Det var godt, I kom!

Det var godt, I kom! om barrierer i forældrenetværk Af Jesper Schwartz & Mette Svejgaard, forebyggelseskonsulenter Vi ved, at forældrenetværk skaber trivsel blandt børnene i en klasse eller gruppe. Det skyldes blandt andet, at det bliver meget nemmere at samarbejde omkring børnene, når forældrene kender hinanden og hinandens holdninger. Samtidig giver det tryggere børn med færre konflikter, at forældrene er enige og enslydende i deres udmeldinger og grænsesætning i forhold til børnene. Alligevel kan det være svært at mobilisere forældrene til at danne eller deltage i netværk. Hvordan kan det være, når der nu er så mange fordele? Vi kan opremse en række årsager til, at forældrene vælger ikke at deltage i møder vedrørende forældrenetværk, og at de dermed reelt ikke tager del i netværket. De samme årsager bliver endnu mere interessante, når vi udover at formulere dem kan vende dem til nyttig viden ud fra tanken: Hvad kunne få forældrene til at komme? 47

Hva rager det mig, vi har jo ingen problemer med vores barn.grad involveres. Jesper Schwartz & Mette Svejgaard er forebyggelseskonsulenter ved afdelingen for SSP & Forebyggelse i Esbjerg Kommune 48 Efter mere end 10 års arbejde med projekt Forældreback-up i det daværende Ribe Amt og senere Esbjerg Kommune har vi efterhånden en del erfaringer om årsager til og forklaringer på, at forældrene ikke deltager. Nogle af de vigtigste er: Manglende kendskab til de fordele, deltagelse i netværket giver Manglende viden om de forventninger, skolen har til hjemmet og omvendt i skole-/ hjemsamarbejdet Holdning om, at skolen er det sted, hvor barnet modtager undervisning og en vis grad af opdragelse, hvor betydningen af det sociale element undervurderes Manglende erkendelse af det forebyggende element (altså at forholde sig til proaktivt til områder, der før eller siden kan give problemer, f.eks. komme-hjem-tider, alkoholdebut m.v.) Hva rager det mig, vi har jo ingen problemer med vores barn -holdning Har ikke tid/overskud Har ældre børn, hvor det er gået ok uden forældrenetværk Vi bliver alligevel aldrig enige med XX eller XX Barnets omgangskreds er primært uden for klassen, så fælles holdninger omkring komme-hjem-tider o.l. virker ikke relevant i klassesammenhæng Det er altid os, der skal trække læsset Vi gider ikke komme, for der er altid nogen andre, der bliver væk Lærere skal være fødselshjælpere Når vi kender barriererne, er det naturligvis nemmere at arbejde med dem. Erfaringerne viser dog også, at der ikke findes ret mange nemme løsninger. Enkelte greb til at styrke forældresamarbejdet er konkrete og praktiske og kan forholdsvis let forsøges, men det er overvejende holdningsbearbejdning blandt både lærere og forældre, der skal til. Og holdningsbearbejdning tager tid og kræver en aktiv indsats. Endelig er der mange lærere, der har brug for uddannelse i, hvad det kræver af deres rolle, hvis de skal være fødselshjælpere på forældrenes netværksdannelse. Klasseteamet skal stå bag Når de voksne er tydelige, bliver børnene trygge. Men for at de voksne kan være tydelige, er det en forudsætning, at de selv føler sig trygge. Derfor er det vigtigt for såvel lærere som forældre, at netværksprocessen kommer godt fra start. En af de ting, der for alvor kan være med til at skabe støj på linjen, og dermed utryghed, er usikkerhed om forventninger til hinanden i skole-/hjemsamarbejdet. En lærer, som vil søsætte netværksarbejdet på den bedst mulige måde, er derfor nødt til at være fuldstændig klar i sine udmeldinger allerede fra 1. skoledag og gerne allerede i 0. Udgangspunktet skal tages i de debatter, der har været i det pædagogiske team omkring klassen/ den kommende klasse: Hvilke holdninger har vi til.?, hvor alle de relevante emner drøftes.

Mange lærere har brug for uddannelse i, hvad det kræver at være fødselshjælpere på forældrenes netværksdannelse.grad involveres. Stil forventninger til forældrene Det er flere forudsætninger, som er nødvendige for den gode netværksdannelse: Skolen må gøre det klart for forældrene, hvad de kan forvente af skolen, og hvad skolen forventer af dem. For eksempel er det vigtigt, at børnene møder udhvilede, har fået morgenmad og er velforberedte Samtidig må lærerne ikke misbruge forældrene det vil sige, at antallet af arrangementer bør holdes på et minimum og fordeles jævnt hen over skoleåret, og der skal være noget at komme efter, når der indkaldes til arrangementer. Mange forældre har to, måske tre, børn og udtrættes hurtigt, hvis de oplever at de hele tiden skal rende til noget på skolen Det er vigtigt, at de forældrearrangementer, han eller hun indkalder til, har et reelt indhold, og ikke bare er Fagenes Fest. Årsplanen kan forældrene se på nettet. Naturligvis er forældrene interesserede i, at deres børn fagligt klarer sig godt, men i stedet for at give praktisk information om det rent faglige, så brug tiden fornuftigt på menings- og holdningsudveksling. På den måde sikrer læreren, at der skabes de rammer, som er forudsætningen for, at børnene kan lære noget En lærer bør være procesbestyrer på netværksdannelsen og intet andet. Det er forældrene, der skal udveksle holdninger, indgå aftaler og være bærere af netværket. Læreren kan bistå med praktiske opgaver, for eksempel referater og lignende, men skal ikke være styrende eller ene-ansvarlig for, at netværket fungerer Vær opmærksom på eventuel middelklasseholdning Det er godt, hvis man tør være i kaos i processen uden at gribe ind og måske blive løsningsorienteret. Det er vigtigt, at læreren bliver i processen, men ikke forstyrrer den Prøv at undgå at opleve det som farligt at stå overfor forældrene. Der kan komme angreb eller blive forlangt svar på diverse spørgsmål, som forældrene måske oplever som frustrerende. Her er det vigtigt, at læreren foretager en afvejning: Kan problemet klares her og nu, eller skal diskussionen lukkes/angrebet stoppes med en besked om, at læreren har hørt, hvad der er blevet sagt, og vil tage emnet med tilbage til det pædagogiske team for en afklaring, hvorefter forældrene vil få en tilbagemelding Det er vigtigt at være opmærksom på sin egen tilgang til tilværelsen, så processen og netværksarbejdet ikke farves af en middelklasseholdning til tilværelsen. Læreren skal være anerkendende i sin tilgang til samtlige forældre. Heraf følger naturligt, at læreren ikke er fordømmende eller taler ned til forældre i mødet med dem. Det er helt afgørende, at forældrene oplever det som ufarligt at komme, og at de ikke skal frygte at blive dunket oven i hovedet af den ene eller anden grund Endelig må man som lærer anerkende, at hvis forældrene ikke kommer til arrangementer/samtaler, må der være en grund, som bør afklares. Søg støtte hos erfarne For nogle lærere vil det være lettere at gå i gang med arbejdet end for andre. Fælles for alle lærere er, at ovenstående ikke er noget, de har lært på seminariet. Der undervises i hvert fald ikke endnu i dannelse af forældrenetværk, endsige skole-/hjemsamarbejde. Derfor er det nyt land for mange, men langt de fleste vil i deres kollegaflok på lærerværelset kunne finde støtte hos nogen, som har arbejdet med forældrenetværk i én eller anden form. I nogle klasser opstår forældrenetværkene næsten spontant og på forældrenes egen foranledning. Der kan også være gode erfaringer at hente for den lærer, som endnu ikke har arbejdet så meget med forældrenetværk. Kontakt foræl- 49

Antallet af arrangementer bør holdes på et minimum og fordeles jævnt hen over skoleåret. 50 drebestyrelsen i den pågældende klasse de vil helt sikkert gerne øse af deres erfaring. Hvad kan få forældre til at komme? Hvis læreren opfylder ovenstående punkter, øges chancerne for, at forældresamarbejdet kommer godt fra start. Men det er desværre ingen garanti for, at forældrene rent faktisk dukker op og bliver ved med at komme. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at have styr på, hvilke konkrete knapper, der kan trykkes på. Når vi ser på erfaringerne, er der en række praktiske, konkrete elementer, der kan være medvirkende til, at flere forældre deltager i møderne og dermed forældrenetværket. Det drejer sig primært om at involvere børnene så følger forældrene med. Her er nogle nyttige redskaber og idéer: Børnene bør være med til forældrearrangementer. De kan for eksempel lave mad eller lignende, mens forældrene holder møde. Det øger sammenholdet blandt både børn og voksne. Man kan overveje, at eventuelle søskende også kan tages med så øges alle forældres mulighed for at deltage, da ingen skal spekulere på barnepige. På møderne kan man vise billeder/videoklip fra børnenes hverdag, eller børnene optræder med et lille nummer /fortæller om noget af det, de har lært hvis alle børnene skal på med ét eller andet, de kan, vil de fleste forældre gerne deltage. Hvis de ikke deltager, har læreren en rigtig god grund til at tage en alvorlig snak med dem. Ingen børn skal naturligvis opleve, at lige netop deres forældre ikke er der, når de skal vise/fortælle om noget. Man kan skabe faste, årlige traditioner: Et sommerarrangement (f.eks. familie-ol) og en sammenskudsjulefrokost med børn, uden alkohol!! Arrangementerne kan planlægges allerede i starten af skoleåret og placeres i en dobbelttime i løbet af december. Billige fisk og økogrise Man kan lave grupper eller lister blandt forældrene, f.eks. Hvem er gode til hvad -på gør-detselv-området, Hvem har en teenagedatter, der gerne vil passe mindre børn, Hvem kan skaffe billig fisk/øko-gris osv. så de også kontakter hinanden, uden at det har direkte sammenhæng med forældresamarbejdet. På den måde styrkes netværksdannelsen på kryds og tværs i flokken og forældrene har andre årsager end deres børn til at kontakte hinanden. Det kan være en god ide at opfordre til sociale arrangementer spredt ud over året, som det er ufarligt og uforpligtende at være med til, og som sikrer, at alle har mulighed også økonomisk for at deltage. Det behøver ikke altid være aktiviteter, som forældrene ud over tid skal finde penge til. Af aktiviteter, som alle kan være med til på lige fod kunne for eksempel nævnes: Vi gør cyklerne vinterklar, Vi samler penge ind til klassekassen hvor elever og forældre hjælpes ad med f.eks. at rydde op i garager, fjerne visne blade og andre praktiske gøremål hos hinanden, som så belønnes med et symbolsk beløb til klassekassen. Denne type af løse aktiviteter gør, at forældrene lærer hinanden at kende, og børnene oplever deres egne og andres forældre tale sammen og ser dem i andre situationer end der ellers lægges op til i skoleregi. Det giver samtidig eleverne mulighed for at opdage hinandens forældre som alternative voksne, som de kan bruge til fortrolige snakke om emner, de måske finder det svært at tale med mor eller far om. Specielt i teenageårene er den funktion vigtig. Klassekulturen smitter Det er vigtigt, at både lærer og forældre er realistiske i deres forventninger til, hvor mange forældre, der deltager og hvor lang tid, det kan tage, før netværkets fordele viser sig. Det vil være nærmest utopisk at forestille sig en klasse, hvor samtlige forældre deltager. Der vil al-

Alle kan være med til på lige fod at gøre cyklerne vinterklare. tid være nogle få, som af en eller anden grund er meget svære at få inddraget den lille gruppe, vi kalder Dem, der aldrig kommer. Som tidligere beskrevet skal man naturligvis forsøge at afklare årsagerne til, at de ikke kommer og motivere dem til at deltage, men det vil ikke altid lykkes. Til gengæld vil deres børn alligevel nyde godt af, at resten af klassens forældre arbejder sammen. De forældre, som deltager, sætter dagsordenen i klassen også overfor de forældre, som ikke deltager. Denne dagsorden eller kultur smitter af på børnenes samvær, fordi de indirekte præges af de signaler, forældrene sender. Erfaringerne viser, at de elever, hvis forældre ikke deltager, ikke marginaliseres fordi deres forældre ikke deltager. Tvært imod smittes de af de øvrige elever, og bliver også bærere af den fælles klassekultur. Derfor er forældrenetværk en styrke uanset, om man kan få alle med eller ej. 51