Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling
2
Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under graviditeten og næsten altid forsvinder umiddelbart efter fødslen. Sygdommen optræder oftest hos overvægtige eller hos kvinder, der har sukkersyge i familien. Baggrund Hormonet insulin, der produceres i bugspytkirtlen, sørger for at sukker (glukose) kan komme ind i legemets celler og derved nedsætte blodsukkeret. Alle celler i kroppen har brug for insulin for at kunne optage sukker fra blodbanen. Hvis cellerne ikke er følsomme nok overfor insulin, eller der ikke dannes nok insulin, vil sukkerindholdet i blodet stige, og der vil komme sukker i urinen. Under normal graviditet laver moderkagen hormoner, der gør at insulin ikke virker så godt på cellerne, som når man ikke er gravid - man bliver insulinresistent. Populært sagt, hvis man før graviditet skulle bruge ét insulinmolekyle til at få ét sukkermolekyle ind i cellen, skal man under graviditet bruge 2-3 insulinmolekyler til at få det samme sukkermolekyle ind i cellen. Det vil sige at der under graviditet er et større insulinbehov. Det klarer de fleste ved at lave 2-3 gange så meget insulin under graviditeten som normalt. Hvis man ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt insulin, udvikler man graviditetsbetinget sukkersyge. Når man har født og moderkagens hormoner er nedbrudt, falder insulinbehovet tilbage til det normale, og sukkersygen forsvinder igen. Hvem får graviditetsbetinget sukkersyge? Graviditetsbetinget sukkersyge optræder hos cirka 2% af de gravide, er oftest uden symptomer og skal derfor konstateres ved screening. I Danmark screener man de gravide, der har en forhøjet risiko for at udvikle graviditetsbetinget sukkersyge. 3
Følgende risikogrupper screenes: Kvinder med sukkersyge i tidligere graviditet Kvinder der tidligere har født et stort barn (> 4500 g) Kvinder med sukkersyge i den nærmeste familie (type 1 og type 2) Overvægtige kvinder (BMI >27 kg/m2) Gravide med sukker i urinen Der screenes med en såkaldt oral glukose tolerance test (glukosebelastning), hvor man drikker 75 g glukose, og to timer efter måles blodglukose ved et prik i øret. Hvis værdien er >9 mmol/l har man graviditetsbetinget sukkersyge. Risiko ved graviditetsbetinget sukkersyge Der er både umiddelbare og langsigtede konsekvenser for mor og barn. Gravide med graviditetsbetinget sukkersyge har de samme komplikationer som andre gravide, men med større hyppighed, det vil sige: Øget risiko for forhøjet blodtryk, svangerskabsforgiftning, for meget fostervand og for tidlig fødsel. Børnene ofte større og derfor vanskeligere fødsler Oftere fødsel ved kejsersnit Børnene har oftere lavt blodsukker efter fødslen, desuden hyppigere vejrtrækningsbesvær og gulsot. Derimod har børn født at mødre med graviditetsbetinget sukkersyge ikke øget risiko for misdannelser, forudsat at kvinden ikke havde en uerkendt sukkersyge, før hun blev gravid. På længere sigt har moderen en øget risiko for at udvikle sukkersyge senere i livet, og den diabetes man udvikler er oftest type 2 diabetes. diabetes, (man kan nedsætte sin risiko for at udvikle type 2 diabetes se senere). 4
Behandling af kvinder med graviditetsbetinget sukkersyge Den gravide møder fastende klokken 07.30 på Gynækologisk afdeling B5, Regionshospitalet Randers, og kan normalt gå hjem klokken 14.00. Oplæring i måling af blod-glukose profiler: der udleveres et blodglukosemåleapparat til måling af blodsukker før og 1½ time efter måltider (idealværdier for blodglukose: før måltider er 4-6 mmol/l; 1½ time efter måltider 4-8 mmol). Samtale med diætist med henblik på diætbehandling Ambulant opfølgning Den gravide møder i svangre ambulatoriet med 1-4 ugers interval, medbringende døgnprofiler for at se om der skal opstartes insulinbehandling. Samtidig laves ultralydsskanning med henblik på vægt. Cirka 15% af kvinder med graviditetsbetinget sukkersyge skal behandles med insulin. Hvis behandling med insulin bliver nødvendig, overgår behandlingen til Skejby. Motion Motion anbefales, gerne mindst ½ time daglig i form af rask gang, cykling, svømning etc.. Forløsning af gravide med graviditetsbetinget sukkersyge Man kan som regel føde normalt, men mange sættes i gang omkring forventet fødselstidspunkt, eller hvis man vurderer at fosteret vejer over 4 kg. Den nyfødte Når barnet er født og tilførslen af sukker gennem navlestrengen ophører, skal barnet meget pludseligt sænke sin produktion af insulin for at holde blodsukret normalt. Det lykkes ikke altid. Kombinationen af meget insulin og ingen tilførsel af sukker betyder, at barnets blodsukker kan falde, hvilket barnet ikke har godt af. 5
Insulinproduktionen bliver normal inden for få dage. Barnet skal pga. risikoen for lavt blodsukker observeres efter fødslen enten på barselsafdelingen eller på neonatal afsnittet afhængig af blodsukkerværdien. Barnet vil umiddelbart efter fødslen blive tilbudt ammemælk (early feeding) og efterfølgende få målt sit blodsukker. Blodsukkerværdierne måles hver 2.-3. time, indtil værdien er stabil over 2,5 mmol/l, som er normalt for børn. Early feeding gives på bæger eller i sonde, indtil barnet er i stand til selv at indtage sin mad ved bryst eller på flaske, som regel indtil mors mælk er begyndt at løbe til. Efter fødslen: Umiddelbart efter fødslen vender insulinbehovet tilbage til det normale hos hovedparten af kvinderne. 50% af kvinderne med graviditetsbetinget sukkersyge risikerer at udvikle type 2 diabetes. Derfor anbefales kontrol af glukosebelastning hos egen læge 2-3 måneder efter fødslen. Herefter tilrådes det at glukosebelastningen gentages med 1-2 års interval. Hvad kan man selv gøre: Man kan nedsætte risikoen for at udvikle type 2 diabetes senere i livet ved at spise sundt, undgå overvægt og ikke mindst dyrke regelmæssige motion. Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk ambulatorium Tlf. 7842 1069 6
7
INFO 709 Oktober 2011 ILM 15007050 Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Regionshospitalet Randers Skovlyvej 1 8930 Randers NØ