Side 1 af 8 DISCIPLINÆRNÆVNET FOR STATSAUTORISEREDE OG REGISTREREDE REVISORERS KENDELSE AF 27. APRIL 2005 (SAG NR. 1-2004-R) K mod Registreret revisor R Ved skrivelse af 22. december 2003 indgav K klage over registreret revisor R. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at registreret revisor R blev meddelt beskikkelse som registreret revisor den 1981. Klagen angår spørgsmålet om indklagede ved udførelse af opgaver for klager har handlet i strid med god revisorskik. Sagens omstændigheder: I begyndelsen af februar 2003 erfarede klager, at butikken DUM i X-købing var til salg. Klager er uddannet slagter, hendes ægtefælle er uddannet mekaniker, og ingen af dem havde tidligere været selvstændig erhvervsdrivende. Butikkens indehaver anbefalede dem at rette henvendelse til hendes revisor, registreret revisor R, samt til hendes bankforbindelse, SNBank. Butikken var af sælgeren drevet under navnet A, der indeholdt en legetøjsafdeling, der blev solgt særskilt, og en afdeling for tøj delt i 2, nemlig en baby- og børnetøjsafdeling, kaldt DUM, og en mindre voksentøjs afdeling, kaldt BD. Klageren og hendes ægtefælle henvendte sig på indklagedes kontor, hvor de fik en kort orientering om forretningens hidtidige driftsform og herunder fik oplyst, at sælger på grund af sygdom siden 1. juli 2001 ikke havde deltaget 100 % i forretningens drift, og at forretningen i den periode var bestyret af faguddannet personale. Der blev orienteret om omsætningen i årene 2000, 2001 og 2002, som havde været faldende på grund af sælgers sygdomsfravær. Ved brev af 26. februar 2003 har indklagede under overskriften Vedrørende DUM meddelt klageren Som svar på Deres henvendelse angående ovennævnte virksomhed,
Side 2 af 8 at forretningens omsætning i de omhandlede år har andraget henholdsvis 1.769, 1.522 og 1.460 tkr. Endvidere oplystes i brevet huslejens størrelse og den årlige udgift til el, vand og varme. Indklagedes medarbejder, der er registreret revisor, udarbejdede herefter resultat-, balance- og likviditetsbudget for perioden 1. maj 2003 til 30. april 2004. Budgettet indeholder - udover de nævnte budgetter - budgetforudsætninger og revisorerklæring og er dateret 26. februar 2003. Af budgetforudsætningerne fremgår, at budgetterne er udarbejdet i samarbejde med klager, og at budgetterne er udarbejdet til brug for vurdering af indtjening og likviditetsudvikling i budgetperioden samt likviditetsbehov ved køb af forretningen. Af forudsætningerne for resultatbudgettet fremgår blandt andet, at klager har til hensigt at udelade voksentøj af sortimentet og i større grad lægge vægt på børnetøj. På baggrund heraf er omsætningen i perioden budgetteret til 1.700 tkr. og bruttoavancen til 38 %. Personaleomkostninger er budgetteret til 22 tkr. og øvrige omkostninger på i alt 308 tkr. er budgetteret på grundlag af oplysninger fra klager samt under behørig hensyntagen til det hidtidige omkostningsniveau. Endvidere er der budgetteret med afskrivning på inventar med 20 tkr. samt renteudgifter på 36 tkr., hvorefter resultatet for perioden viser et overskud på 262 tkr. Under aktiver er der som udgangspunkt 1. maj 2003 alene budgetteret med inventar på 100 tkr. og varelager på 425 tkr. Under passiver er der alene anført et anlægslån på 100 tkr. og en kassekredit på 425 tkr. Der er således ikke indskudt nogen egenkapitel. Indklagedes medarbejder udarbejdede efterfølgende et nyt budget for perioden 15. marts 2003 til 31. marts 2004. Budgetforudsætningerne er stort set uændret i forhold til det første budget, dog er inventar for 100 tkr. ændret til goodwill for 100 tkr. Resultatet for perioden er budgetteret til et overskud på 271 tkr. I balancen er indsat 100 tkr. i egenkapital og kassekreditten er nedsat tilsvarende. Nødvendige kreditter blev bevilget af sælgers pengeinstitut, og købekontrakt blev udarbejdet af sælgers advokat. Den 16. marts 2003 foretoges lageroptælling i forretningen, hvori deltog parternes repræsentanter, der for klagers vedkommende var en køkkenassistent og en smed. Lagerlisterne blev på foranledning af sælger sammentalt af en medarbejder fra banken, og listerne blev efterfølgende eftertalt og opgjort af sælgers og købers fælles revisor (indklagede) og fremsendt til banken. Varelageret for børnetøj udgjorde 447.234 kr. til udsalgspris inkl. moms og 178.893 kr. til beregnet kostpris ekskl. moms, mens øvrigt varelager havde en beregnet kostpris ekskl. moms på 69.564 kr., hvorpå
Side 3 af 8 der blev ydet 50 % rabat, således at klageren overtog varelageret for i alt 212.984 kr. Den 20. marts 2003 havde klager efter sine oplysninger et møde med en repræsentant fra sælgers tidligere hovedleverandør, der undrede sig over, at alle varer inden for børnetøj var opført til fuld pris, idet hovedparten af varerne var ukurante, og at der burde have været nedskrevet 100 tkr. som følge heraf. Den 21. marts 2003 gik sælger i betalingsstandsning. Det fremgår af sælgerens årsregnskab for 2001, der er påtegnet af indklagede, at varesalget vedrørende DUM s var 1.350.978 kr. og vedrørende BD var 175.669 kr. Det er af klageren oplyst og er ubestridt af indklagede, at varelageret pr. 31. december 2000, 2001 og 2002 var henholdsvis 686.542 kr., 353.958 kr. og 268.616 kr. SNBank A/S, X-købing afdeling, har ved skrivelse af 12. februar 2004 tilsendt indklagede et notat vedrørende bankens rolle ved klagerens overtagelse af den omhandlede forretning. Af notatet fremgår, at banken den 5. marts 2003 afholdt møde med klageren og hendes ægtefælle. Det hedder i notatet bl.a.: I det forelagte budgetmateriale fremgik det, at sælgers pris for inventar var 100.000,- kr. Det er vores opfattelse, at der på dette tidspunkt (05. marts 2003) ikke havde været ført forhandlinger med sælger, herunder hvordan købsprisen skulle sammensættes.. Vi aftalte, at MP skulle forhandle med sælger, med det udgangspunkt, at der skulle betales 100.000,- for goodwill (beliggenhedsgoodwill). Der kunne på denne måde opnås Vækstkaution på 66 % af 100.000,-, hvilket ville have betydning for fremskaffelse af finansiering og vilkårene for finansieringen. Klageren har anført følgende klagepunkter, hvor hun finder, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik: 1. Indklagede har undladt at påse eller rådgive om nødvendigheden af en branchekyndig vurdering af varelageret. 2. Indklagede har forud for købet undladt at orientere klager om forretningens katastrofale driftsresultater og efterfølgende nægtet at udlevere nøgletal omkring forretningens drift, realiseret bruttoavance m.v., med den begrundelse at disse tal ikke forefindes. 3. Indklagede har givet fejlagtig omsætningserklæring for 2001. 4. Indklagede har medvirket til at afgive urigtig erklæring over for
Side 4 af 8 Vækstfonden ved at omdøbe det, klager oprindeligt havde købt, nemlig inventar for 100.000 kr., til goodwill, for at opnå vækstkaution. 5. Indklagede har overbevist klager om, at det er en god ide at købe en falleret forretning ved at lave fuldstændig urealistiske budgetter i forhold til tidligere opnåede resultater. Indklagedes ægte fælle, og indklagedes revisor, har givet møde for nævnet. Ægtefællen har forklaret, at de var til møde med indklagede, før de var til møde på Erhvervskontoret. Hos revisoren talte de med B, som de ikke kendte i forvejen. Det var hende, der havde sagen. Hun spurgte, om de ville lave et budget. De fik forevist omsætningstallene. De fik ikke noget at vide om den daglige indtjening. Efterfølgende fik de budget af 26. februar 2003 fra revisor. Det blev ikke gennemgået. De havde ikke talt om bruttoavancen. De fik alene at vide, at bruttoavancen var 250 %. De fik at vide, at revisor ikke kendte regnskabet fra 2002. De havde talt om, at de ikke ville have voksentøjet. Sælger ringede til banken og foranledigede et møde der. Revisor deltog ikke i mødet i banken. Erhvervskontoret skulle involveres, for at man kunne få tilskud fra iværksætternetværket. Budgettet af 2. marts 2003 havde en anden periode. De købte voksentøjet alligevel. Der var et restlager af voksentøj, som de også skulle købe, fordi sælger skulle sælge alt. Sælger sagde, at det nye tøj skulle de betale fuld pris for. De drøftede ikke prisfastsættelsen. Budgettets tal er forkerte. De har aldrig fået tilbudt at have branchekyndige med. B sagde, at det ikke var nødvendigt, bare de havde nogen med. Derfor tog de deres naboer med, der er henholdsvis smed og køkkenassistent. Sælger havde haft et dårligt knæ, hvorfor hun ikke havde drevet forretningen optimalt. De fik ikke nogen forklaringer til budgetterne. De troede, at omsætningsstigningen var realistisk, når revisor havde sat tallene ind i budgettet. Der blev ikke talt om driften af forretningen. Det var banken, der stillede krav om, at Vækstfonden skulle involveres. Deres sædvanlige kontakt i Den Dansk Bank var bortrejst i 14 dage, derfor anviste sælger sin bankforbindelse. Advokaten fik de anvist af banken og sælger. B blev syg, og registreret revisor R ville klager ikke have som revisor. I juni 2003 skiftede de derfor revisor til registreret revisor C. Det fremgår af sagens oplysninger, at parterne er enige om, at der ikke er tale om en bruttoavance på 250 %, men at kalkulationsfaktoren i branchen normalt udgør 2,5 af indkøbsprisen ekskl. moms. Klageren har nærmere anført, at det er hendes opfattelse, at indklagede
Side 5 af 8 udelukkende har tilgodeset sælgers og sælgers pengeinstituts interesse i denne sag. Hun stiller sig endvidere uforstående overfor, at varelageret i budgettet pr. 31. december 2002 er opført til 425.000 kr., hvilket ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, når henses til udviklingen i varelagerstørrelsen i de tre seneste årsafslutninger. Hun har vedrørende de enkelte klagepunkter bl.a. bemærket følgende: 1. Den af indklagede ansatte revisor oplyste på klagerens forespørgsel, at det var unødvendigt at have repræsentation at branchesagkyndige ved varelageroptællingen. 2. Indklagede havde været revisor for sælgeren i flere år, og han var med hende, da hun gik i betalingsstandsning den 21. marts 2003. Han må derfor have kendt hendes og forretningens økonomiske situation. Klager har via vækstfonden har modtaget de oplysninger, som indklagede postulerer ikke eksisterer. 3. Indklagede har i skrivelse af 26. marts 2003 vedrørende DUM attesteret, at omsætningen for 2001 var 1.522.000 kr., mens den realiserede omsætning vedrørende DUM ifølge regnskabet for 2001 var 1.350.978 kr. 4. Klageren opnår, ved at købesummen på 100.000 kr. ikke er for inventar, men for goodwill, dårligere afskrivningsmuligheder, hvilket klager ikke var orienteret om. Det kan alene glæde pengeinstituttet. 5. Klageren har vedrørende dette punkt anført, at forretningen i 2001 havde en omsætning på 1.350.978 kr., og klager har mundtlig fået oplyst, at 2002 var endnu lavere, så den attesterede omsætning for 2002 på 1.460.530 kr. må som følge heraf også være urigtig. Med udgangspunkt i realiseret bruttoavance 2001 kan resultatet opgøres således: Bruttoavance 204.963 kr. Omkostning ekskl. løn anslået til 50 % af butikkens drift 227.890 kr. Resultat før løn til personale, renter og afskrivninger -22.927 kr. Dette beløb ansætter indklagede i første driftsår med en forventet kolossal vækst allerede fra dag 1 til at udgøre 318.000 kr. Det er derfor åbenlyst, at budgetterne var fuldstændig urealistiske.
Side 6 af 8 Indklagede har oplyst, at det i revisionsfirmaet, da det blev aktuelt, at forretningen skulle sælges, af hensyn til mulige konflikter besluttedes at opdele arbejdet således, at en medarbejder, der er registreret revisor, skulle tage sig af interesserede købere, og indklagede skulle betjene sælger. Der henvendte sig 7 interesserede købere, og 3 af dem fik udarbejdet budgetter. Klagers budgetter blev udarbejdet af indklagedes medarbejder i samarbejde med klager, idet det ikke var muligt at udarbejde disse uden klagers medvirken ved beskrivelse af og fastlæggelse af budgetforudsætningerne, som er individuelle, alt efter hvordan vedkommende har planlagt at drive forretningen. Prisen for forretningen var fastsat af sælger uden fastsættelse af salgssummens fordeling. Indklagedes medarbejder orienterede forinden købekontraktens underskrivelse klager om muligheden for at have branchekyndige repræsentanter til stede ved lageroptællingen, men køber ønskede ikke at benytte sig heraf. I stedet mødte hver af parterne med hver sine repræsentanter, som for købers vedkommende var en køkkenassistent og en smed. Indklagede oplyser, at hovedleverandørens repræsentant, der efterfølgende vurderede varelageret, bestrider klagers beskrivelse af hændelsesforløbet. De af klager anførte klagepunkter kommenterer indklagede således: Ad 1. Indklagedes medarbejder har orienteret om denne mulighed. Ad 2. Orientering om forretningens drift er sket med ligelydende breve til alle interesserede købere. Forretningen bestod under sælgers ejerskab af 2 afdelinger, en afdeling med tøj og en afdeling med legetøj. Legetøjsafdelingen blev afhændet samtidig og drives selvstændigt af en tidligere medarbejder. Det skal understreges, at de af klager efterspurgte tal ikke forefindes, idet sælger ikke har haft en opdeling af omkostningerne på hver afdeling. Ad 3. Omsætningserklæringen for 2001 korrekt og fremkommer således: DUM: 1.350.978 BD: 175.669 Ialt: 1.526.647 Ad 4. Som redegjort blev pris og fordeling af salgssum aftalt mellem parterne efter møde i SNBank, som indklagede ikke deltog i. Ad 5. Omsætningserklæringen for 2002 er korrekt og fremkommer således: DUM: 1.230.694
Side 7 af 8 BD: 227.017 Varesalg uden avance: 2.819 Ialt: 1.460.530 Disciplinærnævnet udtaler: Det bemærkes, at uanset at indklagedes medarbejder, der også var registreret revisor, varetog kontakten med klageren, har indklagede selv underskrevet de i sagen foreliggende budgetter, ligesom han har underskrevet skrivelsen af 26. februar 2003 om de realiserede årsomsætninger, hvorfor sagen med rette har kunnet rettes mod ham. Vedrørende klagepunkt 1: Det må lægges til grund, at klageren rettede henvendelse til indklagede vedrørende køb af DUM, og at indklagede påtog sig at udarbejde budgetter for klageren. Det følger heraf, at indklagede tillige accessorisk har påtaget sig at rådgive klageren. Det må lægges til grund, at der ikke har medvirket en branchekyndig ved fastsættelsen af værdien for varelageret. Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt klageren af indklagedes ansatte revisor var blevet opfordret til at antage branchekyndig hjælp. Nævnet finder, at når en revisor påtager sig at rådgive en ukyndig om køb af en virksomhed, må der samtidig påhvile revisor en skærpet pligt til at drage omsorg for, at klienten rådgives om, hvorledes aktiverne værdiansættes på forsvarlig måde. Da indklagede ikke kan dokumentere, at klageren er behørigt vejledt om værdiansættelsen af varelageret, findes indklagede på dette punkt at have tilsidesat god revisorskik, jf. 4 a, stk. 2, i lov om registrerede revisorer, jf. 30, stk. 4, i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer. Det bemærkes, at da rådgivningen knytter sig accessorisk til budgetterne og de deri indeholdte revisorerklæringer, er forholdet omfattet af 1, stk. 2, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Vedrørende klagepunkt 3: I årsregnskabet for 2001 for A, der er påtegnet af indklagede, er varesalget vedrørende DU M s opgjort til 1.350.978 kr. og vedrørende BD til 175.669 kr. I sin skrivelse af 26. februar 2003 til klageren vedrørende UM har indklagede under henvisning til ovennævnte virksomhed oplyst, at den realiserede omsætning i 2001 var 1.522 tkr. Det er ikke i skrivelsen oplyst, at omsætningen på 1.522 tkr. også omfattede omsætningen i BD. Da oplysningen i den pågældende skrivelse herefter er urigtig, findes indklagede også på dette punkt at have tilsidesat god revisorskik, jf. 4 a, stk. 2, i lov om registrerede revisorer, jf. 20, stk. 4, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Det bemærkes, at skrivelsen må anses for en erklæring i den forstand, dette
Side 8 af 8 udtryk anvendes i 1, stk. 2, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Vedrørende klagepunkt 4: Af notatet fra SBBank vedrørende mødet den 5. marts 2003 med klageren fremgår, at købsprisens sammensætning ikke var diskuteret mellem køber og sælger, og at banken foreslog, at købesummen af hensyn til finansieringen skulle fastsættes for beliggenhedsgoodwill. Mod dette findes det ikke af klageren godtgjort, at indklagede har medvirket til at afgive urigtig erklæring over for Vækstfonden. Indklagede frifindes derfor på dette punkt. Vedrørende klagepunkt 2 og 5: Det må, som anført under klagepunkt 2, lægges til grund, at klageren rettede henvendelse til indklagede vedrørende køb af DUM, og at indklagede påtog sig at udarbejde budgetter for klageren. I forbindelse hermed har indklagede tillige accessorisk påtaget sig at rådgive klageren. Det må efter det i sagen fremkomne lægges til grund, at indklagede ikke på forhånd har underrettet klageren om sælgerens og forretningens økonomiske tilstand, og at de opstillede budgetter var helt urealistiske. Indklagede findes herefter tillige på disse punkter at have tilsidesat god revisorskik, jf. 4 a, stk. 2, i lov om registrerede revisorer, jf. 30, stk. 4, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Det bemærkes, at af de grunde, der er anført under klagepunkt 1, er også disse forhold omfattet af 1, stk. 2, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. I medfør af 20, stk. 1, i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer pålægges indklagede en bøde, der henset til forholdets grovhed passende kan fastsættes til 40.000 kr. Thi bestemmes: Indklagede, registreret revisor R, pålægges en bøde på 40.000 kr. Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 21, 2100 København Ø - Tlf. 35291087 - Telefontid mandag fredag kl. 10-12 Cookie