Lærervejledning
Indledning Globaliseringen har vendt op og ned på det globale arbejdsmarked: Arbejdspladser flytter rundt i verden, og det sætter løn- og arbejdsvilkår under pres. Vi køber flere og flere varer, der er produceret langt fra, hvor vi bor ofte i fattige lande, hvor arbejderne får en løn, de ikke kan leve af og arbejder under vilkår, der er skadelige for deres helbred. Regeringer, arbejdsgivere og arbejds tagere har gennem Den Internationale Arbejdsmarkedsorganisation, ILO, fastsat en række elementære principper og rettigheder, der er gældende på arbejdsmarkedet. Disse grundlæggende faglige rettigheder skal respekteres, uanset om man arbejder i Danmark eller i verdens fattigste lande. Fagbevægelsen kæmper for, at globaliseringen ikke bliver et redskab til at svække disse rettigheder og forværre menneskers arbejdsforhold. Dilemma på sporet af globale rettigheder giver et indblik i og en mulighed for at diskutere en række vigtige temaer såsom arbejdsmiljø, børnearbejde, retten til at organisere sig, kollektiv forhandling og ikke mindst fattigdom, og hvad det betyder for mennesker, når deres rettigheder krænkes. Eleverne bliver præsenteret for fem figurer fra hhv. Bangladesh, Danmark, Honduras, Rumænien og Zambia og skal hjælpe dem med at træffe valg, der bl.a. påvirker deres sundhed, arbejdsforhold og levevilkår. De fem figurer er fiktive, men deres situation og mange af de dilemmaer, de lander i, er baseret på reelle valg, som mennesker i hele leverandørkæden står over for hver dag. 2
Vejledning til DILEMMA-spillet Spillet er et online interaktivt dilemmaspil, hvor eleverne præsenteres for en af de fem figurer og følger den pågældende figur igennem en række dilemmaer, hvor det er op til den enkelte elev eller gruppe af elever at træffe de bedste, eller i flere tilfælde mindst dårlige valg. Når Mira fra Bangladesh f.eks. skal disponere sin ringe løn fra tøjfabrikken imellem sig selv og sin fattige familie derhjemme, kan det moralske valg ende med, at hun ikke selv får mad nok. På hver figurs identitetskort er det muligt at følge med i, hvordan figuren klarer sig på forskellige parametre, afhængigt af elevens/elevernes valg. Her er det samtidig muligt at sammenligne figurens udvikling (de kraftige farvebjælker) med det udgangspunkt, som figuren havde i starten af spillet (de lysere farvebjælker). Spillet har også en gaming-del, hvor eleverne selv skal være hurtige på tasterne, når de f.eks. hjælper Victor Gonzales med at plukke bananer i et urimeligt højt tempo, som afføder en svær nedslidning af kroppen. På denne måde leger eleverne sig ind i de situationer, som de fem figurer i spillet står i til hverdag. Eleverne bliver hele tiden guidet igennem spillet fra dilemma til dilemma, og undervejs støder de også på sider med cases og faktabokse, der præsenterer dem for en række virkelige historier, som kan være med til at uddybe deres forståelse af de forskellige figurtypers hverdag, rettigheder og vilkår. Umiddelbart vil det være let at lade almindelige elever fra 8.-10. klasse kaste sig over spillet og selv erfare dets logik og pointer. Det kræver ikke den store forberedelse fra lærerens side (selvom det er en god idé, hvis læreren selv har prøvet at spille spillet). Derimod vil spillet naturligvis lægge op til en efterbehandling og evt. viderebearbejdning i klassen. Derfor vil vi i det følgende give et bud på en måde at strukturere et undervisningsforløb på ud fra tre forskellige tidsrammer. Har du, som lærer, mulighed for at sætte 2-4, 4-8 eller 8+ timer af til forløbet? 3
Efterbehandling af spillet DILEMMA-spillet kan bruges på flere forskellige måder i undervisningen og er derfor en fleksibel medspiller for læreren. FORLØB PÅ 2-4 TIMER I et kort forløb på 2-4 timer foreslår vi følgende brug af DILEMMA-spillet: 1. Spil spillet Eleverne spiller DILEMMA-spillet og prøver minimum en og gerne flere af figurerne i spillet. Sæt god tid af til spillet og de case-historier, som eleverne støder på undervejs. 2. Debat på klassen Efter at eleverne har spillet DILEMMA, gjort sig nogle erfaringer og tilegnet sig viden fra spillet, afholdes en fælles debat på klassen. Herunder har vi lavet en række spørgsmål, der kan bruges til den fælles debat. Fremgangsmåde og spørgsmål til fælles debat: 1. Diskuter parvis Eleverne snakker sammen parvis. De fortæller, hvilke(n) figur(er) de har spillet, hvilke oplevelser de har fået, og hvad der overraskede dem mest i DILEMMA-spillet. 2. Fælles runde på klassen Alle par fortæller, hvad der har undret eller påvirket dem mest ved spillet. 3. Debat spørgsmål Herefter føres samtalen over i en mere generel samtale og diskussion. Brug spørgsmålene herunder, og tilføj gerne flere selv. 4
Hvis I kunne ændre nogle af jeres beslutninger nu, hvad ville I så gøre ander ledes? Hvem af figurerne vil I helst være? Hvem af figurerne har det største ansvar for at forbedre rettighederne på arbejdsmarkedet? Begrebet Den politiske forbruger bruges om mennesker, der tænker over, hvad de køber ind i forhold til deres politiske overbevisning, f.eks. økologiske produkter, Fairtrade osv. Tænker I over, hvordan eller under hvilke forhold de produkter, som I køber, er fremstillet? Har nogle af jer fritidsjobs? Hvis ja, har I så oplevet noget, I ikke syntes var fair ved jeres arbejde? Hvad gjorde I evt. ved det? Hvilke muligheder har vi i Danmark, hvis vi er utilfredse med vores løn, arbejds vilkår osv.? Fagforeninger er faglige fælleskaber, der skal sikre medlemmerne de bedst mulige arbejdsforhold. Kender I nogle fagforeninger? Hvad er fordelene ved at være organiserede i fagforeninger? Hvilke argumenter kan folk have for ikke at melde sig ind i en fagforening? Hvad, tror I, er fagforeningers største udfordringer? 5
FORLØB PÅ 4-8 TIMER I et mellemlangt forløb på 4-8 timer foreslår vi følgende brug af DILEMMA- spillet: 1. Spil spillet Eleverne spiller DILEMMA-spillet og prøver minimum en og gerne flere af figurerne i spillet. Sæt god tid af til spillet og de artikler, som eleverne støder på undervejs. 2. Gruppeopgave: Tænketank Efter en gennemgang af ILO s kernekonventioner på tavlen inddeles eleverne i grupper med 4-5 elever i hver gruppe. Overvej, om eleverne skal spille sig selv, eller om de skal påtage sig at være en af de figurer, de har mødt i spillet. Opgaven: I er blevet inddelt i grupper, der hver fungerer som en selvstændig tænketank. I er blevet kontaktet af organisationen Globalt Fællesråd, der arbejder med at forbedre de globale forhold. De har sat et større beløb af til en projektgruppe, der skal forbedre arbejdsmarkedets forhold. Over en 3-årig periode vil de sætte særlig fokus på 3 af ILO s kernekonventioner, som de vil forsøge at forbedre verden over. De har bedt jer om at udvælge de 3 af ILO s kernekonventioner, som I synes, at projektgruppen skal sætte særlig fokus på. Hvilke 3 kernekonventioner vælger I? Begrund jeres valg. 3. Debat på klassen Fremgangsmåde og spørgsmål til fælles debat: 1. Fællesrunde på klassen Hver tænketank (gruppe) fremlægger, hvilke af ILO s kernekonventioner, de vil anbefale at sætte særlig fokus på. De skal kunne begrunde deres valg. 2. Klassens rangliste af ILO s kernekonventioner Skriv alle 8 kernekonventioner op på tavlen. Bed eleverne om at rangere konventionerne efter, hvor vigtige, de synes, de er. Nr. 1 er vigtigst, og nr. 8 er mindst vigtig. Læreren kan være ordstyrer eller give opgaven videre til en elev. 3. Fællesdebat på klassen I kan herefter tage en fælles debat på klassen inspireret af spørgsmålene ovenfor. 6
FORLØB PÅ MERE END 8 TIMER I et længere forløb på mere end 8 timer foreslår vi følgende brug af DILEMMA-spillet: 1. Spil spillet (med fokus på at komme helt i dybden) Eleverne spiller DILEMMA-spillet, prøver samtlige figurer i spillet igennem og sørger undervejs for at sætte sig godt ind i de konsekvenser, deres forskellige valg får, samt sørger for at få tygget godt på de forskellige bokse med cases og fakta. 2. Lav et fordybelsesforløb i grupper Eleverne opdeles i fem arbejdsgrupper, hvor hver gruppe skal arbejde med en af figurerne og går i dybden med denne i et miniprojekt, som de slutter med at fremlægge for resten af klassen. Faglige idéer til det selvstændige arbejde (se i øvrigt nyttige links herunder): Forsøg at finde en virkelig udgave af jeres figur eller virksomhedens problemer. Hvad kan I f.eks. researche jer frem til om T-shirtfabrikker i Bangladesh og lignende lande. Undersøg de virkelige forhold for din type figur, og find eksemplificerende historier, som kan genfortælles på klassen. Find en dansk (eller måske endda lokal) pendant til jeres figur, som I kan interviewe m.h.p. at sammenligne deres vilkår og muligheder. Lav en case, der kan fungere som oplæg til debat på klassen. (OBS! Hvis eleverne har meget svært ved selv at finde relevant stof i de to første ovenstående punkter, kan de vælge at kontakte 3F, som kan sætte dem i kontakt med partnere i udlandet. Hvis dette virker for tidskrævende, kan eleverne evt. i stedet forsøge at arbejde mere generelt med emner som fagforeninger, ILO, fattigdom, arbejdsmiljø osv. Også her kan 3F være til hjælp med mere info om deres internationale arbejde) 7
3. Hvis der er plads til mere i skemaet: Inviter en 3F-medarbejder ud på skolen. 3F vil meget gerne sende en kvalificeret medarbejder ud for at holde et oplæg og fortælle mere om de forskellige dilemmaer og politiske perspektiver, der ligger i Dilemma-spillet. Kontakt 3F for at høre om mulighederne: 3F hovednummer: +45 70 300 300 3F s afdeling for International Solidaritet og Udvikling: +45 88 92 04 73 Hvor kommer varerne i supermarkederne fra? Tag klassen med i det lokale supermarked og notér, hvor de forskellige varer stammer fra. I et efterbearbejdende researcharbejde i grupper kan eleverne bagefter forsøge at finde ud af, hvordan arbejdsvilkårene og handelsaftalerne er for netop denne type vare og/eller varens oprindelsesland. Dokumentarfilm Der findes naturligvis også filmmateriale, som behandler dette emne yderligere. Her kan f.eks. nævnes Ulandssekretariatets film Den gode vækst og Når tilbud dræber eller dokumentarserien Blod, sved og T-shirts fra DR1. 8
Folkeskolens Fælles Mål og DILEMMA-spillet Folkeskolens Fælles Mål er en række faghæfter, der beskriver fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er). Fælles Mål 2009 beskriver bl.a. fagenes fagformål, trinmål, slutmål. I det nedenstående vil vi belyse, hvilke trinmål og slutmål DILEMMA-spillet opfylder, og hvordan læreren derfor kan bruge spillet som en stærk medspiller i undervisningen. I DILEMMA-spillet arbejdes der med centrale områder af samfundsfag og geografi. Spillet handler om rettigheder på det globale arbejdsmarked og nogle af demokratiets grundprincipper såsom forhandling, retten til at danne foreninger osv. DILEMMA-spillet er med til at eksemplificere, hvilke udfordringer og problem er der er på det globale arbejdsmarked, herunder handlen mellem Ilande og Ulande, det globale økonomiske kredsløb og kulturforskelle verden over. Eleverne får erfaringer og tilegner sig viden, der kan give dem større indsigt i debatten om arbejderes rettigheder, fattigdom og globalisering. Udvalgte slutmål for samfundsfag: give eksempler på, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt. reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform. se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser. Udvalgte slutmål for geografi: give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, bæredygtighed, miljø og forurening. kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik. beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt i danske forhold. beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund. kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer. give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf. give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold. 9
Faglig viden til læreren GLOBAL FATTIGDOM Mere end en milliard mennesker lever i fattigdom i verden i dag. Fattigdom er mange ting det er mennesker, der sulter, børn, der ikke kan komme i skole, bønder, hvis høst bliver ødelagt pga. manglende regn, mennesker i krig. Og så er det helt almindelige mennesker, hvis løn er så dårlig, at de ikke kan leve af den. Deres arbejdsforhold er skadelige for deres sundhed eller er direkte farlige. Fattigdom og manglen på rettigheder hænger tæt sammen man skal kunne hævde sine rettigheder for at kunne påvirke sit eget liv. Derfor er formålet med dansk udviklingsbistand at bekæmpe fattigdom og indfri grundlæggende menneskerettigheder. HVORFOR ER INTERNATIONAL SOLIDARITET VIGTIG FOR DANSK FAGBEVÆGELSE? Ved stiftelsen af Den Internationale Arbejderforening for Danmark i 1871 af Luis Pio var industrien i fuld fremmarch i Danmark. Lønnen var lav og arbejdstiden lang op til 12-14 timer i døgnet om sommeren. Hoved formålet for fagbevægelsen var derfor især at kæmpe for højere løn og kortere arbejds tid. I Danmark arbejder fagbevægelsen fortsat for at sikre ordentlige løn- og arbejds forhold på danske arbejdspladser samt at sikre, at arbejderes rettigheder ikke bliver krænket. Det er gennem overenskomsterne, der er en aftale mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, at løn og arbejdstid mm. fastsættes. En virksomhed bliver overenskomstdækket ved at tilslutte sig en overenskomst forpligtet arbejdsgiverforening eller ved selv at underskrive en overenskomst med en fagforening. Som arbejdstager indgås overenskomsterne kollektivt det vil sige, at man som arbejdstager kun er dækket af en overenskomst, hvis ens arbejdsplads er overenskomstdækket. Fagbevægelsen har altid haft et internationalt sigte, og det er ikke blevet mindre vigtigt i dag. Arbejdsgiverne bliver mere og mere internationale der kan være tale om store multinationale selskaber, men også om mindre virksom heder, der flytter hele eller dele af deres ordrer til fattige lande, hvor de kan få deres varer produceret billigt. Hvis ikke fagbevægelsen arbejder sammen på tværs af grænser, så bliver almindelige arbejdere, det være sig i Danmark eller Bangladesh, ofre for det såkaldte ræs mod bunden, hvor lønning er bliver lavere og lavere. Arbejdsmiljø og sikkerhed bliver ligeledes overset i kampen for at produktionsomkostningerne skal være så lave som muligt. Og så kan det blive svært at holde fast i vores aftalesystem og forhandle overenskomster, som er selve kernen i den danske arbejdsmarkedsmodel. 10
Dansk fagbevægelse arbejder tæt sammen med fagbevægelsen i andre lande gennem nordiske, europæiske og internationale branche organisationer det kan f.eks. være fødevarearbejdere og landarbejdere, bygnings- og træarbejdere, transportarbejdere eller offentlige ansatte. På samme måde er dansk fagbevægelse medlem af International Trade Union Confederation (ITUC), der bl.a. gennem globale kampagner og fortalervirksomhed over for globale institutioner arbejder for internationalt at fremme og beskytte arbejder es rettigheder og interesser. 11
ILO kernekonventioner Regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere har igennem Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) fastsat de elementære principper og rettigheder på arbejdsområdet. Disse rettigheder og principper har enten form af konventioner, som regeringer kan tilslutte sig og ratificere, hvorefter de forpligter sig til at implementere disse rettigheder og principper i national lov samt at rapportere tilbage til ILO. Der kan også være tale om anbefalinger, som er guidelines, der ikke er juridisk bindende. Otte konventioner er blevet identificeret som kernekonventioner, da de dækker de mest fundamentale principper og rettigheder, nemlig: Retten til at organisere sig, retten til kollektiv forhandling, afskaffelse af alle former for tvangsarbejde, afskaffelse af børnearbejde og afskaffelse af diskrimination på arbejdsmarkedet. De otte kernekonventioner er: C029, om tvangsarbejde: Tvangsarbejde og arbejde med fare for straf er ulovligt, undtagen i visse tilfælde, eksempelvis i militær eller som straf efter en lovlig retssag. Tvangsarbejde må aldrig være skadeligt, og aldrig indgå i produktionsvirksomheder eller i minearbejde. C087, om retten til at organisere sig: Arbejdstagere og arbejdsgivere har ret til at danne og blive medlem af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, samt i internationale netværk. Myndigheder må ikke blande sig i eller opløse fagforeninger/arbejdsgiverorganisationer. C098, om retten til at organisere sig og indgå i kollektiv forhandling: Arbejdsgivere må ikke nægte at ansætte fagforeningsmedlemmer, og de må ikke blande sig i fagforeningers arbejde. Arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger har ret til at indgå i frivillig forhandling. C100, om ligeløn: Mænd og kvinder skal have lige løn for lige arbejde. C105, om afskaffelse af tvangsarbejde: Tvangsarbejde må aldrig bruges til at øge økonomisk vækst, for at disci plinere arbejdere, for at straffe folk, der har deltaget i strejker, for at diskriminere/straffe folk pga. race, nationalitet, religion eller social status. 12
C111, om afskaffelse af diskrimination: Alle har lige adgang til job og erhvervsuddannelse uanset køn, race, etnicitet, religion, seksualitet og politisk overbevisning. C138, om minimumsalder: Alle lande sætter selv en minimumsalder for arbejde. Denne må dog aldrig være lavere end alderen for at afslutte obligatorisk skolegang, og aldrig yngre end 15 år. I lande med dårlig økonomi og skolegang kan minimumsalderen sættes til 14 år. Ved farligt arbejde må minimumsalderen aldrig være lavere end 18 år. Minimumsalderen gælder ikke for arbejde udført i forbindelse med uddannelse og i nogle tilfælde i forbindelse med perfor mance (f.eks. ved medvirken i en film eller et teater). C182, om afskaffelse af de værste former for børnearbejde: Regeringer skal ved lov sørge for, at alle under 18 år fjernes fra værste form er for børnearbejde (f.eks. tvangsarbejde, børneprostitution, børneporno, drug trafficking, børnesoldater eller gældsslaveri). Man skal være opmærksom på særlige risici for piger. Regeringer har ansvar for, at disse børn reintegreres i samfundet og sikres adgang til elementær skolegang eller faglig uddannelse. 13
Nyttige links Herunder henvises til en række links, der kan være nyttige for lærere og elever i arbejdet med DILEMMA-spillet og den efterfølgende efterbehandling. 3F s historie: http://bit.ly/1djge0v Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv: http://bit.ly/18txgor Beskæftigelsesministeriet: http://bit.ly/1cost93 Danida: http://bit.ly/1elxjac FAOS liste over arbejdsmarkedsbegreber: http://bit.ly/1fbeunp ILO s hjemmesiden om kernekonventioner: http://bit.ly/1krlphj ITUC (International Trade Union Confederation): http://bit.ly/1jeqboz Leksikon over arbejdsmarkedsbegreber: http://bit.ly/1fbeunp Labour Start: http://bit.ly/1bxf2wx LO: http://bit.ly/1bc5y2z LO s historie: http://bit.ly/1jeqfvt Ulandssekretariatet: http://bit.ly/1bc61f4 The World Bank. Stor database med statistik om forhold i alle verdens lande: http://bit.ly/1eyces4 14