Notat vedr. et kommende vandhus på Panteren udarbejdet af arbejdsgruppen vedr. vandhus. Godkendt af bestyrelsen for DGI Huset Panteren 24.02.2015 Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte 55 mio. kr. til anlæg af et nyt vandhus på Panteren til erstatning af den nedslidte Iselinge Svømmehal i Vordingborg by, som lukkes i 2017. Det er derfor ønskeligt, at et nyt vandhus står klar til brug i 2017. Med kommunalbestyrelsens beslutning i september 2015 om at overdrage driften af Panteren til den almennyttige fond DGI Huset Panteren besluttede man samtidig, at fonden skulle fungere som rådgivere for kommunalbestyrelsen ved udviklingen af hele den 6,5 hektar store Panter grund. Bestyrelsen for DGI Huset Panteren har derfor i november nedsat en arbejdsgruppe vedr. vandhus og Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har efter anmodning fra bestyrelsen udpeget to medlemmer til at indgå i arbejdsgruppen vedr. vandhus. Arbejdsgruppen fik til opgave at identificere 2-4 forskellige typer af vandhuse baseret på eksempler fra realiserede projekter samt samle viden om anlægs- og driftsøkonomi for disse. Desuden skulle arbejdsgruppen sikre dialog med forskellige nuværende og kommende brugergrupper samt med de relevante politiske fagudvalg. Arbejdsgruppen har siden sit første møde medio december 2014 haft en intensiv proces med studieture, dialogmøder og arbejdsgruppemøder. Resultaterne fra arbejdsgruppens arbejde fremgår af nærværende notat og har været behandlet af Bestyrelsen for DGI Huset Panteren den 24. februar 2015. Resultaterne af arbejdsgruppens arbejde vil indgå i beslutningsgrundlaget for den politiske behandling i kommunalbestyrelsen af, hvilken type vandhus inkl. finansieringsform man ønsker at arbejde videre med. Efter politisk beslutning indgår arbejdsgruppen og bestyrelsen for DGI Huset Panteren efter behov som rådgiver for Vordingborg Kommune i detailplanlægning, kravspecifikation, udbud mv. af et kommende vandhus. Gennemførte studiebesøg og dialog med brugerrepræsentanter Der er gennemført tre studieture i perioden 16. januar til 27. januar 2015 med henblik på at afdække en række centrale spørgsmål. Der er ligeledes været dialog med repræsentanter for de forskellige potentielle brugergrupper af det nye vandhus. Udgangspunktet for dialogen med de potentielle brugere har været en præsentation af de erfaringer som arbejdsgruppen havde indsamlet fra dens mange studiebesøg. Hovedpointer fra denne dialog har arbejdsgruppen medinddraget i sine endelige anbefalinger. Via besøg i nyere og ældre etablerede svømmehaller samt i svømmehaller under opbygning eller i udbud har arbejdsgruppen samlet en bred viden om erfaringer med forskellige bassintyper og tekniske løsninger samt effekterne for forskellige målgrupper. Samtidig er der skabt en opdateret overordnet viden om anlægs- og driftsudgifter på de forskellige løsninger. Arbejdsgruppen har besøgt følgende steder: DGI Huset i Herning, Herning Svømmecenter, Ikast Svømmehal, Odder Svømmehal (Spektrum), Stevnsbadet samt Høje Taastrup Kommune. Derudover er der indhentet oplysninger om svømmehaller, forskellige udbud og beslutningsprocesser fra Vejen Idrætscenter, Hjortespringbadet i Herlev, Nakskov Svømmehal, Ollerup Gymnastikhøjskole, Holbæk Kommune, Frederiksberg Kommune samt Simply Swimming i Ablasserdam og Megaanlæg i Dordrecht, sidstnævnte begge i Holland. Derudover har repræsentanter for arbejdsgruppen besøgt Egmonthøjskolens nye meget handicapvenlige svømmeanlæg. Desuden har arbejdsgruppen besøgt en leverandør af stålbassiner. Endelig har arbejdsgruppen haft dialog med Lokale- og Anlægsfonden om deres strategi i forhold til støtte til bl.a. svømmeanlæg. 1
På baggrund af studiebesøgene er nedenfor beskrevet en række af centrale temaer som bør indgår i det samlede beslutningsgrundlag for anlæg af vandhus. Bassintyper De besøgte svømmehaller i Danmark har alle været med et eller flere 25 meter bassiner samt forskellige former for varmtvandsbassin, familieområder, wellness, handicapfaciliteter mv. Ingen af de besøgte svømmehaller i Danmark har haft 50 meter bassiner, men både Herning Svømmecenter og Høje Taastrup Kommune er i færd med at etablere 50 meter bassin i tilknytning til eksisterende svømmehaller. Holbæk Kommune forventes at gå efter anlæg af et separat 50 meter bassin som en del af et nyt arenaområde, mens det nye anlæg i Frederiksberg Kommune vil blive 25 meter bassin kombineret med forskellige andre bassiner til wellness, træning mv. I Holland så man både 25 meter stålbassin samt 50 meter stålbassin med hæve/sænkebund i funktion. På baggrund af den indsamlede viden om bassintyper kan arbejdsgruppen sammenfatte følgende Et 25 meter bassin med mange baner (mindst 8) skaber rum for både træning, motion og andre vandsportsformer Et 50 meter bassin skal suppleres med mindre bassiner, hvis der skal være tilbud for familie, babysvømning, genoptræning mv., da disse kræver højere vandtemperatur Et bassin med hæve/sænkebund giver rum for flere målgrupper i samme bassin f.eks. et mindre varmtvandsbassin med hæve/sænkebund til træning for voksne og børn eller et 25/50 meter bassin med hæve/sænkebund i den ene ende eller side øger funktionaliteten Der kan være fordele ved at lave rumadskillelser (gerne af glas) mellem bassiner med forskellige temperaturer og funktioner Bassin til familier og wellness må gerne have utraditionelle former, mens bassin til svømning (træning og motion) kræver mere klassiske former. Det er vurderingen, at der via god arkitektur kan skabes den nødvendige multifunktionalitet. I forhold til valg af konstruktion af bassin står valget mellem de traditionelle betonkonstruktioner med fliser/folie eller modulopbyggede med folie eller på stedet sammensvejsede stålbassiner. I Danmark har man pt. meget få erfaringer stålbassiner, mens man i andre lande har anvendt stålbassiner i mange år. I Herning har man et 28 år gammelt sammensvejset stålbassin. Det nye svømmeanlæg i Randers vil ligeledes blive bygget med et stålbassin, og de firmaer der byder på det nye svømmeanlæg i Høje Taastrup baserer sig begge på forskellige stålbassiner. Erfaringerne fra andre lande indikerer, at stålbassinerne er driftssikre, nemme og relativ billige at vedligeholde. I forbindelse med Herning Kommunes beslutning om deres nye svømmeanlæg har man lavet en samlet analyse for bassintyper, anlægsøkonomi, driftsøkonomi samt fordele/ulemper ved henholdsvis betonbassin og stålbassin. Hovedkonklusionen i deres analyse er, at anlægsøkonomien er lidt højere for et stålbassin end for et betonbassin, men dette modsvares af lavere drifts- og vedligeholdsudgifter til stålbassiner. Ifølge oplysningerne fra Herning er anlægstiden for et stålbassin ca. 35 dage, mens den er ca. 150 dage for et betonbassin. Den samlede vurdering er, at et stålbassin er en solid basiskonstruktion, som indebærer en række fordele i forhold til et betonbassin. Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af de indsamlede oplysninger, at stålbassiner er gode alternativer til de klassiske betonbassiner. Faciliteter I de besøgte haller og planlagte projekter er der en bred vifte af løsninger i forhold til især omklædning, sauna, handicapfaciliteter, legeområder, wellness og udeaktiviteter. Til sammen har de mange forskellige løsninger givet arbejdsgruppen en vis indsigt i fordele og ulemper ved de forskellige valg. 2
På baggrund af den indsamlede viden om faciliteter kan arbejdsgruppen sammenfatte følgende Omklædningsrum med enkel indretning med aflåselige skabe 2-3 separate familierum/handicapomklædningsrum 1 stor unisex sauna og evt. et unisex dampbad eller infrarød sauna Varmtvandsbassin til træning af voksne skal have en vis dybde Varmtvandsbassin til svømmetræning for babyer og små børn skal være meget lavt, så de kan bunde Undgå etablering af fancy wellness faciliteter, da efterspørgslen er ret begrænset Sørg for god plads rundt om bassinet, som kan anvendes til alt fra mobile tilskuerfaciliteter til træning, opvarmning mv. Gode depotrum sikrer bedre orden i hele vandhuset Legeområder behøver ikke være store Rutsjebane behøver ikke at fylde meget og kan etableres delvist udendørs Klatrevæg kan etableres vandret langs bassin, så vanddybden kan være 2 meter Vipper kræver et bassin på 4 meter, og erfaringerne viser, at de primært bruges til leg og meget lidt til egentligt udspring Glaskunst passer godt til et vandhus og skaber med enkle midler et stort løft Udeaktiviteter skal medtænkes fra starten i arkitektur, selvom de evt. først skal etableres i en senere fase. Områder med mulighed for træning, fitness mv. er, ligesom fællesfaciliteter som cafe og reception, vigtige for at skabe sammenhængende liv i hele åbningstiden. På Panteren vil disse områder kunne skabe sammenhæng til den eksisterende bygning Poten. Brugere I de besøgte haller og planlagte projekter var valgt forskellige løsninger i forhold til forskellige brugergrupper. På baggrund af den indsamlede viden om de forskellige brugergrupper kan arbejdsgruppen sammenfatte følgende Der skal tænkes i multifunktionalitet, så der er noget for alle målgrupper: motionssvømmere, klubsvømmere, svømmeundervisning for skoler og uddannelsesinstitutioner, svømmere fra kasernen, familier med børn i alle aldre, events for forskellige målgrupper, træning for særlige grupper Udbud har direkte sammenhæng med efterspørgsel, hvorfor indretning og faciliteter til de forskellige målgrupper vil have en direkte påvirkning i antal brugere i det nye vandhus Forventningerne til vækst i antal brugere kan på baggrund af oplysninger fra de besøgte steder forventes at blive fordoblet. Dette gælder både antallet af offentlige brugere og svømmeklubmedlemmer. Dette vil oversat til det kommende nye vandhus betyde, at antallet af offentlige brugere må forventes at ville stige fra de nuværende ca. 60.000 besøgende til ca. 120.000 besøgende pr. år. Dette estimat svarer også til DGIs beregninger fra tilsvarende projekter. Svømmeklubbens medlemstal kunne stige fra de nuværende 425 til ca. 850. I følge 3
svømmeklubbens egne estimater vurderer man, at en sådan stigning vil være realistisk, hvis der skabes en tilstrækkelig kapacitet, idet man pt. må sige nej til mange især babysvømning og børn og unge. På baggrund af arbejdsgruppens viden vurderes det desuden, at et 25 meter bassin med 10 baner vil kunne være attraktivt til afholdelse af større svømmestævner og andre events på regionalt og nationalt niveau, ligesom der må forventes, at andre svømmeklubber vil leje sig ind på træningsophold i Vordingborg. Dertil kommer at nye faciliteter kan betyde tiltrækning af nye brugergrupper, f.eks. indenfor genoptræning, fysioterapi, massage o.lign. Økonomi: I de besøgte haller og planlagte projekter er valgt forskellige finansieringsformer for anlæg og ligeledes forskellige former i forhold til selve driften. På baggrund af den indsamlede viden om økonomi kan arbejdsgruppen sammenfatte følgende Alle besøgte svømmehaller i Danmark er fuldt kommunalt finansieret, men de to besøgte anlæg i Holland var begge var privatfinansierede. Det nye svømmehalsprojekt i Frederiksberg Kommune finansieres via et såkaldt OPS (Offentligt-Privat-Samarbejde), og det nyåbnede Water and Wellness i Randers er finansieret via OPP (Offentligt-Privat- Partnerskab). I nogle af de besøgte svømmehaller har der været indsamlet mindre støttebeløb via de lokale erhvervsvirksomheder, og der har været fondsmidler i forbindelse med DGI Huset i Herning, der er designet for et vandkulturhus samt til anlæg af udeaktiviteter ved Hjortespringsbadet i Herlev De store fonde støtter typisk ikke anlæg af svømmehaller, idet disse anses for almindelige kommunale anlægsprojekter. Lokale og Anlægsfonden støtter idræts- og kulturanlæg, i forhold til svømmehaller dog primært nytænkende projekter i forbindelse med omdannelse af gamle svømmehaller til helt nye aktiviteter, nye anlæg med helt nye former og inddragelse af uderummet i vandaktiviteter. Selve anlæg af vandhus med bassiner mv. vil forventeligt ikke falde ind under disse kriterier. Men omvendt vil det kommende vandhus med sin tænkning i multifunktionalitet i alle dimensioner måske kunne få støtte til konkrete indretninger af luftrummet over vandet, eller andre særlige mulitifunktionelle tiltag eller særlige nytænkende udeaktiviteter. Den daglige drift har været organiseret både som en almindelig kommunal driftsenhed (Ikast), en selvejende institution med fuld driftsaftale med kommunen (Spektrum i Odder og Stevnsbadet), en selvstændig fond (DGI Huset Herning) eller drevet af den partner som bygger anlægget (OPP i Frederiksberg og i Randers). På baggrund af ovenstående pointer konstateres det, at det ikke er realistisk at få fondsmidler til selve anlægget af et vandhus på Panteren, der bygges til erstatning af et nedslidt svømmeanlæg. Det er derimod realistisk at søge fondsmidler til nogle af de ekstra tiltag som arbejdsgruppen vurderer, vil være vanskelige at rumme inden de afsatte 55 mio. kr. Det drejer sig om at indgå i dialog med både Lokale og Anlægsfonden og andre fonde om de særlige multifunktionelle tiltag, der skal vise, at et vandhus med nytænkende multifunktionel indretning kan blive et vandhus med en ny kultur. Det kunne bl.a. dreje sig om indretning af luften over bassinerne, sammentænkning mellem det indre og det ydre vandhus, rum for træning, klubzoner osv., ligesom det vil være oplagt at 4
udviklingen af udeområderne i tilknytning til vandhuset vil indgå i dialogen med fonde om udviklingen af hele Panter-området. Det vurderes ud fra de aktuelle resultater af udbud, at det vil være muligt at anlægge selve vandhuset med bassiner, omklædning mv. indenfor den afsatte ramme på 55 mio. kr. Forudsætningen for at denne ramme kan holde, vil være en kombination af at anvende standardløsninger i forhold til arkitektur, materialevalg osv. og at foretage skarpe prioriteringer i forhold til hvilke faciliteter, der er absolut nødvendige og hvilke faciliteter der har en mere begrænset potentiel brugergruppe. Det vurderes samtidig, at det vil være vanskeligt indenfor denne ramme også at få plads til faciliteter til træning, klubzoner, fitness, cafe og fælles reception for DGI Huset Panteren. Omvendt vil disse faciliteter være vigtige for at udnytte de multifunktionelle muligheder som der er brug for på området. Arbejdsgruppen vurderer, at der rejses nogle midler til konkrete indretninger i og omkring vandhuset via dialogen med især Lokale og Anlægsfonden, mens det ikke vurderes realistisk at få fondsmidler til anlæg af selve vandhuset. Ud fra de seneste erfaringer fra andre kommuner ser det ud til, at det vil være muligt at skabe den øgede finansiering til træning, klubzoner, reception, cafe mv. formål via en finansiering af det samlede projekt med OPP eller OPS projekter. Endelig vurderes det at dele af disse fællesfunktioner vil kunne have interesse hos fonde, som ønsker at bidrage til udviklingen af det samlede område på Panteren. I forhold til den daglige drift har den gennemførte studiebesøg vist, at det er vigtigt, at den daglige ledelse hele tiden kan udvikle nye tiltag som matcher brugernes behov. Hovedkonklusion Det vil være muligt at anlægge et vandhus med tilhørende faciliteter indenfor den afsatte ramme på 55 mio. kr. Der kan anlægges enten et 50 meter bassin med 6 baner inklusiv de nødvendige omklædningsfaciliteter eller et 25 meter bassin med 8-10 baner, omklædningsfaciliteter samt et eller flere mindre varme bassiner til træning, leg og familier. Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af den samlede vurdering, at kommunalbestyrelsen beslutter: at anlægge et 25 meter bassin med 10 baner, omklædningsfaciliteter samt et eller flere varme bassiner til træning, leg og familier. at der i forhold til faciliteter arbejdes med en prioriteret liste, hvor ting som unisex sauna, familierum, rutsjebane, hæve/sænkebund og klatrevæg er højt på listen, mens f.eks. vipper er langt nede på listen. at der arbejdes med løsninger som tænker i standardiserede materialer, som vægter funktionalitet og effektivitet for flest mulige brugergrupper. at der i alle elementer af anlæg og design som vurderes, hvorledes disse kan bidrage til en efterfølgende effektiv og billig drift. at dialogen med Lokale og Anlægsfonden og evt. andre fonde fortsætter i forhold til nytænkende indretning og multifunktionalitet. at der arbejdes med økonomiske modeller som OPP og OPS, hvor der kan skabes finansiering til fællesfunktioner som cafe, træning mv. 5