GREVE KOMMUNE TJØRNELYHUSET SELVEJENDE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT: 2017-08-16 Hjernen&Hjertet
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I TJØRNELYHUSET SELVEJENDE 3 1.1 Anmeldt tilsyn 2017 3 2 RAMMEBETINGELSER 5 2.1 Børnegruppen 5 2.2 Skoleudsættelser 7 2.3 Medarbejdere og ledere 8 2.4 Forældreinddragelse 12 2.5 Overgange 13 3 EVALUERING AF RESULTATER 17 3.1 Trivsel 17 3.2 Inklusion og relationer 19 3.3 Børnenes sundhed 21 3.4 Fysiske rammer 22 3.5 Sprogvurdering 24 3.6 Overgangsvurdering 27 3.7 TOPI - Tidlig opsporing og indsats 28 4 ORDINÆRT TILSYN I TJØRNELYHUSET SELVEJENDE 29 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 29 2
1 ORDINÆRT TILSYN I TJØRNELYHUSET SELVEJENDE 1.1 Anmeldt tilsyn 2017 Deltagere fra dagtilbuddet: Leder, Helena Lindehammer, næstformand i bestyrelsen for Tjørnelyhuset, Jesper Knudstrup, Rikke Ørberg, pædagog i vuggestuen, Fatima Benmhand pædagogisk assisten i børnehaven, forældrerepræsentant YAsmin HAnsen. Navn på tilsynsførende: Katrine Kingo Ladegaard og Ulla Spangsberg Dato for tilsyn: 14.9.17 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn til sikring af, at dagtilbuddet overholder de kommunalt fastsatte servicemål (jf. Dagtilbudslovens afsnit 7.2.1.1 om rammer for tilsynet): Kommunen skal via tilsynet undersøge og vurdere, om dagtilbuddet i sin udformning bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, herunder at det daglige pædagogiske arbejde lever op til de lovgivningsmæssige krav, der følger af dagtilbudsloven og anden lovgivning samt kommunens og dagtilbuddets egne mål og rammer. Det pædagogiske tilsyn i Greve Kommune har som formål at: - sikre, at lovgivningen på dagtilbudsområdet overholdes - sikre at Greve Kommunes servicemål for dagtilbudsområdet overholdes - skabe dialog om den pædagogiske praksis og udvikling i dagtilbuddet Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for det kommunale tilsyn med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Der bliver afholdt anmeldte pædagogiske tilsyn i Greve Kommunes dagtilbud hvert andet år. Der ud over vil de pædagogiske konsulenter gennemføre uanmeldte tilsyn i institutioner, hvor der forekommer særlige problemstillinger. Det pædagogiske tilsyn bliver gennemført af to pædagogiske konsulenter. Tilsynet tager mellem 2 og 3 timer inklusive dialogmøde, afhængigt af dagtilbuddets størrelse. De pædagogiske konsulenter vil bevæge sig rundt og observere den pædagogiske praksis, børnemiljøet og trivslen i institutionen. Umiddelbart der efter afholdes der et dialogmøde, hvor de pædagogiske konsulenters observationer samt de udvalgte emner for tilsynet drøftes. På dialogmødet deltager de to pædagogiske konsulenter, distriktslederen, den pædagogiske leder, en medarbejderrepræsentant samt, så vidt muligt, en forældrerepræsentant. Mødet har en varighed af ca. 1 time. Kommunens beskrivelse af anledning og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle pædagogiske tilsyn er et ordinært, anmeldt tilsyn. Rammesætning af s tilsyn: Tilsynet er aftalt til at forløbe over tre timer, hvor de to tilsynsførende observerer den pædagogiske praksis i de to første timer, og der den sidste time afholdes et dialogmøde med deltagelse af leder, forældrerepræsentanter og medarbejderrepræsentanter. Primære opfølgningspunkter fra s seneste tilsyn: Fysisk indretning Visuel støj - specielt i vuggestuen Produktion/nærvær 3
4
2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (0-2 år): Institution beskrivelse: Tjørnelyhuset er en 0-6 års institution med en gennemsnitsnormering på 115 børn, svarende til 33 vuggestuebørn og 49 børnehavebørn. Vuggestuen har i øjeblikket 30 børn i alderen 0-2 år. Tjørnelyhuset består af 2 særskilte huse med 2 store sammenhængende legepladser. Vi ligger i Hundige området, tæt ved skole og motorvej. Tjørnelyhuset er en del af Karlsvognen, som består af 7 selvejende institutioner under Børneringen. Vuggestuen består af et stort fællesrum med 3 omkringliggende stuer. Der kan være op til 11 børn på hver stue. Personalet: Der er ansat 5 pædagoger og 4 pædagogisk medhjælper. Vi har børn med mange forskellige behov og kulturelle baggrunde, derfor lægger vi stor vægt på at imødekomme disse. Fælles for alle vores børn er, at de har behov for at udvikle deres personlige og sociale kompetancer. Børnene lærer her, at vi alle er forskellige og har forskellige muligheder og potentialer. Igennem anerkendende og reskektfulde relationer oplever barnet, at det på forskellige vis kan være en del af et fællesskab også i de situationer, hvor barnet af forskellige årsager ikke er i stand til at imødekomme de krav, der normalt bliver stillet til børn på samme alderstrin. Dermed oplever barnet ikke en eksklusion men en inklusion. I samarbejde med forældre benytter vi os af de muligheder, der er stillet til rådighed i Greve Kommune så som PPR, ressourcepædagoger, tværfaglige grupper og Familieværkstedet. Her kan personalet såvel som forældre få råd og vejledning i den enkelte situation. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: Tjørnelyhuset er en 0-6 års institution med en gennemsnitsnormering på 115 børn, svarende til 33 vuggestuebørn og 49 børnehavebørn. Børnehaven har i øjeblikket 54 børn i alderen 3-6 år. Tjørnelyhuset består af 2 særskilte huse med 2 store sammenhængende legepladser. Vi ligger i Hundige området, tæt ved skole og motorvej. Tjørnelyhuset er en del af Karlsvognen, som består af 7 selvejende institutioner under Børneringen. Børnehaven består af et stort fællesrum med 3 omkringliggende stuer. Regnbuen hvor de yngste børn har deres base kan deles med en dør, og bliver dermed til Grøn og Rød stue. Ved spisetid, frugttid og samling er døren stort set altid lukket på nær ved festlige lejligheder. Regnbuen har 33 børn som er lige fordelt på Grøn og Rød stue. Blå stue huser de ældste børn i børnehaven. Det sidste år i børnehave går børnene på Blå stue. Her arbejdes målrettet på, at det enkelte barn bliver parat til skolestart. Blå stue har i øjeblikket 21 børn. Personalet: Der er ansat 4 pædagoger, 1 P.g.u. og 3 pædagogisk medhjælper. Vi har børn med mange forskellige behov og kulturelle baggrunde, og derfor lægger vi stor vægt på at imødekomme disse. Fælles for alle vores børn er, at de har behov for at udvikle deres personlige og sociale kompetancer. Børnene lærer her, at vi alle er forskellige og har forskellige muligheder og potentialer. Igennem anerkendende og reskektfulde relationer oplever barnet, at det på forskellige vis kan være en del af et fællesskab også i de situationer, hvor barnet af forskellige årsager ikke er i stand til at imødekomme de krav, der normalt bliver stillet til børn på samme alderstrin. Dermed oplever barnet ikke en eksklusion men en inklusion. I samarbejde med forældre benytter vi os af de muligheder, der er stillet til rådighed i Greve Kommune så som PPR, ressourcepædagoger, tværfaglige grupper og Familieværkstedet. Her kan personalet såvel som forældre få råd og vejledning i den enkelte situation. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Nej Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: I vuggestuen er der sproggruppe, motorikgruppe og storebørnegruppe. De tre grupper har aktivitet en gang om ugen. 5
Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Ved at opdele børnene efter udviklingstrin, evner og øvrig udvikling kan vi tilgodese netop det enkelte barns behov for stimulering. Der er storbørnsgruppe også i børnehaven. Storbørnsgruppen er samlet hele dagen igennem. I vuggestuens funktionsgrupper deltager børnene alt efter, hvilke behov de har. Grupperne er sammensat på tværs af stuerne. 6
2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 0 Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 10 Ingen bemærkninger 7
2.3 Medarbejdere og ledere 2.3.1 Medarbejdergruppen Pædagogiske uddannelse Antal medarbejdere Ingen pædagogfaglig uddannelse 6 Pædagogisk grunduddannelse (PGU) Pædagogisk assisten (PAU) 2 Seminarieuddannet pædagog 6 Videregående pædagogisk uddannelse Videregående leder og/eller anden akademisk uddannelse Pædagogstuderende Pædagogisk assistent elev Anden relevant uddannelse Ressourceperson Antal medarbejdere Alkohol nøglepersoner 1 Nøglepersoner for psykisk syge 2-sprogsansvarlige Sprogansvarlig (kontere kursus i Sprogpakken) 2 Nøglepersoner for fysisk og psykisk overgreb Andre relevante ressourcepersoner 1 Der er integrationsmedarbejder i institutionen. Der følges op på beredskabsplanen. Der er ikke nogen kontaktpersoner i forhold til området. Uddannelsesniveau i ledergruppen Antal Lederuddannelse på diplomniveau Lederuddannelse på masterniveau Anden lederuddannelse 1 Helena har en del forskellige uddannelser indenfor forskellige pædagogiske og psykologeiske områder Er fordelingen mellem uddannede og ikke-uddannede passende? Nej 8
Gerne flere uddannede medarbejdere 2.3.2 Medarbejderudvikling Beskriv kort de kurser og uddannelsesforløb, der er blevet afholdt midler til i det forløbne år: Diplom i ledelse til leder, srog kursus, fortællekursus, arebjdsmiljøuddannelse Har dagtilbuddet fået værdi af de kurser og uddannelser, som der er afholdt midler til i det forløbne år? 3,0 AL-projektet giver ikke så meget mening for Tjørnelyhuset. De udviklingsprojekter. der har været i Karlsvognen har heller ikke været relevante for institutionen. De synes, det er for langt fra praksis. Tjørnelyhuset kunne tænke sig noget mere viden om grundlæggende konflikthåndtering - og forældresamarbejde generelt. 2.3.3 Medarbejdertrivsel Er antallet af opsigelser acceptabelt? 5,0 Der har været 2 medarbejdere, der har opsagt deres stillinger. Er niveauet af sygefravær acceptabelt? 3,0 Uddyb eventuelt dit svar: 9
Langtidssygemeldinger fylder meget, selvom de har været forventede. Jeg arbejder systematisk med at få nedbragt sygefravær. Forsøger at have fokus på de langtids-friske. Der har været tale om planlagte operationer o.l., som har medført langtidssygemeldinger. En medarbejder er sygemeldt med stress. Helena følger op på alle sygemeldinger. 2.3.4 Samarbejde Beskriv kort samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i dagtilbuddet Det er åbent, transparent og forpligtende. Jeg gør en del ud af at have et tæt samarbejde med AMR og TR. Er samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne velfungerende? Er det interne samarbejde i medarbejdergruppen velfungerende? 3,0 Er planlægningen af praktiske aktiviteter, bemanding, normering med videre velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Fremadrettet har jeg et ønske om, at medarbejderne får større ejerskab af mødeplanen. Helena oplever, at der er et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Der kan være udfordringer mellem de to huse omkring kommunikation. Der arbejdes med, hvordan man kan give og modtage konstruktiv kritik. Medarbejderne er enige i Helenas vurdering. Der er tale om en kulturændring, som der arbejdes på dagligt. Alle er opmærksomme på udfordringen. Forældrene oplever også, at det endnu ikke er ét hus. Der er stor forskel på de to huse, hvilket især opleves ved overgang fra vuggestue til børnehave. Der arebjdes meget med overgange, og forældrene oplever, det fungerer bedre og bedre. 10
2.3.5 Ledelsen Er det interne samarbejde i dagtilbuddets ledelsesteam velfungerende? 1,0 Har du personer i dit professionelle netværk, som du kan sparre med omkring svære situationer... 3,0 Føler du dig tilpas i rollen som leder? Oplever du som leder et konstruktivt samarbejde med forvaltningen? Uddyb eventuelt dit svar: Det er behæftet med store udfordringer, at teamsamarbejdet i Karlsvognen ikke fungerer. Det er meget konfliktfyldt. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Bestyrelsen er trådt meget i karakter som min arbejdsgiver og det er positivt. 11
2.4 Forældreinddragelse Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? Uddyb eventuelt dit svar: Vi har en meget åben tilgang til forældresamarbejdet og ser det som et forældrepartnerskab. Vi er fælles om børnenes trivsel og udvikling. Forældrene oplever Helena som meget åben. Man kan altid komme til hende, hvis der er noget, man har brug for at drøfte. Dette gælder i øvrigt alle medarbejdere i institutionen. Helena opleves som meget reel og ligefrem - åben og ærlig og ingen skjulte dagsorden. Meget professionel og tydelig. Det er svært at få forældrene til at deltage i almindelige forældremøder. Dette arbejdes der nu på 12
2.5 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen. At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv. At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen). At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i. At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne. At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole. Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer vores samtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nye omsorgspersoner, efter aftale med forældrene. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Målet er: At skabe tryghed for børnene og forældrene ved overgangen. At overlevere vigtige oplysninger, med henblik på at det enkelte barns særegenhed og liv. At vi tænker børnene holistisk (det hele barn/menneske - 24/7, - ikke kun institutionstid, altså hele dagen). At stifte bekendtskab med, hvordan den nye verden er, som barnet skal indtræde i. At der er god og tæt dialog med de nye primære voksne. At der er åbenhed og imødekommenhed overfor besøg både i dagtilbud og skole. Vi benytter Greve kommunes "Dialog-profil" i forbindelse med overgange fra vuggestue til børnehave, og fra børnehave til SFO. Forældrene inviteres til at udfylde dialogprofilen, som kvalificerer vores samtaler om børnene. Det sikre at væsentlige og relevante oplysninger videregives til nye omsorgspersoner, efter aftale med forældrene. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (0-2 år): Område beskrivelse: Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være i form af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Vi har velkomstbreve/folder, som formidles til forældre når deres barn starter i institutionen. Vi formidler muligheden om at søge oplysninger via Børneintra, til forældre, så der kan indhentes viden om det nye sted. Vi søger viden om det nye sted, så der er mulighed for at benytte de metoder og eventuelt aktiviteter der arbejdes efter. Der er tæt kontakt til det nye sted barnet skal hen. Der aflægges besøg det nye sted, og andre gange inviteres nye primære voksne til at besøge barnet i dets trygge /vante omgivelser. Vi målretter aktiviteterne i instituionerne, så barnet får den bedste forberedelse til at kunne indgå i det nye miljø. Alle steder holdes der overleveringssamtaler, med forældrenes accept, bl.a. med udgangspunkt i dialogprofilen. For at skabe sammenhæng i barnets liv, benyttes forskellige relevante metoder. Det kan bl.a. være i form af en fysisk mappe/bog/kuffert, men også i højere grad ved inddragelse af ny teknologi. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Jeg er meget uklar på hvad der menes om " det nye sted!" 13
Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 2.5.1 Mad og måltider Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til mad og måltider - herunder om der er udarbejdet en handleplan for mad og måltider Der er ikke udarbejdet handleplan for mad og måltider. Vi følger Greve kommunes politik i begge afdelinger og gør meget ud af at det skal være en god og rolig oplevelse. Har alle børn i dagtilbuddet adgang til frisk og koldt drikkevand hele dagen? 5,0 Tilbyder dagtilbuddet sund morgenmad, frokost og mellemmåltider? 5,0 Fremmer I aktivt børnenes viden om sund mad? 3,0 Inddrages forældrene i dagtilbuddets mad- og måltidspolitik? 2,0 Er der udfordringer med usund kost blandt børnene i dagtilbuddet? 3,0 Har personalet den nødvendige viden om sund mad? Er der brug for at gøre en ekstra indsats omkring mad og måltider? 1,0 Det kan være en udfordring med sund kost i madpakkerne. 2.5.2 Fysisk aktivitet Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med børnenes fysiske og motoriske udvikling 14
Vi er meget optagede af at alle børn hver dag skal bevæge sig. Mange børn i dag er udfordrede motorisk, da de sidder alt for stille hjemme. Alle børn skal blive så selvhjulpne som muligt, det gør dem stolte og de elsker at kunne selv. Vi gør ikke så meget for dem, men med dem. Stimulerer personalet alle dele af børnenes motorik (grov-, fin- og sansemotorisk)? Er der udfordringer med at få stimuleret børnenes fysiske udvikling? 2,0 Har personalet den nødvendige viden om børnenes fysiske og motoriske udvikling? Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med børnenes fysiske aktivitet? 3,0 Institutionen vil gerne have mere fokus på fysisk aktivitet. De oplever, at børn tiltagende har motoriske udfordringer. Der arbejdes også i forhold til forældrene Tilsynet ser ikke, at der indendørs er de store muligheder for fysisk udfoldelse. Det er tydeligt, at der er mange muligheder udendørs. der er opmærksomhed på området. 2.5.3 Hygiejne Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til arbejdet med hygiejne Vi er meget opmærksomme på hyppig håndvask og daglig rengøring og børnene forstår værdien af at vaske hænder. Særligt i vuggestuen har vi ekstra fokus på afspritning og vask af legetøj. 15
Har dagtilbuddet formuleret hygiejnerutiner med henblik på at reducere sygdomme og infektioner? Har dagtilbuddets personale den nødvendige viden indenfor generel hygiejne, herunder håndhygiejne... Inddrages forældre i gode håndhygiejnerutiner for børn og voksne, fx ved at tage emnet op... 3,0 Er der udfordringer med at opretholde god hygiejne i dagtilbuddet? 3,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats omkring arbejdet med hygiejne? 2,0 Der er gode vaner i huset med hensyn til hygiejne. 2.5.4 Magtanvendelse Beskriv kort dagtilbuddet med hensyn til magtanvendelse Vi har en gang måtte benytte magtanvendelse på et udadreagernede barn. Er der børn, som det i særligt omfang er nødvendigt at udøve magtanvendelse overfor? 1,0 Har personalet den nødvendige viden om retningslinjerne for magtanvendelse... 2,0 Er der behov for at gøre en ekstra indsats i forhold til at mindske magtanvendelsen i dagtilbuddet? 1,0 Der er ikke magtanvendelser i huset generelt. 16
3 EVALUERING AF RESULTATER 3.1 Trivsel Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med børnenes trivsel Trivsel er et ord der dækker bredt. Men små ting i dagligdagen kan gøre at det enkelte barn mistrives. Generelt trives vores børn, men vi reagerer hurtigt på mistrivsel. Antal børn, der med udgangspunkt i en dialogprofil er vurderet i forhold til trivsel indenfor det sidste år: 2017 2016 2015 Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Pædagoger Forældre Børn 9-14 måneder 1 0 0 0 2 1 Børn på vej mod børnehave 6 5 13 11 6 4 Børn på vej mod skole 17 16 20 10 22 18 Total 24 21 33 21 30 23 Er antallet af børn, som er vurderet i forhold til trivsel, tilfredsstillende? 10 Forældrenes vurdering af deres børns trivsel i dagtilbuddet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Hvor godt vil du sige dit barn trives sådan alt i alt? Er barnet generelt glad for at være i dagtilbuddet? Er barnet tryg ved de voksne på stuen/den gruppe barnet tilhører? 3,7 3,8 3,9 3,9 3,8 3,9 3,9 1 2 3 4 2017 2016 2015 Antal svar 21 21 23 21 21 23 21 21 23 17
Er forældrenes løbende tilkendegivelser af deres børns trivsel tilfredsstillende? 10 Det ser rigtig fint ud med forældretilfredsheden Begrund eventuelt din vurdering af forældrenes tilbagemeldinger vedrørende trivsel: Jeg har lidt svært ved at læse tabellen. 18
3.2 Inklusion og relationer Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med inklusion: Der skal være plads og rum til alle, uanset hvem vi er og hvilken historie vi har med os. Er børnenes løbende tilkendegivelser af at have gode venner tilfredsstillende? medarbejderne oplever glæde og samvær mellem børnene - der er gode relationer mellem børnene. Pædagogernes angivelse af barn - voksen relationen angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Antal svar Er der en god relation mellem børn og voksne? 2017 2016 2015 3,6 1 2 3 4 24 33 30 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af barn - voksenrelationerne i dagtilbudd... Medarbejderne er enige i Helenas vurdering 19
Er inklussionen af børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? Er der et eller flere af børnene, hvor der bør gøres mere end der gøres i dag i forhold til at sikre soci... 3,0 Begrund eventuelt din vurdering: Vi har et enkelt barn, der er voldsomt udfordret af en curling-mor, og som tilmed er tre-sproget. Beskriv eventuelle overvejelser vedr. handlinger/ændringer i praksis som ovenstående giver anledning til: Barnet er meget forvirret og hjælpeløs, for han er vant til, at mor baner vejen for ham i alt. Der er enkelte børn, der har svært ved at knække den sociale kode. Der er samarbejde med PPR. 20
3.3 Børnenes sundhed Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til arbejdet med sundhed blandt børnene: Vi er dagligt aktive og snakker jævnligt om sund kost og livsstil. Dette er bestyrelsen ligeledes optaget af. Pædagogernes angivelse af børnenes sundhed angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det seneste år: Vil du generelt betegne barnet som sund og rask? 3,9 3,7 1 2 3 4 2017 2016 2015 Antal svar 24 33 30 Er pædagogernes løbende tilkendegivelser af den generelle sundhed i børnegrupp... 3,0 Helena oplever stadig, at der er nogle børn, der ikke er helt på dupperne - lidt trætte og ikke det store overskud. 21
3.4 Fysiske rammer Beskriv kort dagtilbuddets fysiske rammer: Vi er to stort set ens huse. Vi har fremragende udendørs faciliteter. Forældrenes vurdering af dagtilbuddets udendørs faciliteter angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er dagtilbuddets udendørsfaciliteter alt i alt tilfredsstillende? 2017 2016 2015 3,6 3,6 3,7 1 2 3 4 Antal svar 21 21 23 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med udendørsfaciliteter... 3,0 Forældrenes vurdering af dagtilbuddets indendørsfaciliteter til "tummel og leg" angivet i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er dagtilbuddets faciliteter til tummel og leg tilfredsstillende? 3,6 3,6 3,7 1 2 3 4 2017 2016 2015 Antal svar 21 21 23 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "tummel... 22
Forældrenes vurdering af dagtilbuddets indendørs faciliteter til "ro og fred" i forbindelse med dialogprofilerne over det sidste år: Er der tilfredsstillende muligheder for at børnene kan opsøge ro og fred? 2017 2016 2015 3,3 3,3 3,5 1 2 3 4 Antal svar 21 21 23 Er forældrenes løbende tilkendegivelser af tilfredsheden med indendørsfaciliteterne til "ro og fre... 3,0 23
3.5 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog Vi er optagede af tidlig indsats og har fokuspersoner mht sprogvurderinger. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart: 2017 2016 2015 3-årige 4 4 18 Inden skolestart 10 4 8 Total 14 8 26 Er antallet af sprogvurderede børn i de to aldersgrupper 3-årige og børn inden skolestart tilfredsstillende? 2,0 Tilsynsførende anbefaler at have fokus på sprogvurderingerne - bliver de udført i tilstrækkeligt omfang? Antal tosprogede børn i dagtilbuddet i aldersgrupperne 3-årige og børn inden skolestart, som er sprogvurderet i løbet af det sidste år: 2017 2016 2015 3-årige 2 0 0 Inden skolestart 1 0 1 Total 3 0 1 Hvor mange tosprogede børn er der i dagtilbuddet? 20 Er antallet af tosprogede børn mellem 3 og 5 år, som er sprogvurderet tilfredsstillende? 2,0 24
Se forrige bemærkning. Der er tale om, at medarbejderne måske glemmer at angive, at der er tale om flersprogede børn. Sprogvurderingsresultatet for 3-årige børn i dagtilbuddet: 2017 75 25 Antal svar 4 2016 75 25 4 2015 22 28 50 18 25% 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 Sprogvurderingsresultat for børn inden skolestart i dagtilbuddet: 2017 10 90 Antal svar 10 2016 25 75 4 2015 25 75 8 25% 5 75% 10 Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 25
Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 26
3.6 Overgangsvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med overgange Der er mange overgange dagligt, små som store og vi har nok mest fokus på de store. 27
3.7 TOPI - Tidlig opsporing og indsats Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med tidlig opsporing Vi er meget optagede af tidlig indsats og har et tæt forældresamarbejde og internt samarbejde. Jo før jo bedre. Medarbejderne reagerer hurtigt, hvis de ser et barn med særlige behov på et eller andet område. Helena bliver inddraget, hvis medarbejderne er i tvivl. Åben dør bliver benyttet, og der samarbejdes med PPR. 28
4 ORDINÆRT TILSYN I TJØRNELYHUSET SELVEJENDE 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter Beredskabsplaner Læringsmiljøer - plads til fysisk udfoldelse indendørs. 29
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1