Tids-/faseplan for hjemmetræning. Barnets navn og cpr.nr.:

Relaterede dokumenter
Hverdagsrehabilitering vejledning fra ergo/fysioterapeut (Ikke metodeafhængigt)

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg

MARTE MEO I dagtilbuddet

Håndbog om hjemmetræning. Introduktion Sagsforløbet omkring hjemmetræning Revision af reglerne om hjemmetræning Håndbog om hjemmetræning

god dag akrobat! ERGOMENT der har varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse Hjemmetræning og coaching for familier med børn

Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hverdag med ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Pædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg

Vores barn udvikler sprog

stimulering i Valhalla

EVALUERING AF PROJEKTER

Dit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

Mål og indikatorer på vej mod to år

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale juni 2015

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Det lille barns sprog 0 3 år

Velkommen dag 3. Teammøde

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

PMTO forældretræning ADHD-konference

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE MED BØRN 0-1 ÅR.

Forudsigelige regler og rutiner

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Barnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.

Forventet og uventet adfærd

Skolens kontakt informationer

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Struktureret tematisk sprogarbejde. Hvad kan tematisk sprogarbejde? Sprogpakken. Struktureret tematisk sprogarbejde

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Børnehaven Grønnegården 2016

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

STYRK DIT BARNS SPROG

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

Den gode overgang. Fra Oasen til skolen

Vores barn udvikler sprog

Kognitiv sagsformulering

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Styrk hverdagssamtalen

Sæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt]

Skema 1: Ticstælling

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

PÆDAGOGISKE TILGANGE ADHD

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Understøttende sprogstrategier

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

trivsels metode BARNETS NAVN:

Fatkaoplysninger. Navn Helle Langaa Andersen Trine Lind Claus Jensen. Billede

Hvad skal der konkret gøres?

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Det gode journalnotat. Dokumentation som arbejdsredskab

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Inklusion af børn. (med ADHD) Viden Struktur Organisering

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

Kompetencemål ved skolestart

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr.

Registreringsskema til forældre 3-årige børn

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Williams overgang. fra børnehave til skole. Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Orientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode

Transkript:

Oprindelige mål for indsatsen i offentligt dagtilbud efter Servicelovens 32 (jf. målgruppeafklaring fra PPR ved ansøgning om hjemmetræning). Efter 2 år skal der indhentes udtalelse fra institution/skole/sfo således, at der herefter tages udgangspunkt i disse mål. Kommunikation: At arbejde med at udvikle barnets evne til at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge, herunder at give barnet mulighed for at udtrykke egne behov og ønsker. Visuel støtte: barnet har behov for at indgå i en hverdag som er genkendelig og forudsigelig via eksempelvis visuel støtte. Dette for at barnet derved får mere overskud til at lære nye ting, samt handle på andres anvisning og dermed blive mere fleksibel. Socialt samspil: Barnet skal træne turtagning, behovsudsættelse og at indgå i strukturerede legesituationer med andre børn. Udvalgt mål: Barnets aktuelle status Langsigtet mål (1 år) Kommunikation: At arbejde med at udvikle barnets evne til at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge, herunder at give barnet mulighed for at udtrykke egne behov og ønsker. Barnet er forsinket sprogligt. Barnet anvender på nuværende tidspunkt begreberne stor/lille og over/under. F.eks. manden er stor og pigen er lille. Samt simple sætninger i 2 led, f.eks. Her er pigen, hun har en spand. At barnet opnår udvikling på følgende områder: 1. Forholdsord 2. Størrelser 3. Sætninger i 2 led med brug af udsagnsord Kortsigtet mål (½ år) At barnet kan svare korrekt på 2 ud af 3 stillede opgaver på de 3 områder: 1. på/i - Ved siden af - Imellem - Foran/bag 2. - Lille/mellem/størst - Stor/større/størst 1

3. - damen går på fortovet og manden kører bil på vejen - jeg tager plaster på, fordi jeg har slået mig osv. Formålet med det konkrete mål Hvilken metode arbejder I ud fra under dette udvalgte mål? Konkrete øvelser via metoden At barnet udvikler sit talesprog, så barnet kan kommunikere mere tydeligt med sin omverden. ABA Deltage i strukturerede sproglege/øvelser med mor: - Skattejagt med sprogopgaver - Tampen brænder med forholdsord og størrelser - Pegeøvelser - Piktogrammer/billeder til flerleddede sætninger - Samtale/dialogbilleder Leg/ aktivitet i hjemmet: - Tumle på trampolin, mens der leges forholdsord - Snakke i naturlige omgivelser, fx hvad står foran bilen?, hvilken cykel er størst? - Snakke om udvalgte begivenheder fra dagen med fokus på det trænede sprogområde Under hver aktivitet/øvelse anvendes verbal prompt og forstærkninger Tidspunkt Torsdag kl. 14.30 16.00 Inkl. 3 pauser á 10 minutter over 1,5 time. Træningsredskaber/udstyr Dokumentation af indsats Materialer til at udarbejde piktogrammer/billeder: Papir og pap Printer Farvepatroner Lamineringsmaskine Plastikovertræk Velcrobånd Forstærkninger: - Ipad - TV - Legetøj Forevisning ved tilsyn, logbog samt videooptagelser. 2

Udvalgt mål: Barnets aktuelle status Langsigtet mål (1 år) Kortsigtet mål (½ år) Socialt samspil: Barnet skal træne turtagning, behovsudsættelse og at indgå i strukturerede legesituationer med andre børn Visuel støtte: barnet har behov for at indgå i en hverdag som er genkendelig og forudsigelig via eksempelvis visuel støtte. Dette for at barnet derved får mere overskud til at lære nye ting, samt handle på andres anvisning og dermed blive mere fleksibel. Barnet kan kun deltage i få ikke selvvalgte aktiviteter pr. dag (1-2 stk. maks.) og med synlig modvilje. Barnets reaktionsmønster er at løbe/gå væk, blive sur og sætte sig imod. Hvis barnet presses råber og skubber barnet, dvs. sætter sig fysisk imod. At barnet i min. 80% af aktiviteter og kravsituationer, som er bestemt af andre, og ligger uden for barnets interessefelt, kan være deltagende. Deltagelse i 2 ikke selvvalgte aktiviteter i hjemmet pr. dag. Deltagelse i 2 ikke selvvalgt aktiviteter udenfor hjemmet pr. uge. Formålet med det konkrete mål Hvilken metode arbejder I ud fra under dette udvalgte mål? Konkrete øvelser via metoden At barnet på en hensigtsmæssig måde deltager i aktiviteter, som andre bestemmer. ABA Voksenstyret og struktureret leg samt spil med hhv. mor og søskende. I starten anvendes spil og lege som barnet er motiveret for at spille fx UNO og lege købmand. Herefter må mor og søskende også byde ind med lege og spil, som barnet skal indgå i. Desuden kunne nedenstående, når barnet bliver bedt om det: - Hjælpe med borddækning - Oprydning på legeværelse Der laves piktogram over eftermiddagsaktivitet med tydelig tidsangivelse af længde på aktivitet samt piktogram over hvilken belønning deltagelse i aktiviteten medfører. Ved struktureret leg og spil anvendes timetimer, så barnet selv løbende kan følge med i hvor lang tid, der er tilbage af aktivitet. Træne turtagning, behovsudsættelse, socialt samspil via spil og lege. 3

Tidspunkt Fredag og torsdag 13.30-14.30. Belønning/forstærkning veksler mellem: Tydelig ros og begejstring fra voksen, spiselig belønning og særligt legetøj. Træningsredskaber/udstyr Forstærkning/belønning: Uno Vildkatten Timetimer Materialer til at udarbejde piktogrammer: Papir og pap Printer Farvepatroner Lamineringsmaskine Plastikovertræk Velcrobånd Dokumentation af indsats Video Registrering af den ønskede adfærd i logbog. Udvalgt mål: Barnets aktuelle status Langsigtet mål (1 år) Kortsigtet mål (½ år) Formålet med det konkrete mål Barnet skal hjælpes til at dagligdagen bliver genkendelig og forudsigelig, og dette skal visualiseres for barnet, så barnet kan få overskud til at lære nye ting, samt handle på andres anvisning, og dermed blive mere fleksibel. Der opstår mange konflikter i forbindelse med skift fx fra leg på værelse til aftensmad. Barnet reagerer med vredesudbrud, herunder skrig. At barnet lærer 10 nye piktogrammer at kende, som er relevante for barnet i hverdagen. Herunder f.eks. at tage tøj på, børste tænder, spise og gå i bad. At barnet lærer at skelne mellem tre piktogrammer, som er at: spille bold, læse bog og spise eftermiddagssnack. At få lavet et dagsskema over hverdagen i hjemmet, så hverdagen bliver mere genkendelig og forudsigelig for barnet, så antal af vredesudbrud mindskes. Hvilken metode arbejder I ud fra under dette udvalgte mål? ABA 4

Konkrete øvelser via metoden Barnet bliver præsenteret for tre piktogrammer, som barnet er motiveret for: et for spille bold, et for at læse bog og et for eftermiddagssnack. I starten præsenteres barnet for piktogrammerne: spille bold, spise eftermiddagssnack eller læse bog inden aktiviteten igangsættes. Efter lidt tid får barnet selv mulighed for at vælge via udpegning eller italesættelse, hvilken aktivitet barnet ønsker at lave. Tidspunkt Mandag og onsdag fra kl. 15.30 15.50 Træningsredskaber/udstyr Dokumentation af indsats Til piktogrammer / billeder skal anvendes: Papir og pap Printer Farvepatroner Lamineringsmaskine Plastikovertræk Velcrobånd Video samt forevisning ved tilsyn. Hvad menes der med Udvalgt mål: Barnets aktuelle status: Langsigtet mål (1 år): Hvilket specifikt mål fra: oprindelige mål for indsatsen i offentligt dagtilbud efter Servicelovens 32 (jf. målgruppeafklaring fra PPR ved ansøgning om hjemmetræning) vil I arbejde med? Efter 2 år skal der indhentes udtalelse fra institution/skole/sfo, således at der herefter tages udgangspunkt i disse mål. Hvad kan barnet nu set i forhold til det konkrete mål? Hvad er det konkrete mål? Hvad vil I opnå med træningen om 1 år? 5

Kortsigtet mål (½ år): Formålet med det konkrete mål: Konkrete øvelser via metoden: Tidspunkt: Træningsredskaber/udstyr: Dokumentation af indsats Hvad er det konkrete mål? Hvad vil I opnå med træningen om ½ år? Hvad er hensigten med, at I har valgt det konkrete mål, set i forhold til barnets funktionsnedsættelse? Hvilken metode eller del af en metode anvendes til at opnå det konkrete mål? Beskrivelse af de konkrete øvelser via metoden/delmetoden; hvilken øvelse, hvordan og i hvor lang tid? Hvornår vil I træne hver enkelt øvelse? Hvilke redskaber er nødvendige for at kunne udføre den enkelte øvelse? Beskrivelse af, hvordan I vil dokumentere effekten af den enkelte øvelse Vurdering af metodens dokumenterbarhed og om metoden tilgodeser barnets trivsel og udvikling. (Skal udfyldes af relevant fagperson fra det tværfaglige team) Vurderes den beskrevne metode med de opstillede mål at være dokumenterbar og herunder, vurderes der at være sammenhæng mellem de konkrete udførte øvelser og de konkrete opstillede mål? Begrundelsen herfor. 6

Hvordan vurderes det, at hjemmetræningen understøtter barnets behov og trivsel med afsæt i barnets støttebehov, alder og udvikling? Hvordan vurderes hjemmetræningen at leve op til de oprindelige mål for indsatsen i offentligt dagtilbud? (jf. målgruppeafklaring fra PPR) 7

Vejledning til udfyldelse af tids-/faseplan: Formålet med tids-/faseplanen er, at I kan dokumentere, at hjemmetræningen af jeres barn, med den valgte metode, har en effekt på jeres barns udvikling. Tids-/faseplanen skal beskrive de konkrete mål, I vil opnå med jeres barn om henholdsvis ½ år og 1 år, ud fra den valgte metode. Målene skal tage udgangspunkt i det overordnede mål med hjemmetræningen, som er fastsat af Pædagogisk Afdeling. Målene skal understøtte jeres barns trivsel og udvikling, hvorfor effekten skal dokumenteres at være mindst lige så god, som hvis jeres barn fik træningen i sit dagtilbud. I tids-/faseplanen skal det fremgå, hvornår den formelle træning af jeres barn foregår. Ofte vil den anvendte metode blive en naturlig del af jeres hverdag, og I vil således benytte flere af elementerne fra træningen, når I er sammen med jeres barn på alle tidspunkter af dagen. For at I kan dokumentere en effekt af træningen skal I dog kunne angive, hvornår selve træningen pågår med tidsangivelse i tids-/faseplanen altså den formelle træning. I tids-/faseplanen skal barnets aktuelle status som det første noteres. Det er også her, det skal fremgå, hvilke(n) øvelse(r) I udfører for at opnå jeres konkrete opstillede mål for træningen. Målene skal være konkrete, specifikke og målbare over tid. Man kan med fordel tage udgangspunkt i SMART-metoden: - Specifikke: Målene skal være formuleret så specifikt og konkret, at det er tydeligt, hvad der skal være opfyldt, for at målet er nået. - Målbare: Det skal være muligt at måle, om målene er nået med tilgængelige målemetoder. - Accepterede: Målene skal opleves som vigtige, relevante og accepterede. - Realistiske: Målene skal være realistisk opnåelige indenfor den angivne tidsramme. - Tidsbestemte: Der skal være fastsat en tydelig tidsramme for arbejdet med målene. Skemaet er bygget op således, at der i udgangspunktet er plads til, at I kan udfylde for 5 forskellige udvalgte mål. Såfremt I har behov for flere eller færre udvalgte mål, så tilføj eller slet gerne. 8