Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem af en a-kasse og betalt efterlønsbidrag tilstrækkeligt længe. Det er også forudsat, at du har ret til de højeste satser. På de to ovenfor nævnte områder er reglerne ikke ændret. Efterlønsalderen og folkepensionsalderen hæves, og efterlønsperioden ændres Det tidspunkt, hvor du har ret til efterløn og folkepension, udskydes gradvist. Det får betydning for dig, der er født den 1. januar 1954 eller senere. Perioden med ret til efterløn bliver gradvist afkortet fra 5 til 3 år. Det får betydning for dig, der er født den 1. januar 1956 eller senere. Vi har en oversigt over, hvad der gælder for de forskellige aldersgrupper. Oversigten finder du andet sted på siden om den nye efterløn. Nye regler for fradrag for pensionsopsparinger Født den 1. januar 1956 eller senere Du vil blive omfattet af de nye regler om fradrag i efterlønnen for dine pensionsopsparinger. Her er et overblik over de nye regler: Altid fradrag for pensionsopsparinger Det vil efter de nye regler ikke længere være muligt at slippe for de fleste fradrag ved at udskyde overgangen til efterløn og arbejde et par år længere. Du vil derfor altid få fradrag i efterlønnen for alle dine pensionsopsparinger. Det gælder kapitalpensioner, ratepensioner, livrenter og andre pensionsordninger. Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til. (Din ATP-opsparing vil dog fortsat ikke medføre fradrag.) Du får som hidtil fradrag, selvom pensionerne ikke kommer til udbetaling, mens du er på efterløn. Større fradrag Fradraget for dine pensionsopsparinger sættes op, og det er ikke længere en del af pensionsbeløbet, der er fradragsfrit. For dine pensionsopsparinger, der giver ret til livsvarige ydelser, fx livrenter, beregnes et årligt pensionsbeløb. Det sker umiddelbart inden, du når efterlønsalderen. Fradraget i din efterløn vil på årsbasis være 64 pct. af dette beregnede årlige pensionsbeløb. For dine andre pensionsopsparinger, fx kapitalpensioner og ratepensioner, beregnes depotværdien. Det sker også umiddelbart inden, du når efterlønsalderen. Fradraget i din efterløn vil på årsbasis være 4 pct. af denne beregnede depotværdi. Løbende udbetaling af pensioner, som arbejdsgiver har bidraget til Der gælder fortsat særlige regler for pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til, og som du får udbetalt løbende, mens du er på efterløn. Det er stadig de udbetalte beløb, der lægges til grund ved fradragets beregning. Fradraget i efterlønnen bliver sat op til 64 pct. af de udbetalte pensionsbeløb.
Også fradrag for udbetalinger før efterlønsalderen For alle dine pensionsopsparinger gælder, at udbetalinger af pension, der sker mellem, at du fylder 60 år, og efterlønsalderen, vil give fradrag i efterlønnen. Det sker efter særlige regler. Det gælder også pensioner, som din arbejdsgiver har bidraget til. Selvstændiges ophørspensioner Ophørspensioner, som selvstændige opretter ved salg af virksomhed, medfører fradrag i efterlønnen, selvom pensionen oprettes efter efterlønsalderen. Det er også hovedreglen for de medlemmer, der i dag har nået efterlønsalderen. Eksempler på fradrag for pensionsopsparinger. Kapital- og ratepensioner: Disse pensioner opgøres med en depotværdi. 4 pct. af depotværdien udgør det årlige fradrag i efterlønnen. Eksempel: Du har en ratepension med 500.000 kr. i depotværdi ved efterlønsalderen. Pensionen reducerer årligt efterlønnen med 20.000 kr. Livrenter: Disse pensioner opgøres som en årlig livsvarig ydelse fra efterlønsalderen. 64 pct. af denne årlige ydelse udgør det årlige fradrag i efterlønnen. Eksempel: Du har opsparet en årlig livrente på 100.000 kr. ved efterlønsalderen. Denne pension fradrages i efterlønnen med 64.000 kr. om året. Arbejdsgiverindbetalt pension, som bliver løbende udbetalt i efterlønsperioden: Disse pensioner fradrages med 64 pct. af det udbetalte beløb. Gælder både livrenter og ratepensioner. Eksempel: Du har en tjenestemandspension, som du vælger at få udbetalt samtidigt med, at du overgår til efterløn. Du får 60.000 kr. udbetalt om året. Pensionen skal fradrages efterlønnen med 38.400 kr. om året (64 pct.). Født i perioden 1. januar 1954 31. december 1955 Du følger du som udgangspunkt de gamle regler om fradrag i efterlønnen for pensionsopsparinger, der gælder i dag. Du kan læse om disse regler i ASEs brochure Værd at vide om efterløn. Du skal blot være opmærksom på, at reglerne beskrives ud fra den nuværende efterlønsalder på 60 år. Brochuren finder du her på sitet under Publikationer. Der er kun en enkelt ny regel, du skal være opmærksom på. Det er, at udbetalinger af pension, der sker mellem, at du fylder 60 år, og efterlønsalderen, også vil give fradrag i efterlønnen. Det sker efter særlige regler. Født senest den 31. december 1953 Der er ingen ændringer i reglerne om fradrag i efterlønnen for dine pensionsopsparinger! Du følger de gamle regler, der gælder i dag. Du kan læse nærmere om de fradragsregler, der gælder for dig, i ASEs brochure: Værd at vide om efterløn, som du finder her på sitet under Publikationer.
Højere sats og nemmere at optjene til skattefri præmie Født den 1. juli 1959 eller senere Du får et par nye fordele. Du behøver ikke som i dag at kvalificere dig til at få op til den højeste efterlønssats og til at kunne begynde at optjene den skattefri præmie. Disse rettigheder får du automatisk, når du har ret til efterløn. Efterlønssatsen Du vil altid få en efterlønssats på op til 100 pct. af højeste dagpenge (204.880 kr. om året i 2012-tal). Skattefri præmie Når du når efterlønsalderen, kan du straks begynde at optjene ret til en skattefri præmie. Du skal blot få dit efterlønsbevis, når du når efterlønsalderen, og fortsætte med at arbejde i stedet for at gå på efterløn. Du vil herefter optjene en præmie på 12.293 kr. (2012-tal), hver gang du har arbejdet 481 timer som lønmodtager eller 13 uger på fuld tid (mere end 30 timer om ugen) som selvstændig. Det gælder frem til den dag, du når folkepensionsalderen, hvor alle præmierne udbetales. Du kan dog højst optjene 12 præmier, der sammenlagt giver 147.516 kr. (2012-tal). Går du på efterløn, skal du inden have opfyldt særlige betingelser, for at arbejde i efterlønsperioden kan tælle med til optjening af skattefri præmie. Eksempler på optjening af skattefri præmie Du er lønmodtager og født den 1. juni 1962. Du når efterlønsalderen den 1. juni 2026, hvor du fylder 64 år. Det viser sig, at du denne dag opfylder alle betingelserne for at få efterløn. Du vælger ikke at gå på efterløn, men at få et efterlønsbevis og fortsætte med at arbejde. Du vælger heller ikke at gå på efterløn på et senere tidspunkt. Når du den 1. juni 2029 fylder 67 år og dermed når folkepensionsalderen, tælles alle dine arbejdstimer i perioden 1. juni 2026 31. maj 2029 sammen. Da du har arbejdet 5.772 timer i de tre år, har du optjent 12 skattefri portioner (5.772 : 481 = 12). Du får så 12 x 12.293 = 147.516 skattefri kroner, når du fylder 67 år. Du er selvstændig erhvervsdrivende og født den 15. marts 1970. Vi forudsætter, at danskernes levetid er steget så meget, at efterlønsalderen for dig er sat op til 66 år. Din folkepensionsalder vil så være 69 år. Du når efterlønsalderen den 15. marts 2036, hvor du fylder 66 år. Det viser sig, at du denne dag opfylder alle betingelserne for at få efterløn. Du vælger ikke at gå på efterløn, men at få et efterlønsbevis og fortsætte med at arbejde i din virksomhed. Du vælger heller ikke at gå på efterløn på et senere tidspunkt. Når du den 15. marts 2039 fylder 69 år og dermed når folkepensionsalderen, tælles alle dine arbejdsuger på fuld tid i perioden 15. marts 2036 14. marts 2039 sammen. Da du har haft 156 arbejdsuger på fuld tid i den periode, har du optjent 12 skattefri portioner (156 : 13 = 12). Du får så 12 x 12.293 = 147.516 skattefri kroner, når du fylder 69 år.
Født i perioden 1. januar 1956-30. juni 1959 For dig gælder der en overgangsordning. Du skal opfylde en udskydelsesregel for at få en højere efterlønssats og for at kunne begynde at optjene til den skattefri præmie. Er du født i perioden 1. januar 1956-30. juni 1956, har udskydelsesreglen disse to betingelser: 1. Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 1½ år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. (Du kan få dit 2. Du skal arbejde som lønmodtager i 2.340 timer på almindelige løn- og arbejdsvilkår eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 1½ år, fra du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. Er du født i perioden 1. juli 1956-31. december 1958, har udskydelsesreglen disse to betingelser: 1. Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 1 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. (Du kan få dit 2. Du skal arbejde som lønmodtager i 1.560 timer på almindelige løn- og arbejdsvilkår eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 1 år, fra du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. Er du født i perioden 1. januar 1959-30. juni 1959, har udskydelsesreglen disse to betingelser: 1. Du skal vente med at gå på efterløn i mindst ½ år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. (Du kan få dit 2. Du skal arbejde som lønmodtager i 780 timer på almindelige løn- og arbejdsvilkår eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt ½ år, fra du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn. Efterlønssatsen Din efterlønssats er op til 91 pct. af højeste dagpenge (186.420 kr. om året i 2012-tal), hvis du går på efterløn inden du opfylder udskydelsesreglen. Går du først på efterløn, når du opfylder udskydelsesreglen, er din efterlønssats op til 100 pct. af højeste dagpenge (204.880 kr. om året i 2012-tal). Skattefri præmie Hvis du har opfyldt udskydelsesreglen, kan du begynde at optjene ret til en skattefri præmie. Du vil herefter optjene en præmie på 12.293 kr. (2012-tal), hver gang du har arbejdet 481 timer som lønmodtager eller 13 uger på fuld tid (mere end 30 timer om ugen) som selvstændig. Det gælder frem til den dag, du fylder 67 år, hvor alle præmierne udbetales. Du kan dog højst optjene 12 præmier, der sammenlagt giver 147.516 kr. (2012-tal). Går du på efterløn, skal du inden have opfyldt særlige betingelser, for at arbejde i efterlønsperioden kan tælle med til optjening af skattefri præmie.
Eksempler på optjening af skattefri præmie Du er lønmodtager og født den 10. september 1957. Du når efterlønsalderen den 10. september 2020, hvor du fylder 63 år. Det viser sig, at du denne dag opfylder alle betingelserne for at få efterløn. Du vælger ikke at gå på efterløn, men at få et efterlønsbevis og fortsætte med at arbejde. Du har ikke fuldtidsarbejde. Først den 15. november 2021 når du 1.560 arbejdstimer som lønmodtager, siden du fik dit efterlønsbevis. Du opfylder nu begge betingelser i den udskydelsesregel, der gælder for din aldersgruppe. Du fortsætter med at arbejde og vælger heller ikke at gå på efterløn på et senere tidspunkt. Når du den 10. september 2024 fylder 67 år og dermed når folkepensionsalderen, tælles alle dine arbejdstimer i perioden 16. november 2021 9. september 2024 sammen. Da du har arbejdet 4.690 timer i den periode, har du optjent 9 skattefri portioner (4.690 : 481 = 9,75). Du får så 9 x 12.293 = 110.637 skattefri kroner, når du fylder 67 år. Du er selvstændig erhvervsdrivende og født den 20. februar 1959. Du når efterlønsalderen den 20. august 2022, hvor du fylder 63½ år. Det viser sig, at du denne dag opfylder alle betingelserne for at få efterløn. Du vælger ikke at gå på efterløn, men at få et efterlønsbevis og fortsætte med at arbejde i din virksomhed. Den 19. februar 2023 har du arbejdet som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt ½ år, siden du fik dit efterlønsbevis. Du opfylder nu begge betingelser i den udskydelsesregel, der gælder for din aldersgruppe. Du optjener herefter en præmie på 12.293 kr. (2012-tal), hver gang du har arbejdet 13 uger som selvstændig på fuld tid (mere end 30 timer om ugen). Det gælder, indtil du fylder 67 år. Du kan højst optjene 12 præmier. Du vælger heller ikke at gå på efterløn på et senere tidspunkt. Når du den 20. februar 2026 fylder 67 år og dermed når folkepensionsalderen, tælles alle dine arbejdsuger på fuld tid i perioden 20. februar 2023 19. februar 2026 sammen. Da du har haft 156 arbejdsuger på fuld tid i den periode, har du optjent 12 skattefri portioner (156 : 13 = 12). Du får så 12 x 12.293 = 147.516 skattefri kroner, når du fylder 67 år. Født senest den 31. december 1955 Du følger de gamle regler. Du skal opfylde to-års-reglen for at få en højere efterlønssats og for at kunne begynde at optjene til den skattefri præmie. To-års-reglen kræver, at du opfylder to betingelser: 1. Du skal vente med at gå på efterløn i mindst 2 år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. (Du kan få dit 2. Du skal arbejde som lønmodtager i 3.120 timer på almindelige løn- og arbejdsvilkår eller som selvstændig i mere end 30 timer om ugen i sammenlagt 2 år, fra du har fået dit efterlønsbevis, og inden du eventuelt går på efterløn.
Efterlønssatsen Din efterlønssats er op til 91 pct. af højeste dagpenge (186.420 kr. om året i 2012-tal), hvis du går på efterløn inden du opfylder to-års-reglen. Går du først på efterløn, når du opfylder to-års-reglen, er din efterlønssats op til 100 pct. af højeste dagpenge (204.880 kr. om året i 2012-tal). Skattefri præmie Hvis du har opfyldt to-års-reglen, kan du begynde at optjene ret til en skattefri præmie. Du vil herefter optjene en præmie på 12.293 kr. (2012-tal), hver gang du har arbejdet 481 timer som lønmodtager eller 13 uger på fuld tid (mere end 30 timer om ugen) som selvstændig. Det gælder frem til den dag, du når folkepensionsalderen, hvor alle præmierne udbetales. Du kan dog højst optjene 12 præmier, der sammenlagt giver 147.516 kr. (2012-tal). Du kan læse mere om den skattefri præmie i ASEs brochure Den skattefri præmie. Du skal blot være opmærksom på, at reglerne beskrives ud fra den nuværende efterlønsalder på 60 år og den nuværende folkepensionsalder på 65 år. (Er du født i perioden 1. januar 1954 31. december 1955 vil både efterlønsalder og folkepensionsalder være hævet.) Brochuren finder du her på sitet under Publikationer.