OM STRESS, DEPRESSION ANGST OG ARBEJDSLIV (WORKSHOP NR. 317)
DAGENS ORDEN Kort præsentation af ut. og Psykiatrifondens Beskæftigelsesenhed Case - Inge Om stress dets indvirkning på arbejdslivet samt forebyggelse Om depression dets indvirkning på arbejdslivet samt forebyggelse Om angst dets indvirkning på arbejdslivet samt forebyggelse Gruppearbejde: - drøftelse af egen praksis og gode ideer til fremadrettede tiltag Opsamling på plenum Afrunding
HVEM ER JEG? OG HVEM ER PSYKIATRIFONDENS BESKÆFTIGELSESENHED?
CASE
STRESSSÅRBARHEDSMODELLEN 5
EKSEMPLER PÅ YDRE BELASTNINGSFAKTORER Arbejdsmæssige udfordringer Parforholdsproblemer Ulykker, tab eller sygdom i familien Ensomhed/isolation Søvnproblemer Økonomiske problemer Misbrug/skadeligt brug Flytning og ferie Bryllup Graviditet eller udeblivende graviditet 6
EKSEMPLER PÅ INDRE BELASTNINGSFAKTORER Usikkerhed, ængstelighed og nervøsitet Pessimistisk tilgang Perfektionisme Afhængighed af andre vurderinger Bekymringer Neuroticisme Indadvendt i udadvendt miljø? 7
STRESS 8
AFGØRENDE FAKTORER Stressfaktorerne Oplevelsen af stressfaktorerne Ressourcer til rådighed (mentalt, fagligt, socialt, fysisk, følelsesmæssigt)
VÆGTSKÅLEN
HVAD ER STRESS? 1. En biologisk og objektiv målbar reaktion det er kroppens måde at reagere på, når den udsættes for ydre og indre påvirkninger 2. En individuel og subjektiv størrelse fordi vi reagerer forskelligt på de forskellige følelser, som kommer frem under en stressreaktion 11
SUND UDFORDRING ELLER SYGELIG STRESS? Den kortvarige og udviklende belastning her er der tale om udfordringer, som kan modtages, rummes og afsluttes. Den langvarige og skadelige stress her er der tale om vedvarende udfordringer, hvor ens egen handlekraft mindskes over tid. 12
STRESS OG BIOLOGI På kort sigt: Øget energi Man handler og tænker hurtigere Hjælper til at bekæmpe infektioner Hjælper til at stoppe blødninger Øger svedudskillelsen På lang sigt: Forhøjet blodtryk Åreforkalkninger og blodpropper Sukkersyge Demens Depression Nedsat immunforsvar Forværring af kroniske sygdomme 13
STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN
EKSEMPLER PÅ STRESS I ARBEJDSLIVET Svigtende koncentration Hukommelsesbesvær Indesluttet Manglende overblik Også på arbejde når man har fri Social aftaler opleves som et pres Taler ned til andre og bagtaler Taler hurtigt og afbryder andre
EKSEMPLER PÅ STRESS I ARBEJDSLIVET Altid på farten, men ingen effektivitet Ringere kvalitet Øget sygefravær Dalende motivation Mindre overskud (ordentlighed kompromiteres) Irritabilitet Samarbejdsproblemer Dalende loyalitet
EKSEMPLER PÅ STRESS I ARBEJDSLIVET Opgaver afsluttes i sidste øjeblik Bekymring for fremtiden Travlhed omtales negativt, men man er selv travl Svært ved at glæde sig på andres vegne Påfaldende konkurrencementalitet Øget brug af stimulanser
SYMPTOMER EFTERFØLGENDE STRESS Har mindre energi Bliver hurtigere trætte Sover dårligt Har forringet koncentrationsevne Er mere støjfølsomme Har forringet hukommelse Mister lettere overblikket Er langsommere til tingene
SYMPTOMER EFTERFØLGENDE STRESS Er oftere/mere triste Har nedsat selvtillid/selvfølelse Har sværere ved at omgås andre Har lavere stresstærskel Bliver oftere/mere urolige eller angste Har indskrænket fritidsaktiviteterne og det sociale liv betydeligt
SYMPTOMER I VIRKSOMHEDEN Faldende produktivitet Ringere kvalitet Øget sygefravær Mindre fleksibilitet (motivation) Samarbejdsproblemer Fastholdelsesproblemer Rekrutteringsproblemer Dalende loyalitet
ARBEJDSBETINGET STRESS OG ÅRSAGER Instruktion: Bemærk: - Hvilke stressfaktorer er særligt fremherskende på din arbejdsplads? 21
ÅRSAGER TIL ARBEJDSBETINGET STRESS Uklarhed i jobbet (hvad gør jeg for at lykkes? hvornår er opgaven løst tilfredsstillende?) Høje krav og oplevelse af lav kontrol (jeg kan ikke gøre noget) Konflikter (de tager ressourcer fra min opgaveløsning, og god gruppe er vigtig buffer) Manglende ledelse (hvem tager ansvar for hvad? Og når vi det, vi skal?) Mangel på (ægte) anerkendelse (jeg orker ikke blive ved, når ingen ser det) Manglende tillid og doublebinds? (jeg kan ikke gøre noget rigtigt)
ÅRSAGER TIL ARBEJDSBETINGET STRESS Utryghed i ansættelsen (selvom jeg gør det godt, mister jeg måske mit job) Grænsen mellem privatliv og arbejdsliv (jobbet invaderer mit privatliv) Forandringspres (omstillingerne er konstante og uundgåelige) Arbejde, der går på tværs af egne kerneværdier (kan jeg være det bekendt?) Egne ambitioner (kan jeg gøre det, jeg selv gerne vil med mit arbejdsliv?)
STRESSHÅNDTERING OG FOREBYGGELSE Instruktion: Bemærk: - Hvad er I særligt gode til på din arbejdsplads? - Hvad kan I evt. blive bedre til?
DE FORSKELLIGE NIVEAUER: IGLO Individ Gruppe Ledelse Organisation IGLO-princippet er udviklet af erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen og arbejds- og organisationspsykolog Michael Martini Jørgensen.
ORGANISATORISK OG LEDELSESNIVEAU Uddan ledergruppen i stressforebyggelse og -håndtering Uddan nøglepersoner (opmærksom på stress-/trivselskulturen) Oplys om stress (involver medarbejderne, synliggør medansvar) Skab dialog og åbenhed sæt fokus på trivsel (f.eks. møder, MUS) Undersøg trivslen og fravær i virksomheden Udarbejd stress-/trivselspolitik (stillingtagen fra ledelse og medarbejdere Indfør et stressberedskab i virksomheden (klar og kendt procedure) Forebyg og vær opmærksom på forandringspres
GRUPPENIVEAU Kend hinandens stress-signaler (støtte) Kend og accepter hinandens personlige coping strategier Tag imod omsorg Gør selv opmærksom på dit behov Giv omsorg til dine kolleger Tilbyd din hjælp (f.eks. til at prioritere eller løse opgaver)
INDIVIDUELT NIVEAU 1. Lær dine symptomer at kende og brug din viden 2. Hvilke stressorer er der i dit liv? 3. Hvad kan du gøre? 4. Er det småting, der belaster? Er de det værd? 5. Undgå at gruble over det, der måske vil ske 6. Find ud af, hvad du har og ikke har indflydelse på 7. Handl! Prøv at ændre det, du kan ændre 8. Kompensér på andre områder 9. Vær realistisk, når du sætter dig dine mål 10. Genvind kontrollen over dit liv
AT FLYTTE FOKUS Kontrol Indflydelse Uden for kontrol (grundlæggende vilkår) Fokus
VURDERING AF POTENTIELLE BELASTNINGER Det er vigtigt Accepter det! Gør noget! Der kan ikke gøres noget ved det Der kan gøres noget ved det Sig pyt! Gem det til en anden dag! Det er ikke vigtigt 30
EKSEMPEL Det er vigtigt Firmaet fusionerer med en samarbejdspartner Der kan ikke gøres noget ved det Mobning i personalegruppen Der kan gøres noget ved det Vægfarven på ledelsesgangen Ligegyldige mails Det er ikke vigtigt 31
Hvordan hjælpe sin medarbejder ift. stress? Eller endnu bedre: Forebygge? Skab i god, tryg dialog med den ansatte: - Tilpas mængde opgaver - Tilpas kompleksitet - Klare målsætninger - Konkret hjælp til prioritering (nb: nogle gange er det de mest spændende opgaver, som stresser mest) - Klar struktur - Undgå opgaver med potentielt mange løse ender - Skab klart skel mellem arbejde og fritid, så restitution er mulig
. - Hvis sygemelding nødvendig sikr da en holdbar tilbagevendingsplan med mulighed for restitution - Sikr en gradvis øgning af arbejdsmængde - Eller placér i helt anden funktion Nb: Hvis først stresstilstanden er en realitet, er det ikke nok med restitution. Stressorer må begrænses væsentligt!
DEPRESSION
Tommelfingerregel: Hvis en stresstilstand opbygges og vedligeholdes gennem ca. ½ år, er der risiko for stressfremkaldt depression (men tidsperspektiv individuelt). Symptomerne stærkt overlappende med stress: manglende overblik, koncentrationsbesvær, grådlabilitet 35
Hvorfor kan stress udløse depression? Dansk forskning af rotter peger på: - hippocampus skrumper - længere tids uforudsigelighed fremkaldte tilstand med: - Manglende lyst til at have det sjovt - Dårligere søvnmønster - Lavere stresstærskel - Ringere indlæringsevne - Nedsat arbejdshukommelse 30.04.2013 Kilde: Videnskab.dk (januar 2012)
SYMPTOMER PÅ DEPRESSION (Depression, s. 28, PFF 2006)
DEPRESSIONSFORMER Depression kan komme til udtryk på forskellige måder, men placeres gerne i to overordnede kategorier: Den unipolare depression Den bipolare lidelse
DEN UNIPOLARE DEPRESSION Typisk depression værst om morgenen, manglende appetit, sænket stemningsleje, søvnproblemer Atypisk depression værst om aftenen, trang til søde sager, øget følelsesmæssig reaktion på ydre påvirkninger, øget søvnbehov Specielle depressionsformer vinterdepression, fødselsdepression, agiteret depression, depression skjult af fysiske smerter eller misbrug
INDVIRKNING PÅ ARBEJDSEVNEN
SYMPTOMER VED DEPRESSION 5. Problemløsning og abstraktion 4. Indlæring og hukommelse Tænkningens delfunktioner danner grundlag for hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden. De højeste funktioner er afhængige af de basale forhold. 3. Opmærksomhed og koncentration (Når opmærksomheden svigter, s. 12, Bruun og Straarup, 2008.) 2. Sansning og perception 1. Mental energi og motivation
INDVIRKNING PÅ ARBEJDSEVNEN - Negative indre dialoger og tolkninger - Udpræget træthed - Meningsløshed - Lavt selvværd - Lav selvtillid - Dårlig samvittighed og skyldfølelse
AT FOREBYGGE OG IMØDEKOMME DEPRESSION
DEPRESSION Depression er en sygdom, der kræver behandling. Depression kan blandt andet forklares som en reaktion på vedvarende belastninger (problemer, tab, ulykker etc.), men både depressionens årsag og virkning handler også om neurobiologi. Neurobiologi handler her om nerveforbindelser og signalstoffer.
BEHANDLING AF DEPRESSION Viden og psykoedukation Samtaleterapi Medicin Elektrostimulation (i meget alvorlige tilfælde)
HJÆLP TIL DEN ANSATTE MED DEPRESSION De samme tiltag som med stress Bemærk dog, at det at fastholde at gå på arbejde (fx på reduceret tid) kan skabe en vigtig struktur på dagen og nødvendige, afledende input socialt og fagligt
HJÆLP I JOBBET TIL ET MENNESKE MED DEPRESSION - Behov for at dele udfordringen i små bidder, så oplevelsen af handling er tilstede - Dyrk de små sejre (arbejd med succeskriterier) - Støt personen i at række ud efter hjælp (netværk, behandling mm.) - Graduér i forventningerne til personen selv - Anerkendelse af indsats
ANGST
ANGST: BARE TANKEN OM, AT
ANGST OG GENKENDELSE - Angst er en vigtig grundfølelse, som beskytter os mod farer - Aktiveringen af angst handler gerne om en mere eller mindre bevidst genkendelse af noget truende - Det truende kan være alt fra situationer, personer, følelser, etc. genkendelsens lager er stort! - Når du måske allerede har genkendt en lighed mellem stress og angst, skyldes det, at angstens mekanismer er dybt involveret i muligheden for at blive stresset
ET KONTINUUM
INDVIRKNING PÅ ARBEJDSEVNEN
DEN SVÆRE ANGST Den svære angst kan kendes, når den: Lammer følelser og handlinger Gør ondt, både fysisk og psykisk Mangler reel baggrund i virkeligheden Forhindrer dagligdagshandlinger (at stå op etc.) Begrænser personlig udfoldelse Fører til ensomhed og misbrug Fører til depression og i værste fald selvmord
DE PATOLOGISKE ANGSTFORMER I den internationale klassifikation af sygdomme (ICD-10), grupperes angst på følgende måder: De fobiske angsttilstande Agorafobi angst for at færdes alene på offentlige steder Socialfobi angst i sociale relationer Enkeltfobi angst i særlige situationer Andre angsttilstande Panikangst pludselige/uventede anfald Generaliseret angst vedvarende angst Lettere angst-depressionstilstand (Helbredsangst)
DE PATOLOGISKE ANGSTFORMER (FORTSAT) Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Den overvejende obsessive tilstand tvangstanker Den overvejende kompulsive tilstand tvangshandlinger Belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) Tilpasningsreaktion med blandet angst-depression
AT HÅNDTERE OG IMØDEKOMME ANGST
AT BEHANDLE ANGST Når angst bliver behandlingskrævende, anbefales behandling i tre trin om nødvendigt: Viden og psykoedukation Psykoterapi (eksempelvis kognitiv adfærdsterapi) Medicin (frarådes ved lettere angsttilstande)
AT BEARBEJDE ANGST Angst kan afhjælpes, når vi bearbejder: De angstudløsende faktorer (ved praktisk eksponering) Angst for angsten (ved spørgende udforskning)
AT UDFORDRE ANGST Vi kan udfordre angsten på to måder: At gå imod angsten dette sker typisk med aktiviteter, som kan holde angsten nede eller borte. At gå med angsten handler om at udforske, hvad der faktisk sker, hvis du tillader dig selv at blive i angsten.
ANGSTPYRAMIDEN Gå tur med hunden Handle i kiosken om hjørnet Handle ind i supermarked, når der er få mennesker Eksponering skal ske i små trin. Start ikke med de mest angstfremkaldende øvelser. ( Kognitiv behandling af angst og panik, s. 77, E. Hougaard 1997) Køre med bus uden for myldretiden Handle i supermarked, når der er mange mennesker Køre med bus i myldretiden Rejse langt væk hjemmefra Starte på arbejde igen
HJÆLP I JOBBET TIL ET MENNESKE MED ANGST - Nedsatte Kognitive funktioner, dvs. hukommelse, opmærksomhed, og koncentration, samt nedsat problemløsnings- og abstraktionsevne - Øget behov for tydelighed, forudsigelighed og sikkerhed. - Nedsættelse af arousal-niveau gennem motion (og muligvis mindfulness*) - Eksponering, dvs. praktiske erfaringer for at aflære angstreaktioner (dog med mulighed for at trække sig, såfremt angsten er for overvældende) Ved negative tanker/katastrofetanker: Brug det pessimistiske spørgsmål: 1) Hvad er det værste, der kan ske? 2) Hvad er sandsynligheden for, at det sker? 3) Hvad kan jeg/du/vi gøre, hvis det sker?
NØGLEORD Tryghed Forudsigelighed Kontrol Rummelighed Anerkendelse og imødekommenhed Nysgerrighed og åbenhed
GENERELLE RÅD
SØVN Stræb efter en fast søvnrytme ved at stille vækkeuret og ved at gå i seng på samme tidspunkt hver aften Prioriter din søvn Brug din seng til at sove i, undgå computere og fjernsyn Undgå at være alt for beskæftiget en time op til du skal sove Undgå mad lige inden spisetid Undgå alkohol Brug eventuelt en afspændings-cd Brug kun sovemedicin i specielle situationer Husk at en højere alder betyder mindre søvn
KOST Spis varieret Spis gerne masser af frugt, fisk og forskellige proteiner Spis hellere flere små end store måltider Bliv opmærksom på forskellen mellem mad mod sult og mad som trøstespisning
MOTION Regelmæssig fysisk aktivitet forebygger depression. Regelmæssig træning er vigtigere end konditionsniveauet. Vi ved fra forskningen, at ovenstående er sandt, men vi ved ikke hvorfor men aktiveringen af hormoner og andre signalstoffer synes at være en sandsynlig og stor del af forklaringen. Motion er desuden en god invitation til at gøre noget sammen med andre, hvis man ønsker det.
MINDFULNESS Populært sagt er en stressbelastning en overbelastning af vores kognitive funktioner med store følelsesmæssige og adfærdsmæssige ændringer som konsekvens. Udover at støtte den stressbelastede i at lægge planer og tage handling på den situation, der belaster dem, viser forskning, at det er meget effektivt også at træne evnen til at være ikke-dømmende tilstede gennem mindfulness.
GRUPPEARBEJDE - DISKUSSION OG UNDERSØGELSE AF EGEN PRAKSIS
SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION OG FREMLÆGGELSE PÅ PLENUM (20 minutter i 6 grupper af 5) Hvordan tages der hånd om den enkelte medarbejder på din arbejdsplads? Hvad kunne være en god ide til et stressreducerende tiltag på arbejdspladsen? Med vægtning på besvarelse af sidste spørgsmål: - hver gruppe fremlægger nogle få pointer på plenum (en pointe af gangen på skift mellem grupper)
TAK FOR I DAG LÆS MERE PÅ PSYKIATRIFONDEN.DK