Indhold Værsgo! Værsgo...2 Tour de fordøjelseskanal...4 Fordøjelsesleksikon...16 Hvad skal du spise og drikke?...18 Styr på livsstilen?...25 Teater som formidlingsog læringsform...30 To vidt forskellige teaterstykker...31 Forslag til dramaøvelser og elevaktiviteter om fordøjelse...38 Kilder og idésider...46 2006 Experimentarium Redaktør: Henrik Helsgaun Tekst: Hanne Kvist og Ida Toldbod Grafik: Agnete Schepelern Illustrationer: Lone Larsen Tryk: 500 Oplag: 1. oplag. ISBN: 87-91400 - 06-6 Skolematerialet er udarbejdet i 2006 som inspiration til Experimentariums Videnskabsteater Festival 2007: Fis & Fakta om Fordøjelsen! Tak til: Mag.art. Karen Gemal, Novo Nordisk, og Cand.med. vet./ forsker Bidda, Novo Nordisk, for faglig gennemlæsning. Experimentarium Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup Tlf. 39273333 www.experimentarium.dk Åbningstider: Mandag, onsdag-fredag 9.30-17 Tirsdag 9.30-21 Lørdag, søndag og helligdage 11-17 Skolesommerferie: alle dage 10-17 Fis & Fakta om Fordøjelsen Hvad sker der med de ting, vi putter i munden? Fis & Fakta om Fordøjelsen er en helt ny type undervisningsmateriale, hvor eleverne får en faglig viden om fordøjelsessystemet ved at forberede, indøve og opføre et teaterstykke netop om, hvad der sker med den mad, vi putter i munden. Emnet fordøjelse er ikke tilfældigt. Fordøjelsen er i sig selv et eventyrligt drama, der udspiller sig i kroppen hver eneste dag. De fleste kender til fornemmelsen og følelsen af kvalme, sult, lækkersult, mæthed eller luft og rumlen i maven. Men hvad er det rent faktisk, der foregår i vores indre, når maden er tygget, og næringsstofferne skal ud i blodet. Videre hen til muskler og hjerne før vi kollapser af sult? Og hvad er det, der sker, når de gode bakterier kæmper mod de onde i tarmens mørke for at sikre, at vi ikke bliver syge? Eleverne kommer til at bruge deres egen fantasi som redskab til at fordybe sig i det faglige emne. De er f.eks. nødt til at forestille sig, hvordan det ser ud, når maden glider fra mund til mave og tarm, alt imens enzymer klipper både agurker og bøffer i små mikroskopiske stumper og stykker. Her er teaterlegen et fantastisk redskab. For eleverne skal selv spille, hvad der foregår i processen, fra maden kommer ind i munden, til den kommer ud i den anden ende. Fis & Fakta om Fordøjelsen bygger bro mellem det kreative og det faktuelle. Derfor er det også oplagt at arbejde tværfagligt med dansk, natur-teknik og de musiske og kreative fag. Materialet består af to dele Første del handler om fordøjelse, kost og sundhed. Anden del handler om teater som formidlings- og læringsredskab. Her er der gode råd om, hvordan du og din klasse kan arbejde med teater og teater om fordøjelse. Tredje del er to forskellige manuskripter: Salmonellaerne Angriber og Snehvide og de Syv Sunde Dværge. Manuskripterne kan downloades fra www.experimentarium.dk/teater. Den enkelte klasse vælger selv, hvilken historie de helst vil sætte op som forestilling. Rigtig god fornøjelse! Experimentarium, oktober 2006
Velbekomme! Lugten af madpakke den kender de fleste. Denne sære blanding af plast, indelukkethed og mange forskellige aromaer fra vidt forskellige ting som stærk spegepølse, sart agurk, søde æbler eller makrel i tomat. I det følgende vil vi se på, hvad der sker med en ganske almindelig frokost. Det bliver ikke en frokost i det grønne, men snarere frokost i det mørke, trange, slimede og sure. Vi følger tre madder, fra de bliver tygget sønder og sammen, til de kommer ud i den anden ende i en noget anden form og en noget anden kulør. For hvad sker der egentlig, når vi spiser? Hvor bliver maden af? Og hvor lang tid tager det at fordøje en madpakke? Du klikker madkassens låg af. I samme øjeblik begynder din hjerne at overveje, hvilken mad du skal starte med. Skal det være den med spegepølse, den med tomat og agurk eller den med pålægschokolade? Eller skal det være guleroden eller vindruerne, der ligger ved siden af? Du tænker, beslutter dig og sætter tænderne i den første mad. Om lidt er det hele indenbords i din krop nede i din mavesæk i første omgang. Du skyller efter med et glas mælk. Måltidet er slut. Du skal videre til noget andet. Tror du! For det kan godt være, at madkassen er tom. Men den store del af måltidet starter først for alvor nu. Du spekulerer bare sjældent over det, medmindre der er noget galt. Det tager dig måske 15-20 minutter at spise din frokost. Men den opholder sig i fordøjelsessystemet i meget længere tid. Når nydelsen er overstået, begynder kroppens hårde arbejde med at tappe alt det sunde og usunde ud af det, du har spist og drukket. Det tager timer, ja nogle gange halvandet døgn afhængig af, hvad du har spist. På den tid passerer maden gennem et sindrigt system af kanaler, syrebade, sluser og åbne- og lukkemuskler, der sørger for, at maden hele tiden bevæger sig i den rigtige retning. Fordøjelseskanalen er faktisk et langt rør med udposninger, som fører fra munden til endetarmen. Maden er egentlig hele tiden uden for vores krop. Den bevæger sig inde i et langt rør, der er åbent i begge ender. Kun næringsstoffer og væske bliver optaget i kroppen via mavesækkens væg og tarmvæggene. 3
Tour de fordøjelseskanal Uhmm det ser lækkert ud Faktisk går fordøjelsen allerede i gang, før du sætter tænderne i den første bid mad. Måske har spegepølsens duft af hvidløg eller røg strejfet dine næsebor. Måske har dine øjne fæstnet sig ved den røde og saftige tomat. Eller måske er du bare sulten og har sporet dine tanker ind på mad. Allerede på det tidspunkt begynder du så småt at producere spyt i munden. Du har også skabt forventninger om smagen baseret på din hjernes hukommelse om tidligere måltider. Samme hukommelse hjælper dig med at vælge det, du har lyst til fra supermarkedets køledisk eller restaurantens spisekort. Du bruger også din hukommelse til at skelne mellem noget, du kender, og noget, du aldrig har smagt før. 4
5
Ind i munden Du har valgt at sætte tænderne i spegepølsemaden. Dine fortænder flænser kødet over og glider let gennem rugbrødet nedenunder. Nu kommer tungen til hjælp og skubber rundt med maden, så den kommer forbi kindtænderne, der kværner maden. Men maden skal også forbi tungens smagsløg, så du opdager, hvad maden smager af, og om du kan lide den eller ej. Mens du tygger, fordamper nogle af stofferne i maden, og de svæver bl.a. op i næsehulen. Her aktiverer de lugtesansecellerne. En stor del af vores smagsoplevelse kommer rent faktisk fra madens lugt. Det er nemt at teste: Hold dig for næsen, og tag et stykke æble eller banan ind i munden. Tyg lidt på det. Slip så taget om næsen. Nu skyller duftstofferne op i næsen og giver smagen fylde. Mens du tygger, udskiller dine spytkirtler væsker, som gør maden lettere at tygge. Spyttet starter også den allerførste nedbrydning af maden. Læberne sørger for, at du ikke savler, og de sikrer, at maden bliver inde i munden. Når maden er æltet tilpas meget, er den blevet til en blød klump. Du er nu parat til at sluge en mundfuld. Tungen skubber maden ned i halsen svup direkte ned i spiserøret. Man mærker som regel hurtigt, om man har gjort det indledende arbejde ordentligt. De fleste har nok prøvet følelsen af, at spiserøret buler i alle retninger, eller den brændende eller frysende fornemmelse, der afslører, at man var for utålmodig med at sluge maden. 6
Vi producerer 0,5-1 liter spyt i døgnet. Vi har tre par kirtler, som producerer spyt, når vi tygger. Det er øre-, tunge- og kæbespytkirtlerne. De producerer 0,5-1 liter spyt i døgnet. Spyttet indeholder bl.a. amylaseenzymer, som klipper stivelsesmolekyler i stykker. Du danner både spyt, når du tygger og tænker på mad, og når du lugter og ser mad. Tænderne har forskellig form og funktion. Fortænderne er tynde og skarpe. De skal skære og dele op. Hjørnetænderne er spidse, og de fungerer som mundens spyd eller dolke. De er gode til at flå og flænse, når der f.eks. er kyllingelår på menuen. Kindtænderne er store og flade. De knuser og kværner maden, mens man tygger. I munden får maden også kropstemperatur. Den kolde mad bliver varmere, og den varme bliver koldere, mens tungen tumler rundt med maden.
Ned i svælget bindeleddet mellem mund og spiserør I halsen og svælget er der lige et kritisk sted. For spiserør og luftrør ligger lige ved siden af hinanden. Når vi synker maden, går der en lille flap hen over luftrøret, så der kun kommer mad i spiserøret. Men stort set alle har prøvet, at det ikke virker helt. Når man drikker for hurtigt, kan flappen ikke nå at lukke effektivt for luftrøret. Så får man maden galt i halsen, og kroppen begynder straks at hoste for at få skidtet op af luftrøret. Musklerne i fordøjelsessystemet er i øvrigt så effektive, at man godt kan sluge noget mad, selv om man står på hovedet. 8
... og ned i spiserøret Nu er din spegepølsebid blevet skubbet ned i spiserøret. Om lidt kommer der noget tomatmad og lidt gulerod, som er blevet kværnet og æltet i munden. Allerede på dette tidspunkt er der normalt ingen vej tilbage for maden. Der er totalt ensrettet i fordøjelsessystemet medmindre vi er syge og kaster op. I spiserøret bliver maden skubbet stille og roligt fremad og fremad og fremad. Spiserøret munder ud i maven, og efter omkring fem sekunder er maden parat til at glide ind i mavesækken. Spiserøret er et elastisk rør. Det er 25 cm langt, og det sørger for, at maden kommer fra munden og ned i maven. Men der er ikke tale om et frit fald. Spiserøret er fuldt af muskler, som laver en slags bølgebevægelser - det, man kalder peristaltiske bevægelser. Nogle gange lukker spiserøret ikke effektivt til maven. Så får man en syrlig smag i munden, fordi det sure maveindhold kommer op i den nederste del af spiserøret.
Velkommen i maven Spegepølse, rugbrød, tomat, agurk, gulerod, chokolade og lidt juice. Lidt efter lidt mødes hele madpakken i mavesækken. Den er en elastisk sæk med tre lag af meget stærke muskler til at ælte maden rundt. Men mavesækkens vægge kan noget mere. Hvert døgn udskiller mavens kirtler omkring 2,8 liter fordøjelsesvæske. Den består af en blanding af mavesyre og enzymer. Begge dele er med til at nedbryde maden i endnu mindre dele, end tænderne, tungen og spyttet magtede. Hvis du ikke havde nogen mave, så ville du være nødt til at spise hele tiden. Mavens størrelse gør nemlig, at den kan holde på et helt måltid og stille og roligt sende det videre til tarmene. Når maven er tom, har den et hulrum på omkring 50 ml, altså en halv deciliter. Men efter et stort måltid kan den udvide sig til omkring 1,5 liter. Den kan altså udvide sig 30 gange! Maven kan optage noget af vores føde direkte. Det er vand, salte, sukkerstoffer og alkohol. Men det meste mad skal videre til tarmene for at blive nedbrudt endnu mere. De forskellige typer af mad opholder sig ikke lige lang tid i maven. Stivelse og sukker smutter ud allerede efter en eller to timer. Proteiner bliver i 3-4 timer, mens fedtstoffer kan blive endnu længere. Så nu kommer madpakken i utakt med sig selv. Det søde fra chokoladen og juicen overhaler f.eks. det fede fra spegepølsen. I maven bliver maden til en tyktflydende masse, som kan glide videre i tarmene. Og så er det tyndtarmens tur til at modtage maden. I bunden af maven er der en lille muskel, som sørger for at lukke op og i, så maden ikke kan løbe retur fra tarmene. Musklerne i fordøjelsessystemet Der er masser af muskler i fordøjelsessystemet. Det er det, man kalder glatte muskler. De glatte muskler findes også i de andre indre organer som f.eks. blodårer og luftveje bortset fra hjertet, som består af en helt særlig slags muskel, nemlig hjernemuskulatur. De glatte muskler er uden for viljens kontrol. De fungerer automatisk. Det vil sige, man skal ikke tænke over det, når de arbejder. Det er temmelig snedigt. Ellers kunne man måske glemme at trække vejret. Eller glemme at banke med hjertet. De glatte muskler i fordøjelsessystemet sørger bl.a. for at skubbe maden videre hele tiden. 10
Forstoppelse eller tynd mave? De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i deres liv prøvet at have tynd eller hård mave. Når man har tynd mave, arbejder musklerne alt for hurtigt med at skubbe maden fremad i fordøjelseskanalen. Det betyder, at kroppen ikke når at opsuge tilstrækkelig med væske og næring. Maden løber ud i den anden ende, uden at vi har fået nok ud af den. Forstoppelse er det modsatte. Her er musklerne for sløve. De arbejder ikke effektivt nok med at skubbe maden videre. Resultatet er, at afføringen hober sig op i tarmene. Mavesyren er med til at nedbryde maden i mindre og mindre dele. Mavesyren er også skrap nok til at dræbe mange af de bakterier, som kan være i maden. Syren i maven er saltsyre, og med sin ph på 1-2 kan den rent faktisk opløse et søm! Mavesækken udskiller også pepsinenzymer og lipaseenzymer. Pepsinerne klipper proteiner over i mindre stykker. Lipaserne klipper fedtmolekylerne i stykker. Hvad er et enzym? Et enzym er et protein, som får en bestemt proces til at gå hurtigere, uden at enzymet selv forandrer sig. Enzymer kan f.eks. klippe andre molekyler over. Man kalder også et enzym for katalysator. Vi har flere tusinde forskellige enzymer med hver deres specifikke funktion. Kroppen kan selv danne enzymer. Koden til enzymerne findes i vores arveanlæg. 11
Lever, bugspytkirtel og galdeblære Leveren, bugspytkirtlen og galdeblæren er ikke en del af fordøjelseskanalen. Men de spiller alligevel en meget central rolle for, hvordan vi fordøjer og udnytter maden og dens bestanddele. Bugspytkirtlen udskiller enzymer, som hjælper med at fordøje fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Bugspytkirtlen udskiller også enzymet insulin. Desuden udskiller den et stof, som er med til at neutralisere mavesyren. Leveren producerer galde, som hjælper kroppen med at optage fedt. Galden ligger på lager i galdeblæren, indtil der er brug for den. På det tidspunkt bliver galden udskilt til tyndtarmen fra galdeblæren. Galden virker bl.a. ved, at den fremmer optagelsen af fedtstoffer til blodet. Tyndtarmen er 6-7 meter lang og omkring 3,5 5 cm i omkreds.den ligger nydeligt foldet lige under mavesækken. Det er først i tyndtarmen, at kroppen for alvor begynder at suge næringen ud af maden. Det kræver, at maden bliver nedbrudt i så små bestanddele, at de kan bevæge sig gennem tyndtarmens væg og over i blodet. 12
Videre til tyndtarmen Nu skal madpakken som efterhånden er en tynd suppe svuppe igennem tyndtarmen, alt imens kroppen forsøger at suge så meget næring ud af suppen som muligt. Her i tyndtarmen fortsætter nedbrydningen af maden. Stille og roligt bliver store molekyler brudt ned til mindre, som kan transporteres ind gennem tarmvæggen og videre ud i blodet. Hvis man kunne trylle sig lille og kigge ind i tyndtarmen, ville man blive mødt af et løjerligt syn. Fra alle sider vifter små tråde, der minder om bittesmå tangplanter. Tyndtarmens indervæg er nemlig dækket af en millioner af små trådformede trevler tarmvilli som igen er besat med mikrovilli. Der er omkring 4 millioner tarmvilli med hver omkring 1000 mikrovilli. På den måde får tyndtarmen en enorm overflade. Den forøger sit indvendige areal 600 gange, og det er mere end f.eks. en treværelseslejlighed. De små trevler er fulde af blodårer, som kan optage næringsstofferne fra tyndtarmen. Tyndtarmen får hjælp til nedbrydningen af maden fra bugspytkirtlen, galdeblæren og leveren. De udskiller forskellige sekreter i den første strækning af tyndtarmen. Bugspytkirtlens sekreter hjælper kroppen med at fordøje fedt, stivelse og proteiner. Bugspyttet er basisk, og derfor er det med til at neutralisere den skrappe mavesyre. Bugspytkirtlen danner også insulin, som er med til at få blodets sukker ind i cellerne rundt om i kroppen. Leveren udskiller bl.a. galde, som gør det lettere for kroppen at opsuge fedtstoffer fra tyndtarmen til blodet. Galdeblæren opbevarer galden, indtil der er brug for den. Tyndtarmen skubber hele tiden maden videre og videre i sit system. Ligesom i spiserøret kalder man det for peristaltiske bevægelser. Det lyder enkelt, men det er det ikke. Derfor må maden også tilbringe ret lang tid i tyndtarmen, før den er klar til at blive tappet for næringsstoffer. Der kan let gå 4 timer, fra maden ankommer til tyndtarmen, til den er ude igen. Så har kroppen transporteret næringen over i blodet. Det blod, der har hentet næring fra tarmene, føres direkte videre til leveren. Alt det, der ikke kunne bruges, skubbes videre til tyktarmen. Med blodet rundt i kroppen Når næringsstofferne er ude i blodet, kommer det rundt til alle kroppens celler, som skal have energi for at fungere. F.eks. er selve fordøjelsen afhængig af, at muskler og kirtler får energi til at udføre deres arbejde. Leveren renser blodet I leveren bliver blodet renset. Den filtrerer skadelige ting væk fra blodet. Det kan være alkohol eller medicin, som skal renses ud af kroppen. Leveren er også med til at fordele næringen, så noget ryger på lager, og andet bliver brugt med det samme. Leveren sørger f.eks. for at gemme bestemte vitaminer og sukkerstoffer det, man kalder for blodsukker. Nyrerne fjerner blodets affaldsstoffer Blodet kommer også forbi nyrerne. De er en slags blodfiltre. Nyrerne filtrerer nemlig affaldsstoffer væk fra blodet. Hvert døgn løber der 1500 liter blod igennem nyrerne. De filtrerer 170 liter fra. Men så meget kan vi naturligvis ikke tåle at miste. Så nyrerne sender det meste væske tilbage til blodbanen igen lige på nær omkring 1,5 liter, der ender som urin, som består af vand og affaldsstoffer. De fleste tisser 3-5 gange om dagen. Jo mere vand du drikker, jo lysere bliver tisset. Tissets gule farve stammer fra galdestoffer. 13
Tyktarmen er kort og tyk Madpakken er nu ikke længere en tynd suppe. Store mængder kulhydrater, proteiner, fedt og væske er nemlig opsuget af kroppen, så det, der er tilbage af bl.a. spegepølsen, tomaten og guleroden, er blevet til en noget tykkere masse. Fra tyndtarmen skubbes denne masse videre til tyktarmen. I overgangen mellem tyndtarm og tyktarm er der en lille ringmuskel, som sørger for, at maden ikke løber tilbage igen. I tyktarmen er maden tæt på endestationen, og den indeholder ikke meget, der kan bruges og dog. Kroppen kan stadig nå at opsuge lidt væske og nogle mineraler fra tyktarmens vægge. Derfor bliver madresterne også fastere og fastere igen. Det er en proces, der kan vare fra 18 til 36 timer. Til sidst er madresterne blevet til afføring, som bare skal have det sidste skub ud gennem endetarmen og endetarmens hul. Rejsen er slut. Det, der startede som en delikat madpakke med røde tomater, gule gulerødder og grønne agurker, er nu forvandlet til en brun masse, som vi bare skyller ud og væk i toilettet. Og denne totale forandring har kun været mulig takket være en masse hjælpere i form af bl.a. enzymer, som tålmodigt har klippet maden i stumper og stykker og sorteret det brugbare fra det ubrugelige. Mageløst! 14 Tyktarmens omkreds er omkring 7-10 cm, og den er1,5 meter lang.den ligger også foldet pænt ligesom tyndtarmen. Tyktarmen har en lille blindgyde blindtarmen. Den har ikke nogen vigtig funktion for fordøjelsen, og man kan sagtens leve uden. Det kan man være nødt til, hvis man får blindtarmsbetændelse. Så bliver den nemlig opereret væk.
15
Fordøjelsesleksikon Her skal I skrive, hvad der sker, når I spiser maden og fordøjer den. Mad i mængder Du spiser omkring 500 kg mad hvert år. Tænder 16 Mund Spiserør
Blod og muskler Blindtarm Tyktarm Galdeblære Mavesæk Bugspytkirtel Tyndtarm Lever 17
Hvad skal du spise og drikke? Mad er mange ting, og variation er godt. Det gælder især om at spise grønt og groft og at afpasse mængderne til aktivitetsniveauet. Det handler dette afsnit om. Du kan kun leve op til 3 uger uden mad og kun 3 døgn uden vand. Kroppen har brug for næring for at fungere. De næringsstoffer, som kroppen er afhængig af, er fedt, kulhydrater, proteiner, mineraler og vitaminer. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken fordeling der er mellem de forskellige næringsstoffer. Hvis du vil leve sundt, skal din mad være sammensat, så den opfylder følgende energifordeling: 50 60 % af energien fra kulhydrater 25 30 % fra fedt 10 20 % fra proteiner Tilsat sukker er også en slags kulhydrat, men det må højst udgøre 10 % af dit daglige energiindtag. I maden er der 4 typer næringsstoffer, som kroppen kan lave om til energi. Det er fedt, kulhydrat, protein og alkohol.de giver ikke lige meget energi. Når de forbrændes i kroppen, omdannes de sådan: 1 g kulhydrat = 17 kj 1 g fedt = 37 kj 1 g protein = 17 kj (1 g alkohol = 30 kj) (1 kilokalorie svarer til 4,2 kilojoule) 18
19
Hvad bruger vi maden til? Det er ikke helt løgn at sige, at man er, hvad man spiser. For maden bruges jo netop til at give os energi og nye kropsceller. Når knæet kysser asfalten, og sårene skal hele. Når knogler og muskler skal vokse. Vi bruger også energi, når vi bevæger os, når vi tænker, og når vi sover. For musklerne i hjertet, luftvejene og maven skulle jo helst ikke gå i stå, bare fordi vi er i drømmeland. Men hvad bruges de forskellige typer næringsstoffer til? Kulhydrater bruger vi især til at danne energi i cellerne altså f.eks. til, at ben kan løbe, og arme kan kaste med bolde. Der er kulhydrater i f.eks. kartofler, hvede, ris og andre kornsorter, pasta, brød og i mange frugter og grøntsager. Kulhydrater er sukkerstoffer, som findes i forskellige størrelser fra ganske små til ret store. De små findes typisk i frugt, slik og andre søde sager. Det er f.eks. druesukker (glukose) og frugtsukker (fruktose). Disse sukkerstoffer kaldes også monosakkarider. De mellemstore findes typisk i roesukker og mælkesukker. De kaldes også for disakkarider, fordi de indeholder to monosakkarider. De store sukkermolekyler består af lange kæder af glukose. Stivelse er store sukkermolekyler. Mange planter lagrer kulhydrater som stivelse. I kroppen bliver stivelse nedbrudt til glukose, som kan transporteres rundt med blodet. Fibre hjælper med til at få fordøjelsen til at glide lettere. Så selv om vi faktisk slet ikke kan omsætte dem, er de vigtige for vores fordøjelse. De sørger nemlig for, at maden ikke opholder sig for længe i tarmsystemet. Hvis den gør det, kan den nemlig komme til at gære og danne giftstoffer, hvis den ikke kommer ud. Det kan belaste tarmens slimhinde. Der er fibre i korn, frugt og grøntsager. 20
Fedt bruger vi især til energi og til at opbygge, vedligeholde og reparere bestemte typer kropsvæv. Du kunne f.eks. ikke bevæge dig, hvis dine nerver ikke var godt isoleret med fedt. Der er fedt i mælkeprodukter, noget kød og fjerkræ og i visse fisk. Der er også fedt i form af olie i f.eks. nødder og avocadoer. Men de fleste grøntsager og frugter har ikke meget fedt i sig. Der er forskellige typer fedt, og nogle er bedre for kroppen end andre. Kroppen har brug for det, der hedder flerumættede fedtsyrer. Til gengæld skal vi spare på de mættede fedtsyrer. De øger nemlig risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Proteiner bruger vi især, når kroppen skal vokse. Der skal bruges proteiner til at danne nyt kropsvæv som f.eks. muskler og sener og til at vedligeholde og reparere kroppen, hvis den er blevet skadet. Der er proteiner i kød, fjerkræ, fisk, mælkeprodukter, bønner og andre bælgfrugter og i korn. Når vi spiser bøffer, låner vi populært sagt nogle af bøffens byggesten til at danne vores egne muskler. Proteiner er meget store molekyler, som er foldet i komplicerede former. Vitaminer og mineraler er stoffer, som kroppen ikke selv kan danne. Men vi kan heller ikke klare os uden. Derfor er vi nødt til at spise os til dem. Vitaminer og mineraler er vigtige, når vi vokser. De er en slags hjælpestoffer, som gør, at mange af kroppens kemiske processer kan fungere optimalt. Der skal f.eks. jern til blodet, så det kan optage ilt. Det kræver kalcium at opbygge tænder. Og vitaminer spiller en rolle for vidt forskellige ting som forplantningsevne, vækst og immunforsvar. Der er vitaminer og mineraler i meget mad, men især i grøntsager, frugt og fisk. Hvis man spiser varieret, får man som regel vitaminer nok. Men mange vælger at supplere med en vitaminpille især om vinteren. Man kender 13 vitaminer: vitamin A, D, E og K, 8 B-vitaminer (thiamin, riboflavin, vitamin B6, vitamin B12, niacin, folat, pantothensyre og biotin) samt C-vitamin. Eksempler på vigtige mineraler: jern, calcium, magnesium og zink. Vand kan vi slet ikke klare os uden. Vand er med til at opretholde kroppens væskebalance. Uden vand dør vi efter 3 døgn. Hvad ville der f.eks. ske med vores blod, tis, spyt, tårer og sved, hvis vi ikke havde vand? Vand og kroppens væsker er på mange måder vores indre transportbånd. Faktisk består 60-70 % af kroppen af vand lidt afhængig af den enkeltes fedtprocent. Mennesket producerer i øvrigt omkring 8-10 liter fordøjelsesvæske i døgnet. Det er bl.a. spyt, mavesyre, galde, bugspyt og tarmsaft. 21
Der skal energi til arbejdet Muskler kræver energi for at arbejde. Det gælder også fordøjelsesmusklerne. Energien kommer fra det, vi spiser og drikker. Dit energiforbrug afhænger af køn, alder og vægt og så selvfølgelig af, hvor meget du bevæger dig. Energien måles i kilojoule (kj). En voksen person i hvile bruger cirka 6-8000 kj i døgnet, og et barn bruger ca. 4-6000 kj. Hvis du er meget fysisk aktiv, kræver det flere kalorier, end hvis du holder dig mere i ro. Kilojoule og kalorier Der skal 9 kalorier eller 37,8 kilojoule til at forbrænde 1 g fedt. En kilokalorie = 4,184 kilojoule eller 4,2, når man runder op. Der er stadig mange, der bruger begrebet kalorier. Men de kalorier, der står på disse levnedsmidler, er i virkeligheden kilokalorier. Her er der nogle eksempler på, hvor mange kj der i 100 g af forskellige fødevarer. Sodavand: 168 kj Rå gulerod: 177 kj Sødmælk: 266 kj Burger: 961 kj Fuldkornsrugbrød: 998 kj Salt lakrids: 1507 kj Havregryn: 1635 kj Spegepølse: 1945 kj Mørk chokolade: 2277 kj 22
Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning har i 2005 udsendt 8 kostråd, som lyder: Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen (for børn under 10 år er det 4 om dagen) Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret - og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen (For børn under 2 år gælder der særlige kostråd) Træt lige efter maden? Når vi har spist, løber der ekstra blod til både mavesæk, tarme og andre indre organer som f.eks. leveren. Derfor er der mindre blod i omløb til f.eks. muskler i ben og arme. Derfor skal man ikke dyrke for meget heftig sport lige efter et måltid. 23
24
Styr på livsstilen? De fleste ved det godt: Vi skal spare på sukker og fedt, og vi skal være fysisk aktive. Det er bare ikke altid så let at få lagt usunde vaner om, hvis de først har sneget sig ind i ens livsstil. Der er ellers vægtige argumenter nok. Livet har en stor chance for at blive både sjovere og længere. Det handler dette afsnit om. For eleven i 3. 4. klasse er det måske lidt abstrakt, og spørgsmålet er, hvor langt man kommer med at servere bekymringerne på et fad. Derfor er indholdet primært tænkt som baggrundsinformation til dig som lærer. Tyk og aktiv er bedre end tynd og sløv Fedme og overvægt er en af de væsentligste grunde til, at vi får sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, diabetes og kræft. Men det er faktisk endnu værre ikke at røre sig. Der er større risiko for at blive syg, hvis man er tynd og inaktiv, end hvis man er overvægtig og meget fysisk aktiv. Derfor er der al mulig grund til at lægge bevægelse ind i dagligdagen. Man slår to fluer med ét smæk. For det første forebygger man fedme ved at være aktiv, og for det andet er aktiviteten i sig selv med til at forebygge sygdom. Navigér uden om hjertekarsygdommene Hvis du er fysisk aktiv, har du mindre risiko for at få et højt indhold af fedt (kolesterol) i blodet. Fedt i blodet øger risikoen for blodpropper i hjertet eller i hjernen. Fysisk aktivitet nedsætter også risikoen for f.eks. højt blodtryk og sygdomme i hjertet. Grøntsager er også godt for hjertet. Hvis alle danskere spiste 300 gram frugt og grønt hver dag, ville 1400 mennesker hvert år undgå en blodprop i hjertet. Og hvis alle danskere spiste 500 gram hver dag, ville 3000 mennesker undgå en blodprop, og vores middellevetid ville blive forlænget med halvandet år. 25
Diabetes Der er to former for diabetes: type 1-diabetes og type 2-diabetes. Der er en tæt sammenhæng mellem overvægt og udviklingen af type 2-diabetes. Hvis du vil forebygge type 2-diabetes, skal du være fysisk aktiv og spise sundt og varieret det vil sige ikke for fedt og sødt. Flere og flere mennesker får diabetes. Omkring 171.000 mennesker i Danmark har fået stillet diagnosen diabetes, og man regner med, at der derudover er 150.000, som har diabetes uden at vide det endnu. Derfor er det vigtigt at etablere sunde vaner tidligt i livet. Hvad er diabetes? Ved type 1-diabetes kan kroppen ikke danne insulin. Man behandler diabetes ved at tage insulin og leve sundt. Type 1-diabetes kan ramme alle, men det er ofte børn og unge mennesker, der får type 1-diabetes. Sygdommen varer resten af livet, og man er nødt til at tage insulin flere gange dagligt for at regulere sit blodsukker. Ved type 2-diabetes danner kroppen insulin, men cellerne reagerer ikke godt nok på det. Man siger, at kroppen har nedsat insulinfølsomhed. Sunde kost- og motionsvaner nedsætter risikoen for type 2-diabetes, der især rammer personer på 40-50 år. Dog får stadig flere og flere yngre mennesker type 2-diabetes. Læs mere om diabetes på: www.altomdiabetes.dk og www.diabetes.dk Læs mere om sund livsstil og forebyggelse af diabetes på: www.novonordisk.com/schoolchallenge Hej søde! Forbruget af sukker i Danmark steg fra 78.222 tons i 1996 til 86.123 tons i 2002 Børn har et 50% højere indtag af sukker end voksne. 3 ud af 4 danske børn får for meget sukker. I 1995 spiste danske børn i gennemsnit 22 g slik om dagen. I 2003 var tallet steget til 28 g. Kilder: Forbrugerrådets Faktablad 3. februar 2005 og Fødevarestyrelsens Alt om kost (Europamestre i slik). 26