Dato: 6. oktober 2003. Sammenlignende analyse erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse

Dato: 6. oktober 2003 Sammenlignende analyse erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse

Sammendrag Analysen af de erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse viser, at Den overvejende andel af de erhvervsuddannedes beskæftigelse foregår indenfor erhverv, hvor de erhvervsuddannede med stor sandsynlighed gør brug af deres uddannelse i forbindelse med beskæftigelsen. En meget stor andel af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse foregår i virksomheder, som er i samme hovedbranche som den virksomhed, de er udlært ved. Den resterende andel af beskæftigelsen foregår i overvejende grad i hovedbrancher, som også uddanner erhvervsuddannede med den pågældende uddannelse. Eksempelvis er en stor andel af de levnedsmiddeluddannede udlært inden for handel, hotel og restaurationsvirksomhed men efterfølgende beskæftiget indenfor fremstillingsvirksomhed, hvor der også er udlært mange levnedsmiddeluddannede. Virksomhederne som uddanner erhvervsuddannede og virksomhederne hvor de erhvervsuddannede efterfølgende er beskæftiget, dækker stort set alle hovedbrancher. Den største andel af erhvervsuddannede findes indenfor handel-, hotel og restaurationsvirksomhed, hvor omtrent en tredjedel af de erhvervsuddannede uddannes. Det er også indenfor denne hovedbranche, den største andel af de erhvervsuddannedes beskæftigelse findes. De skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfordeling på hovedbrancher er markant anderledes end fordelingen for de ordinært uddannede. Dette er sammenhængende med, at de skolepraktikuddannede har en anden fordeling på uddannelser end de ordinært uddannede. Halvdelen af de skolepraktikuddannedes præsterede beskæftigelse efter endt uddannelse findes indenfor fremstillingsvirksomhed (jern og metalindustri) og offentlige og personlige tjenesteydelser (offentlig administration). Fordelingen af de skolepraktikuddannedes beskæftigelse på hovedbrancher indikerer, at også den primære andel af denne gruppe af erhvervsuddannedes beskæftigelse foregår indenfor erhverv, hvor de med stor sandsynlighed gør brug af deres uddannelse i forbindelse med beskæftigelsen. 2

Indledning Analysen af de erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse er foretaget ved hjælp af oplysninger om, hvilken branche 1 de uddannende virksomheder henholdsvis de beskæftigende virksomheder tilhører. Oplysningerne om branchetilhør findes i datagrundlaget for analyseprojektet Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse og erhverv efter endt uddannelse. Dette grundlag rummer brancheoplysninger for de virksomheder, som de erhvervsuddannede er beskæftiget hos efter endt uddannelse. Desuden er der for de ordinært uddannede elever oplysning om branchen for den virksomhed, de var tilknyttet på tidspunktet for fuldførelsen af deres uddannelse. Til brug for denne analyse er brancherne opdelt i tre grupperinger. Den største aggregering af brancher er hovedbrancher, svarende til Danmarks Statistiks 9-gruppering 2, dernæst følger en gruppering stort set svarende til Danmarks Statistiks 27-gruppering 3. Endelig anvendes en gruppering af brancherne i hovedgrupper 4, hvilket fører til 60 forskellige grupper. Bilag 1 datagrundlag, indeholder en uddybning af anvendelsen af branche i denne analyse. For yderligere oplysning om datagrundlaget henvises til rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, AER 2003. Bilag 2 viser inddelingen af de omtrent 800 branchekoder i de to førstnævnte grupperinger. Erhvervsuddannelserne er rettet mod et bredt spekter af erhverv. Ligeså er det arbejdsmarked, som efterfølgende beskæftiger de erhvervsuddannede, opdelt på mange erhverv. Det skal understreges, at brancheoplysningerne indeholder information om, indenfor hvilket område virksomheden har sin primære værditilvækst, men ikke information om de forskellige erhverv og arbejdsopgaver der udføres i virksomheden. Derfor kan det ikke udelukkende på baggrund af branchefordelingen af beskæftigelse og uddannende virksomheder afgøres, om de erhvervsuddannede anvender deres uddannelse i forbindelse med deres efterfølgende beskæftigelse. Eksempelvis kan en kontoruddannet uddannet i en kontorvirksomhed også anvende sin uddannelse på kontoret i en håndværkervirksomhed. Ligeså kan en håndværkeruddannet uddannet i en håndværksvirksomhed anvende sin uddannelse i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde i en større kontorvirksomhed med eget bygningsvedligehold. Brancheoplysningerne kan ikke afspejle denne mangesidighed. Med denne væsentlige begrænsning, kan brancheoplysningerne dog vise, om de erhvervsuddannede er beskæftiget indenfor brancher, hvor de med stor sandsynlighed anvender deres uddannelse. De uddannende virksomheder Branchekoden for den virksomhed, hvor den enkelte elev er uddannet, danner baggrund for en fordeling af de erhvervsuddannede efter den uddannende virksomheds hovedbranche. Fordelingen viser indenfor hvilke erhvervsområder, de erhvervsuddannede uddannes. 1 Danmarks Statistiks branchenomenklatur DB93. 2 9-grupperingen anvendes af Danmarks Statistik ved opgørelse på erhverv. 3 27-grupperingen er en yderligere differentiering af 9-grupperingen. I Danmarks Statistiks 27-gruppering skelnes mellem sociale institutioner og sundhedsvæsen. Her er de to grupper lagt sammen. 4 Hovedgrupperne svarer til de to første cifre i branchekoden. Denne opdeling anvendes for yderligere at kunne differentiere 27-grupperingen. 3

Fordelingen af de erhvervsuddannede efter den uddannende virksomheds hovedbranche er udelukkende foretaget for ordinært uddannede, det vil sige elever uddannet i ordinær praktik, restlæreaftaler og voksenelevaftaler. De resterende erhvervsuddannede er skolepraktikuddannede. De skolepraktikuddannede er i modsætning til ordinært uddannede ikke tilknyttet en virksomhed, når de fuldfører deres uddannelse. Derfor er der naturligvis ingen brancheoplysninger for denne gruppe. De skolepraktikuddannede udgør knap 2% af samtlige erhvervsuddannede i perioden 1996-2000. Ordinært uddannede fordelt på den uddannende virksomheds hovedbranche 2% 2% 12% 5% 15% 18% 1% 14% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst 32% Figur 1: Ordinært uddannede fra 1996-2000 fordelt på den uddannende virksomheds hovedbranche. Kilde: AER og ATP 2003 Virksomhederne, som uddanner erhvervsuddannede, findes indenfor samtlige ni hovedbrancher, men virksomheder indenfor enkelte hovedbrancher står for uddannelsen af den overvejende andel af de ordinært uddannede. En tredjedel af de ordinært uddannede er uddannet hos virksomheder indenfor handel, hotel og restaurationsvirksomhed, som dermed er den hovedbranche, hvorfra der uddannes flest ordinært uddannede. Derudover findes store andele af de uddannende virksomheder i hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed, offentlig og personlige tjenesteydelser, bygge- og anlægsvirksomhed og finansieringsvirksomhed og forretningsservice. Nærværende analyse omfatter omkring 100 erhvervsuddannelser, som for en stor dels vedkommende omfatter et antal forskellige specialer. Nogle uddannelser er rettet mod meget specifikke brancher, mens andre uddannelser kan fuldføres og anvendes indenfor stort set alle brancher. Ligeledes er der områder på arbejdsmarkedet, som uddanner og aftager erhvervsuddannede fra en bred vifte af uddannelser, mens der er andre, som kun uddanner og aftager erhvervsuddannede fra få uddannelser. Det gælder dog for langt de fleste hoveduddannelser, at størsteparten af de uddannende virksomheder er at finde indenfor en enkelt af de ni hovedbrancher. 4

Ordinært uddannede fordelt på hoveduddannelser og de uddannende virksomheders hovedbranche Uddannelser Uddannende virksomheders hovedbranche Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsuddannede (19.423) 0% 10% 0% 80% 3% 0% 2% 2% 2% 100% Grafisk uddannede (1.641) 0% 77% 0% 0% 1% 0% 11% 7% 4% 100% Industriuddannede (23.484) 0% 49% 2% 4% 33% 3% 4% 3% 3% 100% Jordbrugsuddannede (3.326) 55% 1% 0% 2% 3% 1% 4% 33% 1% 100% Landtransportuddannede (2.694) 0% 12% 1% 1% 20% 44% 2% 16% 4% 100% Levnedsmiddeluddannede (10.271) 0% 22% 0% 0% 46% 0% 6% 23% 3% 100% Serviceuddannede (5.117) 0% 9% 0% 0% 9% 0% 3% 76% 3% 100% Øvrige teknisk uddannede (1.413) 0% 35% 4% 5% 3% 3% 20% 28% 3% 100% Teknisk uddannede total (67.369) 3% 27% 1% 25% 21% 3% 4% 14% 3% 100% Dekoratøruddannede (242) 0% 2% 0% 0% 48% 0% 47% 0% 4% 100% Detailhandelsuddannede (21.820) 0% 1% 0% 1% 86% 0% 10% 0% 2% 100% Finansuddannede (3.645) 0% 0% 0% 0% 0% 0% 100% 0% 0% 100% Handelsuddannede (3.718) 0% 8% 0% 0% 82% 0% 5% 2% 3% 100% Kontoruddannede (29.181) 0% 14% 1% 2% 15% 12% 20% 34% 2% 100% Merkantilt uddannede total (58.606) 0% 8% 0% 1% 45% 6% 20% 17% 2% 100% Total (125.975) 2% 18% 1% 14% 32% 5% 12% 15% 2% 100% Tabel 1: Ordinært uddannede fra 1996-2001 fordelt på hoveduddannelser og de uddannede virksomheders hovedbranche. Antallet af ordinært uddannede i perioden er angivet i parentes. Kilde: AER og ATP 2003. Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst Total Tabellen viser, at virksomheder indenfor samtlige hovedbrancher uddanner både teknisk og merkantilt uddannede. Fordelingen af de uddannende virksomheder på hovedbrancher er dog væsentlig forskellig for de to uddannelsesretninger. Næsten halvdelen af de virksomheder, som de merkantilt uddannede har fuldført deres uddannelse hos, er handel- hotel og restaurationsvirksomheder. Hovedparten af de virksomheder, som uddanner teknisk uddannede findes indenfor hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, som tilsammen uddanner omkring halvdelen af de teknisk uddannede. Det er blandt kontoruddannede, at den største spredning af de uddannende virksomheder på hovedbranche findes. For denne gruppe findes omtrent en tredjedel af de uddannede virksomheder indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser. Yderligere en femtedel findes indenfor finansieringsvirksomhed og forretningsservice. Derudover er mere end en tiendedel at finde indenfor hver af hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed, handel-, hotel og restaurationsvirksomhed og transportvirksomhed, post og telekommunikation. For en anden af de merkantile uddannelser, finansuddannelsen, er samtlige uddannende virksomheder at finde indenfor én hovedbranche, finansieringsvirksomhed og forretningsservice. 5

Differentieres brancheoplysningerne yderligere ses, at 90% af de finansuddannede er uddannet indenfor pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed. For både detailhandelsuddannede og handelsuddannede gælder, at mere end 80% er uddannet i virksomheder indenfor handel-, hotel og restaurationsvirksomhed. Ved yderligere differentiering af brancheoplysningerne ses, at for detailhandelsuddannede er uddannelsen primært foregået i detailhandelsvirksomheder, dog undtaget handel med biler, mens de handelsuddannede hovedsaglig er uddannet i engroshandelsvirksomheder og virksomheder, som handler med biler. For øvrige teknisk uddannede ses en forholdsvis stor spredning i fordelingen af de uddannende virksomheder på hovedbrancher. For denne gruppe af uddannede skyldes det dog ikke som for de kontoruddannede, at der generelt er stor spredning. Derimod skyldes spredningen, at øvrige tekniske uddannelser omfatter enkeltuddannelser, som opgjort hver for sig har størstedelen af de uddannende virksomheder i en enkelt eller to hovedbrancher. Når uddannelserne betragtes under et, på hoveduddannelsesniveauet, medfører dette den viste spredning. Det samme gør sig i øvrigt gældende for andre af de tekniske hoveduddannelser, som har de uddannende virksomheder fordelt i flere hovedbrancher. For bygge- og anlægsuddannede, grafisk uddannede og serviceuddannede ses store koncentrationer af de uddannende virksomheder i en enkelt af de ni hovedbrancher. 80% af de bygge- og anlægsuddannede er uddannet hos bygge- og anlægsvirksomheder. Denne hovedbranche indeholder brancher, som dækker traditionelle håndværksvirksomheder. Blandt serviceuddannede er 76% uddannet hos virksomheder, som udfører offentlige og personlige tjenesteydelser. Dette skyldes især, at de to største grupper af uddannede under denne hoveduddannelse - frisøruddannede og tandklinikassistentuddannede - primært er uddannet hos virksomheder indenfor henholdsvis anden servicevirksomhed og sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger. Hovedgrupper som begge hører under offentlige og personlige serviceuddannelser. 77% af de grafisk uddannede er uddannet hos fremstillingsvirksomheder. Yderligere differentiering af grupperingen af brancher viser, at den primære beskæftigelse for denne gruppe af ordinært uddannede er at finde indenfor virksomheder, som tilhører hovedgruppen grafisk industri. Erhvervsmønster Erhvervsmønsteret for de erhvervsuddannede bestemmes på baggrund af fordelingen af beskæftigelsen på de beskæftigende virksomheders brancher. Beskæftigelsen omfatter en procentvis fordeling af den præsterede beskæftigelse for de erhvervsuddannede fra og med året efter endt uddannelse til og med 2001. Dermed har beskæftigelsesgradens niveau ingen betydning i opgørelsen af beskæftigelsens fordeling. Dette afsnit omfatter de ordinært uddannedes beskæftigelse, mens beskæftigelsen for de skolepraktikuddannede beskrives i et senere afsnit. De ordinært uddannedes erhvervsmønster viser, at de ordinært uddannede finder beskæftigelse indenfor stort set alle erhverv og med omtrent den samme branchefordeling af beskæftigelsen, som den der kendetegner de uddannende virksomheder. 6

Ordinært uddannedes beskæftigelse fordelt på hovedbranche 1% 2% 14% 7% 16% 21% 0% 12% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst 27% Figur 2: Beskæftigelse for ordinært uddannede fra 1996-2000 fordelt på hovedbrancher. Kilde: AER og ATP 2003 Som ved fordelingen af de uddannende virksomheder findes den største andel af de ordinært uddannedes beskæftigelse indenfor handel, hotel og restaurationsvirksomhed. Derudover findes en stor andel af de ordinært uddannedes beskæftigelse indenfor fremstillingsvirksomhed. De stort set sammenfaldende fordelinger af de ordinært uddannede fordelt på de uddannende virksomheders hovedbrancher og deres beskæftigelse fordelt på hovedbrancher indikerer, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende erhverv. Sammenhængen understreges af, at beskæftigelsen opgjort på hoveduddannelser viser en variation, som er stort set sammenfaldende med den tilsvarende opgørelse af de ordinært uddannede fordelt på de uddannende virksomheders hovedbrancher. 7

Ordinært uddannedes beskæftigelse fordelt på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher Uddannelser Beskæftigende virksomheders hovedbrancher Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsuddannede 1% 13% 0% 67% 6% 2% 4% 6% 2% 100% Grafisk uddannede 0% 69% 0% 0% 4% 1% 16% 8% 2% 100% Industriuddannede 2% 46% 1% 6% 25% 6% 5% 7% 2% 100% Jordbrugsuddannede 40% 7% 0% 6% 8% 4% 6% 29% 1% 100% Landtransportuddannede 1% 16% 0% 2% 17% 39% 6% 14% 3% 100% Levnedsmiddeluddannede 1% 28% 0% 1% 35% 3% 8% 23% 1% 100% Serviceuddannede 0% 9% 0% 0% 13% 2% 4% 71% 1% 100% Øvrige teknisk uddannede 1% 35% 3% 8% 11% 4% 20% 17% 1% 100% Teknisk uddannede total 3% 29% 0% 22% 19% 5% 6% 15% 2% 100% Dekoratøruddannede 1% 14% 0% 0% 51% 1% 28% 4% 1% 100% Detailhandelsuddannede 0% 12% 0% 1% 61% 4% 11% 8% 1% 100% Finansuddannede 0% 1% 0% 0% 2% 1% 93% 2% 0% 100% Handelsuddannede 0% 11% 0% 1% 69% 4% 7% 6% 2% 100% Kontoruddannede 0% 14% 0% 2% 18% 13% 23% 28% 1% 100% Merkantilt uddannede total 0% 12% 0% 1% 37% 8% 22% 17% 1% 100% Total 2% 21% 0% 12% 27% 7% 14% 16% 1% 100% Tabel 2: Beskæftigelsen for ordinært uddannede fra 1996-2001 fordelt på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher. Kilde: AER og ATP 2003. Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst Total Tabellen viser, at både teknisk og merkantilt uddannede finder beskæftigelse indenfor samtlige ni hovedbrancher; men at der er betydelig forskel på fordelingen af beskæftigelsen på hovedbrancher for teknisk henholdsvis merkantilt uddannede. Tabellen viser desuden, at fordelingen af de ordinært uddannedes beskæftigelse på hovedbrancher i høj grad svarer til fordelingen af de uddannende virksomheder på hovedbranche. For samtlige hoveduddannelser er den primære andel af beskæftigelsen at finde hos virksomheder i samme hovedbranche, som den primære andel af de uddannede virksomheder tilhører. Det gælder for stort set alle hoveduddannelser, at der synes at være en generel tendens til, at den hovedbranche, hvori hovedparten af de erhvervsuddannede er uddannet, ikke beskæftiger erhvervsuddannede, i samme grad som de uddanner erhvervsuddannede. For fordelingen af de erhvervsuddannedes beskæftigelse på hovedbrancher gælder, som for fordelingen af de uddannende virksomheder på hovedbrancher, at forskellene uddannelser imellem er markant. Her såvel som ved opdelingen af de uddannende virksomheder er der dog en tendens til, at én hovedbranche står for den overvejende del af beskæftigelsen. 8

Sammenhæng mellem uddannelse og erhverv Helt overordnet peger fordelingen af henholdsvis de uddannende virksomheder og de erhvervsuddannedes beskæftigelse på hovedbranche på, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende erhverv. En sammenhæng som peger på, at langt de fleste erhvervsuddannede er beskæftiget indenfor erhverv, hvor de anvender deres uddannelse. Dette understreges af, at der er forholdsvis store andele af beskæftigelsen indenfor samtlige hoveduddannelser, som foregår indenfor samme hovedbranche, som den uddannende virksomhed tilhører. Andel af ordinært uddannedes beskæftigelse, som foregår indenfor samme hovedbranche som den uddannende virksomhed tilhører Uddannelse 9-gruppering Bygge- og anlægsuddannede 72% Grafisk uddannede 76% Industriuddannede 63% Jordbrugsuddannede 57% Landtransportuddannede 64% Levnedsmiddeluddannede 60% Serviceuddannede 83% Øvrige teknisk uddannede 53% Teknisk uddannede total 66% Dekoratøruddannede 55% Detailhandelsuddannede 62% Finansuddannede 93% Handelsuddannede 70% Kontoruddannede 64% Merkantilt uddannede total 65% Total 66% Tabel 3: Andel af beskæftigelsen for ordinært uddannede fra 1996-2001, som foregår indenfor samme hovedbranche som den uddannende virksomhed tilhører. Kilde: AER og ATP 2003. På den mest overordnede gruppering af brancher 9-grupperingen er det to tredjedele af de ordinært uddannedes beskæftigelse, som foregår indenfor samme hovedbranche, som den uddannende virksomhed tilhører. For denne del af beskæftigelsen må det således forventes, at de ordinært uddannede gør brug af deres uddannelse i forbindelse med deres efterfølgende erhverv. Andelen falder med større differentiering af brancher, men selv på den her anvendte største differentiering hovedgrupper findes knap tre femtedele af beskæftigelsen indenfor samme hovedgruppe, som den uddannede virksomhed tilhører. Det er blandt finansuddannede, at den største andel af beskæftigelse, som foregår indenfor samme hovedgruppe som den uddannende virksomhed, findes. Opgjort på hovedbrancher foregår 93% af beskæftigelsen for finansuddannede indenfor samme hovedbranche som den uddannende virksomhed tilhører. Den laveste andel af beskæftigelse, som foregår indenfor samme hovedbranche, som den uddannende virksomhed tilhører, findes blandt øvrige teknisk uddannede. Her foregår 53% af den præsterede beskæftigelse indenfor samme hovedbranche, som den uddannende virksomhed tilhører. 9

Samlet set er det omkring en tredjedel af de ordinært uddannedes beskæftigelse i årene efter endt uddannelse, som foregår i andre hovedbrancher end den hovedbranche, den uddannende virksomhed tilhører. En oversigt over fordelingen af denne del af beskæftigelsen på hovedbrancher viser, at store dele af denne beskæftigelse er at finde i hovedbrancher, hvor det må anses som overvejende sandsynligt, at uddannelsen anvendes i forbindelse med beskæftigelsen. Fordeling af den del af de ordinært uddannedes beskæftigelse, som ikke er i samme hovedbranche som de uddannende virksomheder tilhører, på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher Uddannelser Beskæftigende virksomheders hovedbrancher Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst Total Andel som er i samme branche som den uddannede virksomhed Bygge- og anlægsuddannede 1% 6% 0% 6% 4% 2% 4% 6% 1% 28% 72% Grafisk uddannede 0% 6% 0% 0% 3% 0% 10% 3% 1% 24% 76% Industriuddannede 1% 10% 0% 4% 5% 4% 4% 7% 1% 37% 63% Jordbrugsuddannede 6% 7% 0% 5% 6% 3% 5% 9% 0% 43% 57% Landtransportuddannede 1% 9% 0% 2% 6% 7% 6% 4% 1% 36% 64% Levnedsmiddeluddannede 0% 13% 0% 1% 8% 3% 6% 7% 1% 40% 60% Serviceuddannede 0% 3% 0% 0% 5% 1% 3% 3% 1% 17% 83% Øvrige teknisk uddannede 0% 11% 0% 5% 9% 3% 10% 5% 1% 47% 53% Teknisk uddannede total 1% 9% 0% 4% 5% 3% 5% 6% 1% 34% 66% Dekoratøruddannede 0% 13% 0% 0% 19% 1% 6% 5% 1% 45% 55% Detailhandelsuddannede 0% 12% 0% 1% 5% 4% 6% 8% 1% 38% 62% Finansuddannede 0% 1% 0% 0% 2% 1% 0% 3% 0% 7% 93% Handelsuddannede 1% 8% 0% 2% 6% 4% 5% 5% 1% 30% 70% Kontoruddannede 0% 6% 0% 1% 9% 5% 9% 5% 1% 36% 64% Merkantilt uddannede total 0% 8% 0% 1% 7% 4% 7% 6% 1% 35% 65% Total 1% 8% 0% 2% 6% 3% 6% 6% 1% 34% 66% Tabel 4: Fordeling af den del af beskæftigelsen for de ordinært uddannede fra 1996-2001, som ikke er i samme hovedbranche som de uddannende virksomheder tilhører, på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher. Kilde AER og ATP 2003. Tabellen viser, at den beskæftigelse, som ikke findes i samme hovedbranche som den uddannende virksomhed, er fordelt på stort set alle ni hovedbrancher. For alle hoveduddannelser gælder, at en stor andel af den beskæftigelse som ikke foregår i samme hovedbranche som den uddannende virksomhed, primært findes i en enkelt eller to hovedbrancher. Disse hovedbrancher er sammenfaldende med de hovedbrancher, som beskæftigelsen for den pågældende hoveduddannelse primært foregår i. Dette indikerer, at der foregår en transport af erhvervsuddannede mellem virksomheder, som findes i forskellige hovedbrancher, men som uddanner elever med samme uddannelse. En sådan transport er forventelig, og den afspejler, at den enkelte erhvervsuddannelse kan foregå i virksomheder, som tilhører forskellige hovedbrancher, og at den efterfølgende beskæftigelse ligeså kan foregå i virksomheder, som tilhører forskellige hovedbrancher, uden at dette betyder, at uddannelsens betydning for den efterfølgende beskæftigelse er mindre. Eksempelvis er en stor andel af de levnedsmiddeluddannede udlært inden for handel, hotel 10

og restaurationsvirksomhed, men efterfølgende beskæftiget indenfor fremstillingsvirksomhed, hvor der også er udlært mange levnedsmiddeluddannede. Der foregår tilsyneladende også en mindre transport af beskæftigelse fra den uddannende virksomheds hovedbranche til hovedbrancher, som ikke uddanner elever fra den pågældende hoveduddannelse. Der er dog tale om meget små andele af den samlede beskæftigelse, og på det foreliggende grundlag er det ikke muligt at afgøre, om transporten er ensbetydende med, at de erhvervsuddannede beskæftiger sig med helt andre erhverv. Samlet set peger ovenstående på, at langt den overvejende andel af de ordinært uddannede er beskæftiget i hovedbrancher, hvor de med stor sandsynlighed gør brug af deres uddannelse i forbindelse med deres erhverv. Skolepraktikuddannedes erhvervsmønster Skolepraktikuddannede er ikke som ordinært uddannede tilknyttet en virksomhed i forbindelse med uddannelse. Derfor kan de skolepraktikuddannede ikke opdeles efter den uddannende virksomheds hovedbranche. Da denne undersøgelse netop har sammenhængen mellem uddannende virksomheders hovedbrancher og den efterfølgende beskæftigelse fordelt på hovedbrancher som analysefokus, er der foretaget en skønsmæssig vurdering af, hvilke hovedbrancher de skolepraktikuddannede ville have tilhørt, hvis de havde været tilknyttet en virksomhed. En sådan skønsmæssig vurdering eller overførsel illustrerer, at skolepraktikuddannede har en anden sammensætning på uddannelser end ordinært uddannede. Skolepraktikuddannedes fordeling på hovedbranche (skønsmæssig vurdering) 3% 3% 28% 8% 20% 1% 13% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst 4% 21% Figur 3: Skønnet fordeling af skolepraktikuddannede fra 1996-2000 på hovedbrancher. Kilde: AER og ATP 2003 11

Som det fremgår af figur 3, findes den største andel af skolepraktikuddannede inden for offentlige og personlige tjenesteydelser. Dette afspejler, at den største uddannelse blandt de skolepraktikuddannede er kontoruddannelsen. På baggrund af den tidligere viste sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende erhverv for de ordinært uddannede elever giver forskellen i sammensætning på uddannelser baggrund for en forventning om, at fordelingen af de skolepraktikuddannedes beskæftigelse på erhverv er forskellig fra den tilsvarende fordeling for ordinært uddannede. Skolepraktikuddannedes beskæftigelse fordelt på 2% hovedbranche 1% 9% 25% 23% 0% 14% Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst 6% 19% Figur 4: Beskæftigelse for skolepraktikuddannede fra 1996-2000 fordelt på hovedbrancher. Kilde: AER og ATP 2003 Omtrent lige store andele af de skolepraktikuddannedes beskæftigelse er at finde indenfor fremstillingsvirksomhed og offentlige og personlige tjenesteydelser. Samlet foregår halvdelen af de skolepraktikuddannedes beskæftigelse i virksomheder, som tilhører disse to hovedbrancher. I perioden er det indenfor hoveduddannelserne kontoruddannelser og industriuddannelser, der er uddannet flest skolepraktikuddannede. Opgørelserne af de ordinært uddannedes beskæftigelse viser, at industriuddannedes beskæftigelse primært foregår i fremstillingsvirksomhed. For kontoruddannede foregår en meget stor andel af beskæftigelsen i virksomheder indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser. Dette kan indikere, at langt den overvejende andel af de skolepraktikuddannede anvender deres uddannelse i det efterfølgende erhverv. 12

Fordeling af skolepraktikuddannedes beskæftigelse på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher Uddannelser Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsuddannede (347) 1% 11% 0% 67% 5% 3% 4% 7% 2% 100% Grafisk uddannede (11) Industriuddannede (459) 0% 37% 0% 3% 26% 10% 11% 11% 2% 100% Jordbrugsuddannede (148) 19% 16% 0% 6% 11% 5% 11% 31% 0% 100% Landtransportuddannede (28) Levnedsmiddeluddannede (336) 1% 22% 0% 0% 22% 3% 10% 43% 1% 100% Serviceuddannede (447) 0% 19% 0% 0% 23% 3% 9% 44% 2% 100% Øvrige teknisk uddannede (99) 0% 35% 0% 8% 9% 14% 16% 15% 2% 100% Teknisk uddannede total (1.875) 2% 23% 0% 16% 18% 6% 9% 24% 1% 100% Dekoratøruddannelsen (0) Detailhandelsuddannede (73) 0% 22% 0% 0% 43% 8% 9% 17% 1% 100% Finansuddannede (0) Beskæftigelse fordelt på hovedbrancher Handelsuddannede (3) Kontoruddannede (446) 0% 18% 0% 2% 20% 6% 12% 40% 1% 100% Merkantilt uddannede total (522) 0% 19% 0% 1% 25% 7% 12% 35% 1% 100% Total (2.397) 2% 23% 0% 14% 19% 6% 9% 25% 1% 100% Tabel 5: Fordeling af beskæftigelsen for skolepraktikuddannede fra 1996-2001på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher. Tallene i parentes angiver antallet af skolepraktikuddannede som indgår i opgørelsen af beskæftigelsens fordeling. Kilde: AER og ATP 2003. Energi og vandforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, hotel og restaurationsvirksomhed Transportvirksomhed, post og telekommunikation Finansieringsvirksomhed m.v., forretningsservice Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst Total Bemærk, at der i perioden ikke er nogen skolepraktikuddannede på dekoratøruddannelsen og finansuddannelsen, og at der i øvrigt er flere andre hoveduddannelser, hvor der er meget få skolepraktikuddannede. For de uddannelser, hvor der er meget få uddannede, er fordelingen af beskæftigelsen ikke opgjort. Fordelingen af de skolepraktikuddannedes beskæftigelse på hoveduddannelser og de beskæftigende virksomheders hovedbrancher giver ikke alene mulighed for at vurdere, om det er sandsynligt, at også de skolepraktikuddannede anvender deres uddannelse i forbindelse med deres efterfølgende beskæftigelse. Derfor sammenlignes med fordelingen af de ordinært uddannedes beskæftigelse på hovedbrancher for de enkelte hoveduddannelser. Forskellen i sammensætningen af skolepraktikuddannede og ordinært uddannede på uddannelser er i nogle tilfælde betydelig også på hoveduddannelsesområder. Derfor kan sammenligningen af beskæftigelsen for de to grupper ikke foretages, uden også en opdeling på enkeltuddannelser tages i betragtning. For overskuelighedens skyld er her kun vist en opgørelse på hoveduddannelser. For levnedsmiddeluddannede, serviceuddannede og øvrig teknisk uddannede med skolepraktikuddannelse er der betydelig forskel i fordelingen af beskæftigelse for henholdsvis ordinært uddannede og skolepraktikuddannede opgjort på hoveduddannelser. Dette skyldes dog primært en anden sammensætning af de skolepraktikuddannede på uddannelser. På enkeltuddannelser indenfor de nævnte 13

hoveduddannelser er fordelingen af beskæftigelse på hovedbrancher sammenlignelig for skolepraktikuddannede og ordinært uddannede. Skolepraktikuddannede med bygge- og anlægsuddannelser og industriuddannelser har en beskæftigelsesmæssig fordeling på erhverv, som er en smule forskellig fra fordelingen for de ordinært uddannede. Det gælder også i overvejende grad for enkeltuddannelserne under disse hoveduddannelser. For skolepraktikuddannede med jordbrugsuddannelser er der større forskelle i forhold til de ordinært uddannedes beskæftigelse fordelt på erhverv, som gentager sig på enkeltuddannelsesniveau. Det samme ses for detailhandelsuddannede og kontoruddannede. For skolepraktikuddannede fra langt de fleste hoveduddannelser foregår beskæftigelsen i hovedbrancher, hvor det er overvejende sandsynligt, at uddannelsen anvendes i forbindelse med beskæftigelsen. Der er dog nogle hoveduddannelse, hvor det ikke umiddelbart kan vurderes på det foreliggende datagrundlag, om de skolepraktikuddannede anvender deres uddannelse i forbindelse med deres beskæftigelse Samlet set er det for den overvejende del af de skolepraktikuddannede sandsynligt, at uddannelsen anvendes i forbindelse med den efterfølgende beskæftigelse. 14

Bilag Bilag 1 datagrundlag Branchefordelingen af de uddannende virksomheder er foretaget på baggrund af oplysninger om SE-nummeret, for den arbejdsgiver den erhvervsuddannede var tilknyttet på tidspunktet for uddannelsens afslutning. Opgørelsen tager således udgangspunkt i de erhvervsuddannede. Opgørelse af de erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse er foretaget på baggrund af den branchefordelte 5 beskæftigelse for hver enkelt erhvervsuddannede fra perioden 1996-2000. Beskæftigelsen er fordelt på hovedbrancher, svarende til de to første cifre i branchekoden for den arbejdsgiver, som har indbetalt ATP. På baggrund af registreringerne af hovedbranche er den procentvise fordeling af beskæftigelsen for de erhvervsuddannede opgjort. Der er dermed ikke tale om en fordeling af antallet af erhvervsuddannede på erhverv, men en fordeling af de erhvervsuddannedes beskæftigelse på erhverv. Opgørelsen af beskæftigelsen fordelt på erhverv tager ikke højde for niveauet af beskæftigelsesgraden for de anvendte grupperinger. Branchehenføringen af virksomheder foretages af Danmarks Statistik og Told & Skat på baggrund af oplysninger om, på hvilket område virksomheden har sin primære værditilvækst. Branchekoden indeholder ingen information om, hvilke arbejdsprocesser/funktioner virksomheden omfatter. Anvendelsen af branchekoder til at bestemme de erhvervsuddannedes erhverv efter endt uddannelse kan således ikke fuldstændigt belyse, hvorvidt de erhvervsuddannede anvender deres uddannelse i forbindelse med den efterfølgende beskæftigelse. Den branchehenførte beskæftigelse kan derimod give en indikation af, om de erhvervsuddannede finder beskæftigelse indenfor erhverv, hvor det er sandsynligt, at de anvender deres uddannelse. Der findes i alt omkring 800 forskellige branchekoder 6. I det datagrundlag, der er anvendt i denne analyse, er der udelukkende arbejdet med de to første cifre af branchekoden, og derfor er antallet af koder reduceret til 60 forskellige koder. For overskuelighedens skyld er de i dette notat viste opgørelser af beskæftigelsens fordeling på erhverv aggregeret yderligere. Der arbejdes her dels med Danmark statistiks 9-gruppering, dels med Danmarks Statistiks 27-gruppering i en lettere modificeret form. Både for så vidt angår de uddannende virksomheder og de erhvervsuddannedes beskæftigelse findes registreringer, hvor branchen er uoplyst. Dette kan skylds, at det ikke har været muligt at identificere arbejdsgiverens SE-nummer og dermed branche, eller at virksomheden er registreret med ukendt branchekode. For opgørelsen af de erhvervsuddannedes beskæftigelse er der godt 1% af beskæftigelsen, som ikke er branchefordelt, og registreringerne er usystematisk fordelt. For opgørelsen af de uddannende virksomheders branche befinder omkring 2% sig i gruppen, hvor branchen er uoplyst. En meget stor andel af disse relaterer sig til restlæreuddannede. Da der er tale om meget få virksomheder, vurderes det ikke at have betydning for resultaterne af analysen. 5 Danmarks Statistiks branchenomenklatur DB93. 6 I bilag 1 findes en oversigt over de omkring 800 branchekoder, og de i denne analyse anvendte grupperinger heraf. 1

Bilag 2 branchekoder 9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstillingsvirksomhed Landbrug, sgartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Nærings- og nydelsesmiddelindustri 11110 Kornavl 11190 Agerbrug i øvrigt 11210 Gartnerier 11220 Planteskoler 11300 Dyrkning af frugt og bær 12110 Malkekvæghold 12190 Anden kvægavl 12210 Stutterier 12220 Fåre- og gedeavl 12300 Svineavl 12400 Fjerkræavl 12510 Pelsdyravl 12520 Biavl 12530 Kenneler 12590 Opdræt af andre dyr 13000 Planteavl kombineret med husdyravl (blandet drift) 14110 Landbrugsmaskinstationer 14120 Anlægsgartnerier 14190 Servicevirksomhed i forbindelse med agerbrug i øvrigt 14200 Servicevirksomhed i forbindelse med husdyravl undtagen dyrlægevirksomhed 15000 Jagt, fangst og servicevirksomhed i forbindelse hermed 20100 Skovbrug 20200 Servicevirksomhed i forbindelse med skovbrug 50100 Fiskeri 50200 Dambrug og fiskeavl 103000 Tørvegrave 111000 Udvinding af råolie og naturgas 112000 Teknisk servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding 141110 Stenbrud 141120 Stenfiskeri 141200 Kalkbrud 141300 Skiferbrud 142100 Grus- og sandgrave, sandsugning 142200 Udvinding af ler og kaolin 143000 Udvinding af mineraler til fremstilling af kemiske produkter og gødningsstoffer 144000 Saltudvinding 145000 Anden råstofudvinding i øvrigt 151110 Svineslagterier 151120 Kreaturslagterier 151130 Tarmrenserier 151140 Destruktionsanstalter og benmelsfabrikker 151200 Fjerkræslagterier 151310 Fremstilling af færdigretter 151390 Kødforarbejdning i øvrigt 152010 Fiskehermetik-, fiskefars- og fiskefiletfabrikker 152020 Røgning og saltning af fisk 152030 Fiskemelsfabrikker 153100 Forarbejdning og konservering af kartofler 153200 Fremstilling af frugt- og grønsagssaft 153300 Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager i øvrigt 154100 Fremstilling af råolier og fedtstoffer 154200 Fremstilling af raffinerede olier og fedtstoffer 154300 Margarinefabrikker mv. 155110 Mejerier samt ostefremstilling 155120 Mælkekondenseringsfabrikker 1

9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Fremstillingsvirksomhed Nærings- og nydelsesmiddelindustri Tekstil-, beklædningsog læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri 155200 Fremstilling af konsumis 156100 Fremstilling af mølleriprodukter 156200 Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter 157110 Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrug og pelsdyravl 157120 Fremstilling af færdige foderblandinger til dam- og havbrug 157200 Fremstilling af færdigt foder til kæledyr 158110 Brødfabrikker 158120 Bagerforretninger 158200 Fremstilling af kager og kiks 158300 Sukkerfabrikker og -raffinaderier 158400 Chokolade- og sukkervarefabrikker 158500 Fremstilling af pastaprodukter og lignende varer 158600 Forarbejdning af te og kaffe 158700 Krydderimøller, fremstilling af smagspræparater mv. 158800 Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad 158900 Fremstilling af andre næringsmidler i øvrigt 159100 Fremstilling af spiritus 159400 Fremstilling af frugtvin undtagen fra druer 159600 Bryggerier 159700 Maltfabrikker 159800 Mineralvandsfabrikker mv. 160000 Tobaksfabrikker 171000 Forbehandling og spinding af tekstilfibre 172000 Vævning af tekstiler 173000 Færdigbehandling af tekstiler 174010 Sejlmagerier, flag- og teltfabrikker mv. 174020 Fremstilling af boligtekstiler 174090 Anden fremstilling af færdige tekstilvarer 175100 Tæppefabrikker 175210 Rebslagerier 175220 Fiskenetfabrikker (vodbindere) 175300 Fremstilling af fiberdug og varer heraf undtagen beklædningsartikler 175400 Fremstilling af filt og andre tekstiler i øvrigt 176000 Fremstilling af trikotagestoffer 177100 Strømpefabrikker 177200 Fremstilling af pullovere, cardigans mv. 181000 Fremstilling af læderbeklædning 182100 Fremstilling af arbejdsbeklædning 182210 Fremstilling af herre- og dameovertøj 182220 Fremstilling af jakker, bukser og anden yderbeklædning til herrer og drenge 182230 Fremstilling af kjoler, bukser og anden yderbeklædning til damer og piger 182310 Skjortefabrikker 182390 Anden fremstilling af underbeklædning 182410 Fremstilling af babytøj 182490 Beklædningsindustri i øvrigt 183000 Pelsberedning samt buntmagerier 191000 Garverier 192000 Fremstilling af tasker, kufferter mv. 193010 Skotøjsfabrikker 193020 Træskofabrikker 201010 Savværker 201020 Træimprægneringsvirksomheder mv. 202000 Fremstilling af krydsfiner, spånplader mv. 203010 Fremstilling af ramme- og møbellister 203020 Fremstilling af dele af træ til bygninger 203030 Fremstilling af præfabrikerede bygninger eller bygningselementer af træ 204000 Træemballagefabrikker 2

9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Fremstillingsvirksomhed Træ-, papir- og grafisk industri Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. 205110 Trædrejere 205120 Ligkistefabrikker 205190 Fremstilling af andre træprodukter i øvrigt 205200 Fremstilling af varer af kork, strå og flettematerialer 211100 Fremstilling af papirmasse 211200 Fremstilling af papir og pap 212100 Fremstilling af bølgepap og emballage af papir og pap 212200 Fremstilling af husholdnings- og toiletartikler af papir og pap 212310 Fremstilling af skrivepapir 212390 Fremstilling af andre kontorartikler af papir og pap 212400 Fremstilling af tapet 212500 Fremstilling af andre papir- og papvarer i.a.n. 221110 Udgivelse af bøger, brochurer mv. med eget trykkeri 221120 Udgivelse af bøger, brochurer mv. uden eget trykkeri 221210 Udgivelse af dagblade med eget trykkeri 221220 Udgivelse af dagblade uden eget trykkeri 221310 Udgivelse af ugeblade og magasiner med eget trykkeri 221320 Udgivelse af ugeblade og magasiner uden eget trykkeri 221330 Udgivelse af distrikts- og annonceblade med eget trykkeri 221340 Udgivelse af distrikts- og annonceblade uden eget trykkeri 221400 Udgivelse af lydoptagelser 221500 Anden udgivervirksomhed 222100 Avistrykkerier 222210 Bogtrykkerier og offsettrykkerier 222230 Serigrafiske trykkerier 222290 Andre trykkerier i øvrigt 222300 Bogbinderier 222410 Reproduktionsanstalter 222420 Sætterier 222500 Anden virksomhed i forbindelse med trykning 223100 Reproduktion af lydoptagelser 223200 Reproduktion af videooptagelser 223300 Reproduktion af edb-medier 231000 Fremstilling af koks mv. 232000 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter 241100 Fremstilling af industrigasser 241200 Fremstilling af farvestoffer og pigmenter 241300 Fremstilling af andre uorganiske basiskemikalier 241400 Fremstilling af andre organiske basiskemikalier 241500 Fremstilling af kunstgødning mv. 241600 Fremstilling af basisplast 242000 Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter 243000 Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. samt tætningsmaterialer 244100 Fremstilling af farmaceutiske råvarer 244200 Medicinalvarefabrikker 245110 Sæbe- og vaskemiddelfabrikker 245120 Pudse- og rensemiddelfabrikker 245200 Fremstilling af parfume og toiletmidler 246100 Fremstilling af sprængstoffer mv. 246200 Limfabrikker 246300 Fremstilling af æteriske olier 246400 Fremstilling af fotokemiske produkter 246500 Fremstilling af uindspillede medier 246600 Fremstilling af andre kemiske produkter i øvrigt 247000 Fremstilling af kemofibre 251100 Fremstilling af gummidæk og gummislanger 251200 Vulkaniseringsanstalter 3

9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Fremstillingsvirksomhed Mineralolie-, kemisk og plastindustri mv. Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri 251300 Fremstilling af andre gummiprodukter 252110 Fremstilling af plader, ark, film og andre flade former af plast 252120 Fremstilling af rør og slanger af plast 252130 Fremstilling af stænger og profiler af plast 252200 Fremstilling af plastemballage 252310 Fremstilling af sanitetsartikler af plast 252390 Fremstilling af andre bygningsartikler af plast 252410 Fremstilling af kontor- og skoleartikler af plast 252420 Fremstilling af bordservice og køkkenudstyr af plast 252490 Fremstilling af andre plastprodukter i øvrigt 261100 Fremstilling af planglas 261200 Formning og forarbejdning af planglas 261300 Fremstilling af flasker, drikkeglas mv. 261400 Glasuldsfabrikker 261500 Fremstilling og bearbejdning af glas i øvrigt 262100 Fremstilling af keramiske husholdningsartikler og pyntegenstande 262200 Fremstilling af keramiske sanitetsartikler 262300 Fremstilling af keramiske isolatorer og isoleringsdele 262400 Fremstilling af andre keramiske produkter til teknisk brug 262500 Fremstilling af andre keramiske produkter 262600 Fremstilling af varmeisolerende og ildfaste keramiske produkter 263000 Fremstilling af fliser og kakler 264000 Teglværker 265100 Cementfabrikker 265200 Kalkværker 266110 Betonvarefabrikker 266120 Betonelementfabrikker 266200 Fremstilling af byggematerialer af gips 266300 Fremstilling af færdigblandet beton 266400 Mørtelværker 266500 Fremstilling af fibercementprodukter 266600 Fremstilling af andre beton-, gips- og cementprodukter 267000 Stenhuggere 268100 Fremstilling af slibemidler 268210 Asfalt- og tagpapfabrikker 268220 Stenuldsfabrikker 268290 Fremstilling af andre ikke-metalholdige mineralske produkter i øvrigt 271000 Jern- og stålværker 272100 Fremstilling af støbte jern- og stålrør 272200 Fremstilling af jern- og stålrør (undtagen støbte rør) 273100 Koldtrækning af jern og stål 273300 Koldbehandling af jern og stål 273400 Trådtrækning af stål 273500 Anden bearbejdning af jern og stål i øvrigt 274100 Fremstilling af ædelmetaller 274200 Fremstilling og første bearbejdning af aluminium 274300 Fremstilling og første bearbejdning af bly, zink og tin 274400 Fremstilling og første bearbejdning af kobber 274500 Fremstilling og første bearbejdning af andre ikke-jernholdige metaller 275100 Støbning af jernprodukter 275200 Støbning af stålprodukter 275300 Støbning af letmetalprodukter 275400 Støbning af andre ikke-jernholdige metalprodukter 281100 Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf 281200 Fremstilling af døre og vinduer samt rammer hertil af jern og metal 282100 Fremstilling af tanke og beholdere af jern/stål og metal 282200 Fremstilling af radiatorer og kedler til centralvarmeanlæg 4

9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Fremstillingsvirksomhed Jern- og metalindustri 283000 Fremstilling af dampkedler undtagen centralvarmekedler 284000 Smedning, presning, sænksmedning og valsning af metal; pulvermetallurgi 285100 Overfladebehandling af metal på kontraktbasis (lønarbejde) 285200 Almindelige maskinforarbejdningsprocesser på kontraktbasis (lønarbejde) 286100 Fremstilling af bestik, skære- og klipperedskaber 286200 Fremstilling af håndværktøj 286310 Låsefabrikker 286320 Fremstilling af metalbeslag 287100 Fremstilling af metaltønder og lignende beholdere 287200 Fremstilling af konservesdåser mv. 287300 Fremstilling af trådvarer 287400 Fremstilling af bolte, skruer, møtrikker, kæder og fjedre 287510 Fremstilling af metalskilte 287520 Fremstilling af sanitets- og husholdningsartikler af metal 287590 Fremstilling af andre færdige metalprodukter i øvrigt 291110 Skibsmotorfabrikker 291120 Reparation af skibsmotorer 291190 Fremstilling af andre motorer og turbiner 291210 Fremstilling af luftpumper og -kompressorer 291220 Fremstilling af væskepumper 291230 Fremstilling af hydrauliske og pneumatiske maskiner 291300 Fremstilling af haner og ventiler 291400 Fremstilling af aksler, lejer og udvekslinger 292100 Fremstilling af ovne og fyringsaggregater 292210 Fremstilling af båndtransportører og elevatorer 292220 Fremstilling af kraner samt talje- og hejseværker 292230 Fremstilling af trucks 292290 Fremstilling af andet håndteringsudstyr 292310 Fremstilling af køle- og fryseanlæg til erhvervsmæssigt brug 292320 Fremstilling af ventilations- og klimaanlæg til erhvervsmæssigt brug 292410 Vægtfabrikker 292420 Fremstilling af emballeringsmaskiner 292430 Fremstilling af højtryksrensere, ildslukkere, sandblæsere mv. 292490 Fremstilling af salgsautomater, varmevekslere, centrifuger mv. 293100 Fremstilling af traktorer 293210 Fremstilling af høstmaskiner mv. 293220 Fremstilling af jordbearbejdningsmaskiner til landbrug 293230 Fremstilling af maskiner til land- og skovbrug i øvrigt 293240 Reparation af maskiner til land- og skovbrug 294000 Fremstilling af værktøjsmaskiner 295100 Fremstilling af maskiner til metalindustri 295210 Fremstilling af maskiner til fremstilling af mørtel, cement, beton og betonvarer 295290 Fremstilling af maskiner til entreprenørarbejde mv. 295310 Fremstilling af mejerimaskiner 295320 Fremstilling af maskiner og apparater til behandling af korn 295330 Fremstilling af maskiner til sukkervareindustri samt bagerimaskiner 295340 Fremstilling af maskiner til forarbejdning af kød, fjerkræ, fisk og skaldyr 295390 Fremstilling af andre maskiner til nærings- og nydelsesmiddelindustri 295400 Fremstilling af maskiner til beklædnings- og læderindustri 295500 Fremstilling af maskiner til papir- og papindustri 295610 Fremstilling af støbeforme 295620 Fremstilling af tørringsanlæg 295690 Fremstilling af industrimaskiner i øvrigt 296000 Fremstilling af våben og ammunition 297110 Fremstilling af køleskabe og dybfrysere til husholdningsbrug 297120 Fremstilling af elektriske komfurer, kogeapparater og ovne til husholdningsbrug 297130 Fremstilling af opvaske-, vaske- og tørremaskiner til husholdningsbrug 5

9-GRP 27-GRP DB93 Branchetekst Fremstillingsvirksomhed Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri 297190 Fremstilling af støvsugere, vandvarmere, el-radiatorer, kaffemaskiner mv. til 297200 Fremstilling af ikke-elektriske husholdningsapparater samt brændeovne 300100 Fremstilling af kontormaskiner 300200 Fremstilling af edb-maskiner og andet edb-udstyr 311010 Fremstilling af elmotorer og -generatorer 311020 Fremstilling af generatorsæt med forbrændingsmotor mv. 311030 Fremstilling af transformatorer og omformere 311040 Fremstilling af vindmøller 312010 Fremstilling af elektriske fordelings- og kontroltavler 312090 Fremstilling af elektriske afbrydere, relæer, sikringer mv. 313000 Fremstilling af isolerede ledninger og kabler 314000 Akkumulator- og tørelementfabrikker 315000 Fremstilling af belysningsarmaturer mv. 316100 Fremstilling af andet elektrisk udstyr til motorer og køretøjer i.a.n. 316210 Fremstilling af elektrisk trafikreguleringsudstyr 316220 Elektromekaniske værksteder 316290 Fremstilling af andet elektrisk og elektronisk udstyr i øvrigt 321010 Fremstilling af trykte og integrerede kredsløb 321090 Fremstilling af halvlederkomponenter, kondensatorer, modstande mv. 322010 Fremstilling af apparater til radiotelegrafi og radiotelefoni 322020 Fremstilling af telefonapparater og -anlæg samt telefaxapparater 323010 Fremstilling af radioer, fjernsyn mv. 323020 Fremstilling af højtalere mv. 323030 Fremstilling af antenner og antenneanlæg 331010 Fremstilling af kanyler og sprøjter 331020 Fremstilling af høreapparater og dele hertil 331030 Fremstilling af elektrodiagnostiske apparater 331040 Fremstilling af inventar til medicinsk og dental brug 331090 Fremstilling af røntgenapparatur, tandlægeapparatur, respirationsapparater, 332010 Fremstilling af navigationsudstyr 332020 Fremstilling af apparater til måling af forbrug, tryk mv. i væsker og gasser 332030 Fremstilling af apparater til måling eller kontrol af elektriske størrelser 332040 Fremstilling af instrumenter og apparater til brug ved fysiske og kemiske analy- 332090 Fremstilling af andet måle- og kontroludstyr 333000 Fremstilling af udstyr til industrielle processtyringsanlæg 334010 Fremstilling af brilleglas og optiske instrumenter mv. 334020 Fremstilling af reproduktionskameraer 334090 Fremstilling af fotografisk og kinematografisk udstyr i øvrigt 335000 Fremstilling af ure 341000 Bilfabrikker 342000 Karosserifabrikker 343000 Fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer 351100 Skibsværfter 351200 Bådbyggerier 352000 Fremstilling af lokomotiver og jernbanevogne mv. 353000 Flyfabrikker og -værksteder 354200 Fremstilling af cykler 354300 Fremstilling af invalidekøretøjer 355000 Fremstilling af andre transportmidler i øvrigt 361110 Fremstilling af stole og andre siddemøbler 361120 Møbelpolstrervirksomhed 361200 Fremstilling af kontor- og butiksmøbler undtagen stole 361300 Fremstilling af køkkeninventar mv. 361410 Fremstilling af andre møbler til boliger 361490 Møbellakererier, afsyring af møbler mv. 361500 Madrasfabrikker 362100 Fremstilling af mønter og medaljer 6