Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Relaterede dokumenter
Slutrapport for projektet Optimal og miljøvenlig gødskning af økologiske grønsager

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Efterafgrøder strategier

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Sådan styres kvælstofressourcen

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Fortolkning af NDICEA resultater.

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Gødskning efter N-min-metoden

Danske forskere tester sædskifter

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Regler for jordbearbejdning

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Vandplanlægning gennem gødningsloven

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Afgrødernes næringsstofforsyning

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Faglig rapport Bæredygtig planteskoledrift ved anvendelse af organiske gødninger og kompost samt monitering og varsling for planteskadegørere.

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner


Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Dyrkning af maltbyg. Sortsvalg Gødning. Behandling efter høst. Placering af gødning Delt gødskning N-min, Cropsat

DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Kamme et alternativ til pløjning?

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Optimering af nettoudbyttet

Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl


Formler til brug i marken

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Markforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering

Muligheder og udfordringer i efter- og

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Næsgaard Mark Slam Februar 2003

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Hjælpeskema til GLOBALGAP - certificering Side: Side 1 af 1. Ejendom: Mærkerapport (hvor er de enkelte juletræer fældet/markeret)

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Nordic Field Trial System Version:

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Velkommen til debatmøde om Gødning til fremtidens økologiske planteproduktion Den 7. december 2017 v. Agro Business Park

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Rapport Projekt vedrørende erhvervsudvikling inden for det primære jordbrug og inden for forarbejdning i fødevaresektoren.

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre:

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

GAU-Sund jord Sunde planter.

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Topdressing af øko-grønsager

Hvor sker nitratudvaskning?

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

MADSPIL FRUGT OG GRØNT

Projekt Miljø i sædskiftet

Transkript:

Faglig flaskehals - gødskning Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Faglig flaskehals - gødskning Hvor meget N efterlader broccoli? Hvilke efterafgrøder sås på en JB3 efter salat, og hvad kan jeg hente ved det? Hvordan er gødningsstrategi for løg på sandjord? Hvad kan man forvente af N-overskud efter porre på sandjord?

Afgrødekarakteristik Høj N-udnyttelse/stor mængde afgrøderester (blomkål) Høj N-udnyttelse/få afgrøderester (gulerod) Lav N-udnyttelse høst i vækststadium (salat) Lav N-udnyttelse lille roddybde (porre)

N-optagelse i forskellige kulturer over tid 60 50 40 Blomkål Kg N 30 20 Iceberg Gulerod Porre 10 0-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Tid som % af den totale væksttid

N-optagelse i forskellige kulturer over tid N-optagelse som % af den totale N-optagelse 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Blomkål Iceberg Gulerod Porre Tid som % af den totale væksttid

Optimering opgaven Før såning/plantning hvad er forfrugtsværdien I vækstperioden opnå størst mulig udnyttelse af N til rådig i rodzonen Efter høst reducere tab af N I sædskiftet planlægning mht. organisk stof og N

Før såning/plantning - indsats Hvordan vurderer jeg jordens aktuelle indhold af tilgængeligt N Nmin-måling Koster 150 kr.pr.stk. Lang responstid Besværlig og kostbar forsendelse Nitratmåling Engangsudgift til måler (fra 2500 kr.) Derefter billig (8 kr. pr.prøve) Hurtig Måler kun nitrat

Nitrat - hurtigmåling

Før såning/plantning - indsats Hvordan vurderer jeg jordens aktuelle indhold af tilgængeligt N Nmin-måling Koster 150 kr.pr.stk. Tager ofte lang tid Besværlig og kostbar forsendelse Nitratmåling Engangsudgift til måler (fra 2500 kr.) Derefter billig (8 kr. pr.prøve) Hurtig Måler kun nitrat Måling af organisk stofindhold i jorden Sammen med jordprøven 60 kr. ekstra pr.prøve

I vækstperioden - indsats Gødskning Valg af gødningsmiddel Mængde Udbringningstidspunkt og -måde Kontrol af N-niveau i jorden Nitratprøver eller Nmin Planteprøver Mulighed for eftergødskning Hvilke gødninger er der til rådighed til eftergødskning? Hvornår udbringes det

Forskellige grønsagers egenskaber N i høstet afgrøde pr.10 tons N i afgrøderester pr.10 tons Roddybde (cm) Blomkål 30 50 80 45 Broccoli 37 50 80 19 Løg 20 19 30 74 Gulerod 15 12 150 96 Porre 20 12 50 36 Rødbede 28 9 180 63 Hvidkål 25 25 200 94 N- effek>vitet i % (middelværdi)

Mineraliseringsprofil af diverse gødninger, målt på baggrund af N-tilførsel på 150 kg/ha 90% 80% % af total tilført Kg N pr.ha. 70% 60% 50% 40% 30% 20% Monterra malt Binadan Vinasse Lucernepiller Farmer lupin Farmer høns Farmer kompost 10% 0% 0 7 14 40 62 Antal dage efter udbringning

Efter høst - indsats Prioriter etablering af efterafgrøde

N-planlægning vha.ndicea NDICEA er på dansk Modellen bygger på aktuelle og historiske klimadata, jordbundsdata, sædskifte- og gødskningshistorik, samt udbytter Der er 4 klimaregioner fordelt over landet Modellen har været afprøvet i et 3-årigt forsøg på 2 bedrifter NDICEA giver mulighed for at afprøve sædskifte og gødskning og se konsekvenser

Eksemplets magt JB3 - Løg, gulerod, bønne, porre og salat i Syd-Jylland

Opsamling N-niveau kan måles med hurtigmåler NDICEA kan bruges til planlægning på kort og lang sigt Udbringning af gødning så meget som muligt inden plantning/ såning, justering undervejs for de fleste kulturer Eftergødskning er især interessant på sandjord for kulturer med lille rodlængde, sen optagelse, stor N-behov, lang væksttid For mere information og programmet: www.ndicea.nl