23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser og derfor skal gå først og længst med hensyn til at reducere deres drivhusgas-udslip. Industrilandene er ifølge Kyoto-protokollen forpligtet til samlet at reducere udslippet af drivhusgasser i forhold med godt 5 % i første forpligtelsesperiode. For at nå dette mål er EU forpligtet til i at reducere udslippet af drivhusgasser med 8 procent i forhold til. Kyoto-protokollen åbner op for muligheden af at opfylde en del af reduktionsmålet gennem brug af fra CDM og JI-projekter som supplement til hjemlige EU-Kommissionen har for perioden anvendt en særdeles kritisabel fortolkning af supplementaritetsprincippet. Man har fastlagt den maksimalt tilladte mængde som 50 procent af den af medlemslandenes indberettede manko, som EU-Kommissionen har anvendt i deres 2006-beretning 1. Da mankoen på et givet tidspunkt er forskellen mellem det forventede udslip og det målsatte udslip i, så er en stor manko udtryk for, at et land har langt igen m.h.t. at nå sit mål. Det betyder, at lande, der har gjort mindst m.h.t. iværksættelse af hjemlige reduktioner (og derfor har en stor manko), får tildelt relativt flest. Det har ført til, at EU-Kommissionen for Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode har tilladt medlemsstater og kvotebelagte virksomheder tilsammen at bruge fra CDM/JI-projekter i et alt for stort omfang se tabel 1. Hvis de tilladte bruges i fuld udstrækning, så vil udslippet af drivhusgasser i indenfor EU-15 altså på hjemmebane ligge 10 mio. tons eller kun 0,2 procent (2 promille) under -niveau. For EU-27 vil det hjemlige udslip i med fuld brug af tilladte ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under -niveau 2. Resten af EU s målopfyldelse på de 8 procents reduktion i forhold til vil foregå udenfor EU via køb af fra CDM/JI-projekter, som i mange tilfælde er problematiske m.h.t. additionalitet og/eller bæredygtighed 3. 1 Tabel 1 og 2 i bilaget til Beretning fra Kommissionen fremskridt mod kyoto-målene (SEC(2006)1412) af 27.10.2006. http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=com:2006:0658:fin:da:pdf 2 Hvis alle tilladte ikke udnyttes fuldt ud i, så vil de i følge EU-Kommissionens forslag i klima- og energipakken kunne overføres til perioden efter 2012. 3 Se eksempelvis rapporten CDM uden bæredygtighed : http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/cdm-udenbaeredygtighed-et-hf.pdf
Dette er en yderst pinlig kendsgerning, som hverken tjener EU til ære eller fremmer EU s troværdighed i klimaforhandlingerne. Det er en klar forudsætning for at få de store udviklingslande til at forpligte sig, at industrilandene og ikke mindst EU - foretager reelle hjemlige "U-lande vil gøre, hvad de kan, men det blev i 1992 klart forstået og i FN's Klimakonvention nedfældet, at i-landene ville tage de første skridt. For at være ærlig: De har intet gjort. Det er virkelig tragisk," sagde formanden for FN's klimapanel, Rajendra Pachauri Pachauri til CCN i august 2008 4. Det bør være en kraftig advarsel til EU-Kommissionen og medlemslandene om ikke at gentage fejlen med alt for højt kredit-loft i perioden 2012-2020. Greenpeace mener på linie med en række andre NGO-er, at EU s reduktionsmål for 2020 skal være mindst 30 procent hjemlige reduktioner, og at brug af ikke skal bidrage til at erstatte hjemlige reduktioner men sikre yderligere reduktioner udenfor EU. Tabel 1 Udslip i (basisår) Udslip i Kyotoreduktion tilladte Hjemligt udslip med max. I alt I forhold Reduktion til mio. tons mio. tons mio. tons mio. tons mio. tons mio. tons CO2 i procent EU-15 4265 3920 345 (-8 %) 335 4255-10 -0,2 % EU-27 5768 5317 451 385 5702-66 -1,1 % Danmark 69,3 54,7 14,6 (-21%) 8,9 63,6-5,7-8,2 % Danmark I den danske regerings allokeringsplan for tillades 68 procent af mankoen på 13 mio. tons dækket gennem køb af 5. Hvis alle tilladte udnyttes og de kvotebelagte virksomheder helt afstår fra at købe kvoter i EU s kvotehandels-system - så vil Danmarks udslip af drivhusgasser i ende på 63,6 mio. tons. Det er 5,7 mio. tons under -niveau svarende til en hjemlig reduktion i på kun 8,2 procent, og skal ses i forhold til, at Danmarks Kyotomål er en reduktion på 21 procent. Hvis de danske kvotebelagte virksomheder udover at anvende samtlige tilladte i tillæg gør brug af kvote-køb i EU s kvotesystem som de kan gøre i 4 Svære forhandlinger i klimatruslens skygge af Jørgen Steen Nielsen, Information 22.8.2008. 5 Greenpeace høringssvar til kvoteloven af 12.11.2007: http://www.greenpeace.org/raw/content/denmark/press/rapporter-og-dokumenter/horingssvar-omkvoter-12-11-2.pdf
ubegrænset omfang 6 så vil det samlede hjemlige drivhusgas-udslip i blive endnu højere. Om muligheden for, at det hjemlige udslip i på den måde kan ende med at blive større end i, har klima-og energiminister Connie Hedegaard svaret: I teorien kan alt tænkes 7 I 2006 var det samlede danske hjemlige udslip af drivhusgasser 70,5 mio. tons ivalenter 1,7 procent over -niveau! Med indregning af alle optag i skove og jorde var udslippet 1,3 procent under -niveau 8. For en regering, der er vært for klimatopmødet i København 2009 (COP 15), som med troværdighed skal prøve at overbevise andre industrilande om, at de skal forpligte sig til markante udslipsreduktioner efter 2012, og som i udlandet praler af Danmark som foregangsland, er det en særdeles pinlig kendsgerning, at det hjemlige udslip af drivhusgasser kun marginalt eller slet ikke bliver bragt ned under -niveau i Kyoto-protokollen første forpligtelsesperiode. Det er det pinlige resultat af regeringens storsatsning på køb af på bekostning af hjemlige På den baggrund er det dybt beskæmmende og helt uacceptabelt, at den danske regering fortsætter med at skaffe sig størst mulige også efter 2012 i forhandlingerne om EU s energi- og klimapakke. Danmark lægger betydelig vægt på øget kreditadgang konkret ved at lande med størst reduktionsforpligtelse får adgang til JI/CDM- svarende til mindst 5 procent af 2005-udledningen uden for de kvoteomfattede sektorer (mod 3 procent i Kommissionens forslag). 9. Mens EU-Kommissionen synes at have lært af de dårlige erfaringer med et alt for højt kredit-loft i, og forsøger at begrænse ne i nogen grad i for 2013-2020, så har den danske regering intet lært. Den fortsætter med at ville springe over, hvor gærdet er absolut lavest flest mulige billige på bekostning af hjemlig reduktion 10. 6 Nej, der er ikke noget loft for de kvotebelagte virksomheders mulighed for at købe ETS-kvoter, svar fra klima- og energiminister Connie Hedegaard til Folketingets energipolitiske udvalg på spørgsmål 180 (EPU alm. del) af 23.5.2008. 7 Svar fra klima- og energiminister Connie Hedegaard til Folketingets energipolitiske udvalg på spørgsmål 181 (EPU alm. del) af 23.5.2008. 8 Svar fra klima- og energiminister Connie Hedegaard til Folketingets energipolitiske udvalg på spørgsmål 182 (EPU alm. del) af 23.5.2008 9 Samlenotat til klima- og energipolitisk specialudvalg af 27.8.2008, side 52. 10 Greenpeace og WWF rejste kraftig kritik af regeringens holdning til ønsket om udvidet kritikmulighed og Connie Hedegaard blev af oppositionen presset til på et Europa-udvalgsmøde 1. oktober at love IKKE at ville arbejde for, at kreditloftet hæves til mindst 5% for at få sit forhandlingsmandat til energi og miljøministerrådsmøderne 10. og 20. oktober.
Bilag 1. EU-lande Udslip 11 Reduktionsmål Reduktion CO2. ETS- CAP 2008-12 12 CDM/JI kreditloft ETScap 13 ETS Stats 14 Kreditter i alt Hjemlig reduktion i med max 15 Belgien 145,7-7,5 10,9 58,5 8,4 4,9 7,0 11,9 +0,7 Danmark 69,3-21 14,6 24,5 17,0 4,2 4,7 8,9-8,2 Finland 71,0 0 0 37,6 10 3,8 2,4 6,2 +8,7 Frankrig 563,9 0 0 132,8 13,5 17,9 0 17,9 +3,2 Grækenl. 107,0 +25-26,8 69,1 9 6,2 0 6,2 +30,8 Holland 213,0-6 12,8 85,8 10 8,6 20,0 28,6 +7,4 Irland 55,6 +13-7,2 22,3 10 2,2 3,6 5,8 +23,5 Italien 516,9-6,5 33,6 195,7 15,0 29,3 19,0 48,3 +2,9 Luxemburg 13,2-28 3,7 2,5 10 0,3 4,7 5,0 +9,7 Portugal 60,1 +27-16,2 34,8 10 3,5 5,8 9,3 +42,4 Spanien 289,8 +15-43,5 152,3 20 30,5 31,8 62,3 +36,5 Sverige 72,2 +4-2,9 22,8 10 2,3 0 2,3 +7,2 Tyskland 1232,4-21 258,8 453,1 20 90,6 0 90,6-13,6 UK 776,3-12,5 97,0 246,2 8 19,7 0 19,7-10,0 Østrig 79,0-13 10,3 30,7 10 3,1 9,0 12,1 +2,3 EU-15 4265,4-8 345,1 1568,7 14,5 227,0 108,0 335,0-0,2 Bulgarien 132,6-8 10,6 42,3 12,55 5,3 0 5,3-4,0 Cypern 6,0 Intet mål 16 0 5,5 10 0,5 0 0,5 +9,1 Estland 42,6-8 3,4 12,7 0 0 0 0-8,0 Letland 25,9-8 2,1 3,4 10 0,3 0 0,3-6,7 Lithauen 49,4-8 4,0 8,8 20 1,8 0 1,8-4,4 Malta 2,2 Intet mål 0 2,1 Ej fastlagt - 0 - - Polen 563,4-6 33,8 208,5 10 20,9 0 20,9-2,3 Rumænien 278,2-8 22,3 75,9 10 7,6 0 7,6-5,3 Slovakiet 72,1-8 5,8 30,9 7 2,2 0 2,2-5,0 Slovenien 20,4-8 1,6 8,3 15,8 1,3 0,6 1,9 +1,4 Tjekkiet 194,2-8 15,5 86,8 10 8,7 0 8,7-3,5 Ungarn 115,4-6 6,9 26,9 10 2,7 0 2,7-3,7 EU-12 1502,4 Intet mål 106,0 512,1 51,2 0,6 51,9-3,6 EU-27 5767,8 ca. -7,8 451,1 2080,8 13,4 278,2 17 108,6 18 384,9-1,1 11 Kyoto Protocol base year i Annual European Community greenhouse gas inventory -2006 and inventory report 2008 (EEA Technical report no 6/2008), tabel ES.1, side 11. 12 Commission Staff Working Document accompanying document to the Communication from the Commission progress towards achieving the Kyoto objectives (COM (2007)757 final), 27.11.2007, tabel 6, side 14. 13 Som 8, tabel 6, side 14. 14 Som 8, tabel 7, side 15. 15 Beregnet som differencen mellem -udslippet og summen af det tilladte udslip i og i alt i procent af -udslippet. 16 Cypern og Malta har intet Kyoto-mål. I analysen er antaget et reduktionsmål på 0 % for begge lande. 17 Jævnfør Meddelelse fra Kommissionen fremskrift mod Kyoto-målene af 27.11.2007: http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=com:2007:0757:fin:da:pd, side 14:
Når EU-15 i har opfyldt sit kyoto-mål 8 procent reduktion så skal der være præsteret en samlet reduktion på 345 mio. tons.. Hvis alle de af EU-Kommissionen tilladte bringes i anvendelse, så vil det hjemlige udslip i ligge 10 mio. tons under -niveau. De resterende 335 mio. tons af reduktionsforpligtelsen vil blive opfyldt gennem køb af fra CDM/JI-projekter udenfor EU-15, såfremt der er tale om reelle, additionelle Når EU-27 i har opfyldt sit kyoto-mål ca. 8 procent reduktion så skal der være præsteret en samlet reduktion på 451 mio. tons.. Hvis alle de af EU-Kommissionen tilladte bringes i anvendelse, så vil det hjemlige udslip i kun ligge 66 mio. tons under -niveau. De resterende 385 mio. tons af reduktionsforpligtelsen vil blive opfyldt gennem køb af fra CDM/JI-projekter udenfor EU-27, såfremt der er tale om reelle, additionelle Når Danmark i har opfyldt sit kyoto-mål 21 procent reduktion så skal der være præsteret en samlet reduktion på 14,5 mio. tons.. Hvis alle de af EU-Kommissionen tilladte bringes i anvendelse, så vil det hjemlige udslip i kun ligge 5,7 mio. tons under -niveau. De resterende 8,9 mio. tons af reduktionsforpligtelsen hvis man antager at de kvotebelagte virksomheder ikke køber kvoter i ETS (EU s kvotehandelssystem) - vil blive opfyldt gennem køb af fra CDM/JI-projekter udenfor Danmark og EU, såfremt der er tale om reelle, additionelle Hvis de kvotebelagte virksomheder derudover køber kvoter i ETS til kompensation for hjemlige udslip, så bliver det hjemlige udslip i endnu større og kan endog (hvis netto kvote-købet overstiger i gennemsnit 5,7 mio. tons/år i ) ende med at blive højere end i. I alt må omkring 278 mio. CER eller ERU anvendes om året af deltagende anlæg fra de 27 medlemsstater i den anden handelsperiode. 18 Jævnfør Meddelelse fra Kommissionen fremskrift mod Kyoto-målene af 27.11.2007: http://eur-lex.europa.eu/lexuriserv/lexuriserv.do?uri=com:2007:0757:fin:da:pd, side 15: 10 af EU-15 medlemsstaterne og Slovenien har besluttet at anvende Kyoto-mekanismerne for at nå deres Kyoto-mål. De 10 EU-15 medlemsstater ville tilsammen anskaffe sig 107,5 mio. t ivalenter pr. år i den første reduktionsperiode under Kyoto-protokollen.