Etablering og pleje af levende hegn

Relaterede dokumenter
Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Vintermøde Vollerup 26. Januar 2016

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Elementbeskrivelser - Beplantning

Læhegn og beplantninger i landskabet.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Tårnby Kommunes træpolitik

De vilde bier i den bornholmske natur

Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2017

Natur- og vildtpleje på landbrugsarealer 2018

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.

Elementbeskrivelser - Beplantning

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

SÅDAN FÅR DU FLERE DYR, INSEKTER OG FUGLE I DIN HAVE!

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse

DE 8 NATURRÅD 8 klare bud til landmanden på hvordan naturen kan blive en del af hverdagsdriften

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Plantetyper og plantevalg

BÅRING EGE GRUNDEJERFORENING TILSTANDSVURDERING AF LANDSKABSARKITEKTONSIKE FORHOLD

HVAD ER MARKVILDTSTILTAG?

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Beskyttelse af bækken

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN

Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen

Grundejerforeningen Borupgård. Visionsplan

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006, Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Insektvolde. Insektvolde

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Økologisk Havekursus 2018

Levende hegn i landskabet

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det?

Spil fødekæde-stratego

Økologisk Havekursus Allerød 2019

Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf

Klimatilpasning med naturkvalitet for øje. Stormøde i Vand i Byer, 3. juni 2014

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Bilag 3 - Tyndingsinstruks

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.

Gødningsbeholdere i landskabet

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

Dato: 16. februar qweqwe

NATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Følgende områder var i fokus:

Biodiversitet i Gladsaxe

PILOT FYN vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

Retningslinjer for træer. Forvaltning af træer

Kløverstier Brøndbyøster

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Retningslinjer og mål for træer. Forvaltning af træer

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bilag til: Vild Med Vilje i Kolding Kommune.

Der er en klagefrist på 4 uger fra din modtagelse af dette brev, og dispensationen træder først i kraft, når denne klagefrist er udløbet.

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

Dispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 11 Hønkys, Egvad

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

Kløverstier Brøndbyøster

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET. STADFÆSTELSE af afslag på lovliggørende dispensation i sag om gennembrud af dige i Horsens Kommune

Buskplantninger. Marie Schnell. Tæt på naturen bæredygtige strategier for design og drift

Astrup Vig FÆLLESAREAL VEDLIGEHOLDELSESPLAN

TRÆPOLITIK. April 2019

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Naturnær skovdrift i statsskovene

Åstrupparkens Grundejerforenings generalforsamling 2019

Dispensation til gennembrud af beskyttet dige nr. D på matr. nr. 2, 1154 og 1165 Felsted, Felsted

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Signe Nepper Larsen, Forretningschef Vand og miljø, COWI Kristine Kjørup Rasmussen, Seniorprojektleder Miljø, Rambøll

Tinghuse Å med angivelse af restaureringsstrækningerne indsats-220, 227 og 229(markeret med ring).

Transkript:

Etablering og pleje af levende hegn Etablering og pleje af levende hegn Det vildtvenlige hegn er kendetegnet ved.at det er tæt i bunden. Derfor skal man sørge for at pleje hegnet i tide, så buskene får lys og plads til at brede sig.

Etablering og pleje af levende hegn bør ske både af hensyn til vildtet, naturen samt landbrugets behov for et godt vækstklima. Det levende hegns stabilitet sikres bedst ved, at det indeholder et varieret udbud af arter. Egnskarakteristiske arter bør foretrækkes, da de træer og buske, som naturligt findes på en egn, medvirker til et større naturindhold, da langt flere insekter og svampe er knyttet til hjemmehørende arter end til arter, der aldrig har vokset naturligt i Danmark. Levende hegn kan med fordel placeres, så naturlige ledelinjer i landskabet udnyttes og udbygges. Ved hjælp af levende hegn kan terrænelementer som f.eks. skove og beplantninger forbindes, således at der skabes velfungerende spredningskorridorer for vildtet. Det er vigtigt at tage højde for, at der skal være rigelig plads til, at planterne i hegnet har mulighed for at udvikle naturlig dynamik og struktur med plads til dyrelivet. Plant hellere én eller få rækker, så der er plads til, at planterne kan brede sig, i stedet for mange rækker, som senere skal beskæres kraftigt af hensyn til markdriften. Består det levende hegn af flere rækker, bør planterne så vidt muligt stå forskudt for hinanden i rækkerne, da dette giver en bedre dækning end planter, der står lige over for hinanden. Den ideelle planteafstand er mellem halvanden og to meter afhængig af lokale forhold, og hvilke planter der anvendes. Det ideelle levende hegn for markvildtet er lavt og består primært af buske, der giver en god bunddækning. Buskene skal helst plantes i grupper på tre til fem stk. af samme art. Hermed minimerer man risikoen for, at Etablering og pleje af levende hegn enkelte eller få arter dominerer og udkonkurrerer andre mindre dominerende arter.

Af hensyn til vildtet skal det levende hegn have god og tæt dækning helt til bunden. Det opnås ved at sætte lave buske yderst, mens høje og skyggetålende buske placeres i midten af det levende hegn sammen med bestandstræer. Desuden skal man sørge for, at buskene får lys og luft til at udvikle sig. Man skal ikke være bange for at gå hårdt til værks, når man pleje sine hegn. Træer og buske vil skyde fra bunden og give hegnet en tæt struktur med gode dækningsmuligheder for vildtet. Du kan med fordel lade kvaset ligge, da det skaber gode levesteder for insekter og giver dækning i vinterhalvåret. Det er derfor meget nødvendigt tidligt i hegnets levetid at fjerne ammetræer og at udtynde bestandstræerne. Derudover kan der med stor fordel etableres åbne pletter i hegnet, hvor der ikke findes træer og buske, hvilket skaber variation i form af små lommer med andre livsbetingelser og mere diversitet. Desuden bør man efterlade dødt ved og bunker med kvas, da det skaber et godt miljø for nedbrydere som insekter, bakterier og svampe. Døde træer, der bevares, bliver yngleplads for spætter, mejser, flagermus og insekter mv. Bevarelse af kvasbunker giver en række småfugle gode ynglemuligheder, skaber dækning for vildtet og øger antallet af insekter, især vilde bier.

v For at opnå et levende hegn, der er tæt i bunden, er det ofte afgørende at holde planterne fri for ukrudt de første tre-fire år. Den efterfølgende pleje og vedligeholdelse af hegnet består herefter af udtynding og beskæring. Det levende hegn bør generelt beskæres jævnligt og gerne tidligt, så hegnet vedbliver at være tæt i bunden. Det er typisk nødvendigt at starte pleje i form af beskæring og udtynding af hegnet, når det er fem til ti år gammelt afhængigt af vækstforholdene. Ved efterfølgende pleje ca. hvert tredje år vil opgaven være meget overkommelig og billig at foretage. Her er ammetræerne fjernet, og buskene skåret ned, så de kan skyde fra roden. Hermed opnås en tæt struktur i hegnet med mange buske og dækning i bunden.

Ved at efterlade dødt ved i bunden af hegnet skaber man levesteder for insekter og svampe og skaber skjul og føde til vildtet.