Møn som nationalpark. Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Møn AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

Møn som nationalpark Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Møn AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 1

Udgivet af Pilotprojekt Nationalpark Møn 1. udgave, 2005 Pilotprojekt Nationalpark Møn Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Forsidefoto af Møns Klint. Foto: Falster Statsskovdistrikt. 2 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

Møn som nationalpark Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Møn Juni 2005 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 3

FORORD Forord OECD offentliggjorde i 1999 sin evaluering af den danske indsats på det natur- og miljøpolitiske område. I evalueringen kritiseres den danske indsats for naturbeskyttelse, og Danmark anbefales at undersøge mulighederne for at etablere nationalparker. OECDs evaluering blev i 2001 fulgt op af Wilhjelmudvalgets rapport En rig natur i et rigt samfund. I denne rapport stilles der forslag om at etablere seks nationalparker, der bl.a. er udvalgt ud fra områdernes nationale og internationale naturbeskyttelsesværdier. Det centrale formål med etableringen af nationalparker er at styrke den langsigtede naturforvaltning i Danmark, og tillige med en række andre indsatsområder, at bidrage til de internationale konventioner om at standse tabet af biodiversitet senest i år 2010. Møn vil med sine karakteristiske klinter, kalkoverdrev og strandenge være en vigtig brik i denne sammenhæng. Protektor for Pilotprojekt Nationalpark Møn Nils Wilhjelm På Møn har vi en rig natur og et fantastisk landskab, som vi mønboere kan være stolte af. Jeg tror det gælder, at alle, der besøger klinten, næsten taber vejret og forundres over den majestætiske natur! Ikke bare den storslåede klint, men også skovene og strandene bliver flittigt brugt til vandreture eller søndagsudflugter med familien. En oplevelse enhver dansker bør opleve. Her findes sjældne dyr og planter, som vi har en pligt til at bevare, og en kultur- og landskabshistorie som vi skal bære videre til fremtidige generationer. En nationalpark på Møn vil være med til at sikre disse værdier, men en nationalpark vil også være en idéel ramme for en positiv udvikling i det mønske erhvervsliv. Vi vil få nye muligheder for at vise, at Møn ikke bare er et udkantsområde, men et område, hvor vi er på forkant med udviklingen. Bæredygtig turisme, der foregår på naturens og lokalsamfundets præmisser, vil være oplagt. Det mønske jordbrugserhverv kan bringes i front gennem teknologisk udvikling og nye miljøvenlige produktionsmetoder - til inspiration for det øvrige jordbrug i Danmark. Bosætning og levevilkår er ligeledes vigtige aspekter. De små lokalsamfund kan være udgangspunkt for opbygning af stærke netværk. Det skal være eftertragtet at bo og leve i en nationalpark på Møn. Der er alt i alt bred enighed og opbakning til styregruppens anbefalinger. Den samlede styregruppe er således enige om formuleringen af visionen og de strategier, mål og handlingsplaner, der foreslås for at gennemføre visionen. Der er enighed om, at privatarealer kun kan indgå i nationalparkens realisering på frivillig basis og mod fuld betaling for de begrænsninger i produktionen, som samfundet måtte ønske. På et punkt er det ikke lykkedes at nå til enighed i styregruppen. Flertallet i styregruppen ønsker at tegne et kort med store sammenhængende naturområder, der viser perspektivet og det udviklingsbillede, man ser for sig i de kommende 20-50 år. Blandt jordbrugsrepræsentanterne ønsker man ikke at vise et kort, hvor der indgår privatejede arealer på et tidspunkt, hvor den kommende lovgivning ikke er vedtaget. 4 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

FORORD Jordbrugerne mener ikke, at der er sikkerhed for, at de tilstrækkelige midler vil blive stillet til rådighed. Det siger sig selv, at vi, inden vi springer på toget, skal sikre os, at præmisserne for jordbrugerne er de rigtige, så jordbrugeren selv frivilligt vælger sin produktions- og driftsform og får betaling for de ekstra natur- og miljøgoder, der leveres til det omgivende samfund. Derfor mener jeg, at udpegningen skal have til formål at fordele midler til området. Yderligere restriktioner i forbindelse med en nationalpark skal alene komme som følge af frivilligt indgåede aftaler. For mig at se er der ingen tvivl om, at samtlige borgere på Møn har en meget stor kærlighed til naturen og ønsker, at den sættes i højsædet. I forbindelse med pilotprojektet er der gennemført en lang række undersøgelser og interviews af forskellige interessegrupper, der alle entydigt peger på dette. Også køkkenbordsinterviews gennemført med individuelle lodsejere viser en glæde ved naturen og en vilje til at igangsætte tiltag for at beskytte denne. Det afgørende er at overvinde den tillidskløft, der er mellem myndighederne og de enkelte jordbrugere, så de får tillid til, at den grønne udviklingsvej for Møn giver dem muligheder frem for begrænsninger og kun sker ved deres aktive tilvalg. Det er min forventning, at den kommende nationalparklovgivning - når den kommer i høring lokalt i kommunen vil vise, at der i nationalparkerne vil være mulighed for udvikling samtidig med, at naturen beskyttes En udvikling, som jeg føler mig overbevist om, er rigtig for Møn, og som kan blive en realitet på Møn. Dette såfremt de nationale lovgivere forstår at lytte til de meget klare signaler, der er kommet fra Møn og andre pilotprojekter om ikke blot at tromle hen over de private lodsejeres rettigheder. En udvikling, som for alvor kan sætte realitet bag Møn Kommunes slogan og ønske om at understrege sin identitet som en grøn ø i et blå hav Borgmester og formand for styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Møn Knud Larsen Mark med valmuer på Møn. Foto: Møn Kommune. AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 5

6 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

SAMMENFATNING Sammenfatning Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Møn har en vision om, at Møn i 2007 bliver udpeget som den første nationalpark i Danmark. Dette skyldes ikke mindst den fantastiske natur på Møn, men også de udviklingsmuligheder og den værditilvækst som en nationalpark på Møn synes at kunne danne grobund for. Pilotprojektet blev med en henstilling om at pege på løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling, igangsat af den daværende miljøminister i april 2003. I dette igangsættelsesbrev nævnes intet om de forudsætninger, de kommende nationalparker skal hvile på, og der er heller ikke i de efterfølgende år givet konkrete udmeldinger om lovgivning for eller finansiering af nationalparker i Danmark. Dette har medført en stor usikkerhed især for mange af de lodsejere, som forventes at skulle lægge jord til en kommende nationalpark. Styregruppen peger derfor på to forskellige forslag til den geografiske afgrænsning af en nationalpark på Møn. I forslag 1 peger flertallet af styregruppen på hele det østlige Møn, Nyord samt havet omkring, i alt knap 20.000 ha. I forslag 2 peges på de offentligt ejede arealer, i alt knap 1.000 ha. Styregruppen vil gerne slå fast, at frivillighed og fuld betaling er centrale forudsætninger for en nationalpark på Møn. Under disse forudsætninger har styregruppen på baggrund af den overordnede vision opstillet en række mål og strategier for en nationalpark på Møn. Det er mål og strategier inden for natur, landskab, friluftsliv, kulturhistorie, erhvervsliv og lokalsamfund. De opsatte mål og strategier leder frem til en række handleplaner. Styregrupper stiller således forslag om at udvide arealet af de unikke mønske overdrev særligt på Høje Møn og om at genetablere flere af de i dag tørlagte vådområder - herunder Borre Sømose. I alt peges der på genopretning og etablering af ny natur på 3.300 ha. Således forventes store arealer fortsat at kunne dyrkes som almindeligt landbrug inden for den kommende nationalpark. Inden for friluftsliv stilles der forslag om at anlægge flere cykelstier eksempelvis fra Dronning Alexandrines Bro til Klinten. Ligeledes stilles der forslag om at skabe et sammenhængende netværk af stier på Møn. Formidlingsmæssigt anbefaler styregruppen, at der i forbindelse med nationalparken etableres flere formidlingscentre og/eller -punkter. Styregruppen peger på, at kulturmiljøerne på Møn skal bevares i deres geografiske og funktionelle helhed. Der skal i de kommende år udarbejdes et kulturarvsatlas på Møn, som skal danne baggrund for beskyttelsen af kulturhistorien på Møn. En nationalpark på Møn skal ikke sætte begrænsninger for et aktivt erhvervsliv - tværtimod. Det er styregruppens overbevisning, at netop etableringen af en nationalpark vil kunne give det mønske erhvervsliv et løft. Dette gælder særligt inden for turisme, hvor styregruppen foreslår etablering af et nationalt program til støtte af bæredygtig turismeudvikling, men også inden for jordbrugseerhvervene hvor afprøvning af ny teknologi og udvikling af miljøvenlige produktionsmetoder vil være oplagt. Også forskning- og uddannelsesområdet samt sundhed og helse vil kunne drage fordel af en grøn udviklingsretning. En øget vækst på Møn vil også være med til at forbedre forholdene for bosætning og levevilkår. De mange tiltag skal muliggøres gennem frivillige individuelle aftaler, jordfordelinger til fremme af større naturområder og offentlige opkøb af arealer. En nationalpark på Møn skal ikke forvaltes fra centralt hold. Lokalbefolkningen på Møn skal således have en afgørende indflydelse på forvaltningen. AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 7

INDHOLD Indhold 1 Indledning... 12 1.1 Rapportens formål og forudsætninger... 12 1.2 Rapportens opbygning... 12 2 Vision, afgrænsning, strategier og handleplaner... 15 2.1 Vision... 15 2.2 Geografisk afgrænsning... 16 2.3 Mål... 20 2.4 Strategier... 20 2.5 Handleplaner (kort sigt)... 21 2.5.1 Sikring af værdifulde mønske landskaber... 21 2.5.2 Genopretning og etablering af store og sammenhængende naturområder... 21 2.5.3 Varieret friluftsliv og formidling for alle... 25 2.5.4 Beskyttelse af oldstidsminder, kulturarv og værdifulde kulturmiljøer... 27 2.5.5 Et aktivt erhvervsliv... 29 2.5.6 Øget bosætning og forbedrede levevilkår... 31 2.5.7 Allerede igangsatte initiativer... 31 2.6 Handleplaner (langt sigt)... 32 2.7 Virkemidler... 33 2.7.1 Forslag til forvaltningsmodel... 33 2.7.2 Forslag til betalings- og tilskudsordninger... 36 2.8 Samfundsøkonomiske analyser... 36 2.8.1 Afgrænsning af analysen... 36 2.8.2 Erhvervs- og velfærdsøkonomi... 37 2.8.3 Effektvurdering og beregningsforudsætninger... 38 2.8.4 Velfærdsøkonomi... 40 2.8.5 Erhvervs- og budgetøkonomi... 41 2.8.6 Alternativer og følsomhedsanalyser... 42 2.8.7 Styregruppens kommentarer til den samfundsøkonomiske analyse... 42 2.9 Budget for de første 25 år af nationalparken... 43 3 Status og udviklingsmuligheder... 46 3.1 Landskabelige værdier... 46 3.2 Naturværdier... 49 3.2.1 Nuværende naturværdier... 49 3.2.2 Tabte naturværdier... 52 3.2.3 Trusler... 53 3.2.4 Nøgleparametre for naturens udvikling... 54 3.2.5 Vigtige indsatsområder... 55 3.3 Friluftsliv og turisme...56 3.3.1 Brug af naturen på Møn... 56 3.3.2 Nuværende aktiviteter og faciliteter for friluftsliv og turisme på Møn... 57 3.3.3 Konflikter mellem natur, lokalsamfund, friluftsliv og turisme... 58 3.3.4 Fremtidige muligheder for friluftsliv og turisme... 59 3.4 Formidling... 60 3.4.1 Den eksisterende formidling... 60 3.4.2 Forslag til den fremtidige formidling... 60 3.5 Kulturhistorie... 61 3.5.1 Den historiske arv på Møn... 61 3.5.2 De kulturhistoriske værdiers sårbarhed... 61 3.6 Erhverv... 64 3.6.1 Nuværende erhvervsstrukturer... 64 3.6.2 Muligheder og begrænsninger for erhvervsudvikling i nationalparken... 66 3.7 Bosætning og levevilkår... 69 3.8 Lokalbefolkningens betalingsvilje... 71 3.8.1 Vigtige forhold i en nationalpark på Møn... 71 3.8.2 Betalingsvilje... 72 8 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

INDHOLD 4 Arbejds- og værkstedsgruppernes bidrag... 74 4.1 Arbejdsgruppen for Friluftsliv og Turisme... 75 4.2 Arbejdsgruppen for Kulturmiljø og landdistriktsudvikling... 76 4.3 Arbejdsgruppen for Natur og Geologi... 77 4.4 Arbejdsgruppen for Land- og Skovbrug... 78 4.5 Arbejdsgruppen Nyord... 79 4.6 Arbejdsgruppen Ulvshale... 80 4.7 Værkstedsgrupper... 81 4.8 9. klasser på Stege Skole... 82 5 Pilotprojektets gennemførelse... 83 5.1 Opgaveformulering... 83 5.1.1 Resume af igangsættelsesbrev... 83 5.2 Organisation... 83 5.2.1 Styregruppe... 83 5.2.2 Sekretariatsgruppen... 84 5.2.3 Det daglige sekretariat... 84 5.2.4 Arbejdsgrupper og værkstedsgrupper... 84 5.3 Økonomisk grundlag... 85 5.4 Borgerinddragelse... 86 5.4.1 Strategi for borgerinddragelse... 86 5.4.2 Faglig rådgivning... 88 5.4.3 Presse og informationsstrategi... 88 5.4.4 Ekstern evaluering af borgerinddragelsen... 88 5.4.5 Styregruppens vurdering af borgerinddragelsen... 91 5.5 Andet... 92 5.5.1 Opretholdelse af det frivillige engagement... 92 5.5.2 Vigtige manglende undersøgelser... 92 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 9

BILAG OG KORTBILAG Bilag og kortbilag Til denne rapport er der udarbejdet et tillæg, der indeholder følgende bilag og kortbilag: Bilag Bilag 1: Ministerens igangsættelsesbrev Bilag 2: Styregruppens sammensætning Bilag 3: Styregruppens forretningsorden Bilag 4: Styregruppens 10 pejlemærker Bilag 5: Rammebudget for Pilotprojekt Nationalpark Møn Bilag 6: Budget for de første 25 år af Nationalpark Møn Bilag 7: Organisationsdiagram for borgerinddragelse Bilag 8: Oversigt over udførte analyser og undersøgelser samt arbejdsgrupperapporter Bilag 9: Liste over yderligere bilag, som har indgået i styregruppens arbejde Bilag 10: Fredningstekst for Østmøn Bilag 11: Meningstilkendegivelser Bilag 11a: Repræsentanten for private lodsejere i det fredede område på Østmøn Bilag 11b: Repræsentanten for Møns Familiebrug Bilag 11c: Repræsentanten for Sydhavsøernes Landboforening Kortbilag Kort 1a Styregruppens forslag 1 til afgrænsning Kort 1b Styregruppens forslag 2 til afgrænsning Kort 2 Jordbrugsinteresser (skovbrug og landbrug) Kort 3 Inddeling i landskabskarakterområder Kort 4 Internationalt udpegede naturområder (NATURA2000) Kort 5 Fredede arealer Kort 6 Naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Kort 7 Vildtreservater Kort 8 Potentialer for ny natur og styrkelse af eksisterende naturværdier Kort 9a Eksisterende publikumsfaciliteter Kort 9b Potentielle publikumsfaciliteter Kort 10 Kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer 10 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 11

INDLEDNING I1 Indledning Etablering af en nationalpark på Møn giver unikke muligheder for at sammentænke alle interesser i en helhedsplan for området, som opprioriterer naturværdierne og samtidig tilgodeser lodsejere, lokalsamfund, erhverv, kulturmiljøer, friluftsliv og turisme. Med en nationalparkbestyrelse som motor og en nationalparkplan som omdrejningspunkt kan en lang række nye initiativer således igangsættes til glæde for alle. 1.1 Rapportens formål og forudsætninger Formålet med denne rapport er at give et oplæg til, hvordan en nationalpark vil kunne etableres på Møn, og under hvilke forudsætninger dette vil skulle ske. Når Møn har valgt at gå ind i dette projekt, skyldes det en tro på, at Møns natur kan være en afgørende styrkeparameter, der kan anvendes til at skabe vækst og fremtidstro på øen. I rapporten gives forslag til tiltag, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for udvikling på Møn. Endvidere gives forslag til tiltag, som styrker varetagelsen af de kulturhistoriske værdier samt fremmer mulighederne for at opleve den fantastiske natur på Møn. Rapporten er udarbejdet på baggrund af lokal debat, hvor der bl.a. fra lodsejernes side har været stor bekymring for, hvilke restriktioner en nationalpark kan medføre. Derfor er der heller ikke enighed om styregruppens forslag til afgrænsning af en nationalpark på Møn. Desuden er der i pilotprojektperioden udarbejdet en række forskellige undersøgelser som inspiration og fagligt baggrundsmateriale. Begreberne frivillighed og fuld betaling har været forudsætninger for arbejdet i pilotprojektet. Frivillighed og fuld betaling er således også nøglebegreber i nærværende rapport. Samtlige tiltag, der beskrives i rapporten, er således baseret på en forudsætning om frivillige aftaler med de berørte borgere, herunder lodsejere og erhvervsdrivende. 1.2 Rapportens opbygning Nærværende rapport bygger overvejende på de forskellige arbejdsgrupperapporter samt bidrag fra værkstedsgrupper, der er udarbejdet i regi af pilotprojektet. Endvidere er der inddraget viden fra den lange række af analyser og undersøgelser, der er blevet udført i pilotprojektperioden, se bilag 8. I bilag 9 ses en liste over yderligere bilag, som har indgået i styregruppens arbejde. Oplysninger i afsnit 3.3 er desuden suppleret med viden fra Wilhjelmudvalgets rapport En rig natur i et rigt samfund. Ønskes der yderligere viden om enkelte emner henvises således til de bagvedliggende rapporter og undersøgelser, ligesom der henvises til pilotprojektets hjemmeside www.nationalparkmoen.dk, som også vil være tilgængelig efter den 1. juli 2005. Rapporten består af 5 kapitler samt en række bilag og kortbilag. I kapitel 1 gives en introduktion til rapporten. I kapitel 2 beskrives styregruppens overordnede vision. Ud fra denne opsættes en række mål og strategier for en mulig nationalpark på Møn. Endelig udmøntes strategierne i en række konkrete handleplaner, som styregruppen anbefaler for implementering af nationalparken. I dette kapitel præsenteres også styregruppens forslag 12 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

INDLEDNING til afgrænsning af en nationalpark på Møn. I kapitel 3 beskrives status og udviklingsmuligheder inden for en række temaer. Kapitel 4 består af en række bidrag fra de forskellige arbejdsgrupper. Arbejdsgruppernes arbejde betragtes således som et centralt element i afrapporteringen, og i det omtalte kapitel har arbejdsgrupperne fået mulighed for at bringe det indhold, som de hver især har ønsket. Afsnittene er afleveret som den sidste del af gruppernes arbejde. I det afsluttende kapitel 5 beskrives selve opbygningen af og processen for pilotprojektet på Møn. Rapporten afsluttes af en række bilag samt kortbilag. Alle kort vist i rapporten samt i de tilhørende kortbilag er, hvor intet andet er angivet, udarbejdet på grundlag af kort fra Kort- og Matrikelstyrelsen i henhold til tilladelse G18/1997. Horndrager. Foto: Storstrøms Amt, Natur- og Plankontoret. AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 13

Solnedgang på Møn. Foto: Storstrøms Amt, Natur- og Plankontoret. 14 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER V2 Vision, afgrænsning, strategier og handleplaner 2.1 Vision Østmøn har en enestående klint, lysegrønne bøgetræer samt kalkoverdrev. Ulvshale og Nyord har vidtstrakte strandenge og lavvandede kystområder. Disse områder er endvidere levested for mange sjældne dyr og planter. Derfor er Møn i 2007 udpeget som den første nationalpark i Danmark. Der er her skabt en helt særlig model for nationalparker, som kombinerer naturbeskyttelse med naturbenyttelse. Erhvervs- og landdistriktsudviklingen trives således i samspil med bevarelse af kulturmiljøerne og naturbeskyttelsen, og artsrigdommen sikres ved udlæg af større sammenhængende naturområder og ved korridorer gennem kulturlandskabet. Videreudviklingen af naturkvaliteterne og etablering af større sammenhæng mellem værdifulde naturområder sker gennem handle- og/eller forvaltningsplaner. Nationalparken tager sit udgangspunkt i Høje Møn, Ulvshale og Nyord samt et område, der forbinder disse områder. Det er forhåbningen, at hele Møn og omkringliggende øer og farvande senest i år 2050 indgår i nationalparken. I nationalparken værner vi om de smukke landskaber, kulturmiljøerne, de særegne geologiske forekomster og de sjældne planter og dyr. Det sker samtidig med, at der er plads til aktiv udvikling for de mennesker, der bor og lever i området. Det er muligt, fordi man i Nationalpark Møn ser natur-, kultur-, by- og egnsudvikling som en helhed. Hvis der i naturmæssigt værdifulde områder viser sig at være modstrid mellem benyttelses- og beskyttelsesinteresser tilpasses benyttelsen hensynet til beskyttelsen. Nationalpark Møn er baseret på frivillige aftaler med de berørte borgere, herunder lodsejere og erhvervsdrivende, som får fuld betaling for eventuelle tab og ulemper. I Nationalpark Møn betragter vi formidling som et vigtigt element i naturbeskyttelsen. Forståelse for naturens sammenhænge formidles derfor bredt til lokalbefolkning og turister. Dette sker bl.a. gennem et centralt formidlingscenter og et antal mindre centre og eller formidlingspunkter i landskabet. Nationalpark Møn har et stærkt lokalt engagement, fordi den styres af en enhedsadministration med afgørende lokalt præg. Nationalpark Møn har dermed en levende lokalt forankret organisation, hvor man løbende justerer balancen mellem naturbeskyttelse og kulturpåvirkning. Den lokalt forankrede organisation samarbejder med et netværk af nationale og internationale parter. Det er ambitionen, at Møns Klint i 2010 udpeges som UNESCO Verdens Naturarv World Heritage Site. AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 15

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER 2.2 Geografisk afgrænsning I arbejdet med pilotprojektet, har afgrænsning været et meget omdiskuteret emne. Der har været fremlagt flere forslag til afgrænsning og zonering, og det har været svært at opnå enighed. Mange har ment, at hele Møn burde inddrages i en nationalpark, mens især lodsejerne har ment, at det kun skulle være de statsejede arealer. Det har været styregruppens holdning, at Møn ville stå stærkest, hvis der kunne opnås enighed, og det har været forsøgt at indgå et kompromis, der skulle tilgodese alle interesser samtidig med, at perspektivet om at etablere et stort sammenhængende naturområde blev fastholdt. Et sådant kompromis har dog desværre ikke kunnet findes på nuværende tidspunkt, hvor en nationalparklov ikke er vedtaget. Derfor har styregruppen valgt at fremlægge to forslag: Forslag 1 og forslag 2 1. Formålet med at etablere en nationalpark på Møn er først og fremmest at forsøge at skabe større sammenhængende naturområder. På Møn drejer det sig primært om at udvide de eksisterende naturområder (kerneområder) på Høje Møn og Ulvshale/ Nyord samt skabe sammenhæng mellem disse. Til at skabe dette, er der i nærværende rapport beskrevet en række handlingsplaner, se afsnit 2.5. I handlingsplanerne gives en række eksempler på konkrete forslag til etablering af mere natur på Møn. Som beskrevet i indledningen til afsnit 2.5, er der tale om tiltag, som naturligvis er helt afhængige af de nødvendige bevillinger og de pågældende lodsejeres accept. Styregruppens tilslutning til etablering af en nationalpark på Møn vil være betinget af, at princippet om, at den enkelte lodsejers deltagelse sker ved frivillighed og med fuld betaling for produkter og ydelse, efterleves i lovgivningen. Styregruppen tilslutter sig Den Nationale Følgegruppes plan for udvælgelse og etablering af de(n) første nationalpark(er) i notat af 2. maj 2005, hvor der skal ske en fornyet planlægnings- og høringsprocedure i forbindelse med den endelige etablering, når lovgrundlaget for nationalparker i Danmark er vedtaget af folketinget. Den endelige afgrænsning af nationalparken vil således først skulle ske i forbindelse hermed. Styregruppen forudsætter, at Møn igen bliver inddraget, før den konkrete beslutning om udformning og afgrænsning af en eventuel nationalpark træffes. Forslag 1, flertallets forslag Flertallet i styregruppen mener, at nationalparken skal omfatte området nord og øst for Stege. Sydøst for Stege Nor følger afgrænsningen grænsen for et landskabskarakterområde i henhold til den udarbejdede landskabsanalyse. Styregruppens forslag til afgrænsning ses i figur 2.1 samt i kortbilag 1a. 1 Repræsentanterne for Møn Kommune, Storstrøms Amt, Skov- og Naturstyrelsen v. Falster Statsskovdistrikt, Ulvshale, Nyord, Kulturmiljørådet i Storstrøms Amt, Team Møn, Arbejdsgruppen Kulturmiljø og Landdistriktsudvikling, Arbejdsgruppen Friluftsliv og Turisme, Arbejdsgruppen Natur og Geologi, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet går ind for forslag 1. Repræsentanterne for skovejerne, Sydhavsøernes Landboforening, Møns Familiebrug, Arbejdsgruppen Land- og Skovbrug samt repræsentanten for de private lodsejere i det fredede område på Østmøn går ind for forslag 2. Den éne repræsentant for Team Møn ønsker ikke at tilkendegive sin mening. 16 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER Figur 2.1 På kortet ses styregruppens forslag 1 til afgrænsning af en nationalpark på Møn. Se kortbilag 1a også for signaturforklaring. Inden for nationalparken findes to kerneområder et område på Ulvshale/Nyord samt et område på Høje Møn. Kerneområderne er de nuværende NATURA2000-områder samt fredede områder. I kerneområderne er der natur- og landskabsværdier af national betydning. Blandt andet i form af sjældne arter og naturtyper. Ud over disse meget værdifulde områder er der områder med store potentialer for at opnå naturværdier af national betydning. Kerneområderne søges forbundet og naturkvaliteten forbedret. Dette er angivet som naturudviklingsområder i et bælte langs nordkysten og et bælte omfattende Borrelavningen samt et strøg fra Råbylille op over Keldby til Ulvshale. Desuden i randen af kerneområderne. Det er i disse områder, at styregruppen vil foreslå, at naturområder udvikles, efterhånden som de tidligere omtalte handleplaner gennemføres. Disse områder er kendetegnet ved i dag at være præget af lavbundsarealer, skove og på Høje Møn af meget kalkholdige landbrugsjorde. Disse arealer er ikke præcist angivet, da det for det første ikke har været muligt at inddrage de berørte lodsejere uden kendskab til den kommende lovgivning, men også fordi det ikke har været ønskeligt at fastlåse naturudviklingsområderne. Størstedelen af arealerne mellem Høje Møn og Ulvshale indeholder således i sig selv ikke naturværdier af samme værdi som kerneområderne, og det vil flere steder ikke have så stor betydning, om naturudviklingsområderne placeres det ene eller det andet sted - blot der skabes sammenhæng. Det må dog formodes, at naturudviklingsområderne overvejende vil blive placeret, hvor de er angivet på det nuværende kort, da der for en stor dels vedkommende er tale om lavproduktive landbrugsjorde, som samtidigt har et stort naturpotentiale. Både for samfundet og lodsejeren vil det således på disse jorde være af særlig interesse at ekstensivere driften. Den samlede længde af de på kortet indtegnede naturudviklingsom- AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 17

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER råder er omkring 45 km. Det samlede areal af forslag 1 er vist i nedenstående tabel. I kerneområderne indgår også havområder. Nationalpark Møn, forslag 1 Kerneområder 12.000 ha Forbindelsesområde 8.000 ha Samlet areal 20.000 ha Af de 12.000 ha i kerneområderne udgør arealer på havet ca. 8.000 ha. Konkrete tiltag i relation til nationalparken kan først gennemføres, når en nationalparklov er vedtaget, og de præcise rammer er kendte, herunder hvilke vilkår og virkemidler der stilles til rådighed for private lodsejeres mulige medvirken. Det arealmæssige omfang af mulige korridorer vil desuden afhænge af de i nationalparklovgivningen fastsatte beløbsrammer. Det er styregruppens indstilling, at dele af havet omkring Møn bør indgå i nationalparken, da havet også rummer store natur- og friluftsmæssige værdier. De på kortet viste havområder i kerneområderne er upræcist afgrænsede, og det bør overvejes, om havområderne skal forbindes. Desuden bør det overvejes, om hele Møn med tiden skal indgå i nationalparken. Der er imidlertid ikke foretaget undersøgelser af Vestmøn eller af havet omkring Møn. Der fremlægges derfor ikke et konkret forslag til indhold og afgrænsning af en nationalpark på Vestmøn eller på søterritoriet. Styregruppen opfordrer til, at der iværksættes undersøgelser af dette i forbindelse med en konkret implementering af en nationalpark på Møn. Det er styregruppens overbevisning, at borgerne på Møn ønsker at medvirke ved alle fremtidige overvejelser og tiltag således også til en afgrænsning af søterritoriet. Forslag 2, mindretallets forslag Forslag 2 er et resultat af to års arbejde i arbejdsgruppen Land- og Skovbrug. Lodsejerne er qua deres ejendomsret over de omhandlende arealer en vigtig og uomgængelig samarbejdspartner i etableringen af større sammenhængende naturområder på privatejede arealer. Lodsejerne på Møn har på baggrund af et bredt indbudt møde for lodsejere den 12. maj 2005 klart tilkendegivet, at de bakker op om Land- og Skovbrugsgruppens resumé (afsnit 4.2), og at de ikke ønsker en forhåndsudpegning af privatejede arealer til en eventuel kommende nationalpark. Der er således ikke som forudsat i oplægget til pilotprojekterne lokal lodsejeropbakning til forslag 1. Derfor kan lodsejernes repræsentanter i styregruppen ikke støtte dette forslag, men foreslår i stedet, at de offentligt ejede arealer på Høje Møn og Ulvshale udlægges som en kommende nationalparks kerneområder ved etableringen af en nationalpark på Møn. Forslaget ses i figur 2.2 samt i kortbilag 1b. Når lovgivningen omkring danske nationalparker er på plads, og betingelserne for lodsejernes medvirken til en kommende nationalparks aktiviteter er kendt, kan nationalparkens områder efter individuelle forhandlinger og frivillige aftaler med de enkelte lodsejere udvides til også at omfatte privatejede arealer. 18 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER Figur 2.2 På kortet ses styregruppens forslag 2 til afgrænsning af en nationalpark på Møn. Se kortbilag 1a også for signaturforklaring. Mange af de privatejede arealer på Møn indeholder naturværdier og kulturmiljøer, som lodsejerne har beskyttet gennem generationer, og som efter den nugældende lovgivning allerede i vid udstrækning kan benyttes af befolkningen. Lodsejerne på Møn vil gerne medvirke til yderligere tiltag til gavn for naturen og kulturmiljøet og for befolkningens mulighed for at få oplevelser. Det er derfor meget afhængigt af de handlingsplaner, der vedtages, og de virkemidler som den kommende nationalparklovgivning stiller til rådighed for de enkelte nationalparker, om privatejede arealer kan inddrages i nationalparken, i korridorområderne eller i forbindelsesområdet mellem kerneområderne. Det er derfor lodsejerrepræsentanternes indstilling, at en kommende nationalpark på Møn etableres på de offentligt ejede arealer. Nationalparken kan udbygges derfra i takt med de muligheder, der åbnes op for med den kommende nationalparklovgivning. Det samlede areal af en nationalpark på de offentligt ejede arealer vil blive ca. 1.000 ha. Lodsejerne mener, at forslag 1 er ødelæggende for fremtidigt samarbejde om en nationalpark, og gennemførelse af forslag 1 vil efter lodsejernes mening give en væsentlig ringere mulighed for at etablere en nationalpark end forslag 2. AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 19

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER 2.3 Mål Ud fra visionen opstilles syv overordnede mål for en nationalpark på Møn. Rækkefølgen af de syv mål afspejler ikke en prioritering fra styregruppens side. Målene skal derimod opfattes som sideordnede. Nationalpark Møn skal understøtte Møns særegne naturtyper og enestående dyre- og planteliv. Nationalpark Møn skal fremtræde som et landskabeligt smukt og velfungerende område. Nationalpark Møn skal kunne bruges og opleves af alle. Nationalpark Møn skal værne om områdets historie. Nationalpark Møn skal have et aktivt erhvervsliv. Nationalpark Møn skal være præget af levende og velfungerende lokalsamfund. Nationalpark Møn skal have en kvalitet, der er internationalt overbevisende og medvirke til at skabe gunstig bevaringstilstand for arter og naturtyper i de internationalt udpegede områder. 2.4 Strategier For at nå målene opstilles en række strategier. Ligesom det er tilfældet for de syv mål, er strategierne ikke opstillet i en særlig prioriteret rækkefølge, men skal betragtes som sideordnede. Der skal værnes om de geologisk værdifulde landskaber. De karakteristiske mønske landskabstræk skal sikres og styrkes. Eksisterende naturområder skal beskyttes, og der skal genoprettes og etableres store naturområder af høj kvalitet og skabes sammenhæng mellem disse. Følgende har særlig prioritet: Lysåbne naturtyper som kalkoverdrev og græsningsskov. Urørte skovområder med fri dynamik. Vådområder, herunder strandenge. Der skal være mulighed for et varieret friluftsliv og sikres adgang til naturen i nationalparken. Der skal sikres en bredspektret formidling til lokale og turister. De mønske oldtidsminder, kulturarven og de værdifulde kulturmiljøer skal beskyttes og formidles. Initiativer, der fremmer økonomiske, kulturelle samt natur- og miljømæssigt bæredygtige 1 virksomheder og iværksættere, skal understøttes. Nationalparken skal styrke Møns videreudvikling som attraktivt bosætningsområde med gode levevilkår. Dette skal ske i harmoni med hensynet til naturbeskyttelse og kulturmiljøernes beskyttelse og formidling. Forsknings-, uddannelses- og sundhedsinstitutioner skal tilskyndes til at etablere sig på Møn. Der skal udvikles attraktive finansieringsmuligheder for involverede lodsejere og for anden bæredygtig erhvervsudvikling. Der skal sikres frivillighed for involverede lodsejere og erhvervsdrivende. Der skal sikres en lokalt forankret styring af nationalparken og lokal indflydelse. Der skal sikres helhedstænkning ved alle initiativer i nationalparken, og i naturmæssigt værdifulde områder skal benyttelsen tilpasses hensynet til beskyttelsen. 2 I denne rapport bruges begrebet bæredygtig i samme betydning som i Brundtlandrapporten, hvor bæredygtig udvikling handler om helhedssyn og har såvel en miljømæssig, en social og en økonomisk dimension. 20 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER 2.5 Handleplaner (kort sigt) Nationalpark Møn foreslås gennemført over de næste 50 år. Dette vil være med til at sikre, at etableringen sker i et tempo, der sikrer lokal accept. I nedenstående er det forsøgt at skitsere en række tiltag, som styregruppen har vurderet, bør igangsættes inden for de kommende 25 år for at kunne leve op til de beskrevne mål og strategier i ovenstående afsnit. Alle tiltag, som beskrevet i indledningen til nærværende rapport, forudsætter forudgående frivillig tilslutning fra berørte borgere og lodsejere samt fuld betaling for produkter og ydelser efter en individuel forhandling. Før konkrete projekter igangsættes, skal en række andre forhold desuden afklares. Afhængigt af projektets karakter, vil der være behov for myndighedsbehandling og interesseafvejning i forhold til f.eks. kulturmiljøinteresser og eksisterende naturinteresser. Hvor der foreslås ændret på eksisterende afvandingsforhold, skal der gennemføres tekniske undersøgelser af fremtidige vandstandsforhold og påvirkning af naboarealer. De nedenfor beskrevne forslag til konkrete projekter udelukker ikke, at der senere ved gennemførelse af en nationalpark kan komme andre forslag, som også kan prioriteres og gennemføres, hvis de passer ind i de målsætninger, der er opstillet for nationalparken. 2.5.1 Sikring af værdifulde mønske landskaber Sikring af geologisk værdifulde områder De enestående geologiske elementer på Møn, såsom klinterne, kalkrige bakkerygge, markante randmoræner, strandvoldssystemer samt dødishuller bør sikres i en nationalpark. Herunder tænkes på egentlig beskyttelse af de geologiske elementer. Derudover tænkes på de geologiske elementers fremtræden, hvorfor eksempelvis kystklinter, der ikke er udlagt med målsætning om urørt skov, bør holdes fri for højere bevoksning. I særligt geologisk interessante områder kan det endvidere overvejes at omlægge eksisterende skov til mere lysåbne skovtyper som græsningsskov. De særlige mønske landskabstræk kan sikres og udbygges ved Tilskyndelse til sikring og udbygning af et mosaiklandskab med landbrugsland, overdrev og mindre skovområder. Plantning af egnskarakteristiske solitære træer, alléer (bornholmsk røn, småbladet lind) langs veje, levende hegn med egnskarakteristiske vedplanter. Etablering af bredere og bedre vedligeholdte grøftekanter (slået hø skal fjernes). At sikre og om muligt genskabe tangdiger. Nænsom pleje af skovbryn og hække. At undgå skæmmende anlæg. Desuden er det vigtigt at inddrage den viden, der er tilvejebragt under den for Pilotprojekt Nationalpark Møn udførte landskabsanalyse. 2.5.2 Genopretning og etablering af store og sammenhængende naturområder En styrkelse af naturen på Møn skal ske ved en række initiativer. I nedenstående handleplaner beskrives en række forslag, der i alt vil betyde, at der sker genopretning eller etablering af 3.300 ha nye naturområder på Møn. Forslagene er angivet som natur- AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 21

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER udviklingsområder på kortet i figur 2.1, og ligger både i kerneområder og forbindelsesområde. Udvidelse og beskyttelse af eksisterende kalkoverdrev og lysåben skov De nuværende særligt værdifulde overdrev ved Jydelejet og Høvblege skal plejes under hensyntagen til bestemmelser i fredningen af området, habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Desuden er der udarbejdet forskellige undersøgelser, som giver deres bud på en forbedret pleje af områderne. De eksisterende overdrev på Østmøn er relativt små og spredte og kan formodentlig ikke opretholde deres mangfoldighed af dyre- og plantearter over længere tidsrum. For at afhjælpe dette bør arealet af overdrevene især på Østmøn og langs med kysterne øges. Ifølge undersøgelsen, Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje Møn, der er foretaget for pilotprojektet, er det på store dele af Østmøn og på mindre områder i den vestlige del muligt at genskabe tidligere tiders overdrev og lysåbne skovtyper. Dette bør særligt ske i tilknytning til de allerede eksisterende værdifulde overdrevslokaliteter. På Østmøn vil en del af denne udvidelse skulle ske i en eksisterende landskabsfredning. Om etablering af flere lysåbne overdrev er i strid med fredningens formål vil være fredningsnævnets afgørelse, ligesom eventuel dispensation fra fredningen gives af fredningsnævnet. For at belyse fredningens formål og indhold er det valgt at medtage fredningsteksten, der kan ses i sin helhed i bilag 10. Udvidelse af overdrevsarealet kan foregå gennem offentlige opkøb af arealer, gennem jordfordeling eller gennem attraktive betalingsordninger til berørte lodsejere. Afgrænsning af både de eksisterende og nye overdrev og lysåbne skovtyper foreslås gennemført ved lokale landmænd og ved græsningsforeninger for mønboere og andre interesserede. Muligheden for at lade områder afgræsse af større, vilde græssere som eksempelvis kronhjort eller skovkvæg bør undersøges nærmere. På Nyord bør et lille overdrev mellem kirkegården og engene genskabes. Regionplanens skovrejsningsområde vest for Borre bør i stedet ændres til en lysåben naturtype. Baggrunden herfor er eksisterende rester af overdrev i området, jordens høje kalkindhold samt ikke mindst at sikre udsigten fra hovedvejen til Østmøn. I alt stilles forslag om nyskabelse af 1.500 ha som overdrev eller lysåben skov på Møn. Jydelejet. Foto: Falster Statsskovdistrikt. Ekstensivering af skovdrift og etablering af ny skov Flere af de større private skove på Møn, synes at være underlagt en ekstensiv drift med plukhugst og skærmforyngelser som de bærende elementer. Gennem attraktive betalingsordninger foreslås det, at der i de private skove udlægges flere arealer, ca. 200 ha, med græsningsskov og urørt skov med fri dynamik. Desuden bør særligt gamle træer bevares til glæde for fugle-, insekt- og svampeliv. Skovområder, der kan være med til at 22 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER forbinde de to kerneområder, bør have en særstilling i denne sammenhæng. Fra 2005 skal statens skove konverteres til naturnær skovdrift. Dette betyder, at der som udgangspunkt ikke længere må drænes i de statsejede skove. Desuden må der ikke længere foretages større renafdrifter, og der skal sikres en større variation i arts- og aldersspredningen i skovene. De statsejede skove på Møn drives allerede mange steder ekstensivt, og der er udlagt store arealer til naturskov, og herunder urørt skov. Særligt græsningsskov vil dog kunne understøtte den biologiske mangfoldighed, hvorfor der stilles forslag om udlæg af sådanne skove. Ud over at bidrage positivt til bevarelsen af den biologiske mangfoldighed kan genskabelse af mere lysåbne skovtyper være med til at synliggøre terrænformer og fortidsminder. Der gives følgende konkrete forslag til skovdriften i en nationalpark på Møn. Græsningsskov i dele af Ulvshaleskoven Store dele af Ulvshaleskoven har tidligere været afgræsset, og i dag findes mindre områder med græsning, i alt omkring 10 ha. De græsningspåvirkede dele af skoven, hvor der ikke allerede er græsning, med indslag af blandt andet ene og hedelyng, bør således igen afgræsses. Klinteskoven område udlagt til græsningsskov Området Bjergene i Klinteskoven har tidligere været mere eller mindre lysåben skov, som har været afgræsset, hvilket gamle kort, inddigninger samt områdets mange karakteristiske overdrevsplanter vidner om. Det foreslås derfor, at dette område udlægges til græsningsskov. Dette vil endvidere skabe sammenhæng mellem Mandemarke, Høvblege og Karensby Bakker. Sammen med arealerne i Ulvshaleskoven udgør disse områder omkring 100 ha. Skovrejsning ved Stege Nord for Stege er der i regionplanen udlagt et større område til skovrejsning, og skovrejsning er i gang på dele af området. Denne skov vil skabe bedre sammenhæng mellem naturarealer i området. Skoven bør dog ikke plantes for tæt på strandengene i Hegnede Bugt. Det bør overvejes, om dele af skoven skal udlægges til græsningsskov. Der er allerede rejst skov på ca. 100 ha. De resterende ca. 200 ha udpeget i regionplanen er endnu ikke tilplantet. Beskyttelse og genskabelse af vådområder Beskyttelse af nuværende vådområder De særligt værdifulde vådområder ved Ulvshale og Nyord skal fortsat sikres. Dette gøres gennem opretholdelse af græsning på strandengene og regelmæssig strandrensning og rensning af loer. Genskabelse af vådområder i Borrelavningen: Borre Sømose, Borre Enge og Busemarke Mose Borre Sømose var indtil omkring år 1500 en åben fjord. På dette tidspunkt blev mundingen ved Fakse Bugt efterhånden lukket til og med tiden blev der dannet en strandvold af materiale, der blev transporteret fra klinten. Borre Sømose blev herved ændret fra at være en saltvandspåvirket fjord til at være en ferskvandssø. I slutningen af 1600-tallet var denne sø ca. 4 km lang og 500 m bred. Den strakte sig til syd for Nyborre. I dag er arealet afvandet og opdyrket. AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 23

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER Genskabelse af dette vådområde kan give mange levesteder til dyre- og plantearter (eksempelvis storken) og vil give et smukt landskabsbillede. I dag er der en pumpestation i den nordvestlige del af Borre Sømose. Ophører pumpningen helt, vil der formodentlig skabes en sø på det meste af arealet. I Borreområdet har der foregået meget store sætninger i terrænet og flere steder er al tørven brændt af. Det vil sige, at da mosen blev drænet, kom der ilt til tørvelagene, som derefter blev nedbrudt. De store sætninger har mange steder betydet, at landbrugsdriften er ekstensiveret. Belastningen med kvælstof fra Borre Sømose og de omkringliggende områder til vandmiljøet er da også over 20 kg/ha. Belastningen med fosfor følger ikke denne tendens, hvilket antyder, at der her ikke er tale om kvælstof udledt fra landbrugsproduktionen i området, men snarere fra nedbrydning af tørven i Borre Sømose. Busemarke Mose ligger som et ca. 100 ha stort moseområde domineret af rørsump. Det er ud fra de eksisterende forhold vurderet, at en ensidig vandstandshævning i Borrelavningen ikke vil give de bedste resultater for naturværdierne. Flere frygter således, at en vandstandshævning vil medføre, at der skabes meget store rørskove, som i mindre omfang tilgodeser sjældne insekter og planter. I stedet anbefales, at der ved en svingende vandstand og passende græsning skabes mere lavtvoksende vegetation, hvorved massiv tilgroning med tagrør kan undgås. Dette vil også i højere grad tilgodese de kulturhistoriske interesser i området. Det samlede areal af Borre Sømose, Borre Enge og Busemarke Mose er omkring 800 ha. Genskabelse af Råby Sø og Råbylille Sø For 200 år siden var disse områder saltlaguner. I dag er de mere eller mindre naturligt afsnøret fra havet. Råby Sø, som er drænet, ligger hen som brakareal og adskilles fra kysten af en højereliggende opdyrket bakke. Området er ca. 200 ha stort. Genskabelse af Vedelsøen Dette område var som ovennævnte ligeledes tidligere en saltlagune. Der er i regi af pilotprojektet igangsat en forundersøgelse af mulighederne for at genskabe en sø her. Det vil på grund af det bagvedliggende sommerhusområde næppe være muligt at genskabe en saltlagune. Vedelsøen er omkring 50 ha. Genskabelse af Maglemose og Gammelsø Mose. Gammelsø Mose og Maglemose udgør et sammenhængende moseområde på ca. 250 ha, der i dag er drænet og i omdrift. Områderne bør genskabes som sø, mose og eng, der vil kunne indgå i en sammenhængende korridor af natur langs med nordkysten af Møn. Frilægning af rørlagte vandløb Der bør særligt i kerneområderne prioriteres mere naturlige vandstandsforhold gennem frilægning af rørlagte vandløb, afbrydning af dræn m.v. Dette gælder for rørlagte vandløb fra Mandemarke til Busemarke og videre til kysten, fra Busene mod syd til Busene 24 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER Have, fra Hunosø til Borre og ved Pomlerenden. Dræn bør generelt afbrydes i naturområder, hvis det ikke strider mod andre hensyn. Sikre spredningsmuligheder Spredningsmuligheder for dyr og planter forbedres ved ovennævnte tiltag. Derudover kan spredningsmulighederne forbedres ved udbygning af agerlandets småbiotoper. Dette kan iværksættes gennem støtte til etablering af levende hegn, smålunde, småmoser, vandhuller og mindre overdrevsarealer. Aftalerne kan være midlertidige, men det samlede naturareal i landbrugsområderne bør være på mindst 10 % for at sikre naturen spredningsmuligheder. Initiativer for at sikre særlige dyre- og plantearter Genudsætte sortplettet blåfugl i Jydelejet. Sikre strandengsfuglene på Nyord og Ulvshale mod ræve. Opsætte storkereder i Borrelavningen. Genskabe orkidéenge på Nyord. Bekæmpe bjørneklo og rynket rose. Genskabe flere vandhuller til padder. Genetablere bæredygtig bestand af klokkefrøer på Nyord. Optimere pleje for bl.a. engryle, kobbersneppe og brushane på Ulvshale og Nyord. Sikre det optimale græsningstryk i Jydelejet og på Høvblege. Sikre sumpskov i nordenden af Borre Sømose til trane og sort stork. Opsætte redekasser for at få sløruglen tilbage. NATURA2000-områder Flere arealer på Høje Møn, Ulvshale og Nyord og dele af havet her omkring er udpeget som habitatområder og fuglebeskyttelsesområder (NATURA2000-områder). Kravene til fremtidig drift og pleje af disse områder er underlagt EF-habitatdirektivet og EFfuglebeskyttelsesdirek-tivet. Målsætningen er gunstig bevaringsstatus for en række naturtyper og arter. Handleplaner i form af bindende NATURA2000-forvaltningsplaner for de enkelte områder vil blive udarbejdet inden 2007. Retningslinjerne for driften og plejen af NATURA2000-områderne vil være gældende, hvad enten der etableres en nationalpark på Møn eller ej. Hvis der etableres en nationalpark, vil tiltag i forbindelse med nationalparken således være underlagt NATURA2000-planerne. 2.5.3 Varieret friluftsliv og formidling for alle Varieret friluftsliv For at sikre et varieret friluftsliv er det nødvendigt, at hele øen forbindes af stier. Ligeledes skal der skabes en øget adgang til nye besøgsmål og det åbne land, eksempelvis via bræmmer, spor i landskabet, genåbning af kirkestier og lignende. Stisystemer i vigtige naturområder skal lede besøgende frem til eksisterende og nye besøgsmål og uden om sårbare lokaliteter. For at forbedre forholdene for friluftslivet på Møn ønsker styregruppen følgende konkrete tiltag igangsat: AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN 25

VISION, AFGRÆNSNING, STRATEGIER OG HANDLEPLANER Forbedret infrastruktur for bløde trafikanter: Anlæg af cykelstier fra Dronning Alexandrines Bro via Stege og langs Klintevejen i hele dens længde samt langs Grønsundvej fra Bogø Havn til Stege, bl.a. for at koble nationalparkområderne til de internationale og nationale cykelruter. Renovering af cykelsti langs Ulvshalevej. Genåbning af kirkestien fra Mandemarke til Magleby, genska-belse af markvej fra Mandemarke syd til Kraneledsvej samt genåbning af den gamle Møllesti. Stisystemer i naturområderne, der leder besøgende frem til eksisterende og nye besøgsmål og uden om sårbare lokaliteter. Opretholdelse af færgeruten Stubbekøbing/Bogø, gerne med udvidet driftsperiode i forhold til den nuværende sommerdrift, da overfarten er hovedforbindelse for cykeltrafik til og fra Møn. Man kan ikke cykle over Farøbroerne, hvorfor et antal cykelruter heriblandt to af Danmarks fire internationale cykelruter går via Bogø-Stubbekøbing overfarten. Etablere bådfart for fodgængere og cyklister fra Nyord til Præstø og evt. Feddet i sommerhalvåret. Forbedrede overnatningsmuligheder: Etablering af campingplads ved Klintholm Havn. Etablering af primitive lejrpladser, naturlejrpladser, madpakkehuse med bålpladser, grill og udsigtsbænke. Fri teltslagning i Udby Skov. Andet: Etablering af hundeskov i Udby Skov. Blandt både turister og lokalbefolkning er det de almene, oplevelses- og samværsorienterede aktiviteter, der foretrækkes. Foto: Katrine Gro Hansen I kortbilag 9b ses et kort, der viser de mere konkrete forslag til at forbedre forholdene for friluftslivet på Møn. Mindre stisystemer er ikke indtegnet på kortet. Beskyttelse - benyttelse Styregruppen er fortaler for, at den nuværende relativt fri og uregulerede benyttelse af naturen skal kunne videreføres i en nationalpark på Møn. Det gælder også jagt og fiskeri. 26 AFSLUTTENDE RAPPORT FRA PILOTPROJEKT NATIONALPARK MØN