Professionel styring i kalve- og kviestalden



Relaterede dokumenter
Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Ribeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Kalvesundhed og kalvepasning 28. oktober 2014

Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Proteinniveau til unge kvier

Brugervejledning - ReproDagsliste

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Yversundheden i moderne stalde

1. hovedforløb Kvier

Indretning af stalde til kvæg

Fodring af søer, gylte og polte

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle

Med systematik og management opnår vi en høj ydelse i vores besætning

SALSBJERGGÅRD. Ideer og handlinger der kan ses på bundlinjen. Agrovi 4 Marts 2015 Af Søren Madsen

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Du passer soen og soen passer grisene

Styr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016

Gældende fra Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Udvikling af bedriften:

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Hvad kendetegner den gode driftsleder?!

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

sundhed, hygiejne, ensartethed

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Handlingsplan til en slagtekalveeller ungtyreproducent

Godt håndværk og sparetips

KVÆG. Reference 1: Malkekvæg DK. Produkt: Animal Biosa (ensileringsmiddel) Dyr: 180 RDM + opdræt, kg mælk. Afgrøde: Græs, majs

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

Fakta-blad samling 1

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Kvægmix. Kvalitet året rundt

Foderplanen Fokusområde:

Den juni Opgaveark

Er der økonomi i Lov om hold af malkekvæg? Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord & Bygningsrådgiver Anja Juul Freudendal, LMO

Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger Kalve Ungdyr...

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Arbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

Grøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel

Bent Truelsen Kvalitetsrådgiver

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner.

Viden, værdi og samspil

Fundament for værktøj til fejlfinding

Jagten på Spild. Ft.

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde. Økologiske kalve veje til velfærd

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

KvægKongres 24. feb Den bedste start med den bedste råmælk

Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

Grovfoder til slagtekalve (majsensilage og grønh resultater og perspektiver

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

PÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej Kirke Hyllinge

Det automatiske fodersystem. Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Varmestress erfaringer fra Danmark. Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt - Mobil:

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Vejledning til Foderplan for Ungdyr i DMS Dyreregistrering

SOP Smittebeskyttelse

Jeg har god økonomi i min kødkvægsproduktion Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Transkript:

Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger

Kalven er staldens kommende stjerne Der er god økonomi i stærke kalve!!

Men det vi alt for ofte ser i praksis

4 hurtige om kalve - sundhed Diarré er skyld i 75% af dødsfald ved kalve under 3 uger 10 15% af alle kalve behandles for diarré eller lungebetændelse Kalve der har haft diarré har større risiko for lungebetændelse senere Kalve, der har haft diarré, kælver senere end deres jævnaldrende

Hvordan prioriterer vi kalvepasning, når det hele er vigtigt?

Alt det I allerede ved. 4L inden for 6 timer Kvalitetstest af råmælken brug af colostrometer Hygiejne i kalveboksene Hvad er så nyt inden for kalve?

Råmælk godt begyndt er halvt fuldendt Forbedret ydelse hos 1. og 2. kalvs køer ved god råmælkstildeling

Råmælk Den første råmælk = den første beskyttelse 10% af kalvens fødselsvægt inden for 6 timer Følg op på om kalven får det, den har behov for

Råmælk kvalitetskontrol med refraktometer Temperatur uafhængig Nem at bruge Nem at rengøre Præcise målinger >22% total protein

Indsamling af råmælk KØL eller KALV 20 min. ved 20 C Fordobling i antallet af colibakterier

Smitteforebyggelse - kælvningsboksen Det første kalven skal tage i munden er ren råmælk ikke en beskidt pat

Smitteforebyggelse råmælk og mælkefodring Hygiejne hygiejne hygiejne!!!

Kender I den?

Smitstoffer diarré

Indholdsgarantien gør rede for 51,9% Fodringsbetinget diarré i praksis Resten er typisk laktose Kvalitetsmælkeerstatning 60 % skummetmælkspulver afvej mængden Laktose indhold i blandingen i forhold til kalvens vægt laktosetærsklen ca. 10g laktose pr. kg legemsvægt pr. dag

Hvordan finder vi så årsagen Refraktometer kvalitetstest af råmælk Blodprøve for antistoffer (IgG) i kalven Kimtalstest af råmælk Gødningsprøver testes for bakterier, vira og cryptosporidier Simpel resistensundersøgelse

Mælkemængde Anbefaling stor race: 0-4 uger: 8-10 L mælk pr. kalv pr. dag start på 2,5L 5-8 uger: 5-6 L pr. dag derefter nedtrapning til 1 x mælkefodring dagligt frem imod fravænning Dertil kommer kalvenes væskebehov: 8-10 L væske i døgnet Høj mælkemængde de første 4 uger giver mere mælk i 1. laktation (Sheila McGuirk)

I gør det sikkert allerede, men 10% af kalvens vægt i råmælk inden for 6 timer efter fødslen Det første, der skal ramme kalvens mund er ren og GOD råmælk ikke en beskidt pat Fuld skrald på mælkefodringen de første 4 uger det giver stærke kalve og mere mælk Smitstoffer udgør en meget lille del af problemet og antibiotika er sjældent det, der redder kalven

Ungdyr Fra 2 måneder - kælvning

Kvierne er prinsesser og fortjener det bedste Omgængelige kvier Er jeg ikke bare dejlig? Passende størrelse Malkbarhed Høj mælkeydelse er målet

Primære fokusområder for kvieopdræt 2-24 måneder Tilvækst hastighed og overvågning Holdopdeling og størrelse Strategi for klovpleje Strategi for reproduktion Klargøring af en højdrægtige kvie

Omgængelighed det glemmer vi ofte Positiv håndtering klappe i stedet for at sparke Første 4 levedage vigtigste periode for menneske kontakt Dernæst ugen lige efter fravænning fra mælk (uge 9) 100 køer: ca. 45 timer sparet pr. år ved positiv håndtering Senere i kalvens liv: Meget mere tid for samme effekt Tidlig positiv håndtering giver bedre velfærd

Tilvækst - udfordringer Malkende ko så hurtigt som muligt Sikre stærke lemmer og klove Sikre højde og krydsbredde for lette fødsler Sikre god reproduktion Reduktion af udgifter: Stald, foder og pasning Højere vægt ved kælvning: Mere mælk pga højere i hieraki

Kælvningsalder 22-24 måneder hårdt arbejde!!! Ingen sygdom Stabil fodring hele perioden Ingen parasitter Ingen sen indbinding Ingen overbelægning..ellers glem det!!!

Tilvækst lige efter fravænning Efter fravænning: Afhængig af foderoptag og evne til at fordøje Gradvis mælkefravænning øger foderoptag efter fravænning Fuldfoder til kalve?

Kalvefuldfoder til 1000g/dag Fuldfoder Brystmål

Tilvækst og kælvningsalder Mål for stor race 650 kg ved kælvning 24 måneder: (650 kg 45 kg)/ 2 x 365 dage = 830 g/dag 22 måneder: (650 kg 45 kg)/ 671 dage = 900 g/dag I skal forbedre tilvæksten før I nedsætter kælvningsalderen!!

Tilvækstkontrol krydshøjde

Kritiske periode glem det, bare fuld skrald? Gammel teori: DH: 800 g. RDM: 700 g. Jersey: 500 g. Højdevækst skal sikres tjek proteinkvalitet Fedmevækst skal styres styring af energiindhold De skal have godt protein: AAT, f.eks. soyaprotein Hvad sker der? Ringe græsensilage og rigelig majs!!!

Holdopdeling og flytning af dyr Fasthold grupper Foderskift aldrig samtidig med flytning Overgang fra dybstrøelse til fast gulv er stress-faktor Holdstørrelse: Afhængig af antal i grupper Holdopdeling efter fodergruppe

Klovsundhed Digital dermatitis skal behandles: Fodbad eller rygsprøjte Kan vi sanere for digital dermatitis? Systematisk klovbeskæring: Første gang ved 200 kg Når kvier erklæres drægtige I god tid før flytning fra dybstrøelse til hårdt gulv 2 måneder før kælvning altid beskæring

Klovsundhed simpel overvågning 15/12-10: 48% i 1. eller 2. (Blå) 16/1-12: 90% i 1. eller 2. (Lilla)

Repro-strategi 3 punkts-strategi Kend dine kviers tilvækst og fastsæt kælvningsalder 700 g/dag: 26 måneder 800/870g/dag: 24 måneder 900g/dag: 22 måneder Insemineringshuld: 3,0-3,25 Insemineringshøjde Brysthøjde: 128 cm Krydshøjde: 131 cm Sæt en streg på væggen 131 cm fra gulvet

Kælvekvien op til kælvning Tilvænnes opstaldningsforhold efter kælvning Enkeltkælvningsboks fremfor bunkekælvning Flyttes til kælvningsboks umiddelbart før kælvning Frisk foder og vand Ingen kontakt med køerne Plads!!

Spørgsmål.