Initiativaftale for Tingbjerg/Husum

Relaterede dokumenter
Initiativaftale for Nørrebro

Oversigt over indsatser i Strategiaftalen

INITIATIVAFTALE FOR AMAGER/SUNDBY

Initiativaftale for Bispebjerg/Nordvest

INITIATIVAFTALE FOR VALBY / VIGERSLEV

INITIATIVAFTALE FOR VESTERBRO / KGS. ENGHAVE / SJÆLØR

REFERAT af ordinært bestyrelsesmøde nr , torsdag, den 9. august 2012 kl i Boligforeningen VIBO, Sankt Peders Stræde 49 A, 5.

Budgetønsket har to grene; Green Teams omfatter både et løft til beskæftigelsesindsatsen i de udsatte byområder samt ren- og vedligeholdelsen.

Fælles aftale mellem BL s 1. kreds og Københavns Kommune om de ti særligt udsatte almene boligområder i København.

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Udlejningsaftale Informationsmøde 8. oktober Forhandlingsgruppen: Bent Frederiksen Pia Skov Tage Jensen

Partnerskab for Tingbjerg

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Aarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.

TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

Hvordan går det med at understøtte, at Tingbjerg hjælpes ud af den statslige ghettoliste?

UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?

STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGKVARTERET. Initiativaftale mellem Holbæk Kommune og Socialministeriet

Bydele i social balance

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden

Budget Boligsocialt udvalgs budget:

Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune

STRATEGISK SAMARBEJDE OM VANGGÅRDENS AFD. 8. Initiativaftale mellem Aalborg Kommune og Socialministeriet

Boligsociale indsatser fremtidige udfordringer og løsninger

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED LEJERBO KØBENHAVN OG KØBENHAVNS KOMMUNE DEN 27. FEBRUAR 2013

Bydele i social balance

Anvendelse af udfordringsretten i de særligt udsatte boligområder

Bilag 2. til indstilling om ny udlejningsaftale for

Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet

Indkomsterstattende Ydelser/pension

Ansøgningsskema til pulje til Styrket koordinering i udsatte boligområder Ansøgningsfrist fredag d. 15. maj 2014

SAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM I TINGBJERG BRØNSHØJ HUSUM. Boligforeningen AAB fsb SAB - Samvirkende Boligselskaber

Ansøgning om prækvalifikation. Egeparken. Bjerringbro Andelsboligforening. Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg-Kjellerup. Ansøgning til Landsbyggefonden

ERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser

Almenboligaftale 2019 mellem Københavns Kommune og BL 1. kreds

UDKAST. Denne boligaftale er indgået mellem. De almene boligorganisationer i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune Øverødvej Holte

Til orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.

Tingbjerg Sogn ligger i Bispebjerg-Brønshøj Provsti, Københavns. Stift. Ifølge Danmarks Statistik boede der pr. 1.

Med udkastet til ny aftale videreføres de mål, parterne har samarbejdet om gennem en årrække:

BYENS NETVÆRK STATUS PÅ BYUDVIKLING I TINGBJERG v/ Pia Nielsen, direktør fsb, Drift, byg og jura

Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup

Almene boliger i Aarhus

Socialt udsatte boligområder

Aftale indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

Program for de næste 45 minutter

Bogtrykkergården afd Bagergården afd Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Områdefornyelse i Københavns Kommune

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

Partnerskabsaftale for Folehaven Tryghedspartnerskab

Fælles fleksibel udlejningsaftale i Høje Gladsaxe og Punkthuset - gældende for udlejning af boliger i Høje Gladsaxe og Punkthuset.

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

SAMARBEJDSAFTALE FOR BOLIGSOCIALT FORUM PÅ NØRREBRO. Boligforeningen AAB fsb Vibo Lejerbo Boligselskabet AKB, København Hovedstadens Almennyttige

Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: boliger, etagebyggeri

Kredskonference den 23. marts Workshop 2: Udlejningsaftaler i 1. kreds

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED BOLIGFORENINGEN VIBO OG KØBENHAVNS KOMMUNE DEN 6. FEBRUAR 2013

Boligsociale indsatser effekter, udfordringer og muligheder

Boligsocial profil for AKB, København

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden

Tak for din henvendelse af 25. juni 2018, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Teknik- og Miljøudvalgets. handleplan for inklusionspolitikken. politikken

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

ØKF s forslag til ny opdateret handleplan for den nye integrationspolitik

Bestyrelse. Vollsmose Sekretariatet Sekretariatschef. Afdeling for Social udvikling, familier og unge. Afdeling for Byudvikling og erhverv

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Københavns Kommune. Nye muligheder i de almene boligområder

STRATEGISK SAMARBEJDE OM CHARLOTTEKVARTERET. Initiativaftale mellem Høje-Taastrup Kommune og Socialministeriet

Tak for jeres henvendelse om fredeliggørelse af Gadelandet og fremrykning af cykelsti i cykelprioriteringsplanen.

Ansøgning om særlig dispensation

REFERAT AF STYRINGSDIALOGMØDE MED BOLIGFORENINGEN VIBO OG KØBENHAVNS KOMMUNE DEN 20. FEBRUAR 2014

Udviklingsplan for fysisk omdannelse af Bispehaven og nærområder

STYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB

Forslag til overordnede målsætninger for 2013 på Social- og Sundhedsudvalgets område er nedenstående.

Indsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE /15

BO-VESTs Frivillighedspolitik

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

Dato: 28. november 2014

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune

Aarhus Kommune Per Jensen, projektchef, Borgmesterens afdeling Mikkel Schiørring, konsulent, Borgmesterens afdeling

Notat om dispensationsansøgning, jf. almenboliglovens 168 a, stk. 4, for boligområdet Munkebo, Kolding Kommune

BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN

Tillæg til helhedsplan februar Ansøgning til om yderligere midler til Tingbjerg Utterslevhuse Åben By

Bilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds

Flere muligheder i de almene boligområder

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Transkript:

Initiativaftale for Tingbjerg/Husum Indgået mellem Københavns Kommune, Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb Gældende for perioden 2012-2020 Indhold Overordnet om initiativaftalen og Tingbjerg/Husum... 2 1. Styrket kernedrift... 5 2. Balanceret beboersammensætning... 8 3. Beskæftigelse og uddannelse... 10 4. Renovering, blandede funktioner og attraktive omgivelser... 14 5. Områdets kobling til resten af byen... 16 6. Fremtidige fokusområder... 17

Overordnet om initiativaftalen og Tingbjerg/Husum Formål med initiativaftalen Det er Københavns Kommunes vision, at ingen boligområder i København adskiller sig negativt socialt eller fysisk fra den høje standard i byen som helhed. København ser vækst og livskvalitet som hinandens forudsætninger. En god bolig og et godt boligområde udgør fundamentet for københavnernes livskvalitet. Derfor skal alle boligområder i København være attraktive, trygge og i sammenhæng med den omgivende by, ligesom alle københavnere skal have mulighed for at udnytte deres kvalifikationer fuldt ud gennem uddannelse, fritid og arbejde. Københavns Kommune vil sammen med de almene boligorganisationer i København udvikle og implementere konkrete initiativer for arbejdet med udviklingen af byens særligt udsatte boligområder og deres sammenhæng med den omkringliggende by. Det skal sikre, at kommunen frem mod år 2020 lever op til målsætningen om at halvere antallet af særligt udsatte boligområder i kommunen og samtidig bidrage til at løfte byens udsatte byområder. Med denne aftale forpligter Københavns Kommune og boligorganisationerne Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb sig til at gennemføre en styrket indsats i Tingbjerg/Husum. Baggrund for initiativaftalen I november 2010 indgik den tidligere VK regering (med støtte fra Dansk Folkeparti og Radikale Venstre) en ny boligaftale som bl.a. indbefattede, at regeringen udarbejdede en såkaldt ghettoliste over særligt udsatte boligområder i Danmark. Boligområderne blev udpeget på baggrund af tre kriterier: andel af beboere med ikke-vestlig herkomst, andel af beboere uden for arbejdsmarkedet og andel af beboere med domme for overtrædelse af straffeloven. Strategisk samarbejde I august 2011 indgik Københavns Kommune et strategisk samarbejde med den tidligere regering om de ti boligområder i København, der var udpeget på ghettolisten i 2010. I København bliver områderne benævnt særligt udsatte boligområder. Samarbejdet konkretiseres i en initiativaftale mellem Socialministeriet og Københavns Kommune, som skal bidrage til at opfylde målsætningen ved at skabe en positiv udvikling i de udpegede boligområder, jf. Initiativaftale mellem Københavns Kommune og Socialministeriet fra 2011. Strategiaftale Som led i det strategiske samarbejde har Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds i 2012 indgået aftale om at udvikle og afprøve nye redskaber, som kommunen og boligorganisationerne har fået mulighed for at gøre brug af i forbindelse med boligaftalen fra november 2010, jf. Fælles aftale mellem BL s 1. kreds og Københavns Kommune om de særligt udsatte almene boligområder i København. Aftalen fungerer som ramme for denne initiativaftale indgået mellem Københavns Kommune, Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb. Initiativaftale Initiativaftalen indeholder konkrete redskaber til en øget indsats i boligområdet samt konkrete succeskriterier, som der følges op på årligt. For at komme nærmere områdernes konkrete udfordringer og potentialer har Københavns Kommune udarbejdet en analyse af hvert af de særligt udsatte boligområder. Strategi- 2

aftalens redskaber samt resultaterne fra analysen danner baggrund for den konkrete anvendelse af redskaber og indsatser i denne aftale. Sammenhæng til Politik for Udsatte Byområder Initiativaftalen er en vigtig del af implementeringen af Politik for Udsatte Byområder. For at sikre en sammenhæng mellem udviklingen i det enkelte boligområde/afdeling og den omkringliggende by, bliver initiativaftalerne indgået på områdeniveau. Det betyder, at der indgås én samlet initiativaftale for hvert af de 6 udsatte byområder. De respektive aftaler vil i tråd med den nye struktur for de boligsociale helhedsplaner fungere som en paraply for forskellige indsatser i de enkelte boligorganisationer/-afdelinger. Aftalerne vil således både omfatte de fælles mål og tværgående indsatser i området, og samtidig have klare angivelser af specifikke indsatser i de enkelte boligafdelinger. Eksisterende indsatser/planer i Tingbjerg/Husum Boligsociale helhedsplaner Der er i øjeblikket to boligsociale helhedsplaner i Tingbjerg/Husum: Husum for Alle med et samlet budget på 10,5 mio. kr. i perioden medio 2012 medio 2016. Heraf medfinansierer kommunen med 1,3 mio. kr. Helhedsplan for Tingbjerg med et samlet budget på 33 mio. kr. i perioden medio 2012 medio 2016. Heraf medfinansierer kommunen med 4,1 mio. kr. Der er indgået samarbejde mellem de boligsociale helhedsplaner og Københavns Kommune for bydelen Tingbjerg-Brønshøj/Husum. Dette samarbejde koordineres af Boligsocialt Forum Tingbjerg-Brønshøj/ Husum. Områdefornyelse Gadelandet/Husumgård er omfattet af kommunens områdefornyelse i Husum. Områdefornyelsen løber i perioden 2009-2015. Områdefornyelsen arbejder på at forbedre fysiske, sociale, kulturelle og miljømæssige forhold. Bydelsplaner Bydelsplanen for Brønshøj-Husum blev vedtaget i december 2011. Brønshøj-Husum Lokaludvalgs vision for fremtiden er, at Brønshøj, Husum og Tingbjerg skal være en sammenhængende, levende, grøn og sund bydel med muligheder i fællesskabet. Link til information om bydelsplanen: http://www.broenshoej-husumlokaludvalg.kk.dk/bydelsplanen-erklar/#more-287. Lokalplaner Der er følgende lokalplaner for Tingbjerg/Husum området: 222 Tingbjerg Vest II 198 Gadelandet 383 Toften 030 Radiometer 030-1 Radiometer, tillæg 1 3

Udfordringer og løsninger i Tingbjerg/Husum Københavns Kommune og en række af de almene boligorganisationer med afdelinger i Tingbjerg/Husum har på møder i maj og juni 2012 drøftet udfordringer og muligheder ift. at løfte Tingbjerg/Husum som bydel og i særdeleshed bydelens særligt udsatte almene boligområder. Resultatet af drøftelserne fremgår nedenfor. Det skal i den forbindelse påpeges, at mens udfordringerne er drøftet med en bredere kreds af de almene boligorganisationer med boligafdelinger i Tingbjerg/Husum, er indsatserne/redskaberne til at imødegå udfordringerne primært udvalgt i samarbejde mellem initiativaftalens fire aftaleparter; Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB, fsb og Københavns Kommune. Udfordringer Behov for en yderligere opgradering af driften Skæv beboersammensætning Alt for mange uden job og uddannelse Monofunktionalitet og isolerede boligområder Indsatser/redskaber Styrket kernedrift, herunder: Hensigtserklæring om tættere driftssamarbejde Analyse af afdelingernes driftsbudget Styrket modtagestrategi Opgradering af driftsaktiviteter ift. børn og unge samt socialt udsatte borgere Balanceret beboersammensætning, herunder: Fortrinsret til studerende fra nærområdets uddannelsesinstitutioner Huslejetilskud til studerende Beskæftigelse og uddannelse, herunder: Fremskudt beskæftigelse Styrket indsats for at udvikle iværksætteri, erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder Anvendelse af sociale klausuler i renoveringsprojekter Driftssamarbejde og uddannelse i regi af Green Teams Renovering, blandede funktioner og attraktive omgivelser, herunder: Analyse af behovet for fysiske helhedsplaner Tidlig dialog omkring fysiske renoveringer TV-overvågning Infrastruktur, herunder: Dialog om etablering af bedre adgangsforhold Undersøgelse af muligheder for finansiering af en cykelsti og/eller opgradering af øvrige vejforbindelser Analyse af mulighederne for en revitalisering af Tingbjerg, Voldparken og Husum Nedenfor følger en detaljeret gennemgang af indsatserne/redskaberne og fremtidige fokusområder. 4

1. Styrket kernedrift Kernedrift er den grundlæggende indsats i og omkring Tingbjerg/Husum, der udføres af driftsmedarbejdere i både kommunen og boligorganisationerne. Skoler, fritids- og ungdomsklubber, daginstitutioner, det sociale arbejde, idræts- og kulturfaciliteter, pleje, omsorg og sundhedsfremme, renhold og vedligehold af udearealerne er alle centrale opgaver i driften. Med denne aftale forpligtiger Københavns Kommune, Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb sig til at sætte fokus på et eller flere af følgende indsatsområder i Tingbjerg/Husum: 1. Ejendomsdrift 2. Styrket modtagerstrategi 3. Kommunal drift 1.1 Ejendomsdrift Boligorganisationerne forpligter sig til at opgradere og styrke driften i Tingbjerg/Husum. For både ejendomsfunktionærer, boligsociale medarbejdere, beboerdemokrati og ledelse indebærer det, at der arbejdes på at tænke nyt, helhedsorienteret og med fokus på effektivitet og service, og det fordrer en målrettet kompetenceudvikling. Konkret indgås aftale om at igangsætte følgende initiativer: 1. Udarbejdelse af en hensigtserklæring om indgåelse af et tættere driftssamarbejde mellem kommunale driftsmedarbejdere og de almene boligafdelinger i Tingbjerg/Husum omkring renhold mv. 2. Samvirkende Boligselskaber og fsb gennemfører en særlig analyse af afdelingernes driftsbudgetter, herunder drift- og vedligeholdelsesplaner samt langtidsbudget. Arbejdet foretages mhbp. at identificere et driftsmæssigt optimeringspotentiale, som kan skabe råderum for en positiv udvikling af afdelingen. Ansvarlig for indsats: Ad1) Samvirkende Boligselskaber og fsb og/eller boligorganisationernes områdesekretariat i Tingbjerg tager initiativ til udarbejdelse af hensigtserklæring, Ad2) Samvirkende Boligselskaber og fsb. Tidshorisont: Ad1) 2012-2013. Ad2) 2013 Forventes påbegyndt: Ad1) 2012. Ad2) 2013 Succeskriterier: At der i 2013 gennemføres en budgetanalyse, samt at der laves en strategi for udmøntning af et evt. driftsoptimeringspotentiale. 1.2 Styrket modtagerstrategi En styrket kommunikation med beboerne kræver bl.a., at nye beboere hurtigt velintegreres i området, så der ikke opstår uhensigtsmæssige adfærdsmønstre eller misforståelser om, hvad praksis i boligområderne er. Der er i de særligt udsatte boligområder behov for en særlig indsats for at sikre, at nye beboere hurtigt falder til og bidrager til en positiv udvikling i området. Boligorganisationerne forpligter sig til at integrere og tage særligt hånd om nye beboere i Ting- 5

bjerg/husum. Konkret indgås aftale om, at: 1. Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb udarbejder og gennemfører styrkede modtagestrategier for Tingbjerg/Utterslevhuse, Husumgård og Gadelandet. Strategierne har bl.a. til formål at forebygge sager omkring indeklima, affaldshåndtering og husordensager samt at øge deltagelsen i beboerdemokratiet og trivslen blandt afdelingens beboere. I relation til Husum sker dette bl.a. via indsatsen Velkommen til Husum, som er en del af fsb og Boligforeningen AAB s fælles boligsociale helhedsplan Ansvarlig for indsats: Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb er ansvarlige for at udarbejde og igangsætte den særlige modtagestrategi. Tidshorisont: 2013-16 Forventes påbegyndt: 2013 Succeskriterier: Boligforeningen AAB og fsb vedr. Husum med de deltagende afdelinger i Velkommen til Husum : at der årligt tages imod 30 nye beboere at 15 af de nye beboere, der har deltaget i Velkommen til Husum har gjort brug af helhedsplanens aktiviteter at der årligt er 6 af de nye husstande, som deltager i beboerdemokratiet at ordningen etableres i 3 af de 4 afdelinger i helhedsplanen at der årligt er 15 af de deltagende beboere, der får et netværk i afdelingerne at 20 af de deltagende beboere oplever det som positivt at bo i afdelingerne at 2 af ejendomskontorerne oplever, at beboerne har bedre viden om praktiske forhold i deres boliger at de deltagende ejendomskontorer oplever, at der er færre sager med skimmelsvamp og affaldshåndtering Vedr. Tingbjerg At mindst 50 % af nyindflyttede beboere tager imod mindst ét af ovennævnte tilbud. 1.3 Kommunal drift Københavns Kommunen har et mål om, at den kommunale drift og de kommunale faciliteter i Tingbjerg/Husum, som minimum skal have en kvalitet og kvantitet på højde med resten af byen (jf. Politik for Udsatte Byområder). Det vil ind i mellem kræve, at de kommunale tilbud er endnu stærkere og mere attraktive i Tingbjerg/Husum end i byen generelt. 1. Kommunen forpligter sig til at udarbejde en procesplan for afklaring af samspillet mellem det kommende kulturhus og EnergiCenter Voldparken, og at fsb, Boligforeningen AAB og Samvirkende Boligselskaber inddrages i forløbet gennem dialog og høring. Boligorganisationerne kan inddrage deres afdelingsbestyrelser i forløbet, både i dialog- og høringsfasen. 2. Udarbejde en hensigtserklæring om indgåelse af et tættere driftssamarbejde mellem kommunale driftsmedarbejdere og de almene boligafdelinger i Tingbjerg/Husum omkring renhold mv., jf. 6

punkt 1.1.1. Kommunen forpligter sig endvidere til at undersøge mulighederne for at prioritere og opgradere driftsaktiviteter ift. børn og unge samt socialt udsatte borgere. Konkret indgås aftale om at undersøge følgende initiativer: 3. Udvikling af klubtilbuddet, så tilbuddene i højere grad end i dag fremstår attraktive for målgruppen. Det skal sikres, at der er de nødvendige pædagogiske ressourcer, der skal til for at håndtere målgruppen. Den konkrete udformning afhænger af indførelsen af ny klubreform. 4. Styrkelse af samarbejdet mellem de interessenter, der arbejder med 18+ området. Ansvarlig for indsats: Ad1) Områdefornyelsen i Tingbjerg/Husum. Ad2) fsb. Ad3-4) Børne- og Ungdomsforvaltningen. Tidshorisont: Ad1) 2012. Ad2) 2013. Ad3-4) Indførelse af ny klubreform, herunder ændring af struktur, forventes implementeret 1. januar 2014. Ad4) 2013 og frem. Forventes påbegyndt: Ad1) 2012. Ad2) 2013. Ad3-4) 2014 Succeskriterier: Ad1) At kulturhuset og EnergiCenter Voldparken kommer til at fungerer som supplerende tilbud, der kan tiltrække såvel områdets beboere som andre borgere. Ad2) At der udarbejdes en hensigtserklæring i 2013. Ad3-4) At de boligsociale medarbejdere i boligorganisationerne oplever, at kommunen har styrket driftsindsatsen i Tingbjerg/Husum ift. de nævnte indsatsområder. Måles i forbindelse med de årlige evalueringer af de områdebaserede boligsociale helhedsplaner. 7

2. Balanceret beboersammensætning Der gøres med udlejningsaftalen mellem BR og BL s 1. kreds og de boligsociale og beskæftigelsesmæssige tiltag en stor og systematisk indsats for at skabe en bedre beboersammensætning i Tingbjerg/Husum. Med denne aftale forpligtiger Københavns Kommune, Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb sig til at sætte fokus på et eller flere af følgende indsatsområder i Tingbjerg/Husum: 1. Fortrinsret til studerende fra nærområdets uddannelsesinstitutioner 2. Huslejetilskud til studerende 2.1 Fortrinsret til studerende fra nærområdets uddannelsesinstitutioner Kommunen, Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb ønsker at give studerende på de uddannelsesinstitutioner, der ligger inden for en radius på 2 km fra Tingbjerg/Husum, fortrinsret til de familieboliger i afdelingen, der udlejes efter fleksibel udlejning. Konkret indgås aftale om at igangsætte følgende initiativer: 1. fsb, Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og Københavns Kommune vil i 2012 drøfte en justering af udlejningsaftalen for Tingbjerg/Husum, så studerende fra nærområdets uddannelsesinstitutioner gives fortrinsret til boliger, der udlejes efter det fleksible udlejningskriterium B1. - evt. således, at andelen af boliger, som udlejes efter dette kriterium øges (færre udlejes efter arbejdsmarkedskriteriet). Indsatsen skal i så fald kobles med indsatsen vedr. huslejetilskud for at tiltrække unge studerende (jf. punkt 2.2 nedenfor). Ansvarlig for indsats: fsb, Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen sammen med Socialforvaltningen. Tidshorisont: Udlejningsaftalen ændres evt. for den resterende aftaleperiode med planlagt evaluering i 2014. Aftalen vil kunne forlænges. Forventes påbegyndt: 2012 Succeskriterier: At antallet af udlejninger til unge studerende stiger ift. 2012. 2.2 Huslejetilskud til studerende Kommunen har fået tilladelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til på forsøgsbasis at oprette en pulje til brug for nedsættelse af huslejen i et antal små familieboliger i udsatte boligområder. Boligerne forudsættes udlejet via fleksibel udlejning til unge under uddannelse. Tilskuddet skal være af en sådan størrelse, at boligerne vurderes som økonomisk attraktive for de studerende. Tilskuddet gives over en 3- årig periode startende i 2013 og med udfasning i 2015/16. Konkret indgås aftale om følgende initiativ: 1. Der oprettes en kommunal pulje til huslejetilskud til studerende i perioden 2013-2015/16. Formålet er at tiltrække unge studerende til de særligt udsatte boligområder. Indsatsen skal konkretiseres ved udpegning af relevante boliger og kobles med indsatsen vedr. fortrinsret til studerende fra 8

nærområdets uddannelsesinstitutioner (jf. punkt 2.1 ovenfor). 2. Kommunen vil ultimo 2012 indgå en dialog med boligorganisationerne fsb, Lejerbo, Boligforeningen AAB, Boligforeningen VIBO, Boligselskabet AKB København og Samvirkende boligselskaber om, hvilke boligområder redskabet skal anvendes i. Ansvarlig for indsats: Relevante boliger udpeges i dialog mellem boligorganisationerne og kommunen. Tidshorisont: Treårig forsøgsperiode 2013-2015/16 Forventes påbegyndt: 2013 Succeskriterier: At antallet af udlejninger til unge studerende stiger ift. 2012. Fortrinsret for særlige faggrupper Boligorganisationerne ønsker ikke at gøre brug af redskabet i Tingbjerg/Husum. Forskerhotel Boligforeningen AAB, Samvirkende Boligselskaber og fsb har sammen med Københavns Kommune vurderet, at redskabet ikke er relevant i Tingbjerg/Husum. Ny Start Boligforeningen AAB, Samvirkende Boligselskaber og fsb har sammen med Københavns Kommune vurderet, at redskabet ikke er relevant i Tingbjerg/Husum. Flyttehjælp Boligforeningen AAB, Samvirkende Boligselskaber og fsb har sammen med Københavns Kommune vurderet, at redskabet ikke er relevant i Tingbjerg/Husum. 9

3. Beskæftigelse og uddannelse I Tingbjerg/Husum er en tydelig overrepræsentation af personer, som står uden for både arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. For at styrke området, så det kommer på niveau med resten af København, er det nødvendigt med en indsats, så beboerne får en særlig løftestang til at kunne udnytte deres kvalifikationer fuldt ud gennem uddannelse, fritid og arbejde. Med denne aftale forpligtiger Københavns Kommune, Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb sig til at sætte fokus på et eller flere af følgende indsatsområder i Tingbjerg/Husum: 1. Fremskudt beskæftigelse 2. Udvikling af iværksætteri, erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder 3. Sociale klausuler 4. Green teams 3.1. Fremskudt beskæftigelse De særligt udsatte boligområder er bl.a. udpegede på baggrund af andelen af beboernes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor en fælles udfordring for boligområdet at få flere beboere i beskæftigelse. Et redskab som kan tages i brug for at styrke beskæftigelsesgraden i de særligt udsatte boligområder, er en fremskudt beskæftigelsesindsats. Det skyldes, at der er flere målgrupper i området, herunder udsatte unge og ufaglærte ledige, som har brug for yderligere støtte og vejledning for at opnå selvforsørgelse. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har afsat 5 mil. kr. årligt i perioden 2012-15 til fremskudt beskæftigelsesindsats i de særligt udsatte boligområder Akacieparken, Aldersrogade/ Vognvænget, Lundtoftegade, Mjølnerparken, Tingbjerg-Utterslevhuse og Urbanplanen. Det er målsætningen, at beskæftigelsesgraden blandt beboerne i de udsatte byområder skal være på niveau med københavnergennemsnittet. Det aftales nærmere med de enkelte boligorganisationer, hvordan den fremskudte beskæftigelsesindsats indgår i områdets boligsociale helhedsplan. Der gøres opmærksom på, at samtlige ledige beboere i de særligt udsatte boligområder/udsatte byområder er omfattet af Jobcenter Københavns bydækkende indsats. Fremskudt beskæftigelse indebærer således en ekstra beskæftigelsesindsats. Ansvarlig for indsats: Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Tidshorisont: 2012-2015 Forventes påbegyndt: 2012 Succeskriterier: Succeskriterier: At andelen af personer i beskæftigelse og under uddannelse stiger i perioden 2013-2016. 3.2 Udvikling af iværksætteri, erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder I forbindelse med det strategiske samarbejde mellem regeringen og Københavns Kommune har kommunen fået mulighed for at søge en særlig pulje til strategiske samarbejder. Kommunen har her søgt om midler til at styrke og udvikle iværksætteri, erhvervs- og beskæftigelsesmulighederne i og omkring Ting- 10

bjerg/husum. Indsatsen har fokus på rådgivning af både kommercielle og sociale iværksættere, og består herudover af opsøgende rådgivning, kurser på dansk og engelsk, 1:1 rådgivning, iværksætterprogram for unge mm. Formålet er bl.a. at øge andelen af virksomheder, øge antallet af iværksættere og at nedsætte ledigheden i området. Kommunen forpligter sig til at gennemføre den styrkede indsats for at udvikle iværksætteri og erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder i Tingbjerg/Husum. Konkret indgås aftale om at igangsætte følgende initiativer: 1. Der etableres en lokal iværksætterplatform, Lab2700, som har fokus på stimulering af iværksætteri og innovation i bydelen samt opsøgende rådgivning og kompetenceudvikling af kommercielle og sociale iværksættere. Der gennemføres lokale innovationsworkshops og en iværksætter- og innovationskonkurrence for borgere og aktører i Husum og Tingbjerg samt et kursus for unge i bydelen, der har fokus på at styrke deltagernes evne til at generere og afprøve idéer samt planlægge og udvikle egne projekter og virksomheder. 2. I forbindelse med analysen af mulighederne for en revitalisering af Tingbjerg/Husum (jf. punkt 5.1.3) nedsættes et erhvervspanel med erhvervsfolk og lokal repræsentation, som inden udgangen af 2013 skal komme med anbefalinger til styrkelse af erhvervsudviklingen i Tingbjerg/Husum. Københavns kommune har samlet til udarbejdelse af revitaliseringsanalysen og nedsættelse af erhvervspanelet afsat 1 mio. kr. i 2013 og 1 mio. kr. i 2014. 3. Der udarbejdes en plan for udviklingen af Lille Torv i Tingbjerg, herunder afdækning af muligheden for at etablere en café i den gamle tankstation. 4. Der nedsættes en projektgruppe med henblik på at afdække muligheden for at gennemføre et pilotprojekt med udlejning af et mindre antal boliger til hotellejligheder. En del af disse boliger vil også kunne omfatte genhusning af beboere fra hele den almene boligsektor i kortere perioder. Det undersøges desuden, hvorvidt projektet kan gennemføres som en socioøkonomisk virksomhed. Ansvarlig for indsatsen: Ad1) Københavns Erhvervsservice, Samvirkende Boligselskaber og fsb. Ad2-4) fsb og Samvirkende Boligselskaber. Tidshorisont: Ad1) 2012-2016. Ad2) 2012-2015. Ad3-4) 2012-2016 Forventes påbegyndt: Ad1) 2012. Ad2-4) 2012/2013 Succeskriterier: Ad 1) Der er formuleret følgende succeskriterier for indsatsen: Udvikling af iværksætterkompetencer. Mobilisering og inddragelse af områdets borgere og professionelle aktører i udviklingen af lokalområdet. Udvikling af konkrete koncepter og løsninger på centrale sociale, erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udfordringer i lokalområdet. Ad2) At der nedsættes et erhvervspanel, der ultimo 2013 er fremkommet med klare anbefalinger til erhvervsudviklingen i Tingbjerg, og at der inden 2015 er taget konkrete initiativer på baggrund af disse anbefalinger. Ad3) At der udarbejdes en konkret plan for udviklingen af Lille Torv i Tingbjerg med det formål at skabe et 11

mangfoldigt byliv og styrke erhvervsudviklingen. Ad4) At afdække mulighederne for et pilotprojekt om udlejning af boliger til hotellejligheder med det formål at skabe et mangfoldigt byliv og styrke erhvervsudviklingen. 3.3 Anvendelse af sociale klausuler i forbindelse med renoveringsprojekter Københavns Kommune har besluttet en ungejobpakke, som bl.a. indeholder en model der sikrer, at private virksomheder, der udfører arbejde for Københavns Kommune, beskæftiger praktikanter. Ligeledes har Boligselskabernes Landsorganisation (BL) indgået en aftale med Dansk Industri (DI) omkring anvendelsen af sociale klausuler mhbp. at kunne tilbyde job, jobtræning eller praktik til beboerne i forbindelse med større renoveringssager. Aftalen bygger på et frivillighedsprincip. For at kunne skabe endnu bedre muligheder for at få beboerne i job, praktik, jobtræning el.lign. via anvendelsen af sociale klausuler indgås der konkret aftale om at: 1. Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb i perioden fra 2012-2020 anvender frivillige aftaler om praktik- og lærepladser (jf. aftale ml. BL og DI) i forbindelse med indgåelse af aftaler om renoveringsprojekter. Ansvarlig for indsats: Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb. Tidshorisont: 2012-2016 Forventes påbegyndt: 2012 Succeskriterier: At der ved alle større renoveringsprojekter og lignende i boligafdelingerne indgår et element af job/praktikpladser/jobtræningsstillinger, jf. BL s aftale om sociale klausuler med DI. 3.4 Green Teams For at sikre en positiv udvikling i byens udsatte boligområder, så flere beboere kommer i beskæftigelse, og områderne fremstår indbydende og attraktive for beboerne, vil Københavns Kommune udvikle såkaldte Green Team pilotprojekter. Formålet er at give et løft til renholdet af Tingbjerg/Husum og skaber nye beskæftigelsesmuligheder. Renholdindsatserne skal styrke samarbejdet mellem borgerne og de ansatte i området, sikre renere omgivelser, større tryghed og trivsel og bidrage til ansvarsfølelse og et stærkere ejerskab til nærområdet. Projektet skal etablere en række nye jobtræningsstillinger, som assistenter til de lokale renholdelses- og servicemedarbejdere, samt vicevært i Tingbjerg/Husum. Derudover skal der oprettes lommepengejob for de unge i området, der således også får mulighed for at bidrage positivt til kvarteret og gøres parate til arbejdsmarkedet. Kommunen forpligtiger sig til at indgå en dialog med boligorganisationerne om opstart af en Green Team indsats i Tingbjerg/Husum. Konkret indgås aftale om at igangsætte følgende initiativer: 1. Københavns Kommune forpligter sig til i 2012 at udarbejde en informationspakke vedrørende de almene boligorganisationers (og kommunens) brug af beskæftigelsesindsatser i regi af Green Te- 12

ams. 2. Københavns Kommune indleder i 2012 drøftelser med fsb, Boligforeningen AAB og Samvirkende Boligselskaber omkring driftssamarbejde og uddannelse i regi af Green Teams og Green Teams uddannelsen. Boligorganisationerne kan inddrage deres afdelingsbestyrelser i drøftelserne, når informationspakken foreligger. Ansvarlig for indsats: Center for renhold v/ Birgitte Damgaard og Center for bydesign v/sara Matikainen Tidshorisont: 2012-2016 Forventes påbegyndt: 2012 Succeskriterier: Ad1) At der i efteråret 2012 er udviklet en Green Team informationspakke, der kan anvendes i samarbejde med de almene boligorganisationer om bl.a. beskæftigelsesindsatser i de udsatte by-og boligområder. Ad2) At kommunen og den enkelte almene boligorganisation i efteråret 2012 indgår drøftelser om driftssamarbejde og uddannelse af medarbejdere i regi af Green Teams i de udsatte by-og boligområder, herunder også anvendelsen af løntilskud, jobrotationsstillinger og lommepengejob. 3.5 Flere profilskoler Kommunen har ingen aktuelle planer om at oprette en særlig profilskole i Tingbjerg/Husum. 13

4. Renovering, blandede funktioner og attraktive omgivelser Med denne aftale sættes der fokus på at styrke Tingbjerg og Husums fysiske karakter både i form af styrket boligkvalitet via renoveringer, flere funktioner i området og i form af mere attraktive og trygge omgivelser. Københavns Kommune, Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb forpligter sig til at sætte fokus på et eller flere af følgende indsatsområder: 1. Fysiske helhedsplaner og forbedrede udearealer 2. TV-overvågning 4.1 Fysiske helhedsplaner og forbedrede udearealer For at styrke Tingbjerg/Husums fysiske karakter kan der være behov for at analysere behovet for fysiske helhedsplaner i Tingbjerg/Utterslev og Husumgård/Gadelandet. For at styrke områdets konkurrencedygtighed er der tillige behov for at samarbejde om at opgradere udearealerne i og omkring Tingbjerg/Utterslev og Husumgård/Gadelandet, så de fremstår attraktive og trygge. Konkret indgås aftale om, at igangsætte følgende initiativer: 1. Boligforeningen AAB, Samvirkende Boligselskaber og fsb forpligter sig til at orientere kommunen om det forventede behov for fysiske renoveringer/helhedsplaner i Tingbjerg/Husum inden for de kommende 5 år. 2. Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb forpligter sig til at indgå i en tidlig dialogproces med kommunen, hinanden og evt. nabo-afdelinger omkring udformningen af evt. kommende fysiske helhedsplaner for Tingbjerg/Utterslev samt Husumgård og Gadelandet i perioden 2012-2020. Den tidlige dialog har bl.a. til formål at sikre forbedret brugsværdi af udearealerne, aktivering af kantzoner, bedre legearealer og fællesfaciliteter, større tryghed og øgede bevægelsesmuligheder på de store friarealer osv. Ansvarlig for indsats: Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb er ansvarlige for at oplyse kommunen om renoveringsbehovet samt initiere en tidlig dialogproces med kommunen og hinanden, når de har modtaget en tilbagemelding fra Landbyggefonden. Tidshorisont: 2012-2020 Forventes påbegyndt: 2012 og frem. Succeskriterier: Ad1-2) At kommende fysiske helhedsplaner for Tingbjerg/Husum øger afdelingernes konkurrenceevne bl.a. via en opgradering og aktivering af afdelingernes ude- og fællesarealer. 4.2 TV-overvågning I forbindelse med kommunens strategiske samarbejde med regeringen om de særligt udsatte boligområder har København Kommune til anvendelse i Tingbjerg på "Lille Torv", i Mjølnerparken på Hothers Plads samt i Aldersrogade/Vognvænget (på den kommende Miljø- og Genbrugsplads) fået midler fra Puljen til TV-overvågning. TV-overvågning opsættes efter konkrete vurderinger med henblik på at skabe øget tryghed ved bl.a. at nedbringe tilfælde af hærværk samt handel med narkotika og chikane af forbipasserende. 14

TV-overvågningen supplerer boligorganisationens eksisterende TV-overvågning. Konkret indgås aftale om at igangsætte følgende initiativer: 1. Boligforeningen AAB, afd. 80 og fsb, Husumgård vil i 2012/2013 ansøge Københavns Kommunes TV-overvågningspulje. Ansvarlig for indsats: Boligforeningen AAB og fsb. Tidshorisont: 2012/2013 Forventes påbegyndt: 2012/2013 Succeskriterier: At beboerne oplever færre tilfælde af hærværk og anden kriminalitet i området. Oprettelser af selskaber i boligorganisationerne og omdannelse af bolig til erhverv Boligforeningen AAB, Samvirkende Boligselskaber og fsb vil sammen med Københavns Kommune revurdere anvendelsen af redskabet, hvis der skulle blive aktuelt i perioden frem til 2020. Salg af hele blokke eller grunde Boligforeningen AAB, Samvirkende Boligselskaber og fsb har sammen med Københavns Kommune vurderet, at redskabet ikke på nuværende tidspunkt er relevant i hverken Tingbjerg/Utterslev eller Husumgård og Gadelandet. Nedrivning Boligforeningen AAB, Samvirkende Boligselskaber og fsb har sammen med Københavns Kommune vurderet, at redskabet ikke er relevant i Tingbjerg/Husum. Lokalisering af nye arbejdspladser Kommunen har i øjeblikket ingen planer om lokalisering af yderligere arbejdspladser i Tingbjerg/Husum. 15

5. Områdets kobling til resten af byen Tingbjerg/Husum lider under, at området rent infrastrukturmæssigt er isoleret fra de omkringliggende byområder, hvilket skaber risiko for, at boligområdet bliver socialt, fysisk og kulturelt isoleret. Boligaftalen 2010 har åbnet mulighed for, at Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB, fsb og kommunen kan målrette store investeringer i Tingbjerg/Husum, der kan være med til at afhjælpe denne problematik. Med denne aftale forpligtiger Københavns Kommune, Samvirkende Boligselskaber, Boligforeningen AAB og fsb sig til at sætte fokus på et eller flere af følgende indsatsområde: 1. Infrastruktur 5.1 Infrastruktur Som følge af boligforliget 2010 har Landsbyggefonden afsat en pulje på 150 mio. kr. årligt i perioden 2011-2016 (på landsplan) til investeringer på almen grund. Dette er et væsentligt redskab i arbejdet med at styrke en positiv udvikling i Tingbjerg/Husum, da massive investeringer vil skabe bedre sammenhæng mellem boligområderne og den omkringliggende by. Boligorganisationerne og kommunen forpligter sig til at samarbejde om at gennemføre infrastrukturprojekter i Tingbjerg/Husum. Konkret indgås aftale om at igangsætte følgende initiativer: 1. fsb og Boligforeningen AAB indgår i 2012-13 en tæt dialog med Københavns Kommune om etablering af bedre adgangsforhold til og bedre flow gennem området omkring Husumgård og Gadelandet. 2. Københavns Kommune vil undersøge mulighederne for finansiering af en cykelsti, der skal forbinde Tingbjerg med Voldparken-området og/eller opgradering af øvrige vejforbindelser, så der skabes flere fysiske forbindelser til og fra det omkringliggende lokalområde. 3. Københavns Kommune forpligter sig til i samarbejde med de almene boligorganisationer at udarbejde en analyse af mulighederne for en revitalisering af Tingbjerg/Husum, herunder muligheder for jobskabelse, erhvervsudvikling, fortætning og bedre sammenhæng med den øvrige by. I forbindelse med analysen nedsættes et erhvervspanel (jf. punkt 3.2.2). Københavns kommune har samlet til udarbejdelse af revitaliseringsanalysen og nedsættelse af erhvervspanelet afsat 1 mio. kr. i 2013 og 1 mio. kr. i 2014. 4. Såfremt der i revitaliseringsanalysen viser sig behov for fælles anlægsforbindelser/infrastrukturprojekter vil Boligforeningen AAB, fsb og Samvirkende Boligselskaber positivt overveje at søge om midler i Landsbyggefondens infrastrukturpulje til de dele af projekterne, som ligger på deres matrikel. Ansvarlig for indsats: Ad1) fsb og Boligforeningen AAB. Ad2) Teknik og Miljøforvaltningen. Ad3) Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen, fsb, Boligforeningen AAB og Samvirkende Boligselskaber. Ad4) Boligforeningen AAB, fsb og Samvirkende Boligselskaber. Tidshorisont: Ad1) 2012-2013. Ad2) 2013. Ad 3) 2013-2015. Ad4) 2013-2020 Forventes påbegyndt: Ad1) 2012. Ad2) 2013. Ad3) 2013. Ad4) 2013. Succeskriterier: At der gennemføres minimum ét projekt, som sikrer en bedre kobling af Tingbjerg/Husum 16

til den omkringliggende by og som åbner området op for byens øvrige borgere. 6. Fremtidige fokusområder Forbedrede udearealer Boligorganisationerne og kommunen har i fællesskab vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere en bemandet legeplads i Tingbjerg. Legepladsen kunne i givet fald etableres som en udflugtslegeplads for hele byen og omegnskommunerne. Det kan f.eks. være temaer som natur, vand, bevægelse mv. Infrastruktur Boligorganisationerne og kommunen har i fællesskab vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at indlede dialog med Gladsaxe Kommune om at skabe en gennemgående vej-/stiforbindelse til Gladsaxe Kommune. Herudover har Samvirkende Boligselskaber et ønske om, at en evt. kommende letbane/metro anlægges i relativ nærhed til Tingbjerg/Husum. 17