TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Baunegård - Dagtilbud, Københavns Kommune Mandag den 22. april 2013 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Baunegård - Dagtilbud. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med børnene. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialudvalget har efter indstilling fra Forvaltningen besluttet, at der i 2013 skal sættes særligt fokus på samarbejdet mellem dag- og døgntilbud samt borgerens netværk. Endvidere har vi generelt dannet os et indtryk af atmosfæren, fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsyn og generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne samt gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for udvalgte børn. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering, at de børn, vi møder, er i tilbuddets målgruppe. Endvidere er det vores vurdering, at målgruppen er i overensstemmelse med oplysningerne på Tilbudsportalen og tilbuddets hjemmeside børnene udtrykker generel tilfredshed med tilbuddet. Alle, vi taler med, har erfaringer fra andre skoler og fremhæver, at de her har det bedre end i noget tidligere tilbud. Blandt andet bliver det fremhævet, at de voksne ikke skælder ud, hvilket også fremhæves positivt af de pårørende der tilstræbes et tæt samarbejde mellem eventuelle døgntilbud og/eller børnenes forældre, og dagtilbuddet. Tilbuddets socialrådgiver har kontakt til og koordinerer med børnenes forældre eller døgntilbud. Det er vores vurdering, at samlingen af kontakten ét sted, kan have både styrker og svagheder de fysiske rammer, er velegnede til formålet. Dog bemærker vi, at der, trods målgruppen, hvoraf flere beskrives som ledt afledelige, er påfaldende mange plakater, informationstavler og genstande i undervisningslokalerne. Vi får oplyst, at emnet allerede er taget op som et udviklingspunkt. Overalt hvor vi kommer, er det rent og en relativ god standard for indvendig vedligeholdelse medarbejderne beskriver et godt samarbejdsklima. Både faggrupperne imellem og mellem ledelse og medarbejdere. Fra medarbejderside oplyses det, at der har været udfordringer i forbindelse med ny ledelse og at ændringerne har haft en relativ lang indkøringsfase. Det under- 1
streges samtidig, at der over tid opleves et bedre samarbejde og informationsniveau. De pårørendes opfattelse af forandringerne ligger i tråd med medarbejdernes med denne målgruppe vil der nødvendigvis forekomme magtanvendelse. Blandt de 24 børn i dagtilbudspladser er her ca. 2 magtanvendelser om ugen. På grund af hyppigheden er der kontinuerlig opmærksomhed på, at gældende regler for området nøje overholdes dagtilbuddet varetager ingen medicinhåndtering den skriftlige dokumentation giver indtryk af at være gennembearbejdet, retvisende og retningsgivende for den samlede indsats. Iagttagelser og anbefalinger Dette er vores første tilsyn i dagtilbuddet. Konklusioner og iagttagelser mv. er således på nuværende tidspunkt baseret på et forholdsvis begrænset grundlag. Målgruppe Dagtilbuddets målgruppe er børn i den undervisningspligtige alder med udfordringer inden for autismespektret. Hovedparten af børnene er børnepsykiatrisk udredt før visitation til tilbuddet. Ifølge tilbuddets hjemmeside er de fleste børn overvejende godt fungerende med autismespektrumforstyrrelser, især Aspergers Syndrom. En del af børnene har imidlertid sideløbende udfordringer af varierende grad, som for eksempel indlæringsforstyrrelser, generelle udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, Tourettes syndrom, ADHD, angsttilstande, der for nogles vedkommende kan være OCD lignende, eller nærtliggende tvangstilstande. Dagtilbuddet modtager ikke svært udviklingshæmmede børn eller børn, der i væsentlig grad udviser tegn på adfærds- og tilknytningsforstyrrelser. Det er vores vurdering, at de børn vi møder, hører til tilbuddets målgruppe. Børnenes forhold De børn, vi taler med, beskriver, at de er godt tilfreds med deres dagtilbud. Sammenlignet med tidligere undervisningstilbud med støtte udtrykkes der særligt tilfredshed, hvilket stemmer overens med forældreudtalelser. Forældrekontakt og samarbejde er placeret centralt hos tilbuddets socialrådgiver og ikke hos de lærere og pædagoger, der har den direkte kontakt med børnene på daglig basis. Blandt forældrene er der delte meninger om den model. Blandt fortalerne fremhæves det, at de som forældre har fordel ved kun at have én kontaktperson at skulle forholde sig til. Andre forældre vurderer, at nuancer i kommunikationen risikerer at gå tabt, når oplysninger mv. skal gå gennem en 3. person. Det fremføres endvidere, at det, set fra forældreside, kan fremstå uklart, hvem der har ansvaret, når informationer strander. Vi får oplyst, at der har været tilfælde, hvor børn har været inddraget i en magtanvendelse og forældrene ikke efterfølgende er blevet informeret. Derved har forældrene oplevet efterreaktioner i hjemmet, som de i situationen måske kunne se sammenhænge og årsager til. Det fremhæves dog samtidig, at informationsniveauet fra dagtilbuddet til forældrene, i indeværende skoleår, opleves bedre end tidligere. Det er vores vurdering, at kommunikation og information gennem en 3. person, rummer oplagte dilemmaer og risici for, at noget går tabt i overleveringer. Det er dog også vores vurdering, at ledelsen er opmærksom på at have procedurer, der i videst muligt omfang minimerer antallet af tilfælde, hvor informationer og/eller nuancer i hændelsesforløb, ikke kommer videre til for eksempel forældre. 2
Fælles for børnene i dagtilbuddet er, at deres umiddelbare tryghed er afhængig af, at de i helt klare og for dem overskuelig termer, ved hvad der skal ske og hvad der forventes af dem. For at opnå dette, indgår et koncept, kaldet de 9 H, i den pædagogiske indsats. De 9 H er; Hvad skal jeg lave? Hvorfor skal jeg lave det? Hvordan skal jeg lave det? Hvor skal jeg lave det? Hvornår skal jeg lave det? Hvor længe skal jeg lave det? Hvem skal jeg lave det med? Hvor meget skal jeg lave? Hvad skal jeg så altså hvad er det næste, der skal ske? I det hele tager indsatsen overfor det enkelte barn udgangspunkt i den Behandlingsguide, der er udarbejdet på Baunegård. Hvis ét eller flere af H erne er uklare for barnet, stiger frustrations- og konfliktniveauet, hvilket i nogle situationer når så vidt, at magtanvendelse er krævet. Magtanvendelser er uundgåelige henset til tilbuddets målgruppe. Vi får oplyst, at der sjældent er under to magtanvendelser pr. uge. Der er fra ledelsen og den samlede medarbejdergruppe opmærksomhed på at minimere antal og omfang af magtanvendelser så meget som muligt. Regler for magtanvendelse og Københavns Kommunes retningslinjer for indberetning, er printet ud og hænger tilgængeligt på en opslagstavle på dagtilbuddets kontor. Endvidere er der udarbejdet en detaljeret manual for, hvordan dagbogsnotater skal skrives, således det gennem dagbogsnotater vil være muligt at se, om der tegner sig et mønster for bestemte børn. Det er således en chance for måske at afkode, hvornår eller hvordan frustrationer opstår, således det af pædagogisk vej kan forsøges imødegået. Det er vores vurdering, at der er faglig fokus på imødegåelse af magtanvendelser og at antal og omfang bør ses i sammenhæng med målgruppens udfordringer. De fysiske rammer Dagtilbuddet råder over to større bygninger, der begge er opført i træ og som er beliggende på hver side af en middelstor sø. Bygningerne ligger i en park, der støder op til et skovdistrikt. De udendørs faciliteter er meget velegnede til formålet. I parken har nogle børn bygget huler og udkigstårne i træerne. Andre børn har bygget en interimistisk bådebro i søen. For god ordens skyld skal vi nævne, at tilsynet ikke omfatter fysisk indretning af lejeplads og/eller bygningsforhold, der er under andre myndigheders tilsyn. De fleste lokaler er indrettet med afskærmede undervisningspladser, ligesom en del af lokalerne er indrettet til undervisning og ophold til blot én eller meget få elever. Dagtilbuddets lokaler vurderes velegnede til formålet. Dog bemærker vi, at der, trods målgruppen hvoraf flere beskrives som ledt afledelige, er påfaldende mange plakater, informationstavler og genstande i undervisningslokalerne. Vi får oplyst, at emnet allerede er taget op som et udviklingspunkt. Overalt hvor vi kommer, er det rent og en relativ god standard for indvendig vedligeholdelse. Personaleforhold Medarbejderne beskriver et generelt godt samarbejdsklima. Både faggrupperne imellem og mellem ledelse og medarbejdere. Fra medarbejderside oplyses det, at der har været udfordringer i forbindelse med ny ledelse og at ændringerne har haft en relativ lang indkøringsfase. Det understreges samtidig, at der over tid, opleves et bedre samarbejde og informationsniveau. De pårørendes opfattelse af forandringerne ligger i tråd med medarbejdernes. 3
Det pædagogiske og behandlingsmæssige udgangspunkt for hhv. lærere og pædagoger er i en forandringsproces. Det er ambitionen, at hver faggruppes uddannelsesmæssige forudsætninger skal inddrages mere specifikt. Vi får oplyst, at den overordnede målsætning er, at lærerne skal undervise, med afsæt i børnenes udfordringer og pædagogerne, ligeledes med afsæt i børnenes udfordringer, skal støtte børnene i at rumme undervisningen. Nogle medarbejdere giver udtryk for, at det kan risikere at skabe forvirring hos børnene, idet de betragter de ansatte som voksne mere end ved deres uddannelsesmæssige baggrund. Vi er vidende om, at andre undervisnings- og behandlingstilbud med tilsvarende målgruppe og opgaver, genovervejer den hensigtsmæssige i denne opdeling efter at have arbejdet efter den gennem nogen tid. Både ledelse og medarbejdere beskriver ambitioner om at opnå og opretholde høje faglige kompetencer i den samlede medarbejdergruppe. Dette gøres blandt andet gennem kurser og efteruddannelse. Der er årligt afsat tre hele dage til interne uddannelsesforløb. Der er i overensstemmelse mellem det oplyste vedrørende kompetenceudvikling og de vurderinger og observationer vi har foretaget i dagtilbuddet. Myndighedsforhold Med afsæt i målgruppen, vil magtanvendelser uundgåeligt kunne forekomme. Det er, med afsæt i målgruppen, også vores vurdering, at mulighederne for reduktion i sig selv er en udfordring. Medarbejderne er bekendte med lovgivningen for området og Københavns Kommunes retningslinjer for indberetning. For det tilfælde, at et barn har været inddraget i en magtanvendelse, er det vigtigt at have fokus på, at ledelsen har det endelige ansvar for, at forældre bliver orienteret rettidigt. Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold. Vi har konkret inddraget den mekaniske del m.v. af medicinhåndteringen i vores tilsyn. Der er således tale om elementer, der ikke som udgangspunkt er omfattet af embedslægens tilsyn. Dagtilbuddets medarbejdere varetager aktuelt ingen medicinhåndtering. Her er en medicinansvarlig medarbejder, ligesom en centersygeplejerske udarbejder fælles retningslinjer for området. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte børn, herunder dagbogsnotater. De pædagogiske udviklingsplaner er gennembearbejdede og velstrukturerede med klare beskrivelser af mål og delmål. Den pædagogiske praksis afspejles i udviklingsplanerne. Samlet set er udviklingsplanerne retningsgivende for indsatsen omkring hvert barn. Som nævnt er der udarbejdet en manual for, hvordan dagbogsnotater skal udfyldes. Vi kan konstatere, at dagbogsnotaterne er objektive og informative i formuleringer og beskrivelser af hændelsesforløb. Det er vores vurdering, at der er en rød tråd gennem den skriftlige dokumentation, som afspejler dagtilbuddets overordnede faglige niveau. Opfølgning til kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentar eller emner til opfølgning. 4
Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at børnene får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med to børn. Vi har efterfølgende haft lejlighed til at tale med forældre pr. tlf.. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. børne kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet, som ligeledes har haft rapporten i faktuel høring. Aalborg, den 9. maj 2013 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen 5