Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger

Bilag 3 til kredsuds. nr. 070 af den 2. september 2011 september 2011 Notat om udvalgte beskæftigelsesordninger Dette notat redegør for regelgrundlaget vedrørende de løntilskuds- og jobrotationsordninger, som p.t. er aktuelle i en del kredse. Herudover redegøres for mulighederne vedrørende virksomhedspraktik og uddannelsesmuligheder for ledige. Sidstnævnte vil primært være ordninger, der kan etableres på initiativ af jobcenter og/eller a-kasse. Alle ledige har ret og pligt til aktivering efter hhv. tre måneders ledighed for de under 30 årige og ni måneder. for de +30 årige. Fokus er på virksomhedsrettet aktivering, som udløser den høje refusionssats på 50 pct. Beskæftigelsesordninger består i: 1. Løntilskudsjob 2. Jobrotation 3. Virksomhedspraktik 4. Uddannelse & opkvalificering Desuden kan der for de afskedigede søges midler fra varslingspuljen til opkvalificering i opsigelsesperioden. Varslingspuljen er ikke den mest anvendte, men kunne blive mere anvendt ved øget kendskab. Regler for varslingspuljen findes i Bekendtgørelse af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (LBK nr. 291 af 22/03/2010) Oversigt over regelgrundlag Ordning Lov om aktiv beskæftigelsespolitik Bek. om aktiv beskæftigelsespolitik Rammeaftale Socialt kapitel Løntilskudsjob Kap. 12 Kap. 9 Kap. 5 + bilag Virksomhedspraktik Kap. 11 Kap. 8 Kap. 6 + bilag Jobrotation Kap. 18 Uddannelse og opkvalificering Kap. 8a + 10 Kap. 7 Side 1 af 8

1 Løntilskudsjob Kan foregå både hos private og offentlige arbejdsgivere. Reglerne er forskellige, såvel i forhold til aflønning som merbeskæftigelse. I dette notat fokuseres alene på det offentlige område. Hvem Der er intet krav om forudgående ledighed, men iværksættelse vil hyppigt ske efter tre måneder for unge under 30 og efter ni måneder for de +30 årige. Formål Oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Varighed Op til 1 år, mest almindeligt er et halvt år, som evt. forlænges. Løn og ansættelsesvilkår Overenskomstmæssige (samme regler for f.eks. ferie, pension, opsigelse) dog kan lønnen ikke overstige dagpengesatsen. Øvrig lovgivning for lønmodtagere gælder også for personer i løntilskudsjob. Arbejdstiden fastsættes under hensyn til lønnen. Det betyder, at personer på individuel/max dagpengesats har op til 37 timer om ugen, mens dimittender har 30 timer om ugen. Uddannelse kan efter aftale med arbejdsgiveren indgå i løntilskudsjobbet. Personen i løntilskudsjob kan have ordinær beskæftigelse sideløbende med løntilskudsjobbet. Hvis den ordinære ansættelse er på mere end fem timer om ugen, nedsættes den ugentlige arbejdstid i løntilskudsjobbet med en time for hver time, personen har over fem timer. Status i forhold til ledighed Der bruges af dagpengeperioden i den periode, man er i løntilskudsjob. Personer i løntilskudsjob skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Krav til oprettelse Arbejdsmarkedsstyrelsen udmelder hvert år en kvote løntilskudspladser til den enkelte kommune. Kommunen straffes økonomisk, hvis den opretter færre pladser end angivet i kvoten, men straffes dog ikke, hvis de oprettede løntilskudsjob ikke bliver besat. Antallet af løntilskudsjob, som kommunerne er forpligtet til at oprette, kan ses her: http://www.ams.dk/regler-og-satser/kvoter-for-offentligelontilskudsjob/kvote-kommuner.aspx Der skal foregår en årlig drøftelse i HSU/HMED med henblik på at fremme en fælles forståelse af og holdning til beskæftigelse på særlige vilkår, fastlæggelse af retningslinjerne for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige, og drøfte retningslinjer og konsekvenser for personale- og arbejdsvilkår for øvrige ansatte Før ansættelse i løntilskudsjob, skal arbejdsgiver og organisationsrepræsentant (kreds eller TR) forhandle om formålet med ansættelsen tilrettelæggelse af forløbet, herunder jobbeskrivelse og eventuelle uddannelseselementer Side 2 af 8

der er brug for særligt introduktionsbehov, f.eks. en mentorordning der er rimeligt forhold mellem ansatte med løntilskud i forhold til ordinært ansatte (rimelighedskrav) merbeskæftigelsesforudsætningerne er opfyldt. Der er forbud mod at give en person løntilskudsjob i samme virksomhed, som den ledige sidst har været ansat i (jf. Bekendtgørelsen om aktiv beskæftigelsespolitik, 56, stk.2). Virksomheden afgrænses af P-nummer (Bek. om aktiv beskæftigelsesindsats 64, stk.3). Det betyder, at det er den enkelte skole, der regnes som virksomhed, ikke kommunen som helhed. Forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud Der kan max ansættes én person for hver fem ordinært ansatte ved 0-50 ansatte, dog altid én person og herudover en person for hver ti ordinært ansatte. Forud for etableringen af et løntilskudsjob skal der ligge en skriftlig tilkendegivelse fra begge parter om, at bl.a. rimelighedskravet er opfyldt. I forbindelse med ansøgningen om løntilskudsjob skal det ifølge lovgivningen - være en repræsentant for medarbejderne, der skriver under på, at forholdene er i overensstemmelse med reglerne. På lærerområdet er det Danmarks Lærerforenings tillidsrepræsentant, som repræsenterer medarbejderne. Tillidsrepræsentanten skal i sådanne tilfælde altid kontakte kredsen, inden der skrives under. Ved konkret oprettelse af løntilskudsjob er det direkte nævnt i loven, at det er organisationsrepræsentanten, som skal sikre, at betingelserne er opfyldt. Der er fravigelsesmuligheder, f.eks. hvis ansættelse kan medvirke til opnå eller fastholde beskæftigelse. Herom skal også foreligge enighed fra de to parter - skriftligt. Merbeskæftigelse Mere detaljerede bestemmelser om merbeskæftigelse findes i 60 i aktivloven, men særligt i bekendtgørelsen (revideret 19. maj 2011) i 64, 67, 69 og 70. Ansættelse med løntilskud af personer skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal i de foregående 12 måneder, og at ansættelsen ikke sker i en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående tre måneder. Hvis en virksomhed kun har haft ansatte i en del af de foregående 12 måneder, beregnes det gennemsnitlige antal ansatte efter stk. 2 som et gennemsnit af antallet af ansatte i de måneder indenfor de foregående 12 måneder, hvor der har været ansatte. Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed. Det betragtes som nettoudvidelse, hvis personen, der ansættes med løntilskud, afløser en fastansat, der f.eks. er på orlov efter lov om værnepligtslov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (bestemmelsen er udtømmende, Side 3 af 8

dvs. at det f.eks. ikke betragtes som en nettoudvidelse hvis løntilskudspersonen skal afløse en fastansat på barsel). I virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger, kan personen ikke ansættes med løntilskud. Hvem afgør, om der er merbeskæftigelse? Betingelsen om merbeskæftigelse skal påses af ansættende myndighed og de ansatte i fællesskab. Der skal tages udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet. Uenighed afgøres ved mægling. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte. Det skal fremgå af arbejdsgiverens tilbud, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de er positive over for at medvirke. Der skal fra begge parter ligge en skriftlig tilkendegivelse om, at repræsentanterne er blevet hørt, at de er positive og om, at der er enighed om at merbeskæftigelseskravet er opfyldt. Uenighed om, hvorvidt merbeskæftigelsbetingelserne er opfyldt, afgøres ved mægling mellem den forhandlingsberettigede organisation og ansættelsesmyndigheden eventuelt ved en voldgift (se Bek. om aktiv beskæftigelsesindsats 67, stk. 3). 2 Jobrotation Hvad er jobrotation? En eller flere ansatte sendes på efteruddannelse med fuld løn. Imens de er på efteruddannelse, erstattes de af ledige. De ledige kan om nødvendigt opkvalificeres forud for ansættelsen. Hvem Ledige dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst tre måneder, kan ansættes som vikarer for fastansatte lærere, mens disse er på uddannelse. Formål De fastansatte får mulighed for at komme på kursus, og vikarerne får mulighed for at afprøve deres kvalifikationer/ få foden indenfor på arbejdspladsen. Jf. merbeskæftigelseskravet skal kursusvirksomheden ligge udover den almindelige kommunale kursusvirksomhed. Varighed Vikaren skal minimum være ansat ti timer om ugen og kan maksimalt være ansat i 12 måneder. Løn- og ansættelsesforhold Der er grundlæggende to muligheder for at ansætte vikarer i jobrotation med løntilskud eller med jobrotationsydelse. 1) med løntilskud Side 4 af 8

Den ledige modtager løntilskud under vikariatet. Den ledige er i øvrigt omfattet af overenskomstens regler om pension, ferie, opsigelse mv. Arbejdsgiveren kan få SVU refusion, hvis en række yderligere betingelser er opfyldt. SVU refusionen er 3.064 kr. om ugen (svarende til 80 % af dagpengesatsen). Løntilskudsperioden kan efterfølges med en periode på helt almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som tæller med til optjening af ny dagpengeperiode, og hvor der kan beregnes ny dagpengesats, hvis perioden er minimum tre måneder. Der kan være andre kreative kombinationsmuligheder, f.eks. med uddannelse. Perioden forbruger af dagpengeperioden. 2) med Jobrotationsydelse Vikaren oppebærer fuld overenskomstmæssig (mindste)løn. Arbejdsgiveren modtager jobrotationsydelse svarende til 165 kr. pr. time vikaren er ansat. Ansættelse med rotationsydelse tæller som en død periode i dagpengesystemet, men der genoptjenes ikke ny dagpengeret. Arbejdsgiveren kan ikke modtage SVU-refusion. Rotationsydelse er primært målrettet ledige til og med faglært niveau. For KVU/MVU er der en pulje, som i 2011 er på 15 mio., plus yderligere 10 mio., som kom til i forbindelse med ungepakken. Det skal understreges, at denne pulje ikke rækker langt. Supplerende aftaler I aftaler om et jobrotationsprojekt kan indgå tilsagn om ansættelse af vikaren efter endt jobrotationsperiode fast eller i en periode. Det vil især være tilfældet, når projektet gennemføres med brug af løntilskud. Det vil være kredsens opgave at forhandle det på plads. Status i forhold til ledighed Perioder med løntilskud forbruger af dagpengeperioden. Perioder med overenskomstmæssig løn bidrager ikke til optjening af ny dagpengeret, men tæller som død periode. 3 Virksomhedspraktik Virksomhedspraktik kan foregå i både private og offentlige virksomheder. Her fokuseres udelukkende med offentlige virksomheder. Hvem Ledige dagpengemodtagere, der har behov for afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår. Side 5 af 8

Formål Formålet med virksomhedspraktik er at afklare den lediges beskæftigelsesmål samt at opkvalificere personen, så det er nemmere at få job. Varighed Praktikken kan vare op til fire uger med mulighed for forlængelse op til 13 uger. Løn- og ansættelsesvilkår Den ledige bliver ikke ansat i virksomheden under praktikopholdet og modtager alene den sædvanlige ydelse, i den periode praktikken varer. Jobcenteret og virksomheden aftaler indholdet af virksomhedspraktikken, og den ledige kan udføre arbejde, der ellers ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Den ledige har også mulighed for selv at henvende sig til jobcenteret, hvis vedkommende mener, at virksomhedspraktik er en god idé, og få jobcenteret til at godkende dette. Der er mulighed for at få tilskud til hjælpemidler og arbejdsredskaber under virksomhedspraktikken, ligesom det er muligt at frikøbe en medarbejder til mentorfunktion. For visse ledige vil det også være muligt at få befordringsgodtgørelse. Status i forhold til ledighed Bidrager ikke til optjening af ny dagpengeret. Tæller som ledighed. Støtte fra varslingspuljen til opkvalificering og videreuddannelse af afskedigede i opsigelsesperioden Normalt er der tre muligheder for at få midler fra varslingspuljen: 1. Hvis antallet af varslede afskedigede udgør mindst 50 % af antallet af lønmodtagere på et arbejdssted med mindst 100 ansatte 2. Hvis antallet af varslede afskedigelser udgør mindst 30 medarbejdere på et arbejdssted i et særligt udsat lokalområde, hvor de varslede afskedigelser vil medføre en markant stigning i arbejdsløsheden 3. Hvis det regionale arbejdsmarkedsråd får begrundet formodning om at påtænkte, endnu ikke varslede, afskedigelser vil opfylde kriterierne i punkt 1 eller 2 Det er de regionale beskæftigelsesråd, der kan søge om dispensation hos beskæftigelsesministeriet. FTF har imidlertid indgået en aftale som en del af forhandlingerne med KL, Danske Regioner, Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter. Ifølge denne aftale, som gælder til udgangen af 2011, er der mulighed for at søge dispensation fra de gængse muligheder for at få midler fra varslingspuljen, hvis det regionale beskæftigelsesråd skønner, at der inden for det offentlige arbejdsmarked i regionerne, vil ske afskedigelser, som truer det lokale arbejdsmarked. Side 6 af 8

Fakta Der er samlet set afsat 25 millioner kroner til den supplerende varslingspulje, som gælder indtil den 31. december 2011. Afskedigede lærere vil kunne få glæde af midlerne fra varslingspuljen, men det kræver, at kredsen kan overbevise de regionale beskæftigelsesråd om nødvendigheden af midler fra puljen. 4 Uddannelse og opkvalificering Vejledning og opkvalificering Ledige har mulighed for at få tilbud om vejledning og opkvalificering jf. kap. 10 i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik og kap. 7 i bekendtgørelsen om aktiv beskæftigelsesindsats. Udgangspunktet er, at man ikke kan uddanne sig på dagpenge men der er nogle undtagelser. Seks ugers selvvalgt uddannelse Formål Opkvalificering Hvem Ledige dagpengemodtagere kan deltage i uddannelse til og med videregående uddannelsesniveau. Under 25 år: Uddannelsen skal ske inden for de først seks måneders ledighed. Over 25 år: Uddannelsen skal ske inden for de første ni måneders ledighed. Økonomi Kursusprisen må ikke overstige 3.500 kr. pr. fuldtidsuge (2011-niveau). Den ledige modtager uddannelsesydelse under uddannelsen. Uddannelsesydelsen svarer til dagpengesatsen. Kommunerne får ikke længere refusion ved brug af denne ordning, og er derfor ikke så interesserede i at bruge den som tidligere. Men muligheden er der. Eksempler Flere steder er a-kasse, uddannelsessted og kreds gået sammen om at oprette relevante kurser til ledige med mulighed for at tage seks ugers selvvalgt uddannelse. Eksempler på kurser: Klasseledelse og læringsledelse Faglig evaluering og differentiering med særligt henblik på danskfaget Skole-hjem samarbejde Interkulturel pædagogik Inklusion Andetsprogspædagogik Matematik og børn med særlige behov. Status i forhold til ledighed Side 7 af 8

Der forbruges af dagpengeperioden i perioden på uddannelsesydelse. Beskæftigelsesministeren kan fravige kravet om at stå til rådighed i perioden med seks ugers selvvalgt uddannelse. Anden uddannelse og opkvalificering Det er muligt at modtage dagpenge, mens man følger anden undervisning end de seks ugers selvvalgt uddannelse, men det er ikke nemt. Jobcenter/kommune får ikke refusion, hvis en ledig er på denne type uddannelse, og er derfor ikke naturligt interesseret i at foreslå det. Det skal fremgå af den lediges jobplan, hvis der skal tages uddannelse på dagpenge. Det vil sige, at det skal være aftalt med jobcentret. Her er det vigtigt, at kreds og a-kasse bakker den ledige op med gode råd og argumenter. Et stærkt argument er, hvis man kan dokumentere/sandsynliggøre, at det vil forøge vedkommendes beskæftigelsesmuligheder. Hvis der i lokalområdet f.eks. er mangel på lærere med tysk som linjefag, kan det være et godt argument for at en ledig tager et ekstra linjefag på dagpenge. Især hvis arbejdsgiveren kan se, at det er noget, der er brug for. Side 8 af 8