Referat af møde d. 12. juni 2012 om landbrugsplanlægning i Svendborg Kommune Knud Erik Jensen I mødet deltog: Patriotisk Selskab: Carsten Hansen og Jørgen Stougaard Centrovice: Ejler Petersen Landbrugsrådgivning Syd: Lene Jakobsen Bæredygtigt landbrug: Ole Jørgensen og Jørgen Møller Andersen Videncenter for landbrug: Kræn Ole Birkkjær, Katrine Kracht og Fra Svendborg Kommune deltog: Lone Himmelstrup, Fagchef Natur, Miljø og Erhverv Karen Frænde Jensen, Agronom, Team Landbrug Dorit Fruergaard, Biolog, Team Natur Mogens Christiansen, Planlægger, Plan og Erhverv Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk 21. juni 2012 Sagsid. 11/6599 Team Landbrug/Team Natur Ref. KFJ/DOF Dagsorden 1.Velkomst og præsentation 2. Orientering om baggrunden for den foreløbige kortlægning af Særlig Værdifulde landbrugsområder og Arealer til lokalisering af store husdyrbrug 3. Den videre planproces Referat I referatet har vi medtaget uddybninger/supplerende oplysninger (skrevet med kursiv) og kriterierne for kortlægningen, herunder beregninger af lugtgeneafstande, som er nærmere beskrevet i vedlagt notat. Ad 2) Dorit Fruergaard gennemgik baggrunden for landbrugsplanlægningen, herunder konsekvenserne af planlægningen for landbruget samt principperne for kortlægningerne. Kortlægningerne blev eksemplificeret og forslag til tilknyttede retningslinjer forelagt. Det fremviste PowerPoint er vedlagt som bilag. Der fremkom mange gode umiddelbare anbefalinger fra deltagerne til kommunens videre arbejde. De egentlige høringssvar fremsendes til kommunen senest den 13. august 2012. En vision for landbruget i Svendborg Kommune Der blev efterlyst en vision for landbruget i Svendborg Kommune. Dorit henviste til kommuneplanens mål for jordbruget og kommunens Strategi 2012. Åbningstider Mandag-onsdag 9.00-15.00 Torsdag 10.00-16.30 Fredag 9.00-14.00
Jf. Svendborg Kommunes Kommuneplan 2009-21 fremgår det at: Det er Byrådets mål, at: jordbruget også fremover skal udgøre en væsentlig erhvervssektor i Svendborg Kommune, med en stor og betydende primærproduktion. der skal værnes om landbrugsarealet og de bedst egnede landbrugsjorder under hensyntagen til en mangeartet anvendelse af det åbne land. de sydfynske styrker og potentialer på gartneri- samt frugt- og bæravlsområdet skal fastholdes og gerne styrkes. der skal sikres balance mellem hensynet til den jordbrugsmæssige produktion og hensynet til miljøet, landskabet, naturen og det åbne lands rekreative benyttelse. "nære" miljøkonflikter såsom lugt og støj mellem husdyrbrug og naboer skal minimeres. den almindelige jordbrugsmæssige drift suppleres med andre og alternative aktiviteter. Det kan f.eks. være gårdbutikker, landboturisme, naturpleje og udnyttelse af oplevelsesmæssige muligheder. Planlægningens karakter Der var en diskussion af, om det er en residual planlægning, som Svendborg Kommune laver. Kommunens principper for planlægningen har været, at områder med høj værdi for landbruget først blev identificeret og at arealer, hvor intensiv landbrugsdrift hindres eller begrænses af lovgivning eller gældende planlægning, herefter tages ud. Måske en form for residualplanlægning, men det vigtige er, at landbruget fremover kommer ind i planlægningen med arealer, der så vidt muligt friholdes fra andre aktiviteter, der vil kunne begrænse produktionen. Af Lov om planlægning af 01-01-1992 (Lov 388) fremgår det af 11a Stk.1: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for 1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder, 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l-5 r, 4) beliggenheden af trafikanlæg, 5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg, 6) beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af Side 2 af 5
hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 7) beliggenheden af de i 11 g nævnte anlæg, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. 15 a, 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på store husdyrbrug, 12) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 14) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, 15) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, 16) sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber, 17) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi, 18) friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 19) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, 20) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, og 5 b og 21) realisering af regler eller beslutninger efter lovens 3 og 5 j. Omfanget af udpegningerne Det blev påpeget, at Svendborg Kommunes udpegning af Særlig værdifulde landbrugsområder er for forsigtig der var et udbredt ønske om, at der udpeges større arealer som Særlig værdifulde landbrugsområder. Side 3 af 5
Dorit erindrede om, at kommunerne på landsplan af det samme åbne land skal udpege skovrejsningsområder svarende til 15-20 % og hertil kommer krav om f.eks. udpegning af naturnetværk og potentielle vådområder. Dorit oplyste i øvrigt, at kommunen ved flere lejligheder har forespurgt staten om en rettesnor for, hvor store arealer kommunerne skal udpege, men ikke har fået noget svar. Dorit efterlyste et bud på omfanget fra deltagerne. Deltagerne mindede om, at der ved efterfølgende revisioner af kommuneplan kun bør kunne blive tale om udvidelse af arealerne og ikke indskrænkning, da man ellers ikke kan have tillid til en investeringssikkerhed. Dette kunne tale for den forsigtige udpegning. Datagrundlaget Det blev påpeget, at det ser ud som om, at det er gamle data, som er blevet brugt. Der var lokalkendskab til steder, som er blevet kortlagt som Særlig værdifulde landbrugsområder, og som ikke havde fået gødning i mange år. Kommunen har brugt data fra jordbrugsanalyserne, hvoraf nogle data er fra 2009. Kommunen er forpligtet til at bruge jordbrugsanalysen både i forhold til kommune- og lokalplanlægning. At der er arealer, som er blevet udpeget, selv om de i virkeligheden ikke er Særlig værdifulde for landbruget, kan skyldes gennemsnitsbetragtninger. Deltagerne blev opfordret til at beskrive de konkrete områder i høringssvaret og gerne med begrundelse for, hvorfor de skal med/ikke med. Deltagerne gjorde opmærksom på, at der er flere store bedrifter i kommunen, hvor flere ejendomme med husdyr drives sammen. Andre vigtige kriterier for udpegningerne Det blev fremhævet, at områder med lavt husdyrtryk har stor værdi for landmænd, der ønsker at etablere sig og som sådan også kan betragtes som Særlig værdifulde landbrugsområder. Her er prisen forventelig lavere, og der vil her være bedre mulighed for at få tilladelse til dyrehold. Disse områder indgår ikke i kommunens foreløbige kortlægning af Særlig værdifulde landbrugsområder. Der var dog enighed om, at de arealer, der i dag danner grundlag for en husdyrproduktion, bør prioriteres højere. Infrastrukturen er også vigtig for udpegningen af Særlig værdifulde landbrugsområder. Planlægning for biogasanlæg Der blev gjort opmærksom på, at driften af biogasanlæg også er afhængig af tørstof, ikke kun gylle. Og at planlægning for biogasanlæg i øvrigt også bør tage højde for forsyningsvirksomheder og aftagere. Planlægning bør således ske på baggrund af en samlet varmeplan for kommunen. Side 4 af 5
Ad 3 Kommunen vil gerne have deltagernes høringssvar senest den 13. august 2012. Høringssvar og evt. ændringer til kortlægningen vil blive forelagt kommunens udvalg for Miljø og Teknik før udpegningerne foretages i forbindelse med revisionen af kommuneplanen i 2013. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplan, vil der være en offentlig høring. Side 5 af 5