God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003
PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen Forbrugerrådet Gigtforeningen Hjerteforeningen Kræftens Bekæmpelse Landsforeningen Bedre Psykiatri Landsforeningen Sind Scleroseforeningen
Forord 4-5 Forebyggelse 6 Før behandling 7-8 Under behandling 9-12 Efter behandling 13-15
Fremtidens danske sundhedsvæsen skal være i stand til at give et behandlingstilbud af høj kvalitet til alle borgere uanset bopæl og diagnose. En ensartet høj kvalitet skal gælde hele behandlingsforløbet, det vil sige i forebyggelsen, før behandling, under behandling og efter behandling. 4
Det forudsætter: et sundhedsvæsen med tilstrækkelige ressourcer og med fri og lige adgang for alle at fokus på forebyggelse styrkes både i uddannelserne og på sundhedsområdet generelt at der er fokus på kvaliteten i relationerne mellem patient og sundhedspersonale (de bløde værdier) at patienterne oplever deres behandlingsforløb som sammenhængende og forståelige at der er god kommunikation mellem patient og behandler og mellem sektorer at behandling sker til tiden, i gode fysiske rammer og med moderne udstyr at systemet registrerer og lærer af ting, der er gået galt i behandlingen at rehabilitering er en integreret del af behandlingsforløbet at et forløb kan blive vurderet i et tidssvarende klagesystem at forskningen sikrer høj kvalitet i behandlingstilbuddene 5
Forebyggelse Det er en central opgave for sundhedsvæsenet at forebygge sygdom og tilskadekomst. For at tydeliggøre dette skal der i alle dele af sundhedsvæsenet være forebyggelsesmål, der også skal omfatte en indsats mod forværring af kroniske tilstande. Fokus på forebyggelse skal styrkes både i uddannelserne og på sundhedsområdet generelt. Prioritering af forskningsindsatsen Forebyggelsesindsatsen skal foregå på basis af dokumenteret viden. Derfor er det vigtigt, at forskningen på området bliver prioriteret og foregår over en bred kam. Både udbredte, livstruende somatiske sygdomme som fx hjerte-karsygdomme og kræft og livskvalitetsforringende folkesygdomme som fx fedme, diabetes, synssvækkelse og gigt bør sikres mere viden, der kan forbedre grundlaget for forebyggelsen. Tilsvarende skal forebyggelse af psykiske lidelser oprustes. 6
Før behandling Samarbejde mellem patient og læge Beslutningen om behandling bygger på en dialog mellem patienten og sundhedspersonalet, og beslutningen tages af patienten og lægen i fællesskab. Derfor er det vigtigt, at der er både er respekt og tillid mellem parterne. Det forudsætter, at sundhedsvæsenet kan tage hensyn til patientens eventuelle særlige behov for støtte til dialogen som fx tolk eller ledsager, der kan bistå patienter med handicap, nedsat syn, nedsat hørelse mv. Retten til valg af behandler En god måde at skabe tillid mellem læge og patient er, at patienten har mulighed for selv at vælge behandler. Dette skal naturligvis ske under hensyn til de praktiske omstændigheder og arbejdets organisering i sundhedsvæsenet, og der skal ikke være ret til at vælge behandler på baggrund af diskrimination. Styrkelse af det frie valg Retten til at vælge behandlingssted skal gøres reel bl.a. ved, at patienterne informeres bedre. Sundhedsvæsenet skal stille de nødvendige oplysninger til rådighed om faglig kvalitet, behandlingsforløb, ventetid mv. På det grundlag kan patienten i samarbejde med lægen eller andre sagkyndige træffe valget om behandling og i givet fald hvilken behandling og behandlingssted, der passer bedst til patientens samlede behov. Oplysningerne skal være tilgængelige for alle. 7
Behandling til tiden Borgerne har krav på behandling til tiden. Sundhedsvæsenets kapacitet til undersøgelse, diagnosticering, behandling og rehabilitering skal derfor modsvare befolkningens behov. Det er utilfredsstillende, når ventelister medfører, at patienter bliver undersøgt eller behandlet så sent, at ventetiden i sig selv forringer muligheden for effektiv behandling og tilbagevenden til et godt liv. Det er en behandlers forpligtelse at informere om ventetider og henvise til steder med kortere ventetider. Velfungerende akutbetjening Akutbetjeningen er væsentlig for befolkningens oplevelse af tryghed ved pludseligt opstået sygdom. Udviklingen i retning af færre og større sygehuse stiller krav til en ny organisering af akutberedskabet, der også skal tage højde for nye erfaringer med hurtig behandling af en række sygdomme og de telemedicinske muligheder. Den præhospitale indsats skal organiseres, så alle med behov for det altid kan komme hurtigt igennem til den relevante akutbehandling. 8
Under behandling Sammenhængende behandlingsforløb Der skal være sammenhæng i de forløb, som patienter oplever under en behandling fra forundersøgelse til rehabilitering. Det kræver, at sundhedspersonalet har en god og kontinuerlig kommunikation indbyrdes og med patienten og eventuelle pårørende om, hvor i undersøgelses- eller behandlingsforløbet patienten befinder sig. En personlig læge Dette kan bl.a. sikres ved, at patienten møder de samme læger under indlæggelsen, dels at én behandler - en kontaktlæge eller personlig læge - har ansvaret for behandlingsforløbet. Sammenhæng i behandlingsforløbet kræver også, at patientens kontakt med sygehusets forskellige afdelinger og interne funktioner koordineres og forklares. Endelig skal der være sammenhæng mellem praksissektoren, sygehuse, rehabiliteringsinstitutioner/steder og socialsektoren. Den elektroniske patientjournal Et centralt værktøj til at sikre de sammenhængende forløb er den elektroniske patientjournal. Det er derfor af afgørende betydning, at sundhedsvæsenet fastholder planerne om indførelse af elektronisk patientjournal på meget kort sigt. Udover forbedret kommunikation rummer elektronisk patientjournal også et stort potentiale i forebyggelse af fejl og utilsigtede hændelser. 9
En ekstra vurdering Patienter bør have mulighed for at få en ekstra udtalelse, en second opinion, fra en anden specialist på samme niveau, hvis patienten føler sig usikker på de råd eller den vurdering, som vedkommende har modtaget fra sin læge. Muligheden for second opinion kan dog allerede i almen praksis være dækket af, at patienten bliver henvist til speciallæge eller til en sygehusafdeling med andre læger. Rehabilitering Rehabilitering er en integreret del af det samlede og sammenhængende behandlingsforløb. Rehabilitering er en fysisk og psykisk udviklingsproces, der også involverer tilgængelighed, sociale forhold, beskæftigelse og uddannelse, ligesom efterbehandling af kroniske sygdomme indgår i den samlede rehabilitering. Genoptræningsplanerne skal udarbejdes i samarbejde med patienten og omfatte hele rehabiliteringen. De skal etableres tidligst muligt i behandlingsforløbet og indeholde tidsangivelse for revurdering og justering. Genoptræningsplanerne er afgørende for resultatet af det samlede behandlingsforløb. Den bedste behandling Den sundhedsfaglige kvalitet i behandlingen skal leve op til eller sætte den internationale standard på alle behandlingsområder. Det kræver tilstrækkeligt og veluddannet personale, tilstrækkeligt og tidssvarende udstyr samt beherskelse af nyeste anerkendte teknikker og behandlingsformer. Disse krav kan i dag honoreres mange steder i sundhedsvæsenet, men ikke alle. 10
Ensartet, høj kvalitet Sundhedsvæsenet skal tilbyde en ensartet, høj kvalitet. Sundhedsydelsen består både af de lægefaglige kerneydelser og måden de ydes på, de bløde værdier. Den ensartede, høje kvalitet betyder højere patientsikkerhed, og det skal opnås ad flere veje, som med fordel kan kombineres. Der udvikles i dag referenceprogrammer for en række behandlinger. Dette arbejde skal intensiveres, ligesom kliniske vejledninger og kliniske kvalitetsdatabaser er veje til at forbedre behandlingen på grundlag af egne eller andres positive erfaringer og nye viden. Et sundhedsvæsen med hukommelse Kvalitetsudviklingen bør desuden bygge på erfaringer fra utilsigtede hændelser og nærfejl. Det er nødvendigt, at sundhedsvæsenet lærer af egne fejl og sørger for, at de ikke bliver gentaget. Både brug af ny viden, klinisk erfaringsopsamling og indikatorer bør indgå i et fælles kvalitetsvurderingssystem med indbyggede standarder for nyttiggørelse af den nye viden. Det kan bl.a. også bruges til at hjælpe patienterne, når de skal vælge behandlingssted. Forskning og kvalitet En uafhængig sundhedsforskning er forudsætningen for, at den høje kvalitet i behandlingen kan opretholdes. Det gælder såvel grundforskning som klinisk forskning, sundhedstjenesteforskning og forsøgsbehandling. Forskning i, hvordan de bløde værdier i sundhedsvæsenet kan bidrage til kvaliteten, bør tilgodeses og indgå i den samlede forskningsindsats 11
i sundhedsområdet. Endelig er det helt centralt, at der er ressourcer til at tage den nyeste forskningsresultater i brug. Gode fysiske rammer og god ernæring Under indlæggelse bør det være en almen ret for patienter at have mulighed for at tale med pårørende eller personale under private forhold. Det gælder ikke mindst alvorligt syge eller døende patienter. Indretning og udsmykning af sundhedsvæsenets bygninger bør tage højde for, at patienter skal få det bedre af opholdet fysisk så vel som psykisk. Der bør under opholdet være let mulighed for kontakt med omverdenen og adgang til radio og tv. Endelig bør konsultationslokaler i den primære sundhedssektor placeres og indrettes under hensyn til, at den primære brugergruppe ofte er ældre eller fysisk svækkede mennesker eller mennesker med handicap, hvilket stiller krav til plads, tilgængelighed og hjælpemidler. For at forbedre patienters tilstand under indlæggelse, og dermed forkorte sygehusopholdet, bør kosten være ernæringsmæssigt tilpasset og appetitskabende. Behandling ved livets afslutning Den palliative behandling, der gives af palliative teams i hjemmet, på sygehuse eller på hospicer, kræver særlige forudsætninger, såvel medicinske som psykosociale. Palliative teams og hospicer mv. bør derfor etableres som professionelt udførte tilbud til alle patienter, der har behov for det, ligesom patienterne bør have mulighed for at vælge, hvor den palliative behandling skal foregå. 12
Efter behandling Udskrivning ved færdig behandling Det sammenhængende behandlingsforløb omfatter også tiden efter udskrivning fra sygehus. Udskrivningen skal ske, når behandlingen er helt afsluttet, og udskrivning må ikke blokeres af fx manglende relevante plejetilbud. I forbindelse med udskrivning er det vigtigt, at patienterne orienteres så godt som muligt om, hvad der er foregået under indlæggelsen, mulige eftervirkninger, samtidig med, at de bliver gjort opmærksomme på mulighederne for rehabilitering. Denne information bør også gives i skriftlig form. Inddragelse af relevante aktører I forbindelse med udskrivning og eventuel rehabilitering må det i god tid sikres, at alle relevante aktører bliver inddraget, herunder praktiserende læge, hjemmepleje, fysioterapeut, patientforeningernes rådgivningscentre, socialforvaltning etc.. Når det er relevant bør patienten desuden oplyses om mulighederne for samtaler hos psykolog og mulighederne for rådgivning om sociale rettigheder hos hjemkommunen. Patienttilfredshedsundersøgelser Patienternes oplevelse af sundhedsydelserne bør indarbejdes i sundhedsvæsenets udvikling af målsætninger og løbende tilrettelæggelse af arbejdet m.h.p. forbedring af kvalitet og sikkerhed. 13
Opfattelsen af problemer og trivialiteter er forskellig inden for og uden for sundhedsvæsenet, og derfor må undersøgelser af patienternes tilfredshed eller utilfredshed hvile på en flerhed af metoder. Her er både patienter og interesseorganisationer vigtige bidragydere til den fælles mængde af erfaring, der skal omsættes til ny viden og bedre praksis. Et nyt patientklagesystem Der er behov for et nyt klagesystem. Et klagesystem skal give klageren nem og gratis adgang til få prøvet en klage over et behandlingsforløb, og klagesystemet skal sikre parternes rettigheder. Afgørelserne skal bruges til at forebygge en gentagelse af kritisable forløb. Det nuværende klagesystem lever ikke op til alle disse krav. En fremtidig klageinstans bør kunne give patienterne en uvildig bedømmelse af, om de har modtaget det eller de behandlingstilbud, som de har krav på, og om det gennemgåede behandlingsforløb har levet op til faglig standard, herunder om formelle rettigheder som fx behandlingsgarantier er overholdt. Derudover skal systemet undersøge, hvorvidt en sundhedsperson kan have begået en fejl, der skal påtales over for vedkommende. Behandling af klagesager skal være undergivet almindelig gældende retssikkerhed, som det kendes fra andre danske klageinstanser. Det er ikke acceptabelt for hverken patienter eller sundhedspersoner, at der ikke findes en reel mulighed for at få en sag vurderet ved en etableret ankeinstans. 14
Forebyggelse af fremtidige fejl Endvidere bør alle parter have sikkerhed for, at der vil blive rettet op på påviste fejl og mangler i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet skal i den forbindelse opbygge procedurer, så afgørelserne fra Patientklagenævnet i større omfang end i dag anvendes med henblik på at undgå fremtidige behandlingsfejl. 15
grafik: bach og degn 2003