Projekt Miljø i sædskiftet

Relaterede dokumenter
Vejledning til beregningsskema

Danske forskere tester sædskifter

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Muligheder og udfordringer i efter- og

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Marker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Reduceret brug af kvælstof og pesticider

Regler for jordbearbejdning

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha


Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Standardsædskifter og referencesædskifter

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Hvad koster miljøkrav til foder og mark. Chefkonsulent Leif Knudsen, Planteproduktion

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Afgrødernes næringsstofforsyning

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Sprøjtefrie randzoner

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Vejledning til Dyrkningsaftale

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Nye modeller for kvælstofregulering på bedriftsniveau. Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Målrettede efterafgrøder 2017

Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.

Sådan benchmarker vi!

Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Status for VMP i Limfjordens opland

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Vurdering af model og økonomiske konsekvenser for udvalgte bedrifter ved målrettet regulering (MR) Jacobsen, Brian H.; Thomsen, Ingrid Kaag

Braklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3

Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug

C12 Klimavenlig planteproduktion

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Resultat af jordanalyser

Møde 7. oktober 2014 Brønderslev

Typetal for nitratudvaskning

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Gødskning efter N-min-metoden

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Økologimøde. 25. januar 2017

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Økologisk Jordbrugsproduktion

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen


Effekt af husdyrgodkendelser

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Uvandet finsand JB og ) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels

Efterafgrøder strategier

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

Bilag 3 Relevante afgrødekoder for miljøtilsagn

Transkript:

Projekt Miljø i sædskiftet

Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere miljøvenlig drift. Samtidig vil vi se på, hvad det koster i tabt udbytte, og om tilskuddet dækker udbyttetabet. Formålet med projektet er at demonstrere følgende ordninger: Nedsat tilførsel af kvælstof (60% af normen) Udlæg af efterafgrøder Desuden er der i de fleste sædskifter udlagt pesticidfrie parceller til demonstration af ordningen: Ekstensive randzoner. Hvem deltager i projektet? Projektet gennemføres på 6 forskellige bedrifter over hele landet. På den måde får vi afprøvet MVJ-ordningerne under vidt forskellige forhold. Projektet kan give indtryk af, hvad MVJ-ordningerne betyder hos landmænd med og uden husdyr, i forskellige afgrøder og i forskellige landsdele. Demonstrationsarealerne er opdelt i små parceller.

Løgumkloster 2,3 DE/ha med tilskud På kvægbrug over 1,7 DE/ha skal minimum 70 pct. af arealet være udlagt med foderroer, græs eller græsefterafgrøder. Da majs udgør mere end 30 pct. af arealet på mange sønderjyske kvægbrug, demonstreres udlæg af rajgræs i majs, henholdsvis hvert år, hvert 2. år og hvert 3. år. Adressen er: Skovagervej v. Øster Højest Kontaktperson: Nis Callesen, DSH - Faglige Center, Guldagervej 2, 6240 Løgumkloster. 7474 3051 Lolland-Falster Sædskifte med roer Det afprøves, om der er økonomi i miljøvenlig drift i det traditionelle lollandfalsterske sædskifte med byg, hvede og roer. Det er i et 4-marks sædskifte med sukkerroer, vårbyg, vinterhvede med rajgræs og vårbyg med rajgræs. Projektet ligger på JB 4 jord uden husdyrgødning. Adressen er: Ditlevshøjvej (jordvej mellem Systofte og Bjørup), 4800 Nykøbing F. Kontaktperson: Erik Skov Nielsen, Lolland Falsters Familiebrug, Englandsvej 5, 4800 Nykøbing F. 5485 3055. Årup Svine- og kvægbrug på Fyn Ejendommen er på 200 ha med en blandet produktion af kvæg (329 DE) og svin (60 DE). Demonstrationsarealet er beliggende på JB 6 jord. Sædskiftet er vinterhvede, majs, rug og vårbyg. Adressen er: Overfor Hårevej 25, 5560 Årup Kontaktpersoner: Denis Ramirez, Fyns Familielandbrug, Rugårdsvej 197, 5210 Odense NV. 6316 7512 eller Helle Elander, LandboFyn, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg, 7015 9900

Aulum MVJ-ordninger i nitratfølsomt område Ejendommen er et planteavlsbrug på 55 ha med JB 1-3 jord uden vanding. Der dyrkes udelukkende kornafgrøder på ejendommen, som tilføres svinegylle til harmoni-grænsen.demonstrationsarealet er beliggende i et område, der er udpeget som særlig drikkevandsinteresse og nitrat-følsomt område. Adressen er: Kildevej 11, 7490 Aulum. Kontaktperson: Birgit Vestergård, Hedens AgroRådgivning, Rugbjergvej 6, 7490 Aulum 9747 2600. Aså Husdyr og planteavl på hævet havbund Demonstrationsarealet er beliggende i det kystnære område ved Kattegat, syd for Aså i Østvendsyssel. Driftsformen på ejendommen er konventionel husdyr og planteavl. Der er således tilført husdyrgødning gennem mange år. Arealerne er hævet havbund af JB 2 jord, som er meget plan og ensartet. Der er et stort ukrudtstryk af tokimbladet ukrudt. Adressen er: Gerå Engvej 36, 9340 Aså. Kontaktperson: Lars Vising Pedersen, LandboNord, Aalborgvej 94, Postboks 309, 9800 Hjørring. 9624 2424. Roskilde Planteavlsbrug på Sjælland Demonstrationsarealet repræsenterer en typisk husdyrløs ejendom med JB 6 lerjord på øerne. Der dyrkes udelukkende korn i tre forskellige sædskifter, der i forskellig grad er tilpasset MVJ-ordningerne. Jorden er meget kvælstoffattig, da der ikke er tilført husdyrgødning de sidste 50 år. Adressen er: Ledreborg Allé 100, 4000 Roskilde (bag den gamle Roskilde Forsøgsstation). Kontaktperson: Thyge Nygaard, Sjællandske Familielandbrug, Maglehøjen 19, 4000 Roskilde. 4634 5421 / 2044 0450.

Hvordan? Projektet startede i april 2002 og kører frem til marts 2005. Sædskifterne er tilrettelagt efter lokale forhold og er anlagt i parceller med 3 gentagelser i hvert led. Det skal give en større sikkerhed ved udbyttemålinger i høst. I vækstsæsonen bliver der registreret ukrudt, sygdomme og skadedyrsangreb. Desuden bliver der udtaget jordprøver til N-min analyser hvert efterår, som giver et mål for, hvilken effekt MVJ-ordningerne har på udvaskningen af kvælstof fra rodzonen. Ved høst bliver der målt udbytter og kvaliteten af afgrøden bliver analyseret. Det giver mulighed for at beregne dækningsbidrag og vurdere de økonomiske konsekvenser af MVJordningerne. Resultaterne fra det første år viser, at det i mange tilfælde kan være økonomisk fordelagtigt at tegne MVJ-ordninger. Hvor finder du demonstrationsmarkerne? Du er meget velkommen til at besøge demonstrationsarealerne. Du kan enten selv kigge forbi eller få arrangeret en fremvisning via de lokale kontaktpersoner kom og følg udviklingen, der er skilte i markerne! Du kan også løbende se resultater på Dansk Landbrugsrådgivnings hjemmeside om Natur og miljø: www. lr.dk/na

MVJ-ordninger - muligheder for tilskud Der findes en række miljøvenlige tilskudsordninger, som landmænd kan tilmelde sig. Forudsætningen er, at man har jord i de områder, som amtet har udpeget som Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder). Ordningerne kaldes samlet for de MiljøVenlige Jordbrugsforanstaltninger i daglig tale MVJ-ordningerne. Amtet tilbyder 5 forskellige ordninger: Nedsættelse af kvælstoftilførslen til 60 pct. af normen Etablering af efterafgrøder. Ud over de lovpligtige 6 pct. efterafgrøder og 65 pct. grønne marker Miljøvenlig drift af græs- og naturarealer. Ekstensiv drift ved pleje eller udtagning af jord Etablering af ekstensive randzoner. Niveau 1: Sprøjtefrie randzoner. Niveau 2: Sprøjte- og gødningsfrie randzoner. Etablering af vådområder. Kan normalt kun søges i forbindelse med amtslige projekter. Ordningerne kan søges for en periode på 5 10 år. Kun ordningen om etablering af vådområder er fremover på 20 år. Hos amtet eller på landbrugscentret kan du få yderligere oplysninger om krav og tilskud i de enkelte ordninger. Dette projekt afprøver og demonstrerer de ordninger, der knytter sig til arealer i omdrift. Tilskudssatser for ordningerne er: Ordninger på omdriftsarealer Nedsat kvælstoftilførsel Tilskud Agerjord 1.130 kr. pr. ha Agerjord med højværdiafgrøder* inden for de sidste 5 år 1.870 kr. pr. ha Etablering af efterafgrøder a920 kr. pr. h Etablering af ekstensive randzoner Niveau 1: 1.230 kr. pr. ha Niveau 2: 2.100 kr. pr. ha * Højværdiafgrøder er i den sammenhæng f.eks. energiskov, juletræer, frø til udsæd, frilandsgrønsager, sukkerroer og kartofler.