BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE



Relaterede dokumenter
VISIONER FOR HOLBÆK HAVNEFRONT

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Best case eksempler byens showroom. Mikkel Klougart Etnolog Byens rum som udviklingsstrategi

IDEE TIL BYENS FORM INDLEDNING STEDET NU

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Boligbyggeri i Ringsted bymidte

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG

Kultur og oplevelser. Status

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

BILAG 7 FORSLAG TIL OPSÆTNING AF GADEINVENTAR OG BELYSNING UNDER FORSØGETS 2. ETAPE

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Lokalplan nr Område til boligformål, Hals HALS

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

HVALSØ BYTORV Mangor & Nagel

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser

Nem hverdag. Stærkt fællesskab.

ET GRØNNERE BRYGGEN. Forslag til ny grøn byrumsplan for Islands Brygge lavet af Amager Vest Lokaludvalg og Islands Brygges Lokalråd.

Kongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: Over Byen Arkitekter ApS

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Erhvervspolitik

OFFENTLIG HØRING OM SKITSE TIL HELHEDSPLAN FOR TANGKROGOMRÅDET MARTS 2015

Turismeområde. Agersø - ændring af campingmulighederne. Planlægning

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Præstø Midtby Ny lokalplan

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 21. januar 2015

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Lemvig, november Huse på Havnen

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

LOKALPLAN 3-16 Søndre Strand

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

K L O S T E R V E J I R Y

Værdighedspolitik for Ældreområdet. Herlev Kommune

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Småøernes Aktionsgruppe

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den

Godsbanearealerne et nyt byområde

ESTER. Skitseforslag

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Lokalplan nr. 18. Boligområdet Brydetoften i Strø

VISION ØSTERSTRAND VISION INDLEDNING ØSTERSTRAND

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

FARUM HOVEDGADE I REMA 1000

Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste Batteri III

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE

HASLE OMRÅDEFORNYELSE

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Visionsplan for Hårlev

SEPTEMBER 2012 HELHEDSPLAN VINDERUP BYMIDTE

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Kommuneplan for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon

Velkommen til Frederikshavn Kommune Biblioteksforeningens årsmøde Torsdag den 29. marts 2012 kl. 09:15

Ungepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx

DEN HISTORISKE BYMIDTE BJELKE+CERMAK+VEILE ARCHITECTURE

STORE TORV OG J.P. JACOBSENS PLADS.

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE Kursen er sat!

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

1. offentlighedsfase Marina City Ny lystbådehavn og bydel ved Marina Syd i Kolding

GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG

Anmelder: Mtr. nr. 54 c. 54 d. Hals Kommune Borgergade Gandrup. Hou by, Hals. Tlf HALS KOMMUNE d- LOKALPLAN NR

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Historien om Aarhus havn

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

ROSKILDE BADET. Lokalplan nr Roskilde Kommune. ny svømmehal. hovedindgang

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

Banegårdspladsen: Vision og Omsætning. Midtbyrådsmøde, 02/

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel

Forslag til indretning af tag-etage i. Skanderborg Aktivitetscenter afdeling Sølund.

Skovbørnehaven for børnene er sund økonomi for Kalundborg Kommune Høringssvar om Budget 2012 fra Skovbørnehavens forældre 7.

Politik for Inklusion og Medborgerskab

Hovedbilag 2 til politisk aftale af om udvikling af Kerteminde Havn herunder inklusiv bilag 2.a, 2.b og 2.c

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

Landområderne syd for Oksbøl og Billum rummer potentielt nogle meget spændende og attraktive muligheder for bosætning.

Fritidspolitik. Udkast

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Boligselskabet Domea København, Følager

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

C y k e l p a r k e r i n g

NYHEDSBREV TIL KØDBYENS LEJERE Dec. 2015

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

Bjørvika. havnepromenaden bjørvika P 035

Midlertidige aktiviteter som strategisk værktøj i byudvikling

Lokalplan 252- Forslag

Transkript:

BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE

Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde havn Scenarie 1 Scenarie 2 11 12 13 AKTIVITETSKATALOG Sammenhænge Rum Funktioner Detaljer 15 16 18 20 22 Fremtidens havn i Kerteminde omhandler to områder i byen, nemlig Strandkilen og havneområdet ved Nordre Havnekaj. Borgernes VISION for havnen er et forsøg på at samle og afbalancere de indtryk og ideer vi har fået gennem processen. Det er samlet i dette dokument, der angiver ønskerne for en retning for det fremtidige arbejde i en sammenhæng der også er realisabelt i forhold til de to områder. /A058721 2 Den konceptuelle planskitse for områderne beskriver arealanvendelser, byggefelter, pladser, veje mm. Borgernes VISION for Fremtidens havn i Kerteminde består af tre kapitler: Det konkrete aktivitetskatalog samler alle de potentialer og muligheder, som havnen rummer af specifikke aktiviteter, som borgermøderne har været med til at identificere. Denne række af aktiviteter samles i aktivitetskataloget med midlertidige og permanente tiltag, som kan være med til at forme havnens udvikling igennem hele omdannelsesforløbet. VISIONEN, den konceptuelle plan og aktivtetskataloget, vil indgå som en del af den kommende udviklingsplan for havnen. Visionen, planskitse og aktivitetskatalog Fremtidens havn i Kerteminde omhandler Strandkilen og havneområdet. Dette hæfte er udarbejdet af Kerteminde Kommune i samarbejde med COWI. Hæftet er udarbejdet i efteråret 2014. VISIONEN udtrykker den overordnede VISION for havnen.

Forord Før sommeren 2014 blev en debat, om udviklingen af to områder på Kerteminde Havn, skudt i gang på et velbesøgt borgermøde. For at videreføre den gode debat og interesse har byrådet fortsat dialogen om fremtidens havn i Kerteminde hen over efteråret 2014. Det har fra starten været byrådets ønske at høre borgernes gode ideer og forslag til, hvordan området kan udvikles fremover. Vi vil gerne høre borgernes meninger om, hvad vi fremover skal bruge arealerne på havnen og ved Rådhuset til. Det er mit og kommunens ønske at så mange som muligt deltager i processen og giver deres mening til kende, så vi sammen kan skabe et spændende og attraktivt byområde, siger borgmesteren, Hans Luunbjerg. Vi vil gerne høre borgernes mening, så vi kender Borgernes vision for området, når vi kommer frem til jul, og vi efterfølgende skal arbejde videre med en plan for området Byrådet vil se på alle de gode ideer og beslutte, hvad vi skal gå videre med. Denne VISION og plan er resultatet af processen og bliver vigtige input til den kommende udviklingsplan for de to områder. Vi håber, at nogle af de gode forslag tidligt kan omsættes til midlertidige eller permanente aktiviteter i området, så vi allerede næste sommer kan få gavn af det. FAF-siloen som den ser ud i dag. FAF-siloen kan bevares med sit rå udtryk og form, med nye funktioner. 3

Processen - Borgernes VISION Debatten om fremtidens havn i Kerteminde har udviklet sig over fi re borgermøder og en event, samt diskussion og indlæg på blog og Facebook i sommeren og efteråret 2014. Mange har deltaget på borgermøderne eller har givet deres mening til kende, og mange gode ideer og forslag er fremkommet undervejs i processen. Fra det første inspirationsoplæg og diskussion om hvilken retning udviklingen skal være på havnen, har processen bevæget sig mod større og større enighed. De gode ideer og forslag er gennem processen kommet gennem en tragt, og vi har arbejdet os frem mod en vision og et planforslag. BORGERMØDE FACEBOOK BLOG INTERVIEW KOMMENTARER 4

Til event et, der blev afholdt på havnen, kunne de fremmødte tage arealet i brug på nye måder, hvilket igen skabte mulighed for nye ideer og forslag til den fremtidige brug. Nogle forslag har haft karakter af visioner og ønsker for fremtiden, mens andre har været mere konkrete. 5

Interessen for at deltage i debatten på borgermøderne har været stor, for unge såvel som ældre. Gennem processen er vi blevet mere og mere opmærksomme på de værdier op potentialer vi gerne vil værne om. 6

Havnens udvikling Kerteminde havn har altid haft en stor betydning for byen, for selvforståelsen og for byens velstand. Havnens udvikling fra 1799 til i dag Det meste af havnen i Kerteminde består af opfyld. Gennem tiden er havnens areal blevet stadig større. Oprindeligt var kystlinien der, hvor Strandvejen er i dag. Behovet for mere plads til havnen har resulteret i den havn vi har idag. Det vi i Borgernes VISION for Kerteminde havn kalder Strandkilen ligger netop i overgangszonen mellem den gamle købstad og havnearealerne. Kilde: Bevaringsforeningen 7

VISION En vision er et ønske om at forandre et område fra sin nuværende situation til en given fremtidig situation. Visionen behøver ikke at være realistisk i den forstand, at den beskriver noget, der med sikkerhed kan opnås. En god måde at beskrive en vision på er, at den er uden for rækkevidde, men inden for synsvidde. En vision er altså en rimeligt klart beskrevet fremtidig tilstand, som det kræver en væsentlig indsats for at opnå. 8

Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION for havnen er et forsøg på at samle og afbalancere de indtryk og ideer, vi har fået gennem processen. Det er samlet i dette dokument, der angiver ønskerne for en retning for det fremtidige arbejde i en sammenhæng, der også er realisabelt i forhold til de to områder. Når vi her skriver havnen, dækker det de to områder på henholdsvis havnen og i Strandkilen. Der er i VISIONEN arbejdet med følgende temaer: + Hvilken karakter skal fremtidens havn have? + Hvilke funktioner skal der være på fremtidens havn? + Hvilken karakter skal boliger have og hvor skal der være boliger? + Hvordan skal fremtidens erhverv være på havnen? + Hvilke aktiviteter og rekreative muligheder skal der være på havnen på kort og langt sigt? VISIONEN Fremtidens havn er for alle Kertemindes borgere. Den skal være et levende og indbydende sted at være på alle tider af året. Havnen skal være en integreret del af bymiljøet og supplere de allerede eksisterende kvaliteter og tilbud i byen. Havnens særlige karakter med en maritim stemning og den lidt rå og uhøjtidelige karakter, skal videreføres. På havnen skal der være gode muligheder for ophold og aktiviteter. Der skal være åbne pladser og intime gyder og stræder. De kommende aktiviteter og tilbud skal rette sig mod fl ere mål- og aldersgrupper, så havnen bliver attraktiv for os alle. Havnens rum indrettes, så de indbyder til leg og ophold. Fremtidens havn indrettes, så den er tilgængelig for så mange som muligt, og nye aktiviteter skal placeres så det sikres, at vi fra byen kan se ned til havnen med vandet og skibene. På havneområdet kan der etableres bymæssige områder med en varieret skala, og bygninger kan opføres med et mere moderne udtryk eller med referencer til det maritime. Der må gerne bebygges med åbne pladser og forbindelser. Byggeri skal placeres med hensyn til vigtige visuelle sigtelinjer mellem byen og vandet. Markante bygninger, som FAF-siloen er værdifulde for områdets karakter og som et landmark. Forbindelserne mellem byen og vandet skal styrkes ved at bevare eller genskabe visuelle og funktionelle forbindelser. Karaktergivende virkemidler, som f.eks. beplantning, lys eller skifte i valg af materialer og belægninger, kan være med til at understrege dette. Hans Schacksvej er den vigtigste forbindelse mellem byen og havnen + Fremtidens havn er for alle Kertemindes borgere. + Den skal være et levende og indbydende sted at være, helst på alle tider af året. + Havnen skal være tilgængelig også for biler. + Havnen skal være en integreret del af bymiljøet. + Havnen skal supplere de allerede eksisterende kvaliteter og tilbud i byen. + Havnen er i dag nogle steder uhøjtidelig. Vi skal ikke lave fremtidens havn alt for fi n. + Fremtidens havn skal udvikles med respekt for forbindelserne fra byen til vandet også de synlige. + Nye aktiviteter skal placeres så vi fra byen kan se ned på havnen til vandet og skibene. + Havnen er - ligesom byen - en levende organisme der ændrer sig over tid. Der kan derfor være områder der planlægges til midlertidige funktioner som senere kan overgå til mere blivende funktioner. + Fremtidens havn indrettes med byrum, så den er tilgængelig for alle. + Aktiviteter og tilbud skal rette sig mod fl ere målog aldersgrupper. + Havnens rum indrettes så de indbyder til leg og ophold. + Der skal være både større åbne pladser og intime gyder og stræder. 9

Havnen På havnen skal der være funktioner, der supplerer byens eksisterende. Der bør være blandede byfunktioner på havnen, der henvender sig til byens borgere. Funktioner med et maritimt præg har en naturlig plads i området. Der bør ikke bebygges for tæt. Havnen er, ligesom byen, en levende organisme, der ændrer sig over tid. Der kan derfor være områder, der til start bruges til midlertidige funktioner, som senere kan overgå til permanente. + Der skal etableres funktioner, der tiltrækker liv (rådhus, erhverv, oplevelser, aktive rum, turistmagnet) + Havnen skal fortsat være et sted, hvor man kommer for at gå eller køre en tur + På havnen skal der være erhverv, der relaterer sig til havnens funktioner eller som er pladskrævende. + Den særlige stemning på havnen skal bevares. Man skal også i fremtiden have fornemmelsen af, at man er på havnen og tæt ved vandet Strandkilen Karakteren af området mellem havnen og byen skal tilstræbes at være i en moderne fortolkning af købstaden. Byggeriet i Strandkilen ligger i en overgangszone mellem byen og havnen. Byggeriet bør afspejle byens struktur, skala og rytme. Området bør have en grøn karakter, og det bør have en lidt åben og transparent karakter. Strandkilen må gerne bebygges med grønne byrum, pladser og forbindelseslinjer. Byggeri kan opføres som enkeltstående byggerier eller sammenbyggede og kan opføres i en grøn karaktergivende bund suppleret med træer. Mod syd har byen en større bygningshøjde end mod nord. Dette kan afspejles i kommende byggeri i Strandkilen. + Udviklingen på havneområdet skal være med til at styrke sammenhæng mellem byen og vandet + På havneområdet kan der etableres bymæssige områder med en moderne karakter. Skalaen og volumen kan være større end i byen, og materialerne kan spænde fra beton og tegl til træ. + Havneområdet må gerne udvikles med åbne pladser og forbindelser. Byggeri skal placeres med hensyn til vigtige visuelle sigtelinjer mellem byen og vandet. + Markante bygninger, som FAF siloen er værdifulde for områdets karakter og som et landmark. + Karakteren af Strandkilen skal tilstræbes at være en moderne fortolkning af købstaden. + Byggeriet bør afspejle byens struktur, skala og rytme. + Strandkilen må gerne bebygges med grønne byrum, pladser og forbindelseslinjer. + Byggeri kan opføres som enkeltstående byggerier eller sammenbyggede, og kan opføres i en grøn karaktergivende bund suppleret med træer + Mod syd er byens huse højere måske kan det også være sådan i Strandkilen 10

Konceptuel plan for Kerteminde havn Sammenhængen mellem byen og havnen er vigtig. De viste sigtelinjer skal respekteres ved en fremtidig udvikling på havnen og i Strandkilen. For enden af sigtelinien, fra Hans Schacksvej, og ved havnekanten ved lystbådehavnen, skal der sikres mulighed for særlige opmærksomhedsfelter, ophold og udsyn. Der skal sikres god tilgængelighed langs havnekanten, også forbi Fjord&Bælt. Planen anviser udvidelsesmulighed for turistmagneten Fjord&Bælt. Kollektiv trafi k kan sikres med gode af- og påstigningsmuligheder både på havnen og i Strandkilen. Strandkilen Gennem processen har vi fundet frem til anbefalinger for nyt byggeri. I Strandkilen kan der bygges op til 2 fulde etager, og måske kan der bygges lidt højere mod syd. Byggeriet her bør være afstemt med købstadsbebyggelsen i byen. På havnen kan der bygges i en anden skala og med en anden karakter. I processen har der ikke kunne opnåes enighed om byggehøjden. Der er en stor spredning i holdningen, hvor nogle ønsker byggerier op til 2 etager, og nogle peger på byggerier over 4 etager. Fjord&Bælt Havnen De fl este ønsker ikke boligbebyggelse på havnen. Konceptuel plan for Kerteminde havn 11

Scenarie 1 : Boliger i Strandkilen - Erhverv på havnen Scenarie 1, som vist på sidste borgermøde 3 BOLIGER ARKITEMA 1 3 2 3 ARKITEMA BOLIGER 2 FOLKETS HUS/RÅDHUS ERHVERV MARITIME HUS 6 7 1 ERHVERV 5 4 tripadvisor.com 3 4 FJORD OG BÆLT BOLIGER 6 5 blogspot.com 3 BOLIGER cityoffl int.com competitionline.com 6 7 12

Scenarie 2 : Erhverv i Strandkilen - Boliger på havnen Scenarie 2, som vist på sidste borgermøde 1 ARKITEMA 3 BOLIGER 2 4 3 ARKITEMA FOLKETS HUS/ RÅDHUS 1 2 BOLIGER/ERHVERV BOLIGER/ERHVERV 6 4 5 HENNING LARSEN ARKITEKTER tripadvisor.com 4 MARITIME HUS 5 FJORD OG BÆLT 8 7 7 6 blogspot.com 3 BOLIGER cityoffl int.com competitionline.com 7 8 13

Aktivitetskatalog Aktivitetskataloget er en samling af borgernes VISIONER og initiativer, samlet op fra borgermøder, event og spørgeskema. Kataloget præsenterers som eksempler og principper, der kan anvendes som redskaber for borgernes VISION for fremtidens havn i Kerteminde.

SAMMENHÆNGE SAMMENHÆNGE PÅ TVÆRS AF HAVNEN Visuel og fysisk forbindelse på tværs af Kerteminde Fjord. Det er vigtigt at der er en god kontakt til begge sider af havnen. Der kan eventuelt sikres mulighed for at krydse fjorden med båd. En wiretovbane fra FAF-siloen til Frysehuset om sommeren. Boris-Podrecca-ATELIERarhitekti LANDMARK FAF-siloen er et markant landmark for kerteminde og for havnen, gennem sin højde og synlighed. Kulturhistorisk vidner den om erhvervsaktiviteten på havnen. Der kan være andre landmarks som er mindre i volumen eller knap så synlige. FAF-siloen kan bevares med uændret bygningskrop, men nænsomt restaureret med nye funktioner og anvendelser. SKILTNING OG TILGÆNGELIGHED Områdets friarealer skal etableres, så de signalerer at man er velkommen i området. Der skal også være god og tydelig skiltning af funktioner og faciliteter. 16

FORBINDELSER OG SIGTELINJER Vigtige forbindelser i området skal markeres. Især Hans Schacksvej danner et vigtigt bindeled mellem byen og havnen. Sigtelinjerne kan markeres ved hjælp at belysning. Alternativt kan man bruge belægninger eller beplantning til at understrege forbindelserne. static.squarespace.com SUNDHEDENS KERTEMINDE På havnen kan der skabes byrum og aktiviteter der understøtter sundhedsaspektet. Der kan arbejdes med sundhedsfremmende aktiviteter kombineret med attraktive byrum og pladser. Dobbeltudnyttelse af byrummet så det også kan bruges aktivet i form af idræt og aktivitet. HAVNEN FOR ALLE Det er vigtigt at fremtidens havn udvikles, så der er aktiviteter for alle. Det skal ikke kun være for det rekreative og for turisterne. Hverdagslivet er vigtigt for bylivet hele året. Der skal sikres tilgængelighed og funktioner der retter sig mod borgernes daglige brug af havnen. Det kan være adgangsveje og parkering for biler, siddemuligheder og funktioner og aktiviteter der retter sig mod de daglige gøremål. 17

RUM AKTIVE RUM Havnen skal etableres med fokus på sundhed og mulighed for aktiv udfoldelse. Det kan være legepladser, fi tnessområder, optegnede løbebaner eller lignende. De aktive rum skal udformes og placeres på en måde, hvor de virker indbydende og passer ind i området. SKATERBANE Blandt borgerne er et særligt ønske om at etablere en skaterbane på havnen. Skaterbanen skal indeholde aktiviteter af forskellige sværhedsgrader, så den henvender sig til et bredere publikum. Skaterbanen behøver ikke at være voldsomt stor og kan etableres i sammenhæng med andre funktioner. media-cache-ec0.pinimg.com FLEKSIBLE OG ÅBNE RUM Havnen skal være et sted, hvor der er mulighed for mange forskellige og midlertidige aktiviteter. Der skal derfor være åbne, multifunktionelle pladser i området, der har en størrelse, så de kan anvendes til mange forskellige aktiviteter. competitionline.com 18

SCENE OG SAMLING Der er ønsker om, at skabe rammer til en scene i området, hvor der kan afholdes arrangementer og koncerter. Nogle ideer går på, at skabe en fl ydende scene ude i vandet, som kan opleves inde fra kajkanten. OPHOLDSMULIGHEDER Der skal etableres spændende byrum med gode muligheder for ophold og hvil. Opholdsmulighederne må gerne etableres, hvor der skabes en oplevelse - eksempelvis via udsigt over vandet eller i forbindelse med et aktivt rum. GRØN KARAKTER Der skal etableres rum med en grøn karakter. Beplantningen skal være af en art, der egner sig til forholdende på en havn. 19

FUNKTIONER RÅDHUS I dag ligger rådhuset i Strandkilen. Der er forskellige ønsker til den fremtidige placering af rådhuset. Hvis det bliver i området, kan det fastholdes i Strandkilen eller fl yttes ned på havnen. Placering i området bibeholder tilgængeligheden til rådhuset og andre funktioner, der kan danne rammen om Folkets Hus, der er med til at undersøtte liv og handel. MARITIME ERHVERV For at bibeholde havnestemningen i området, skal det fortsat være muligt at etablere maritime erhverv i området. TURIST MAGNET Der skal være mulighed for at etablere funktioner og oplevelsesøkonomiske erhverv på havnen, der kan tiltrække turister. FAF-siloen kan være en brik i dette ønske. Der kan tilvejebringes hotel og overnatning med en særlig karakter, der adskiller sig fra andre tilbud i regionen. fdm.dk 20

CAFÉLIV Der ønkes et levende bybillede på havnen, som kan understøttes via muligheder for caféer, restauranter og udeservering. Det er vigtigt at de placeres bedst muligt og ikke i for stort antal. MARKEDSPLADS Der skal skabes mulighed for en markedsplads på havnen, gerne tæt ved Brugsen eller omkring rutebilstationen, så markedspladsen kan supplere det eksisterende handelsliv. Markedspladsen kan etableres som midlertidig funktion på en plads, hvor der evt. opstilles boder og kan på sigt blive en permanent torvehal, hvis det er en succes. vikingline.no OVERNATNING Der skal være mulighed for erhverv med fokus på overnatningsmuligheder på havnen, så der skabes bedre forhold for turisme i byen. Der kan etableres et hotel eller mere simple former for overnatningsmuligheder som eksempelvis hytter. PARKERING Der skal sikres gode adgangsforhold og parkeringsmuligheder på havnen. På den anden side skal havnen heller ikke plastres til med parkeringsarealer. Det vil være ønskeligt at der integreres parkering i kommende bebyggelser og der undersøges dobbeltudnyttelse af parkering. 2.bp.blogspot.com 21

DETALJER BRUG AF LYS For at gøre området spændende om aftenen og i de mørke måneder, skal der anvendes lys til at markere særlige steder og iscenesætte omgivelserne. Det kan være ved belysning af siloen, andre bygninger og beplantning eller belysning af pladser. Lyset har ligeledes den fordel, at de medvirker til at skabe tryghed i området. denstoredanske.dk LÆ MOD VINDEN Der skal arbejdes med at etablere gode opholdsmuligheder i læ. Afskærmning af vinden kan ske ved brug af læ-givende beplantning, læmure eller ved opførelse af afskærmede og overdækkede zoner som eksempeltvis et orangeri. Et overdækket byrum skaber mulighed for sæsonforlængelse og en god platform for handel og byliv. 2.bp.blogspot.com 22

23