Sygdom og sundhed: historisk, geografisk og socialt perspektiv Jørn Attermann 14. september 2009 1 2 Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 18-1960. København: Gyldendal, 1982. Den 2. marts 1884 blev Niels Peter Danielsen gift med Johanne Emily i Halsted kirke. Ved deres guldbryllup i 1934 kunne de stå under æresporten foran deres hus i nabosognet, hvor de var flyttet ind efter at have dyrket Lollands jord som parcellister i halvtredsindstyve år. 3 4 De fik i deres ægteskab 10 børn. De 5 af dem står sammen med svigerbørnene og børnebørnene ved siden af de gamle langs landevejen. Af de 5 der mangler var de to døde som spæde. En af sønnerne var udvandret til Amerika lige efter 1. Verdenskrig, og han kom først på besøg i sit gamle land efter 2. Verdenskrig, da de gamle for længst var døde. En af døtrene var blevet så fint gift i København, at hun ikke havde tid til at komme til guldbryllup i det lille hus ved landevejen i Løjtofte. Mest var de gamle kede af at Ella ikke var med. Hun var deres sidstfødte, næsten et sølvbryllupsbarn, men hun døde af blindtarmsbetændelse som bare 10- årig. Hun lå i det familiegravsted på Herredsted kirkegård som de fik indrettet dengang i 1916, og hvor de to gamle også skulle hen. 5 6 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag 1-14. september 2009 1
Både Niels Peter og Johanne var lavvoksede, men de havde fået født deres 7 børn op til store stovte folk. Den ældste af sønnerne, der sådan set var grunden til at de blev gift i sin tid, var blevet politibetjent inde i Nakskov, med pension. En anden var blevet sadelmager i København, og en tredje var blevet funktionær på skibsværftet i Nakskov. Selv om alle drengene havde været ude at tjene bønder, var der kun to som blev ved landbruget. Den ene af dem arbejdede sig til 60 tønder land i Nordlunde, den anden blev landarbejder.... den anden blev landarbejder. Han var den eneste af børnene som selv fik mange børn 12 og selv om de tre var døde, så var der ikke til at klæde 9 andre på for at rende til guldbryllup, så de kom ikke med på billedet. 7 8 I 1937 døde Johanne Emily, og Niels Peter boede alene i huset i Løjtofte et par år endnu. Så var han blevet aflægs og kunne ikke klare sig selv. Børnene begyndte at snakke om at få ham på alderdomshjem. Det ville han ikke. Enden på det blev, at han skulle bo hos en af sønnerne inde i Nakskov, men inden der blev gjort alvor af det, fandt de Niels Peter hængende. Han havde altid kunnet tage vare på sig selv og skulle ikke ligge til byrde. Ved deres guldbryllup kunne de to gamle glæde sig over hvor godt det var gået deres børn, og børnebørnene gik det bedre endnu. Kun en af dem fortsatte ved landbruget, og kun tre af dem blev boende i de lollandske landsogne, hvor deres forfædre ellers havde boet så langt tilbage som man ved det. Niels Peters og Johanne Emilys børn var alle sammen et hoved højere end deres forældre. Det kan næppe have været et tilfælde. Børnene og børnebørnene var de første generationer af ganske almindelige danskere, der ikke i deres liv havde oplevet at sulte. 9 10 11 12 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag 1-14. september 2009 2
Aldersspecifikke mortalitetsrater, DK 1840-2005 Overlevelseskurver, Danmark 1840-2000 Mortalitet, pr. 1000 år 200 100 50 20 10 5 2 1 0.5 0.2 10-19 år 50-59 år 0 år 30-39 år 70-79 år 1850 1900 1950 2000 År 13 Procent overlevende 100 60 40 20 0 1840-49 1901-05 1999-2000 0 20 40 60 100 Alder 14 Middellevetid, Danmark 1840-2005 Middellevetid 1960-2005 Middellevetid 70 60 Middellevetid 78 76 74 50 40 1850 1900 1950 2000 År 72 70 1960 1970 19 1990 2000 År 15 16 Middellevetid, U.S.A. 1900-2000 Samlet fertilitet, Danmark 1900-2005 U.S. life expectancy 70 60 50 40 30 1900 1920 1940 1960 19 2000 Year White females White males Black females Black males 17 Samlet fertilitet pr. 1000 kvinder 4000 3000 2000 1000 0 1900 1920 1940 1960 19 2000 År 18 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag 1-14. september 2009 3
Social ulighed i sundhed. Forskelle i helbred, livsstil og brug af sundhedsvæsenet. 2. delrapport fra Middellevetidsudvalget. Sundhedsministeriet. Sundhedsanalyser 2000:2 Rapporten findes på: http://www.im.dk/publikationer/soc_ulighed/index.htm Model til forståelse af den sociale ulighed i sundhed (Middellevetidsudvalget: Social ulighed i sundhed) Social ulighed i risikofaktorer Social ulighed i sygdom Social ulighed i mestring Sundhedsfremmende indsats i relation til livsstil og levekår Sygdomsforebyggende indsats bl.a. i sundhedsvæsenet Social ulighed i død Behandling i sundhedsvæsenet 19 20 Dødelighedsindeks, fordelt på socioøkonomiske grupper (alle erhvervsaktive = 100) (Middellevetidsudvalget) Procentdel som vurderer deres eget helbred som godt (Sundhed og Sygelighed i Danmark, 1994) Højere funktionær Mellem funktionær Lavere funktionær Faglært arbejder Ikke-faglært arbejder Alle 20-64 årige i erhverv 0 20 40 60 100 120 140 21 Mellemlang videre- gående uddannelse Kort videregående uddannelse Anden faglig uddannelse Lærlingeuddannelse Basisår EFG/HG Specialarbejder 0 20 40 60 100 22 Procentdel rygere og storrygere (mindst 15 pr. dag). (Sundhed og Sygelighed i Danmark 1994) Procentdel, der den sidste uge har drukket mere end de anbefalede genstandsgrænser (14/21). (Sundhed og sygelighed i Danmark, 1994) Højere funktionær Mellem funktionær Lavere funktionær Faglært arbejder Ikke-faglært arbejder Førtidspensionist Husmoder Arbejdsløs 0 10 20 30 40 50 60 Dagligrygere Storrygere 23 Højere funktionær Mellem funktionær Lavere funktionær Faglært arbejder Ikke-faglært arbejder Førtidspensionist Arbejdsløs 0 2 4 6 8 10 12 14 16 24 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag 1-14. september 2009 4
Gennemsnitligt dagligt indtag af frugt og grønt (Førevaredirektoratets kostundersøgelse, 1995) Kan de sociale forskelle i dødelighed forklares ved forskellig livsstil? (Middellevetidsudvalget) Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddanelse Erhvervsfaglig uddannelse Student/HF Grundskole 0 50 100 150 200 250 300 350 400 450 Længerevarende uddannelse Kort teoretisk uddannelse Lærling, EFG Ingen erhvervsuddannelse 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 25 Kontrolleret for køn og alder Kontrolleret for køn, alder og livsstilsfaktorer 26 Suadicani P, Hein HO, Gyntelberg F. Lifestyle, social class, and obesity the Copenhagen Male Study. Eur J Cardiovasc Prev Rehabil 2005; 12: 236-242. Social klasse I og II III IV V BMI 30 4,5% 9,1% 11,1% 11,6% Lav fysisk aktivitet i fritiden 42% 52% 49% 55% Ryger 49% 56% 58% 60% "Risikofaktorer" for fedme iflg. Suadicani et al: Lav fysisk aktivitet i fritiden 1985-1986 Højt alkoholindtag 1970-71 Ingen sukker i kaffen 1985-86 Lavt kaffeforbrug 1985-86 Drikker ikke te 1985-86 Meget lav fysisk fritidsaktivitet 1970-71 Alkohol sidste uge 90% 86% 91% 81% Undgår fed mad 51% 43% 49% 46% 27 28 Kontakt med alment praktiserende læge (gennemsnit=100) (Forebyggelsesregisteret) Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Almen gymnasial uddannelse Grundskole og uoplyste 90 100 110 120 29 30 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag 1-14. september 2009 5
Kontakt med praktiserende speciallæge (gennemsnit=100) (Forebyggelsesregisteret) Kontakt med tandlæge (gennemsnit=100) (Forebyggelsesregisteret) Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Almen gymnasial uddannelse Grundskole og uoplyste 90 100 110 120 Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Almen gymnasial uddannelse Grundskole og uoplyst 0 20 40 60 100 120 140 31 32 Anvendelse af frit sygehusvalg 1996 (gennemsnit = 100), efter indkomst (Middellevetidsudvalget) 500.000+ kr. 400.000-499.999 kr. 300.000-399.999 kr. 250.000-299.999 kr. 200.00-249.999 kr. 150.000-199.999 kr. 100.000-149.999 kr. -99.999 kr. Alle 0 20 40 60 100 120 140 160 Internationale sammenligninger: To indikatorer: Middellevetid og spædbarnsdødelighed 2005 (U.S. Census Bureau, International Data Base): http://www.census.gov/ipc/www Middellevetid for nyfødte Spædbarnsdødelighed pr. 1000 Danmark 77,6 5 Grønland 69,6 16 Philippinerne 69,9 24 Guinea-Bissau 46,6 107 Indeks ambulante patienter Indeks heldøgnspatienter 33 34 Middellevetiden i Danmark 1994-95, efter amt Københavns kommune Frederiksberg kommune Københavns amt Frederiksborg amt Roskilde amt Vestsjællands amt Storstrøms amt Bornholms amt Fyns amt Sønderjyllands amt Ribe amt Vejle amt Ringkøbing amt Århus amt Viborg amt Nordjyllands amt Hele Danmark 62 64 66 68 70 72 74 76 78 35 36 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag 1-14. september 2009 6
Middellevetiden i bydele i København, 1994-95 (Middellevetidsudvalget) Indre Nørrebro Kongens Enghave Vesterbro Vestamager Ydre Nørrebro Bispebjerg Sundby, Syd Københavns kommune Valby Sundby, Nord Brønshøj-Husum Ydre Østerbro Christianshavn Indre by Vanløse Indre Østerbro Befolkningspyramider 60 62 64 66 68 70 72 74 76 78 37 38 39 40 Hæmmet (stunted) vækst http://www.swivel.com/data_sets/show/1007781, http://flickr.com/photos/44254071@n00/141162513 41 42 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag 1-14. september 2009 7
Middellevetid, Rusland og USA 1965-2000 (Notzon FC, Komarov YM, Ermakov SP et al. Vital and health statistics: Russian Federation and United States, selected years 1985-2000 with an overview of Russian mortality in the 1990s. National Center for Health Statistics. Vital Health Stat 5(11). 2003.) Life expectancy 75 70 65 60 55 U.S. females U.S. males Russia females Russia males 1965 1970 1975 19 1985 1990 1995 2000 43 year 44 MPH Introduktionsmodul uge 2 dag 1-14. september 2009 8