MARKEDSRAMMER FOR FORSYNINGSSIKKERHED

MARKEDSRAMMER FOR FORSYNINGSSIKKERHED Markedsundersøgelse for Energinet 0. August 018

Indhold Introduktion Konklusioner og anbefalinger

Introduktion Markedsundersøgelsens formål: Energinet ønsker med denne undersøgelse en bedre forståelse af aktørernes syn på, hvordan elmarkederne kan bidrage med gode rammer for investeringer, anvendelse af eksisterende anlæg, og hvordan fortsat markedsgørelse af systemydelserne kan ske effektivt. Rapporten søger at belyse dette gennem en markedsundersøgelse af aktørernes opfattelse af (1) markedsrammerne og () af Energinet som organisation. Elsystemet er under forandring, elmarkederne bliver mere internationaliserede og ny europæisk regulering er ved at blive implementeret. Kravet til en effektiv integration af vedvarende energi i elsystemet betyder samtidig, at markedsværktøjerne til sikringen af forsyningssikkerheden løbende skal tilpasses. Elforsyningsloven lægger samtidig op til en øget grad af markedsgørelse af værktøjerne til håndtering af Forsyningssikkerheden. Decentrale kraftværker Centrale kraftværker Fokuspunkt (1) Vurdering af markedsrammerne a. Er systemydelser tilstrækkelig markedsgjort? b. Er markedsrammerne effektive? c. Giver systemydelser de rigtige investeringssignaler? d. Understøtter markedsgørelsen fremtidens forsyningssikkerhed? e. Særlige udfordringer Markedsaktører VEproducenter Teknologiudviklere Netselskaber Handelsselskaber Interesseorganisationer Store elforbrugere Fokuspunkt () Energinet som organisation a. Forholdet til Energinet b. Troværdighed og historik c. Dialogen med Energinet d. Rollefordelingen e. Transparens og forudsigelighed

Om markedsundersøgelsen Markedsundersøgelsen er baseret på interviews med en række markedsaktører på det danske elmarked. Undersøgelsen har til formål at afdække og give en forståelse af aktørernes opfattelse af de eksisterende rammer for deltagelse i markedet for systemydelser til sikring af forsyningssikkerheden. Dertil har undersøgelsen til formål af afdække aktørernes holdning til muligheder og udfordringer for Energinets fortsatte markedsgørelse af ydelser til sikring af forsynings-sikkerheden. Metode ESP Consulting/Borgen har udvalgt 17 aktører ud fra en bruttoliste på mere end 70 aktører. Bruttolisten er udarbejdet i samarbejde med Energinet. Alle interviews er anonymiseret i rapporten. Der er udarbejdet en spørgeramme til en semistruktureret interviewform, der giver mulighed for at uddybe svarene. Interviewene er blevet gennemført af ESP Consulting/Borgen i perioden maj til august 018. Nærværende rapport med analyse af markedsundersøgelsen, samt konklusioner og anbefalinger er udarbejdet af ESP Consulting og Borgen Communication (Borgen) i august 018. Følgende aktørgrupper er repræsenteret i undersøgelsen: Handelsselskaber (Produktionsbalance-ansvarlige for tredjepart, Aggregatorer ) Producenter 1.Centrale Kraftværker.Decentrale Kraftværker.VE Producenter Store elforbrugere Netselskaber Interesseorganisationer Teknologiudviklere 4

Energinet har løbende haft dialog med aktørerne om udviklingen i Danmark og EU Energinet har allerede i en årrække markedsgjort visse systemydelser og købt disse ydelser hos forskellige aktører. Energinet har derudover også reserveret kapacitet på udenlandsforbindelser og foretaget investeringer i at kunne levere visse systemydelser selv. Endelig leveres visse systemydelser reelt gennem de krav, som der stilles til elproduktionsanlæg i Energinets tekniske forordninger. Energinet og markedsaktørerne har således haft løbende dialog og opbygget erfaring på området. Det har for Energinet været en udfordring, at visse systemydelser reelt kun kan - og har kunnet - leveres af én eller meget få aktører, hvorved det har været en udfordring at finde en fair markedspris. Udover ændringerne i det danske elsystem, har EU med beslutningen om det Indre Energimarked også iværksat en proces, hvor også rammer og regler for systemydelser løbende harmoniseres og ændres. Arbejdet koordineres gennem den europæiske organisation for TSO er, ENTSO-E. Både processen i ENTSO-E og de vedtagne rammer og regler vurderes af mange aktører meget komplekse og arbejdskrævende. Den fortsatte omstilling af el-systemet mod mere vedvarende energi i både Danmark og Europa, samt harmoniseringen af net-reglerne vil betyde, at behovet og rammerne for systemydelser også vil ændre sig betydeligt fremadrettet. I Danmark forventes de næste år en udfasning af kul i den termiske produktion. Ligeledes forventes større omlægninger af produktionskapaciteten indenfor kraftvarmesektoren, som følge af ny regulering og bortfaldet af grundbeløbet. Dette vil også bidrage til, at behovet og rammerne for systemydelser vil ændre sig betydeligt de kommende år. De fleste aktører har en forventning om, at markedet for systemydelser vil vokse de kommende år, hvilket i givet fald kan føre til øgede omkostninger for Energinet. Der er meget få konkrete bud fra aktørerne på, hvordan markedet for systemydelser vil vokse. Ingen aktører (heller ikke i fjernvarmesektoren) har udtrykt forventninger om, at øget efterspørgsel på systemydelser skal være skjult erstatningssubsidie til sektoren (f. eks ved bortfaldet af grundbeløbet). 010 015 00 01-14: Synkronkompensatorer i Bjæverskov, Fraugde og Herslev idriftsættes. Reducerer Energinets behov for køb af systembærende egenskaber 014: Energinet reserverer kapacitet i SK4 og kan købe systemydelser i Norge. 01: Energiaftale. Etablering af Elreguleringsudvalg. 014-016 : Markedsmodel.0 - med det formål at skabe et sundt investeringsklima for at fastholde forsyningssikkerhed. Bedre tilpasning af vedvarende energi. Internationale kompatible markedsløsninger. 016: Engrosmodellen med det formål at øge konkurrencen på elmarkedet og udviklingen af nye produkter og serviceydelser til forbrugerne. 015: Ny strategi for systemydelser. Aktørgruppe for systemydelser etableres (halvårlige møder) 017: Analyse forsyningssikkerhed:. Nye tiltag nødvendige for at opretholde forsyningssikkerhed fremadrettet. 018: Ny elforsyningslov: Markedsgørelse af systemydelser til opretholdelse af forsyningssikkerhed. 018-0: Ophør af grundbeløbet og ny regulering i fjernvarmesektoren. 0: Udfasning af kul på flere termiske kraftværker. 009: Vedtagelse af. liberaliseringspak-ke for det indre europæiske energi-marked. Beslutning om øget harmon-isering af regler om forsyningssikkerhed. Ansvar for udv. af harmoniserede regler placeres hos ENTSOE og dialog m. ACER. 011: ACER etableres. Skal indgå i dialog med ENTSOE om udvikling af harmoniserede regler for indre energimarked. 016: Clean Energy Package: Behov for harmonisering af regler for ejerskab af netkomponenter der leverer systemydelser, anvendelse af udlandsforbindelser og markedsrammer for systemydelser. 017: EU Guidelines for systembalance vedtages. Skal blandt andet sikre større transparens og yderligere markedsgørelse af systemydelser på tværs af landende. 018-00: Proces for udvikling og implementering af network code for elbalance (herunder systemydelser). 5

Aktørernes markedsforventninger er en central driver for udviklingen af fremtidens marked for systemydelser Aktørers kapacitet Markeds-rammer Input Investerings beslutninger Opdatering af rammer Indkøb af systemydelser Aktører Energinet Forventning til behov Leverange af system-ydelser Output Behovsanalyse Lovgiver og regulator Indtægt fra systemydelser Forsyningssikkerhed Forklaring: Samspillet imellem forsyningssikkerheden og aktørernes opfattelse af de eksisterende rammer for deltagelse i markedet for systemydelser er illustreret ovenfor. For at sikre forsyningssikkerheden, skal Energinet løbende kunne sikre, at forbruget præcist modsvares af produktionen. Energinet sikrer dette, ved at indkøbe systemydelser, som leveres af aktørerne i markedet. Det er afgørende, at Energinet sætter de rigtige markedsrammer, for at sikre de rigtige indkøb, men også for at sikre, at aktørerne vælger at deltage i markedet, ved at udbyde systemydelser nu og I fremtiden. Energinets kan danne sig en forventning om det fremtidige behov, baseret på deres løbende indkøb af systemydelser, priserne og den eksisterende forsyningssikkerhed. Aktørerne kan deroverfor danne sig en forventning om de fremtidige markedsrammer for systemydelser, på baggrund af Energinets udmeldinger, og baseret på nuværende indtægter og interne analyser. Aktørernes forventninger danner i kombination med historiske erfaringer baggrund for aktørernes beslutning om investering i anlæg til leverance af systemydelser. Det er igen disse investeringsbeslutninger, som vil afgøre omfanget af kapacitet, der vil være til rådighed for sikring af den fremtidige forsyningssikkerhed. Samtidigt må Energinet tilsvarende løbende opdatere markedsrammerne, for at sikre at aktørerne stiller den investerede kapacitet til rådighed. 6

Markedsundersøgelsen afdækker aktørernes syn på (1) Markedsrammerne og () Forholdet til Energinet Aktørers kapacitet Input Markedsrammer Investerings beslutninger Aktører Indkøb af systemydelser Energinet Opdatering af rammer Lovgiver og regulator Forventning til behov Leverange af systemydelser Output Behovsanalys e Indtægt fra systemydelser Forsyningssikkerh ed Fokuspunkt 1: Markedsrammer Fokuspunkt : Forholdet til Energinet 1A Er systemydelser tilstrækkelig markedsgjort? A Forholdet til Energinet. 1B Er markedsrammerne effektive? B Troværdighed og historik. 1C Giver markedet tilstrækkelige investeringssignaler? C Dialogen med Energinet. 1D Understøtter markedet fremtidens forsyningssikkerhed? D Rollefordelingen. 1E Særlige udfordringer. E Transparens og forudsigelighed. 7

Indhold Introduktion Konklusioner og anbefalinger 8

Markedsrammer Konklusioner Fokuspunkt Konklusioner Er systemydelser tilstrækkeligt markedsgjort? Stor forskel i holdninger mellem aktørgrupper. Alle udtrykker generel tilfredshed med markedet for regulerkraft, men flere ønsker yderligere markedsgørelse af automatiske reserver, og især centrale værker ønsker yderligere markedsgørelse af systembærende egenskaber. Er markedsrammerne effektive? Generelt opfattes markedet hovedparten af tiden som velfungerende. Energinet fungerer dog i visse tilfælde som broker, ligesom flere større VE-aktører har valgt ikke at deltage, hvilket er et tegn på, at markedet ikke altid fungerer effektivt. Giver markedet tilstrækkelige investeringssignaler? Generel enighed om, at der er stor usikkerhed ved at investere i markedet for systemydelser. Prognoser og planlægningshorisonter fra Energinet er for korte, og der er ikke transparens om de bagvedliggende forudsætninger. Understøtter markedet fremtidens forsyningssikkerhed? Hovedparten af aktørerne giver udtryk for, at systemydelser oftest kun indregnes som et usikkert supplement til øvrige investeringer. Flere aktører har den opfattelse, at Energinet har en forkærlighed for egne løsninger frem for at udvikle et marked for systemydelser. Særlige udfordringer Flere aktører udtrykker væsentlig utilfredshed med Energinets ageren i en række historiske enkeltsager. Det vedrører reservation af kapacitet på SK4, ejerskab af synkronkompensatorer, tvangskørsler af værker samt historisk brug af Storebæltsforbindelsen. Dette giver stor usikkerhed om Energinets fremtidige rolle og ageren. 9

Markedsrammer Anbefalinger Fokuspunkt Er systemydelser tilstrækkeligt markedsgjort? Er markedsrammerne effektive? Anbefalinger Udvikle en transparent markedsplatform på tværs af ydelser. Der eksisterer ikke en central transparent markedsplatformm, som alle aktører har adgang til. Eksisterende setup kan være en barriere for nye aktører. Igangsæt metodeprojekt, hvori regulator og relevante aktører inddrages, som kan afklare behov og niveau for eventuelle maksimalpriser, hvor markedsdominerende adfærd kan opstå. Afklare og muliggøre markedsgørelse af ydelser med potentielt meget få leverandører. Arbejde aktivt for at inddrage flere aktører (producenter og forbrugere). Flere VE producenter har eksempelvis fravalgt at deltage i markedet for systemydelser. Facilitere information om ny EU regulering og etablere en database om EU regulering til aktørerne. Aktørerne efterspørger specifikt, at Energinet påtager sig denne rolle. Undgå kasket forvirring i TSO-rollen gennem inddragelse af konkurrencemyndighederne / regulator. Undgå broker rollen. TSO skal ikke (ex ante) afgøre sager om konkurrenceforvridende adfærd. Giver markedet tilstrækkelige investeringssignaler? Skab større transparens for markedsprognoser og beregningsforudsætninger. Give indblik i, hvordan Energinet selv laver prognoser. Forlængelse af prognosehorisonten (scenariebaseret). Understøtter markedet fremtidens forsyningssikkerhed? Formulere langsigtet strategi for indkøb af systemydelser Fastlægge strategi og rammer for indkøb af systemydelser på det danske og det udenlandske marked, herunder fastlægge rammer for hvordan samfundsøkonomi beregnes. Særlige udfordringer Afklare hvilken rolle TSO en skal have på markedet: Operatør og / eller leverandør af systemydelser? Igangsætte projekt til klassificering af komponenter. Hvad er netkomponent, og hvad er driftskomponent og hvad skal ejes af TSO en? Eliminere gråzoner for Energinets ansvarsområder i relation til forsyningssikkerhed. Energinet kan med fordel inddrage aktørerne mere aktivt i godkendelsen af revisionsplanerne for de centrale værker. Omkostninger bør inddrages som parameter i beslutningen af den tidsmæssige placering af værkernes revisioner. 10

Forholdet til Energinet Konklusioner Fokuspunkt Konklusioner Forholdet til Energinet Det generelle forhold til Energinet er positivt og godt, men der gives udtryk for flere typer af udfordringer, der samlet set giver badwill for Energinet. Energinet er ramt af, at tidligere beslutninger og processer, bliver anekdotiske historier, som bliver gentaget og skaber mangel på tillid til Energinet. Troværdig og historik Stor uenighed blandt aktører. De kritiske aktører, har typisk været/fulgt i markedet i flere år og sager, hvor opfattelsen er, at Energinet har optrådt uhensigtsmæssigt, fylder fortsat meget. Blandt de mindre kritiske aktører kendes disse sager også. Dialogen med Energinet Dialog er blevet markant bedre. Især den daglige kommunikation med kontrolrummet fungerer godt. Den bedre dialog er meget relationsbundet. Udfordringen for mange aktører er, at de dog fortsat har svært ved at se, hvad dialogen fører med sig. Flere påpeger, at de oplever, at det ikke har ført noget med sig. Rollefordelingen Energinet opfattes forskelligt blandt aktørerne. Fælles er kasketsammenfald, hvor Energinet opleves som både myndighed, markedsforvalter og indkøber i markedet. Transparens og forudsigelighed Større transparens og indsigt vil forbedre forholdet til samtlige aktører. Flere aktørgrupper gætter på Energinets bevæggrunde. På grund af historik og nogle aktørgruppers manglende tillid kommer disse overvejelser eller gæt sjældent ud til fordel for Energinet. 11

Forholdet til Energinet Anbefalinger Fokuspunkt Forholdet til Energinet Troværdig og historik Anbefalinger Fortsæt dialogarbejdet. Dialogen med Energinet har udviklet sig positivt. Grundlæggende anerkender de fleste aktører i undersøgelsen, at Energinet har været i gang med at ændre tilgang til dialog og inddragelse. Dette arbejde kan med fordel fortsættes. Skab systematisk best practice i forhold til inddragende processer. Flere aktører nævner en række processer og samarbejder med Energinet, der har været positive og hvor aktørerne har kunne se sig selv i det efterfølgende arbejde. På den baggrund bør det overvejes at gennemgå, hvad det er, der har været særligt for disse processer og overføre det til fremtidige (herunder også arbejde i forbindelse med aktørfora). Dialogen med Energinet Tydeliggør, hvad der ønskes med aktørdialog. Aktørerne efterspørger klare signaler i almindelighed og i forbindelse med aktørdialogen i særdeleshed. Vær tydeligere omkring rammer og muligheder for dialogen. Det vil blive værdsat og taget positivt imod. Rollefordelingen Vær opmærksom på, hvilken rolle Energinet indtager. Oplevelsen af Energinet, samt hvilken rolle Energinet indtager, varierer for aktørerne. Energinet kan med stor fordel i højere grad selv overveje og være opmærksom på, om der er andre samfundsmæssige instanser, der i højere grad eksempelvis kan varetage konkurrencehensyn. Transparens og forudsigelighed Øget transparens vil aftvinge respekt. En styrket indsigt i hvordan Energinet vurderer fremtiden for systemydelser, vil alene være en meget stærk driver for et forbedret forhold til samtlige aktører. Efterspørgslen efter signaler, der rækker længere end et år ud, er meget markant. 1

Er systemydelser tilstrækkelig markedsgjort? Aktørernes vurdering af, om Energinet i tilstrækkelig grad har markedsgjort behovet for systemydelser, er meget forskellige på tværs af dels aktørgrupper og dels de konkrete systemydelser. Vurderingerne er derfor opdelt i de forskellige aktørgrupper og henholdsvis regulerkraftydelser (øvrige), FRRa og systembærende egenskaber. Centrale producenter Decentrale producenter VE Producenter Teknologi udviklere Handelsselskaber Netselskaber Store elforbrugere Regulerkraft, ekskl. FRRa (SK4 res.) Relevante ydelser er markedsgjort og markedet er velfungerende Usikkerhed om afregningspris; ved ikke om der bydes på almindelig regulering eller specialregulering (pay-asclear vs. pay-as-bid) Generel tilfredshed med markedsgørelsen af regulerkraft Ønske om, at både normal regulerkraft og specialregulering afregnes til pay-as-clear Behov for større betaling, hvis de decentrale værker skal bibeholde elproduktionskapacitet. Generelt tilfredse med markedsgørelsen. Vigtigt at asymmetriske bud bibeholdes, og at der fortsat gives plads til korte bud fra aktører, der ikke har solgt reserver Dog svag deltagelse fra flere, store aktører. Flere har slet ikke fokus på regulerkraft. Generelt tilfredse med markedsgørelsen af regulerkraft; Regulerkraftmarkedet afgørende for indtjening De tjener ikke penge på sportmarkedet idag Deltager aktivt med næsten alle værker I deres portefølje Leverer alle ydelser Generel tilfredshed Ikke relevant Generelt tilfredse med markedsgørelsen. Vigtigt at asymmetriske bud bibeholdes, og at der fortsat gives plads til korte bud fra aktører, der ikke har solgt reserver Dog ønske om større gennemsigtighed fo Energinets brug af transmissionskabler FRRa (SJ4 res.) Utilfredshed med, at Energinet prioriterer egne leverancer; særligt negativt fokus på SK4 og delvis Storebælt. Energinet er meget glade for kabler Har udhulet markedet for FRRa i DK1 Utilfredshed med, at Energinet prioriterer egne leverancer; særligt negativt fokus på SK4 og delvis Storebælt. Aktørernes holdning er, at det er fint, at Energinet køber de ydelser de kan igennem egne, såvel som andres kabler fokus må være at holde transmissionstariffen nede Udtrykker på linje med øvrige aktører utilfredshed med reserve på SK4 og anke over afgørelsen Men generel rimelig tilfredshed Særligt en aktør meget utilfreds med, at Energinet prioriterer egne leverancer; særligt negativt fokus på SK4 og også stadigvæk på Storebælt. Ikke relevant Generel tilfredshed med Energinets ageren. Hvis det kan vises, at det er samfundsøkonomisk effektivt, så bør man selvfølgelig reserverer på kablerne til systemydelser Systembærende egenskaber Utilfredshed med manglende markedsgørelse; Både leveringsforpligtigelser og egentlige tvangskørsler Værkerne kan levere ydelserne i dag, men manglende markedsgørelser udhuler investeringssignalet. Stor utilfredshed med Energinets synkronkompensatorer Systembærende egenskaber er generelt ikke relevante for de decentrale producenter. Deler holdning med de centrale værker, omkring startkapacitet. Mangelfuld markedsgørelse I og med at kompensation ikke afspejler omkostninger Tilfredshed med, at systembærende egenskaber ikke er yderligere markedsgjort - Ingen brug for at betale kraftværkerne for ting, som de alligevel allerede leverer Mindre aktuelt for handelsselskaber, Deler dog opfattelse med centrale værker Hvis Energinet har behov for en ydelse, så må de købe den Ikke relevant Ingen af de interviewede aktører leverer anlæg eller udstyr til levering af systembærende egenskaber Generel tilfredshed. Dog ønske om større samtænkning af investeringsprojekter, i stedet for vurdering af projekter på enkeltniveau. Uklart om regulering kan imødekomme nye måder at sikre spænding på f. eks. via aggregatorer Tilfredshed med, at systembærende egenskaber ikke er yderligere markedsgjort Vigtigt at understrege, at de ikke begynder (eller endnu mere end i dag) begynder at bede markedet levere [systemydelser] for det kan Energinets allerede 1

Implement Consulting Group Team Holger Jensen Projektleder, Seniorkonsulent Claus Hartmann Partner Mikael Gynther Partner +45 085 8009 hoje@implement.dk +45 049 9096 clha@implement.dk +45 99 096 migy@implement.dk 14