Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN

Sortbroget Kvæg SDM DANSK HOLSTEIN ISSN 0105-7294 SDM s avlsmål til debat............................. side 4 Er fysiologiske funktionsprøver vejen frem? side 12 VAR Calano den fuldkomne tyr?............... side 16 Focus på test dags modeller...................... side 26 Danske tyre populære i England................ side 30 1/2001 FEBRUAR

SDM aftenmøde 26. februar 2001 Teatersalen, Herning Kongrescenter Tema: Intensivt avlsarbejde 19.00 19.10 Velkomst ved formanden Peder V. Laustsen. Avlsprogrammet i en privat kernebesætning Tirsvad-Anderstrup Holsteins. Dyrlæge Søren Ernst Madsen og gdr. Niels Erik Haahr Jensen. 20.00 Det globale avlsarbejde. Vigtige punkter fra Verdenskongressen samt aktuelt om SDM Dansk Holstein. Landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen. 20.30 Kaffe. SDM Dansk Holstein er vært. 20.50 Spanien et land i hastig udvikling og med fremragende køer. Poul Bech Sørensen. 21.20 Afslutning ved formanden. Vel mødt Bestyrelsen Landsudvalget for Kvæg og De Danske Kvægavlsforeningers Årsmøde 26. og 27. februar 2001 i Herning Kongrescenter Temaer: Landbrugets strategier og mål for Kvægbrugets udvikling. Edb-programmer til det enkelte landbrug. Avl for produktionsøkonomiske køer. Er fremtiden lys for økologisk mælkeproduktion? God kvalitet af okse- og kalvekød god økonomi. Goldkoen betydning af fodring og pasning. Nye tendenser indenfor stalde og Teknik Fokus på foder til kvæg. Styring af produktion på større bedrifter.

DC Sortbroget Kvæg Udgiver: SDM Dansk Holstein, Udkærs vej 15, Skejby, 8200 Århus N. Tlf. 87 40 50 00. Fax 87 40 50 10 E-mail: sdm@lr.dk Homepage: www.cattle.dk Redaktion: Anton Hammershøj (formand) Henning E. Andersen (ansvarsh. og tekn. red.), Sommervej 9, 8210 Århus V. Landskons. Erik Ørnsbjerg Johansen Assistent Poul Bech Sørensen Tryk og teknisk redaktion: Kannike Tryk A/S, Sommervej 9, 8210 Århus V. Tlf. 86 75 05 00 Fax 86 75 05 22 Indhold: SDM-Vintermøderne.... ºº4 Fysiologiske funktions- ººprøver............... º12 VAR Calano kan det hele. º16 Racens Toptyre......... º20 Test dags modeller og ººpersistens........... º26 Den canadiske test dags ººmodel............... º27 Danske tyre populære ººi Indhold: England............ º30 Intensiv SDM-Vintermøderne avl medfører øget ºº4 ººslægtskab Fysiologiske funktions-........... º35 De ººprøver. bedste. besætninger.. º12 ººinden VAR Calano for SDM. kan det.. hele..... º38 Holland ºº næsten - avlsarbejde..... º16 Racens ººi top.. Toptyre............... º20 º42 Test Agromek dags 2001 modeller..... og..... º45 ººpersistens Det skete.............. º26 º48 Den Kort canadiske Nyt...... test.... dags..... º50 ººmodel: Hvad har vi lært?º27 Nyt fra ungdoms- Danske ººforeningerne tyre populære......... º56 ººi England.. º30 Landet Rundt........... º57 Intensiv avl medfører øget slægtskab Tema.................. º35 º63 Holland................ º42 Agromek 2001.......... º45 Det skete.............. º48 Kort Nyt............... º50 Nyt fra ungdoms- ººforeningerne......... º56 Landet Rundt........... º57 Forsidebillede: Tema.................. º63 Imponerende flot række elitekøer på Agromek 2001. På fløjen Ked Juror-koen fra Jan Gravesen, Thisted, efterfulgt af Var Troy-datter fra Karin og Henrik Jørgensen, Give, og Celsius-datter fra Døssing Enggård, Kjellerup. Foto: Olav Vibild. Alvor Alle kvægbrugere i Danmark lever og arbejder nu i usikkerhed om, hvornår BSE-ulykken kan ramme den hjemlige besætning. Når man som landmand oveni bliver stemplet som en af samfundets største miljøsyndere og bliver pålagt det ene krav efter det andet ja så skal der være en stor kærlighed til det at arbejde med køer, hvis lysten til tilværelsen som kvægavler skal opretholdes. Vi trænger til nogle politiske meldinger, der kan give et positivt håb for kvægbruget. I den sortbrogede avl kan vi fremvise mange succeshistorier. På Agromek var det en fornøjelse at se afkom efter de aktuelle brugstyre. Disse tyre videregiver de egenskaber til køerne, som både er til gavn for landmandens økonomi, og som giver kvægavlen et positivt image. På de afholdte vintermøder kom det klart frem, at man ønsker en bedre sikkerhed på tyrenes avlsværdital. Debatten om tilrettelæggelsen af det overordnede avlsprogram har i de senere år i høj grad strandet i diskussioner om anvendelsen af fysiologiske funktionsprøver og afprøvning af tyremødre på station. Det er naturligvis vigtigt at betragte og behandle mulighederne i nye avlsmetoder, men vi må ikke glemme de basale elementer i ethvert avlsprogram, såsom døtregruppestørrelse, inseminering på kvier m.m. Produktansvar og sikkerhed vedrører også tyrenes avlsværdital. Det er en stor skuffelse, når høje forventninger til en tyr afløses af betydelige fald i avlsværditallene og middelmådige resultater for afkommet. BSE-krisen kan gøre det svært at have overskud til at tænke i langsigtede avlsplaner. Køerne, vi har i dag, er ikke bare produktionsenheder. De er efterkommere af forfædre, som har været systematisk avlede i næsten 150 år. Med ét kan et livsværk skulle destrueres, men den sortbrogede avl er så stærk, at den også står denne vanskelige situation igennem. Sammenhold er også nødvendigt for at hjælpe de kvægbrugere, der kommer i den ulykkelige dsituation at måtte miste besætningen. Vel mødt til aftenmødet i Herning mandag den 26. februar.

4 Sortbroget Kvæg SDM-Vintermøderne Af Erik Ørnsbjerg Johansen, Landbrugets Rådgivningscenter På avlsforeningens to vintermøder var emnet det evigt aktuelle racens avlsmål. Oplæg og debat gjorde det klart, at de dan ske avlere, ligesom kolleger i flere andre lande med intensiv Holstein-avl, går ind for højere vægt ning af holdbarhed og sundhed i avls arbejdet. SDM Dansk Holstein afholdt i dagene 3. januar og 5. januar de såkaldte vintermøder, hvor medlemmerne var indbudt til et debatforum om racens avlsmål. Møderne foregik på Ladelund Efterskole og Nordjyllands Landbrugsskole. Det blev til et fremmøde på næ - sten 150 interesserede SDMfolk, og der var en særdeles god debat i de arrangerede gruppe - drøftelser. Foreningens formand Peder Laustsen indledte møderne og fandt det gavnligt, at vi med mellemrum drøfter racens status i et forum, der helt er overladt til racens brugere. Der var indbudt 3 indledere, som kom med oplæg til en række af de spørgsmål, der vedrører avlsarbejdet for SDM Dansk Holstein. Gårdejer Holger P. Olesen havde som overskrift: Den enkelte kvægavlers interesse og muligheder for at påvirke avlsarbejdet. Gårdejer Erik Hansen belyste under overskriften Kravene til avlsarbejdet konventionelt/økologisk de forhold, han som kvægbruger betragter som væ - rende de vigtigste i dagligdagen. Gårdejer Arie Rombouts var indbudt til at give sin mening om fremtidens kvægavl. Holger P. Olesen: Avlen med SDM Dansk Hol - stein har bibragt store resultater. Vi må hele tiden holde for øje, at kvaliteten i dyrene lever op til Peder Laustsen indleder mødet på Lundbæk Landbrugsskole. Der var stor interesse for at debattere SDM s avlsmål. Foto: PBS.

Summershade INQUIRER JUROR X MASCOT X BLACKSTAR X TRADITION X TONY X GLENDELL X ASTRONAUT X FOND MATT Canada 11/00 Prima malkeorganer +10 Brede af kryds + 9 Flad rib +10 Malkepræg +11 aaa 321 456 Lakewater Inquirer Elegant GP-82 2.01 305 dage 9.959 kg mælk 3.60%F 3.20%P Inquirer er den bedste 100% Bell-frie tyr på den canadiske LPI topliste. Hans mor, Summershade Ilene Scot, har allerede 3 sønner blandt de 5 bedste LPI tyre. Inquirer er afprøvet i Fraser Valley, British Columbia, Canada, og døtrene passer perfekt til de store løsdriftsstalde i dette område. Inquirer-døtrene er hurtige at malke, og deres gennemsnitsydelse som "mature equivalent" er på over 12.000 kg mælk. Semex salgsteam Salgsleder Sælger Peter Bælum Stefan Rosing Kildegaardvej 24 Dalsvinget 20a DK - 6852 Billum DK - 7200 Grindsted Tlf / Fax: 7525 9505 Mob: 2097 5614 Mob: 2024 55 05 Fax: 75345614 e-mail: emsi@post.tele.dk e-mail:fam.rosing@mail.tele.dk Interbull 11/00 M 118 F 112 P 112 Y 111 (76%) Krop: 112 Lemmer: 105 Malkeorganer: 110 Kontakt din lokale kvægavlskonsulent for yderligere oplysninger eller direkte til SDM, Poul Bech Sørensen tlf. 8740 5284 E-mail: sdm@lr.dk

6 Sortbroget Kvæg Holger P. Olesen har været med fra starten med udviklingen af den moderne SDM Dansk Holstein-ko. Foto: PBS. de mål og forventninger, kvægbrugeren har. Vi har opnået enor me resultater med hensyn til ydelsesudvikling og den forbedring, der er sket med hensyn til køernes malkeorganer, men der er store udfordringer og forhold, vi skal passe på. Her er det vigtigt, at medlemmerne aktivt deltager i debatten om racens udvikling. Jeg skal komme tilbage til nogle af de forhold, som trænger sig mest på i den aktuelle avlssituation. Den verdensomspændende sortbrogede avl har i høj grad koncentreret sig om tyre, der har balanceret på en spids top, hvor det har været målet at komme endnu højere op ydelsesmæssigt. På de høje bjergtinder kan der både være koldt og oftest meget glat. Vi har ofte set, at tyrene helt på toppen har mistet balancen og er faldet ned til et niveau, som slet ikke svarede til de forventninger, der var, mens den svære balance på toppen blev beundret. CVMproblemet har været med til at åbne øjnene for, at en ukritisk brug af de tyre, som er helt på toppen ydelsesmæssigt, ikke i det lange løb kan stå sig i styrke og holdbarhed med de tyre, der ligger på et højt til middelhøjt niveau. Kvægavlen skal fokusere på, at vi avler produktive og funktionelle dyr. Der er i udlandet set en tendens til, at avlen har udviklet sig i forskellige retninger en showtype og en produktionslinie. Det er mit mål og håb, at vi i Danmark kan forene det rigtige eksteriør med en god kropskapacitet med de køer, der også fungerer bedst i besætningen. Vi skal være opmærksomme på, at afstamningerne spredes mere i avlen. Her er det kvæg avlerens opgave at gå foran og turde lave nogle alternative kombinationer. Kælveevne Jeg kan undre mig over nogle af de avlsbeslutninger, der foretages med hensyn til kombination af tyre og afstamninger, som man ved vil give en uønsket udvikling. Jeg tænker her på den gentagne og intensive brug af tyrefædre, som giver døtre med ekstremt opsvajede kryds. I min egen besætning er de erfaringer, jeg har haft specielt med døtre efter Bellwood ikke gode. Når man giver fødselshjælp til kvier efter Bellwood, kan man erfare, at fødselsvejen er klart mindre end det, som er ønskeligt. De ekstremt opsvajede kryds gør, at bækkenbunden ligger for højt, og dermed bliver bækkenåbningen for trang. Min erfaring er også, at det er specielt midten af bækkenåbningen, der udviser tegn på forsnævring. Mange af de afstamninger, som anvendes intensivt i tyremodergruppen, nedarver en dårlig kæl veevne. Man kan derfor i høj grad undre sig over, at kvier med en afstamning, som tydeligt har tendens til opsvajet kryds, bliver insemineret med en tyr som Marshall. Der skal tænkes og handles helt anderledes med hensyn til avl for krydsform. Yverbalance Med hensyn til malkeorganernes bygning skal vi være opmærksomme på, at for mange køer har en uønsket yverbalance. Der kan iagttages unge køer med ekstremt tunge foryvere og lette bagyvere, hvor bagpatterne sidder for langt tilbage. Sammen med for tætstillede bagpatter er disse køer ikke særlig brugervenlige. Derfor skal vi som kvæg avlere gennem vores talerør, som er avlsforeningerne, reagere.

Sortbroget Kvæg 7 At komme til orde Som et eksempel på, hvor avlsforeningerne gjorde deres indflydelse gældende, kan nævnes udformningen af kontrakterne i Futureprojektet. Der var her lagt op til, at de æg, der ikke blev hjemtaget af kvieejerne, gratis tilfaldt Futureprojektet. Dette var uacceptabelt for den kvægavler, som gennem sit arbejde og en investering i godt avlsmateriale havde frembragt gode dyr. Disse forhold blev heldigvis ændret, men understreger at avlerne skal være opmærksomme overfor de tiltag, der sker i det overordnede avlsarbejde. Erfagrupper Vi bliver færre, og det er vigtigt at tænke på, hvordan vi kan fast holde og øge kontakten til de kvægbrugere, som har en interesse i avl. Et forslag kan væ - re, at bestyrelsen i de lokale kvæg avlsforeninger hver især er kontaktperson til lokale erfa - grup per, der med mellemrum samles og drøfter aktuelle avls - spørgsmål. Bestyrelsesmedlemmet medbringer budskaberne til såvel den lokale bestyrelse og kvægavlsforening som til repræsentantskabet og hovedforeningen. Det er vigtigt, at vi får en aktiv debat i områderne, og de store møders tid er ikke mere så relevant. Derfor er det heller ikke løsningen blot at fusionere for - eningerne. Vi skal passe på, at det lokale engagement fastholdes. På mange fronter kan der opnås administrative og ledelsesmæssige gevinster ved en fusion, men det er vigtigt meget vigtigt at fastslå, at debatten, diskussionen og udviklingen af nye ideer specielt med hensyn til kvægavl, ikke udvikler sig positivt bare ved at man gør foreningerne større. Der er om nogensinde brug for, at aktiviteterne styrkes i det lokale arbejde. Derfor er der en stor udfordring for de lokale avlsforeningers bestyrelse at gå i gang med. Erik Hansen Erik Hansen, I/S Højager, driver i dag en økologisk besætning på 110 højt ydende køer. Foto: PBS. Kravene til avlsarbejdet i henholdsvis konventionelle og økologiske kvægbesætninger er ikke væsentligt forskellige. Uanset om man driver besætningen økologisk eller konventionelt er det de samme egenskaber, der betinger, om køerne fungerer økonomisk optimalt. Der skal være en høj ydelseskapacitet, og selvsagt skal køerne være velfungerende med stor holdbarhed og god sundhedsstatus. Man kan som økologisk kvæg bruger argumentere for, at visse sundhedsegenskaber bliver betragtet ud fra en højere økonomisk vær di, men set i en helhedsbetragtning er det de samme egenskaber, der også betinger, at den konventionelle kvægbedrift fungerer. Jeg vil derfor i højere grad koncentrere mig om at behandle spørgsmålet om sikkerheden på avlsværditallene. Som kvægavler anvender man tyrene på grund lag af deres beregnede avlsværdital for at opnå størst mulig fremgang i besætningen. Derfor er det både skuffende, bekosteligt og tillidsnedbrydende, når de tyre, kvægbrugeren i god tro har brugt, ikke lever op til de forventninger, man havde. Vi har på det seneste haft en række uheldige erfaringer. Vi har set en række tyre falde betragteligt i deres ydelsesindeks, på trods af relativt høje sikkerheder på avlsværditallene. Det er særligt uheldigt, når det er tyre, som er anvendt i tyrefarsammenhæng. Men også hjemme i besætningen vil de hundyr, man havde forventet skulle blive interessante avlsdyr, pludselig ændre status. Med T Klassy er der en tyr, hvis døtre ydelsesmæssigt tilsyneladende ikke i 2. laktation kan leve op til de forventninger, der måtte stilles.

8 Sortbroget Kvæg Der kan nævnes andre eksempler, men som kvægbruger, økologisk eller konventionel, må vi forlange, at vi opnår avlsværdital, der ikke bibringer de overraskelser og tab, som det er, når tallene ændrer sig. Meget ofte anskues ændringer som gennemsnitsbetragtninger, men vi har for ofte set, at det er de tyre, som ligger øverst i tabellerne, der har ændret sig i negativ retning. Ingen tyr er fejlfri, men netop NJY Hubert er et godt eksempel på, at kvægbrugeren sætter pris på at anvende en tyr, hvor avlssikkerheden er stor. Hubert ligger fortsat som en af de mest ydelsessikre tyre, vi har kendt i Danmark. Tilsvarende er det et krav, at vi på reproduktionsegenskaberne og de sundhedsmæssige egenskaber opnår en større sikkerhed i avlsværdiberegningen. Det er i høj grad op til kvæg - avls foreningerne at tilrettelæg - ge deres avlsprogrammer, så det produkt, man sender ud til medlemmerne, ikke får betydelige udsving i avlsværditallene. Dette skal først og fremmest ske gennem en nøje analyse af de pågældende tyres forventede avlsværdi ud fra et afstamningsindeks og de resultater tyrene fremkommer med. Normalt falder æblet ikke langt fra stammen. I de tilfælde, hvor der findes en tyr, der i avlsværdi ligger langt fra det der kunne forventes, bør man opmærksomt analysere, om resultaterne er korrekte. Der bør hele tiden være personer, som ved brug af sund fornuft og de gode beregningsmetoder, der er til rådighed, kan vurdere, om de toptyre, der sendes ud til brug for et stort antal insemineringer, virkelig er korrekte. I Kvægavlsforeningen Viking anvender vi et totalindeks, beregnet på grundlag af tyrenes afstamningsværdier, som en rettesnor for, hvilke tyre der er in - teressante både i tyrefadersammenhæng og som morfædre til de kommende ungtyre. Tidrøvere Som kvægbruger kender vi alle til de såkaldte tidrøvere i besætningen. For mig at se er det specielt køernes klove, der den vigtigste egenskab, når lemmestyrken skal bedømmes. Væsentlige fejl ved yverne er med til at gø - re malkningen vanskelig. Derudover skal malketiden selvfølgelig være i orden. Det er altafgørende, at vi sikrer de funktionelle egenskaber i avlsarbejdet. Vi skal nøje have analyseret, om afkomsgrupperne skal være større efter tyrene. Økologisk eller konventionelt sikkerheden i avlsværditallene er den første forudsætning for, at tyrevalget vil give den effekt, vi ønsker i besætningen. Arie Rombouts kom sammen med sin familie til Danmark for 6 år siden. De bor ved Kjellerup og har 150 køer i en nybygget løsdriftstald. Foto: PBS. Arie Rombouts: Arie Rombouts bemærkede, at al avlsarbejde vedrører fremtiden. At tale om fremtidens kvæg avl er derfor en form for dobbeltkonfekt. Det avlsarbejde, vi foretager i dag, får indvirkning om ca. 10 år. Derfor er det forventningerne til produktions- og afsætningsvilkårene, der i høj grad skal tages i betragtning, når avlsmålene fastlægges. Det kunne være dejligt at kunne se udviklingen i en krystalkugle. Men kigger vi i kuglen, vil vi opleve, at den er uklar, og at der er mange faktorer, vi ikke kender udviklingen for. Der er stor bevågenhed om produkternes kvalitet, herunder den økologiske produktionsform, men i lige så høj grad fokuseres der på landbrugets mil-

Sortbroget Kvæg 9 jøbelastning og dyrenes vel færd. Vi skal lære at forklare, frem for at forsvare, i debatten om landbrugets produktion. Det kunne være skønt, hvis produktpriserne ville stige, men jeg tror ikke, det bliver tilfældet. Derimod kan vi være sikre på, at prisen på arbejdskraft vil stige. De variable omkostninger vil sikkert også stige. Det stiller det krav, at der skal produceres mere pr. arbejdstime for at kunne fastholde en tilfredsstillende indtjening. Høj ydelse er nødvendig Køerne skal præstere en høj ydel se. Det skal de gøre både i 1., 2. og 3. laktation. Jeg er ikke tilfreds med en middelhøj ydelse i 1. laktation med forventning om, at den sikkert bliver højere i 2. og 3. laktation. Koen skal væ - re højtydende fra starten. Vi skal lære at passe 1. kalvskøerne bedre og anderledes, end man måske hidtil har gjort. I min besætning laver vi et ugentligt besøg med dyrlægen, hvor vi gennemgår alle 1. kalvskøer med hensyn til huldvurdering og reproduktionsstatus samt de problemer der måtte være. Hermed bliver 1. kalvskøerne passet systematisk, og der tages beslutninger om den enkelte kos huldstatus og foderniveau. For 1. kalvskøerne kan insemineringstidspunktet forrykkes, så køerne kommer i en bedre energimæssig balance. Det er vigtigt at fokusere på udskiftningsprocenten. At frembringe en kælvekvie er en investering, der koster mellem 7.000 og 8.000 kr. Derfor er det vigtigt, at denne investering giver et stort og langt afkast i besætningen. Udskiftningsprocenten skal ned under 30. Indeks Jeg tror ikke så meget på at sam - menregne avlsværdital for mange forskellige egenskaber. Der - imod tror jeg på, at vi skal have sikre avlsværdital for hver enkelt egenskab og nøje vurdere den i forhold til den parringskombination. Min gamle matematiklærer advarede altid om, at beregninger, hvor man runder tallene af, er behæftet med meget stor usikkerhed. Avlsbudget Ligesom man laver budgetopfølgning på stort set alle produktionsgrene i landbruget, bør man også lave en budgetopfølgning med hensyn til de avlsresultater, man opnår i besætningen. Har man brugt en afprøvet tyr, skal man med rimelighed kunne forvente, at 8 ud af 10 døtre efter denne tyr lever op til det, man havde planlagt på insemineringstidspunktet. Jeg vil også foreslå, at man i SDM-bladet laver en fast rubrik, hvor de enkelte tyres udvikling i avlsværditallene beskrives fra gang til gang. Det er altafgørende, at avlsværditallene sikkert beskriver tyrenes avlemåde. Derfor er det vigtigt, at afkomsgrupperne omfatter så mange døtre, at man undgår de store overraskelser. Tilsvarende kan det være fornuftigt at vente med at bruge en tyr, før man er sikker på, at avlsværditallene vil holde. Tyren Sonny Boy har ikke opnået de helt store avlsværdital i Danmark, men i Holland har han nu flere hundrede tusinde døtre. Han er faktisk steget med hensyn til avlsværdital for ydelse. Et eksempel på en tyr, som har levet op til det, brugeren har forventet, og derfor er han anvendt i meget stor skala. Vi skal være meget opmærksomme på, at mælkens fedt- og proteinprocent forbedres. Da jeg for nylig besøgte min bror i Holland, beklagede han sig over vanskeligheden ved at fastholde mælkens fedt- og proteinprocent. Det skal tilføjes, at han fodrer med helt konventionelt kraftfoder og derfor ikke gør nogen ekstra indsats for at få meget høje fedt- og proteinprocenter. Han var stærkt utilfreds med, at hans fedtprocent nu gik mod 4,6%, og at proteinprocenten var svær at fastholde omkring 3,56. Der er tal, som påviser, at der sket en negativ udvikling for fedt- og proteinprocent i den danske avl. Det er vigtigt, at denne udvikling vendes. Holdbarhed Før vi rejste til Danmark, havde vi på den hjemlige gård en ko, der opnåede 100.000 kg mælk i livsydelse. Det var dengang en stor begivenhed, som vi alle var meget glade for. I dag er der

10 Sortbroget Kvæg imidlertid næsten 700 køer om året, der opnår 100.000 kg mælk i Holland. Præstationen er derfor ikke længere særlig bemærkelsesværdig. Nu er det køer med mere end 10.000 kg fedt + protein, der bliver hædret, og sidste år var der omkring 20 kø - er, som opnåede den ære. Avlspolitisk er det vigtigt, at avlsprogrammet, som kvægbrugeren deltager i ved afprøvning af ungtyre, resulterer i brugstyre til en rimelig pris. I Holland må kvægbrugerne konstatere, at de på trods af at være med til at afprøve et stort antal ungtyre kommer til at betale den samme pris for de bedste tyre, som det man på eksportmarkederne kan få tyren til. For at bevare kvægbruge ren/ med lemmernes tillid er det derfor vigtigt, at de avlspolitiske tiltag og aktiviteter ikke bliver så dyre, at man er tvunget ind i en cirkel, hvor man er afhængig af eksport til meget høje priser. Tyre med sikre avlsværdital, som tilbydes til en gennemskuelig pris, vil give kvægbrugeren mulighed for at vælge det, han anser for at passe til sin besætning. Livlig debat i grupperne, blandt andet om SDM s avlslinie, indavl, struktur i avls - foreningerne, offentliggørelse af avlsværdital, ungtyreanvendelse, køer som tidrøvere, avlens overordnede mål i Danmark og styrkelse af avlsinteressen hos de unge. Foto: PBS. Debat Efter indlæggene var der gruppedrøftelser, og der var en livlig og god debat. Hovedkonklusionerne på de stillede spørgsmål bringes her. 1. Skal vi aktivt fremavle forskellige linier indenfor SDM. a. En showtype? b. En produktionslinie? På begge møder var der enighed om, at vi skal fastholde avlen for en produktionslinie, der fastholder en balanceret fremgang for såvel ydelse som for de egenskaber, der har betydning for køernes holdbarhed. Nogen speciel avl for en showtype er der ikke basis for, men der er stadig stor interesse for at fremvise de køer, vi har. Blandt dem vil der være særdeles gode showkøer. 2. Er I som kvægavlere villige til at bruge tyrelinier med en mindre ind avlsgrad, selv om der ikke kan opnås så høje Y-indeks på kvierne, og tyrekalvene næppe kan sælges? Kvægavlsforeningerne bør i højere grad interessere sig for alternative afstamninger. Fra avlerside er man parat til at anvende de tyre, som kvægavlsforeningerne ønsker kontrakter med. Det er i alles interesse, at der afprøves tyre med alternative afstamninger, og kvægavlsforeningerne skal være villige til at medvirke til afprøvning af afstamninger, der adskiller sig fra de gængse ydelseslinier. Det er vigtigt, at køernes S-indekser er i orden. Dette bør kvægavlsforeningerne i højere grad se på. 3. Giv et bud på, hvordan vi kan strukturere de lokale avlsforeninger i fremtiden. a. Skal der være større/færre foreninger? b.organisering af erfa-avlsgrupper? c. Kontakt og repræsentation i hovedforeningen? Dette spørgsmål gav mange delte svar. Spørgsmålet blev til også kædet sammen med en anden struktur i kvægavlsforeningerne. Der var her enighed om, at såfremt kvægavlsforeningerne blev reduceret til ganske få og store enheder, ville der være større behov for en aktiv lokal avlsforening. Om avlsforeningen skulle organiseres gennem de valg, der sker til kvæg - avlsforeningen, var der forskellige meninger. Fra flere sider blev der tilkendegivet, at de fra Holger P. Olesen foreslåede erfagrupper var en god ide. Omvendt var der flere deltagere, som ikke anså erfagrupper som nogen god ide. Dels er der allerede etableret erfagrupper, der beskæftiger sig med de generelle forhold på kvægbedriften, og der vil næppe være interesse for spe-

Sortbroget Kvæg 11 cialiserede grupper omkring avl. Der er således et stort behov for, at man hjemme lokalt i foreningerne får debatteret grundlaget for medlemskontakten og aktiviteterne i fremtiden. Der er en overvejende stemning for, at avlsforeningerne skal være et debatforum, der stiller spørgsmålstegn til/støtter kvæg - avlsforeningerne i det arbejde, der foregår her. Ganske vist er kvæg - avlsforeningerne styret af folkevalgte, som i mange tilfælde også er repræsenteret i avlsforeningerne, men det er nødvendigt, at der er et debatforum, som kommer med indspil og er med til at præge den overordnede udvikling. 4. Er man villig til at vente med at få nye avlsværdital offentliggjort, hvis sikkerheden på tallene kan forøges væsentligt? Det er op til kvægavlsforeningerne at tage beslutning om, hvornår tyrene frigives til inseminering. I Danmark har vi en tradition for, at tyrene frigives til inseminering så hurtigt som det er muligt. En koordineret avlsplan for alle kvæg - avlsforeninger kunne her vedtage fælles retningslinier for, hvornår man frigiver tyre til inseminering. Der var bred enighed med indledernes betragtninger vedrørende kravene om, at sikkerheden på avlsværditallene er mindst lige så vigtig som et par pluspoint på indekserne. 5. Vil I som kvægbrugere acceptere at skulle anvende mindst 25% ungtyre til kvier for at få større sikkerhed på indekser for fødsel og kælvning? Der var generelt bred opbakning om afprøvningen af ungtyre. Spørgsmålet blev kædet sammen med det forhold, at markedsandelen for inseminering på kvier er for lav. Den private tyr får stadig større indflydelse, når kvierne løbes. Ungtyreanvendelsen til kvier er generelt for lav. På trods af kampagner og markedsføringstilbud er det ikke lykkedes at få en større andel af kvierne insemineret. Der skal således sættes ind over en bred front, og her er inseminørerne et vigtigt bindeled fra kvægavlsforeningen til besæt - nings ejerne. 6. Hvad er det i din besætning der gør, at visse køer er tidrøvere? Giv de tre egenskaber prioritet. Der kom mange kommentarer. Det viser, hvor mangesidet en opgave det er at drive et kvægbrug. Generelt var det først og fremmest for lang malketid, der blev fremført som en tidrøver. Dernæst var det det ekstra arbejde, der opstår, når køerne har yverbetændelse og sygdom generelt. Som den tredie egenskab blev nævnt, at køer, som er vanskelige at få med kalv også kan være tidrøvere. 7. Hvilke overordnede mål skal vi have for avlen i Danmark? a. Europas bedste med en satsning på eksport. b. Satsning på det hjemlige marked Norden. Der var enighed om, at der skal køres et effektivt og troværdigt afprøvningsprogram, men at omkostningerne skal holdes på et niveau, hvor man ikke er afhængige af en stor indtægt fra eksport. Den øgede konkurrence fordrer, at der foregår et effektivt avlsarbejde, men det er vigtigt, at kvægbrugeren, som har været med i afprøvningen af ungtyrene også ser en fordel, når de gode tyre udbydes prismæssigt. 8. Giv et bud på, hvordan vi styrker avlsinteressen hos de unge landbrugere. Der var bred enighed om, at det først og fremmest er arbejdsgiverne, som kan være med til at fremme interessen for avlsarbejdet. De lokale ungdoms- og avlsforeninger har indirekte en stor opgave i at få gjort en større kreds af landmænd aktive med hensyn til at formidle avlsinteressen til de unge mennesker. Landbrugsskolerne blev også nævnt. Det kan her nævnes, at man fra kvægavlskontoret i Holstebro har overtaget undervisningen i kvægavl på egnens landbrugsskoler. Fra flere sider blev det nævnt, at unge mennesker, som på landbrugsskolerne ønsker en større indsigt og undervisning i avlsfag, herunder udstillinger m.m., ikke får særlig stor opbakning. Også her er der en væsentlig arbejdsopgave for de lokale for - eninger at gå i gang med. Afslutning Peder Laustsen afsluttede de to møder med at konstatere, at der havde været en aktiv debat, der vidner om, at SDM-avlen skal udvikle sig positivt. Møderne har givet stof til eftertanke både lokalt og i hovedforeningen. Der er fremført mange gode emner og problemstillinger, som kan været grundlaget for arbejdet og diskussionerne fremover. n Efter indlæggene var der gruppedrøftelser, hvor der skulle tages stilling til en række stillede spørgsmål. Foto: Poul Bech Sørensen.

12 Sortbroget Kvæg Fysiologiske funktionsprøver - en tidlig indikator for ydelsesanlæg Af Morten Kargo og Peter Løvendahl, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Fysiologiske funktionsprøver har vist, at det er muligt at bestemme en kvies avlsværdi for ydelse ved FF-målinger med næsten samme sikkerhed som en 1. lakta tionsydelse giver. Foto: Palle Larsen. Indenfor kvægavl har der over en længere årrække været fokus på generationsintervallet. Det betyder, at antallet af ungtyre født af første kalvs køer er øget væsentligt de sidste år. Mødrenes indekser er på det tidspunkt, hvor de udvælges, alene baseret på afstamning. Derfor er og har der over en længere periode været stor interesse for at finde egenskaber, der kan måles tidligt i dyrets liv, med sammenhæng til især ydelse (den vigtigste af delegenskaberne i det samlede avlsmål S-indekset). Sådanne egenskaber kaldes indikatoregenskaber. For tiden er fokus især placeret på QTL er og genmarkører, som tidligere er beskrevet i SDMbladet. Fokus på disse indikatorer er så stor, at fysiologiske funktionsprøver (FF) ikke ofres Fysiologiske funk tions prøver har vist, at det er muligt at bestemme en kvies avlsværdi for ydelse ved FF-målinger med næsten samme sikkerhed som en førstelaktationsydelse giver. For tyre er der ikke fundet en tilsvarende sammenhæng. Morten Kargo Peter Løvendahl

Marshall The way to GO! Mandel x Southwind x Ned Boy NR. 1 på TPI listen i USA. Tyrefar i 14 forskellige lande Meget høj ydelse samt super malkeorganer Kvietyr Ricecrest Marshall Megan Windrose Marshall Leotie CMVnegativ Stb. Nr. 243031 DK. Avlsværdi Ydelse (17-11-00) Sikkerhed 75% Kg M lk 2396 % Fedt -0,20 % Protein 0,00 M-indeks 119 F-indeks 113 P-indeks 119 Y-indeks 117 DK. Eksteriør (17-11-00) Krop 103 Lemmer 98 Malkeorganer 110 aaa-code 342516 Antumerweg 5, 9893 TA Garnwerd Kontakt: Ole Nielsen Tel.: 21204048 Fax: 74432047 eller din lokale kvægavlsrådgiver

14 Sortbroget Kvæg den opmærksomhed, som de faktisk fortjener. Denne artikel omhandler ideen bag FF, genetiske sammenhænge mellem forskellige FF-mål og ydelse hos hundyr på forsøgsgårdene Moesgård, Skøl - vad og Brøstrupgård og ydelsesanlæg hos afkomsundersøgte tyre. Desuden beskrives avlsmæssige muligheder ved en eventuel anvendelse af FF i praktisk kvægavl. Fysiologiske funktionsprøver De fysiologiske funktionsprø - ver var en part af FY-BI projektet, et stort kerneavlsprojekt, der løb i perioden 1985-1995. Ideen bag FF er beskrevet flere gange, også i SDM-bladet. Kort fortalt består metoden i, at kalve under den kønsmodne alder faster i en periode, hvorefter de efter et meget nøje fastlagt skema gives præcist afmålte mæng - der af væksthormonudløsende faktor (GRF), adrenalin og glukose i blodbanen. Sideløbende med denne infusion udtages efter et lige så nøjagtigt skema blodprøver til bestemmelse af koncentrationen af forskellige stoffer som væksthormon, urea, frie fedtsyrer, glukose og insulin. I projektet er det undersøgt om disse stoffers basale niveau, deres topniveau efter infusion af et givet stof eller deres henfaldstid har sammenhæng med ydelsesegenskaberne. I Figur 1 er vist basal- og topniveau samt henfaldstid for væksthormon ved infusion af GRF. I første del af projektet blev udtagningsmetoderne fastlagt. Fra sidst i firserne frem til 1995 er der opsamlet brugbare data. Data stammer fra hundyr, der er selekteret til FY- BI projektet eller dyr født i FY-BI projektet, altså hundyr med meget høje avlsværdier i forhold til den øv - rige population på dette tidspunkt. Ligeledes er alle handyr født i projektet FF-afprøvet. Derved opnåede vi, at 372 kvier og 452 tyre blev FF-afprøvet. Af de 372 kvier opnåede 317 at få en 1. laktation på en af FY-BI forsøgsgårdene. Ydelsen fra disse samt 814 andre køer i besætningerne, primært recipienter, indgik i analyserne. Af de 452 tyre med FF-test blev 142 igangsat som ungtyre og fik derved en afkomsundersøgelse, heraf var 82 SDM-HF. Ud over de 142 Figur 1. Væksthormon koncentration efter GRF infusion. FF-afprøvede tyre indgik alle afkomsundersøgte tyre i samme periode i de statistiske beregninger. Det ydelsesmål, der anvendtes for tyre, var døtrenes ydelsesafvigelse. Årsagen til, at de endelige beregninger af FF-målenes værdi som tidlige indikatorer for ydelse baseret på FY-BI data først har kunnet foretages i år 2000, er at de tyre der blev FF-afprø - vet i 1995 først havde døtregrupperesultater i slutningen af 1999. Arvbarheder for FF-målene og genetiske sammenhænge mellem FF-målene og FY-BI køernes ydelse blev allerede beregnet i 1997 og er beskrevet i en rapport fra Danmarks JordbrugsForskning i 1997. På basis af disse resultater blev det besluttet at gennemføre FF-afprøvning af alle ungtyre samt kvier i Future Genetics i en tre - årig periode. Arvbarheder for de forskellige FF-mål blev beregnet, ligesom de genetiske sammenhænge mellem de samme FF-mål målt på hhv. kvier og tyre blev beregnet. Disse resultater skal ikke gennemgås her. Det kan blot konstateres, at der findes høje arvbarheder for mange af FFmålene. De positive resultater, der tidligere var fundet mellem udvalgte FF-mål hos både tyre og kvier og FY-BI køernes ydelse, er bekræftet i de nye beregninger. Det FF-indeks, der er udarbejdet, indeholder information om væksthormon basal niveau, vækst hormon topniveau, henfaldstid for væksthormon, top niveau for frie fedtsyrer, insulin topniveau og glukose basalniveau. De genetiske sammenhænge mellem det beregnede FF-indeks for hhv. kvier og tyre samt

Sortbroget Kvæg 15 Tabel 2. Genetisk sammenhæng mellem FF-indeks og ydelsesafvigelser hos tyrenes døtregrupper. I parentesen er sikkerheden på et ydelsesindeks alene baseret på FFmålinger angivet. Fedt Protein Kvier Én måling 0,24 (6%) 0,26 (7%) To målinger 0,28 (8%) 0,31 (10%) Tyre Én måling 0,18 (3%) 0,26 (7%) To målinger 0,20 (4%) 0,33 (11%) fedt og protein ydelse baseret på 1. laktationsydelser på forsøgsgårdene fremgår af tabel 1. Det ses, at sammenhængen øges, når der foretages to FF-målinger. Værdien af FF-indekset kan vurderes ved at sammenligne stør - relsen af de genetiske sammenhænge mellem FF-indeks og fedt- og proteinproduktion med den genetiske sammenhæng mellem en kos 1. laktationsydelse for fedt eller protein med samme kos avlsværdi for fedt eller protein. Denne sammenhæng er lig med kvadratroden af arvbarheden. Givet at arvbarheden på ydelse er 0,25 er den genetiske sammenhæng mellem en kos 1. laktationsydelse for fedt eller protein med samme kos avlsværdi for fedt eller protein altså 0,50. Ved at sammenligne tallene i tabel 1 med sammenhængen på 0,5 ses det, at det ved at foretage FF-målinger og beregne et FFindeks er muligt, inden kønsmodenhed, at bestemme et dyrs avlsværdi for ydelse med næ - sten samme sikkerhed, som hvis dyret havde afsluttet en 1. laktation. Ud fra disse gode resultater var forventningen, at de samme positive genetiske sammenhænge kunne findes hos tyre. Beregningen omfattede den genetiske sammenhæng mellem FF-indeks og ydelses afvigelse hos tyrenes døtregrupper. Ydelse på forsøgsgårdene anses for at væ - re samme egenskab som ydelse hos døtregrupper. Denne forventning blev ikke indfriet, idet sammenhængen mellem FF-indeks og ydelse, baseret på sammenhængene mellem FF-mål og ydelses afvigelse hos tyrenes døtregrupper (Tabel 2), er noget lavere end de tilsvarende hos kvier (Tabel 1). Disse resultater taget i betragtning har ført til, at det ikke kunne anbefales at iværksætte udvælgelse af ungtyre på basis af FF-afprøvning, men at FF-afprøvning kan anvendes til kvier i Future Genetics. Der vil i de kommende år komme ydelsesoplysninger på kvier fra Future og døtregrupperesultater fra tyre, der er FF-afprøvet i de seneste tre år. Når nye beregninger på data er foretaget, skal beslutningerne om anvendelse tages op til revision. Data vil da være betydeligt mere omfattende, hvilket netop var formålet med det treårige projekt. I mellemtiden fortsætter afprøvningen af kvier i Future Genetics. På disse kvier beregnes et FF-indeks, således at de bedste ET-donorer kan udvælges ved etårs-alderen. Dette indeks er lige på trapperne i begyndelsen af 2001. n Tabel 1. Genetisk sammenhæng mellem FF-indeks og ydelse på forsøgsgårdene. I parentesen er sikkerheden på et ydelsesindeks alene baseret på FF-målinger angivet. Fedt Protein Kvier Én måling 0,31 (10%) 0,40 (16%) To målinger 0,37 (14%) 0,48 (23%) Tyre Én måling 0,40 (16%) 0,37 (14%) To målinger 0,41 (17%) 0,44 (19%)

16 Sortbroget Kvæg VAR Calano kan det hele - næsten Af kvægavlskonsulent Torben Møller, Varde SDM Inden for avlsarbejdet med det sortbrogede kvæg har ydelsen fremdeles topprioritet i avlsmålet, idet det jo er gennem mæl - keproduktionen så langt den overvejende del af indtjeningen ved et malkekvæghold skal hentes hjem. Imidlertid er indtjening og sparede omkostninger to sider af samme sag, hvilket kvægbrugerne naturligvis er meget bevidste om. Således har der gennem den senere tid kunnet konstateres en stadig stigende interesse for de såkaldt bløde egenskaber, som er udtrykt ved avlsværditallene fødselsindeks, indeks for kælv - ningsevne, indeks for hunlig frugtbarhed, indeks for yversundhed og indeks for øvrig sundhed, og netop på disse områder avler VAR Calano meget stærkt. VAR Calano (Ked Juror Cleitus) avler meget kropsstærke køer med fin hasekvalitet, god kælvningsevne og yversundhed samt hurtig malketid og roligt temperament. Denne datter er fra Sjort Koudenburg, Sig. Foto: Erik Haahr Pallesen. Ko-familien bag VAR Calano Calano er født den 4. marts 1996 og tillagt i den gennem masser af år meget velkendte besætning hos Palle Trads, Tofte ved Hobro en besætning som, både nu og i senior Alfred Trads tid som ejer af gården og besætningen, kendetegnes ved store, betydelige køer, og hvorfra der gennem årene til landets kvæg - avlsforeninger er solgt en lang række tyre, hvoraf flere har gjort sig gældende som brugstyre. Calano s moder er en helt prima Cleitus-datter, ckr.nr. 31589-00740, som tilhører en rigtig god kofamilie. Koen har, alderen til trods, stadig et aktuelt S-indeks på 106 og et aktuelt Y-indeks ligeledes på 106 og er kåret med 89 82 91 89. Der er tillagt flere avls - tyre på koen, bl.a. har Kvf. Vest - jyden endnu en tyr på denne ko, en E Cash-søn, ligesom såvel koens moder som mormoder har været tyremødre. Calano s moder har også avlet særdeles godt, hvad hunligt afkom angår, idet hun har/har haft 7 døtre i besætningen med gennemsnit S-indeks 110 og Y-indeks 107, og de fire af hendes døtre, som er kåret, har i gennemsnit for helhed 88. Nr. 740 har været fremstillet ved skuer adskillige gange og opnå - et topplaceringer. Således var hun i 1996 blandt de meget få kø er, som opnåede en af Landsskuet s meget eftertragtede æres -

Sortbroget Kvæg 17 præmier, ligesom hun i 1995 var blandt de kun 16 køer, som repræsenterede SDM Dansk Holstein ved årets eliteudstilling på Agromek. Som moder så datter og blandt døtrene er det især en Prelude-datter nr. 1002, kåret 91 for helhed, som har gjort sig meget stærkt gældende med topplaceringer ved skuer adskillige gange. Den anden side af familien VAR Calano har den amerikanske tyr Ked Juror som fader en tyr, som også her i Danmark har gjort det rigtig godt, og hvis præstationer jo i øvrigt er velkendte. Nævnes skal også, at Ked Juror ikke har Bell-blod i årerne overhovedet, hvilket nok kan være værd at bemærke sig i disse tider i relation til problematikken om - kring den arvelige defekt CVM. Avlsværditallene I sommeren 2000 kom det før - ste Y-indeks for VAR Calano, og 99, f. 4/3-1981 Fair-Breeze Elevation 319, f. 20/8-1983 Oelfkes Golden Abel 599, f. 10/10-1986 Hanover-Hill Starbuck 740, f. 28/9-1989 Bis-May Tradition Cleitus VAR Calano S-indeks 115 F.: Ked Juror VAR Calano er tyren, som næsten kan det hele: Meget høj fedt- og proteinprocent og helt prima, stærke malkeorganer med ideelt pattesæt. Han er selvfølgelig testet fri for CVM (TV). Foto: Erik Haahr Pallesen. det var på det jævne. Siden steg han fra beregning til beregning til 106 i efteråret 2000 og har nu i januar 2001 Y-indeks 105 beregnet med en meget stor sikkerhed, nemlig 91%. Han avler meget positivt, hvad procenterne angår, idet han har en avlsværdi for fedtprocent på +0,54 og en avlsværdi for proteinprocent på +0,21. For de såkaldt bløde egenskaber avler Calano, som før nævnt, me - get stærkt. Således har han fødselsindeks 100, indeks for kælv - ningsevne 109, indeks for hunlig frugtbarhed 103, indeks for yversundhed 107 og indeks for øvrig sundhed 101. Eksteriørmæssigt avler Calano også rigtig godt store, brede, betydelige køer, avlsværdital for krop 105 lemmer med fin, ren hasekvalitet og god knoglebygning, avlsværdital for lemmer 104 stærke, meget veltilhæftede, højt ansatte yvere med udmærket pattesæt, avlsværdital for malkeorganer 108. Døtrenes brugsegenskaber er ligeledes i orden, idet tyren har et avlsværdital for malketid på 103 og for temperament 101. Hvad eksteriørbedømmelsen af døtregruppen angår, skal bemærkes, at den nu omfatter ikke færre end 83 døtre altså også her stor sikkerhed. Disse ting i forening betyder, at VAR Calano nu har et S-indeks på ikke mindre end 115, hvilket placerer ham som en af vore allerbedste tyre for tiden. VAR Calano er en af de forholds-

18 Sortbroget Kvæg Afkomsgruppen på Agromek 2001 efter VAR Calano høstede stor anerkendelse både fra inden- og udenlandske gæster, og der er allerede sæd på vej til lande som Sverige og England. Foto: Olav Vibild.

Sortbroget Kvæg 19 vis få tyre, om hvem det kan siges, at hans avlemåde ikke udviser decideret svage sider overhovedet, og hans avlemåde kan kort beskrives således: Gave-ideer Bestilling: SDM Dansk Holstein Tlf. 8740 5000 Fax 8740 5010 Særdeles god fedt- og proteinprocent Kropsstærke køer Fin hasekvalitet Gode, stærke yvere, prima pat tesæt Særdeles god kælvningsevne Særdeles god yversundhed God malketid og temperament TV (testet fri for defekten CVM) VAR Calano er således kort sagt en tyr, som på mange måder kan bringe avlen med SDM Dansk Holstein et skridt i den rigtige retning. Sortbroget avl i udlandet er også blevet opmærksomme på Calano, og der er således ordrer på eksport af sæd efter ham til flere lande. I skrivende stund er det lige før dørene lukkes for Agromek 2001. Her præsenterer SDM Dansk Holstein 14 elitekøer samt 5 afkomsgrupper efter aktuelle brugstyre, bl.a. en gruppe efter Calano. Da de udstillede køer ved Agromek blev præsenteret i ringen, udtalte Landskonsulent Erik Ørnsbjerg om afkomsgruppen efter VAR Cala no: Vel nok noget af det ypperste, vi har præ senteret nogensinde, når talen er om afkomsgrupper. n SDM kan stadig tilbyde det populære SDM-slips i lækker silkekvalitet. Normalprisen ligger på over kr. 150,-. SDM sælger det for kr. 100,- + porto. Til pigerne tilbyder vi SDM-tørklæde (12 150 cm) i samme design og lækre kvalitet som slipset. Pris kr. 85,- + porto. Endvidere tilbydes et silketyndt Mørkegrønt tørklæde i nyt design, hvor racerne SDM, RDM og Jersey er påtrykt. Størrelse 30 135 cm. Pris kr. 135,- + porto. SDM-krus med diskret SDMlogo på begge sider tilbydes. Krusene er meget holdbare og tåler maskinopvask. Sælges i sæt à 6 stk. til en pris af kr. 180,- + kr. 20,- til forsendelse. Flot SDM-forklæde i praktisk bomulds twill med lomme. Pris kr. 75,- + forsendelse. SDM-tegnebog i lækker bordeauxrød kalveskind med mange rum og plads til kre dit - kort m.v. SDM-ko præget i skindet Pris kr. 200,- + forsendelse. A L L E P R I S E R E R I N K L U S I V E M O M S

20 Sortbroget Kvæg Racens Toptyre Af Rolf Bros Andersen, Landbrugets Rådgivningscenter Rolf Bros Andersen Aldrig har udvalget af brugstyre været så stort og vidtstrakt. Ja, man kunne fristes til at sige, at importtyre nu er overflødige! I efteråret fik vi alle en vældig forskrækkelse, da CVM-effekten blev kendt. Men allerede nu er problemet meget lille, idet kun 2 ud af de bedste 20 tyre er CVMbærere (T Lalufffe og KOL Nixon) og alle de 20 tyre har 110 eller derover i S-indeks. Fantastisk! Agromek er nu godt overstået. Der var udstillet 5 fremragende afkomsgrupper og et flot hold elitekøer. De 5 afkomsgrupper var efter RGK Solar, V Bojer, V Brando, VAR Camaro og VAR Calano. Man må hermed konkludere, at forskellen på afkomsgrupperne og elitekøerne bliver mindre for hvert år. Måske er elitekøerne udkonkurreret om nogle få år? To nye eksteriør egen - skaber: Bag patte pla - cering og bagyverhøjde Egenskaberne er blevet registreret forsøgsmæssigt i hele år 2000. I praksis er der stor interesse for at inddrage egenskaben bagpatteplacering i avlsarbejdet, da tætstillede bagpatter vanskeliggør malkearbejdet, især i forbindelse med automatiske malkesystemer. Bagyverhøjde er en international egenskab, som bedømmes i resten af verden, og det må forventes, at karakteren bagyverbredde falder ud med tiden. Men først skal der i Interbull køres en testkørsel og derefter en godkendelse. Dette vil ske i februar, så hvis alt går vel, vil der i marts-kørslen være to ekstra grafer på tyrene. Det skal her understreges, at de to nye egenskaber ikke indgår i avlsværdivurderingen for malkeorganer. Endnu en ny eksteriør - egenskab på vej Huldvurdering skal kunne bruges på fodringssiden og til genetiske analyser. Koens huld og især udviklingen i huldet gennem laktationen er tæt relateret til energibalancen og kunne være en god indikator for koens foderoptagelseskapicitet. Genetiske analyser Produktions- og avlsanalyser baseret på huldregistreringer Sammenhæng mellem Huld og frugtbarhed Huld og sygdomme Huld og malkepræg Huld og ydelse Huld og laktationskurvens form Huld og fedt-/proteinindhold Med huld menes huldkarakter eller ændringer i huldkarakter. Kilde: Landskontoret for Kvæg Nye tyre V Camp (East Cash Blackstar) Opdr. Poul Nielsen, Stenhøj, Fre - derikshavn. S-indeks 110, Y-indeks 108 (82% sh.) + 0,19% fedt. V Camp avler små køer (krop 95) med gode, paralleltstillede lemmer, korrekt hasebøjning, og til den stejle side i klovhældning. Malkeorganer lidt over gennemsnittet, V Camp-døtrene malker særdeles hurtigt, sikker kvietyr (108). Hunlig frugtbarhed 105.

Sortbroget Kvæg 21 RGK Solar TV (Ked Juror NJY Hubert) er med S-indeks 115 blandt racens nye toptyre. Han har mange stærke sider, men fremhæves skal især eksteriør, lemmer, prima malkeorganer, rigtig god yversundhed og lette kælvninger. Denne datter er fra Jens Anton Nørremark, Videbæk. Foto: Erik Haahr Pallesen. V Bosnia (E Labelle Prelude) Opdr. Kresten Olesen, Gundestrup, Hobro. S-indeks 108, Y- indeks 109 (77% sh.) 20 bedømte døtre. V Bosnia avler middelstore køer med gode krydsrammer, lidt til den hældende side. Lemmerne er til den rette side, fin hasekvalitet. Lidt løst foryver, men til gengæld bredt bagyver, forpatterne meget tynde (100). Der skal bedømmes flere døtre, før avlsværditallene er sikre. HMT Gnist (N Luke South - wind) Opdr. Kristian Gravesen, Ø. Vandet, Thisted. S-indeks 109, Y-indeks 112, P-indeks 115 (88% sh.) HMT Gnist avler højtstillede køer med lidt opsvajet kryds. Lemmer 102, god hasevinkel og paralleltstillede lemmer og med stejl klovhældning. Der kan væ - re lidt fyldte haser indimellem. Malkeorganerne 101, højtsiddende yver med lidt tynde patter. Malketiden er hurtig 107, og roligt temperament, 104. De funktionelle egenskaber er alle under gennemsnit, især sundhed iøvrigt (88). Yverne er på middel niveau (100). HMT Ivan-døtrene har meget lang malketid, 89, og slægter dermed faderen M Bell - wood på. Der er bedømt 29 døtre. VAR Carlos (G Slocum T Blackstar) Opdr. Jørgen Pust, Ravnholt, Juelsminde. S-indeks 108, Y-indeks 108 (86% sh.), 40 bedømte døtre. VAR Carlos avler store, HMT Ivan (M Bellwood VE Otto) Opdr. Kristian Møller, Gundersted, Nibe. S-indeks 108, Y-indeks 112 (82% sh.). HMT Ivan avler middelstore, åbne køer med gode krydsrammer, men meget smalle af bryst (krop 100). Lemmerne er til den krogede side, fin hasekvalitet. Var Camaro TV (Dombinator Blackstar) er en rigtig allround-tyr ud af en meget sikker kofamilie. Store malkeprægede køer med rigtig stærke lemmer, god yversundhed, hurtig malketid og roligt temperament. Der er 91 bedømte døtre. Kan anvendes til kvier. Denne prima datter er fra Knud Nielsen, Glejbjerg. Foto: Erik Haahr Pallesen.

22 Sortbroget Kvæg stærke og brede køer. Krydset bredt og lidt hældende (krop 106) Lemmerne 100. Knoglebygning er en smule grov. God stejl klovhældning og korrekt hasevinkel. Yverne er super, højt ansatte med stærkt yverbånd og særdeles god foryvertilhæftning. Forpatteafstand til den tætstillede side. VAR Carlos må ikke bruges til kvier, fødselsindeks 88. Kælvningsevne 104. Det vil sige, at døtrenes egen evne til at få en levende født kalv er stor. RGK Shell (M Geoffrey M Aerostar) Opdr. Gerd og Chr. Bielefeld, Osnabrück, Tyskland. S-indeks 108, Y-indeks 107 (84% sh.), 41 bedømte døtre. RGK Shell avler små køer med stor kropsdybde og -bredde. Overlinien er vigende, krydset meget opsvajet. Lemmerne 100, god hasebøj ning og fin knoglebygning. Mal ke or - ganerne 104, lange, faste for - yvere, stærkt yverbånd og bredt bagyver. V Bond (T Burma Belt) Opdr. Finn Haugaard Høyer, Porsmosegård, Viborg. S-indeks 108, Y-indeks 106 (74% sh.), 22 bedømte døtre. V Bond avler store, lidt opknebne og smalle køer. Krydset en smule smalt og opsvajet, krop 101. Lemmerne er meget parrallelt stillede, fyldte haser kan forekomme. Malkeorganerne 107. Yverne er højt ansatte med meget bredt bagyver, lange, tykke patter med prima placering. Hurtig malketid. To andre tyre er T Lasso og VAR Carøe, begge S-indeks 108 og Y-indeks 103 og 102. De forventes dog ikke at komme på brugs - planen og derfor ikke videre omtale. Ændringer blandt SDM-Toptyrene T Laluffe er faldet 1 S-indeks enhed. Faldet skyldes minus 1 i Y-indeks og et fald i avlsværdital for krop på 1 enhed. Lemmerne er til gengæld steget 1 enhed til 105. VAR Calano er steget 2 enheder i S-indeks plus 1 enhed i Y- indeks plus 5 enheder i lemmer. Der er også bedømt yderligere 42 døtre. V Bojer er faldet 1 enhed i S- indeks og 2 enheder i Y-indeks. I lemmer er han steget 1 enhed, men et fald på 1 enhed i malkeorganer. Var Camaro er steget 2 enheder i S-indeks. Stigningen skyldes, at der er bedømt yderligere 51 døtre, så der nu er i alt 91 bedømte døtre. Plus 3 enheder i krop og plus 3 enheder i lemmer. V Brando er steget 1 enhed i S- indeks. Dette skyldes, at lemmer og malkeorganer er steget 1 enhed. SDJ Ribus minus 1 enhed i S- og Y-indeks. HV Farmer. Døtrene har nu kælvet efter HV Farmer som brugstyr, og dette har resulteret i en fald på 2 enheder i S- og Y- indeks. V Allez er på vej op igen og er steget 2 enheder i S-indeks. Dette skyldes plus 1 enhed i Y- indeks og plus 1 enhed i malkeorganer. Importtyre I tabellen over importtyre er der denne gang 23 tyre, kun en enkelt ny tyr, E Mattie G (S-B Mascot T Blackstar). S-indeks 109, Y-indeks 109, P-indeks 110 (89% sh.). E Mattie G avler store, dybe og særdeles brede køer, 106 for krop. Lemmer er mindre gode, korrekt hasevinkel, men fyldte haser, grov knog - lebygning og lav klovhældning. Yverne er i top, lange, faste for - yvere, perfekt patteform og tætstillede forpatter. Yverbånd til den svage side, 106. E Mattie G døtrene malker utrolig hurtigt og er meget rolige. n

Sortbroget Kvæg 23 (TV (TV

TYRENES HITLISTE PÅ ENKELTEGENSKABER S-indeks T Laluffe............. 115 RGK Solar............ 115 VAR Calano........... 115 T Funkis.............. 115 V Bojer............... 114 Var Camaro........... 114 Y-indeks T Laluffe............. 115 V Allez............... 114 RGK Spild............ 113 V Brandtex............ 113 HMT Gnist............ 112 HMT Ivan............. 112 P-indeks V Allez............... 116 T Laluffe............. 115 HMT Gnist............ 115 V Brando............. 112 V Brandtex............ 112 HMT Ivan............. 112 Fedtprocent Var Calano........... 0,54 HV Huxley............ 0,46 VAR Camaro.......... 0,43 RGK Pak............. 0,41 SDJ Ribus............ 0,32 VAR Varan............ 0,27 Proteinprocent VAR Calano........... 0,21 RGK Pust............ 0,20 HMT Ambolt......... 0,17 KOL Nixon........... 0,16 RGK Shell............ 0,13 V Amster............ 0,12 Hunlig frugtbarhed V Amster............. 110 HMT Board........... 109 RGK Parat............ 106 RGK Pak.............. 106 V Camp.............. 105 VAR Troy............. 105 Yversundhed T Funkis.............. 110 RGK Solar............ 108 V Bojer............... 108 VAR Calano........... 107 V Borg............... 107 TVM Hesne........... 106 Kælvningsevne HMT Ambolt.......... 110 VAR Carøe............ 110 T Laluffe............. 109 VAR Calano........... 109 RGK Skalp............ 108 T Ingslev............. 108 Fødselsindeks RGK Solar............ 111 V Camp.............. 108 VE Colon............. 108 V Brandtex............ 108 T Lambada........... 107 V Bavnehøj........... 107 Krop V Brando............. 110 V Allez............... 109 RGK Sixten........... 109 T Klassy.............. 109 VAR Camaro.......... 108 RGK Pak.............. 107 Lemmer T Funkis.............. 114 VAR Camaro.......... 111 SDJ Ribus............ 111 V Borg............... 110 HV Farmer............ 109 HMT Ambolt.......... 108 Malkeorganer RGK Solar............ 110 V Borg............... 109 VAR Calano........... 108 HMT Hesne........... 108 V Bavnehøj........... 108 T Funkis.............. 107 Malketid V Børkop............. 113 RGK Skalp............ 112 V Borg............... 111 V Brandtex............ 110 HV Huxley............ 108 V Camp.............. 108 Temperament T Lambada........... 112 TVM Hesne........... 110 RGK Skalp............ 109 V Brando............. 108 VE Colon............. 107 VAR Caruso........... 107 Ny SDM service Få tabellen Racens Top tyre som direct mail 8 gange år - ligt til din elektroniske postkasse (e-mail). Tilmelding på sdm@lr.dk

SDM TOPTYRE JANUAR 2001 Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Ny Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe- Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far 237454 T Laluffe (CV 115 115 115 (88) 99 109 98 106 105 101 101 91 60 96 E Labelle 238303 RGK Solar (* 115 106 105 (86) 97 105 108 105 105 110 101 101 20 111 Ked Juror 238091 VAR Calano (TV 232851 T Funkis #(TL 115 115 105 104 102 103 (91) (93) 103 95 109 105 107 110 105 103 104 114 108 107 103 99 101 97 83 71 100 106 101 107 Ked Juror R Leadman 238068 V Bojer # 114 107 109 (88) 99 107 108 102 105 102 105 98 59 102 103 Ked Juror 238281 VAR Camaro(TV 114 107 103 (91) 102 100 103 108 111 102 103 105 91 104 Dombinator 238448 V Brando (TV 113 111 112 (87) 102 103 96 110 105 103 100 108 49 97 Esquimau 234540 HV Huxley (TV 113 111 107 (91) 98 104 100 104 104 101 108 100 70 98 105 R Prelude 237273 T Lambada (TV 113 108 107 (88) 103 99 101 103 103 107 103 112 55 107 103 E Celsius 236427 TVM Hesne (TV 112 106 105 (91) 99 98 106 102 103 108 105 110 82 105 Besne Buck 235525 SDJ Ribus (TV 112 103 101 (91) 98 104 105 102 111 107 100 96 70 103 108 R Prelude 234042 KOL Nixon (CV 111 110 110 (91) 96 102 105 102 101 100 103 103 58 96 101 EX Thor 237539 RGK Spild # 110 113 111 (82) 106 103 99 97 89 91 35 104 L Mandel 237022 V Amster (* 110 109 111 (91) 110 104 105 96 100 97 98 98 80 106 101 D Jabot 239159 V Camp 110 108 106 (82) 105 100 100 95 105 101 108 97 35 108 East Cash 238463 V Børkop 110 107 107 (83) 99 96 104 98 102 104 113 106 41 89 Esquimau 229897 VAR Troy (TV 110 106 107 (99) 105 107 97 104 106 100 103 104 856 100 101 T Blackstar 236062 VE Bingo (TV 110 103 106 (87) 104 106 103 102 101 106 103 99 39 96 102 B Mountain 231216 HMT Ambolt#(TL 110 103 104 (94) 105 110 101 102 108 98 108 103 95 99 104 T Blackstar 233283 RGK Parat # 110 102 101 (92) 106 106 103 101 106 106 98 98 45 97 102 Tesk-Holm 237165 V Allez (TV 109 114 116 (89) 93 100 95 109 101 97 103 105 66 100 95 Esquimau 237957 HMT Gnist 109 112 115 (88) 99 95 95 101 102 101 107 104 50 98 88 N Luke 237630 V Bavnehøj (TV 109 109 107 (86) 95 94 98 95 104 108 107 101 46 107 104 E Celsius 237672 VE Colon 109 108 109 (88) 96 93 101 95 106 106 100 107 64 108 99 E Celsius 237800 RGK Skalp (CV 109 107 106 (86) 98 108 98 103 102 100 112 109 38 98 100 Southwind 234113 RGK Pust (CV 109 106 106 (92) 98 106 101 102 103 104 105 100 65 97 103 Southwind 235145 T Ingslev (CV 232097 HV Farmer #(TL 109 109 106 104 105 108 (92) (97) 101 104 108 107 105 102 98 100 97 109 102 101 104 93 103 96 83 71 103 106 104 100 HJ Vogd M Aerostar 238025 RGK Sixten # 109 100 102 (85) 101 102 102 109 107 105 106 105 34 98 94 N Luke 238071 V Borg # 109 95 94 (83) 100 105 107 104 110 109 111 101 33 102 Ked Juror 238763 V Brandtex (TV 108 113 112 (86) 100 97 96 100 101 94 110 104 45 108 E Celsius 238339 HMT Ivan 108 112 112 (82) 105 94 99 100 99 100 89 97 29 107 M Bellwood 238832 V Bosnia (TL 108 109 107 (77) 100 99 101 102 100 102 100 20 103 E Labelle 238526 VAR Carlos (TL 108 108 108 (86) 96 104 97 106 100 105 98 103 40 88 G Slocum 237155 RGK Shell 108 107 107 (84) 103 98 100 104 99 96 41 105 M Geoffry 238833 V Bond (* 108 106 107 (74) 96 97 101 101 101 107 104 101 22 101 T Burma 234606 RGK Pagode(TL 108 106 107 (90) 102 100 99 104 102 101 108 102 56 100 100 Tesk-Holm 236398 T Klassy (CV 108 106 106 (90) 96 107 99 109 99 103 105 104 53 100 L Merrill 232243 VAR Varan #(TL 108 106 104 (96) 98 104 102 105 104 100 102 96 72 99 102 R Leadman 237494 HMT Gunnar # 108 104 103 (86) 100 102 103 102 107 100 100 98 46 94 N Luke 238266 VAR Caruso 108 103 104 (89) 102 104 102 99 105 102 106 107 43 102 Esquimau 237714 T Lasso 108 103 103 (86) 100 102 102 104 102 105 107 100 42 106 Ked Juror 232819 HMT Board (TV 108 102 103 (94) 109 104 99 105 108 100 96 101 103 104 102 T Blackstar 238527 VAR Carøe 108 102 102 (85) 102 110 101 104 100 104 106 103 42 103 Esquimau 234610 RGK Pak (TV 108 102 99 (93) 106 106 98 107 108 101 101 100 44 107 105 R Prelude CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = 100% Bell fri (* = mulig bærer af CVM Sædimporttyre Stb. Tyrens S- Ydelsesindeks Hunlig Kælvn.- Yver- Lem- Malke- Malke-Tempe-Ant.bed. Føds. Sund. nr. navn indeks Y-ind P-ind Si. % f.barh. evne sundh. Krop mer organer tid rament døtre ind. i øvr. Far 237017 Lord Lily 234347 Ked Juror (CV #(TL 115 114 112 104 111 104 (98) (99) 95 97 101 106 101 104 105 112 108 100 106 113 97 108 111 102 376 425 95 105 94 99 T Blackstar T Blackstar 236819 B Patron (TL 112 109 110 (96) 104 103 96 101 98 111 107 103 156 95 100 T Blackstar 236598 Fatal (BL 111 107 110 (96) 99 103 99 102 104 109 100 104 143 98 96 Ugela Bell 234984 Esquimau (* 111 106 109 (99) 101 104 97 109 106 103 107 109 333 90 97 Sammy 235921 H Marconi (TL 110 108 110 (98) 97 91 101 105 108 102 108 105 186 96 100 T Blackstar 238986 E Mattie G 237638 S Rudolf (TL #(TL 109 109 109 104 110 105 (89) (94) 101 110 99 105 97 96 106 105 91 106 106 102 112 100 108 100 35 86 95 110 97 S-B Mascot M Aerostar 237314 Hæradskøp (* 109 104 101 (94) 96 103 105 97 108 105 99 97 70 110 108 C Belltone 237906 Gibbon (* 106 110 113 (92) 96 98 99 109 94 100 97 104 71 98 95 Southwind 236947 Esentation 105 108 105 (93) 112 105 99 103 94 92 95 103 107 101 101 Ex Eagle 237018 Zan Royal (TL 104 112 109 (92) 96 104 100 100 91 96 99 97 62 109 108 Sunny Boy 236905 D Design #(TL 104 103 103 (89) 105 96 96 108 103 99 100 94 42 96 M Aerostar 236735 Evreux Cle 237907 Amaretto (TL #(TL 104 104 103 101 102 101 (89) (94) 105 104 96 102 97 91 99 104 103 110 100 103 104 97 105 102 51 93 90 96 90 B Cleitus M Aerostar 238253 H Tornedo (* 103 110 107 (94) 97 92 95 104 97 99 98 95 86 97 96 Southwind 235922 East Cash #(TL 102 110 108 (99) 101 96 97 98 95 94 104 94 327 110 103 Sunny Boy 238550 Wel Corky (TL 102 108 107 (86) 99 95 96 104 95 99 95 105 25 91 S-B Mascot 238340 Fecamp (* 101 104 103 (91) 98 92 96 109 103 101 88 104 55 92 Ugela Bell 237019 Raam Lely (TL 101 104 100 (87) 102 100 93 98 106 96 99 91 23 115 M Aerostar 237985 Luxemburg (* 101 103 105 (92) 97 97 99 99 103 96 106 101 57 98 Ugela Bell 238081 Sioux (TV 99 104 101 (88) 97 96 99 106 87 103 99 103 37 99 99 Southwind 236485 CMV (* 96 101 103 (84) 97 98 103 91 99 101 102 17 Southwind CV = Bærer af CVM TV = testet fri for CVM # = 100% Bell fri (* = mulig bærer af CVM

26 Sortbroget Kvæg Test dags modeller og persistens (flad laktationskurve) Af Jette Halkjær Jakobsen, Afd. for Husdyravl og Genetik, Danmarks JordbrugsForskning Test dags modeller Test dags modeller er under stadig udvikling såvel nationalt som internationalt. Der findes forskellige former for test dags modeller, men fælles for dem alle er, at de anvendes til at analysere gentagne målinger over tid. Mælkeydelse, foderoptagelse og vægt er eksempler på egenskaber, som kan måles gentagne gange i løbet af en laktation eller i løbet af et livsforløb. Mælkeydelse måles rutinemæssigt i besætninger, som deltager i ydelseskontrol, og informationerne opbevares i kvægdatabasen. Anvendelse af test dags modeller til analyse af denne slags data er derfor en oplagt mulighed, da fordelene tæller en bedre miljøkorrektion, ingen brug af forlængelsesprocedurer, bedre korrektion for laktationskurvens form via slægtskab og mulighed for beregning af genetiske mål for persistens. Jette Jacobsen Persistens Persistens kan defineres som udholdenhed eller koens evne til at holde ydelsen efter top ydel se. Principielt kan man forestille sig, at en del af topydelsen flyttes til senere i laktationen, og at man derved får en fladere og mindre ekstrem kurve, hvor koen ikke skal gennemgå metabolsk stress, hvor hun først malker voldsomt af kroppen og derefter tager på i vægt. Koen er svær at fodre i den periode, hvor hun har den højeste ydelse, da det nærmest er umuligt for hende at optage tilstrækkeligt med energi fra foderet. I denne del af ydelsesperioden vil en stor del af den samlede foderration be - stå af kraftfoder. Hvis det er muligt at flytte noget af mælkeydelsen til senere i laktationen vil det være muligt at tilbyde en større del af den samlede foderration som grovfoder, som både fra en økonomisk og en drøvtyggers synsvinkel vil være at foretrække. Det er velkendt, at køer, som har metabolsk stress, er sværere at få med kalv, da de viser en svagere brunst. Desuden er der en ugunstig sammenhæng mellem sygdomsmodtagelighed og mælkeydelse. Persistens har tidligere været defineret og anvendt som et fænotypisk mål, men med analyse af test dags data med en ny type modeller kaldet tilfældige regressionsmodeller kan man beregne genetiske mål for persistens. Med et genetisk mål for persistens i hånden kan man beregne sammenhænge til andre egenskaber og hermed be- eller afkræfte hypoteser om sammenhænge til f.eks. foderoptagelse, fodereffektivitet, frugtbarhed, holdbarhed og syg - doms modtagelighed. Genetiske sammenhænge Man kan derfor stille spørgsmålet: Er det muligt at forbedre frugtbarhed, nedsætte syg doms - modtagelighed, forbedre fodereffektivitet eller forlænge koens holdbarhed ved selektion for bedre persistens? I undersøgelser udført på data af første laktations HF-køer i mit ph.d.-projekt blev det fundet, at persistens og sygdomsmodtagelighed var gunstigt korreleret. Det vil med andre ord sige, at avl for en bedre persistens giver færre sygdomme. Da der p.t. kun er beregnet genetiske sammenhænge mellem persistens og sygdomsmodtagelighed er der ingen videnskabelige beviser for sammenhængen til frugtbarhed, holdbarhed, foderoptagelse og fodereffektivitet. n

Den canadiske test dags model: Hvad har vi lært? Af Paul Meyer, Canada Sortbroget Kvæg 27 Test dags modellen er en ny metode til at beregne avlsværdital med. I Canada er man nu ved at indhøste de første erfaringer med resultaterne. Det er nu næsten to år siden, at de canadiske kvægavlsforeninger indarbejdede den nye model for at beregne indeks for såvel tyre som køer. Den canadiske test dags model (CTDM) er en revolutionerende udvikling inden for avlsværdivurderingen. De moderne computere gør det muligt at behandle et meget stort antal data. Det har medvirket til, at disse avancerede beregningsmodeller kan fungere. I princippet sammenligner CTDM alle køer i besætningen til hinanden i hver enkelt kontrollering. Derfor kan der i denne beregningsmodel foretages langt flere sammenligninger imellem de enkelte dyrs kontrolmålinger, samtidig med at metoden også foretager beregninger overfor de andre køer i besætningen og racen som helhed. Test dags modellen frembringer mere sikre indeksberegninger end ved de tidligere kendte metoder. Ved brug af test dags modellen blev det klart, at de genetiske forskelle mellem tyrenes evne til at nedarve ydelse ikke alene skal betragtes ud fra at give en høj ydelse i 1. laktation. Vi er blevet vænnet til at tro, at ved at selektere tyrene på baggrund af 1. laktationsydelsen, vil det automatisk føre med sig, at man også selekterer for de køer, som har den højeste livsydelse. I virkeligheden viser det sig, at dette ikke er sandt for alle tyre. Der findes tyre, hvis døtre udvikler sig relativt langsomt med hensyn til ydelse. Derimod er der andre tyre, hvis døtre starter med en meget høj ydelse i en ung alder. Ved at selektere for ekstremt høje ydelser i 1. laktation kommer vi måske til at væl ge avlsdyr, som ikke har en ønskværdig udvikling af ydelsesegenskaberne over alderen. Ved hjælp af test dags modellen bliver der beregnet avlsværdital for ydelserne i 1., 2. og 3. laktation. Selv om der kun er data til rådighed for at beregne en direkte avlsværdi på grundlag af 1. laktation, kan modellen forudsige tyrenes forventede avlsværdi i 2. og 3. laktation. Når dataene herefter er til rådighed, beregnes de endelige avlsværdital for 1., 2. og 3. laktation, og de vægtes indbyrdes til ét avlsværdital for ydelse. Sammenhængene mellem ydelserne i de forskellige laktationer har vist sig at være mindre end tidligere antaget. Sammenhængen mellem ydelsen i 1. laktation til 2. laktation er påvist at være 70%. Sammenhængen R Stoneham (Leadership Jubilant) er en canadisk tyr, hvis avlsværdital for ydelse er et godt eksempel på en tyr, med døtre, der udvikler sig meget positivt fra 1. til 2. og igen fra 2. til 3. laktation. Her en meget højtydende datter Danny Lisdor fotograferet i 3. laktation.

28 Sortbroget Kvæg mellem ydelsen i 1. og 3. laktation er så lav som 62%. Ydelsen mellem 2. laktation og 3. laktation er påvist til at være 74%. Et sammenvejet avls - værdital for ydelse Selektion for ydelse på grundlag af 3 indeks med baggrund i henholdsvis 1., 2. og 3. laktation gør det vanskeligt at rangere tyrene. Derfor er der beregnet et samlet indeks, som udtrykker ydelsen i de 3 laktationer, og hver laktation er vægtet i dette indeks. Som nævnt har det vist sig, at flere nyafprøvede tyre har døtre, der viser sig at malke sær deles godt i 1. laktation. Modellen kan for visse af disse tyre foretage en teoretisk nedskrivning i 2. og 3. laktation, hvilket ikke er retfærdigt i alle tilfælde. Dette kan betyde, at nogle af de helt unge tyre i Interbullmæssig sammenhæng kommer til at rangere lavere, end de i virkeligheden bør gøre. Det er så ledes et handicap for nogle af de helt nyafprøvede canadiske tyre. Hvorom alting er vil de tyre, som fortjener at få højere indeks, også få det gennem døtrenes præstationer, men det tager altså lidt længere tid. Udvikling over tid En af de mest interessante erfaringer med test dags modellen er, at den har givet os mulighed for at sammenligne tyrenes evne til at give døtre, der udvikler sig ydelsesmæssigt over de 3 laktationer. De nye beregninger har på mange områder bekræftet det, som kvægbrugere har fortalt igennem lang tid. Det er alligevel overraskende at observere, hvor store forandringerne kan være i ydelsen fra 1. til 3. laktation. Der er set tyre med et moderat ydelsesindeks i 1. laktation, som har fordoblet deres avlsværdi for ydelse, når 3. laktation betragtes. Tilsvarende er der også observeret tyre, hvor avlsværdien for ydelse har været særdeles god i 1. laktation, men hvor man efter 3. laktation må konstatere, at livsydelsen ikke blev det, man havde forventet. Dette tyder på, at vi i mange sammenhænge må revidere de principper, vi ofte har anvendt til selektion af tyre. Ønsker vi stabile og længelevende køer, må vi over tidsperioderne betragte de forskellige blodlinjers evne til at nedarve en stabil ydelsesstigning fra 1. til 2. og 3. laktation. Celletallet er en god indikator for udvikling Her er der et lille tip for de kvægbrugere, der kan lide at studere detaljer i tyreafprøvningen. Den canadiske test dags model har

Sortbroget Kvæg 29 også vist det, som mange danske kvægbrugere og forskere i mange år har fortalt resten af verden. Nemlig at avlsværditallet for celletal er en meget vigtig egenskab. Det er helt klart en forudsigelse for, om dyret er disponeret for at få mastitis. Celletallet indikerer også, om man kan forvente en ydelsesstigning set over laktationsnummer. Næsten uden undtagelse har det vist sig, at de tyre, som nedarver et meget højt celletal hos døtrene i 1. laktation, ikke slår til i de efterfølgende 2 laktationer. Omvendt har det vist sig, at de tyre, der har en stor evne til at nedarve yversundhed i 1. laktation, giver en positiv udvikling igennem 2. og 3. laktation. Ved at selektere for lave celletal, og dermed god yversundhed, vil man tilsyneladende også selektere for en tilfredsstillende ydelsesudvikling over laktationerne. Selv om flertallet af tyre i deres afprøvningsresultater følger den forventede afstamningsværdi, vil der være tyre, som ind imellem får uventede resultater. Fremkommer der således en tyr af en ydelsesmæssig sikker afstamning med et lavt celletal i 1. laktation og måske et lidt lavere ydelsesindeks end forventet, kan man næsten forvente, at tyren vil udvikle sig positivt over de 3 laktationsberegninger. Tilsvarende kan der observeres tyre, som starter med et særdeles højt indeks i 1. laktation og med en utilfredsstillende værdi for celletal. Her er risikoen for, at den samlede ydelse ikke kommer til at slå til. Afslutning Den canadiske test dags model vil i de kommende år give os mulighed for at få større indsigt i de forskellige faktorer, der medvirker ved nedarvingen af ydelse. Allerede på nuværende tidspunkt kan vi dog konstatere, at investeringen i dette nye redskab til at selektere tyrene efter har været rigtig. Ikke mindst set ud fra det standpunkt, at det er indtjeningen hos landmanden, der er det vigtigste mål i kvægavlsarbejdet. n Oversat af EØJ GAVEIDÉ SDM-UR SDM tilbyder et flot ur en oplagt gaveidé. Uret er i meget solid helstålskasse med tyde - lige tal og visere. Vandtæt til 3 atm. Schweizisk quartzværk med dato. Gedigen stållænke. Diskret SDM-ko trykt på skiven. Et flot og præsentabelt ur, der tåler at blive brugt! Fås både som dame- og herreur. Normalpris 498,- kr. SDM tilbyder uret til 350,- incl. moms og levering. 1 års garanti. Bestilling hos: Urmager/Guldsmed Hartmann Adelgade 14, 7800 Skive Tlf: 97 52 04 32 Fax: 97 51 00 88

30 Sortbroget Kvæg Danske tyre populære i England Af Poul Bech Sørensen, Landbrugets Rådgivningscenter I det skønne bakkede Gloustershire ligger for enden af små snoede veje Withyland Farm med 160 højt - kårede sortbrogede køer. I besætningen er tidligere anvendt tyre som JY Wilow og VE Klaus. Danske tyre bliver nu atter anvendt på Withyland en af de højstkårede besætninger i det vestlige England. Brødrene Tim, Ian og Stephen indgik i 1993 et partnerskab og overtog Withyland efter deres far Theo. De første Holstein-dyr blev indkøbt i 1960 erne, og der blev insemineret primært med canadiske tyre. I 80 erne begyndte Theo at bruge danske tyre, og erfaringerne med disse var meget positive. Især fremhæves JY Wilow-køerne for deres prima malkeorganer, og samtidig var det køer, som blev bedre og bedre med alderen. Andre tyre, der har gjort det rigtig godt gennem årene, er Starbuck, Stardom, Mandingo, Dixiecrat, Martin Place, Mark Horace, Esquimau og Raider. Eksteriør har 1. prioritet Avlsmålet er som i mange andre engelske avlsbesætninger. Eksteriør vægtes højt, og især malkeorganer, kropsbalance og malkepræg er vigtige egenskaber, pointerer Tim, der står for avlsarbejdet i besætningen. Tyrenes avlsværdi for ydelse skal være min. + 40 kg fedt + protein og PIN-værdi over 50. I andre besætninger ønskes min. 60 i PIN, og blandt danske tyre har kun T Laluffe og V Allez over 60 i PIN. I det engelske avlsværdital for ydelse, som benævnes PIN, vægtes mælk let negativt og fedt og protein i forholdet 1:6. Målet har på Withyland i alle årene været køer med prima eksteriør og god holdbarhed. Det betyder, at der årligt sælges ca. 30 malkende køer til videre avl. Desuden sælges en del avls - tyre primært til private. På Withyland købes en stor del af sæden gennem det private firma Topline Sires, som fremover bliver eneforhandler for Dansire i Storbritanien. Tim vil derfor købe sæd af danske tyre, og T Laluffe, T Klassy, TVM Withyland Farm Hesne og V Bojer er allerede i sædbeholderen. I forhold til tyresæd fra andre lande er danske tyre fornuftigt prissat. Tim fremhæver også danske tyres gode ry for sundhed og funktionelt eksteriør specielt har han ved besøg i Danmark noteret sig et højt ensartet niveau for malkeorganer. På insemineringstavlen ser vi desuden navne som Jelt (Frankrig), Convincer (USA), Potters-Field BW Ron (USA), R Brett (USA), R Emerson (USA) og Weaver - line Bench Eddi (USA). 60% inseminerer selv Tim inseminerer selv dels for at reducere omkostninger, men det har samtidig givet bedre forståelse for reproduktionen. Knap 60% af kvægbrugerne i England er ejerinseminører, og tallet stiger stærkt. Strukturen inden for kvægavlsbranchen er meget anderledes i England end i Danmark. Der er forholdsvis Ejere: Tim (36) og Katrina (33) samt Ian (40) og Stephen (39) Cracknell Areal: 157 ha Kvote: 1,2 mio. kg (4,10% fedt) Antal Køer: 160 Gns. ydelse: 9300 3,59 334 3,19 297 Fodring: Afgræsning + TMR Avlsmål: 1. Eksteriør 2. Produktion Kåring: 22 Excellent og 60 VG køer i besætningen Gns. kåring: 84 points

Sortbroget Kvæg 31 Tim Cracknell med familiens 160 højtkårede og højtydende Holstein-køer i det skønne, bakkede Gloustershire i det vestlige England. I besætningen er tidligere anvendt JY Wilow og NJY Hubert med flotte resultater, og nu anvendes atter danske tyre blandt andet T Laluffe, T Klassy, TVM Hesne og V Bojer. Foto: PBS. lille afprøvning af ungtyre, hvor det private firma Cogent står for hovedparten. En stor del af brugstyresæden importeres i et konkurrencepræget marked med mange private aktører og sælgere på vejene. Genus, der nu har købt ABS, er det største firma men også Semex, World Wide Sires og Holland Genetics har betydelige markedsandele. De fleste inseminører er selv - stændige, og også på dette område er der stor konkurrence. Prisen ligger p.t. på 7 pund pr. inseminering og 5 pund, hvis landmanden har egen beholder. Drægtighedsundersøgelsen foretages primært af dyrlægerne, og prisen herfor er 1,75-2 pund. Lav mælkepris For øjeblikket er både mælkeog kødpriser helt i bund i England. De to hovedårsager er det stærke pund i forhold til Eurovalutaen og selvfølgelig BSEkrisen i den engelske kødindustri. Mælkeprisen er p.t. rekordlav med 16,1 pence (1,95 kr.)/liter med 4,10% fedt og 3,30% protein mod en pris på 25,5 pence for 5 år siden. De lave afregningspriser gør, at mange britiske landmænd er økonomisk meget trængte. Det har betydet, at kvoteprisen er faldet stærkt til nu 18 pence (2,21 kr.) pr. liter 4% mælk. Britiske landmænd har altid haft stor selvstændighedstrang, og enhver er sig selv nærmest. Andelsprincippet er derfor aldrig slået an som i Danmark. Det betyder, at de mange private slagterier og mejeriselskaber ofte spiller landmændene ud mod hinanden. Derimod er jordpriserne ikke faldet, da der i England altid er kapitalstærke købere til jord,

32 Sortbroget Kvæg Typisk engelsk stald med foderbord (foderareal). Sengebåsene er ofte i et andet staldafsnit. Foto: PBS. hvilket har begrænset antallet af tvangsauktioner. Men indtrykket er helt klart, at der er stor pessimisme i britisk landbrug, hvilket skubber til en rivende strukturudvikling mod færre og større brug. Den udbredte pessimisme betyder, at den nationale mælkekvote i Storbritanien ikke udfyldes i år. Økologi i sin vorden Situationen på det økologiske mælkemarked i England ligner det danske marked, som det så ud for seks år siden. Efterspørgslen stiger, og butikkerne kan sælge mere, end mejerierne kan levere. Mangelen på økologisk mælk får nu de engelske mejerier til at tilbyde hjælp til de mælkeproducenter, der ønsker at lægge om til økologisk produktion. For nylig tilbød selskabet Unigate, der er købt af Dairy Crest, et rentefrit lån på to pence (ca. 22 øre) pr. kg mælk i omlægningsperioden på ca. 2 år. Lånet ville efterfølgende blive fratrukket den pris, landmanden får, når han begynder at levere økologisk mælk. Den pris, som Unigate stiller i udsigt, er på over 3,60 kr. pr. kg (33 pence) økologisk mælk, hvilket næsten er den dobbelte pris i forhold til konventionel mælk. De trængte britiske kvægbrugere står derfor i kø for at omlæg - ge til økologisk produktion, der i indeværende år forventes fordoblet. I øjeblikket overvejer Tim dog ikke at omlægge produktionen, da det vil kræve mere jord, som dels er svær at kø - be, og dels ligger prisen på ca. 90.000 kr./ha. Beskedne miljøkrav Miljøkravene til landbrugsproduktionen varierer meget i Storbritanien fra område til område. Kun specielt miljøfølsomme områder er underlagt EU s nitratdirektiv, og i Gloustershire tager myndighederne rimeligt Storbritanien i tal Ca. 22.000 malkekvægbesætninger (stærkt faldende) 96% Holstein-besætninger 78 køer i gns. pr. besætning (stærkt stigende) 70% af besætningerne under ydelseskontrol (svagt stigende) 9.100 registrerede Holstein-besætninger 216.000 registrerede Holstein-dyr årligt Gns. ydelse alle ydelseskontrollerede besætninger: 6.700 kg mælk 4,1% fedt 3,1% protein Gns. ydelse registrerede Holstein-besætninger: 7.900 kg mælk 4,1% fedt 3,2% protein 1.300 besætninger under officielt kåringsprogram 72.000 registrerede køer kåres årligt + ungtyredøtre 4,2% Excellent, 23,6% Very Good Gns. kåring: 81,2 points 60% ejerinseminører (stigende)

Sortbroget Kvæg 33 afslappet på miljøkravene til landsbrugproduktion. Gyllen kø res ud hele året, og der er kun kontrol i tilfælde af deciderede udslip i søer og vandløb eller andre anmeldte problemer. Behandler selv med antibiotika På Withyland behandler man selv med antibiotika ligesom flertallet af andre britiske kvægbrugere. I princippet skal dyrlægen konsulteres, inden der udleveres antibiotika, men i praksis bestiller man den medicin, der er behov for. Det skyldes ikke mindst den hårde konkurrence mellem dyrlægerne indbyrdes. Visse præparater som f.eks. hormoner til brug ved ET håndteres dog mere strikst. Tim fortæller, at den årlige omkostning til dyrlæge og medicin ligger på ca. 8000 pund årligt inklusiv ET-arbejde. Tuberkulose (TB) Efter 50 år uden TB på Withy - land blev man for 4 år siden ramt af denne tabsgivende sygdom. Områderne Devon, Cornwall og Gloustershire er for øjeblikket hårdt ramt. Der er et nationalt saneringsprogram, hvor alle TB-positive dyr slagtes. Det er i alt over de 4 år, man har haft sygdommen, blevet til 41 køer. I alt rammes 5-600 besætninger i Storbritanien årligt af kvægtuberkulose. Sygdommen spredes primært af grævlinge, og 70% af alle grævlinge i England skønnes at være smittet. 3 gange malkning - lavt celletal Gennem flere år er der malket 3 gange dagligt, og 15% af alle besætninger i England malker 3 gange. Der er gode erfaringer hermed på Withyland og tilskrives en del af æren for det meget I forgrunden Withyland Ace Lilac 3 EX 91 (Mark Horace Romandale Starchief). Gennemsnit af 2 laktationer 11.200 kg mælk. Her er hun fotograferet i 3. laktation. I baggrunden en ungtyredatter. Foto: PBS.

34 Sortbroget Kvæg 100 køer solgt på auktion I 1992 blev der på Withyland afholdt en besætningsauktion, hvor 100 køer blev solgt. Gennemsnitsprisen var 1800 pund, hvilket efter det aktuelle prisniveau på avlsdyr synes meget højt. Men vi har et godt navn, og vores dyr er kendt for prima eksteriør. Det hjælper til at opnå den ekstra pris, som er nødvendig for at drive et langsigtet avlsarbejde, slutter en optimistisk Tim Cracknell. n Withyland Stardom Elaine EX 91 har i gennemsnit af 3 laktationer givet 11.000 kg mælk. Her fotograferet i slutningen af 4. laktation. Bag hende i afstamningen ligger 3 generationer af hjemmeavlede excellent-køer, alle fløjkøer på dyrskuer i England. Moderen er en af tre søstre, som i gennemsnit blev solgt for 4.400 med højeste pris på 7.000 (Inspiration). Nok en af Withylands stærkeste og mest berømte ko familier. Foto: PBS. lave celletal på godt 100.000. Et enkelt 12 måneders gennemsnit har endog været så lavt som 60.000 celler. Prisen for A-kontrol er 12 pund pr. ko årligt. Hertil kommer et tilsvarende beløb til registrering af hver kalv i den engelske sortbrogede stambog. Der er dog et samarbejde under udvikling i UK mellem kontrolforeningerne og avlsforeningen (Holstein UK og Irland), så kvægbrugerne i fremtiden kan vælge forskellige pakkeløsninger. Kåring - en stor dag Withyland deltager i regelmæssig kåring, og det er en vigtig dag, når classifieren kommer på besøg. Der er stor prestige i at opnå så mange exellent-køer (EX: min. 90 point) som muligt. Det er oftere, hvor stor en procentdel køer kåret med minimum EX og Very Good (VG: min. 85 points) end ydelsen i besætningen, der sammenlignes, når britiske kvægavlere mødes. Samtidig opnår højt kå - rede dyr stadig de bedste priser ved omsætning af avlsdyr. På Withyland er der p.t. 22 køer kåret med Exellent, svarende til imponerende 15% af besætningen. Prisen for kåring er 50 pund i startgebyr samt 5 pund pr. ko. Alle 1. kalvs køer skal kåres hver 6. måned. Fair og Poor (mindre end 75 points) kåres gratis.

Intensiv avl medfører øget slægtskab Af Erik Ørnsbjerg Johansen, Landbrugets Rådgivningscenter Sortbroget Kvæg 35 Det øgede slægtskab indenfor det sortbrogede kvæg påkalder sig stor opmærksomhed og en velbegrundet bekymring. Når der foregår et intensivt avlsarbejde, hvor der bliver selekteret kraftigt på grundlag af ganske få egenskaber, vil slægtskabet mellem de dyr, der befinder sig i den allerbedste top, blive tættere. Slægtskabsavl linieavl er ikke noget nyt fænomen og blev i høj grad anvendt, da mange af de kvægracer/husdyrracer, vi kender i dag, blev dannet. Det var specielt korthornskvæget, som gennem en målrettet indavl i lø - bet af ganske kort tid blev typefast. Succesen blev kopieret af Den jydske Kvægavl og af RDM i Danmark, hvor der i mange avlsbesætninger så sent som i 1940 erne blev udført avl med nært beslægtede dyr for at opformere de bedste egenskaber hurtigt. Den amerikanske Hol - steinavl bygger ligeledes på en opformering gennem linieavl i de bedste besætninger i USA og Canada. Indavlsgrad En stor del af den grundlæggende forskning vedrørende indavl er faktisk foretaget på baggrund af de tyre- og kofamilier, der var fremherskende indenfor korthornsavlen. Det var den amerikanske forsker S. Wright, der i begyndelsen af 1900-tallet definerede begrebet indavl og udviklede de formler, der er gældende, når graden af slægtskab og indavl beregnes for et individ. Kort fortalt drejer det sig om, at indavlsgraden fortæller, hvor stor sandsynligheden er for, at et individ har modtaget identiske arveanlæg fra faderen og moderen. Når de ønskede arveanlæg modtages dobbelt, er alle glade, men som oftest følger der egenskaber med, som man helst ville være foruden. Det har vi set med BLAD- og CVM-defekten. Billedet er klassisk og lige efter lærebogen. Efter 20-25 års intensiv anvendelse af de samme familier begynder arveanlæggene at mødes ved at be - slægtede dyr sammenparres. Der kendes en lang række egenskaber, som ved såkaldt ho mo - zygoti medfører, at individet dør eller har tydeligt forandrede livsprocesser. Sådanne gener er relativt nemme at opdage og opspore. Herunder hører de nævnte CVM, BLAD og Ademasyge. Indenfor de øvrige racer kendes de lamme kalve, liggekalvene, slingerhed og hos Jersey RVC-syndromet (ind - snæv ret endetarm og skede åb - ning). Indavlens virkelige fare ligger ikke alene i de dødelige defekter. Mere snigende er den negative effekt, som opstår som følge af at arveanlæg, der har indirekte betydning for f.eks. livskraft, frugtbarhed, sundhed generelt, bliver opformeret med andre ord at den såkaldte ind - avlsdepression kommer til udtryk. Bevidst indavl/brugs - krydsning Bevidst brug af indavl i de så - kaldte linieavlsprogrammer bliver anvendt indenfor fjerkræindustrien. Den moderne svineavl bygger også i høj grad på, at man har renavlede, tildels ind - avlede stammer, som er grundlaget for de brugskrydsninger, der laves ved at de genetisk vidt forskellige linier sammenparres. Hermed opnår man den maksimale effekt af krydsningsfrodighed, som er det modsatte af indavlsdepression. Ofte ser man, at krydsningsafkommet er endnu mere overlegent, end det man kan forvente ud fra forældrenes produktionskapacitet. Krydsningsfrodighed I kvægavlen har man beregnet krydsningsfrodighedens indvirkning, da de såkaldte Næsgårdforsøg blev foretaget. Også da RDM foretog en import af helt fremmed arvemateriale, viste der sig en betydelig krydsningsfrodighed. Krydsningsfrodigheden er flygtig, hvilket betyder, at udnyttelsen af krydsningsfrodigheden kræver renavl i separate linier, hvor der sker

36 Sortbroget Kvæg en effektiv selektion for de egenskaber, man ønsker fremmet. Krydsningsprogrammer i kvæg - avlen har ofte været diskuteret, men de seneste års totaldominans af den overlegne Holsteinrace har betydet, at der ikke har været nogen væsentlig interesse for decideret krydsningsavl. I Australien, USA og New Zea - land sker der nu en betydelig krydsning med Jersey. En af forudsætningerne for at en krydsningsavl skal lykkes er, at de linier/racer, der krydses, er ligeværdige. Ellers opnår man ikke en tilstrækkelig overlegenhed hos afkommet. Næsgårdforsøgene viste, at der kunne opnås en større livskraft for ungdyrene, men på ydelsesområdet var det kun den første krydsningsgeneration, der viste den fornødne overlegenhed. Ikke holdbart Også inden for den sortbrogede avl har linieavlsprincippet været anvendt. Den oprindelige jydske avl blev præget af det arbejde, der foregik i de besætninger, der havde status som avlscentre. Herfra blev en stor del af tyrematerialet solgt til de små lokale kvægavlsforeninger, men med tiden løb man ind i problemer. Det relativt begrænsede antal af topbesætninger betød, at man i høj grad handlede med hinanden og derigennem fik et øget slægtskab mellem de dyr, der var til rådighed. I dag er det erkendt, at det store slægtskab er en af årsagerne til, at Det jydske Kvæg, som det gik for RDM, Den danske Landracegris og Den jydske Hest, blev præget af indavls-depression. Bortset fra Den jydske Hest er de øvrige nævnte racer i dag indkrydset med blod fra anden side. Kerneavl Linieavlen er en særdeles effektiv avlsmetode, men det kræver, at man er i stand til at kontrollere og fastholde separate avlslinier for at opnå maksimumudbytte. Det er derfor, at de husdyrarter, hvor der er et kort generationsinterval og mange stykker afkom pr. parring, har kunnet drage nytte af denne avlsform. Det har i dag resulteret i, at de store avlsfirmaer for fjerkræ- og til en vis grad for svineproduktionen bevogter deres avlsstammer, for at de værdifulde gener ikke kan opformeres til avlsmæsssig brug i andre besætninger. Indenfor kvægavlen blev de så - kaldte kerneavlsprogrammer igangsat i 1980-erne ud fra de samme principper, som man i høj grad kendte fra de andre husdyrarter. Problemet er imidlertid, at kvægets reproduktions - evne er langsom, og på trods af store fremskridt med hensyn til ægtransplantation, kloning, in vitro fertilisation og andre krum - spring, så er det en meget dyr metode at frembringe avlsdyr på. Kvægavlen bygger fortsat på, at sikkerheden i beregningen af avlsværdital foregår i en åben population. Der er flere eksempler på, at kerneavlsprogrammer har haft stor succes her blandt andet Deltaprogrammet i Holland. Hvor er vi i dag Slægtskabsdiskussionen har væ - ret fremme i USA gennem de seneste 6-8 år. I Europa er det specielt et arbejde af hollænderen P. Bijma, som i år 2000 har sat fokus på disse forhold. Af P. Bijmas afhandling fremgår det blandt andet, at indenfor de tyre, der er selekteret i det hollandske avlsprogram, er der reelt kun tale om et effektivt antal på 8 tyre. Det reelle antal af mor - fædre er så lavt som 4-5 forskellige tyre. Ikke overraskende er det Carlin M Ivanhoe Bell, der er den mest indflydelsesrige tyr faktisk tæller han 50% af de gener, der er givet videre til tyrene. Man kan så spørge sig, hvorfor dette ikke kommer til udtryk i populationen af brugskøer. Det vil det også gøre. Det er kun et spørgsmål om tid, svarende til 1-2 generationer. Så er de gener, som tyrene repræsenterer, spredt ud. Derfor er det tid at handle. I USA har L. B. Hansen lavet mange beregninger over den forventede udvikling for slægtskab og indavl. I 1970 et gennemsnitligt slægtskab på 5,2% og i den registre-

Sortbroget Kvæg 37 De sortbrogede køer bliver mere og mere i familie med hinanden. En insemineringplan i besætningen er et glimrende redskab, som sikrer, at indavlsgraden bliver på et lavt og acceptabelt niveau. Foto: PBS. Gå ikke i panik Nu bør man ikke og skal ikke gå i overdreven panik i jagten på forskellighed i afstamningerne. Problemerne omkring BLAD og CVM er løst, og netop denne situation har været med til, at man i avlen er standset op og tænker sig bedre om. Kvægavlsforeningerne står overfor en mægtig udfordring og tager situationen meget seriøst. Alle er klar over, at afstamningerne skal spredes mere i fremtiden. rede del af populationen var der en beregnet indavl på 4,7%. Laves en fremskrivning til år 2020, forventer man en indavlsgrad på næsten 10%, og det er så højt, at det vækker bekymring. De beregnede effekter af ind - avlsstigningen er også foretaget i USA. B. G. Cassell har angivet følgende effekter på registrerede køer. Hver gang ind - avls graden stiger med 1%, kan forventes 13 dage kortere levetid. Der må også forventes en nedgang i ydelsen på ca. 37 kg mælk i 1. laktation. Forlængelsen af kælvningsintervallet er skønnet at være ca. 0,3 dag længere for hver procent indavlsstigning. Sagt med andre ord en stigning på 1% i indavlen giver et tab, der næsten svarer til en Y-indeksenhed. Der skal derfor aktivt gøres en indsats for at begrænse stigningen i slægtskabet. Der er et arbejde i gang i Danmark. hvor en arbejdsgruppe på Foulum betragter slægtskabsforholdene i den danske sortbrogede population. Vi glæder os til at se, hvad resultaterne af dette arbejde bibringer. Hvad gør vi i besæt - ningerne Først og fremmest bør man få udskrevet en insemineringsplan. Den teoretiske grænse for avl mellem beslægtede dyr er fastsat til det, der svarer til fætter- og kusineavl. Dette bibringer en indavlsgrad på 6,25%. Fra flere sider er det påpeget, at man ønsker et alternativ til denne grænse altså lavere. Dette er et af de forslag, der indgår i udarbejdelsen af programmet for de fremtidige insemineringsplaner. Bør indregnes i indeks En af de førende forskere indenfor indavlsproblemet, italieneren Philippo Miglior, som nu arbejder i Canada, fremførte ved den seneste kongres for Hol stein Friesian, at brugen af Animal Model var en medvirkende faktor til, at afstamningerne blev ensrettet overalt i verden. Vi skal derfor nøje overveje, om det ikke er tidspunktet, hvor vi aktivt indregner den negative effekt, som en øget ind - avlsstigning vil medføre på produktionsegenskaberne. Ellers kan man forvente, at indeksjagten fortsætter uden tanke for de fremtidige konsekvenser. Det sortbrogede kvæg er alle andre racer overlegent, og der er mange avlsdyr at tage fra. Nogen skal imidlertid turde at gå andre veje end det kendte ydelsesindeksræs. Vi har brug for en række arbejdsredskaber i avlen, som bør følge de gængse udskrifter: 1. Hvad er slægtskabet i populationen. 2. Det enkelte individs indavlsgrad og slægtskab til populationen. 3. Forventet indavlsgrad ved parring (inseminøren skal kunne vejlede). n

38 Sortbroget Kvæg De bedste besætninger indenfor SDM - Dansk Holstein Af Erik Ørnsbjerg Johansen og Per Key Kristiansen Indenfor SDM er der mange helt fremragende besætninger. Her er der et godt udstillingsvindue for, hvordan racen udvikler sig, idet disse besætninger ofte er på forkant med tyrevalget. Elitebesætningerne har altid tjent som inspiration i avlen med det sortbrogede kvæg. Betegnelsen landstilsynsbesætninger bliver nu afløst af overskriften TOP 100. Betingelserne for at optræde i denne liste er imidlertid de samme, som også var gældende for Landstilsynet. En lille ændring er der dog, idet enkelte rødbrogede dyr i besætningen anerkendes, såfremt de har 100% SDM-afstamning og bærer racebetegnelsen SDM Dansk Holstein. Betingelserne er i øvrigt: 1. Årsydelsen pr. 1. oktober 2000 skal være 10% over racens gennemsnit, svarende til 663 kg fedt + protein. 2. Alle dyr i besætningen skal have treledet SDM Dansk Holstein-afstamning. Dog kan 5% af dyrene optræde uden fuld afstamning (recipienter, ikke registrerede ETdyr m.v.). 3. Besætningen skal kåres i alle fastlagte kåringsterminer. 4. Alle køer skal kåres i 1., 2. og 3. laktation. 5. Der beregnes såkaldte LT-point ud fra følgende retningslinier. Gennemsnitligt S- indeks for besætningen + afvigelsen fra 80 i besætningens gennemsnitlige helhedskarakter. Døtre efter ungtyre, som er i 1. laktation, medregnes ikke ved beregningen af LT-point. 6. Der skal opnås mindst 80 point i gennemsnit for besætningen for krop, lemmer og malkeorganer. 7. Køerne skal bedømmes af afkomsinspektørerne fra Landskontoret for Kvæg. I den efterfølgende tabel er opført 103 besætninger, som har opnået 109 LT-points. På avlens og racens vegne kan vi glæde os over, at der findes lige så mange besætninger, der står på spring til at rykke op i TOP 100. Der skal herfra lyde stor anerkendelse til det arbejde, der gøres i de mange gode besætninger. I næste nummer af Sortbroget Kvæg vil der blive optrykt lister over de højest kårede køer, samt de køer der står med de højeste S-indeks. n Tilmelding til LANDSSKUET 2001 Husk tilmelding til Landsskuet 28. - 29. - 30. juni 2001. Tilmeldingsskemaer, Plan & Regler m.v. kan rekvireres hos Landsskuets Sekretariat, Borregårdsvej 9, 7500 Holstebro Tlf. 97 40 40 00 E-mail: landsskuet@rgk.dk Tidligere udstillere får tilsendt tilmeldingsskemaer i april måned. Tilmeldingsfrister: Kvæg Bruttotilmelding 1. maj 2001. Tilmeldingsskema med CHR-nre. senest 21. maj 2001 med morgenposten. Malkekvæg: Der kan tilmeldes (og optages i kataloget) ét (1) dyr mere, end der er bruttotilmeldt. Der kan dog kun udstilles det antal dyr, der er bruttotilmeldt. Heste: 1. maj 2001 Får og geder: 7. maj 2001 Kaniner og fjerkræ: 14. maj 2001 På gensyn til endnu et godt Landsskue!

Sortbroget Kvæg 39 Landstilsynsbesætninger sorteret efter LT-point og sindeks Bes.nr.Ejer Postby Antal S-ind. Y-ind. Krop Lem- Mal- Hel- Pct. Kg Point mer keorg. hed UT fedtprt 24412 Tirsvad-Anderstrup Brædstrup 18 115.5 114.2 86.7 88.1 87.7 88.7 6.8 852 124 33723 Tirsvad Anderstrup Skørping 83 110.7 112.1 86 85.5 86.8 87.1 1.8 857 118 41996 Jens Oluf Madsen Rødkærsbro 31 110.7 111.1 86 84.6 84.7 86 17.9 745 117 40742 Karl Sørensen Kjellerup 11 106.8 103.6 87.2 86 89.2 89 8 705 117 41181 Jens Pedersen Tjele 46 109.4 109.5 85.5 83.7 86.5 86.3 13.1 861 116 40793 John Toft Stoholm Jyll 35 109 109.8 85.1 83.7 86.6 86.2 4.3 833 116 43171 Tage Nielsen Brørup 30 107.9 109.1 86.7 86.1 84.4 86.7 35.5 762 115 31598 Christian Christensen Hobro 31 107.8 108.4 86.1 85.9 84.9 86.5 0 808 114 41092 Niels & Henning Nørgaard Fårup 101 107.1 108.1 88.1 86.2 84.1 87.2 11.6 798 114 34320 Christian Brogaard Hjørring 58 106.5 103.3 87.3 85.5 87 87.8 0 773 114 44334 Torben Kragh Henne 76 107.5 106.5 86.3 83.5 85.4 86.1 19.4 817 114 41941 Verner Pedersen Kjellerup 50 106.6 104.9 86.2 84.6 85.9 86.7 25.2 749 114 42260 Chr Christensen Tjele 52 107.5 108.7 85 85.2 85.5 86 2.7 776 114 38449 Ole Jensen Frederikshavn 28 106.9 107.7 86.8 84.2 85.1 86.4 33.8 820 113 34242 Tronsmark Holsteins Bindslev 83 107.2 108 86.9 84.5 83.1 85.8 17.9 765 113 20526 Carl Chr Thomsen Egtved 46 106.3 106.5 86.1 85 86.1 86.7 15.2 739 113 51260 Svend Nørgaard Bevtoft 54 106.5 107.1 87.4 85.6 83.3 86.5 25.9 752 113 25180 Poul Erik Laursen Silkeborg 22 105.8 104.7 86.4 85.4 85.9 86.9 0 736 113 31106 Søren Bojer Aars 31 107.7 109.3 85 83 84.7 85.1 5.6 972 113 46845 Herluf Pedersen Ølgod 73 106.4 105.5 85.4 83.5 85.9 86 31 729 113 33111 Henning Langdahl Suldrup 34 106.4 106.5 84.5 84.5 87 86.3 11.1 732 113 41412 I/S Jørgensen Kjellerup 48 105.7 106.9 86.8 84.5 86.2 87 17.9 771 113 47826 Jes Ove Hansen Rødekro 57 107.7 106.4 84.1 84 83.8 84.7 22.3 784 113 36284 Kresten Andreasen Saltum 48 106.5 108.4 85 83.8 86.1 86 0 823 113 32338 Allan Kjær Simonsen Storvorde 32 106.7 107.2 84.8 84.2 83.9 85 11.4 843 112 33480 Tage Aagaard Winther Hobro 75 105 104.6 86 85.7 86.7 87.2 3.1 733 112 41183 Bent Jørgensen Tjele 78 106.8 106.5 85.2 84.2 83.3 85 15.6 709 112 34292 Erik Albrechtsen Hjørring 48 106.1 105.7 85.2 84.1 85.5 85.9 27.6 757 112 40285 Alfred Haugård Hansen Ans By 20 105.8 107.2 85.6 84.8 85.4 86.3 22.2 725 112 56476 Preben Madsen Ringkøbing 66 105.8 107.1 85.9 83.2 85.4 85.9 13.4 760 112 61936 Knud J Nielsen Glejbjerg 50 105.8 106.6 86 85.5 84.5 86.2 32.6 716 112 32403 Bent Christensen Farsø 31 105 106.5 86.3 84.7 86.2 86.9 17.2 683 112 30437 Jens L. Simensen Nibe 54 106.1 107.2 85.3 83.8 85 85.6 13.8 808 112 42069 Anders Ove Vestergaard Løgstrup 55 106.1 105.5 84.1 84.1 86.2 85.6 10.1 696 112 32003 Anton Hammershøj Hobro 87 105.7 105.3 85.2 85 84.7 85.8 25.7 718 112 47188 Peder V Laustsen Ribe 88 105.7 105.8 85 82.8 83.8 84.7 19.4 780 112 46029 Carsten Lauridsen Tistrup 84 106 106 86.1 83.4 82.3 84.7 23.5 726 111 43265 Henning Bjerre Lauridsen Ribe 49 105.5 104.8 86.7 82 84.1 85.4 25.7 760 111 26679 Mariska & Marcel Moes Fårup 60 105.7 106 86.9 83.7 83.2 85.6 0.9 777 111 24994 Johannes Brokholm Fårvang 27 105.6 105.5 85.1 84.7 84.3 85.5 5 697 111 31589 Palle Trads Hobro 69 105.4 105.8 84.8 84.1 85.7 85.7 18.2 709 111 33522 Kaj og Poul Erik Nielsen Nibe 53 105.4 105.8 86.8 84 83.2 85.7 0 731 111 35941 Poul Nielsen Frederikshavn 48 106.2 106.7 83.5 84 84.8 84.8 19.1 689 111 33122 Niels Jørgen Jørgensen Suldrup 44 106.7 106.2 83.8 83 83.2 84 23.5 703 111 39235 Eyvind Knudsen Thisted 54 105.7 104.9 84.5 84.2 84 84.9 8.9 679 111 51814 I/S Højager Rødding 112 105.4 106.1 83.4 84.3 84.4 84.7 18.2 743 111 30752 Hans Peter Hornbjerg Aars 126 105.3 105.4 85 84.2 84.3 85.3 1.3 713 111 43823 Frede Søgaard Årre 72 104.9 105.4 85.1 83.1 85.2 85.4 36.7 667 110 29814 Sv Ove Lykke Andersen Grenå 83 105.5 105.6 85.7 83.2 82.2 84.5 5.6 733 110 41468 Hans Pedersen Silkeborg 35 105.5 104.8 85.3 82.3 83.6 84.7 9.1 721 110 81557 Henning Fruerg-Pedersen Tjele 69 105.2 105.3 85.3 85.8 82.1 84.9 22.6 741 110 41623 Kristian K Nielsen Skals 36 105.1 104.1 83.7 84.8 84.7 85 16.1 727 110 (Fortsættes næste side)

40 Sortbroget Kvæg Landstilsynsbesætninger sorteret efter LT-point og sindeks (fortsat) Bes.nr.Ejer Postby Antal S-ind. Y-ind. Krop Lem- Mal- Hel- Pct. Kg Point mer keorg. hed UT fedtprt 62484 Jens Peter Rind Løgstrup 33 105.1 105 84.4 83.9 85 85.2 5 782 110 56031 Henry Jensen Bøvlingbjerg 79 105.3 105.1 84.7 82.6 84.4 84.7 27.5 744 110 29571 Lilly& Peter Christensen Ørsted 70 105.3 106.7 84.6 82.8 84.4 84.8 25.8 728 110 32958 Børge Pilgaard Pedersen Aars 36 104.4 105 84.3 84.3 85.3 85.4 37.9 721 110 22343 Jørgen Pust Juelsminde 48 105.5 105.1 83.9 83.7 84.3 84.6 16.9 796 110 41249 Niels Vestergaard Bjerringbro 35 104.9 106.1 83.5 83.5 85.8 85 4 708 110 41784 Peder Haubro Farsø 40 104.6 104.2 86.1 82.8 83.4 85.1 29.7 700 110 50411 Ecco Farmen Tønder 81 106.2 106.9 84.4 81.8 82.5 83.6 9 799 110 30747 Roelof G. Kruit Nibe 69 105.1 106.6 84.8 83.2 82.7 84.3 6.8 785 110 37538 Niels Erik Larsen Åbybro 21 104.6 105.4 88 83.1 81.5 85.2 4.5 761 110 32283 Henrik Bæk Skørping 37 105.7 105.2 84.9 84 80.5 83.6 23.8 664 110 37115 Niels Hansen Brovst 81 104.6 105.2 85 83.5 83.3 84.7 36.1 692 110 47958 Egon F Jensen Aabenraa 38 104.3 103.4 84.8 82.8 84.8 85.1 10.5 671 110 42405 Hedelund I/S Aalestrup 111 104 103.4 84.8 84.4 84.3 85.3 12.6 724 110 49036 Kaj Iver Skovmand Sydals 44 103.7 102.3 83.7 84.3 86.6 85.7 21.3 710 110 20294 Holger P Olesen Brande 53 103.5 105.5 85.6 84.4 85.2 86 13.4 666 110 33672 Jess Jensen Vadum 38 103.5 103.5 84.8 85.9 84.9 85.8 21.8 719 110 40712 Knud Christensen Roslev 55 105.3 105.7 84.1 85.2 81.7 84.1 6.7 799 109 42035 Aage Villumsen Løgstrup 41 105.1 105.1 84 82.7 84.1 84.3 21.4 906 109 38424 Ulrik Frost Brovst 71 105 103.1 82.8 82.8 84.5 84 28 669 109 66280 Jørgen Haugård Tjele 89 104.7 104.7 85 83.7 82.2 84.3 16.3 724 109 52666 Asmus Petersen Christiansfeld 79 104.4 103.7 84.4 81.9 84.4 84.4 24.5 708 109 39643 Jan Gravesen Thisted 121 105.2 104.7 83.9 83.2 83.2 84 8.5 686 109 39868 Bjarne Moustsen Viborg 76 104.9 103.5 84.5 83.6 83.1 84.5 28.7 680 109 41654 Finn Haugaard Høyer Viborg 122 104.9 105.9 83.9 82.8 84.1 84.3 0.9 740 109 35354 A Lieuwes Aps Hirtshals 61 105.3 105.2 83.5 83.7 83.1 84 23.6 677 109 41597 Torben Andersen Skals 91 105.2 104.1 84.1 82.9 82.4 83.8 12.4 667 109 39846 Jan Jensen Thisted 84 104.5 104.8 84.6 83.1 83.9 84.6 11 695 109 31479 Niels Christian Jensen Løgstør 24 104.4 103.3 84.5 83.9 83.9 84.8 10.8 705 109 52515 I/S Toftlundgård Rødding 95 104.2 103.2 84.2 83.1 84.4 84.6 38 687 109 40508 Sofiesminde I/S Aalestrup 69 105.2 106 85 82 82.8 84.1 9.6 740 109 41815 Per Høgh Møldrup 77 104.9 105.3 84 82.7 82.8 83.8 18 768 109 47529 Jens Lykou Petersen Løgumkloster 95 104.6 104.9 84.2 86.1 81.4 84.3 25.5 706 109 37279 Kent og Gunnar Andersen Tårs 108 104.3 105.6 85.1 84 82.7 84.5 26.8 779 109 53584 Flemming Bak Kibæk 96 104.2 104.8 85 82.7 83.8 84.7 23.3 689 109 39316 Svend Krarup Erslev 57 105.7 105.2 83.1 81.5 82.3 82.8 3.8 696 109 29560 Bodil & Jørgen Guldbrandt Ørsted 43 105.1 105.6 83.4 81.4 84.5 83.8 1 733 109 32610 Svend & Evald Kristensen Nibe 81 104.5 104.2 84 84.5 82.8 84.3 23 666 109 33679 Niels Skov Jensen Åbybro 38 104.3 104 83.9 86.4 82.4 84.6 23.5 683 109 11436 Finn Christensen Nykøbing Sj. 42 104 103 83.9 82.4 85.9 84.9 14.9 749 109 24978 Erik M Sehested Fårvang 61 104 104.3 83.4 83.6 84.9 84.6 19 678 109 31391 Jens Nørgaard Bentsen Storvorde 69 104.2 103.4 83.6 84.8 83.2 84.4 33.3 669 109 23459 Birger Kristensen Egtved 56 105.5 103.6 81.7 81.2 83.8 82.8 32.7 694 109 41016 Jørgen Worsøe Allentoft Skals 72 105.2 105.1 85.1 81.5 81.8 83.5 17.2 681 109 16982 Leif Sørensen Ringe 105 104.9 104.7 83.4 83.3 83.3 83.8 25.9 761 109 40710 Sten Jensen Roslev 25 104.5 104.2 84 83.1 83.2 84.2 26.6 701 109 10544 H Boserup & J Duchwaider Skibby 66 104.4 103.5 82.1 84.1 84.1 83.8 26.3 708 109 55377 I/S Brogaard, P & K Skarregård Ringkøbing 53 104.1 104.5 84.3 84 82.3 84.2 26.7 685 109 47582 Peter Mathias Mathiesen Bolderslev 90 105.1 105 82.8 82.3 82.5 82.9 13.4 761 109 39089 Thorkild Hansen Nykøbing M 28 104.1 101.9 84.9 82.5 81.6 83.6 43.2 688 109 31597 Niels Erik Christensen Hobro 108 103.9 104.1 84.8 82.6 83 84.2 35.8 671 109

u Sortbroget Kvæg 41 SDM TILBYDER.GÅRDSKILTE TO TYPER..... Type 1 Vægskilt fremstillet i hvid opal acryl. Det måler 70 100 cm. og er velegnet til ophængning på vægge og kan også indbygges i lyskasse. Skiltene er af meget høj kvalitet og lysægthed. Kr. 700.- Incl. valgfrit gårdnavn. Type 2 Vejskilt i solid og uforgængelig aluminiumsplade. Det måler 30 100 cm. med tryk på begge sider. Meget solide 6 6 cm. galvaniserede stolper klar til nedgravning/ nedstøbning. Et særdeles solidt og præsentabelt vejskilt. Kr. 1850.- Incl. valgfrit gårdnavn og stort vejnummer på begge sider af skiltet. Type 1 bestilles direkte hos: Handelsfirmaet Jaco, Skavholmvej 5, 8520 Lystrup, tlf.: 8622 1500, fax: 8622 1931. Type 2 bestilles direkte hos: HC Totalskilte Fabriksvej 10. 8260 Viby J tlf.: 8628 7913, fax: 8628 6565 Bemærk at priserne er incl. valgfrit gårdnavn og på vej sklite stort vejnummer, samt pakning i solid emballage, men excl. moms & fragt. Bestillingsblanket Navn: Adr.: Postnr.: Tlf.: Skiltetekst (blokbogstaver) SDM vægskilt: stk. à 700,- kr. + moms og fragt SDM vejskilt: stk. à 1850,- kr. + moms og fragt Leveringstid ca. 10 arbejdsdage

42 Sortbroget Kvæg Holland - avlsarbejde i top og professionel rådgivning på godt og ondt Af stud. agro. Jan Lassen og cand agro. Claus Petersen Avlsarbejdet og kvægrådgivningen i Holland er undergivet en meget stærk styring og er nok i større grad end herhjemme præget af komercielle interesser. Denne artikel er baseret på indtryk fra en studietur til Holland i dagene 19.- 21. december 2000. Studieturen omfattede besøg på kviestationen Delta Laren samt et møde med avlslederne Ate Lindebloom og Gerard Nijland, Holland Genetics. Deltaprojektet Delta Nucleus omfatter en afprøvningsstation med 50 køer, samt to kviestationer med hver 250 kvier. Tillige findes også en besætning med 400 recipienter. Siden 1990 har Delta afprøvet ca. 2.500 kvier, og siden 1998 er Rødbroget-HF også indgået i projektet. Rekrutteringen af kvier sker på følgende måde: Jan Lassen 70% af de indsatte kvier rekrutteres fra Delta projektets egne rækker, hvilket vil sige afkom af køer fra Delta. 20% kommer fra embryonimport fra hovedsagelig USA og Frankrig (Eta - zon), mens de resterende 10% er afkom af andre hollandske dyr (Holland Donor). Vægtningen i rekrutteringsforholdet er gennem 90 erne ændret fra en stor embryonimport til den nuværende, hvor størsteparten af dyrene er fra egne rækker. Når en kvie indlemmes i Delta skylles hun to gange, og hvis antallet af embryoner ikke er tilfredsstillende foretages OPU (Ovum Pick Up). Der tilstræbes minimum 20 embryoner pr. kvie i projektet. Claus Petersen Hovedparten af embryonerne sælges til landmænd for 5-600 gylden/stk (1.700-2.300 kr), hvor Holland Genetics (HG) har option på tilbagekøb af afkom. Prisen ved tilbagekøb er 2.500 gylden/tyr og 5.000 gylden/kvie. I Holland har der ikke været samme debat vedrørende de etiske spørgsmål ved OPU som i Danmark. Derfor er eneste ulem - pe ved teknikken høje omkostninger. De kendte problemer med større kalve ved brug af OPU havde man også i begyndelsen i Delta, men disse problemer er løst ved en ændring i vækstmediet. Der findes ca. 20 OPU-teknikere i Holland i dag. Tyrevalget i Deltaprojektet er for tiden: Delta Etazon Etazon Holland Donor BM Bombay, R Marshall, Jesther, Manat, E Waldez, D Cello, N Sneeky og ungtyre. Ungtyrebrugen udgør 25%, dog max. 5 sønner pr. ungtyr. Omkostningerne i Deltaprojektet beløber sig til 15.000 gylden pr. kvie (50.000 kr.).

Sortbroget Kvæg 43 Opdrættet i Delta-projektet passes på stationen i Laren under optimale og ensartede forhold. To kofamilier dominerer Køerne i Deltaprojektet får beregnet et såkaldt Delta-indeks, hvor de lakterende dyr sammenlignes. Indekset er sammensat af ydelse, celletal og kåring. Endvidere korrigeres for indavl. Dette betyder, at kø - er, der har en vis grad af ind avl (over 10%), skal præstere højere ydelser og være bedre kåret end resten af køerne. Ellers godkendes disse ikke som egnede donorer. Succesfulde kofamilier krediteres på denne måde. Derfor nedstammer hovedparten af dyrene fra to kofamilier, Plushanski Chief Faith og Walkup Bell Lou Etta. De mest kendte dyr herfra er Delta Esmerelda (Lou Etta) og Etazon Annecy (Faith), hvor sidstnævnte eksempelvis har produceret 300 embryoner til Deltaprojektet. Dette sammenholdt med at ungtyre, anvendt som tyrefædre, er selekteret på baggrund af familiepræstationer, gør at indavlen bliver de næste generationers problem. Kodeordene i Deltaprojektet er kortere generationsinterval og maksimal genetisk fremgang for ydelse. Men hollænderne er i de senere år også begyndt at fokusere mere på den produktive levetid. Fortsat vægtes ydelsen dog meget højt, og de bløde egenskaber vægtes ikke i samme grad som i Danmark. Umiddelbart virker det som om Deltaprojektet har stor opbakning fra baglandet. De dyr, der er i projektet, er vitterlig cremen af hollandsk avlsmateriale. Ved besøget på Delta Laren sås ikke én eneste bare tilnær-

44 Sortbroget Kvæg danske ERFA-grupper. Her mødes ca. 15 medlemmer hos en enkelt landmand. Man går en tur i stalden, og så ellers ind til kaffen og selve mødet. Rådgiverne fra HG er så til stede sammen med eventuelle andre råd - givere fra andre grene af kvæg - bruget, eksempelvis økonomi, produktionsstyring eller fodring. Møderne får derved en høj grad af tværfaglighed. Men det skal holdes for øje, at møderne fra HG s side udelukkende er lavet for at holde på medlemmerne. Avlsleder Gerard Nijland, Holland Genetics, er ansvarlig for Delta kernebesætningen. De gode resultater fra dette projekt i forhold til tyre rekrutteret fra hundyr afprøvet ude i felten gør, at en større og større del af Holland Genetics tyre kommer fra Deltas egen besætning. Foto: PBS. melsesvis dårlig kvie! Her var virkelig tale om, at avl og pasning hånd i hånd gik op i en højere enhed. Rådgivningen i Holland Genetics Det besøgte område i det nord - østlige Holland er inddelt i tre rådgivningsregioner. I området er der 3.500 kvægbrugere, hvoraf 20% er ejerinseminører. HG har seks rådgivere i de tre regioner. De seks ansatte er fordelt med tre som deciderede avlsrådgivere og tre ansat til information vedrørende tyre osv. Rådgiverne kører i teams med en avlsrådgiver og en informationsrådgiver. Man tilstræber at besøge de enkelte kvægbrugere, men erkender, at dette ikke er muligt. Hvis enkelte kvægbrugere viser utilfredshed, får de dog prompte besøg! Ejerinseminører besøges fast ca. hver 5.-6. uge. 60% af arbejdsindsatsen for råd - giverne ligger på besætningsbesøg, og resten bruges på forefaldende arbejde, herunder afholdelse af dyrskuer og lignende. Rådgivningsarbejdet er i høj grad bygget op omkring medlemserhvervelse. Derfor forsø - ges hele tiden med nye tiltag. Møderne med medlemmerne i de tre regioner er i høj grad tværfaglige. Hver rådgiver har ca. to møder i ugen i den travle vintersæson. Møderne i vintersæsonen kan sammenlignes med møder i Profit er nøgleordet Avl og rådgivning er på mange måder ens i Danmark og Holland. Men Holland Genetics er i dag ikke en decideret servicevirksomhed som de danske kvægavlsforeninger. I HG er profit et nøgleord. Ikke som i Danmark, hvor billigst mulig sædpris og 1. inseminering er målet. Derfor er en direkte sammenligning mellem Holland og Danmark ikke mulig. Dette skal holdes for øje og bør drages med i fremtidige diskussioner om ligheder mellem dansk og hollandsk kvægavlsrådgivning og avlsstruktur. n

Sortbroget Kvæg 45 Agromek 2001 Af Erik Ørnsbjerg Johansen, Landbrugets Rådgivningscenter Agromek blev igen en flot udstilling og markering af SDM Dansk Holstein. Den alvorlige situation omkring BSE satte sit præg på den forventning, mange kvægbrugere har til fremtiden. Vi befinder os i en periode, hvor der er en stor afgang fra erhvervet, men desværre bidrager BSE-problemet til, at flere også forholdsvis unge kvægbrugere vælger at indstille aktiviteterne. Der var dog også positive oplevelser i forbindelse med Agromek. De helt fremragende elitekøer gav et godt indtryk af, hvad de bedste SDM Dansk Holstein repræsenterer. Køerne er helt på højde med det, vi ser på de store internationale udstillinger. Der var også pæne ord med på vejen til elitekøerne fra specielt tyske og engelske besøgende. Afkomsgrupperne Kvægudstillingen på Agromek er ikke stor, men en god tradition. Mange af de firmaer, som er i kontakt med Bovi-Denmark og Dansire, besøger udstillingen. Vi kan virkelig være afkomsgrupperne bekendt. Fra flere besøgendes side blev der givet udtryk for, at der var køer imellem afkomsgruppeholdene, som fint kunne have været med i eliterækken. Opløftende var det også, at de besøgende kunne genkende tyrenes kvaliteter fra avlsværditallene i de døtre, som blev fremvist. Det må også nævnes, at bag de høje S-indeks, Prima afkomsgruppe efter V Bojer (Ked Juror L Ares). Store, dybe, stærke køer med rigtig gode malkeorganer. Foto: Olav Vibild.

46 Sortbroget Kvæg Gruppe efter den nye toptyr RGK Solar TV (Ked Juror NJY Hubert). Meget tiltalende og lovende unge køer med fremra - gende malkeorganer. Foto: Olav Vibild. Gruppen efter V Brando TV (Esquimau Prelude) høstede stor anerkendelse for disse døtre med perfekt balance mellem styrke, størrelse, malkepræg og samtidig helt prima lemmer. Foto: Olav Vibild. som tyrene har, er der særdeles positive avlsværdital for de egenskaber, der er stor fokus på sundhed og reproduktion. Grupperne var efter VAR Ca la - no, VAR Camaro, V Bojer, V Brando og RGK Solar. Udstillingen resulterede i direkte ordrer på tyresæd til flere lande, og ikke mindst vore kolleger fra Sverige og Finland var særdeles tilfredse med, hvad de så. Auktionen aflyst Bestyrelsen valgte at aflyse eliteauktionen i forbindelse med Agromek. Den trykkede situation og dermed købelyst var en af årsagerne til, at auktionen blev udsat et års tid. De usikre produktionsforhold har også sat sine præg på de auktioner, der har været holdt i udlandet i den seneste tid. Derfor var det for-

Sortbroget Kvæg 47 Tabel 1. Elitekøerne på Agromek 2001 Ko Far MF År/dg Ydelse Ejer 81557-00285 NJY Ibra NJY Hubert 4,2 9.246 5,53 511 3,82 353 864 Henning Fruergård, Tjele 30752-01168 VE Thor T Lindy 3,7 11.097 4,15 460 3,54 393 853 H. P. Hornbjerg, Gundersted 39643-01153 Ked Juror Southwind 2,8 9.931 4,13 410 3,38 336 746 Jan Gravesen, Thisted 56593-01714 Ked Juror NJY Hubert 2,6 11.761 3,47 408 3,50 412 820 Henning Agger, Lemvig 24242-00646 HV Huxley HV Cardiff 2,3 10.250 4,05 415 3,27 335 750 Svend Holst, Ålestrup 40934-00677 E Celsius Leadman 2,4 10.349 4,09 423 3,30 342 765 Døssing Enggård, Kjellerup 34320-01206 Ked Juror Prelude 2,2 11.262 3,71 418 3,23 364 782 Chr. Brogård, Mygdal 23028-01198 VAR Troy Southwind 1,5 12.302 3,81 468 3,28 404 872 Karin og H. Jørgensen, Give 50411-02379 Lord Lily Southwind 1,3 10.876 3,85 418 3,30 359 777 Ecco Farm, Tønder 32003-01137 Lord Lily Southwind 1,0 11.499 3,98 458 3,46 397 855 Anton Hammershøj, Stenild 26352-01074 T Laluffe T Escort 19 641 4,64 30 3,16 20 50 Svend Nørgård, Bevtoft 54738-01753 Lord Lily Belt 88 3.126 4,08 128 3,16 99 227 Tage Rækby, Fabjerg 37279-01616 T Eberhard HJ Vogd 120 3.898 4,06 158 3,39 132 290 Kent og Gunnar Andersen, Tårs 29814-01222 Mattie G N Luke 20 673 3,70 25 3,15 21 46 Sv. O. Lykke Andersen, Grenå Afkomsgruppe efter VAR Camaro TV (Dombinator Blackstar). Disse døtre er fint i tråd med tyrens avlsværdital. Store, meget malkeprægede køer med gode lemmer og tilfredsstillende malkeorganer. Foto: Olav Vibild. nuftigt ikke at puste til den negative stemning ved at afholde en auktion med manglende kø - belyst og deraf meget lave priser. Tak til udstillerne af køerne Endnu en gang vil vi sige tak til udstillerne af såvel elitekøerne, som de køer, der var i afkomsgrupperne. Der skal også lyde en anerkendelse til de dygtige medarbejdere, der under udstillingen sørgede for, at køerne fremviste sig fra den allerbedste side. Vi håber på bedre tider ved næste Agromek, men dyrene vi så i år er bedre og flottere end nogen sinde. Tabel 1 viser, hvilke køer der var udstillet i eliteholdet. n

48 Sortbroget Kvæg Det skete Kongepræmieko fra Mors udstillet på Landmands - forsamlingen i Horsens i 1861. 1536 Børglumbispen Stygge Krumpen køber en frisisk tyr og 4 kvier i Husum. Men var de sortbrogede? 1856 Danmark deltog ved en international kvægudstilling i Paris med bl.a. 2 tyre og 6 køer af jysk race. 1861 Kongepræmieko fra Mors. 1866 Kvæget ved Landmandsforsamlingens dyrskue for første gang opdelt i racer. 1876 Dyrlæge P. Jessen ansættes af Det kongelige danske Landhusholdningsselskab som den første husdyr - brugskonsulent i Danmark. H. P. Rasmussen overtager en gård i Herskind (Galten kommune vest for Århus) og oparbejder en fortrinlig kvægbesætning. Herfra kom bl.a. Cæsar Langholt, som fik stor betydning for videreførelse af Bjerager-tyreslægten gennem efterkommeren Stautrup Als. 1881 Første bind af stambogen over jysk kvæg udgives. (Dette og det følgende bind omfattede også heste af jysk race). Foreningen af jydske Landboforeninger nedsætter udvalg for husdyravl og husdyrbrug. På Mors oprettes Foreningen for Sejerslev-Ejerslev- Jordsby kommune til bevarelse og forbedring af det jyske kvæg. 1886 Skals Tyreholdsforening stiftes. Kødtyr fra Striben, udstillet ved fedekvægsskue. 1896 er fødselsåret for to vidt forskellige af både sind og skind men begge yderst aktive personer indenfor SDM: Th. Aarup, Kallestrup, fremtrædende opdrætter og i en årrække formand for Foreningen for avlen af hollandsk malkekvæg i Nordjylland og senere for Hovedforeningen for SDM, samt københavneren Børge Davidsen, fra 1920 husdyrbrugskonsulent for Aalborg amts Landboforening og 1926-38 sekretær for Foreningen for sortbroget jysk kvæg. 1901 Peter Giversen, Sødal, fødes i Skals. Første formand for Hovedforeningen for SDM og derudover en lang række formands- eller bestyrelsesposter indenfor land- og kvægbrug. 1906 fødtes Gunnar Kloppenborg Skrumsager, Bejstrup - gård, Københoved. Efter genforeningen i 1920 var besætningen på Bejstrupgård blevet udskiftet fra Korthorn til Frisere, og ikke mindst for det sønderjyske område har denne besætning haft afgørende betydning for Hollændernes udbredelse. 1916 Stautrup Als tildeles som den første tyr Taurus legats ærespræmie. Senere opnåede han 1. kl. 1. gr. for afkom. Meilgård Hertug, født 1916. Taurus legats ærespræmie 1919, 1. kl. 1. gr. for afkom. Et vigtigt led i Hannerup-tyreslægten. 1921 Sønderjysk Avlsforening for hollandsk Kvæg stiftes. I de første år dog kaldet Fællesledelsen for avlen af hollandsk Malkekvæg.

Sortbroget Kvæg 49 Af Anders Vestergaard, True 1926 Statskonsulent Axel Appel dør, 68 år gammel. Matador, S. 2777 fødes på Bundgård i Stenild (se 1931). Eg Langholt (efterkommer af Meilgård Hertug) tildeles Taurus legats ærespræmie. 3 tyre fra den berømte besætning hos dr. Oltmans, Wilhelminenhof i Østfriesland, ankommer til Jylland: Sandow til Niels Christensen, Vognsild, Julius Frieser til Jens Mølgaard, Pederstrup ved Kjellerup (senest benyttet på Kallestrup), og Hadbjerg Høvding til Hadbjerg Kvægavlsforening ved Had - sten. 1931 Matador tilkendes Taurus legats ærespræmie for tredie gang. 3 år senere opnår han Appels legats ærespræmie for afkom. 1936 Avlsforeningen for hollandsk Malkekvæg i Syd vest - jylland stiftes. Skals Matador tildeles Appels legats ærespræmie for afkom. 1946 Avlsforeningen for hollandsk Malkerace i Ring kø - bing amt oprettes. De samvirkende hollandske Avlsforeninger (i Jylland) dannes. Leopold, S 5890, fødes. Sidste betydelige stamtyr på Striben. Appels legats ærespræmie 1958. 1951 Samarbejdsudvalg mellem Foreningen for SDM, Sønderjysk Avlsforening for SDM og Avlsforeningen for sortbroget kvæg i Sydvestjylland oprettes. Woldan fra Kvægavlsforeningen for Hjørring amt tildeles som den første Hollændertyr Taurus legats ærespræmie. 1956 Sortbroget Årbog udkommer første gang. Hoofdmann, S 6152, tildeles Appels legats ærespræmie. 1961 To betydelige avlstyre fødes: BJ Frans og VAR Stefan. 1966 Ydelsesmatadoren Viborg Ernst fødes på St. Tranget ved Flauenskjold. 1971 Folmer Lund ansættes som landskonsulent for SDM-avlen. 1976 Avlsforeningen for SDM omstruktureres med dannelse af 13 regionsforeninger. Medlemsbladet Sortbroget Kvæg etableres. SDM deltager sammen med andre racer første gang i Agromek. Sædimporten til SDM centraliseres. 1981 To fremtrædende personer indenfor SDM Niels Skovrider Eriksen, Vrensted, og Alfred Kristiansen, Skals, dør, henholdsvis 47 og 66 år gamle. Stambogsføringen for sortbroget Kvæg fejrer 100 års jubilæum med eliteudstilling af køer i Den runde hal i Herning, jubilæumsfest og (med nogen forsinkelse) udgivelse af jubilæumsbog. 11 fløjkøer fra Erik Nygaard, Løvel, udstillet på Viborg Centralskue for 20 år siden i 1981. Erik Nygaard døde sidste år. Han var en af de mest vidende personer omkring SDMs udvikling fra Jydsk Kvæg til Hollandsk og siden Holstein Friesian og havde en fremragende besætning.

50 Sortbroget Kvæg Kort Nyt Meget høj tilvækst hos kvierne ser ikke ud til at have effekt på ydelsen Et italiensk forsøg (Abeni, Calamari, Stefanini, Pirlo, J. Dairy SCI 83, 2000). To linier af holsteinkvier blev fodret, så de henholdsvis havde 700 g daglig tilvækst før første brunst og 900 g daglig tilvækst efter første brunst. Der var 20 kvier i linien med 700 g daglig tilvækst i perioden før første brunst, og 22 kvier deltog i linien med 900 g daglig tilvækst efter første brunst. På tværs af grupperne blev den ene halvdel af kvierne insemineret, når de havde passeret 370 kg levende vægt. Den anden halvdel fik lov at passere en vægt på 420 kg, før inseminering fandt sted. De konstaterede daglige tilvækster var i den gruppe, der blev fodret moderat (700 g om dagen), henholdsvis 667 g daglig tilvækst før inseminering og 748 g daglig tilvækst efter inseminering. Gruppen, som var planlagt at skulle vokse 900 g om dagen, opnåede 775 g daglig tilvækst i perioden før inseminering og 824 g daglig tilvækst efter inseminering. Kendetegnende for både den moderat fodrede gruppe og den stærkt fodrede gruppe var, at der i den første periode, altså før drægtighed, ikke blev set nogen væsentlig stigning i kviernes huldkarakter på trods af forskellen i foderniveau. Efter at kvierne var blevet drægtige, blev der imid - lertid set en tydelig forskel. Holdet, som var planlagt at skulle have den høje tilvækst, havde en tydelig højere glukosekoncentration i blodet i perioden før drægtighed end den moderat fodrede gruppe. Tilsvarende havde den stærkt fodrede gruppe et højere indhold af urea i blodet i perioden efter drægtighed. Der var ikke nogen effekt på den efterfølgende mælkeproduktion og proteinprocent mellem de 2 grupper. Noget tyder dog på, at en høj daglig tilvækst var med til at undertrykke mælkens fedtprocent. I det moderat fodrede hold var der en negativ effekt af ydelsen i kg mælk samt mælkens indhold af fedt. I det moderat fodrede hold viste de kvier, der kælvede tidligt, en højere proteinprocent i mælken end de kvier, der var ældre ved kælvning. Kommentar: Dette forsøg er endnu et i mængden af opdrætningsforsøg med kvier. Forskellen i de tilvækster, som har været registreret på de 2 hold, er umiddelbart ikke så store som planlagt. Spørgsmålet er derfor, om der har været tilstrækkelig stor forskel til at de egentlige effekter kommer til udtryk. Hvorom alting er, er det fortsat vigtigt at understrege, at specielt kalvenes tilvækst meget ofte er et problem i det praktiske landbrug. Frem for at fokusere på en for høj tilvækst er det nærmere et problem, at for mange kalve ikke opnår tilstrækkelig vækst i den helt unge alder. EØJ Bedømmelse af huldkarakter i forbindelse med døtre - gruppebedømmelsen Muligheden for at få et udtryk for køernes evne til at omsætte foder undersøges til stadighed. Vi har tidligere berørt dette emne og refereret til de forhold, der er vedrø - rende bedømmelse af køernes huld. Både i England og Holland er der fundet betydelige forskelle mellem tyrenes evne til at nedarve døtre, der kan fastholde en god kropskapacitet trods høj ydelse. Dette må alt andet lige være et mål, og det har ofte været diskuteret, om det fortsat er formålstjenligt at betragte køernes malkepræg som en interessant egenskab. Flere undersøgelser har påpeget, at den ekstremt malkeprægede ko sandsynligvis også er den ko, der er mest følsom over for sygdomme eller sagt med andre ord: en knap så robust ko som den ko, der har evnen til at fastholde et godt huld på trods af høj ydelse. Nogle af konklusionerne fra de beregninger, der er foretaget i Holland, er blandt andet, at jo større andel af Hol - stein Friesian køerne har jo mindre er deres huldkarakter. I sig selv ikke overraskende, idet disse køer har en langt højere ydelseskapacitet end den gamle type. Billedet er det samme hos det rødbrogede kvæg. De hollandske undersøgelser viser desuden, at køerne har den mindste huldkarakter i ugerne 10-20 efter kælvning. Herefter begynder køerne igen at indlejre kropsreserver. Arvbarheden er høj med hensyn til nedarvning af huld. Den ligger på niveau med den samme arvbarhed, som findes for ydelse, hvilket er ca. 30%. Hermed er der en stor mulighed for at foretage et aktivt avlsarbejde. Flere forsøg og opgørelser peger imod at køer, som har evnen til bedre foderudnyttelse, også besidder større robusthed. Indsamling af data for huldkarakter vil i Danmark påbegyndes i sommeren 2001. EØJ Hvordan går det så? Vi har i øjeblikket 65 future-køer, det største antal vi har haft på en gang. Den gennemsnitlige ydelse ved sidste kontrollering er 29,4 kg mælk 4,18% fedt og 3,34% protein. Det skal tages i betragtning at mange kvier har kælvet i efteråret. Det gennemsnitlige kåringstal for helhed er på 35 kårede køer 83, og totalt har alle 65 køer et gens. S-indeks på 110. På det sidste har vi fået en del døtre efter E Mattie G og T

Sortbroget Kvæg 51 Dyrene efter de forskellige malkeracer afprøves under ensartede forhold i den nye stald på Skølvad. Siden dette billede er taget, er der installeret spalteskraber, og forbruget af høvlspåner i sengebåsene er øget. Begge dele har gjort, at køerne er blevet renere, og deres komfort og velbefindende er øget betydeligt. Foto: PBS. Eberhard. E Mattie G -døtrene ser i langt de fleste tilfælde ud til at være stærke køer med lidt mindre malkepræg end mange dyrskuefolk kunne ønske sig. Lemmerne er funktionelle, men vil blive til den grove side i både has og knogle. Ikke alle døtre efter E Mattie G giver mælk nok til at blive tyremødre. Vi har siden omkring årsskiftet fået de første døtre efter Hondo Aero, Lukas, L Winchester og Maloy ind i kostalden. Stor forbedring af kokomforten Fra tid til anden får vi henvendelser om køb af embryoner fra kvierne og køerne i Future Genetics. Da vi samtidig ønsker at markedsføre den genetik, vi låner af indsætterne, har vi besluttet at oprette en formidling. Vi har opstillet nedenstående retningslinier. Future Genetic 1. Formidler, opkræver og afregner embryonerne 2. Offentliggør salgslister efter tilmelding fra indsætterne. 3. Omfatter kun køer og kvier i Future Genetics. 4. Opkræver et gebyr på 5% af salgsbeløbet. Gebyret opkræves med 2,5% af både køber og sælger. 5. Embryoner og/eller drægtige recipienter må kun eksporteres til udlandet efter godkendelse af Future Genetics. 6. Transport af embryoner i Future Genetics regi er gratis. Sælger 1. Sælger kan efter aftale med køber tilbagekøbe eventuelle tyrekalve inden de er 3 mdr. gamle til 3 embryonprisen. Tilbagekøbet sikres i udarbejdet kontrakt mellem køber og sælger. Tilbagekøbet er Future Genetics uvedkommende. 2. Sælger betaler omkostninger ved tilbagekøbet af tyrekalve. 3. Sælger har de økonomiske forpligtigelser for embryonerne i forhold til Future Genetics. 4. Ønsker sælger at foretage ekstra skylninger, betales disse af sælger, jvf. prisaftale mellem Et-dyrlægerne og Future Genetics. Køber 1. Har den fulde ophavsret over fødte kalve, hvis andet ikke er aftalt med sælger. 2. Er der truffet aftale om tilbagesalg af tyrekalve til sælger, skal disse anmeldes til køber senest 1 måned efter fødsel. Pris Fastsættes af køber og sælger, men retningsgivende pris vil være 2-3000 kr for embryoner efter kvier og det dobbelte for køer. Intentionerne med embryonformidlingen er udveksling af hundyrmateriale med et højt genetisk potentiale, samt at styrke interessen for avlsarbejdet og SDM Dansk Hol - stein. Anders E. Christensen Husk forældreskabsbestemmelse! Husk at donorkøer og donorkvier SKAL være forældreskabsbetemt inden første skylning. På det seneste har der været eksempel på donorer, der er afgået uden forældreskabsbestemmelse. Dette medfører, at eventuelle embryoner ikke kan anvendes i det fortsatte avlsarbejde. Ved eventuelle spørgsmål kontakt Ann Margaret Sørensen, Landskontoret for Kvæg på tlf. 8740 5265 eller e-mail ama@lr.dk

52 Sortbroget Kvæg Checkliste for køernes komfort I bladet Hoards Dairyman er der bragt en liste over enkelte forhold, som bør iagttages i løsdriftstalde. Opmærksomheden om køernes velvære er større end nogensinde før. Det er ofte sagt, at ingen ko bliver syg af at give meget mælk. Derimod bliver hun syg, såfremt der er for højt et stressniveau, som medfører alle de negative følgevirkninger, der opstår, når køerne kommer ind i en negativ spiral af sundhedsproblemer. Her bringes en række nemme anbefalinger: på, at deres hals ikke går mod toppen af forværket. Vær sikker på, at der er tilstrækkelig plads, både ved foderbordet og ved vandtruget. Hvis køer bliver nødt til at kæmpe sig frem til både foderbord og vandtrug, vil de svage køer i flokken blive tabere. Iagttag køerne, når de står på opsamlingspladsen. De skal være rolige og helst også føle sig så trygge, at de tygger drøv. Hvis mere end 10% af køerne udviser unormal adfærd i malkestalden, bør man gennemgå mulige årsager hertil. Unormal adfærd er, at de enten sparker, er uvillige til at lægge mælken ned, eller at der konstant er problemer med at få køerne til at finde deres rigtige plads i malkestalden. Undersøg for krybestrøm. Få anlægget undersøgt rutinemæssigt, når der alligevel foretages service på malkeanlægget. EØJ Forholdene omkring køernes leje er vigtige. Køerne bør være rene på yver og bagparti. Lav den såkaldte våde - knæ-test. Knæl ned i en af sengebåsene og tæl til 10. Hvis knæene bliver våde, betyder det, at båsens leje er for fugtigt. Måtter kan være en god investering, men det er vigtigt, at de er rene og tørre. Foto: PBS. Ventilation Stryg køerne over ryggen med fingrene mod hårenes retning. Underpelsen skal være tør. Sengebåsene Se efter om der er direkte skader på køerne. Tykke for - knæ og hævede haser kan være tegn på uhensigtsmæssig strøelse og liggeareal. Sår på hoftehjørnerne, halsen og skuldrene er ligeledes tegn på, at der er forhold, som skal efterses, ikke kun vedrørende sengelejet, men også for de passager køerne skal igennem. * Iagttag køerne, når de går op i sengebåsen. Hvis køerne finder sengebåsen behagelig, vil de lægge sig ned stort set med det samme. Den kendte Blackrose er afgået og genopstår som klon En af de mest kendte køer i de seneste års Holsteinavl er koen Stookey Elmpark Blackrose. Blackrose opnåede at blive All-American 2 gange og All-Canadian 3 gange. Dette fortæller, hvor fantastisk en ko det var. På trods af fantastiske billeder af denne ko kan det hverken i ord eller billeder beskrives, hvor imponerende det er at opleve sådan et dyr i levende live. Indtil videre har Blackrose 9 døt re, som er kåret Excellent, og 18 døtre, som er kåret Very Good. Et stort antal sønner er solgt til forskellige kvægavlsforeninger rundt om i verden, så hendes arveanlæg er spredt vidt omkring. Blackroses egne arveanlæg lever iøvrigt videre. Før hun afgik, er der taget cellevæv fra til kloning, men der foreligger endnu ikke nogen detaljer, om det er lykkedes, samt hvor mange kalve, der er på vej. Genopstår Black - rose som klon, skal det blive spændende at se, om hendes arveanlæg kan give sig til udtryk i et lige så fantastisk individ, som den oprindelige Blackrose var. EØJ Strøelse Lav den såkaldte våde knæ test. Knæl ned i en af sengebåsene og tæl til 10. Hvis knæene bliver våde, betyder det, at båsens leje er for fugtigt. Sørg for et rimeligt jævnt underlag i sengebåsene. Gangarealerne Betragt køerne, når de er brunstige. Er der for få, der springer, kan det skyldes, at køerne er bange for glatte gulve. Set over en længere periode vil det betyde, at brunstobservationen bliver alt for dårlig. Iagttag køerne, når de står ved foderbordet. Vær sikker En af de mest kendte køer i de seneste års Holstein-avl, koen Stookey Elmpark Black rose er afgået. Men hvis det lykkes, vil hun snart genopstå påny via kloningsteknikken.

Sortbroget Kvæg 53 CVM-resultater udenlandske tyre anvendt i Danmark Negative (frie) A-J Slocum Adam (US) Alta Beechwood (US) Archibald (NL) B-W Geno (US) B Patron (US) Blackprice (NL) Caro Amos (NL) CBU Ferdi (NL) D Amarillo (NL) D Cello (NL) D Herald (NL) D Hudson (NL) D Luxembourg (NL) D Novalis (NL) D Sparta (NL) D Swinger (NL) D Webster (NL) E Addison (NL) E Celsius (NL) E Lexus (NL) E Saratoga (NL) E Slogan (NL) East Cash (NL) East Festival (NL) G Best (SV) Gibbon (FR) Igale Masc (FR) Janze Moun (FR) Jerome (NL) Jocko Besn (FR) Kievest (NL) Knock Out (NL) L Hershel (US) L Major (NL) L Shark (US) M Brock (US) Melchior (NL) New Ronald (NL) Nordkap (NL) R Marshall (US) R Marty (US) S Marker (NL) Sioux (DE) Spirando (NL Stadel (NL) Sunny Boy (NL) Trademark (NL) V Piramide (NL) Positive (bærere) Bell (US) Bobstar 50 (NL) C Sierra (NL) D Bentley (NL) D Casino (US) D Jabot (NL) D Largo (NL) Delta Lava (NL) E Labelle (NL) Fatal* (FR) G Simon (NL) Gelpro* (FR) Geranium* (FR) H Apollo (NL) H Boudewijn (NL) Homerun (NL) Häradsköp (SV) Italie Mas (FR) Jarny Jabo* (FR) Lord Lily (NL) P Curtis (US) T Tornedo (NL) Ugela Bell (FR) W Russel (NL) LM Temptor (US) R Dante (US) * Sandsynligvis bærer NL = Holland, US = USA, FR = Frankrig, DE = Tyskland, SV = Sverige Kropseksteriør lille effekt af kofamilie I en engelsk undersøgelse, hvor man har undersøgt kå - rings resultater fra 33.325 1. kalvskøer er der fundet en meget lille indflydelse af den såkaldte kofamilieeffekt. Stamtavlerne er ført tilbage til 1960 for at etablere kofamilier i flere generationer. Dette resulterede i 10.332 kofamilier med mere end 1 ko pr. familie. Størstedelen af familierne var desuden under 5 køer. Undersøgelsen omfattede både enkeltegenskaber registreret gennem den lineære kåring samt helhedskarakter og 4 sammensatte avlsværdital. Den eneste egenskab, der kunne tilbageføres til den såkaldte kofamilieeffekt, var den sammensatte karakter for kropseksteriør. Her blev der fundet, at 1,5% af variansen kunne henføres til morsidens nedarvning. Dette resultat var bestemt med en sikkerhed på 95%. Ingen af de andre undersøgte egenskaber kunne fremvise nogen speciel nedarvning, der kunne henføres til hundyrlinien. EØJ Prefix -beskyttelse Når et dyr eksporteres, bibeholdes ikke i alle lande dyrets prefix, d.v.s. det navn der fortæller, hvilken besætning dyret kommer fra. Det gælder specielt i Europa; i Nordamerika er det forbudt at ændre eller udelade prefixet. En klage fra en italiensk avler kan måske ændre dette. Efter eksport af en ko fra Italien til Holland var computeren åbenbart ikke i stand til at registrere koens fulde navn: Fiore Juror Iota. Da koen triumferede ved Europadyrskuet i Bryssel i år, var sælgeren forbavset over det manglende prefix og klagede til NRS. Dette resulterede i en ændring af systemet, så et dyrs fulde navn kan registreres. Burde ethvert prefix ikke automatisk registreres overalt i verden? Ovenstående er refereret fra Holstein International s oktobernummer. Hvordan vil det være muligt at løse problemet, hvis der engang i fremtiden skulle blive stillet krav om bevaring af prefixet i Danmark, hvor der som bekendt ikke er plads til malkekøers navne i kvægdatabasen, og for tyre er der maksimalt 10 pladser til navnet (inklusiv mellemrum). Anders Vestergaard Ingen forskel i lemmernes sundhed Et interessant engelsk forsøg har fulgt 31 efterårskælvere af Holstein-Friesian køer. Der er foretaget systematiske optegnelser over klovenes sundhed og køernes bevægelse i en periode fra de var højdrægtige kvier frem til deres 5. laktation. Køerne var delt i to hold og blev passet af den samme fodermester i hele perioden. Den eneste forskel på de to gruppers pasning var, at den ene gruppe gik på græs - marker med et meget højt kløverindhold, og den anden

54 Sortbroget Kvæg Et interessant engelsk forsøg viser, at der ingen forskel er på lemmernes og klovenes sundhed, hvad enten køerne fodres med kløvergræs eller rajgræs. gruppe blev tilbudt græsmarker udelukkende bestående af rajgræs. Alle fire klove på køerne blev undersøgt fire gange om året, og der blev løbende foretaget en systematisk registrering af haltheder, sygdomme og andre forhold vedrørende klovsundheden. Den overordnede konklusion er, at der ikke er konstateret nogen sikker forskel i klovsundheden på de to grupper, dog var der lidt større antal tilfælde af digital dermatitis i den gruppe, der gik på rajgræs, men det blev kun observeret i køernes 2. laktation. Generelt var det først i 4. laktation, at de egentlige klovproblemer for begge grupper begyndte at optræde med den konsekvens, at også bevægelsen blev påvirket. For begge gruppers vedkommende blev det igen bekræftet, at klovproblemerne knytter sig til det tidsrum i laktationen, hvor køerne har den højeste ydelse. EØJ Verdenskongres i Australien Produktionssystemernes indflydelse på køernes frugtbarhed Den anden afdeling af konferencen beskæftigede sig med det store spørgsmål om køernes evne til at blive drægtige. Der skal her gives et kort resumé fra to af de for os mest interessante indlæg. I USA har man på et universitet i Minnesota formået at fastholde en avlslinie af gammel genetik (genetik fra 1964). Det er kendt, at den højere mælkeydelse, den moderne ko giver, har haft en negativ indflydelse på køernes reproduktionsresultater. Ydelsen i gruppen af gamle køer var 5.900 kg mælk pr. laktation, mens den moderne linie var oppe på 10.900 kg. Det er en kendsgerning, at frugtbarheden hos kvier ikke er forandret. Derimod er der tydelige forskelle på de malkende køer. For de moderne køer, hvor ydelsen næsten er dobbelt så høj som hos køerne med den gamle genetik, er tomdagene beregnet til at være 112 dage imod 97 for den såkaldte kontrollinie. Omfattende hormonanalyser samt drægtighedsanalyser viser, at det ikke er køernes evne til at blive befrugtet, der er forskel på, men derimod er der tydelige tegn på, at de højtydende, moderne køer ikke er i stand til at fastholde fosteret så godt som den lavtydende kontrolgruppe. Det er specielt hormonet progesteron, der viser sig at have et lavere niveau i den moderne linie i forhold til den gamle avlslinie. I niveauet for indholdet af de øvrige betydende hormonstoffer vedr. køernes reproduk - tion ser der ikke til at være væsentlige forskelle, når den gamle og den moderne linie sammenlignes. Der er i og for sig ikke noget overraskende i disse resultater, men perspektivet kan være, at man gennem relativt simple progesteronmålinger kan finde en arvelig variation mellem tyrene. Frugtbarhedsbegrebet er i dag en vanskelig egenskab at definere, men alt tyder på, at det er køernes evne til at fastholde fostrene, der har den største indflydelse på reproduktionseffektiviteten. Et andet indlæg beskæftigede sig med spørgsmålet om et langt kælvningsinterval kontra den gængse opfattelse om én kælvning pr. år. Som det er set i en række andre analyser, spiller produktionsvilkårene her en meget stor rolle. I det højintensive produktionssystem, hvor køerne typisk har en meget flad laktationskurve, vil et længere kælvningsinterval kunne forsvares. Derimod vil et langt kælvningsinterval være ødelæggende under de såkaldte ekstensive systemer. Betydningen af et dygtigt management blev i øvrigt ganske udmærket belyst af en forsker fra Iran. Automatisk malkning Den næste afdeling af konferencen beskæftigede sig med den automatiske malkning robotmalkning. Overordnet kan her refereres: 1. Ved overgang til robotmalkning må man være forberedt på, at der vil være en ekstra arbejdsindsats i ca. 2 uger både dag og nat for at sikre, at køerne lærer systemet at kende.

Sortbroget Kvæg 55 2. Ca. 10% af køerne vil ikke være egnede til automatisk malkning, primært p.g.a. yverform, dårlige klove, bevægelse samt i mindre omfang dårligt temperament. 3. Tyske opgørelser viser, at omkring 96% af anlæggene har udvist en meget stor funktionssikkerhed. Det skal bemærkes, at det er kun ganske få køer, som efter indkøringen laver forstyrrelser. 4. Køerne søger til robotten både i dag- og nattimerne, men sidst på natten er der mindre søgning til robotten. 5. Normalt ses en ydelsesstigning på 15% ved overgang til 3 eller flere malkninger pr. døgn. Dette kan ikke genfindes i alle besætninger, der overgår til automatisk malkning. Ved 3-4 gange daglig malkning vil man dog hos meget højtydende dyr kunne forvente en stigning i ydelsen på 15-23%, men mange faktorer i besætningen spiller ind for dette forhold. 6. I tyske undersøgelser er der ikke fundet principielle forandringer i celletallet i mælken, når besætninger malket konventionelt eller med robot sammenlignes. Foruden en overvågning af mælkens saltindhold (begyndende mastitis) kan denne overvågning forbedres ved måling af koens temperatur. 7. Arbejdstiden pr. ko kan halveres fra de traditionelt ca. 50 timer pr. ko i en bindestald til omkring 25 timer i en ko med automatisk malkning og fuldfoder. Krav til malkeorganerne Det er ofte diskuteret, om køernes yvere er velegnede til robotmalkning efter den avlemåde, der hidtil er praktiseret. Følgende blev fremlagt: På vendenskongressen i Australien blev også de moderne produktionssystemer med blandt andet robotmalkning drøftet i relation til de krav, der vil blive stillet til avlsarbejdet: Patterne skal pege lige ned, pattelængden skal være større end 3 cm med en diameter mellem 1,5 og 3 cm, der skal være mindst 1,5 cm mellem bagpatterne og mellem 12,5 og 30 cm mellem forpatterne. For tunge yvere er ikke ønskelige, og der skal være mindst 35 cm fra gulv til pattespids og mindst 7 cm mellem bagpatte og forpatte. Foto PBS. 1. Patterne skal pege lige ned. Peger de ud til siden, skal det være mindre end 30% i forhold til den lodrette linie. 2. Pattelængden skal være større end 3 cm. 3. Bagpatteplaceringen skal være sådan, at der er mindst 1,5 cm mellem patterne. 4. Forpatteplaceringen skal være med en afstand på fra 12,5 cm til 30 cm mellem patterne. 5. Pattediameteren skal være mellem 1,5 og 3 cm. 6. Fortunge yvere er ikke ønskelige. 7. Der skal være en afstand på ca. 35 cm fra gulv til pattespids (et enkelt fabrikat accepterer 27 cm). 8. Der skal være mindst 7 cm mellem bagpatte og forpatte. Under dette punkt kom der en ret heftig diskussion om betydningen af et stærkt yverbånd. Fra fransk side blev det foreslået, at vægtningen af yverbånd kan nedsættes, som følge af at de meget stærke yverbånd oftest er årsag til meget tætsiddende bagpatter. Fra mange sider blev der advaret mod at nedsætte vægtningen af yverbånd. EØJ Ingen speciel kofamilie-effekt I en omfattende engelsk undersøgelse er det undersøgt, om kofamilierne har en indflydelse på produktionsegenskaberne. Ud af et datagrundlag på 55.230 køer, som har kælvet i perioden 1996-1998 i den engelske Holstein-Frie - sian avl, har man systematisk gennemgået stamtavlerne helt tilbage til 1960 for at opstille mulige kofamilier. Dette resulterede i, at 36.320 køer kunne følges i afstamningen helt tilbage til 1960. Dette resulterede i 11.786 kofamilier, hvor der var mere end 1 ko pr. hundyrårgang. Der blev analyseret for 305 dages mælkeydelse samt for laktationskurvens form. Målt på 305 dages ydelsen kunne der ikke konstateres nogen speciel kofamilie-effekt. Der var intet, som tydede på, at noget af den forskel der er mellem køernes avlsværdi kunne specifikt henføres til en såkaldt kofamilie-indflydelse. Derimod var der en begrænset, men sikker effekt på laktationskurvernes form. I undersøgelsen prøvede man desuden at finde mulige sammenhænge over til en eventuel højere pasningsgrad af køer tilhørende kofamilier. Dette kunne i et vist omfang bekræftes. Kommentar: I kvægavlen omtales den såkaldte kofamilie-effekt meget ofte. Der er ingen tvivl om, at der er kø - er, som har en særdeles høj avlsværdi, ligesom det er til - fældet for tyrene. Disse køer vil alt andet lige naturligvis avle bedre afkom end gennemsnittet, men der er intet, der tyder på, at nogen såkaldt speciel effekt af hundyrlinier eksisterer. Man er klar over, at en del af arvemassen i hundyr stammer fra det såkaldte mitocondrie-dna. Denne DNA-fraktion nedarves med ægget fra hundyr til afkom og er således ikke en del af sammensmeltningen mellem sædcellens cellekerne og ægcellens cellekerne. Ud over denne nedarvning af det specielle mitocondrie-dna er der altså ikke noget, der tyder på, at visse kofamilier har en større gennemslagskraft end det, man måtte forvente, når dyrene vurderes ud fra den avlsværdi, de efter normale omstændigheder har. EØJ

56 Sortbroget Kvæg Peter Stephansen fortsatte aftenen med at gennemgå de sidste nye avlsværdital for både Danmark og Interbull. Endelig fik vi den nyeste melding om CVM-situationen. Tak til ØA-Vestjylland, som var vært ved kaffen, og tak for et godt fremmøde. Team Future Breeders Torsdag den 1. marts 2001 kl. 19.30 Vi indleder med besætningsbesøg hos Anderstrup Hol - steins, Lyngbyvej 2, Lyngby, som i løbet af 2000 har bygget ny stald. Derefter kører vi til Terndrup Kro, hvor vi afholder generalforsamling i Team Future Breeders. Efterfølgende vil Niels Erik Haahr Jensen fortælle om avlsstrategien på Anderstrup Holsteins. Agro Nord 2001 Har du tid, lyst og lejlighed til at hjælpe Taurus med at passe dyrene på Agro Nord 2001. Vi sætter stor pris på at der hvert år kommer nye folk med i flokken af medhjælper. Fra tidligere år kan vi beskrive forløbet som en anelse hårdt, men rigtig morsomt og lærerigt. Har du lyst til at være med i flokken af unge mennesker, der passer og klargør dyrene på Agro Nord, drejer det sig i år om dagene tirsdag den 6. marts og onsdag den 7. marts 2001. Har du spørgsmål eller lyst til at deltage i teamet skal du henvende dig til Kvægavlsforeningen Taurus tlf. 87959400 Team Ringkøbing Afholdte arrangementer: Onsdag den 22. november 2000 Aftenen var en Holland Genetics aften, arrangeret af Team Ringkøbing sammen med Avlsforeningen for SDM i Ringkøbing Amt. Arrangementet foregik på Lægaard Landbrugsskole i Holstebro. Aftenens indledere var Sander Selten og Frido Hamoen. De fortalte om strukturen omkring mælkeproduktion i Holland og om avlsprogrammet i Holland Genetics. Det var en spændende aften, hvor man fik kendskab til avlsprogrammet i Holland Gentics, og til forholdene for de hollandske kvægbrugere. Vi takker for en god aften. Mandag den 11. december 2000 Arrangementet blev afholdt hos Vagn og Kristian Katborg, Aulum. Vi så en god besætning med store stærke køer. Der blev lagt stor vægt på type og eksteriør i avlsmålet. For langt størstedelens vedkommende blev der brugt importsæd. Det var tydeligt at der blev gjort meget ud af pasningen af køerne. Efter besætningsbesøget kørte vi til foderstoffirmaet ØA- Vestjylland i Tvis. Produktkonsulent for kvægfoder Tina Lehmann fortalte om fodring af højtydende køer, herunder vigtigheden af godt grovfoder. Derefter fik vi lidt information om fremtidens fodring og fodermidler. Tirsdag den 30. januar 2001 Besætningsbesøg hos Skovvang I/S v/bent og Bjarne Larsen. Vi ser besætningen, og dernæst vil Tage Rækby gennemgå enkelte køer, som er trukket frem i aftenens anledning. Vi vil se hvilke arvelige egenskaber der kan relateres til køernes afstamning. Vi vil anvende indekser, især vedrørende sundhed og reproduktion. Efter besætningsbesøget kører vi til Agroskolen Kongensgaard, hvor Tage Rækby vil følge op på aftenens emne. Til sidst vil afdelingsleder Svend Mørk-Jensen fortælle om Agroskolen Kongensgaard og hvilke uddannelsesmuligheder der tilbydes. Agroskolen, Kongensgaard er vært ved kaffen. Kommende arrangementer: Februar 2001 Denne aften vil være en foredragsaften. Ole Nielsen fra Alta Pon vil fortælle om en af sine ture til USA. Arrangementet vil foregå på Lægaard Landbrugsskole. Tidspunktet foreligger senere. Torsdag den 29. marts 2001 Besætningsbesøg hos Ida Ringgård & Peter B. Sørensen. De overtog Moesgård for godt et år siden. Aftenens emne vil være udtagning af dyr til sommerens dyrskuer. Anders Christensen vil være behjælpelig denne aften. Har du spørgsmål kan udvalgsformand Steffen Damsgaard kontaktes på tlf. 21 26 90 26 På bestyrelsens vegne Steffen Damsgaard Arrangementer i Vestjysk Kvægbrugs Ungdom 2001 Tysklandstur den 22. - 23. februar Den 22. februar tager vi på en bustur til Verden i Tyskland. Hér afholdes der et stort dyrskue, Schau der Besten. Vi arbejder på at besøge Chr. Bielefeld, Dalvers, dagen efter for at se en avlsbesætning. Dyrskueforberedelse den 20. marts I år foregår det hos Torben Kragh, Over Fiddevej 33, Over Fidde, Henne. Torben har lige bygget en ny sengebåsestald og fået en malke-karrusel. Efter vi har set stalden, vil der være instruktion i at klar - gøre dyrskuekoen og i at mønstre den. Der vil være en instruktør til stede. Bedriftsbesøg tirsdag den 15. maj hos Laust Bendix Jensen, Kibsgårdsvej 11, Bryndum, 6715 Esbjerg N. Så har vi fået sået til, og tiden er atter kommet, hvor vi

Sortbroget Kvæg 57 skal ud at se et spændende landbrug. Denne gang skal vi ud at se en beæstning med Jerseykøer. Laust Bendix Jensen driver 145 ha med grovfoder og korn til fremavl. Han har 150 Jersey-køer i løsdrift, og i 1997 blev en tre - die del af stalden lavet om til dybstrøelse. Laust har to piger til at passe stalden, og så får han hjælp af sine drenge i marken. Bedriftsbesøg tirsdag den 11. september hos Flemming Petersen, Bækvej 10, Steens, 6760 Ribe. Så er høsten i hus, og vi skal igen ud at se et spændende landbrug. Flemming Petersen har 95 SDM-køer og driver 90 ha jord. I januar 1998 byggede han ny løsdriftstald, og han har lige fået skrabeanlæg ovenpå spalter. Flemming Petersen har én ansat. Denne aften vil Helle Schmidt fra Keenan komme og fortælle om fuldfodervogne. Bedriftsbesøg onsdag den 10. oktober Vi besøger I/S Højvanggård v/jørgen og Jesper Nielsen, Gørklintvej 12, Lourup, Holsted, som byggede ny stald i 2000. Det er en sengebåsestald med plads til 180 køer. Der er malkekarrusel med 26 pladser. Når vi besøger den, er det ca. 1 år siden, de tog den i brug. Det vil blive spændende at høre om erfaringerne. DeLaval vil være til stede, og der arbejdes på rabat på tøj og fodtøj fra turbutik. Heidi Philipp Young Breeders Efter at vi har overstået julen og Agromek, er vi klar til at genoptage vores aktiviteter. I skrivende stund kender vi ikke den nye bestyrelses sammensætning, da generalforsamlingen ikke har været afholdt (den afholdes 6. februar). Ét er dog sikkert, der vil være nye ansigter i bestyrelsen med nye ideer og kræfter. Vi har på nuværende tidspunkt ikke endeligt fastlagt sommerprogrammet, da vi vil have den nye bestyrelse på plads først. Næste arrangement er dog aftalt. Torsdag den 8. marts 2001 Besætningsbesøg hos I/S Højager, Rødding. Vi mødes i stalden, her vil vi se og høre om besætningen, der gennem årene har markeret sig såvel på dyrskuer som ved en høj ydelse. Under kaffen vil Erik Hansen komme med et oplæg til diskussion om Kvægavlsforeningen DK. På bestyrelsens vegne Lars Kloster Landet Rundt SDM-FYN Vinteren er jo ensbetydende med stor mødeaktivitet indenfor de forskellige grene af landbruget og i Avlsforeningen SDM-FYN har dette også været tilfældet. Avlsaften i Ryslinge Forsamlingshus Torsdag den 11. januar trak Avlsforeningens avlsaften ca. 30 medlemmer af huse. Denne aften var helliget avlsmål, og til at skabe debatten var Peder V. Lausten og Erik Hansen inviteret. Efter to meget spændende indlæg kørte debatten efterfølgende, og det er undertegnedes indtryk, at alle må have fået noget at tænke over efter denne aften! Indlæggene berørte emner såsom: den fortsat stigende kalvedødelighed sikkerheden på brugstyrene hvilke egenskaber skal prioriteres højt fremover? stil krav til din kvægavlsforening! stil krav til de tyre du benytter! Ja, som det ses, så var det tunge ting, der blev draget frem. Men 30 medlemmer er lige i underkanten med to så kompetente folk i forsamlingshuset... Generalforsamling Umiddelbart inden udgivelsen af dette blad har Avlsforeningens ordinære generalforsamling generalforsamling fundet sted, torsdag den 15. februar. Umiddelbart inden generalforsamlingen er der besætningsbesøg på I/S Lundsgaard i Lars og Niels Hansens nybyggede stald med malkerobotter. Claus Petersen SDM-avlsforeningen Hærvej Insemineringsaften Aftenen indledtes med besætningsbesøg hos familien Oerleman, Mejlhøjgård, Hatting. Bedriften er på 163 års - køer med en ydelse over 9000 kg. Avlsmæssigt anvendes der udelukkende ungtyre. En meget veltrimmet bedrift, der understreger at brugen af ungtyre er lønsom. Herefter gennemgik afkomsinspektør Jørgen Knudsen de aktuelle importtyre og indtryk fra den sortbrogede verden. En stor tak til familien Oerleman og Jørgen Knudsen for en lærerig aften. Vinterudflugt Årets vinterudflugt gik til Lemvigegnen, hvor vi besøgte Kirsten & Tage Rækby, Fabjerg og Bodil & Henry Jen - sen, Lomborg. To særdeles veldrevne og spændende besætninger, hvor avl, nytænkning og udvikling kendetegner

58 Sortbroget Kvæg SDM Avlsforeningen Viborg / Skive Den 8. november afholdt foreningen aftenudflugt til Aage Villumsen, Kølsen. Rigtig mange af foreningens medlemmer var mødt op og så en særdeles velpasset, højtydende besætning. De 40 kø - er yder i gns. 12603 kg mælk og 905 kg værdistof. Efter staldbesøget var der kaffe i Løgstrup forsamlingshus, her havde Søren Ernst Madsen, Brædstrup, og Aage Villumsen, Løgstrup, hver deres indlæg til hvilke krav og ønsker de har til fremtidens Holstein Ko. Fra foreningen skal lyde en stor tak til såvel Søren som Aage for en god aften. Hele familien hos Tove og Arne V. Kappel, Vinten, samlet om 100.000 kg s-jubilaren ko nr. 739. Foto Klaus Elmelund. bedrifterne. En stor tak til alle implicerede fra de 45 deltagere for en rigtig inspirerende og vellykket dag. 100.000 kg mælk Hos Tove & Arne V. Kappel, Petersminde, Vinten, har nr. 25128-739 (Hv Zymos Whiteblack HV Lyn) passeret de 100.000 kg mælk. Gns af 11,3 år 9079 kg mælk, 3,63% fedt, 330 kg fedt, 3,04% protein og 276 kg protein. Gns. kælvningsinterval 14,1 mdr. Et stort tillykke til familien Kappel. Klaus Elmelund Vinterskue 2001 Onsdag den 14. marts i Markedshallerne i Brørup Arrangører: Kvf. Vestjyden og Kvf. Viking Udstilling af Afkomsgrupper efter aktuelle tyre og udstilling af elitekøer. Efter avlsværditalskørslen 1. marts tages der stilling til, hvilke tyre der er aktuelle at stille afkom efter. Udstillingen af elitekøer er for alle medlemmer, som har interesse i at udstille. Udstillingen af elitekøer er gratis for medlemmer. Program: Udstillingen åbner kl. 10.00 Præsentation og bedømmelse kl. 11.00 Udpegning af modelkøer kl. 13.30 H. C. Hansen Den 8 januar 2001 afholdt foreningen den årlige vinterudflugt. I år gik turen til Thy, nærmere betegnet til Ejvind Knudsen, Skinnerup, og Jan Jensen, Østerild. To rigtig gode besætninger så vi her, fra begge er der udstillet dyr på skuer med rigtig gode resultater. Endvidere er der nogle særdeles avlssikre kofamilier, med mange positive afprøvede tyre i danske kvægavlsforeninger. En stor tak skal lyde til de 2 besætningsejere for en flot fremvisning. Desværre var ikke alt for mange af foreningens medlemmer kommet til Thy, men de der brugte dagen på turen, fik helt sikkert et godt indtryk af Dansk Holstein i det Nord- Vestjyske. 100.000 kg mælk Omkring årsskiftet rundede ko nr. 41200-00834 fra Keld Nygaard, Kistrup, Viborg, de 100.000 kg mælk. Hun er kåret 92 82 80 86. Far er Starbuck. Koen har i gns. af 10.9 år ydet: 9356 kg mælk, 386 kg fedt, 300 kg protein. Ser vi tilbage på stamtavlen er 834 ud af en særdeles god kofamilie. Mormors mor er nr. 246, koen var kåret 90 point i helhed og nåede en livsydelse på 101.000 kg mælk. Far var Pabst Ideal. Mormor er nr. 45, far Arlinda Chief. Nr. 45 er moder til følgende tyre: THY Calmo; KOL Keld; SDJ Glen; KOL Keny. Mor nr. 188, far Aud F Matt. Ydelse 9,2 år 7608 kg mælk, 4,90%, fedt 373 kg fedt, 2,66% protein, 202 kg protein. Mor til tyrene KOL Ron, MRS Klan, HMT Paw, NNY Mesias, VAR Skotte. Fra foreningen skal lyde et stort tillykke med det flotte resultat. Henrik Schøler Nielsen Midtjysk Avlsforening for SDM Den 4. januar 2001 afholdt foreningen ekstraordinær generalforsamling med bedriftsbesøg hos Erik & Jørn Brøn - dum, Sporup, Hammel. Her så foreningens medlemmer en højtydende besætning i ny løsdriftsstald. Hvor ko-comfort klart er i højsædet. Tak til Erik & Jørn for en flot fremvisning.

Sortbroget Kvæg 59 Efter bedriftsbesøget afholdtes generalforsamlingen på Inside i Hammel. Hovedemnet på generalforsamlingen var afstemning om en evt. fusion med naboforeningen, Avlsforeningen for SDM i Østjylland. Afstemningen viste en klar opbakning til fusion. Efter generalforsamlingen havde Poul Bech Sørensen, LK, et særdeles godt indlæg om hovedforeningens tur til Spanien. Midtjysk Avlsforening for SDM & Avlsforeningen for SDM i Østjylland Den 21 februar afholder foreningerne deres ordinære generalforsamlinger. Hvis disse giver opbakning til fusion vil der samme dag være stiftende generalforsamling for den nye forening. Dagen starter med bedriftsbesøg hos Erling Gert Nielsen, Lemmervej 12, Mørke. Erling tog en ny løsdriftsstald i brug efteråret 2000, med plads til 85 køer. Henrik Schøler Nielsen SDM Vestjyden Afholdte arrangementer Først i januar måned 2001 afholdtes den årlige SDM-dag, der samlede godt 100 deltagere til trods for, at arrangementet faldt sammen med hele to møder inden for mejerisektoren her på egnen. Formiddagens møde afvikledes på Tistrup Gamle Kro, hvor formanden Peder V. Laustsen, formanden for arrangementsudvalget, Ole Sørensen, samt Jens Erik Nielsen, Kvægbrugets Hus, orienterede om forskellige emner. Eftermiddagen bød på åbent hus i 3 af egnens gode besætninger, nemlig hos Jantinus Hagting, Gårde, Carsten Lauridsen, Galtho, og Solveig Nielsen, Gårde. Mange tak til disse besætningsejere, fordi de åbnede deres døre for SDM-dagens gæster og præsenterede besætningerne på udmærket vis. Anerkendelser Ved SDM-dagen uddeltes som sædvanlig nogle anerkendelser til medlemmerne. Vandrepræmie for højestydende besætning tilfaldt ligesom sidste år Mogens Nissen Kjær, Kalvslund, hvor 120 årskøer præsterede en ydelse på 11.296 kg mælk, 476 kg fedt, 384 kg protein og 860 kg fedt+protein. Anerkendelse for højestydende besætning tilfaldt i år Laurintius Schilderink, Spandet, hvor 290 årskøer præsterede en ydelse på 11.349 kg mælk, 445 kg fedt, 379 kg protein og 824 kg fedt+protein. Når vandrepræmie og anerkendelse for højestydende besætning ikke tilfaldt samme besætningsejer, skyldes det en bestemmelse om, at anerkendelsen kun kan modtages med nogle års mellemrum, medens vandrepræmien altid tilfalder højstydende besætning. Anerkendelse for højestydende ko tilfaldt Torben Kragh, Over Fidde, for E Celsius-datteren nr. 972, som præstere- 100.000 kg s ko hos familien ved Allan Jørgensen, Vilslev, Gredstedbro. Foto: Torben Møller. Ko nr. 928 (Chairman VAR Kim) fra Laurintius Schilderink, Ribe, hædres for 100.000 kg mælk. Ko nr. 535 (JY Wilow ØJY Vali) fra Alfred Rahbæk, Årre, laurbærkranses for 100.000 kg mælk.

60 Sortbroget Kvæg de en ydelse på 16.305 kg mælk, 680 kg fedt, 504 kg protein og 1.184 kg fedt+protein. Anerkendelse for højestkårede besætning tilfaldt Herluf Pedersen, Lindbjerg, for et kåringsgennemsnit af de ca. 85 årskøer på 85,3 83,4 86,2 86,0. Også her fik bestemmelsen om, at anerkendelsen kun kan modtages med nogle års mellemrum, virkning, idet et par besætninger var kåret en anelse højere, men der var særdeles tæt løb. Endnu fem 100.000 kg s køer Endnu fem vestjyske køer har rundet de 100.000 kg mælk, nemlig: Ckr.nr. 47301-00535 tilhørende Alfred Rahbæk, Jyllerup, Årre. Koen er født i 1988 efter JY Wilow med ØJY Vali som morfader. Gns.af 10,5 år 9622 3,93 378 3,22 310 688. Ckr.nr. 46700-00375 tilhørende Allan Jørgensen, Vilslev, Gredstedbro. Koen er født i 1986 efter Kingway EV med VAR Apollo som morfader. Gns. af 12,4 år 8166 4,79 391 3,32 271 662. I øvrigt hædredes den sidste 100.000 kg s ko i besætningen for kun 1 år siden. Ckr.nr. 47259-00581 tilhørende Mogens K. Bakkensen, Årre. Koen er født i 1988 efter KOL Tue med VAR Dragon som morfader. Gns. af 9,7 år 10326 4,09 422 3,37 348 770. Ckr.nr. 43301-00446 tilhørende Jan Mortensen, Nr. Farup, Ribe. Koen er født i 1988 efter JY Janne med VAR Lån som morfader. Gns. af 10,0 år 10139 4,04 410 3,27 331 741. Ckr.nr. 50798-00928 tilhørende Laurintius Schilderink, Spandet, Ribe. Koen er født i 1988 efter Chairman med VAR Kim som morfader. Gns. af 10,3 år 10260 3,75 385 3,09 317 702. Torben Møller Hos Mogens K. Bakkesen, Årre, har ko nr 581 (KOL VAR Dragon) rundet 100.000 kg. SDM Vendsyssel SDM-legat på 5.000 kr. Forleden blev der overrakt et legat på 5.000 kr. fra Gerda og Carl Søholm Fonden også kaldet SDM-fonden. De heldige legatmodtagere var: Anne Marie og Jens Andersen, Gølstrup, Løkken De har haft Vestergård siden 1993 og har siden overtagelsen udbygget og renoveret produktionsapparatet. Besætningens ydelse var i 1998 til 1999: 58,4 årskøer, 9.044 kg mælk, 4,21% fedt, 381 kg fedt, 3,33% protein og 301 kg protein. Derudover har Anne Marie og Jens Andersen gennem mange år udstillet på Hjørring Dyrskue. Ejendommen blev overtaget efter 2 af Jens mors onkler, som i deres sidste år havde reduceret væsentligt i besætningen. Hele familien hos Jan Mortensen, Nørre Farup, Ribe, samlet om 100.000 kg s-jubi la ren nr. 446 (JY Janne VAR Lån).

Sortbroget Kvæg 61 når de er bedst! En TME-kåring siger 150 cm, 89 for krop og 86 for helhed. Gns. af 8,3 år: 12.040 3,98 480 3,34 402! Niels Erik Palle Anne Marie og Jens Andersen, Gølstrup, Løkken, modtager en legatportion på 5.000 kr. fra Gerda og Carl Søholm fonden for en påskønnelsesværdig indsats af arbejdet med SDM-kvæg. Til højre fundatsets formand advokat Palle M. Jørgensen. Jens og Anne Marie har således selv gennem de seneste 7 år opbygget en god SDM-besætning med en meget fin ydelse. Fonden støtter personer eller institutioner, der har ydet en påskønnelsesværdig indsats i arbejdet med SDM-kvæg. Overrækkelsen fandt sted i Jelstrup-Lyngby Sparekasse i Hundelev, hvor modtagerne samt fondens bestyrelse hyggede sig en stund. Hans Henrik Toft Sørensen SDM - Sønderjylland 100.000 kg mælk I oktober 2000 rundede ko nr. 1161 (Chief Mark Gold) hos Metha og Peter M. Mathiesen, Raved ved Bolderslev, 100.000 kg mælk. Nr. 1161 blev således nr. 25 i rækken af 100.000 kg s køer i SDJ. Nr. 1161 er ikke en almindelig ko. En rigtig Chief Mark, Agro Nord 2001 Igen i år kaldes til Agro Nord i den nordvestlige del af Jylland. Vi ser frem til en udstilling af samme kvalitet som tidligere, hvor vi viser en masse af områdets gode elitekøer og afkomsgrupper. Der plejer at være fuldt hus i Messecenteret i Års af både folk og fæ, og vi forventer at kunne præsentere grupper efter kendte brugstyre såvel som nye boblere. Blandt elitekøerne ser vi frem til måske at kunne præsentere to af Landsskuet 2000 s bedste køer i hvert fald håber vi, at måske Miss Danmark er klar endnu en gang. Aftenen sluttes traditionelt af med en auktion, og allerede kort efter nytår har vi sat kræfterne ind på at få skabt en auktion bestående af 10-12 særdeles spændende kvier. Der er derfor god grund til at møde op til Agro Nord udstillingen, der har følgende program: Onsdag den 7. marts 2001 Kl. 09.30 Udstillingen åbner. Kl. 10.00 Præsentation og bedømmelse af SDM-afkomsgrupper samt udpegning af bedste afkomsgruppekøer ved Per Key Kristiansen. Kl. 11.30 Præsentation og bedømmelse af afkomsgrupper for RDM og Jersey samt udpegning af bedste afkomsgruppekøer ved Mogens Madsen og Poul Vestergaard. Kl. 12.30 Skiftevis bedømmelse af elitekøer efter følgende racer i 2 ringe. Bedømmelse af SDM samt udpegning af bedste SDM-ko ved Marc Benninghoff, Tyskland. Bedømmelse af RDM samt udpegning af bedste RDM-ko ved Mogens Madsen. Bedømmelse af Jersey samt udpegning af bedste Jersey-ko ved gdr. Peter Høj, Broby. Kl. 16.15 Præsentation af kødkvæg ved landskonsulent Mogens Hansen. Kl. 19.00 Agro Nord Show 2000 præsentation af afkomsgrupper og ærespræmiekøer. Kl. 20.00 Auktion. Kl. 22.00 Køerne kan forlade skuet. Vel mødt til Agro Nord i Messecentret i Års. Keld Christensen Familien Mathiesen samlet omkring ko nr. 11161 (Chief Mark Gold). Yderst til højre ses senior Hans Mathiesen. Foto: Niels Erik Palle.

62 Sortbroget Kvæg DC Sortbroget Kvæg SDM Dansk Holstein Bestyrelse: Form. Peder V. Laustsen. Tlf. 75 42 08 04 Næstform. Erik Hansen. Tlf. 74 84 11 60 Henning Fruergaard Pedersen. Tlf. 86 45 15 18 Holger P. Olesen. Tlf. 97 18 70 61 Peter Christensen. Tlf. 86 48 88 61 Kristen O. Dahlgaard. Tlf. 97 93 65 46 Anton Hammershøj. Tlf. 98 54 85 49 Jan Duchwaider. Tlf. 47 52 80 50 Flemming Bak. Tlf. 97 19 17 38 SDM Kalender 2001-2002 2001 6. marts Vinterskue i Brørup 7. marts Agro Nord 2001, Aars 26.-27. maj Landbrugsmessen Gl. Estrup, Auning 26.-27. maj Lemvig Marked og Dyrskue, Lemvig 31. maj - 2. juni Det Fynske Dyrskue, Odense 2. juni Dyrskuet Hurup, Hurup Thy 5. juni Nibe Dyrskue, Nibe 7.-10. juni Fællesdyrskuet i Roskilde 9. juni Vestjysk Dyrskue, Skjern 9. juni Fællesskue Mors Nordthy, Nykøbing 9. juni Silkeborg Dyrskue, Silkeborg 9.-10. juni Tysk Nationalskue, Oldenburg 15.-16. juni Det Sønderjyske Fællesdyrskue, Aabenraa 15.-16. juni Det Østjyske Fællesskue, Horsens 16. juni Dyrskuet i Skive 16. juni Fjerritslev Dyrskue, Fjerritslev 16. juni Løgstør Dyrskue, Løgstør 22.-23. juni Dyrskuet Varde, Varde 23. juni Aalborg Dyrskue 28.-30. juni Landsskuet, The National Show, Herning 29. juni - 1. juli Dyrskuet på Bornholm, Almindingen 6.-7. juli Hjørring Dyrskue, Hjørring 27. juli Dyrskuet i Ribe 28. juli Hobro Dyrskue, Hobro 7. juli Hammel Dyrskue, Hammel 4. august Aalestrup Dyrskue, Aalestrup 11. august Dyrskuet i Aulum 28. september SDM Årsmøde, Vesthimmerland 6.-7. oktober Kimbrerskuet, Aars 2002 27.-29. juni Landsskuet, Herning Landskontoret for Kvæg Kontorets adresse: Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf. 87 40 50 00 Fax 87 40 50 10 E-mail: sdm@lr.dk Homepage: www.cattle.dk SDM/DRK-medarbejdere Landskonsulent Erik Ørnsbjerg Johansen (Privat tlf. 86 87 51 52 - Bil 20 45 27 65) Assistent Poul Bech Sørensen (Privat tlf. 98 54 22 14) Sekretær Jette S. Schou Kontorass. Lene Nielsen (halvtid) Medarbejdere beskæftiget ved kåring og døtregruppebedømmelse Afkomsinsp. Per Key Kristiansen (Priv.tlf. 98 62 17 71 - Bil 40 30 02 50) Afkomsinsp. Jørgen Knudsen (Priv.tlf. 75 86 77 89 - Bil 40 30 02 51) Afkomsinsp. Rolf Bros Andersen (Priv.tlf. 86 45 24 56 - Bil 40 30 02 52) Afkomsinsp. Villy Nicolaisen (Priv.tlf. 75 86 34 16 - Bil 21 71 77 18) Afkomsinsp. Jacob Edstrand (Priv.tlf. 86 53 14 04 - Bil 21 71 77 24)

Det forventer jeg af min avls- og kvægavlsforening Af Frode Thule Jensen, formand for SDM Vendsyssel Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om følgende emne: Det for venter jeg af min avls- og kvæg avlsforening- og hvad kan jeg selv bidrage med. Forventninger til min kvægavlsforening tillader jeg mig at se næsten bort fra. Dels af pladsmæssig hensyn, dels fordi jeg mener dette bør diskuteres i kvægavlsforeningen. Når jeg i det følgende nævner avlsforeningen, tænker jeg på hovedforeningen SDM Dansk Holstein. Jeg vil således koncentrere mig om de forventninger jeg som kvægavler har til hovedforeningen og ikke de lokale foreninger. En af avlsforeningens vigtigste opgaver er at informere bredt om de ting der sker indenfor SDM-avlen. Dette gøres godt og effektivt ved udsendelsen af bladet Sortbroget Kvæg 4 gange om året. Men man må ikke være låst så fast på de 4 numre og deres deadline, at der skal gå 3 mdr. fra massiv omtale af CVM på årsmødet til at der kommer informationer ud til medlemmerne i decembernummeret af Sortbroget Kvæg. I sådan en situation forventer jeg at foreningen udsender en slags nyhedsbrev. Internettet er på mange måder et godt og ikke mindst hurtigt redskab til at få informationer ud til mange mennesker. Jeg mener derfor også, at det er naturligt at avlsforeningen bruger dette værktøj. Men der er fortsat mange kvæg - avlere, som ikke har adgang til Internettet, og formidlingen af informationer af denne vej til medlemmerne kan allerhøjst være et supplement. Jeg forventer at avlsforeningen afholder større arrangementer, der samler medlemmer fra hele landet. Et godt eksempel herpå er vores årsmøde. I samme forbindelse hilser jeg det meget velkommen, at alle foreningens medlemmer var indbudt til vintermødet i år. Jeg mener generelt, at vi alle har et stort ansvar for at skabe en interesse for SDM-avlen hos alle unge i landbruget og spe - cielt hos vore medhjælpere. Avlsforeningen kunne godt overveje om den ikke kunne spille en aktiv rolle i undervisningen af landbrugsskoleeleverne. Dette kunne være ved at tilbyde undervisning f. eks. på temadage, eller ved at der blev udarbejdet undervisningsmateriale om racen, som man samtidig ville holde ajour. Interessen hos medhjælperne kunne også fremmes ved at foreningen udarbejdede et kursusmateriale vedr. kåring og møn - string. De lokale avlsforeninger kunne så med støtte i dette materiale afholde kurser for medhjælperne. Jeg ser dyrskuerne som et utro - ligt vigtigt element til at skabe en interesse for SDM-avlen, og forventer derfor at foreningen fortsat er meget aktiv på dette område. Tidligere års tradition for at Avls - foreningen arrangerer ture til udlandet med besøg på dyrskuer, mener jeg derfor bør bevares. Til sidst forventer jeg at min avls forening arbejder aktivt for at al sæd i Danmark samles i en spand. Det skulle være muligt at blive enig om form og farve på denne spand, samt hvor mange taburetter der skal bruges til at holde spanden oprejst.