for naturprojekt i ALLING ÅDAL

Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for naturprojekt i ALLING ÅDAL Juli 2009

Dette materiale består af Et udkast til kommuneplantillæg for naturprojekt ved Alling å for områder i o Randers kommune: Sønderhald Kommuneplan 2004-16 o Norddjurs kommune: Sønderhald Kommuneplan 2004-16 o Syddjurs kommune: Rosenholm Kommuneplan 2001-12 o Favrskov kommune: Kommuneplan 2009 (forslag) En miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer En VVM redegørelse for de miljømæssige påvirkninger, inklusiv en vurdering efter Natura2000 reglerne (Bekg om administration af Internationale beskyttelsesområder) Et udkast til VVM tilladelse Udgivet juli 2009 af: Miljøcenter Århus Lyseng Alle 1 8270 Højbjerg Telefon 72 54 05 00 ISBN: 978-87-92227-05-8 Sideantal: 77 Oplag: Netudgave, udskrives efter behov Kort: Grundmateriale: KMS Copyright e-mail: post@aar.mim.dk www.blst.dk

DEL 1: Forslag til Kommuneplantillæg for naturprojekt i ALLING ÅDAL udarbejdet af Miljøcenter Århus Juli 2009

Vådområde Alling Ådal Kommuneplantillæg Udkast 22. juni 2009 1

BAGGRUND OG FORMÅL Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland ønsker at gennemføre et naturgenopretningsprojekt på en 14,4 km lang strækning langs Alling Å, som omfatter arealer i 4 kommuner. Projektområdet udgør 765 hektar, og har som hovedformål at mindske udledningen af nitrat og øvrige kvælstoffer i åen og videre ud i Grund Fjord og Randers Fjord. Endvidere har projektet som formål at øge naturkvaliteten i ådalen og forbedre de rekreative muligheder. Projektet er et vådområdeprojekt, der bidrager til opfyldelse af de opsatte mål i Vandmiljøplan II om reduktion af kvælstofudledning til de danske farvande. I 2002-03 er der udarbejdet en teknisk og biologisk forundersøgelse, hvori der er skitseret en række scenarier for konsekvenserne af etableringen af et vådområde mht. landbrugsdrift, naturtilstand og kvælstoftilførsel. I samme periode er der gennemført en ejendomsmæssig forundersøgelse, med det formål at klarlægge de berørte lodsejeres holdning og interesser ifht. projektet. Undersøgelsen har vist en positiv holdning fra lodsejernes side til at gå videre med projektet. Projektet kunne dog ikke finansieres på daværende tidspunkt og blev derfor henlagt. den naturlige hydrologi i området gennem sløjfning af dræn og grøfter langs åen og nedbringelse af grødeskæring til et absolut minimum. Disse ændringer forventes at ville medføre en vandstandsstigning, der kræver ændringer af landbrugsdriften på de omgivende arealer. Ændringerne er af en sådan karakter, at projektet vurderes at være omfattet af planlovens regler om VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) jvfr. VVMbekendtgørelsen. Der har været gennemført en idefase, hvor der er kommet forslag til emner der burde belyses og alternative forslag. På baggrund af det materiale er der udarbejdet en VVM-redegørelse, hvor projektet er nærmere beskrevet og vurderet. På baggrund af VVMredegørelsen er der foretaget en del ændringer i forhold til det anmeldte anlæg. Der er i redegørelsen belyst flere scenarier og efter en afvejning af de miljømæssige konsekvenser og de økonomiske muligheder, har bygherren valgt at arbejde videre med scenarie 3, hvor Alling å vest for Clausholm genslynges og der opretholdes en mulighed for forsat at skære grøde på den østlige del af Alling å. Derved opnås både et mere naturligt forløb af den vestlige del og at de følsomme ekstremrig kær i den centrale del af området kan bevares. Ændringerne betyder ikke en væsentlig forringelse af reduktionen af belastningen med næringsstoffer. Scenarie 3 er valgt, da det; 1. Imødekommer ønsker fra idefasen om forbedringer i hovedvandløbet, Alling Å 2. Genskaber det oprindeligt trace (= sogne- og kommunegrænse) midt i ådalen. 3. Mindsker påvirkningen af nogle højtliggende landbrugsarealer i den nordvestlige del 4. Letter bekæmpelsen af bestanden af signalkrebs på den pågældende strækning. I forbindelse med kommunalreformen er ansvaret for projektet overgået fra Århus Amt til Skov og Naturstyrelsen, som har rejst midler til realiseringen. Projektet indebærer en genskabelse af Afgrænsningen af det potentielle vådområde i Alling ådal. 2

Konklusionerne fra VVMredegørelsen ligger til grund for dette kommuneplantillæg, der redegør for projektets forhold til gældende planer og udsteder retningslinjer, der muliggør projektets tilvejebringelse. Kommuneplantillægget og VVMredegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller ved anlæg, som kræver planlægning i mere end to kommuner. I dette projekt er det således Miljøcentret, der er VVMmyndighed og udarbejder kommuneplantillæg. VVM VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Formålet med en VVM-redegørelse er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Miljøcenter Århus har afgjort, at projektet er omfattet af VVM-pligt efter Bekendtgørelse 1335 af 6. december 2006 med baggrund i følgende forhold: - Bilag 1, nr. 26: naturgenopretningsprojekter, der indebærer jordomlægning af mere end 75 landbrugsejendomme, hvor der sker en væsentlig ændring af det fysiske miljø. - Bilag 2, nr. 1a: projekter vedrørende sammenlægninger inden for landbrug, skovbrug og akvakultur. - Bilag 2, nr. 11f: anlæg af vandveje og kanalbygning udenfor søterritoriet samt regulering af vandløb. Projekter, der er VVM-pligtige, kan ikke realiseres, før der er udarbejdet retningslinjer for dem i kommuneplanen. Der har i perioden frem til den 19. december 2007 været gennemført en offentlig idéfase, hvor offentligheden har bidraget med en række emner, der bør undersøges inden projektet realiseres. På baggrund af Miljøcenterets gennemgang af projektet, kommentarer fra kommunerne og kommentarerne fra idéfasen, er Skov- og Naturstyrelsen blevet anmodet om at redegøre for de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med projektet. Skov- og Naturstyrelsen har fået konsulentfirmaet Alectia til at udarbejde en redegørelse for de samlede miljømæssige konsekvenser. Redegørelsen indeholder også vurderinger i forhold til et nærliggende Natura2000 område, og af forholdet til særligt beskyttede (bilag IV) arter. På baggrund af VVMredegørelsen er der foretaget en del ændringer i forhold til det anmeldte anlæg. Der er i redegørelsen belyst flere scenarier og efter en afvejning af de miljømæssige konsekvenser og de økonomiske muligheder, har bygherren valgt at arbejde videre med scenarie 3, hvor Alling å vest for Clausholm genslynges og der opretholdes en mulighed for forsat at skære grøde på den østlige del af Alling å. Derved opnås både et mere naturligt forløb af den vestlige del og at de følsomme ekstremrig kær i den centrale del af området kan bevares. Ændringerne betyder ikke en væsentlig forringelse af reduktionen af belastningen med næringsstoffer. Scenarie 3 er valgt, da det; 5. Imødekommer ønsker fra idefasen om forbedringer i hovedvandløbet, Alling Å 6. Genskaber det oprindeligt trace (= sogne- og kommunegrænse) midt i ådalen. 7. Mindsker påvirkningen af nogle højtliggende landbrugsarealer i den nordvestlige del 8. Letter bekæmpelsen af bestanden af signalkrebs på den pågældende strækning. Miljøcenter Århus har gennemgået redegørelsen og finder at den udgør et kvalificeret grundlag for at kunne vurdere, om naturprojektet påvirker miljøet væsentligt. Det er Miljøcenter Århus vurdering, at der ikke er så væsentlige miljømæssige påvirkninger ved naturprojektet, at det ikke bør gennemføres. Der er derfor udarbejdet et udkast til VVM tilladelse (bilag X) og til kommuneplantillæg. Den offentlige debat og det offentlige møde skal medvirke til at afklare, om ovenstående er en korrekt vurdering. Kommuneplantillæg, udkast til VVM tilladelse og VVM redegørelsen kan ses hos Miljøcenter Århus og på http://www.blst.dk/annoncer Materialet består af: Et udkast til kommuneplantillæg En miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer En VVM redegørelse der belyser de miljømæssige konsekvenser Et udkast til VVM tilladelse 3

OFFENTLIG FREMLÆGGELSE Forslag til VVM redegørelse, miljøvurderingen efter lov om miljøvurdering af planer og programmer samt kommuneplantillægget er offentligt fremlagt i 8 uger fra den 07.07.2009 til den 08.09.2009. Materialet annonceres i lokalaviserne i uge 28. Der vil blive afholdt et offentligt møde d. 12. august kl. 19:00 i Voldum-hallens multirum. På mødet vil Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland vil gennemgå projektet og miljøvurderingen. Derefter vil Miljøcenter Århus vil fortælle om procedurerne omkring godkendelse, og der vil blive lejlighed til at stille spørgsmål og komme med foreløbige kommentarer. Kommentarer, der skal indgå i den videre planlægning, vil vi gerne have skriftligt. Hvis du mener at forslaget bør ændres eller i øvrigt har bemærkninger til forslaget, kan disse sendes til Miljøcenter Århus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg, med angivelse af journalnummer AAR-409-00014 eller med e-mail til post@aar.mim.dk. Indsigelser og bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg og VVM redegørelsen skal være Miljøcenter Århus i hænde senest den 08.09.2009 for at indgå i den endelige vurdering af om naturprojektet kan gennemføres efter VVM reglerne. Miljøcenter Århus vil på baggrund af kommentarerne udarbejde en sammenfatning og et forslag til afgørelse. Dette materiale sendes til høring i de berørte kommuner, forud for udstedelsen af et endeligt kommuneplantillæg. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Projektet omfatter et 765 hektar stort område langs Alling Å og tilstødende vandløb på en strækning fra Gl. Ølsvadbro nord for Trustrup til Ny Rævebro ved Vester Alling. Planområdet udgøres i dag i overvejende grad af dyrkede landbrugsarealer (509 ha) og naturområder (245 ha). Området er meget varieret, der er stor forskel på, hvor meget de enkelte strækninger er reguleret og plejet. Siden 1876 er der sket dræning og afvanding af de våde enge langs åen. Midt i 1950 erne blev det første pumpelag anlagt, og i dag findes der 3 private pumpelag inden for området, som opretholder et dyrket areal på ca. 120 hektar. Projektet indebærer følgende ændringer inden for planområdet: - Afbrydelse af dræn og grøfter i ådalen langs hele projektets udstrækning. - Nedlæggelse af de 3 pumpelag inden for området. - Ophør af grødeskæring på strækningerne Ølsvadbro- Nybro og Sjellebro-Ny Rævebro. På strækningen Nybro-Sjellebro foretages en tillempet grødeskæring med slåning af en varierende strømrende. - Omdriftsarealer der bliver våde omlægges til permanent græs, målet er at de skal afgræsses af dyr fra de omgivende bedrifter. - Alle arealer indenfor planområdets afgrænsning omfattes af vådområdedeklaration med forbud mod gødskning og brug af kemiske sprøjtemidler. - Der etableres afværgeforanstaltninger som følge af forhøjet vandstand, der skal sikre de omkringliggende bebyggelser mod oversvømmelse. Afværgeforanstaltningerne vil primært bestå af mindre dræn, pumpebrønde og lignende. - Omlægning af Alling å vest for Clausholm, så det oprindelige forløb midt i ådalen genskabes FORSLAG TIL: KOMMUNE- PLANTILLÆG til Randers: Sønderhald Kommuneplan 2004-16 til Norddjurs: Sønderhald Kommuneplan 2004-16 til Syddjurs: Rosenholm Kommuneplan 2001-12 til Favrskov: Kommuneplan 2009 (forslag) Retningslinjer Med udstedelsen af kommuneplantillæg tilføjes følgende retningslinje til kommuneplanerne for projektet Vådområde Alling Å jvfr. planlovens 11g: A Afgrænsning af planområdet Der kan etableres Vandmiljøplan II og III vådområder ved Allling å inden for det område, som fremgår af kortbilaget. 4

Afgrænsningen af det potentielle vådområde i Alling ådal. B Naturprojekt Alling å Der kan gennemføres et naturprojekt på strækningen langs Alling å inden for rammerne af VVM redegørelsens scenarie 3 og vilkårene i VVM tilladelsen. Inden udstedelsen af det endelige kommuneplantillæg ophæves Århus amt s regionplan 3.12 for projektområdet, således at det er muligt at udstede de ændrede retningslinjer (ændret afgrænsning af vådområdet). FORHOLDET TIL ANDEN PLANLÆGNING Natura 2000 Projekter på lave arealer kan potentielt påvirke både Natura2000 områder og særligt beskyttede arter (bilag IV). Planområdet er ikke omfattet af Natura 2000 beskyttelse, men Randers fjord, som er vandløbenes slutrecipient er udpeget som såvel habitatområde som internationalt fuglebeskyttelsesområde. Emnet er derfor behandlet i VVMredegørelsen, som konkluderer, at projektet ikke vurderes at ville forringe forholdene i Randers Fjord, men derimod begrænse udledningen af kvælstof. Da Alling Å via Grund Fjord bidrager med forholdsvis mere kvælstof pr. liter vand (7,9mg) end de øvrige tilløb til Randers Fjord, vurderes gevinsten ved at etablere et vådområde her at være betydelig i forhold til opfyldelse af målsætningerne for fjorden. VVM-redegørelsen indeholder omhandleren dybtgående analyse af områdets flora og fauna, men det vurderes, at der i området kan findes arter, som er omfattet af EU's habitatsdirektivs artikel 12, herunder Bilag IV arter. Disse arter har medlemslandene en forpligtelse til at indføre en streng beskyttelse af såvel indenfor som udenfor de udpegede habitatområder. Der er observeret odder, flodkrebs og flagermus inden for området samt fuglearter, som er omfattet af EU's fuglebeskyttelsesdirektiv. Der er i projektet taget hensyn til arterne og det vurderes at der ikke vil ske en negativ påvirkning. Statslige vand- og naturplaner Der gennemføres i øjeblikket en omfattende planlægning i de statslige miljøcentre, der tager udgangspunkt i lov om miljømål. Det drejer sig del om nye vandplaner, der skal udgøre det fremtidige grundlag for samfundets forvaltning af alle vandområder. Herudover drejer det sig om nye naturplaner, der skal udgøre grundlaget for forvaltningen af Natura2000 områder og strengt beskyttede dyre- og plantearter. Vand- og Naturplanerne forventes klar omkring årsskiftet 2009/10. Når planerne foreligger skal kommuneplaner og kommuneplantillæg være i overensstemmelse med disse. De nye planer indeholder bl.a. mål for vandkvaliteten og for tilstanden i særligt beskyttede naturområder. Miljøcenter Århus har ved udarbejdelsen af dette kommuneplantillæg søgt at tage højde for indholdet i de statslige Vand- og Naturplaner. Det kan dog ikke afvises, at der efterfølgende kan vise sig at være mindre uoverensstemmelser mellem den aktuelle VVM-redegørelse og de planlægningsmål og retningslinjer, som bliver slutresultatet af den igangværende planlægning. I det omfang sådanne uoverensstemmelser har mere end formel karakter, må der tages stilling til mulige justeringer af de planlægningsmæssige forhold omkring Alling Å. Kystnærhedszonen Området ligger uden for planlovens kystnærhedszone på 3 km. Regionplan 2005 for Århus Amt Regionplan 2005 har med kommunalreformen fået retsvirkning som landsplandirektiv indtil kommunerne har vedtaget nye kommune- 5

planer, der erstatter regionplanens retningslinjer. Planlægning efter planloven må ikke være i modstrid med landsplandirektiverne. En del af retningslinjerne ophæves i forbindelse med regionernes råstofplaner, andre i forbindelse med statens vandplaner og resten kan kommunerne søge ophævet i forbindelse med at der laves ny kommunal planlægning. Miljøministeriet overtager i forbindelse med VVM, kommunalbestyrelsernes kompetence og i det følgende gennemgås en række Regionplanretningslinjer, der berører planen, og som enten søges ophævet for at planlægningen kan gennemføres, eller som opretholdes. Området er omfattet af nedenstående regionplanretningslinjer: - 2.1 Jordbrug - 2.4 Naturområder og mulige naturområder - 2.5 Naturkvalitet - 2.6 Kvælstoffølsomme naturområder - 2.9 Særlige landskabelige interesser - 2.10 Geologiske interesser - 2.13 Beskyttelse af bevaringsværdige kulturmiljøer - 3.8 Vandløb - 3.12 Vandmiljøplan II og III vådområder Retningslinje 2.1 Jordbrug og Retningslinje 2.4 Naturområder og mulige naturområder Naturområder og mulige naturområder fremgår af [Regionplanens] kortbilag 2. I naturområderne og de mulige naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres, jf. retningslinje 2.5 Naturkvalitet. Stk. 2. Dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs. Amtsrådets prioritering af arealerne fremgår af kortbilag 7 og af naturkvalitetsplanen. Amtsrådets indsats for at bevare og øge naturindholdet gennem ekstensivering af landbrugsdriften vil i videst muligt omfang blive kombineret med nationale og internationale natur- og miljøstøtteordninger. Stk. 3. Inddragelse af arealer i naturområderne og de mulige naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord udpeget som muligt naturområde på et senere tidspunkt udgår af omdrift. En del af området er udlagt som naturområde og mulige naturområder. Naturprojektet ved Alling å bidrager til at opfylde målene om mere natur samt regionplanens retningslinjer for ny natur. Hensynet til landbruget imødekommes ved at prioritere dannelse af nye naturområder højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Her er der primært tale om lave, fugtige ådale, engarealer samt kunstigt inddæmmede områder. Projektet vurderes derfor at være i overensstemmelse med retningslinjen. Århus amt har gennemført en naturkvalitetsplanlægning og lavet retningslinjer for administrationen. Miljøcenter Århus vurderer at projektet er i overensstemmelse med Regionplanretningslinjerne. Retningslinje 2.5 Naturkvalitet Målsætninger for naturområder fremgår af [Regionplanens] kortbilag 7. Heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, skal bevares. Naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Amtsrådets kanalisering af relevante støttemidler sker i overensstemmelse med de målsætninger, som de enkelte arealer har. Tilstanden i naturområder og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, må ikke ændres. Amtsrådet vil dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering være indstillet på at tillade ændring af et naturområdes nuværende tilstand. A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. Amtsrådet vil søge at kanalisere stats- og EU-midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen. B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. Amtsrådet vil søge at kanalisere stats- og EU-midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen. C-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. Amtsrådet vil kun i forbindelse med samlede naturgenopretningsprojekter kanalisere midler til disse områder. 6

Der er flere a målsatte arealer (rigkær) inden for projektområdet og der er taget væsentlige hensyn for at sikre dem. Det kan ikke udelukkes, at der sker en mindre ændring i retning af mere våde arealer, men området er også udlagt til vådområde. fattigkær, lobeliesøer, heder, artsrige overdrev, artsrige rigkær m.fl. For øvrige kvælstoffølsomme områder (øvrige overdrev, enge, moser, øvrige rigkær m.m.) skal kvælstoftilførslen søges begrænset mest muligt. Miljøcenter Århus vurderer at projektet er i overensstemmelse med Regionplanretningslinjen og Århus amts praksis. Projektet har som hovedformål at begrænse næringsstoftilførslen til vandløbene i og omkring området, og vurderes at understøtte retningslinjen. Retningslinje 2.6 Kvælstoffølsomme naturområder Kvælstoftilførslen til kvælstoffølsomme naturområder, som er Aeller B-målsatte områder, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, skal generelt søges begrænset mest muligt. Områderne fremgår af kortbilag 7. Stk. 2. Kvælstoftilførslen fra lokale kilder skal begrænses mest muligt. Aktiviteter må som udgangspunkt ikke medføre forøget kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme naturområder, som er A- eller B-målsatte, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, hvor tålegrænsen er overskredet, som f. eks. Højmoser, Retningslinje 3.8 Vandløb Målsætningerne for de enkelte vandløb fremgår af kortbilag 5. Spildevandsudledning, vandindvinding til andre formål end drikkevandsforsyning, vandløbsvedligeholdelse og indgreb i vandløbets fysiske forhold må kun ske på en måde, som ikke hindrer opfyldelse af målsætningen for det pågældende vandløb: A. Skærpet målsætning Nye spildevandsudledninger tillades normalt ikke. Eksisterende udledninger skal søges reduceret mest muligt og må normalt ikke påvirke vandkvaliteten. Rørlægning af vandløbet tillades ikke. Indvinding af vand direkte fra 7 vandløbet tillades ikke. Vedligeholdelse skal begrænses mest muligt. B. Generel målsætning Spildevandsudledninger må højst medføre en svag påvirkning af det naturlige plante- og dyreliv. Rørlægning tillades kun i ganske særlige tilfælde. Indvinding af vand direkte fra vandløbet kan normalt ikke tillades, ligesom eksisterende tilladelser til indvinding normalt ikke forlænges. Dette gælder dog ikke for Kolindsunds kanaler, Ryom Å nedstrøms Ryom Bro, Gudenåens hovedløb, Nørre Å og Alling Å nedstrøms Fløjstrup samt for pumpekanaler. Nødvendig vedligeholdelse skal foretages så miljøvenligt som muligt. C, D og F. Lempet målsætning Vandløbet tillades påvirket af en nærmere angiven aktivitet, men må i øvrigt ikke fremstå med uæstetiske forhold som følge af spildevandsudledninger. Vedligeholdelse kan foretages i det omfang, der er behov, hård vedligeholdelse kan iværksættes. Stk. 2. Vandindvinding fra vandløb til dambrugsdrift kan tillades, bl.a. under særlig hensyntagen til at målsætningen

for de berørte vandområder opfyldes, herunder at vandløbet sikres så stor vandmængde og naturlig variation i vandføringen som muligt. Der skal altid opretholdes en vandføring på mindst halvdelen af vandløbets medianminimumsvandføring uden om dambruget. Planområdets vandløbsstrækninger er primært B-målsatte; dog er en del af Skader Å og en del mindre strækninger på tilløb til Alling Å A-målsatte. Der er udarbejdet et regulativ for Alling Å, hvor hovedtrækkene er vist i tabellen. Regulativet beskriver, hvorledes vandløbet ser ud/skal se ud og hvorledes det skal vedligeholdes. De planlagte ændringer som følge af naturprojektet vurderes ikke at være i modstrid med retningslinje 3.8 eller regulativet for Alling Å. Retningslinje 3.12 Vandmiljøplan II og III vådområder Regionplanen udpeger i forbindelse med retningslinje 3.12 en række potentielle vådområder. Udpegningen af lavbundsarealer, hvor der kan etableres Vand miljøplan II og III vådområder, fremgår af kort 3.12.1 og detailkortene. Stk. 2. Inden for de udpegede områder kan der gennemføres projekter til genskabelse af de naturgivne vandstands- og strømningsforhold med henblik på at fjerne kvælstof og fosfor fra det vand, der løber gennem området. Området ved Alling å er omfattet af Vandmiljøplan II. Regionplanens afgrænsning er imidlertid mindre end planområdet. Der er derfor behov for en justering af afgrænsningen, hvilket er en del af forslaget til nye kommuneplanretningslinjer. Projektet vurderes ikke at være modstrid med retningslinje 2.1 om jordbrug. Da området er udpeget til etablering af vådområder, vurderes projektet at understøtte retningslinje 2.7 om lavbundsarealer og retningslinje 2.8 om spredningskorridorer, da der skabes mere natur og bedre muligheder for spredning. Naturprojektet vil understøtte de landskabelige og de geologiske interesser, jvf retningslinjerne 2.9 og 2.10, og vurderes ikke at være i strid med de beskyttelsesinteresser, som bl.a. åbeskyttelseslinjen langs Alling Å repræsenterer. Der forefindes Vådområde-afgrænsningen fra Regionplanen. 8

kulturarv inden for området i form af den fredede Sjellebrosten lige som der er et mindre, fredet naturområde langs åen. Projektet kan betyde, at arealerne omkring de kulturhistoriske spor bliver mere våde, men det vurderes ikke at være i strid med regionplanens retningslinje 2.13 om beskyttelse af bevaringsværdige kulturmiljøer. Inden udstedelsen af det endelige kommuneplantillæg ophæves retningslinje 3.12 for projektområdet, således at det er muligt at udstede de ændrede retningslinjer der fremgår af forslaget til kommuneplantillæg. REGIONAL UDVIKLINGSPLAN Den regionale udviklingsplan indeholder følgende ønsker til regionens naturressourcer: - Naturen udvikles til gavn for dyr og planter. - Naturen kan også fremover anvendes som en ressource for regionens borgere, turister og erhverv. Projektet vurderes ikke at være i strid med den regional udviklingsplan. KOMMUNE- PLANER Randers og Norddjurs kommuner (Kommuneplan for Sønderhald 2004-16) Naturgenopretningsprojektet langs Alling Å nævnes som en mulighed under afsnittet "naturgenopretning" i hovedstrukturen, men er ikke et prioriteret projekt. Hovedparten af strækningen langs åen er udpeget til "skovrejsning uønsket", og i hovedstrukturen står: "Områder hvor der ikke må plantes skov af hensyn til kulturlandskabet, som f.eks. enge, overdrev, herregårdsomgivelser mv.. er stort set sammenfaldende med naturområderne langs Randers og Grund fjorde, og langs Alling Å." Flere områder langs åen er omfattet af "særlige landskabelige interesser". Ingen af de foreslåede retningslinjer vurderes at være i strid med eller til hinder for naturprojektet ved Alling Å. Syddjurs kommune (Kommuneplan for Rosenholm 2001-12) Da kommuneplanen har en vis alder, er naturgenopretning kun behandlet i forhold til reetablering af råstofgrave, og Alling Å projektet er ikke nævnt. Planen indeholder ikke retningslinjer eller visioner, der berører kommuneplantillæggets område, og planen indeholder således ikke bestemmelser, retningslinjer eller visioner, der er i strid med eller til hinder for projektet. Favrskov kommune (Forslag til kommuneplan 2009 som afløser kommuneplan for Hadsten) Det foreliggende forslag til kommuneplan for Favrskov Kommune indeholder forslag til retningslinjer og behandler Alling Å projektet i hovedstrukturen. Det er et mål, at "påvirkningen med næringsstoffer skal mindskes, både for de naturtyper, der sikres via husdyrloven, og for øvrig kvælstoffølsom natur" (hovedstruktur s. 102). Desuden er det et mål, at "Lavbundsarealer udvikler sig til værdifuld natur, og natursammenhængene styrkes. Der skal sikre et sammenhængende net af økologiske forbindelser" (hovedstruktur s. 102). På kort 14 Natur er Alling Å vist som et område til "mulig genopretning af vådområder", "økologiske forbindelser" og "potentielle naturområder incl. Lavbundsarealer". Derudover indeholder planen 5 retningslinjer ifht. natur, som er overførsler og bearbejdninger af de gældende Regionplanretningslinjer, og som i øvrigt henviser til de kommende statslige vandplaner. Ingen af de nævnte retningslinjer vurderes at være i strid med eller til hinder for naturprojektet ved Alling Å. LOKALPLANER Der er ingen gældende lokalplaner inden for planområdet. 9

DEL 2: Miljøvurdering for naturprojekt i ALLING ÅDAL Juli 2009

MILJØVURDERING Planlovens VVM-regler er affødt af et EU direktiv fra 1985, der drejer sig om mijøvurdering af konkrete projekter, der kan påvirke miljøet væsentligt. VVMreglerne trådte i kraft efter en ændring af planlovgivningen i 1989. Herudover findes der et andet EU-direktiv om miljøvurdering af planer og programmer fra 2001, der trådte i kraft i 2004 ved vedtagelse af Lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven). I henhold til miljøvurderingsloven kan der være tale om, at det kommuneplantillæg, som udarbejdes i forbindelse med en VVM-sag, i sig selv som en plan skal underkastes en særlig miljøvurdering, der følger lidt andre procedureregler end VVMprocessen. Jf. miljøvurderingslovens 3, stk. 1 skal der udarbejdes en miljøvurdering, for planer og programmer der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter omfattet af lovens bilag 3 og 4. Kommuneplantillæget for Vådområde ved Alling Å er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 4 pkt. 1a Landbrug, skovbrug og akvakultur - projekter vedrørende sammenlægninger og pkt. 11f Infrastrukturprojekter - anlæg af vandveje, som ikke er omfattet af bilag I, kanalbygning og regulering af vandløb. Kommuneplantillægget skal dermed jf. miljøvurderingslovens 3 miljøvurderes. Miljøvurderingsloven vedrører planer og programmer, hvorimod VVM-processen vedrører konkrete anlægsprojekter. I denne sag er kommuneplantillægget udarbejdet på grundlag af VVMredegørelsen og kommuneplantillæggets retningslinjer er fastlagt med udgangspunkt i VVM-redegørelsen. Den vurdering af indvirkningen på miljøet der fremgår af VVMredegørelsen er dækkende for de krav til miljørapport, der er fastlagt i Miljøvurderingslovens bilag 1. Det følgende ikke-tekniske resume omfatter de emner, en miljørapport skal indeholde. I resumeet henvises til de kapitler i VVM-redegørelsen, hvor emnerne er behandlet. Ikke-teknisk resume Miljøvurderingen omfatter en vurdering af kommuneplantillæg der udsteder retningslinjer for den fremtidige arealanvendelse omkring Alling Å. Forholdet til anden planlægning Forholdet til anden planlægning er beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 3.3 og kommuneplantillæggets afsnit "forholdet til anden planlægning". Miljøstatus Miljøstatus er beskrevet i VVMredegørelsens afsnit 3.4-3.12. Alling Ådal er en del af det østjyske morænelandskab. Afvandingsforholdene i ådalen er præget af dræningskanaler og pumpelaug, der dræner de vandlidende landbrugsarealer, hvor det ellers ville være svært at opretholde en acceptabel landbrugsudnyttelse. Arealerne i ådalen fremstår i dag som en blandet mosaik af natur og landbrugsarealer. Af projektområdets 765 ha udgøres ca. 510 ha af dyrket areal. Inden for projektområdet findes en lang række bække, som har udløb til Alling Å, der er det største vandløb i projektområdet. Kvaliteten af vandløbene i projektområdet varierer en del, hvor nogle strækninger er udrettede med begrænset variation mens andre strækninger er præget af mere naturlige forløb. Foruden en spredt ørredbestand findes der også helt i Alling Å, som trækker op i Randers Fjord samt nogle tilløb for at gyde. I Alling Å findes flodkrebs, der er internationalt beskyttet samt signalkrebs, der er en invasiv art. Projektområdet er med sin blandede arealanvendelse og natur hjemsted for en lang række forskellige dyrearter. Inden for de registrerede 3 beskyttede arealer findes bl.a. rigkær, der er en værdifuld og forholdsvis sjælden naturtype i Danmark. Alling Å har sit udløb i Grund Fjord, der hænger sammen med Randers Fjord. Randes Fjord har et stort opland og er blandt de mest kvælstofbelastede fjorde i Danmark. 0-alternativ 0- alternativet er beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 4.3 og 5.10.6. 0-alternativet er det alternativ, der forekommer, hvis projektet ikke gennemføres, dvs. de fremtidige forhold, hvis der ikke ændres på afvandingstilstand, arealanvendelse, grødeskæring osv. De væsentligste konsekvenser heraf er følgende: Vandstanden forbliver uændret og der vil fortsat være intensivt landbrug på nogle arealer. 10

Næringssstofbelastningen af Grund Fjord og Randers Fjord forbliver uændret høj. Der vil udover optrækkende havørreder fortsat være en begrænset bestand af havørreder i Alling Å. De værdifulde naturområder vil fortsat eksistere. Det oprindelige værdifulde landskab i ådalen vil ikke blive genskabt. Relevante miljøbeskyttelsesmål Miljøbeskyttelsesmål er beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 3.3.1 og 3.3.4 International naturbeskyttelse: o EU har en overordnet målsætning om at stoppe forringelser af biodiversiteten senest i 2010. Regionplan for Århus Amt 2005 o Arealerne er udpeget som mulige naturområder og spredningskorridor. o Størstedelen af moser og engarealerne er B-målsatte naturområder. Der er desuden registreret A-målsatte naturområder indenfor projektområdet. o Vandløbsstrækninger er primært B-målsatte. o Omkring Clausholm og Mygind Skov syd for Alling Å er der udpeget særlige bevaringsværdige kulturmiljøer. o Der er udpeget to fredede fortidsminder; Sjellebrostenen og Clausholm, hvoraf sidstnævnte ligger på grænsen af området. o Stort set hele projektområdet er udpeget som område af særlig landskabelig interesse og et område, hvor skovtilplantning er uønsket. o Arealerne omkring Alling Å og Skørring Å er omfattet af åbeskyttelseslinjer og mindre arealer er omfattet af skovbyggelinje og kirkebyggelinje. o Projektområdet er beliggende i et område med almindelige drikkevandsinteresser og opland til fosforfølsomme overfladevandsområder. o Projektområdet er udpeget som VMPII-område. Kommuneplaner o I kommuneplanen for Hadsten Kommune er en del af projektområdet udlagt til rekreative formål. o I kommuneplanen for Randers Kommune er der ønske om at udbygge det eksisterende system af grønne stier. Indvirkningen Indvirkningen er beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 5. Der forventes en vandspejlsstigning på ca. 40 cm om sommeren, mens der ikke forventes de store ændringer i vandstanden om vinteren. Projektet vil medføre en reduktion af kvælstoftilførslen til Grund Fjord på ca. 19 %, og dermed også mindske belastning af Natura 2000-området i Randers Fjord. Fosforreduktionen som følge af det projekterede vådområde vurderes at være på ca. 14 %. Der kan dog gå nogle år, før fosfortilbageholdelsen for alvor er effektiv. Projektet vil medføre store ændringer i landbrugsdriften og dermed arealanvendelsen i projektområdet. Dette skyldes den hævede vandstand, at der ikke må gødskes eller anvendes pesticider i den fremtidige drift, samt at stort set alle tidligere anvendte omdriftsarealer skal udlægges til permanent græs. Vandstanden i Alling Å vil stige og samtidig vil der forekomme en større grødevækst i åen. På sigt forventes åen at blive indsnævret, og der vil komme en bugtende strømrende omgivet af en varieret vandløbsflora til fordel for fisk og smådyr. Generelt forventes projektet ikke at ændre på artsdiversiteten i åens fiskefauna. Projektet forventes at få en begrænset negativ effekt på de værdifulde naturområder, der ligger i området. Dette skyldes en kombination af den øgede vandstand og den øgede næringstilførsel, der forekommer på arealerne, når åen løber over sine breder. Generelt forventes projektet dog at medføre mere natur i ådalen, da der opstår en lang række potentielle naturområder som følge af den ekstensiverede drift. Hermed vil projektet være et skridt i retningen af den oprindelige natur i området. Den øgede naturværdi i området, vil forøge områdets rekreative potentiale set i forhold til den nuværende landbrugsmæssige anvendelse. Dog må det forventes, at lystfiskeri området bliver vanskeliggjort på de strækninger, hvor grødeskæringen ophører. Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger er beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 5.5 og 6.2. Der er beskrevet følgende mulige afværgeforanstaltninger: Risikoen for ændring af den botaniske værdi i de værdifulde rigkær kan delvist afværges ved at sørge for ikke at afbryde dræn i eller lige ovenfor områderne eller ved at øge brinkkoterne en smule på udvalgte strækninger. Dette kan dog have den negative effekt, at vandet har sværere ved at komme ud i åen. I de potentielle naturområder i ådalen, bør mulighederne for afgræsning fremmes 11

For at sikre Clausholm med omliggende voldgrave og park skal drænforholdene bevares. For at sikre afløb fra ejendomme i området ved Vasen skal der etableres dige og pumpebrønd for spildevandsafledning. Ved ejendommen Kallehave skal der etableres dræn omkring huset. Valg af alternativer Alternative scenarier er beskrevet i VVM-redegørelsens afsnit 4. Alternativerne omfatter 4 scenarier: Scenarie 0 svarende til 0- alternativet beskrevet ovenfor Scenarie 1 der er oprindelige projekt Scenarie 2, der dækker over samme elementer som det planlagte projekt suppleret med ophør af grødeskæring mellem Nybro og Sjellebro. Scenarie 3, der dækker over samme elementer som det planlagte projekt suppleret med omlægning af hhv. den nedstrøms del af Skader Å samt en del af Alling Å. Det er dette scenarie der arbejdes videre med. Det oprindelige projekt i VMP II sammenhæng var scenarie 2 og det var også det scenarie der var basis for idefasen. Efter idefasen valgte bygherre at sats på scenarie 1, men gav desuden plads til en vurdering af bl.a. scenarie 3. Det viste sig at være forbundet med en række fordele og er derfor endt med at blive det foretrukne. - Imødekommer ønsker fra idefasen om forbedringer i hovedvandløbet, Alling Å - Genskaber det oprindeligt trace (= sogne- og kommunegrænse) midt i ådalen. - Mindsker påvirkningen af nogle højtliggende landbrugsarealer i den nordvestlige del - Letter bekæmpelsen af bestanden af signalkrebs på den pågældende strækning. - Er mere sikkert i forhold til bevaring af rigkærene (der udover påvirkningen fra vandløbet også er afhængig af forsat afgræsning og af driften på de nære arealer uden for rigkærene) Overvågning Projektet er godt belyst og der er taget initiativer til bekæmpelse af signalkrebs, til sikring af fiskepassage og til sikring af rigkærene. Der er derfor ikke i VVM tilladelsen stillet vilkår en detaljeret monitering, men alene om at der sommeren efter det afsluttende anlægsarbejde gennemføres en besigtigelse af projektområdet, herunder rigkærene, i samarbejde med bygherre, kommunerne og Miljøcenter Århus. På baggrund af besigtigelse vil det blive vurderet om der er behov for justeringer, herunder om der er behov for justering af pleje eller vandløbsved ligeholdelsen. Scenarie 3 er valgt, da det; 12

DEL 3: VVM-Redegørelse for naturprojekt i ALLING ÅDAL Juli 2009

Nærværende VVM-redegørelse er udarbejdet af firmaet ALECTIA for Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland. ALECTIA har 745 medarbejdere fordelt over hele landet, med kontorer i Virum, Aarhus, Vejle, Odense, Aalborg og Roskilde. ALECTIA løser konsulentopgaver inden for miljø, erhverv, farma, bryggeri, mejerier, bolig, sundhed, kultur og undervisning. I forbindelse med udarbejdelsen af denne redegørelse er det primært medarbejdere fra forretningsområdet ALECTIA AQUA, der har bidraget. ALECTIA AQUA arbejder ud imod natur- og miljøforvaltninger samt offentlige og private forsyningsselskaber. Vores primære kompetencer ligger indenfor følgende fagområder: Naturbeskyttelse og restaurering Vandressourcer, både overfladevand og grundvand Arealanvendelsens påvirkning af vandressourcer Vandforsyning og vandbehandling Spildevand og afløbssystemer Forurenet jord og grundvand Industrimiljø Landbrug Tilsyn og miljøgodkendelser GIS, databaser og IT-løsninger i relation til ovenstående fagområder Redegørelsen er udarbejdet af: Mette Holm (landskabsforvalter), Oluf Jessen (civilingeniør), Rasmus Poulsen Bang (biolog), Henning Hjuler (Cand. Scient., biokemi), Jens Christian Skov Jensen (agronom) og Kasper Rasmussen (biolog). 1

Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af miljøministeriets bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes ideer og forslag til det videre arbejde. Det kan fx være ideer til hvilke miljøpåvirkninger, der skal tillægges særlige vægt og forslag om alternativer. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klime og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne grundlag for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager miljøministeriets lokale miljøcenter imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller godkendende myndighed efter anden lovgivning eller som kræver planlægning i mere end to kommuner. 2

Indholdsfortegnelse Hvad er VVM?...2 Indholdsfortegnelse...3 1. Ikke-teknisk resumé...7 2. Indledning...8 2.1 Baggrund for VVM-pligt...8 2.2 Baggrund for projektet...8 2.2.1 Hvad er et vådområdeprojekt?...8 2.2.2 Formål med projektet...9 3. Områdebeskrivelse...10 3.1 Alling Ådal...10 3.2 Projektområdet...11 3.3 Plangrundlag og lovgivning...11 3.3.1 International naturbeskyttelse...11 3.3.2 Habitatdirektivets artikel 12...12 3.3.3 Rød- og gullistede arter...12 3.3.4 Regionplanlægning...12 3.4 Terrænforhold...16 3.5 Geologiske forhold...16 3.5.1 Jordbundsforhold...17 3.5.2 Grundvand...17 3.5.3 Afvandingsforhold...17 3.6 Vandbalance...17 3.6.1 Vandoplande...18 3.6.2 Grødevariation...20 3.6.3 Klimaændringer...20 3.7 Stofbalance...20 3

3.7.1 Kvælstof...21 3.7.2 Fosfor...22 3.8 Biologiske forhold...23 3.8.1 Vandløbsbiologi...23 3.8.2 Øvrig fauna...25 3.8.3 Natura 2000...25 3.8.4 Terrestrisk flora...26 3.9 Tekniske anlæg...27 3.9.1 Veje, broer, bygninger og ledninger...27 3.9.2 Dræn og pumpelaug...27 3.10 Landbrug og arealanvendelse...27 3.10.1 Arealanvendelse...27 3.10.2 AIS...28 3.10.3 Bedriftstyper...29 3.10.4 Husdyrgødning...29 3.10.5 Handelsgødning...30 3.10.6 Afgrødefordeling...30 3.11 Landskabelige og kulturhistoriske værdier...30 3.11.1 Fortidsminder...31 3.11.2 Landskabelige forhold...32 3.12 Rekreative værdier...32 4. Projektforslag og scenarier...34 4.1 Påvirkningsområdet...34 4.2 Beskrivelse af projektet (Scenario 1)...34 4.3 Alternative scenarier...34 4.3.1 0-scenariet...34 4.3.2 Scenario 2...34 4

4.3.3 Scenario 3...35 5. Vurdering af virkninger på miljøet...36 5.1 Den nuværende tilstand i projektområdet...36 5.2 Hydrologiske konsekvenser...37 5.3 Påvirkning af vandkvalitet...38 5.3.1 Scenario 1...38 5.3.2 Alternative scenarier...40 5.4 Biologiske forhold...40 5.4.1 Scenario 1...41 5.4.2 Alternative scenarier...45 5.5 Tekniske anlæg...46 5.5.1 Veje og broer...46 5.5.2 Bygninger og ejendomme...47 5.5.3 Ledninger...47 5.6 Landbrug og arealanvendelse...48 5.7 Kulturhistorie...49 5.8 Landskabelige forhold...49 5.9 Rekreative muligheder...50 5.9.1 Scenario 1...50 5.9.2 Alternative scenarier...51 5.10 Øvrige miljøforhold...51 5.10.1 Råstoffer og affald...51 5.10.2 Forurening og gener...51 5.10.3 Klimatiske forhold...52 5.10.4 Sammenfatning af miljøpåvirkninger...52 5.10.5 Kumulative effekter...53 5.10.6 0-scenariet...53 5

6. Forudsætninger og begræsninger for miljøvurderingerne...54 6.1 Anvendte metoder i forbindelse med miljøvurderingerne...54 6.1.1 Grundlaget for den hydrologiske beskrivelse af scenarierne...54 6.1.2 Næringsstoffjernelse...54 6.1.3 Øvrige data...55 6.2 Afværgeforanstaltninger...55 6.3 Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget...55 6.3.1 Usikkerheder ved de hydrologiske konsekvensberegninger...55 6.3.2 Forslag til supplerende dataindsamling...56 6.3.3 Usikkerhed ved landbrugskortlægning og konsekvensvurdering...56 7. Referencer...57 Bilag 1: Genberegning af hydrauliske konsekvenser for påvirkede arealer. Bilag 2: Tekniske anlæg i projektområdet 6

1. Ikke-teknisk resumé Projektområdet er beliggende langs Alling Å på en strækning fra Gl. Ølsvadbro nord for Trustrup til Ny Rævebro ved Vester Alling. Området er omkring 11 km langt, og strækker sig over en 14,4 km lang strækning af Alling Å. Området omfatter 765 hektar. Projektet har til formål at genskabe den naturlige hydrologi i området og derigennem mindske næringsstofbelastningen i Grund Fjord og Randers Fjord. Dette gøres ved at sløjfe dræn og grøfter samt stort set at ophøre med grødeskæring i Alling Å inden for projektområdet. Herved vil der forekomme en stigning i vandstanden i området. På baggrund af den opstillede hydrauliske og hydrologiske model forventes en vandspejlsstigning på ca. 40 cm om sommeren, mens der ikke forventes de store ændringer i vandstanden om vinteren. Projektet vil medføre en reduktion af kvælstoftilførslen til Grund Fjord på ca. 19 %, og dermed også mindske belastning af Natura 2000- området i Randers Fjord. Fosforreduktionen som følge af det projekterede vådområde vurderes at være på ca. 14 %. Der kan dog gå nogle år, før fosfortilbageholdelsen for alvor er effektiv. Projektet vil medføre store ændringer i landbrugsdriften og dermed arealanvendelsen i projektområdet. Dette skyldes den hævede vandstand, at der ikke må gødskes eller anvendes pesticider i den fremtidige drift, samt at stort set alle tidligere anvendte omdriftsarealer skal udlægges til permanent græs. Husdyrtætheden i projektområdet er generelt lav, og tætheden er endnu lavere på de tilstødende arealer. Tætheden i nærområdet forventes øget med 0,03 DE/ha eller 3 kg kvælstof pr. ha. Projektet forventes på den baggrund ikke at skabe store problemer med jordfordelingen. Vandstanden i Alling Å vil stige som følge af projektet og samtidig vil der forekomme en større grødevækst i åen. På sigt forventes åen at blive indsnævret, og der vil komme en bugtende strømrende omgivet af en varieret vandløbsflora til fordel for fisk og smådyr. Generelt forventes projektet ikke at ændre på artsdiversiteten i åens fiskefaunaen. Da der ikke indskydes permanente søer i åens forløb, forventes kun en begrænset forøgelse af geddebestanden i området, og derfor kun en lille stigning i ørreddødeligheden som følge af prædation fra gedder. Projektet forventes at få en begrænset negativ effekt på de værdifulde naturområder, der ligger i området. Dette skyldes en kombination af den øgede vandstand og den øgede næringstilførsel, der forekommer på arealerne, når åen løber over sine breder. Generelt forventes projektet dog at medføre mere natur i ådalen, da der opstår en lang række potentielle naturområder som følge af den ekstensiverede drift. Hermed vil projektet være et skridt i retningen af den oprindelige natur i området. Ekstensiveringen i kombination med en generelt øget naturværdi i området, vil skabe bedre rekreative muligheder for besøgende. Særligt hvis der etableres stisystemer, udsigtspunkter samt informationstavler. Dog må det forventes, at lystfiskerne i området får sværere ved at dyrke deres hobby på de strækninger, hvor grødeskæringen ophører. 7

2. Indledning Indeværende VVM-redegørelse omfatter et naturgenopretningsprojekt i Alling Ådal. Skov- og Naturstyrelsen er bygherre og planlægger på projektet. 2.1 Baggrund for VVMpligt Projektet har et indhold og et omfang, der betinger, at der gennemføres en VVM-redegørelse, der efterfølgende vil blive udmøntet i et kommuneplantillæg. Lovgrundlaget fremgår af VVMbekendtgørelse (nr. 1335 af 6. dec. 2006). Det fremgår af bilag 1, nr. 26, at naturgenopretningsprojekter, der indebærer jordomlægning af mere end 75 landbrugsejendomme, hvor der sker en væsentlig ændring af det fysiske miljø, er omfattet af obligatoriske VVM-pligt. Derudover er projektet også VVM-pligtigt begrundet i bilag 2 nr. 1a (sammenlægninger) og bilag 2. nr. 11f (regulering af vandløb). 2.2 Baggrund for projektet Projektet er oprindeligt et vådområdeprojekt, der bidrager til opfyldelse af de opsatte mål i Vandmiljøplan II omhandlende en reduktion i mængden af kvælstof, der tilføres de indre danske farvande. Aftalen om Vandmiljøplan II blev indgået mellem et flertal af Folketingets partier i februar 1998. Som led i aftalen vedtog Folketinget med Lov nr. 478 af 1. juli 1998 at ændre en række love for at skabe grundlag for at gennemføre planen. Heriblandt blev der foretaget ændringer i planloven der sikrer, at der udpeges lavbundsarealer, der er potentielt egnede til at genoprette som vådområder. Vådområdeprojektet i Alling Ådal er beliggende umiddelbart syd for Randers på strækningen mellem Robdrup og Vester Alling. Området blev i sin tid udvalgt af Århus Amt, da det passede på kriterierne i Vandmiljøplan II. Projektet kunne dog ikke finansieres på daværende tidspunkt og blev derfor henlagt. Ansvaret for projektet er siden hen blev overtaget af Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden. Projektet henter foruden VMP II-midlerne også en del af sin finansiering under de generelle naturforvaltningsmidler og har som følge deraf også som målsætning at bidrage til øgede rekreative muligheder i ådalen, herunder forbedrede adgangsmuligheder og formidling af områdets særlige natur og kultur. Der er i 2002/2003 udarbejdet en teknisk og biologisk forundersøgelse, hvori der også er skitseret en række scenarier for etablering af et vådområde i projektområdet. For hvert scenario er der beregnet konsekvenser for den landbrugsmæssige udnyttelse af området og effekten på naturen, lige som der er foretaget beregninger af den forventede reduktion i tilførslen af kvælstof fra projektområdet til recipienten. Der er i samme periode gennemført en ejendomsmæssig forundersøgelse, der har klarlagt hvilke interesser, de berørte lodsejere har i forhold til muligt projekt. Undersøgelsen har afdækket en positiv holdning til at gå videre med planlægning af projektet. Det har således været forudsætningen for, at der er givet økonomisk bevilling til at arbejde videre med projektet. Den teknisk-biologiske forundersøgelse er i forbindelse med indeværende VVM-redegørelse blevet suppleret på flere punkter. Disse supplerende resultater sikrer, at de scenarier der præsenteres i VVMredegørelsen bygger på et mere aktuelt datagrundlag. 2.2.1 Hvad er et vådområdeprojekt? Begrebet vådområdeprojekt beskriver projekter, hvor man hæver vandstanden til sit naturlige niveau. Denne ændring i områdets hydrologi fremkommer ved at lukke for dræn og grøfter eventuelt kombineret med at nedlægge pumpelaug og ændre på vandløbsvedligeholdelsen. Resultatet bliver en natur, der i kortere eller længere tid er fugtig, våd eller står helt under vand. Vådområdeprojekter er med andre ord et skridt i retningen af en mere oprindelig natur bestående af søer, moser og våde enge. Hvor våd naturen bliver, afhænger i høj grad af hvor meget jorden har sat sig i perioden efter dræningens start. Når våde områder tørlægges fx via dræning, vil jordoverfladen langsomt synke til et lavere niveau. Dette skyldes, at jorden formuldes, når den eksponeres for luftens ilt. Vådområderne har til formål at reducere næringsstoftilførslen til sårbare vandområder såsom fjorde og havområder. I den forbindelse er det særligt vigtigt at reducere kvælstoftilførslen. Dette sker ved en bakteriel respirationsproces kaldet denitrifikation. Ved denne proces 8