Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg
|
|
- Helena Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter i denne tid har svært ved at tjene penge nok til at dække alle udgifter. Problemet forstærkes yderligere af, at en del bedrifter meget vanskeligt kan finde finansiering af underskuddet, og derfor kan stå med et stort likviditetsproblem. Det tvinger mange til at se mere nøje på relationen mellem indsats og udbytte, men egentlig bør det jo ikke kun være en krisepolitik. Inden for fodringen, er der i høj grad også behov for at tænke i indsats (foderniveau) og udbytte (mælkeydelse og tilvækst), fordi vi med stigende indsats får en ændring af udbyttes sammensætning, men også et fald i udnyttelsen af input. Det gør det dog yderligere vigtigt, men også mere kompliceret, at ved en stigende indsats sker der også en ændring af prisen på indsatsen. Det er fordi billigere grovfoder erstattes af dyrere tilskudsfoder for at få en øget indsats (foderniveau). Derfor skal vi tænke i marginalbetragtninger Loven om det aftagende udbytte Når det drejer sig om mælkeproduktionen, gælder loven om det aftagende merudbytte også. Den betydeligste årsag er et fald i fordøjeligheden af især cellevægskulhydraterne (NDF) ved stigende foderniveau. Faldet i fordøjeligheden varierer meget fra forsøg til forsøg, men de fleste betydende fodervurderingssystemer i verden har virkningen af foderniveauet indbygget, selv om virkningen varierer fra model til model. Faldet i fordøjeligheden ved stigende foderniveau bliver større og større jo højere foderniveau, men fordøjeligheden falder også med højere andel af kraftfoder. Da kraftfodermængden også øger foderniveauet, vil virkningen af øget foderniveau ofte være konfunderet med virkningen af øget kraftfoder/grovfoderforhold. Heldigvis ser det ud til, at når foderoptagelsen bliver øget som følge af en genetisk udvikling mod køer med højere ydelsespotentiale, vil samme ration have samme fordøjelighed hos køer med anlæg for henholdsvis lav og høj foderoptagelse, når der fodres efter ædelyst dvs. at højt ydende køer har den samme fodereffektivitet som lavt ydende køer på et højere foderniveau. Forklaringen er ikke kendt, men kan skyldes en øget vomkapacitet. Fodereffektivitet ved stigende foderniveau Da der ikke er andre forhold der i væsentlig grad modvirker den faldende fordøjelighed ved stigende foderniveau, vil den aftagende udnyttelse af energien i foderet med stigende foderniveau, komme til udtryk i en kurvelineær sammenhæng mellem optaget energi og udnyttet energi, som vist i figur 1. Udnyttet energi er summen af koens samlede livsytringer (mælk, tilvækst, foster og vedligehold) omregnet til foderenheder. Som følge af, at grovfoderkvaliteten har betydning for faldet i fordøjeligheden ved stigende foderniveau, vil grovfoderkvaliteten også have stor betydning for fodereffektiviteten og dermed det optimale foderniveau X=Y Udnyttelsesfunktion ved 7300 kg EKM Foderenheder indtaget Figur 1 Foderenheder udnyttet ved stigende foderniveau. FE-udnyttet er summen af alle livsytringer
2 Mælkeydelse, kg EKM Marginal mælkeydelse, kg Ekm Mælkeproduktion og tilvækst Responset i mælkeproduktionen ved stigende foderniveau følger også et aftagende marginaludbytte. Det skyldes selvfølgelige den faldende energiudnyttelse, men det skyldes også, at en større og større andel af energien aflejres i kroppen (eller reducerer mobiliseringen). Men også her har grovfoderkvaliteten en stor betydning, idet en høj grovfoderkvalitet øger andelen af energi til mælkeproduktion, og selv om virkningen af dette falder med stigende kraftfoderandele, kan kraftfoder aldrig udligne virkningen af en god grovfoderkvalitet. Virkning af ydelseskapacitet Det er vist, at udslaget af at øge energiniveauet er højere ved køer med høj ydelseskapacitet end køer med lav ydelseskapacitet, og at køer med forskellig ydelsespotentiale har samme fodereffektivitet på samme ration, selv om de højtydende æder langt mere. På samme måde forventes den marginale ydelsesrespons for ekstra energi at være den samme hos højtydende og lavtydende køer, når køerne fodres med samme ration efter ædelyst. Det er baggrunden for, at de responsfunktioner der anvendes i Danmark for energi, er korrigeret for en stigning i foderoptagelseskapaciteten ved stigende ydelseskapacitet. Derfor får virkningen af øget foderniveau med forskellige ydelseskapaciteter et udseende som vist i figur kg EKM kg EKM kg EKM kg EKM Total FE i foderrationen 1,00 0,90 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Figur 2 Mælkeydelse og marginal mælkeydelse ved stigende foderniveau og forskellig ydelseskapacitet Figuren viser meget tydeligt den forskel der vil være i at øge foderniveauet et par foderenheder inden for samme ydelseskapacitet i modsætning til at øge ydelseskapaciteten svarende til de samme par foderenheder. En øgning af ydelseskapaciteten er hovedsagelig et managementløft. Man vil aldrig kunne følge den stiplede linje ved alene at øge kraftfodertildelingen. Foderoptagelseskapaciteten Foderoptagelseskapaciteten spiller en stor rolle når foderniveauet skal fastsættes, og den er i det danske system bestemt til at følge ydelseskapaciteten. Ved en rationsfylde over 0,35 udtrykker foderoptagelseskapaciteten den fysiske foderoptagelseskapacitet. Her er rationens samlede fylde som koen kan æde konstant. Det betyder, at når energiniveauet skal øges med et fodermiddel med lav fylde (tilskudsfoder) vil formindskelsen af grovfodermængden være lig forholdet mellem fyldefaktorerne, da den samlede fylde forbliver konstant. Anderledes ser det ud, hvis rationens fylde falder under 0,35. Da indtræder en fysiologisk regulering af foderoptagelseskapaciteten, der indebærer en reduktion, og rationens samlede fylde må derfor mindskes. Det gælder til en rationsfylde på 0,30, hvorefter modellen ikke længere har gyldighed. Optimering En økonomisk optimering af fodringen på en kvægbedrift spænder selvfølgelig over mange faktorer lige fra jordens beskaffenhed for grovfoderproduktion til fodringens betydning for sundheden i besætningen. Men en af de væsentligste er en optimering af foderniveauet i første del af laktationsperioden. Det er selvfølgelig en kompliceret affære som følge af alle de faktorer der har betydning for bl.a. ydelsesrespons på foderet, men derfor er der også udarbejdet en model til dette. Modellen forudsætter, at mængder og kvalitet af grovfoder er kendte, da der skal kunne fodres med grovfoder efter ædelyst.
3 Kvaliteten af grovfoderet skal være med en FK højere end 70 %. Fodringsprincipperne skal være strategifodring med kraftfoder eller fodring med fuldfoder. Den forventede varighed af prisrelationerne skal være mellem 3 og 6 måneder. Modellen kan ikke håndtere normfodring, men i tilfælde af normfodring er det stadig vigtigt at huske, at de biologiske sammenhænge om aftagende merudbytte stadig gælder. Det økonomisk optimale foderniveau Det økonomisk optimale foderniveau beregnes som det antal FE pr. ko dagligt, der maksimerer det økonomiske udbytte pr. ko. Det findes som det foderniveau, hvor det marginale økonomiske udbytte af produceret mælk og tilvækst er lig med de marginale omkostninger på foderforbrug (prisen for en ekstra FE). Som mælkepris anvendes den forventede afregning, inklusiv eventuel efterbetaling, omregnet til kr. pr. kg EKM. Prisen på tilvækst er kompliceret at bestemme sikkert, bl.a. fordi den er forskellig for køer, der udsættes og køer, der bliver i besætningen. I modellen for beregning af det økonomisk optimale foderniveau er tilvækstværdien sat til ca. 4 gange mælkeprisen. Prisen på en ekstra FE i rationen (marginalfoderenhedsprisen) Foderniveauet øges ved at øge andelen af kraftfoder. Koen vil dermed optage mindre grovfoder da den har en begrænset foderoptagelseskapacitet. Marginalfoderenhedsprisen er værdien af det ekstra tilskudsfoder minus værdien af den reducerede grovfodermængde, når det totale foderniveau øges netop én FE. I det hidtil anvendte foderoptagelsessystem antages foderoptagelseskapaciteten målt i fyldeenheder at blive gradvis mindre, når rationens samlede fylde pr. FE bliver mindre end 0,35. Det skyldes som tidligere nævnt, at foderoptagelsen gradvist skifter fra fysisk til fysiologisk regulering. Det har væsentlig betydning for substitutionsforholdet mellem kraftfoder og grovfoder. Marginalfoderenhedsprisen bliver derfor højere, når rationens fylde pr. FE bliver mindre end 0,35. Hvis eksempelvis grovfoderets fylde pr. FE er 0,50, tilskudsfoderets fylde pr. FE er 0,19 og grovfoderet koster 1,00 kr. pr. FE og tilskudsfoderet 1,50 kr. pr. FE, så kan prisen for en ekstra FE beregnes til 1,81 kr., når rationens fylde pr. FE er større end 0,35, mens prisen for en ekstra FE bliver 2,43 kr., når rationens samlede fylde er mindre end 0,35. Det skyldes, at nedgangen i grovfoderoptagelsen bliver større, da foderoptagelseskapaciteten bliver mindre og der skal derfor bruges en større mængde dyrt tilskudsfoder for at hæve foderniveauet med en FE. Mælk og tilvækst ved en ekstra FE Af mælkeproduktionsfunktionen fra Kristensen et al. (2003) kan udledes at den marginale ydelsesstigning ved en ekstra FE (EKM' FE ) afhænger af grovfoderets fordøjelighed i procent (FK), besætningens ydelseskapacitet (Y) udtrykt som korrigeret årsydelse i kg EKM og foderniveauet i FE pr. dag (FE R ): EKM' FE = (3,472-0,006 FK) (1,37-0,00005 Y) - 2 (0,1243-0,0007 FK) FE R (1,37-0,00005 Y) 2, Funktionen udtrykker, at marginalværdien falder med stigende foderniveau, men stiger med stigende ydelseskapacitet og fordøjelighed af grovfoderet. Marginaltilvæksten ved en ekstra FE afhænger af den marginale fodereffektivitet, den marginale ydelsesstigning samt energibehovet til mælk og tilvækst. Af en nyudviklet fodereffektivitetsfunktion beskrevet af Kristensen et al. (2003) fremgår, at den marginale fodereffektivitet ved en ekstra FE falder, når rationens fylde per FE øges og grovfoderets fordøjelighed falder. Besætningens ydelseskapacitet Besætningens ydelseskapacitet er en vigtig forudsætning for modellen. Tallet angives i kg EKM pr. årsko og udtrykker en blanding af miljø og genetik. Til at finde værdien for en givet besætning bruges forudgående ydelse korrigeret for fodring, sygdom og udskiftning i den pågældende periode. Eventuelt kan det være baseret på raske 3. kalvskøers ydelse 1 til 24 uger efter kælvning med korrektion for foderniveau. Ved at gange denne værdi med 250 fås en tilnærmet værdi for besætningens ydelseskapacitet pr. årsko. Det er vigtigt ikke at bruge besætningens målsætning, da modellen skal bruge værdien til at beskrive køernes respons på øget foderniveau.
4 Virkning af forskellige faktorer i modellen Modellen giver højere optimalt foderniveau når: marginaludbyttet stiger marginalfoderenhedsprisen falder Marginaludbyttet stiger når: Højere ydelseskapacitet Højere fordøjelighed af grovfoder Højere mælkepris Marginalfoderenhedsprisen falder når: Mere fyldende ædelystfoder (Pga. der skal bruges mindre tilskudsfoder) Lavere pris for tilskudsfoder Højere pris for grovfoder Højere ydelseskapacitet (foderoptagelseskapacitet) Virkningen af modellen Siden efteråret 2008, er mælkeprisen faldet dramatisk. Når mælkeprisen falder så drastisk, falder det økonomisk optimale foderniveau også, med mindre at andre faktorer ophæver virkningen af mælkeprisen. Det var ikke tilfældet på det tidspunkt, da foderkvaliteten jo var uændret, og tilskudsfoderprisen ikke faldt. Uden udsigt til hurtig bedring, var det derfor nødvendigt at ændre mængden af tilskudsfoder, hvis der stadig skulle fodres økonomisk optimalt. I tabel 1 er vist virkningen på optimalt foderniveau af et stort fald i mælkeprisen. Der er anvendt prisrelationer på foder, der gælder i efteråret Tabel 1. Optimalt foderniveau i første halvdel af laktationen, for en besætning med et ydelsespotentiale på kg EKM ved forskellige priser på mælk. Mælkeydelse og foderoptagelse er gennemsnit i de første 24 uger af laktationen Forudsætninger Høj mælkepris Lav mælkepris Lav mælke- og grovfoderpris Mælkepris, kr./kg EKM Kraftfoder, kr./ FE Grovfoder, kr./ FE Marginalfoderenhedspris, kr./ FE Optimalt foderniveau, FE/ko/dag Grovfoder, FE/dag Kraftfoder, FE/dag Daglig tilvækst, g/ ko Mælkeydelse, Kg EKM/dag 2,80 1,50 1,00 1,87 20,5 13,0 7, ,9 1,90 1,50 1,00 1,87 19,4 13,8 5, ,4 1,90 1,50 0,75 2,05 19,0 14,1 4, ,1 Den marginale foderenhedspris er som vist i tabel 1 1,87 kr. Et blik på kurverne for økonomisk optimal foderniveau ved to mælkepriser som er vist i figur 3 viser, at det optimale foderniveau er 1,1 foderenhed lavere med en mælkepris på 1,90 kr. pr. kg end ved en mælkepris på 2,80 kr., når grovfoderkvalitet og foderpriser ikke ændrer sig.
5 Figur 3. Forholdet mellem marginalfoderenhedsprisen og det økonomisk optimale foderniveau ved to forskellige mælkepriser. Kraftfodermængden er imidlertid 1,9 FE lavere og grovfoderoptagelsen 0,8 FE højere. Derfor giver køerne kun 0,5 kg EKM mindre pr. dag. Det økonomiske optimale foderniveau giver altså en besparelse og et reduceret indkøbsbehov på knap 2 kg kraftfoder pr. dag i første halvdel af laktationen. Hvis der på bedriften er et meget stort lager af grovfoder, som vanskeligt kan sælges til den reelle værdi, fordi der ikke er stor efterspørgsel og det samtidig er vanskeligt eller meget dyrt at skaffe likviditet, er der ikke meget, der gør en stor lagerbeholdning særlig økonomisk fordelagtig. Det betyder, at marginalprisen på grovfoderet skal reduceres med lagertab, øgede lagerudgifter og høje renter. Derfor er antagelse, at det ekstra grovfoder køerne æder ved reduceret kraftfoder, er meget billig. I sidste kolonne i tabel 1 er beregninger vist med en grovfoderpris på 75 øre. Marginalfoderenhedsprisen bliver nu 2,05 kr. og økonomisk optimalt foderniveau bliver 19,0 FE. Konsekvensen af både et prisfald i mælk, meget store lagerbeholdninger og høj rente er derfor at foderniveauet skal sænkes med 1,5 FE, mælkeydelsen falder 0,8 kg EKM, tilvæksten er næsten uændret mens kraftfoderbehovet reduceres med 2,6 FE pr. ko pr. dag ved køer i første del af laktationen. Betydning af fodring over optimalt foderniveau. Besætningens foderoptagelseskapacitet afhænger af ydelseskapaciteten. Derfor ændrer denne sig ikke ved et ændret foderniveau inden for pågældende ydelseskapacitet. I tabel 2 er vist betydningen af at ændre antal FE i forhold til det beregnede optimale foderniveau bestemt ud fra prisen på marginalfoderenhedsprisen og grovfoderkvaliteten. Virkningen vil være omtrent den samme, hvis der fastsættes en for høj ydelseskapacitet i forhold til besætningens reelle niveau. Tabel 2. Eksempel på fodersammensætning, konsekvens for ydelsen, indkøbsbehov og besparelse i indkøb af tilskudsfoder, ved at fravige optimalt foderniveau. Planlagt foderniveau, FE/dag *Optimalt foderniveau = 20 FE/dag 19 20* Grovfoder, FE/dag 14,3 13,7 13,1 12,5
6 Tilskudsfoder, FE/dag Mælkeydelse, kg EKM/dag Mælk foder, Kr./dag Indkøb, kr./dag Besparelse (Indkøb - tabt mælk) 4,7 34,0 43,45 7,05 1,25 6,3 34,6 42,60 9,45-7,9 35,0 41,85 11,85 1,65 9,5 35,4 40,50 14,25 3,30 Tabel 2 viser, at der sker en stor forskydning af kraftfoder/grovfoderforholdet, ved stigende foderniveau ved samme ydelseskapacitet. Det koster i eksemplet 2,10 kr. pr. ko pr. dag, at fodre efter 22 FE frem for de optimale 20 FE. I nederste linje er vist, at det daglige indkøbsbehov fratrukket mælketab ved lavere foderniveau er 3,30 kr. lavere ved optimalt foderniveau end ved 22 FE. Når der er yderligere gevinst ved at reducere foderniveauet under optimalt foderniveau, skyldes det, at der ikke er regnet med tilvækstværdi i tabel 2. Tabellen viser, at der ikke er store ydelsesmæssige konsekvenser af at ændre på foderniveauet, men gevinsten ligger i forskellen mellem dyrt kraftfoder og billigt grovfoder. Ud over de viste virkninger, vil en reduktion fra 22 til 20 Fe sandsynligvis også give et sundhedsmæssigt løft. Mulighed for tilpasning til et højere optimalt foderniveau Som nævnt skal man være forsigtig med at ændre foderniveau for kortvarige prisændringer. Det gælder især i de besætninger, hvor der fodres med TMR 1, fordi det der ikke er muligt at behandle de senlakterende køer separat. Køer i tidlig laktation vil øge mælkemængden hvis foderniveauet øges. De samme køer vil også forlænge mobiliseringsperioden ved reduceret foderniveau, og derved holde ydelsen bedre. De køer der er i senlaktationen bør fodres efter deres behov, og ønsket huld ved goldning. Det gælder uanset hvad det optimale foderniveau er. Sænkes foderniveauet i perioden, fordi de får en foderration der er tilpasset køer i tidlig laktation vil de reducere mælkemængden, og der vil ikke ske en tilsvarende stigning hvis energikoncentrationen igen stiger. De vil bare øge tilvæksten. Derfor må vi konkludere, at TMR 1 ikke er et hensigtsmæssigt foderprincip, når krisen kradser, og der skal optimeres på alle køer i besætningen. Men vi må ikke glemme, at de senlakterende køer får en for dyrt sammensat foderration i TMR 1, derfor vil det økonomiske tab ved ikke at kunne få disse køer op i mælk igen være begrænset. Det skyldes også, at de er lavtydende, og mange vil være relativt tæt på goldning. Betydningen for næste laktation vil være ubetydelig, hvis der ikke bliver meget magre eller fede køer. Det gør der ikke, ved de tilpasninger der normalt vil være tilfældet, men det viser selvfølgelig igen, at hvis der anvendes TMR 1 er der ikke reguleringsmuligheder. Forhold det er vigtigt at tage i betragtning Ved tilpasning til nye prisrelationer, er der mange forhold at tage i betragtning. Det er vigtigt at huske, at redskabet vi anvender til fastlæggelse af det økonomisk optimale foderniveau er et fremadrettet planlægningsredskab der bruger 3 6 mdr. horisont. Derfor skal det anvendes meget forsigtigt til akutte reguleringer. Kortvarige tilpasninger som f. eks. sæsondifferentiering kan være vanskelige, og bør overvejes nøje. Det er vigtigt, at fordelingen af foder mellem dyregrupperne også er optimeret Det er meget vigtigt, at have køerne placeret med den rigtige ydelseskapacitet, specielt når der fodres separat. Det er også vigtigt aldrig at reducere kraftfoderdelen kraftigt på en gang. Det skal altid ske gradvist, med omhyggelig observation af køernes reaktion på især mælkeydelsen. Grovfoder af den sædvanlige kvalitet skal være til stede i mængder der tillader øget forbrug, ellers bliver der jo en helt anden marginal grovfoderpris. Er det tungt fordøjeligt grovfoder der skal supplere, så reducerer eller fjerner det gevinsten. Køer der er mere end ca. 100 dage efter kælvning, reducerer ydelsen mere end køer i tidlig laktation, hvorfor reduktion af kraftfoder kan være vanskeligt, og reaktionen skal observeres tæt. Det kan gøre skrappe tilpasninger vanskeligere, hvis der fodres med samme fuldfoderration til alle køer (TMR 1).
7 Ved automatisk malkning, så kan der opretholdes en god malkefrekvens med helt ned til 3 kg kraftfoder pr. dag. Der skal muligvis påregnes lidt mere tid til at hente køer til malkning, men den tid kunne måske vise sig at give en høj timeløn. Fodring i andel halvdel af laktationen Fodringen i perioden efter strategiperioden tager udgangspunkt i den enkelte kos behov. I senlaktationen vil koen typisk reagere med reduceret mælkeydelse hvis energibehovet ikke opfyldes, og øget deponering hvis energibehovet overskrides. Det er derfor ikke relevant at lave en optimering baseret på den daglige produktion, men derimod en optimering rettet mod tilstand ved goldning og evt. produktionen i næste laktation. Ved fodring med én fuldfoderblanding (TMR 1), vil der derfor opstå det problem, at de senlakterende køer ikke kan friholdes for en regulering, hvis besætningen skal reguleres i kraftfoder/grovfoderandel. Derfor er det selvfølgelig her vigtigt at se ændringen i et lidt længere perspektiv, men man skal dog heller ikke overvurdere de negative konsekvenser. Økonomisk optimalt foderniveau i NorFor. I NorFor er der ikke en beregning af økonomisk optimalt foderniveau. NorFor tager hensyn til foderniveau i beregning af rationens foderværdi, men da det er en normbaseret model, optimerer den foderrationen økonomisk til det ydelsesniveau der indsættes. Det er der imidlertid planer om at gøre noget ved i efteråret Det skal ske ved at de gamle funktioner omregner det optimale foderniveau til et ydelsesniveau, som så kan indsættes som ydelsesinput mens foderoptagelseskapaciteten biholdes. Det skal så helst være en midlertidig genvej til et økonomisk optimalt foderniveau. Der er planlagt nye forskningsinitiativer, der skal fastlægge nye funktioner med henblik på NorFor, men finansieringen af dette kendes endnu ikke. Afslutning Økonomisk fodring, via økonomisk optimalt foderniveau, er ingen hindring for en høj ydelse. En høj grovfoderkvalitet og et højt pasnings- og sundhedsniveau, vil altid give en høj ydelse. Pointen er, at uanset hvilket niveau man ligger på, så er der på det niveau altid en aftagende udbytte af at øge tilskudsfodermængden, hvorfor der også er et økonomisk optimalt foderniveau. Der er ikke indregnet sundhedsværdi af at reducere tilskudsfodermængden, men det kan i mange besætninger være en væsentlig sidegevinst. Der er stadig, trods forbedrede fodertildelingsprincipper, mange løbedrejninger og subklinisk vomacidose nævnes også ofte som et problem. I en tid med lav mælkepris, og derfor grundlag for at reducere tilskudsfodermængden, bør der også kunne indregnes en væsentlig gevinst på sundhedssiden i mange besætninger. Referencer Kristensen, V. F., Ingvartsen, K. L., Forudsigelse af foderoptagelsen hos malkekøer og ungdyr. I: Hvelplund, T. og Nørgaard, P. (red.), Kvægets ernæring og fysiologi, bind 1, Næringsstofomsætning og fodervurdering. DJF rapport, Husdyr nr Kristensen, V. F., Weisbjerg, M. R., Børsting, C. F., Aaes, O., Nørgaard, P., Malkekoens energiforsyning og produktion. I: Strudsholm, F. og Sejrsen, K. (red.), Kvægets ernæring og fysiologi, bind 2, Fodring og produktion. DJF rapport, Husdyr nr Østergaard, S., Kristensen, T., Aaes, O., Kristensen, V. F., Jensen, M., Clausen, S., Planlægning af økonomisk optimal fodring af malkekøer. I: Strudsholm, F. og Sejrsen, K. (red.), Kvægets ernæring og fysiologi, bind 2, Fodring og produktion. DJF rapport, Husdyr nr Østergaard S., Model for økonomisk optimalt foderniveau udviklet i FE-systemet. I: Østergaard, S., Weisbjerg, M., Aaes, O., Friggins, N., Kristensen, T. Kristensen, A. R., Nielsen, L. R.& Bossen, D.., Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan. Intern rapport, DJF Husdyrbrug nr. 14. Side 7-12.
Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereFodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning
Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet
Læs mereProducer mælk til under 1 kr. kiloet
Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereSådan styrer du fodereffektiviteten i praksis
Sådan styrer du fodereffektiviteten i praksis Tema 7 Foderforsyning og fodereffektivitet på fremtidens kvægbrug Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 7\Ole Aaes.ppt Fodereffektiviteten
Læs mereFoderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereValg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion
KvægInfo nr.: 1480 Dato: 18-05-2005 Forfatter: Lisbeth Mogensen,Troels Kristensen Valg af tilskudsfoder til økologisk mælkeproduktion - Kvaliteten af grovfoder bestemmer det optimale niveau af tilskudsfoder,
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs mereUdredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på
Intern rapport Udredningsrapport om økonomisk foderoptimering i den enkelte besætning baseret på NorFor Plan Søren Østergaard, Martin Weisbjerg, Ole Aaes, Nic Friggens, Troels Kristensen, Anders Ringgaard
Læs mereVÆLG DE RIGTIGE RÅVARER
KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE
Læs mereKøers respons på gruppeskift
Køers respons på gruppeskift Lene Munksgaard, Martin R. Weisbjerg og Dorte Bossen* Inst. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet *AgroTech Sammendrag
Læs mereBrug mindre protein og spar miljøinvesteringer
Brug mindre protein og spar miljøinvesteringer Reduktion af protein til malkekøer Ole Aaes Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereMælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg
Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereFodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer
Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer Fodernormerne til malkekøer, kvier, tyre og stude samt ammekøer gældende i NorFor og DMS Dyreregistrering. Malkekøer Holstein,.00 kg EKM Energibehov,
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mere7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder
7 Bedriftens økonomi, produktivitet og ressourceforbrug ved forskellige strategier for selvforsyning med foder Lisbeth Mogensen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning 7.1 Introduktion Valg af
Læs mereFå prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Læs mereREDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE
KvægKongres 2016 Herning, 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ERFARINGER FRA PROJEKTET STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereFysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk
Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereSÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK
Vingsted 25. november 2015 Arne Munk SÅDAN SÆNKER DU PRODUKTIONSPRISEN MED 30 ØRE PER LITER MÆLK STØTTET AF mælkeafgiftsfonden PROGRAM Introduktion og kort om projektet Konsulent Arne Munk, SEGES Økologi
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2016/2017) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab 2 SEGES,
Læs merePROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1
PROJEKT: FREMTIDENS HELHEDSORIENTEREDE OG BALANCEREDE KVÆGPRODUKTION DEL 1 Deltagere Aarhus Universitet - Martin Riis Weisbjerg - Jørgen Eriksen - Søren Østergaard - Lene Munksgaard - Morten Kargo - Jesper
Læs mereNY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA
Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereType 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle
1 af 6 15-01-2018 09:46 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Miljø > Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for alle Kvæginfo - 2532 Type 2 korrektion for fosfor er interessant, men ikke for
Læs mereFokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereKom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol
Kom godtigang med DLBRNorForFoderkontrol 1 Kom godtigangmeddlbrnorforfoderkontrol Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderkontrol. Med DLBR NorFor Foderkontrol du det optimale
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau
Læs mereØkonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm
Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede
Læs mereSamlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer
Samlet data-opgørelse: Fedt i foderrationen hos økologiske malkekøer En opgørelse over foderrationernes indhold af fedtsyrer opgjort fra DMS data viser, at økologiske bedrifter generelt ligger på et lavere
Læs mereÉn fuldfoderblanding til alle kvier. Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech
Én fuldfoderblanding til alle kvier Af Malene Vesterager Laursen og Finn Strudsholm, AgroTech INDHOLD Én fuldfoderblanding til alle kvier... 3 Forskelligt næringsstofbehov... 3 Hvordan vokser kvierne på
Læs mereMålet om kg mælk i Danmark Hur får vi det att hande?
Sida 1 av 6 Et ambiøst, men ikke urealissk, mål i danske kvægbrugeres Strategi 2018 er en væsentlig sgning i ydelsen pr. ko. Det skal øge lønsomheden og sænke klimaog miljøpåvirkningen Landbrug & Fødevarer,
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereFEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereDansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg. Behov og normer
Behov og normer Behov og normer Der er nedsat en fælles nordisk normgruppe af forskere og rådgivere der skal fastsætte fælles normer og anbefalinger Energi Protein Mineraler og vitaminer Tyggetid Energibehov
Læs mereKødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg
Kødproduktion på bedrifter med slagtekalve/ungtyre og ammekvæg Betydning af foderniveau og udskiftning af køer for det økonomiske resultat i ammekoproduktionen V/ konsulent Marlene Trinderup, S:\Prodsyst\Kongres2003\Tema2MATOH.ppt
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereIndledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.
Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II
Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs merePrincipper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Læs mereNormtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019)
Normtal for mængde og sammensætning af fæces og urin samt udskillelse af N, P og K i fæces og urin hos kvæg (2018/2019) Peter Lund 1 & Ole Aaes 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, Peter.Lund@anis.au.dk
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereResultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.
KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på
Læs mereNettoudbytte og foderværdi
Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.
Læs mereKICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER
LMO, Søften 19. maj 2016 Arne Munk, SEGES Økologi KICK OFF MØDE FOR EKSTERNE KONSULENTER STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden DAGSORDEN 1. Velkomst og
Læs mereHvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen
Hvad gør vi på Havredalsgaardfor at styrke restbeløbet i det daglige V/Michael Jensen Historien bag bedriften 2000 Vi overtager Havredalsgaard Bygger ny stald til 135 køer 2006 Begynder at malke tre gange
Læs merenyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om
nyheder og information fra danish agro Februar 2013 læs om Generalforsamling og områdemøder 2013 Kan det betale sig at producere den sidste liter mælk? Nyhed! Danish Agro tilbyder nu melfoder Læg låg på
Læs mereDJF rapport. Malkekøernes foderudnyttelse. Danmarks JordbrugsForskning. Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug
Husdyrbrug nr. 58 Maj 2004 DJF rapport Malkekøernes foderudnyttelse Analyser af besætningsdata fra Studielandbrug Troels Kristensen & Anne-Sofie Kjærgaard Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereSidste nyt inden for fodring med majsensilage
Sidste nyt inden for fodring med majsensilage Fordøjelighed af cellevægge Udnyttelse af stivelse Anbefalet snitlængde Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Høj fordøjelighed af grovfoderet giver højere foderoptagelse
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og til en effektiv
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereProteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum
Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Læs mereFODRING OG FODERPRODUKTION
FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september
Læs mereNye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen
1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereProduktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem
Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereBilag 2 Fodring - mål
Bilag 2 Fodring - mål Praktikmål, husdyr: 2 Eleven kan efter instruktion forestå den praktiske fodring. 3 Eleven kan efter instruktion bedømme fodermidlernes kvalitet og sikre en formålstjenlig opbevaring.
Læs mereSådan fungerer den moderne malkeko indvendig
Sådan fungerer den moderne malkeko indvendig Forskningsleder Kristen Sejrsen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Den fortsatte fremgang i ydelsen er helt enestående. Den
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mere