Simulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen

Relaterede dokumenter
En god behandling begynder med en god dialog

Calgary-Cambridge Guide

En god behandling begynder med en god dialog

Manual for fælles beslutningstagning

Infektionsmonitorering i hjemmet

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

Introduktion til refleksionskort

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Introduktion til refleksionskort

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Væskebehandling og intravenøs antibiotikabehandling i eget hjem

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Regionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April Skyggeforløb af patienter med ondt i maven

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Velkommen. Ringsted Sygehus

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Temadag om involvering af ramte og pårørende Odense 8. marts 2018

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

Lidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen. Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Næstved Sygehus

LUP Indlagte. Privathospitalerne. Køn Antal Mand Kvinde

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Aarhus Universitetshospital

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Patientfeedback i Onkologisk sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Januar - december 2014, standardrapport. Samlet status.

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

Sundhedsaftalen skal understøtte princippet om, at sundhedsydelser skal leveres på det laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau.

Dilemmakort. Et værktøj til at skabe refleksion og dialog om kvalitet i forløb for patienter og pårørende. Vejledning og udvalgte eksempler

CPH Privathospital - Privathospitalernes offentlige patienter

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Tand- Mund- og Kæbekir. Afdeling O Aarhus universitetshospital

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Velkommen. Slagelse Sygehus

LUP: Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Fortroligt indtil 15. marts 2017

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Velkommen. Næstved Sygehus

Patientfeedback i Onkologisk Sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Januar - marts 2015, standardrapport. Samlet status. Månedsopdeling

Velkommen til Dag 2. Fysisk aktivitet hjælper os på vej. Forflytningsvejleder oktober 2015 Sopu Hillerød. Måder vi arbejder på:

360-graders evaluering eller multiple peer review

Den vanskelige samtale

ACCESS spørgeskema dag 7

Evaluering af klinikophold med fokus på infektioner for medicinstuderende og MedIS på 5. semester til

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

Hjertemedicinsk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Patienttilfredshedsundersøgelse Jørgen S. Petersen fra perioden

CIM. INFEKTIONSSYGSDOMME Aarhus Universitetshospital. Model for intravenøs antibiotika behandling af komplicerede infektioner i hjemmet

Fra indlagt til udskrevet

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Feedback værktøjer. Træning i hjemmebanesprog. - en drejebog til mødelederen

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Krydstabeller for planlagt indlagte patienter på

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

- At mærke gennem kroppen, hvor man er, og hvor man gerne vil være i forhold til egen nuværende situation

Velkommen til Aarhus Universitetshospital

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Oktober Samarbejdsaftale om IV-behandling med antibiotika. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Borger- og patientoplevelser af tidlig tværsektoriel indsats ved projekt:

Video som beslutningsstøtte

Hvordan er det at blive bedøvet?

Patientfeedback i Onkologisk Sengeafsnit A270, Vejle Sygehus - i perioden 16/5 31/ , standard rapport

KBU Kompetencevurderingsskemaer

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Samarbejdsaftale for intravenøs 1 behandling i kommunen antibiotika og isotone væsker

Velkommen til Urologisk Afdeling

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Transkript:

Simulationsøvelse til fælles beslutningstagning Simulationsøvelse i fælles beslutningstagning anvendes til at træne sundhedsprofessionelle i at anvende i metoden. Øvelsen tager som regel udgangspunkt i en case, hvor der anvendes et beslutningsstøtteværktøj, der passer til casen. Deltagerne indtager forskellige roller i samtalen sundhedsprofessionel, patient og observatør for at få forskellige erfaringer med, hvad beslutningsprocessen kræver. Øvelsen kræver forberedelse og god tid til gennemførelse. Nedenfor finder du manuskripter til en case om intravenøs behandling efter udskrivning, feedbackskemaer til alle tre roller og et beslutningsstøtteværktøj, som kan bruges i øvelsen. I kan også udvikle jeres egen case, der omhandler en helt anden beslutning. Forberede simulationstræningen Start med at vælge det beslutningsstøtteværktøj, som øvelsen skal handle om. I kan bruge beslutningsstøtteværktøjet, som er inkluderet her. Det kan også være et beslutningsstøtteværktøj, som I selv har udviklet, eller et beslutningsstøtteværktøj, som er udviklet på et andet område, men som kan tjene som eksempel. Til øvelsen skal der ud over beslutningsstøtteværktøjet bruges en case. Casen består af et manuskript til patienten og den sundhedsprofessionelle og en kort instruktion til observatøren. Manuskripterne beskriver samtalens formål og det perspektiv (baggrund, viden, forventninger med videre), som patienten og den sundhedsprofessionelle møder hinanden med. Casen skal være klar, inden selve træningen går i gang. For at gøre samtalen om beslutningen om beslutningen mere interessant, kan I inddrage kendte dilemmaer fra praksis i manuskripterne. Gennemføre simulationstræningen Inddel deltagerne i grupper af tre til fire personer. Der skal i hver gruppe udnævnes én patient, én sundhedsfaglig og én til to observatører. Hver deltager får det relevante manuskript eller instruktion, som de ikke viser de andre i gruppen. Hver deltager får også et feedbackskema, der passer til deres rolle. Man kan følge disse trin: 1. Afsæt 5-10 minutter til, at alle deltagerne læser op på manuskripterne og beslutningsstøtteværktøjet. Observatøren orienterer sig i instruktionen. 2. Afsæt 10-15 minutter til at gennemføre Fælles beslutningstagning med beslutningsstøtteværktøjet 3. Afsæt fem minutter til at udfylde feedback-skemaer 4. Afsæt 10-15 minutter til fremlæggelse og diskussion af feedback fra gruppemedlemmerne 5. Opsamling i plenum 6. Nye runder, hvor deltagerne bytter roller. Herefter kan man eventuelt gennemspille (en måske lidt kortere) runde to og/eller tre, hvor der byttes roller. VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE 1 5 FASTHOLDE I HVERDAGSPRAKSIS

Den sundhedsprofessionelles manuskript Din opgave er at afholde en fælles beslutningssamtale med en patient, der skal udskrives til langvarig intravenøs behandling med antibiotika i eget hjem. Baggrund Patienten er en mand på 65 år. Han er advokat. Manden har været indlagt i fire uger med en alvorlig infektion i rygsøjlen: spondylodiscitis. Infektionstallene er faldende, og manden kan udskrives til eget hjem, men har fortsat behov for intravenøs behandling med antibiotika fire gange dagligt i cirka fire uger. Du har læst, at han virkelig glæder sig til at komme hjem. Du ved, at manden bor i eget hus sammen med sin raske ægtefælle. Beslutningen Afdelingslægen har ved seneste stuegang kort introduceret patienten for de fire forskellige muligheder for, hvordan antibiotika kan administreres efter udskrivelsen og givet patienten informationsmaterialet. Hvis patienten selv ønsker at administrere den intravenøse behandling, skal han først igennem et oplæringsforløb. Oplæringen kan starte med det samme, men hvis patienten skal bruge lang tid på at lære og blive tryg ved proceduren, kan det forsinke udskrivelsen med én til to dage. Vælger han selv at administrere den intravenøse behandling, skal der være en anden voksen til stede, når han tager medicinen. Hans kone kan også blive oplært til at stå for behandlingen, hvis parret mener, at det er den bedste løsning for dem. En anden mulighed er, at en hjemmesygeplejerske kommer hjem til patienten og administrerer behandlingen. I hjemkommunen kan hjemmesygeplejersken kun komme ud til patienten to til tre gange dagligt. Hvis hjemmesygeplejersken skal udføre behandlingen, skal det derfor suppleres med en anden løsning, eksempelvis fremmøde på sundhedscenteret en eller to gange dagligt. Sundhedscenteret har åbent i dagtimerne og kan også stå for alle fire behandlinger. Hvis patienten vælger at få behandling hjemme eller på sundhedscenteret, vil der blive monitoreret på hans helbred i hjemmet. Han vil blive bedt om at måle blandt andet infektionstal og temperatur. Tallene skal indrapporteres via en Ipad, som han får lov at låne med hjem. Den sidste mulighed er behandling i ambulatoriet, men du regner med, at det er for besværligt. Patienten bor langt væk og vil reelt skulle tilbringe hele dagen på hospitalet. Det er vigtigt for dig, at behandlingen foregår så sikkert som muligt, og at patienten er med til at vælge den behandling, der passer bedst til hans situation. VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE 2 5 FASTHOLDE I HVERDAGSPRAKSIS

Den sundhedsprofessionelles feedback Hvordan vurderer du den samtale, som du lige har været en del af? Tænk på din egen rolle, udfyld skemaet og svar på spørgsmålene, så snart øvelsen er afsluttet. Den sundhedsprofessionelle Kommentar eller score 0-1-2 1 forklarer patienten og eventuelt pårørende, at der skal træffes en beslutning, og inviterer patienten til at træffe beslutning i fællesskab. 2 introducerer valgmulighederne og gør eventuelt opmærksom på, at det kan være en mulighed ikke at gøre noget. 3 forklarer patienten om fordele og ulemper ved valgmulighederne. 4 efterspørger og udforsker patienternes præferencer for valgmulighederne og stiller sin faglige viden til rådighed. 5 afklarer endelig beslutning og tjekker med patienten, at beslutningen er i overensstemmelse med hans eller hendes præferencer. Scoring: 0 = slet ikke 1 = delvis 2= I høj grad Samtalen Hvordan oplevede du samtalen? Lykkedes det dig at inddrage patientens perspektiv og præferencer i samtalen og beslutningen? Var der noget, du gerne ville have gjort anderledes? Beslutningsstøtteværktøjet Hvordan oplevede du at introducere beslutningsstøtteværktøjet? Hvordan påvirkede det dig og patienten at bruge beslutningsstøtteværktøjet? Hvad betød værktøjet for beslutningen? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE 3 5 FASTHOLDE I HVERDAGSPRAKSIS

Patientens manuskript Du skal til en samtale, hvor du og den sundhedsprofessionelle skal beslutte, hvordan du skal have din antibiotikabehandling, når du kommer hjem fra hospitalet. Baggrund Du er en 65-årig advokat. Du har været indlagt på Afdeling for Infektionssygdomme de sidste fire uger med spondylodiscitis (en alvorlig infektion i rygsøjlen), hvor du har været meget syg og haft det rigtig dårligt. Du har det lidt bedre nu, men føler dig stadig meget svækket. Du er ved at få kuller over at være på hospitalet, hvor du ikke selv kan beslutte ret meget og må indrette dig efter hospitalets rutiner. Du blev meget glad, da afdelingslægen i går gav besked om, at du kan blive udskrevet og komme hjem til din familie. Du skal have intravenøs behandling med antibiotika fire gange om dage i cirka fire uger. Du bor over 100 kilometer fra hospitalet, hvor du er indlagt. Beslutningen Ved stuegang i går fortalte lægen, at der var fire forskellige måder at få behandlingen på. Du kan selv varetage behandlingen efter oplæring eller få din kone til det, lade hjemmesygeplejersken gøre det hjemme hos dig eller på sundhedscenteret eller få behandlingen på hospitalet. Du skal være med til at vælge, hvilken behandling der er mest relevant for dig. Lægen gennemgik mulighederne, og du fik noget information med tilbage. Du er dog stadig meget usikker på, hvad du skal vælge. Umiddelbart er muligheden for at gøre det selv tiltalende, så du slippe for at have fremmede mennesker til at komme og gå i dit hjem. På den anden side er du på ingen måde fortrolig med alle de slanger og poser, som du selv skal håndtere. Du plejer dog at være god til alt det tekniske og praktiske, så hvorfor skulle du ikke kunne lære dette også? Din kone er på arbejde i dagtimerne, men hun kan ret hurtigt være hjemme, hvis du fik brug for hjælp. Problemet er, at din kone er nærmest panisk over for alt, der bare lugter lidt af hospital. Hun har ikke mod på at stå for det, og da du snakkede med hende om det i går, var hun også meget utryg ved, at du selv skulle gøre det. Hvad hvis du gør det forkert? Eller der går noget galt? Det er vigtigt for dig, at der er mest mulig ro omkring din behandling, og at din kone ikke stresser over det. Måske vil det alligevel være bedst derfor være, at hjemmesygeplejersken kommer forbi? Men så skal du jo sidde og vente på hende. Hvis du var faldet i søvn, så ville hun måske bare køre igen? Sundhedshuset ligger syv kilometer væk, men du er endnu ikke selv i stand til at køre bil. Derfor kræver den mulighed, at du bliver transporteret derhen. Du ved, at nogle af dine naboer bliver transporteret med Flextrafikordning, men har ingen ide om, hvordan det fungerer. Naboerne har dog fortalt, at man kan vente længe på bilen. At få behandling i ambulatoriet virker ikke realistisk på grund af afstanden. Du er bange for at vælge forkert og usikker på, om den sundhedsprofessionelle alligevel mener, at en af mulighederne er bedst. VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE 4 5 FASTHOLDE I HVERDAGSPRAKSIS

Patientens feedback Hvordan vurderer du den samtale, som du lige har været del af? Udfyld skemaet og svar på spørgsmålene, så snart øvelsen er afsluttet. Den sundhedsprofessionelle Kommentar eller score 0-1-2 1 forklarer patienten og eventuelt pårørende, at der skal træffes en beslutning, og inviterer patienten til at træffe beslutning i fællesskab. 2 introducerer valgmulighederne og gør eventuelt opmærksom på, at det kan være en mulighed ikke at gøre noget. 3 forklarer patienten om fordele og ulemper ved valgmulighederne. 4 efterspørger og udforsker patienternes præferencer for valgmulighederne og stiller sin faglige viden til rådighed. 5 afklarer endelig beslutning og tjekker med patienten, at beslutningen er i overensstemmelse med hans eller hendes præferencer. Scoring: 0 = slet ikke 1 = delvis 2= I høj grad Samtalen Hvordan oplevede du samtalen? Følte du dig involveret i beslutningen om din behandling? Er der noget, du ville ønske, at den sundhedsprofessionelle havde gjort anderledes? Er der noget, du ville ønske, at du havde sagt? Beslutningsstøtteværktøjet Var det klart, hvorfor du fik beslutningsstøtteværktøjet? Hvordan påvirkede beslutningsstøtteværktøjet din kommunikation med den sundhedsprofessionelle? Hjalp beslutningsstøtteværktøjet dig til at træffe en beslutning? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE 5 5 FASTHOLDE I HVERDAGSPRAKSIS

Instruktion til observatør Du er fluen på væggen til en fælles beslutningssamtale mellem en sundhedsprofessionel og en patient, der skal udskrives til langvarig intravenøs behandling med antibiotika i eget hjem. Kun observatør Du blander dig ikke, men observerer blot samtalen. Du tager udgangspunkt i din viden om fælles beslutningstagning og støtter dig til dit feedback-skema. Læg mærke til: Hvordan kommunikationen mellem sundhedsprofessionel og patient forløber Hvordan beslutningsstøtteværktøjet anvendes Hvordan patientens viden, ønsker og behov inddrages i samtalen Hvordan beslutningen træffes. VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE 6 5 FASTHOLDE I HVERDAGSPRAKSIS

Observatørens feedback Hvordan vurderer du den samtale, som du lige har observeret? Udfyld skemaet og svar på spørgsmålene, så snart øvelsen er afsluttet. Observation af samtalen Den sundhedsprofessionelle Kommentar eller score 0-1-2 (x) 1 forklarer patienten og eventuelt pårørende, at der skal træffes en beslutning, og inviterer patienten til at træffe beslutning i fællesskab. 2 introducerer valgmulighederne og gør eventuelt opmærksom på, at det kan være en mulighed ikke at gøre noget. 3 forklarer patienten om fordele og ulemper ved valgmulighederne. 4 informerer patienten om, at beslutningen kan træffes senere, hvis han/hun har behov for at overveje muligheder og eventuelt tale med pårørende om dem hvis dette er muligt. 5 understøtter dialogen om mulighederne med beslutningsstøtteværktøjer. 6 sikrer sig, at patienten har forstået informationen opfordrer eventuelt patienten til at genfortælle med sine egne ord. 7 efterspørger og udforsker patienternes præferencer for de muligheder, der kan vælges, og stiller sin faglige viden til rådighed. 8 opsummerer samtalen, herunder foretrukken valgmulighed, og spørger ind til brugerens beslutningsparathed. 9 afklarer endelig beslutning og tjekker med patienten, at beslutningen er i overensstemmelse med hans eller hendes præferencer. Scoring: 0 = slet ikke 1 = delvis 2= I høj grad VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE 7 5 FASTHOLDE I HVERDAGSPRAKSIS

Observation af kommunikationsfærdigheder Den sundhedsprofessionelle Kommentar eller score 0-1-2 (x) 1 opmuntrer patienten til at deltage aktivt i samtalen. 2 lytter opmærksomt uden at afbryde. 3 viser passende adfærd øjenkontakt, ansigtsudtryk, placering, kropsholdning og stemmeføring. 4 viser empati anderkender og viser forståelse for patientens synspunkter og følelser. 5 accepterer patientens synspunkter og følelser uden at dømme. Scoring: 0 = slet ikke 1 = delvis 2= I høj grad VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE 8 5 FASTHOLDE I HVERDAGSPRAKSIS

Beslutningsstøtteværktøj til simulationsøvelse Intravenøs behandling efter udskrivelse EN GUIDE TIL AT TRÆFFE DET VALG, DER ER BEDST FOR DIG Du er i intravenøs behandling, også kaldet iv-behandling. Det vil sige, at du får medicin direkte ind i en blodåre. Vi forventer, at din iv-behandling skal fortsætte efter din udskrivelse. Der er fire muligheder for hvem, der kan varetage behandlingen, og hvor det skal foregå. Dig selv eller din pårørende Hjemmesygeplejersken i det lokale sundhedscenter Hjemmesygeplejersken i dit eget hjem Sygeplejersken i Infektionsmedicinsk Ambulatorium Q Det er vigtigt, at du i samarbejde med personalet finder frem til det valg, der er bedst for dig. Måske kan du se fordele i en kombination af mulighederne. Du skal være opmærksom på at mulighederne kan variere lidt fra kommune til kommune. Personalet kan undersøge, hvad din kommune kan tilbyde. I denne folder kan du læse om, hvad de enkelte muligheder indebærer. Aarhus Universitetshospital Infektionsmedicinsk Afdeling Q

NÅR MEDICINEN BLIVER VARETAGET AF: Dig selv eller din pårørende Hjemmesygeplejersken i det lokale sundhedscenter ANSVAR Det vil det altid være Infektionsmedicinsk Afdeling, der har ansvaret for at ordinere og kontrollere din iv-behandling. Du har selv ansvaret for at tage medicinen på den måde, du har lært det i afdelingen. Hjemmesygeplejersken har ansvaret for at give dig medicinen på de ordinerede tidspunkter. Hvis der opstår komplikationer eller situationer, hvor du har behov for råd og vejledning, kontakter du afdelingen. Du har ansvaret for at møde op i det aftalte tidsrum. Hjemmesygeplejersken kan selv eller sammen med dig kontakte afdelingen. OPLÆRING Det er vigtigt, at du er tryg ved behandlingen. Uanset hvad du vælger, vil du blive grundigt informeret om virkning og mulige bivirkninger til behandlingen. Du vil også blive informeret om hvornår og hvordan du skal kontakte afdelingen. Skriftligt materiale vil blive gennemgået med dig. Du eller din pårørende vil under din indlæggelse modtage en grundig individuel information og oplæring i at varetage din iv-behandling. Du vil ikke blive udskrevet før vi 2 gange har set, at du eller din pårørende sikkert kan varetage behandlingen. Du vil ikke selv blive oplært i at tage medicinen, da hjemmesygeplejersken giver dig denne. KOMPLIKATIONER Du skal hjemme holde øje med symptomer på din sygdom, eventuelle tegn på infektion, bivirkninger til medicinen eller allergiske reaktioner. Du skal kontakte afdelingen, hvis der opstår problemer, relateret til din iv-behandling. Hjemmesygeplejersken kan hjælpe dig med at vurdere eventuelle komplikationer. Undersøgelser viser, at når du tager medicinen som du har lært på afdelingen, er risikoen for komplikationer den samme som den vil være på hospitalet. Når du tager medicinen, skal der være en voksen tilstede, der kan hjælpe dig, hvis der opstår problemer Du eller hjemmesygeplejersken kan altid kontakte afdelingen. PRAKTISK INFORMATION På afdelingen vil du få udleveret: Medicin De ting, der skal bruges til din iv-behandling Informationsmateriale Direkte telefonnummer til afdelingen Du skal komme ca. hver 7. dag i afdelingen og hente medicin og de ting, der skal bruges. Du skal komme ca. hver 7. dag i afdelingen og hente medicin og de ting, der skal bruges. Du skal selv tage medicinen og det, der skal bruges, med til sundhedscenteret. TIDSFORBRUG Tidsforbruget til selve iv-behandlingen og til kontrol på hospitalet er det samme uanset dit valg. Der vil hverken være ventetid eller transporttid. Der vil sandsynligvis ikke være ventetid. Ventetid og tid til transport kan variere afhængigt af dit valg. Der vil være transporttid til og fra sundhedscenteret. Hjemmesygeplejersken i dit eget hjem Hjemmesygeplejersken har ansvaret for at give dig medicinen på de ordinerede tidspunkter. Du skal være hjemme i det aftalte tidsrum Hjemmesygeplejersken kan selv eller sammen med dig kontakte afdelingen. Du vil ikke selv blive oplært i at tage medicinen, da hjemmesygeplejersken giver dig denne. Hjemmesygeplejersken kan hjælpe dig med at vurdere eventuelle komplikationer. Du eller hjemmesygeplejersken kan altid kontakte afdelingen. Du skal komme ca. hver 7. dag i afdelingen og hente medicin og de ting, der skal bruges. Der kan forekomme ventetid og tidspunkterne for medicingivningen kan variere lidt afhængig af hjemmesygeplejerskens andre opgaver. Infektionsmedicinsk Ambulatorium Q Ambulatoriesygeplejersken har ansvaret for at give dig medicinen på de ordinerede tidspunkter. Du har ansvaret for at møde op på de aftalte tidspunkter. Du vil ikke selv blive oplært i at tage medicinen, da ambulatoriesygeplejersken giver dig denne. Ambulatoriesygeplejersken kan hjælpe dig med at vurdere eventuelle komplikationer. Du kan altid kontakte afdelingen. Du vil ikke få udleveret andet end informationsmateriale og direkte tlf.nr til afdelingen. Der kan forekomme ventetid. Der vil være transporttid til og fra hospitalet.