Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig

Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den gennemsnitlige ydelse for alle køer er nu tæt på 8.000 kg mælk, og der er flere danske køer, der er tæt på at nå de 20.000 kg mælk. At ydelsen stiger er imidlertid ikke noget nyt. Det har den gjort i hele sidste århundrede. Lige så længe, som ydelsen har steget, har man spurgt sig selv, hvor længe kan det vare ved? Det må da høre op engang. Efter min vurdering er der intet, der tyder på, at fremgangen aftager, snarere tværtimod. Men hvordan kan det overhovedet lade sig gøre, at der er nogle køer, der kan producere op i mod 100 kg mælk om dagen? Hvilke faktorer begrænser ydelsen? Den realiserede ydelse for den enkelte ko er resultatet af et meget kompliceret samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer, men overordnet er ydelsen begrænset af yverets syntesekapacitet og af koens evne til at tilfredsstille yverets næringsstofbehov. Yverets syntesekapacitet Yverets syntesekapacitet afhænger først og fremmest af antallet af mælkeproducerende celler, da de enkelte kirtelcellers syntesekapacitet normalt er ret konstant. Yverets syntesekapacitet er derfor først og fremmest betinget af antallet af mælkeproducerende celler i yveret. Yveret er et sekundært kønsorgan og en del af det reproduktive system. Dets vækst og udvikling er derfor knyttet til den kønslige udvikling og foregår i forbindelse med puberteten og i drægtighedsperioden. Den største del af udviklingen både kvalitativt og kvantitativt - foregår i slutningen af drægtighedsperioden. hvor mælkegange differentierer til mælkeproducerende celler, der samles i alveoler. Hos kvæg er yverets vækst stort set slut ved laktationens begyndelse, men der sker dog en vis vækst af yverceller i laktationsperioden, selvom væksthastigheden er væsentlig lavere end i drægtighedsperioden. Samtidig med væksten sker der imidlertid også et vist henfald af yverceller i laktationsperioden, specielt i forbindelse med den nye drægtighed. I begyndelsen af laktationsperioden er der en vis nettotilvækst i antallet af yverceller i begyndelsen af laktationsperioden, og cellevæksten fortsætter på et lavt niveau i hele laktationsperioden, men efter toppunktet i laktationsperioden overstiges cellevæksten af henfaldet af celler, således at antallet af yverceller følger laktationskurvens form. Faktorer af betydning for yverets syntesekapacitet Yverets syntesekapacitet er først og fremmest genetisk bestemt, men uhensigtsmæssig fodring under opvæksten kan reducere yverets syntesekapacitet permanent. Yverets vækst i drægtighedsperioden er derimod tilsyneladende ikke påvirket af fodringen. I begyndelsen af laktationsperioden er yverets syntesekapacitet tilsyneladende heller ikke påvirket af fodringen i større omfang. Det skyldes sandsynligvis, at koen er i stand til at tilfredsstille yverets næringsstofbehov ved mobilisering af kroppens næringsstofreserver i denne periode. Meget tyder nemlig på, at underforsyning med næringsstoffer medfører et fald i antallet af mælkeproducerende celler. Det kan forklare, hvorfor det kan være svært at få ydelsen helt op igen efter et midlertidigt fald i ydelsen. Udover fodringen er yverets syntesekapacitet påvirket af malkningsfrekvensen. Det sker sandsynligvis på kort sigt ved en midlertidig forøgelse af cellernes syntesekapacitet og på længere sigt via en forøgelse af antallet af celler. Yverets næringsstofforsyning Yverets næringsstofforsyning afhænger først og fremmest af foderoptagelsen og af koens evne til at fordøje det optagne foder, men først i laktationen er yverets næringsstofforsyning også afhængig af koens evne til at mobilisere kroppens næringsstofreserver. Selvom foderoptagelsen i meget høj grad er bestemt at næringsstofbehovet, er højtydende køer ikke i stand til at dække yverets næringsstofbehov alene udfra det optagne foder i den første del af laktationsperioden. Det er baggrunden for, at der har været bekymring for, om køer ville få stigende sygdomsproblemer i forbindelse med en fortsat stigning i ydelseskapaciteten den højtydende kos dilemma (se bilag tema 9). I den forbindelse er det vigtigt at pointere, at mobilisering af kropsreserver er et meget alment fænomen hos pattedyr i naturen. Derfor må øget mobilisering i forbindelse med en forøgelse af ydelsen betragtes som en normal biologisk tilpasning til den højere ydelse. I hvert fald så længe, der ikke opstår ubalance i næringsstofomsætningen. 84

Næringsstofforsyningen i tidlig laktation Yverets behov for næringsstoffer omfatter glukose til syntese af laktose, aminosyrer til dannelse af mælkeprotein samt kortkædede og/ eller frie fedtsyrer til dannelse af mælkefedt. Da drøvtyggere kun optager meget små mængder glukose fra foderet, og kroppens glukosedepoter er meget små, er de meget afhængige af, at de er i stand til at danne store mængder glukose i leveren - i en proces, der kaldes glukoneogenesen. Yverets glukosebehov kan nemlig være meget stort (op til flere kilo pr. dag), og yveret kan lægge beslag på helt op til 85% af den tilgængelige glukose. Glukosen dannes først og fremmest på basis af kortkædede fedtsyrer dannet i vommen ved forgæring af foderets kulhydratfraktion, men andre stoffer - blandt andet aminosyrer - kan også indgå som byggesten for dannelsen af glukose. Det store energiunderskud, der opstår i begyndelsen af laktationen, tilfredsstilles først og fremmest ved mobilisering af kroppens fedtdepoter. Fedtdepoterne er meget store. Det er beregnet, at cirka en tredjedel af energibehovet til ydelse kan dækkes af mobilisering af kroppens fedtdepoter i tidlig laktation, og det antages, at køer kan mobilisere helt op til 60% af kropsfedtet. Der sker også en væsentlig mobilisering af protein i begyndelsen af laktationen, men omfanget er meget mindre. De mobiliserede aminosyrer anvendes først og fremmest til mælkeproteinsyntese i yveret, men aminosyrerne kan som nævnt også bidrage væsentlig til dannelsen af glukose. Fysiologisk regulering for næringsstoffordelingen Selvom et stort træk på kroppens næringsstofreserver ikke nødvendigvis er et problem, er der ingen tvivl om, at en veltilrettelagt fodring, der sikrer en høj foderoptagelse og en optimal næringsstofforsyning til yveret, har stor betydning for ydelsen og for forekomsten af sundheds- og velfærdsproblemer. I den forbindelse er det vigtigt at erindre, at sammensætningen af de mobiliserede næringsstoffer ikke harmonerer med dyrets behov. Det stiller store krav til koens evne til at koordinere næringsstofomsætningen i de forskellige organer og væv. Næringsstofomsætningen i kroppen er under hormonal kontrol. Reguleringen omfatter en lang række hormoner, der tilsammen sørger for, at det, der foregår i et væv, er koordineret med det, der sker i et andet. Reguleringen omfatter både korttidsregulering, der sørger for, at organismens fysiologiske processer hele tiden er i ligevægt med omgivelserne (det kaldes homeostatisk regulering) og langtidsregulering, der sørger for, at korttidsreguleringen tilpasses over tid til ændringer i organismens behov, for eksempel i forbindelse med laktationens start (det kaldes homeorhetisk regulering). Insulin er eksempel på et hormon af betydning for korttidsreguleringen, og væksthormon er eksempel på et hormon af betydning for langtidsreguleringen. Det er en meget vigtig forudsætning for opnåelse af høj ydelse, at den hormonale regulering af næringsstofomsætningen fungerer optimalt. Sandsynligheden for, at det er tilfældet, afhænger i høj grad af, om det lykkes at sikre, at der er harmoni mellem yverets næringsstofbehov og næringsstofforsyningen. De følgende indlæg vil fokusere på, hvordan det opnås i praksis. 85

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Mange faktorer har indflydelse på, hvilket ydelsesniveau der opnås i en besætning. I fodringen er der især 3 faktorer, der har stor betydning. Den ene er kvaliteten af grovfoderet med hensyn til foderværdi og appetitlighed. Den anden er sikkerheden i udfodringen og sikring af størst mulig foderoptagelse, mens den tredje er, at alle svage køer har lige så optimale muligheder for at få plads og ro ved foderbordet som de stærke. Der er derimod ikke specielle næringsstofkrav til meget højtydende køer, så en fornuftig foderplanlægning kan altid give grundlag for en høj ydelse. Indledning Betingelserne for at opnå en topydelse er, at alle de forhold, der har betydning for koens produktion, er i orden. Derfor kræver en høj ydelse optimale forhold, lige fra koen bliver undfanget, til hun udsættes. En høj ydelse kræver: At kvierne ved 1. kælvning er unge, store og robuste At stald, bås og ko-komfort i stalden er optimal herunder kælvningsfaciliteter At malkearbejdet og yversundheden er i top At reproduktionen styres og er optimal At ernæring og forhold omkring fodringen er i orden. Det sidste punkt vedrørende ernæring dækker over en lang række forhold, som hver især har stor betydning. Det er forhold, der berører markdriften, helt fra, hvor grovfoderet bliver sået (valg af art og sort ), til det foder, der er til rest, efter at køerne har ædt. Forhold vedrørende fodring og ernæring, som har betydning for at opnå en høj ydelse: Valg af grovfodertype Optimalt udviklingstrin ved høst Rigtig indstilling af høstmaskiner Optimal ensileringsproces (hygiejne, sammenkøring og lukning) Ensartet foder fra dag til dag (samme rigtige blandingsforhold) Sammensætning af rationer, der ikke er grænsesøgende med hensyn til vommiljø Udfodring så ofte, at foderet bevarer sin appetitlighed At der fodres efter ædelyst Feje foder ind 4-6 gange dagligt Fuldfoder, der ikke afblander, og køerne ikke kan selektere i Mulighed for svage køer, nykælvere og 1. kalvs køer at æde uforstyrret af stærke køer Optimal fodring af goldkøer og køer lige efter kælvning At køernes fodring styres, så køerne er i rigtig huld ved den efterfølgende kælvning At rationen opfylder koens krav til forskellige næringsstoffer At der er rent og tilstrækkeligt frisk vand. Grovfoderkvalitet Grundlaget for en høj ydelse lægges i marken. Det er helt afgørende, at grovfoderet er valgt ud fra, hvad der tilgodeser koens krav til næringsstofsammensætning, og til, hvad der er af muligheder for at supplere grovfoderet på de områder, hvor næringsstofferne ikke er optimale i det valgte grovfoder. Det kan være protein, men også gode fordøjelige cellevægge skal der lægges vægt på. Et godt grovfoder har en høj fordøjelighed. Mange forsøg verden over viser, at fordøjeligheden har meget stor betydning for foderoptagelsen og ydelsen. En stor andel af fordøjelige cellevægge, en lille fylde pr. foderenhed og samtidig en høj tyggetid er imidlertid også vigtige kvalitetsparametre. Det er imidlertid ikke kun grovfoderets næringsstofsammensætning, der er vigtig. Foderoptagelsen påvirkes meget kraftigt af ensilagekvaliteten, idet både ønskede såvel som uønskede forgæringsprodukter frembragt ved ensilering kan reducere foderoptagelsen. Derfor er det vigtigt, at der lige netop kun sker den forgæring, der gør ensilagen holdbar uden varme, mug og svampedannelse. Grundlaget for dette er streng overholdelse af alle de regler, der gælder for vellykket ensilering. De fordøjelige cellevægge fremmer et forgæringsmønster i vommen, som er optimal for mælkeproduktion, foderoptagelse, foderudnyttelse, mælkens sammensætning og sundheden. Græs/kløvergræsensilage, som er høstet i tide og forvejret i høj tempo, har netop de ønskede kvaliteter og en høj andel af fordøjelige cellevægge. Ærtehelsæd kan også leve op til de fleste krav, mens byg- og hvedehelsæd har vanskeligt ved at komme i det gode selskab. Det skyldes, at fordøjeligheden, andelen af fordøjelige cellevægge og tyggetiden oftest er lavere end i græsensilage, mens fylden er højere. Helsæd indeholder samtidig meget stivelse, som kan være et væsentligt problem i rationer med meget tilskudsfoder. 86

Majsensilagens foderværdi er ofte god, men til gengæld er tyggetiden og cellevægsandelen lav og stivelsesandelen høj. Derfor er majsensilage som eneste grovfoder ikke den bedste løsning, men sammen med ensilage med en høj cellevægsandel er det et fortrinligt foder, fordi det meget ofte øger den samlede grovfoderoptagelse. I figur 1 er vist, hvordan man normalt tilgodeser koens energibehov. Grovfoder alene giver ikke tilstrækkelig stor foderoptagelse. Derfor øges mængden af tilskudsfoder. Figuren viser imidlertid, at på et eller andet tidspunkt vil kraftfodermængden få en negativ indflydelse på sundhed, foderoptagelse og ydelse. Det optimale område kan være ret snævert. Ved at forøge grovfoderkvaliteten kan det optimale område imidlertid udvides betydeligt. Foderrationen bliver robust og også fremtidssikret til stigende ydelse. Det er ikke kun grovfoderkvaliteten, der kan løfte niveauet til den stiplede linie. Det kunne også være et fodringsprincip med hyppige tildelinger af kraftfoder eller fuldfoder som det helt optimale, men det kan også være kvaliteten og arten af det valgte tilskudsfoder. Sikkerhed i tildeling af foderet Det er meget vigtigt med stor sikkerhed i tildeling af den optimale ration. For at undgå variationer skal alt vejeudstyr være i orden, men det er lige så vigtigt, at det er den rigtige tørstofmængde, der blandes. Det kræver en sikker viden om tørstofprocenten i det våde foder som ensilage. En svingende tørstofprocent gennem ensilagestakken giver stor variation i foderrationens sammensætning, hvis rationen blandes efter vægt. Det er lige så vigtigt, at foderet har en god holdbarhed og kun indeholder sundt og velsmagende foder. Foder, der tager varme, vil køerne ikke æde, og foder, hvor køerne skal sortere dårligt foder fra, hæmmer foderoptagelsen, fordi det også påvirker det samlede smags- og lugtindtryk. I en amerikansk undersøgelse over, hvad der kendetegnede de højtydende besætninger, var mange udfodringer eller hyppig indfejning af foder (4-6 gange dagligt) en af de vigtige elementer for at få køerne til at æde tilstrækkeligt. Det er også vigtigt, at foderet ikke afblander, og at køerne ikke kan selektere, hvis der er lavet en grundblanding eller fuldfoder. Selektion vil betyde, at de svageste køer får det dårligste og tungest fordøjelige, mens de stærke får det letfordøjelige med risiko for at komme for langt til højre i figur 1. Derfor er flere udfodringer og indfejning vigtigt, hvis der er risiko for selektion. Gode forhold for svage køer Forsøg viser, at 1. kalvs køer, der går i et trygt miljø for sig selv, har en foderoptagelse, der er 15% større, end hvis de går i en stor flok med ældre køer. Der er ingen tvivl om, at det samme gør sig gældende for ældre svage køer og køer, der lige har kælvet. En opdeling i grupper vil selvfølgelig være ideelt i den henseende. Imidlertid vil det ikke være muligt for alle. Alternativet er at sikre et staldmiljø, hvor der er rigelig foderbordsplads til alle køer, gode muligheder for at undvige ved konfrontation ved foderbordet, og altid frisk og usorteret foder på foderbordet. For at tilgodese de svageste skal der være foder på foderbordet hele døgnet. Samtidig skal der være så meget foder i overskud, at det, der er tilbage, har samme sammensætning som det oprindelige foder, ellers har mulighederne ikke været ens for alle køer. Foderrester skal fjernes én gang i døgnet. Rationens næringsstofindhold Rationens sammensætning er også vigtig for at opretholde en høj ydelse. Det er altid vigtigt at tilgodese køernes behov for de forskellige næringsstoffer. Det er imidlertid ikke sådan, at en høj ydelse stiller helt specielle krav til foderets næringsstofindhold. Derfor kan man heller ikke bare lave en super foderblanding med rigeligt af alt det gode og så forvente en høj ydelse. Anvendelse af specielle tilsætningsstoffer, optimere forsyningen af enkeltaminosyrer, specielle mineral- og vitaminblandinger og hokus-pokus - midler er noget,der enten giver en marginal stigning eller slet ingen stigning i mælkeydelsen. De store spring fremad fra 9.000 til 12.000 kg EKM fremkommer kun, hvis pasningskvaliteten og den lange række af betydende faktorer trækker i den rigtige retning. Sådanne ydelsesstigninger kan ikke købes og leveres på lastbil. Figur 1. Grovfoderkvalitet (vist), men også strukturrigt kraftfoder, fuldfoder, gode forhold for svage køer og pasningsniveauet kan alle øge robustheden i ration og komiljø. Relativ energioptagelse 120 100 80 60 40 20 Fuldfoder Separat tildeling Fremtidig mælkeydelse Nuværende mælkeydelse Fodringsbetingede sygdomme Lav foderudnyttelse 0 Grovfoder 80 60 40 20 0 Kraftfoder 20 40 60 80 100 87

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko I en moderne kvægbedrift er der mange faktorer, der har indflydelse på, om koens potentiale udnyttes fuldt ud. Dette indlæg vil fokusere på de vigtigste faktorer i køernes nærmiljø, samt de sundhedsmæssige og managementmæssige forhold, der har betydning. Begrebet kokomfort vil blive introduceret i denne sammenhæng. Hvad mener vi konkret med kokomfort? Kokomfort er optimering af faktorer, der har indflydelse på køers velvære/komfort, således at køerne trives bedre og derved giver en bedre produktion. Grundlaget for denne indgangsvinkel er, at køer der har det godt og har en god foderforsyning, uden stress og sygdomme vil give en bedre og mere optimal produktion. De forskellige elementer, der indgår i kokomfort fremgår af tabel 1. Den relative betydning af forskellige faktorers betydning for mælkeproduktionen under amerikanske forhold fremgår af figur 1. Hvis lakterende køer skal fungere produktionsmæssigt optimalt, skal de hovedsageligt gøre tre ting (Gordon Jones): 1. Stå for at æde og drikke 2. Ligge for at tygge drøv og fordøje 3. Stå for at blive malket. Kokomfort faktorer i relation til foderoptagelsen Optimale adgangsforhold til foderbordet, kraftfoderautomater og drikkevandsforsyning er en betingelse for, at køerne får så stor en foderoptagelse som muligt. Såfremt køerne på grund af en god kokomfort optager 1 kg tørstof mere, vil de i gennemsnit kunne give 2,5-3 kg EKM mere. Faktorer som for eksempel belægningsgrad samt måden man introducerer kælvekvier og goldkøer på i systemet, har stor betydning for hierarkidannelsen og stressniveauet og dermed også for foderoptagelsen. Foderkvaliteten, foderbordets indretning samt hvor tit man sørger for at tildele frisk foder og skubbe foder ind, har betydning for, hvor meget køerne opholder sig ved foderbordet. Vandkvaliteten og vandforsyningen herunder antallet af drikkekar og deres placering har stor betydning for vandoptagelsen samt foderoptagelsen, idet højtydende køer drikker op mod 100 liter vand i døgnet. Cirka en tredjedel af vandet drikkes indenfor en time efter malkningen, hvilket stiller krav til dimensioneringer og placeringer af drikkemuligheder. Klov- lemmelidelser har stor betydning Yversygdomme har direkte betydning for mælkeproduktionen og mælkekvaliteten. Generelt har de fleste sygdomme indflydelse på foderoptagelsen og dermed også produktionen, hvorfor et hvilket som helst sygdomspres med f.eks. fordøjelseslidelser, børlidelser, stofskiftelidelser og ikke mindst klov- lemmelidelser vil have betydning. Klov- lemmelidelser er et stigende problem i moderne kvægstalde, idet flere undersøgelser har vist, at op mod 70% af køerne har en eller anden klovsygdom. Selve sygdommen kan selvfølgelig have forskellig sværhedsgrad og udbredelse og derigennem påvirke foderoptagelsen. Til forskel fra andre sygdomme, har disse sygdomme direkte betydning for køernes lyst til at Tabel 1. Rådgivningsgrundlaget og de elementer, der indgår i sundhedsrådgivningen. Management Sundhed og produktion Kokomfort Pasning Fodring og -management Fysisk nærmiljø Se på køerne (scoring) Sundhed, sygd. Prod. data Handlinger Fodermidlerne Lejet/sengebåsen Koadfærd Registrerede behandl. Mælkeprod. Omhu Fodringsprincip Gulv-/gangarealer Rejse-/liggeadfærd Udførte behandl. Kødprod. Rettidighed Foderbordet Halthedsscoring Manglende behandl. Reproduktion Edb-foderplan Kælvningsboks Hasescoring Subkliniske sygdomme Den anvendte recept Goldkoafdeling Hygiejnescoring Den udfodrede ration Afgræsning Huldvurdering Celletal Den ration køerne æder Lys luft træk Gødningsscoring Ledningsevne Det de fordøjer Belægningsgrad Vomudfyldning, scoring Blodprofiler -Mælkeanalyse -Gødningsundersøgelser -Vandkvalitet og -forsyning -Andre lab. undersøgelser 88

rejse sig og gå til foderbordet, og derigennem påvirkes foderoptagelsen yderligere. Kokomfort faktorer i relation til hvileområdet En kos hvilebehov er ca. 12-18 timer i døgnet, og en stor del af denne tid tygger den drøv og fordøjer. Fysiologiske undersøgelser har vist, at blodgennemstrømningen i yveret er 4,6 liter pr. minut i liggende tilstand mod 3,7 liter pr. minut i stående tilstand, hvilket har betydning for mælkeproduktionen. I dybstrøelsesarealer og på græs kan koen frit rejse sig. I moderne sengebåsestalde er der i dag en del inventar i form af et hvileareal med sengebøjler, som har til formål at få køerne til at ligge, hvor man ønsker det. Køerne skal frit kunne lægge sig i en uafbrudt bevægelse uden at støde mod inventaret. Desuden skal lejet være tørt, skridsikkert og deformerbart. Såfremt bunden af båsen ikke er tilstrækkelig deformerbar, vil der typisk opstå trykninger af haser og knæ. Selv i mange nye løsdriftstalde opfyldes disse krav ikke fuldt ud, hvorfor køernes frie bevægelsesmønster mellem at hvile sig og rejse sig begrænses. Hvis køerne af denne grund ikke får den tilstrækkelige hvileperiode, men derimod står mere, får de flere klovlidelser (især laminitis). Veldimensionerede sengebåse med et fald på 4-5% er en forudsætning for, at køerne ligger rigtigt helt til bagkanten, således at urin og gødning hovedsageligt afsættes udenfor lejet. Dette, sammenholdt med en god renholdelse med strøelse og nedskrabning, giver en god båsehygiejne, som har stor betydning for kokomforten og yversundheden. Malkningen og perioden på opsamlingspladsen skal foregå så smidig som muligt uden stress. Lange ventetider på opsamlingspladsen bør undgås, idet det fra en kos synspunkt kan betragtes som spildtid. Goldperioden er grundlaget for en god laktation Selv om der i ovenstående er fokuseret på de lakterende køers kokomfort, er det utrolig vigtigt, at køerne forinden har haft en optimal goldperiode og overgang til laktation. Dette gælder i høj grad også for kælvekvierne. Grundlaget for en god laktation lægges i høj grad i goldperioden, hvor faktorer som goldperiodelængde, huld ved kælvning, fodringsforhold og opstaldningsforhold har indflydelse på såvel ydelse som sundhed og reproduktion. Undersøgelser af data fra Kvægdatabasen viser, at ca. halvdelen af de danske køer har for korte goldperiodelængder på under syv uger. Optimering af goldperiodelængderne til syv-otte uger som udgangspunkt men med en fintuning inden for området syv-ti uger vil i mange besætninger have en gunstig indflydelse på ydelsen, sundhedsforhold og reproduktionen i efterfølgende laktation. Det vil sige, at fede køer tildeles syv uger, og magre køer samt førstekalvs køer tildeles længere goldperioder afhængige af deres huld ved goldning. Afslutningsvis kan det konkluderes, at optimering af kokomforten er en væsentlig forudsætning for at opnå høj ydelse og god sundhedstilstand. Med henblik på optimering af sundhedstilstand og produktion kan rådgivning om kokomfort betragtes som en måde at identificere og forbedre de flaskehalsproblemer der er. De vigtigste af disse fremgår af figur 2. Referencer Gordon Jones indlæg om kokomfort på Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde 2000. Figur 1. Den relative betydning af forskellige faktorers betydning for mælkeproduktionen under amerikanske forhold. Staldsystem +/ -afgræsning 15.000 EKM Indkøb udskiftning Klima Kælvekvie intro Fodringssystem Fodringsmanagement Gruppeopdeling 12.000 EKM Vandkvalitet forsyning Gang og friarealer Belægningsgrad 10.000 EKM Goldkomanagement Klovlemme lidelser Hvileareal Sengebåse Sygdomme Behandlingsstrategi Malkning Malkeanlæg opsamlingsplads 8.000 EKM Pasning Medhjælp Overvågning Rettidig omhu Figur 2. Rådgivning om kokomfort går ud på at identificere og forbedre flaskehalsproblemer, således at koens potentiale udnyttes. Ungdyr Yversundhed mælkekvalitet Nykælver/ goldko management Reproduktion Kokomfort Fodringsmangement Foderrationen Gordon A Jones 89

Med systematik og management når vi en høj ydelse i vores besætning Gårdejere Lisbeth og Jens Klinge, Landborup, Knebel TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko På spørgsmålet om, hvad vi specielt gør for at nå en høj ydelse, kan vi svare: Vi gør egentlig ikke noget specielt. Vores synspunkt er, at arbejdsrutinerne skal være systematiske og enkle. Vi prøver at gøre tingene rigtigt første gang, og så skal køerne have en høj komfort. Vi ved, at det er meget lettere og sjovere at passe sunde dyr. Vi har gennemgående det princip, at vi prøver at tage eventuelle problemer i opløbet, inden de bliver til arbejdskrævende bøvl. I bilaget og indlægget gennemgår vi lidt om vores produktionsresultater, og hvad vi ligger særlig vægt på som forklaring på de resultater, vi opnår. Basisdata og produktionsresultater Vores besætning er på knap 80 SDM-køer, der er opstaldet i en uisoleret sengebåsestald med naturlig ventilation (taget er dog isoleret), som er bygget i 1999. Gangarealet har spalter, og køerne har sand som liggemateriale i sengene. Nogle nøgletal fra besætningen og produktionen er vist i tabel 1. Høj foderoptagelse gennem TMR1 og høj energikoncentration Vi fodrer med fuldfoder, som vi blander og udfodrer én gang dagligt. Vi praktiserer hyppig indfejning med en Bobman (Jydeland med foderskrue), for at foderet altid virker friskt og tiltalende. Køerne har foder i krybben døgnet rundt dog tilstræber vi, at de næsten æder op inden næste fodring. Den gennemsnitlige foderoptagelse for malkende køer er i niveauet 23 FE pr. dag på tværs af yngre og ældre køer. TMR1-rationen består i runde tal af 4+3+4 FE majsensilage+græsensilage+roer, 0,5 FE halm, 8,5 FE C-blanding og 3 FE pulpetter. Desuden indgår cirka 150 gram granuleret Type 1 og 50 gram fodersalt. Vi bruger ingen specielle additiver eller mirakelmidler. Energikoncentrationen er på 1,01 kg tørstof pr. FE med en fylde på 0,35 pr. FE. AAT og PBV på 103 og 5 gram pr. FE (fordøjeligt råprotein på 130 gram pr. FE). Fordøjelige cellevægge ligger på 360 gram pr. FE. Køerne kommer ud om sommeren både dag og nat, men har hele tiden adgang til stalden og til TMR1 på foderbordet. Græsoptagelsen kommer op på maks. 3 FE pr. dag. Hele græsarealet slættes første gang. Foderkvaliteten styrer vi i marken og under indlægning Vi dyrker selv grovfoderet, men har maskinstationen til at klare høst og indlægning i silo. Ved indlægning er det vigtigt, at geden kan følge med og få materialet fordelt i et tyndt lag, så sammenkøringen bliver maksimal. Desuden kører vi selv med en traktor og trykker og ordner kanterne samtidig. Straks efter sidste læs dækker vi siloen lufttæt. Ved al bjærgning af foder er kvaliteten vigtigere end forbrug af tid det gælder også maskinstationens tid. Vi har holdt fast i roerne for altid ad denne vej at have et meget letfordøjeligt grovfoder. Vi prøver at klare sygdomme i opløbet Vi mener, at en vigtig baggrund for vores høje ydelse er, at vi gennemgående har meget sunde og glade køer. De problemer, vi kan se, er mælkefeber, ketose og mastitis. Vi arbejder med ekstra propylenglykol til køer med tegn på ketose. Ved yverbetændelse er vi meget konsekvente og ringer til dyrlægen straks, der er forandringer i mælken også selv om det er lørdag eller søndag aften. Ser vi tegn på stigende celletal, CMT-tester vi de køer, vi har mistanke til kunne være kritiske. Vi lægger meget vægt på, at malkningen sker til faste tider. Hvis vi har travlt for eksempel i høst - har malkning og fodring til tiden altid første prioritet. Tabel 1. Udvalgte nøgletal og produktionsresultater for perioden januar 2002 til januar 2003. Mælkeproduktion, sidste 12 måneder 12.043 kg EKM Avls- og miljømæssigt niveau, protein +10/+72 Fedt- og proteinprocent, sidste 12 måneder 4,06/3,32 Celletal og kim, sidste 3 måneder 92.000/3 Yverbetændelse, sidste 12 måneder 18 Fordøjelse/stofskifte, 12 måneder 16 Lemmelidelser, 12 måneder 3 Døde køer/kalve, 12 måneder 1/3 Kælvningsalder for kvier 26,2 måneder 90

Rene køer og tørre klove gennem rene spalter og rene senge Vi skraber ovenpå spalterne to gange dagligt med en selvbygget motordreven spalteskraber, så køerne så vidt muligt har rene og tørre klove. Desuden river vi eventuel gødning ud fra sengene 4 gange dagligt under opsyn og tilsyn. Vi gennemgår hele besætningen og beskærer klove to gange årligt. Vi har ikke set Digital dermatitis eller andre klovsygdomme i den nye stald og bruger ikke klovbade eller andet for at forebygge det. Alarmgrænser i den løbende styring og overvågning Vi accepterer generelt kun små udslag i vores løbende kontrolparametre. Det vil sige, at vi reagerer umiddelbart på udsving i foderoptagelse, mælk i tanken, celletal, fedt- og proteinprocenter, mælkens ureatal, kimtal mv. Gode lejer (sand) i sengebåsene Vi valgte sand i sengene, hvilket vi er meget tilfredse med. Vi mener, at det giver køerne en god komfort, samtidig med at smittetrykket ved miljøbetinget mastitis kan holdes meget lavt. Vi fylder efter med sand med cirka 1½ måneds mellemrum. Vi kører med en belægningsgrad, som altid sikrer, at der er frie senge, selv om alle køer ligger ned. Goldkøer og indslusning af kælvekvier Køerne er golde i cirka 5 uger. Vi er godt klar over, at det er i underkanten af det anbefalede, men vi har svært ved at golde af tidligere. Vi bruger ikke systematisk huldvurdering. Generelt er køerne i moderat huld, og vi ser ingen problemer med fede køer. Goldkøerne går sammen med de store kvier og æder efter ædelyst af kvie-fuldfoderblandingen, indtil de 2-3 uger inden kælvning kommer over til køerne igen. Kælvekvier går i kogruppen og går med gennem malkestalden fra cirka to måneder før kælvning. Store kælvekvier Vi mener, det er meget vigtigt, at kvierne er store ved kælvning, og vores kvier vejer i niveauet 650 kg ved kælvning. Vi fodrer godt til helt fra starten, og kalvene får 6 liter sødmælk pr. dag, indtil de er to måneder gamle. Spædekalvene får desuden Kalve-Valse, hø og vand. Fra to måneder til 8 måneder fodrer vi med valset byg, C-blanding, mindre mængder af køernes fuldfoder samt med hø/halm. Fra 8 måneders alderen og frem til cirka to måneder før kælvning fodrer vi alle kvier efter ædelyst med den samme blanding. Det er en halmbaseret fuldfoderblanding med 1,49 kg tørstof pr. FE. Den blander vi og udfodrer hver anden dag. Vi påbegynder inseminering af kvierne ved 15-16 måneders alderen og når kælvning ved 26 måneder. Kvierne kommer på græs. De små går hjemme i en mindre fold med adgang til stalden, mens kvier over 1 år græsser strandenge mv. Om vinteren går kvierne i dybstrøelse indtil 8 måneders alderen og herefter i et system med spalter og senge. Reproduktion og avl Generelt begynder vi ikke at inseminere før tidligst 50 dage efter kælvning. Hos 1. kalvs køerne venter vi typisk med start på inseminering til 90 dage for at gå efter et lidt forlænget kælvningsinterval. Vores udskiftningsprocent er på 41. I avlen vælger vi gennemgående tyre med højt S-indeks næsten udelukkende danske tyre, og vi vælger tyr individuelt i forhold til koens svageste punkt. Lemmer, malkeorganer, sundhed og kælvninger vægtes højt. Vi bruger 25-30% ungtyre. 91