Mobiltelefonen Nyt hardware i undervisningen.

Mobiltelefonen Nyt hardware i undervisningen. Pædagogisk IT-vejleder uddannelse: Afsluttende opgave. Brian Ravnborg Fladstrand Skole 2009 Side 1/33

Indhold: Indhold:... 2 Problemformulering:... 3 Resume:... 3 Indledning:... 3 Mobiltelefonen er en del af elevernes hverdag:... 5 Forholdet mellem skole og elev:... 6 Mobiltelefonen bliver set som et problem:... 7 Spørgeskema:... 8 1. del: Mobil eller ikke mobil, det er spørgsmålet:... 8 2. del: Hardware:... 9 3. del: Økonomi:... 12 4. del: Undervisning:... 14 Fortolkning:... 16 Hvor let er det at bruge?... 17 Hardware:... 17 Software:... 18 Mobile Media Converter:... 19 Windows Movie Maker:... 20 PhotoFiltre:... 21 AudaCity:... 22 IT-vejleder:... 23 Fordele:... 23 Portfolio og selvevaluering:... 23 Forholdet mellem skole og elev:... 24 Ulemper:... 24 Elever uden mobil:... 24 Konklusion:... 25 Litteraturliste:... 27 Litteratur:... 27 Internet:... 27 Bilag:... 29 Side 2/33

Problemformulering: Både som faglærer samt IT-vejleder er jeg til tider blevet frustreret over, at der ikke altid er ressourcer nok til indkøb af hardware som digitalkameraer, videokameraer, diktafoner, GPS-enheder osv. Når skolen endelig fandt nogle penge, blev der købt nogle enkelte enheder. Derved endte vi med at have flere forskellige typer digital kameraer, til stor forvirring for både lærer, elever og vejledere. Resultatet var så, at de sjældent blev brugt. Til dagligt ser jeg, at alt det hardware jeg står og mangler, løber eleverne rundt med i lommerne. For mange af eleverne er det så, stor en del af deres hverdag, at de har svært ved at slippe den, når undervisningen starter. Problemformulering: Er der muligt at inddrage elevernes mobiltelefoner som en del af undervisningen? Hvilke fordele og ulemper er der? Hvordan får vi dem inddraget? Resume: I min opgave belyser jeg muligheden for, at inddrage elevernes mobiltelefoner i undervisningen. Opgaven er bygget op om en spørgeskema undersøgelse, jeg har lavet i 7.- til 9. klasse på Fladstrand Skole i Frederikshavn. Opgavens fokus ligge på overbygningsklasserne, og konklusionen er lavet der ud fra. I opgaven vil der blive set på, om de mobiltelefoner eleverne har, er brugbare i forhold til undervisningen, og hvilke fordele og ulemper der kan være ved at inddrage mobiltelefonerne. Der vil også være nogle bud på, hvad man som IT-vejleder skal have gjort klar på skolen, i forhold til software og hardware, inden man kaster sig ud i denne nye form for teknik. Indledning: Vi lever i dag i en verden, hvor IT i flere former fylder vores hverdag. Vi omgiver os med hardware som stationære pc er, bærbare pc er, mobiltelefoner, mp3 afspillere, GPS er osv. På softwaresiden er tekstbehandling, e-mails, SMS og Internettet daglige redskaber. Selvangivelsen, forsikringspapirer, lønsedler osv. får man nødvendigvis ikke i papirform, for at sætte dem i et ringbind på reolen, men de ligger elektronisk i ens e-boks. Side 3/33

Det er vores hverdag i dag, men hvordan ser det ud om 10 år? Det er et perspektiv, vi som skolelærere er nødt til at have i tankerne. Vi har de børn og unge mellem hænderne, der skal fungere og være en aktiv del af denne fremtid. Hvis vi ser på deres hverdag, får vi måske et glimt af fremtiden. På landets folkeskoler bliver der i dag satset rigtigt meget på IT. Der har været 3. klasse puljen, hvor kommunerne kunne få et tilskud på 2000 kr. pr. elev i 3. klasse til indkøb af IT, mod at kommunen selv lagde ligeså meget ud. Puljen blev vedtaget i 2003, og de første pc er blev leveret på skolerne i 2005. Det første år indkøbte skolerne 51.000 pc er. Der blev til en 46% stigning af arbejdspladser 1. Det var ikke kun stationære pc er, der blev købt. Mange skoler kastede sig ud i bærbare pc er og interaktive whiteboards. Hvilket styrker brugen af IT i undervisningen, og ikke IT undervisning. De Interaktive whiteborards kom især i spil efter et projekt om deres anvendelighed i ITif 2, herefter blev SmartBoards en del af SKI aftalen 3. Men her stopper udviklingen ikke. Når vi snakker om IT, tror jeg, at næste skridt bliver mobiltelefonen. I dag er mange mobiltelefoner et helt media center. De indeholder lyd -, billed- og film optagerer/afspillerer, adgang til Internet samt mulighed for GPS. Derudover er mobiltelefoner opbygget omkring en processor, hvilket gør at de også kan afvikle programmer. Som i computer verdenen sker der også her en gevaldig udvikling, især når man se ud fra Moore s lov: Udviklingen af halvlederchips vil forløbe således at kapaciteten fordobles og prisen halveres ca. hvert andet år. 4 Gordon Moore, grundlægger af Intel. Udviklingen inden for processorer betegnes som dobbelt potentiel, når der både er en fordobling af hastigheden sammen med en halvering af priserne. Man må derfor formode, at mobiltelefonernes udvikling vil følge det samme mønster, da de også er bygget op om en processor. I øjeblikket snakker vi ikke om 2 år, men kun 18 måneder 5 1 http://www.uvm.dk 2 http://www.uni-c.dk/produkter/undervisning/itif/iw.html 3 http://www.dansk-data-display.dk/mod.news.90 4 http://www.it-retten.dk/bog/ordbog/ 5 http://nanoblog.innovationlab.net/a/2006/02/moores_lov_og_t.html Side 4/33

Mobiltelefonen er en del af elevernes hverdag: I den spørgeskema undersøgelse jeg har lavet, siger alle de adspurgte elever, at de har en mobiltelefon. 93,4% har den med i skole, og 94% af disse har den tændt i timerne. På Fladstrand Skole skal mobiltelefonen ellers være slukket og placeret i tasken, når der er undervisning, med mindre den pågældende lærer giver lov til, at de er fremme. Ved regel brud bliver mobiltelefonen indleveret på skolens konto. Eleven kan så hente telefonen inden de tager hjem, samtidig får de en seddel med hjem til deres forældre. Sedlen skal næste dag afleveres i underskrevet tilstand. Derfor springer det noget i øjnene, at 82% af vores elever altid har mobilen tændt i undervisningen, samt at 11% her den tændt ind i mellem. Der er åbenbart kun 6%, der overholder skolens regler. Hvordan kan det så være, at mobiltelefonerne fylder så meget, at vores elever i den grad ikke overholder skolens regler. John Halse tidligere formand for Landsorganisationen Børns Vilkår siger følgende: Vi kan godt glemme alt om at smide mobilerne ud. Mobilen er kommet for at blive og udgør en vigtig del af børns sociale interaktion og indbyrdes spilleregler. John Aasted Halse 6 Mange af de funktioner som opstår i andre former for teknologi, bliver hurtigt overtaget af mobilen, som f.eks. stillbilled kamera, video kamera, diktafon og GPS, men også software funktioner som Internet, E-mail og Facebook. Facebook er et glimrende eksempel på, hvordan mobiltelefonerne overtager de teknologiske ting, vi bruger i vores hverdag. I dag er 78% af alle mellem 18- og 35 år på Facebook 7, hvilket resulterer i at mobiltelefon producenterne laver telefoner målrettet mod Facebook. Som f.eks. Sony Ericsson C510 og C901, som fås i en Facebook udgave, samt INQ1fra firmaet INQ. INQ1 er desuden blevet kåret som årets mobiltelefon 8 Som det ser ud nu, forsætter udviklingen. Vi kan kun forvente at mobiltelefonerne kommer til at indeholde flere muligheder, samt at de bliver en endnu større del af vores elevers liv. I stedet for at forbyde mobiltelefoner og lave folkeskolen om til et historisk museum, må vi nok tænke lidt over ovenstående citat fra John Halse mobilen er kommet for at blive 6 Mobiltelefonen et gode eller??? 7 http://www.berlingske.dk/article/20081223/danmark/81223015 8 http://blog-dyn.tv2.dk/beep.blog/entry300258.html Side 5/33

Forholdet mellem skole og elev: Vi har tidligere set på, hvor vigtig en del mobiltelefonen er af elevernes liv. Om man kan lide det eller ej, er det eleverne selv der bestemmer, hvad der er vigtig for dem. Så når vi skal have et samspil med eleven, skal vi acceptere, at eleven har et nærheds område. Et område der indeholder alle de ting, som er af stor betydning for eleven. Det samme har en skole, hvor skolens ansatte f.eks. fastsætter nogle værdier og holdninger, der så har betydning for skolen. Fig.1: Skolens og elevens verdener overlapper nødvendigvis ikke i dag. Skolen er endda tit på det teknologiske, bagud i forhold til elevens verden. Et eksempel kan være: Skolen har et totalt mobil forbud. For eleven er mobiltelefonen et vigtigt redskab til at fungerer socialt og være en del af forskellige netværk. Her er elevens virkelighed en anden, end den der er i skolen. I eksemplet må mobiltelefonen ikke være i skolens cirkel, men den er i elevens cirkel. Dette vil skabe en kløft mellem skolens verden og den verden eleven lever i. Ud fra min spørgeskemaundersøgelse, kan vi se at 93% af eleverne i overbygningen på Fladstrand Skole, er mere tro over for dem selv end for skolen. I det de på trods af mobilforbudet, vælger at sidde med en tændt mobiltelefon i timerne. Skole Elev Fig. 1 Fig. 2: Skolens og elevens cirkler overlapper, hvilket vil sige at skolens verden også bliver en del af elevens verden. Eleven vil kunne se en mening med at gå i skole, da skolen ruster dem til den hverdag, de lever i fritiden. Eleven vil dog stadig være foran i udviklingen. De teknologiske færdigheder og hardware som eleven er i besiddelse af kan inddrages i undervisningen. Delelementer af hvad eleven arbejder med, er noget eleven selv føler, de har brug for her og nu i deres verden. Skole Elev Fig. 2 Side 6/33

Fig. 3: Skolen er foran eleven, mens de to verdner stadig overlapper hinanden. Eleven kan se et her og nu formål med det de lærer i skolen. Det at skolen er lidt foran eleven, vil presser eleven, og giver eleven ny viden omkring, hvordan den nye teknologi kan bruges. Elev Skole Fig. 3 Man skal huske på, at formålet med at eleven kommer i skole, er ikke at de skal lære at bruge deres mobiltelefon, men de skal tilegne sig det, der er beskrevet i Fællesmål. Brugen af IT, her under mobiltelefoner, skal ses i grundprincippet; eleverne skal ikke lære at bruge IT, men bruge IT til at lære med. Når eleverne i skolen bruger de redskaber, som de også bruger i hverdagen, giver det en større mening for dem, samt at de kundskaber de lærer i skolen automatisk følger deres hardware ud i dagligdagen, hvor det kan være med til at løse deres dagligdagsproblemstillinger. Eleverne får derved et bedre redskab til en innovativ tankegang og handlemønster. Mobiltelefonen bliver set som et problem: Skridtet mod at få skolen over på den anden side af eleverne, vil være en hård og drøj kamp. Først er der hele holdningen i skoleverdenen til mobiltelefoner. Det kommer f.eks. til udtryk i en sag, hvor en skole har inddraget en mobiltelefon i flere dage. Da ombudsmanden underkendte denne sanktionsmulighed, var undervisningsminister Bertel Haarder klar til at lave loven om 9 Jeg vil vove den påstand, at det kun er på grund af at mobiltelefonen er en ny teknologi, at man skrider så hårdt til værks. Havde eleven ikke fulgt med, på grund af at han læste i en tegneserie, eller en biblioteksbog, var det nok andre sanktioner man havde taget i brug. 9 http://www.folkeskolen.dk/objectshow.aspx?objectid=56412 Side 7/33

Spørgeskema: Da jeg har min daglige gang på Fladstrand Skole i Frederikshavn, er det her jeg har lavet min spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev delt ud til eleverne i overbygningen (7.- til 9. Klasse). I alt blev spørgeskemaet besvaret af 106 elever. Spørgeskemaet var delt op i fire dele. 1. del: Om de har en mobiltelefon, er den med i skole og er den tændt i timerne. 2. del: Hvad kan din mobiltelefon. Med spørgsmål om kamera, GPS, Internettet, bluetooth, lyd optager samt filmoptager. 3. del omhandler deres forbrug. Om de har fri taletid/sms/mms, og om de selv betaler. 4. del omhandler, om undervisningen ville være mere interessant, hvis man måtte bruge sin mobiltelefon, samt om man var villig til selv at betale for det ekstra forbrug. 1. del: Mobil eller ikke mobil, det er spørgsmålet: Er det overhovedet relevant, at begynde at snakke om at bruge elevernes mobiltelefoner i undervisningen? Har alle overhovedet en mobiltelefon? Ud af de 106 adspurgte elever på Fladstrand Skole, havde alle en mobiltelefon, og 99 havde den med i skole. % Er den tændt i timerne? 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 82% 12% 6% ja. indimellem nej. Ud af de 99 der havde den med i skole, var der kun 6 elever der konsekvent havde slukket i timerne. Som tidligere beskrevet, skal mobiltelefonen være slukket på Fladstrand Skole, og den skal være i tasken i timerne, med mindre at læreren giver lov til at mobilen bruges. Det er en regel som hovedparten af eleverne åbenbart ikke overholder Sammenfatning: 100% af eleverne har en mobiltelefon. 94% af eleverne har den med i skole, og den er for de allerflestes vedkommende tændt i timerne. Side 8/33

2. del: Hardware: De nyeste mobiltelefoner indeholder næsten et hav af tekniske muligheder. Men hvordan ser det ud med de mobiltelefoner, som vores elever har. I spørgeskemaet har jeg spurgt ind til kamera, video- og lyd optager, GPS, Internet samt Bluetooth. For at få et billede af hvilke muligheder, der er i at inddrage elevernes mobiltelefoner i undervisningen. Kamera: Alle eleverne havde en mobiltelefon med indbygget kamera med min. 1 mega pixel. Til ganske almindelig brug af kamerafunktionen, har jeg set eksempler på, at selv VGA kameraer (0,3 mega pixel) er brugbare. Procent 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Hvor mange mega pixel har det indbyggede kamera? Ingen ]0-1[ [1-2[ [2-3[ [3-4[ [4-5[ [5 -? Mega pixel Som det kan ses af diagrammet, har alle eleverne et kamera i deres mobiltelefon. Der er dog 3% der ikke ved, hvor mange mega pixel det er på. 74% har et kamera på 2 mega pixel eller der over. Lyd og film: Når vi ser på video og lyd optageren, er der kun en elev, der ikke kan optage lyd og film. Det svarer til kun 0,9%. Når vi går videre til de mere tekniske ting som GPS og internet, er der ikke så gode tal som før. Side 9/33

Har din mobil GPS / AGPS? 19% 20% ja nej ved ikke 61% GPS/AGPS: Kun 20% af eleverne har en mobil telefon som indeholder GPS. 19% ved det ikke, mens 61% svarer nej. Her er der en mulighed for at finde et af de områder, hvor vi i skolen kan være foran eleverne. Da 19% kender så lidt til GPS, at de ved om det er noget deres mobiltelefon indeholder. Kan den gå på Internettet? Internet: 11% 7% ja nej ved ikke Med mulighederne for at gå på Internettet, ser det noget lysere ud. Her er vi oppe på 82%, der har svaret ja. Igen er der her en gruppe, som ikke er klar over, om deres mobiltelefon rummer denne mulighed, mens kun 11% svarer, at deres mobil ikke kan gå på Internettet. 82% Bluetooth: En af de nok meste vigtige funktioner for at bruge mobiltelefon i undervisningen er Bluetooth. Bluetooth er en universal måde at koble trådløse enheder sammen på. Spørgeskema undersøgelsen viser, at kun en enkelt elev har en mobiltelefon, som ikke har Bluetooth. Så over 99% af elevernes mobiltelefoner, råder over denne mulighed. Hvis ikke mobiltelefonen eller skolens pc er har Bluetooth, skal man til at bruge kabler, eller hvis man har det, kan man bruge hukommelseskort. Problemerne med kabelløsninger er, at der ikke er standard stik i mobiltelefonerne til overførselskabler. Skolen skal derfor råde over rigtig mange forskellige kabler. Det giver også en problematik med at skulle ha- Side 10/33

ve fat i dem, når man skal bruge mobiltelefoner i undervisningen. Med hukommelseskort er det lidt det samme. Der findes flere forskellige typer af hukommelseskort, så man skal have kortlæsere til alle sine pc er, hvilket igen kan bliver problematisk med de bærbare pc er. Desuden er det ikke alle mobiltelefoner, der har mulighed for hukommelseskort. Hvis mobiltelefonerne skal kommunikere med hinanden, er løsningen ikke kabler eller kort. En mulighed er selvfølgelig MMS, GPRS eller lignende. Men da disse sender over mobilnettet, vil det for de fleste elever koste penge. Derfor er Bluetooth en rigtig god løsning. Her kan mobiltelefoner, PDA, stationære- og bærbare pc er osv. kommunikerer med hinanden trådløst ganske gratis. Bluetooth er i dag indbygget i de fleste bærbare pc er. Hvis det ikke er indbygget kan en Bluetooth dongle, anskaffes i god kvalitet for et meget lavt beløb. Installation forløber ganske let, de fleste Bluetooth dongler er plug and play. Samtidig er Bluetooth programmer en del af både Windows- og Linux styresystemerne. Der er ikke den store tvivl om, at Bluetooth på grund af sin universalitet kommer til at fylde mere i fremtiden. Hvis vores elever kommer til at arbejde med Bluetooth, vil de være bedre rustet i fremtidens teknologi, hvor videre udviklingen af Bluetooth vil være en del af informations teknologien. % 60 50 40 30 20 10 0 Hvor gammel er din mobiltelefon? 50% 41% 9% Under 1 år 1-2 år over 2 år Alder på mobiltelefonerne: Når man ser på alderen af de mobiltelefoner, som vores elever går rundt med, kan vi se, at eleverne har en hurtig udskiftning. Halvdelen af eleverne har fået en ny mobiltelefon inden for det sidste år. For 41% er telefonen mellem 1- og 2 år gammel. Kun 9% har en mobiltelefon der er over 2 år. Side 11/33

Sammenfatning: De mobiltelefoner som vores elever er i besiddelse af, kan klart bruges til at arbejde med lyd og billeder, samt kommunikation mellem eleverne indbyrdes eller med læreren. Når vi kommer til den mere tekniske del, som Internet og GPS, er der for få, der har mobiltelefoner der kan bruges, til man kan bygge sin undervisning op omkring mobiltelefonerne. Her må man stadig bruge bærbare pc er samt indkøbe GPS enheder. Udvekslingsdelen er til gengæld på plads. Da over 99% har en mobiltelefon med indbygget Bluetooth. Vi må forvente, at eleverne vil følge med i den teknologiske udvikling, da de har en stor udskiftning af deres mobiltelefoner. Så det tager nok ikke mange år før, alle har en mobiltelefon med GPS og Internet. 3. del: Økonomi: Hvis man skal ind i en dybere brug af mobiltelefonerne, er det økonomiske en faktor, man må tage højde for. I folkeskoleloven står der i 2, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres vederlagsfri undervisning i folkeskolen. 10 Det giver en begrænsning i brugen af mobiltelefoner som kommunikations middel i undervisningen. Men kan elevernes abonnement åbne for denne mulighed alligevel? Jeg vil i den følgende se på, om eleverne har fri forbrug i deres mobilabonnement. 24% Er der fri SMS i dit abonnement? 3% 73% Ja Nej Ved ikke Fri SMS: SMS (Short Message Service) Er muligheden for at sende korte tekst meddelelser mellem mobiltelefoner. En SMS kan maximalt indeholde 160 tegn. Ud fra spørgeskemaet kan vi se at 73% af eleverne har et mobilabonnement med fri SMS, 24% har ikke og 3% ved ikke, om de har fri SMS. 10 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25528 Side 12/33

Er der fri MMS i dit abonnement? 51% 10% 39% Ja Nej Ved ikke Fri MMS: MMS (Multimedia Messaging Service) Er en udbygning af SMS. Med MMS har man mulighed for, at vedhæfte de multimedia optagelser, man har lavet med sin mobil. Som ovenfor beskrevet kan 99% af eleverne sende MMS. I forhold til det økonomiske har 39% et mobilabonnement, med fri MMS. 51% har ikke, og 10% ved ikke. Er der fri taletid i dit abonnement? 11% 76% 13% Ja Nej Ved ikke Fri taletid: Når det gælder om det med at ringe til hinanden. Her er der kun 13% der har fri taletid. 76% svarer nej, og 11% er ikke klar over, om der skal betales for samtaler, eller om det er med i mobilabonnementet. Betaler du selv din mobilregning? 15% 8% Ja. Nej. Noget af den. Mobil regningen: Når man så ser på, hvem der betaler elevernes mobil regning, får man et, for mig, overraskende billede. 77% betaler ikke selv deres regning. Kun 8% betaler hele regningen selv, mens 15% får tilskud. 77% Side 13/33

% 35 30 25 20 15 10 5 0 Hvad koster din mobil om måneden i forbrug og abonnement? 3% 21% Under 50,- 50-100 kr. 17% 100-200 kr. 14% 200-300 kr. Forbrug: Når mobiltelefonen er en meget vigtig del af elevernes dagligdag, hvor mange penge bruger de så for om måneden? 29% af eleverne vidste ikke, hvor stort deres forbrug var. Kun ganske få havde et forbrug på under 50 kr. ellers ligger det forholdsvis jævnt i de andre grupper. Selv gruppen med en månedlig regning på over 300 kr. skiller sig ikke ud. 16% over 300 kr. 29% ved ikke. Sammenfatning: Når mobiltelefonen ikke skal bruges som en multimediaenhed, men som et kommunikations middel, skal der betales for forbrug. I forhold til folkeskoleloven 2, stk. 3. skal undervisningen i folkeskolen være vederlagsfri. Det giver karambolage med brugen af mobiltelefonen, til at ringe, sende SMS og MMS med i undervisningen. For de 73% af eleverne der har fri SMS, ville det ikke have nogen betydning, om de skulle sende SMS er som en del af undervisningen. Når vi bevæger os over i MMS, er der kun 39% med fri forbrug. Helt lavt er det med fri taletid, her er der kun 13% der svarer, at de har frit forbrug. Når regningen skal betales, er det så især forældrene der må til lommerne, i det kun 8% svarer at de udelukkende selv betaler for deres mobilforbrug. 29% af eleverne svarer endda, at de ikke engang ved, hvor meget deres forbrug og abonnementet løber op i. SMS er det mest nærliggende at bruge som mobil kommunikationsmiddel i undervisningen. SMS er er generelt den billigste måde at kommunikere på mellem mobiltelefoner. Derudover er det gratis for de 73% der har fri SMS. MMS giver flere muligheder, når man kan tilføje billeder, video og lyd til beskeden, men den koster mere, og det er kun 39% af eleverne der har fri MMS. Til sidst er almindelig samtale. Den løber også op prismæssigt. Her er prisudregningen også mere uoverskuelig for brugeren. I alt har kun 13% fri taletid. 4. del: Undervisning: Den sidste del af spørgeskemaundersøgelsen gik ud på, hvad elevernes holdning til brug af mobiltelefoner i undervisningen var. Side 14/33

Undervisningen ville være mere interessant, hvis den var tilrettelagt, så man skulle bruge sin mobiltelefon. 2% 5% 24% Meget enig Enig Næsten en fjerdedel af ne, er meget enige med udsagnet Undervisningen ville være mere interessant, hvis den var tilrettelagt, så man skulle bruge sin mobiltelefon. 70 60 50 40 30 20 10 0 32% 37% Undervisningen ville være mere interessant, hvis den var tilrettelagt, så man skulle bruge sin mobiltelefon? 7A 7B 8A 8B 9A 9B Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig Meget enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Meget uenig I alt stiller 61% af eleverne sig positivt, over for brugen af mobiltelefoner i undervisningen, mens tilsammen er kun 7% negativt indstillet. Næsten en tredjedel holder sig neutrale. Hvis vi ser på, hvordan de enkle klasser har svaret, ser vi et mønster. I 7. A kan man se, at der er en stor tilslutning. I den klasse har deres engelsk lærer lige kørt et forløb, hvor SMS var en central del. I klassen er der 16 elever. 10 elever er meget enig, 5 er enig, 1 er neutral og ingen forholder sig negativt. Vil du være villig, til at sende SMS, MMS og ringe fra din mobil, som et led i undervisningen? Når de så får spørgsmålet, om de selv er parat til at betale, kan vi se at 69% af eleverne svarer ja. 17% ved ikke, mens 14% ikke er villig til selv at betale. 17% 14% 69% Ja Nej Ved ikke Side 15/33

Sammenfatning: At inddrage mobiltelefoner i undervisningen, virker tiltalende på eleverne. En stor del af dem er af den overbevisning, at undervisningen bliver mere interessant, hvis den bliver tilrettelagt sådan, at man skal bruge sin mobiltelefon. Fortolkning: Hvis man deler funktionerne i en mobiltelefon op i to dele, den første som multimedia delen, med digital kamera, videokamera og lydoptager, den anden som kommunikation, med SMS, MMS og tale, viser der sig to forskellige billeder. Mobiltelefonen har helt klar en brugbar funktion som multimedia enhed i folkeskolen. Alle af de adspurgte elever har en mobiltelefon, kun en enkelt har en, der ikke har indbygget kamera og lydoptager. Det samme gælder Bluetooth. Kun en elev har ikke indbygget Bluetooth i sin mobiltelefon. Så ud af 106 elever i overbygningen på Fladstrand Skole, er der kun en enkelt, der har en mobiltelefon, der ikke kan bruges. Kommunikation: Når vi kommer til kommunikations delen, ser det lidt anderledes ud. Her er vi nødt til at have i tankerne, at folkeskolen skal være vederlagsfrit. Hvis vi ser på den simpleste del af kommunikationen, SMS, er der en lille mulighed, da 73% af eleverne har et abonnement med fri SMS, men det er der så 27% der ikke har. Når vi se på MMS, ser det mere trist ud. Her er der kun 39% der har frit forbrug, og fri taletid er helt nede på 13%. Vi kan derfor ikke dække os ind under, at det er vederlagsfrit, da langt fra alle elever har frit forbrug. En mulig løsning er, at skolen anskaffer sig nogle simkort, som eleverne så kan sætte i deres egen telefon. Derved bliver de tilbudt, at bruge mobiltelefonen vederlagsfrit i undervisningen. Udgifterne til denne løsning kan ende med at blive begrænset, da det slet ikke er sikkert at eleverne vil tage imod tilbuddet. Det er meget lettere for den enkelte elev, at beholde sit eget simkort i telefonen, derved kan de stadig have kontakt til vennekredsen. Vi skal huske på, at 82% af eleverne altid har deres mobiltelefon tændt i timerne for at bevare denne kontakt. Når der skal betales, er der 82% af eleverne, der ikke selv betaler regningen, 30% af eleverne ved ikke engang, hvad deres mobilregning løber op i. Derudover tilkendegiver 67% af eleverne, at de er villige til selv at betale, hvis undervisningen bliver tilrettelagt, så man skal bruge mobiltelefonen. Kun 14% afviser dette. Det jeg ser, i min dagligdag som lærer, er at elevernes foretrukne måde at kommunikerer på med mobiltelefonen, er SMS, hvilket vi også kan se på med valget af abonnement, hvor fri SMS er klart fortrukket. Ifølge en undersøgelse TNS Gallup har lavet for TDC, sender en gennemsnitlig teenager 341 SMS er om ugen. 11 11 http://www.npinvestor.dk/nyheder/tdc-teenagere-sender-341-sms-er-om-ugen-183023.aspx Side 16/33

Vores elever vælger øjensynligt deres abonnement, målrettet ud fra måden de bruger mobiltelefonen til at kommunikerer med. Derfor kan vi også forvente, at hvis vi målrettet begynder at inddrage mobiltelefonerne i undervisningen, vil de også vælge et abonnement, der passer der til. Multimedia: Det at bruge mobiltelefonen som et multimediacenter, er ikke så problemfyldt, som det er at bruge den som kommunikations middel, da der på dette område ikke skal betales for forbruget. Som vist i gennemgangen af spørgeskemaet har over 99% af eleverne en mobiltelefon, der kan bruges som mediacenter. Til de ganske få elever, der ikke har en mobiltelefon, vil skolen være nødsaget til at indkøbe. Man skal så også have i tankerne, at man ikke frem over skal købe video-, digitalkameraer eller diktafoner. Et af de store spørgsmål vil være, hvad med de elever, der ikke har en mobiltelefon. Vil de have sværere ved at begå sig i klassen, når de evt. skal ned på biblioteket og låne en, når der skal bruges en i undervisningen? De elever er i forvejen hæmmet socialt, på grund af den manglende mobiltelefon, da det ifølge John Halse: udgør en vigtig del af børns sociale interaktion og indbyrdes spilleregler 6. Hvis vi begynder at bruge mobiltelefonen mere i undervisningen, kan det være, at eleven får anskaffet sig en selv, og kan derved bedre begå sig i det fællesskab, der er mellem klassekammeraterne uden for skoletiden. I skoletiden kan en lånemobil åbne op for, at den pågældende elev også prøver at være med i det virtuelle sammenspil. Hvor let er det at bruge? Når man kaster sig ud i at bruge de muligheder, der er i elevernes mobiltelefoner, er der nogle dele af skolens IT område, der skal være klar til udfordringen. Kan skolens hardware kommunikerer med mobiltelefonerne? Har skolen programmer der kan behandle de multimedia filer, som eleverne laver? Til sidst er læreren og IT-vejlederne godt nok rustet til udfordringen? Hardware: For at få fuld udbytte af elevernes mobiltelefoner, skal skolen råde over så meget ITudstyr, at det er mulig for den enkelte lærer, at intrigere det i den daglige undervisning. Hvis eleverne skal bruge mobiltelefonen som et multimedia center, er det vigtigt at de kan flytte deres multimedia filer over på en pc, for at bearbejde dem. For overflytning er der to oplagte muligheder. Den første er Bluetooth. For at dette kommer til at virke, skal der være Bluetooth i skolens pc er. Hvis der ikke er indbygget Bluetooth, kan man købe Bluetooth dongler. Prisen er ifølge edbpriser.dk omkring 100 kr. pr. dongle. Side 17/33

Til de bærbare pc er er det oplagt at købe Mini Bluetooth Dongler, da de ofte kun stikker 6-8mm ud, fra det USB stik de sættes i. For at de ikke falder ud, kan man, når de er sat i, sætte en klat lim fra en limpistol, på samlingen mellem donglen og pc en. Lim ikke i samlingen, så får I aldrig donglen af igen. Pc en vil nu kunne udveksle filer med de 99% af eleverne, som har Bluetooth i deres mobiltelefon. Da Bluetooth 2.0 er en forholdsvis langsom måde at udveksle filer på, vil det være en fordel også at have et par multikortlæsere i klassen/faglokalet. Igen på edbpriser.dk kan man finde eksterne kortlæsere, der er kompatible med min. 23 forskellige korttyper, fra 50 kr. og op efter. Med en kortlæser der kan håndterer 23 forskellige korttyper, skulle man være dækket ind, med de forskellige kort som elevernes mobiltelefoner evt. bruger. Bluetooth er allerede klar med en 3.0 version med en overførselshastighed op på 24 Mbps 12, til sammenligning er Bluetooth 2.0 hastigheden 3 Mbps. Det ekstra hardware man har brug for, kan anskaffes til en meget overkommelig pris. Software: Når vi ser på den software, der skal bruges, kan man hurtigt købe sig fattig. Der er dog nogle muligheder i freeware (gratis programmer), samt i de programmer der følger med i Windows XP og Windows Vista. Først skal vi have kontakt med mobiltelefonen. Her har Windows en indbygget løsning i deres Bluetooth netværk. Da de mange forskellige mærker af mobiltelefoner bruger forskellige lyd-, billede- og video formater, skal filerne ofte konverteres over til nogle mere gængse formater. Jeg vil anbefale at konventer over til følgende formater: Video: WMV (Windows Media Video). Det er formatet der bruges i Windows Movie Maker. Lyd: MP3. Det mest gængse lyd format. Billeder: JPEG. Billedformat, der kan læses af så godt som alle billedprogrammer. Alternativt kan man bruge PNG. PNG er et forholdsvis nyt format, hvori man har samlet det bedste fra GIF og JPEG 12 http://www.bluetooth.com/bluetooth/press/sig/ibluetoothi_technology_gets_faster_with_ibluetoothi_30.htm Side 18/33

Mobile Media Converter: http://www.miksoft.net/mobilemediaconverter.htm Til at konverter media filerne, er det et oplagt valg at bruge Mobile Media Converter. Programmet er freeware, og kan derfor installeres gratis på både skolens pc er, samt læblive et dagligt redskab, der rernes- og elevernes private pc er. Programmet kan derved ikke kun er bundet op på skole arbejde. Programmet er meget let at bruge. 1. Man vælger filen, der skal konverteres (Input File). 2. Man angiver, hvor den nye fil skal gemmes, og hvad den skal hedde (Output File/folder) 3. Vælg formatet der skal konverteres til 4. Tryk på Convert. Mere simpelt kan det ikke laves. Programmet kan konverter de allerfleste lyd- og film formater, der bliver brugt på mobiltele- foner. Side 19/33

Windows Movie Maker: Et program der følger med Windows XP og Windows Vista. I forhold til at det er et videoredigerings program, er Windows Movie Maker meget let at bruge. Man kan flytte sine videofiler direkte i programmet, klippe de frekvenser ud man vil bruge, og sammensætte dem til den færdige film. Windows Movie Maker giver mulighed for at lave et hav af forskellige effekter og overgange mellem sine frekvenser. Desuden kan man også importer lyd filer samt billeder, som så kan bruges i filmen. Hvis eleverne har en hjemme pc med Windows XP eller Windows Vista som styresystem, har de også Windows Movie Maker, hvilket giver mulighed for at arbejde hjemme. En manual til Windows Movie Maker kan hentes hos Skolekonsulenterne.dk http://www.skolekonsulenterne.dk/infoweb/indhold/it/alle/movie%20maker%20- %20skolekonsulenterne.pdf Side 20/33