Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs

Relaterede dokumenter
Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Aktuelt inden for dyrkning af majs

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Højere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græs og grønne afgrøder

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Grovfoderproduktion. maskiner skal der til. Bygnings- og Maskinkontoret i Sønderjylland. Læn jer bare tilbage

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Optimalt valg af kløvergræsblanding

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Græsmarkskonference 2015

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Aktuelt nyt om dyrkning af majs. v. Martin Mikkelsen

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Friskgræsanalyser i Vestjylland uge 22

Grovfoder Martin Mikkelsen, SEGES PlanteInnovation

Vanding. Vandingsregnskab

Aktuelt om dyrkning af majs

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Velkommen til Maskinstationsdag 2014

Økologi Produktprogram

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Fedtsyrer i frisk græs Af Hanne Bang Bligaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER

Vælg sorter og arter efter målsætning

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Potentielle merudbytter for markvanding i Danmark

FarmTest Etablering af kløvergræs med forskellig rækkeafstand til slæt og afgræsning

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Vælg rigtig grovfoder strategi. v. Brian Nielsen & Martin Søndergaard Kudsk

Screening af græssorters tørketolerance

Græsmarker til heste og ponyer

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

ForageMax Grovfoder produktprogram 2011

GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Grovfoderseminar 2006

Afgrødernes næringsstofforsyning

Transkript:

Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret, Planteavl

De kritiske punkter! Etablering af majs Plantetallet i majs nye anvisninger Vanding at majs og græs Nye græsarter på vej Korrekt håndtering af græs på skår Det skjulte tab på lager Indlægning af afgrøder i silo og markstak

Etablering af majs Godt såbed - Ensartet bekvemt i min. 10 cm dybde - Jævnt såbed - Tilpas fast såbed Såning hverken for tidligt eller for sent, over 8 o C Såning i ensartet og korrekt dybde, ca. 4 cm Startgødning korrekt placeret

Koldtestet frø God frøkvalitet Så vidt muligt ikke overgemt frø (plomberingsmåned og år står på sækken, gem mærkeseddel)!! Overgemt frø skal ledsages af en ny koldtest Ubejdset frø (økologisk) skal altid være af ny høst

Udlevering af koldtestresultater? Firma DLG DLA Advanta DLF Trifolium Pajbjerg Fonden Udlevering af koldtest før såning* Nej Buxxil (+Ravenna?) + overgemte sorter (DK-test) Treasure, Crescendo og Rhapsody (DK-test) Egne sorter Nej *Alle firmaer kan udlevere koldtestved reklamation

Oversigten, S:\SUNDFODE\Dansk Kvægs side Kongres 2004\TEMA 304

Ny anbefaling for planter pr. m 2 Tidlige sorter Middel tidlige sorter Sildigere sorter Almindelig til gode forhold 11 11 10 Køligere eller tørre forhold 10 10 9 Oversigten, side 304

40 Vandingsregnskab optimal vanding 30 20 10 mm 0-10 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37-20 -30-40 -50-60 Vanding Aktuelt underskud Maksimalt underskud

40 30 20 10 0-10 -20-30 -40-50 -60 Vandingsregnskab for lidt vanding 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 Vanding Aktuelt underskud

Vanding af majs Både danske og udenlandske forsøg giver store merudbytter op til 30% Diskussion om roddybde Vanding under blomstring Majs kan have større fordampning end potentiel fordampning (20%)

Tabel 2. Beregnet merudbytte for forskellig tørkesituationer ved en vanding Underskud i Tørkeperiode Skønnet JB 1 JB 3 40-50 65-75 Tørkeperiode med underskud i to til tre uger før blomstring Ingen vandmangel senere 1.100 FE 40-50 65-75 Tørkeperiode med underskud på i to til tre 2.300 FE uger under blomstring Ingen vandmangel før og efter 40-50 65-75 Tørkeperiode med underskud på i to til tre 300 FE uger efter blomstring Ingen vandmangel før merudbytte

Vandregnskab på Planteinfo Marker, afgrøder og jordtyper oprettes - (Planteinfo.dk Vanding Opsætning) Automatisk indberetning af fordampning og vejrprognoser Indberette nedbør og vanding (eventuelt mobiltelefon) Automatisk beregning af vandbalance

Vejledning for kløvergræs Maj juni til afgræsning - Vanding med 30 mm ved 25 mm underskud Resten af sæson - Vanding med 35 mm ved 30 mm underskud

Vejledning for græs til slæt Maj juni - 35 mm ved 30 mm underskud Juli september - 40 mm ved 35 mm underskud Kan nedprioriteres Ved opvanding efter tørke vandes op ad to gange for eksempel 15 mm + 35 mm

Dyrkning af græs til slæt kræver god planlægning og effektiv udnyttelse af materialet Målet er et højt udbytte af foderenheder og proteiner til rimelige omkostninger

Nye græsarter Arter Rajsvingel Hybridrajgræs Krydsninger mellem Strandsvingel og italiensk rajgræs Engsvingel og italiensk rajgræs Almindelig rajgræs og italiensk rajgræs Sorter Hykor og Lofa Felopa, Perun, Paulita og Forum Citeliac og AberExcel

Arter Alm. rajgræs Rajsvingel Hybridrajgræs De nye græsarter - udbytter Sorter Brugsår Middeltidl. målebl. Felopa Perun Hykor Citeliac AberExcel Afgræsningsforsøg, hvidkløver 1. 10.910 103 102 97 102 98 Udbytter eller fht. FE pr. ha 2. 10.910 103 103 110 97 93 Slætforsøg, rent græs 1. 11.690 104 104 103 100 103 2. 9.150 116 113 131 93 82 Oversigten, side 277

De nye græsarter - Afgræsningsegenskaber Vraggræs Udb. og merudb., hkg ts. pr. ha Kronrus t pct. dækning Kar. for overvintring * Arter Brugsår 1.+2. 1. 2. Alm. rajgræs Rajsvingel Hybridrajgræs Sorter Middeltidl. Målebl. Felopa Perun Hykor Citeliac AberExcel * = Kar. 0-10, 10 = god overvintring 6,4-2,0-0,9 2,5-0,8-1,6 14 7 9 3 13 9 Oversigten, side 278/283 7 8 7 9 7 6

Nye typer af græs Almindelig rajgræs Hybrid rajgræs AberExcel Rajsvingel, Hykor

De nye græsarter - konklusion Sorter Slæt Afgræsning Arter Brugsår I renbestand Med kløver I renbestand Med kløver Alm. rajgræs Middeltidl. målebl. Rajsvingel Felopa Perun Hykor Hybridrajgræs Citeliac AberExcel ( ) ( )

13.550 FE 120 100 80 Nye typer af græs Fht. udbytte og % fordøjelighed, 4. slæt 220 kg N pr. ha 310 kg N pr. ha 3.020 kg Fht. for FE Fht. for hkg råprotein 60 40 Bl. 42* Rødkløver Hybridrajgræs Rødkløver Rajsvingel Hybridrajgræs Alm. rajgræs Hybridrajgræs Rajsvingel * = Rød-og hvidkløver, alm.- og hybridrajgræs Oversigten, side 279

Skårlægning og bredspredning

Slætgræs i en rivende udvikling Sammenrivning ved ca. 30 tørstof Et godt velformet skår Et fyldigt, ensartet og jævnt skår sikrer høj kapacitet

Det skjulte tab på lager kg tørstof pr. m3 350 300 250 200 150 100 God komprimering 0 10 20 30 40 50 Lag tykkelse (cm) 85 tons grønmasse pr. time, 35% tørstof, 15 tons ged Giver } 5% øget tørstoftab efter 180 dage Kilde: Ruppel, 1992

Det skjulte tab på lager Daglig tørstoftab i % Temperaturstigning i forhold til omgivelserne % tørstof 20 30 50 5 1,6 1,2 0,7 Temperaturstigning i o C 10 3,2 2,3 1,5 15-3,5 2,2 20 - - 2,9 25 - - 3,7 HONING et al., 1999

Hvor er de kritiske punkter? For små marker Store transportafstande (måske?) Flaskehalse i håndteringsprocessen - For små skår - For lille udlæsningsareal - Lav kapacitet ved indlægning Ujævne marker

God komprimering 40 m 3 frakørselsvogn Mindste udlægningsareal = 400 m 2 10 cm { 8 m 50 m

God komprimering Jævn, fast og ensartet overflade i hele lagerets længde - Afgrødemassen skal udlægges i tynde lag - Afgrødemassen skal udlægges i hele lagerets længde

Afslutning I ønskes en god vækstsæson Der er steder, hvor der er plads til forbedringer og det kan betale sig Tak for opmærksomheden!