Kilde: www.okologi.dk



Relaterede dokumenter
Fødevarer Til læreren

Bæredygtighed ØKOLOGI. 2. Fødevarer. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Bæredygtighed ØKOLOGI. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr

Bæredygtighed ØKOLOGI. 4. Sundhed. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Økonomi & økologi Til læreren

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Bæredygtighed ØKOLOGI. 3. Miljø. Undervisningsmateriale til grundforløbet Mad til Mennesker

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Inviter klimaet med på middag

PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

PLANLÆGNING AF PRAKTISK PRØVE:

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Æg og økologi. Trends, forventninger og en forsigtig prognose. Thomas Roland, CSR-chef, Coop. Kolding, 11. december

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Din madpakke og madpakkehånden

KONVERTERING. Alt kan skaffes men hvad med prisen?

Bliv klar til turen i supermarkedet

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Kost og ernæring for løbere

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

OPSAMLING. Projektmøde Mættende og velsmagende fødevarer med kød. DMRI, Roskilde Tirsdag d.28.februar 2012

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

De officielle kostråd

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

Bliv klar til turen i supermarkedet

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Økologi. Kommunen har besluttet at alle institutionskøkkener skal have en økologiprocent på 60 % i Børneinstitutioner skal have 90%.

MINDRE PLADS - MERE MAD

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Kreative retter med korn og spirer

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Dagtilbudsspecifikke krav til frokostmåltidet. 2 dage med varm mad (gerne tirsdag og fredag) og 3 dage med et smør-selv rugbrødsmåltid.

Praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Kolde facts for friskere fødevarer.

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Guide til danske råvarer

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

Kostpolitik i Valhalla.

Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg

Kolde facts for friskere fødevarer.

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

Sunde Børn i en Sund By

Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika

Månedens smag: September af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

CASE 2: Lauras brunch

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

Vejledning til skolemad

World BBQ Association Danmark KATEGORI-KATALOG 2013

Skole madens mange muligheder

økologi, eller hvad? gulerod pastinak rødbede

1. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Københavns Madskole Kurser efterår 2014

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Strategi for skolemad

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

2 Eleven kan skelne mellem sanserne/ forskellige grundsmage, Smag og behag. konsistens og aroma (Del 1)

Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:

MADSPILD hos dig og din familie

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

CASE 1: Nikolajs lasagne

UD SKO LING LOMA UD SKO LING LOMA UNDER VISNING SUND UNDERVISNING LOMA MAD CASE SUND LOMA-MAD OG PROTEINER

Leverandør Rederi. Gode råd når du provianterer tørvarer og ferske råvarer til skibet

Hvad sker der med de forskellige grøntsagers smag?

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

15 OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen. Boulevarden Aalborg Tlf Retningslinier til forældre vedrørende vægtregulering

ØKOLOGI FRA JORD TIL BORD

Tid til velsmagende sundhed

Transkript:

Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden rester af sprøjtegift. Når du spiser økologisk, slipper du for rester af de sprøjtemidler, den ikkeøkologiske landmand bruger til at dræbe ukrudt, skadedyr og svampesygdomme. Sprøjtemidlerne kaldes også pesticider eller sprøjtegift. Kilde: www.okologi.dk Hvert år smider hver dansker i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. "Tilsætningsstoffer er; stoffer, der tilsættes fødevarerne for at påvirke fødevarernes næringsværdi, holdbarhed, farve, lugt, smag eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål". Kilde: Miljøstyrelsen og Land & Fødevarer tal fra 2006 Kilde: E numre. Guiden om tilsætningsstoffer http://www.enumre.dk/ 54 % af de danske husstande udnytter sjældent eller aldrig rester fra aftensmaden. 69 % af de danske husstande genanvender ikke aftensmaden i frokosten dagen derpå. Kilde: Landbrug & Fødevarer tal fra 2010

Side 2 Fødevarer Til eleven Tema 1: Animalske produkter og fisk 1. Fødevarekendskab I skal undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge det for klassen. Udarbejd en liste over forskellige typer kød, fjerkræ, fisk og mejeriprodukter. (Bilag 1) Hvor er de animalske produkter og fisk placeret i madpyramiden og hvorfor? (Bilag 2) Hvad er danskernes daglige proteinindtag? Hvor meget protein anbefales det, at vi spiser pr. dag? Hvad er forskellen på animalske og vegetabilske proteiner? Undersøg fx hvor vi henholdsvis finder fødevarer med animalske og vegetabilske proteiner samt fødevarernes belastning af miljøet i forhold til produktion. Undersøg forskelle mellem økologiske og konventionelle produkter i forhold til animalske produkter og fisk. Undersøg fx forhold som dyrevelfærd, forurening af grundvand, foder, smag, kvalitet, pris og produktionsform. Hvor meget CO2 udleder de forskellige fødevarer? (Bilag 3) 2. Kend dit dyr Gå sammen to og to og kom med bud på, hvad de forskellige udskæringer på koen hedder. Kom ligeledes med forslag til, hvad udskæringerne kan anvendes til. (Bilag 4 og 5) 3. Forberedelse til køkkenøvelsen selvvalgt ret Vælg en af kødudskæringerne fra koen og planlæg en ret, hvor den valgte udskæring samt sæsonens råvarer anvendes. Retten skal I både tilberede i en økologisk og en konventionel variant. Inden timens afslutning skal I aflevere en varebestilling samt en arbejdsplan for køkkenøvelsen. (Bilag 6 og 7) 4. Køkkenøvelse: Tilberedning og anretning af selvvalgt ret Tilbered jeres retter og anret retterne så de fremstår indbydende.

Side 3 5. Opsamling og bedømmelse Smag og vurder hinandens retter gruppevis ud fra følgende kriterier i bedømmelsesskemaet. (Bilag 8) Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering

Side 4 Tema 2: Kornprodukter 1. Kend dit korn Gå sammen to og to og gæt, hvilken type korn, gryn eller meltype, der er i glasset. (Bilag 2) 2. Fødevarekendskab I skal undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge det for klassen. Udarbejd en liste over forskellige typer korn, gryn, mel, pasta og ris. (Bilag 3) Hvordan er kornet opbygget? (Bilag 4) Hvor er kornprodukterne placeret i madpyramiden og hvorfor? (Bilag 5) Hvad står fuldkornsmærket for og hvilke kriterier skal produktet opfylde for at få mærket? Undersøg forskelle mellem økologiske og konventionelle produkter i forhold til kornprodukter. Undersøg fx forhold som forurening af grundvand, sprøjtegifte, tilsætningsstoffer, dyrkningsmetoder, smag, kvalitet og pris. Hvor meget CO2 udleder de forskellige fødevarer? (Bilag 6) 3. Forberedelse til køkkenøvelsen Leg med korn Ud fra listen over råvarekurvens indhold skal I lave et forslag til en vegetarisk opskrift. (Bilag 7) Hovedingredienserne skal være kerner (fx spelt, quinoa, perlebyg) og grøntsager. Til retten skal I også bage gulerodskerneboller. (Bilag 10) Inden timens afslutning skal I aflevere en varebestilling ud fra råvarekurvens indhold samt en arbejdsplan for køkkenøvelsen. (Bilag 8 og 9) 4. Køkkenøvelse: Tilberedning og anretning af vegetarret og gulerodskerneboller Tilbered jeres vegetarret og gulerodskernebollerne. Anret retten, så den fremstår indbydende.

Side 5 5. Opsamling og bedømmelse Smag og vurder hinandens retter og brød gruppevis ud fra følgende kriterier i bedømmelsesskemaet. (Bilag 11) Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering

Side 6 Tema 3: Frugt og grønt 1. Fødevarekendskab I skal undersøge et eller flere af nedenstående punkter og fremlægge det for klassen. Udarbejd en liste over forskellige typer grøntsager, frugt og bælgfrugter. (Bilag 1) Hvornår er de forskelle grøntsager og frugter i sæson? (Bilag 2) Hvor meget frugt og grønt skal vi ifølge anbefalingerne spise om dagen? Hvor er frugt, grønt og bælgfrugter placeret i madpyramiden og hvorfor? (Bilag 3) Undersøg forskelle mellem økologisk og konventionelle produkter i forhold til frugt og grønt. Undersøge fx forhold som forurening af grundvand, sprøjtegifte, smag, kvalitet, pris og dyrkningsmetoder. Hvor meget CO2 udleder de forskellige fødevarer? (Bilag 4) 2. Frugt og grønt quiz Gå sammen to og to og skriv navnene på så mange frugter og grøntsager, I kender, ud fra sæsonplakaten (bilag 2) og kom med forslag til, hvad de kan anvendes til. (Bilag 5) 3. Køkkenøvelse Tilberedning og anretning af muffins og gulerødder Tilbered og anret jeres muffins med årstidens frugt. (Bilag 6) Derudover skal I også tilberede gulerødder på 5 forskellige måder og efterfølgende vurdere smagen af gulerodens forvandling. Tilberedningsmetoderne kan være kogning evt. i juice, blanchering, bagning, stegning og sautering. 4. Opsamling og bedømmelse Smag og vurder hinandens muffins og de 5 forskellige gulerodstilberedninger gruppevis ud fra følgende kriterier i bedømmelsesskemaet: (Bilag 7) Grundsmage Konsistens Farve Duft Udseende Anretning Samlet vurdering