INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...2 RESUMÉ EUROPÆERNE OG ENERGIBESPARELSER Personlig adfærd...6

Relaterede dokumenter
Den Europæiske Union og energi

Parlameter. Feltarbejde: november december 2010 Offentliggørelse: april Særlig Eurobarometerundersøgelse / 74.3-runden TNS Opinion & Social

8. marts 2012: Kvindernes Internationale Kampdag 2012 Kønsbestemte uligheder i EU. Europa-Parlamentets Eurobarameterundersøgelse Flash (EB flash 341)

A. Opfattelser med hensyn til alvoren af forskellige problemer i verden

VALG TIL EUROPA-PARLAMENTET 2009

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometerundersøgelse Foråret 2008 Første bruttoresultater: Europæisk gennemsnit og overordnede nationale tendenser

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation

KRISE OG ØKONOMISK FORVALTNING V

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Speciel EB 75.1 Europa-Parlamentet - Eurobarometer. Europæerne og energi (del II)

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2017 (OR. en)

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

SÆRLIG EUROBAROMETERUNDERSØGELSE. "Den Europæiske Ombudsmand"

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

UNDERSØGELSE Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Generaldirektoratet for Kommunikation

KLIMAÆNDRINGER. Særlig Eurobarometer-undersøgelse (EB 69), foråret EP/EC-undersøgelse Sammenfatning af analyse

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Europæerne og krisen. Rapport. Feltarbejde: august september 2010 Offentliggørelse: november 2010

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 1. juli 2014

EU sætter fokus på det fælleseuropæiske alarmnummer 112 op til sommerferien

KRISE OG FØDEVARESIKKERHED

FLASH EB 266 KVINDERNE OG VALGET TIL EUROPA PARLAMENTET. Sammenfattende analyse

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Eurobarometer Parlameter. Gennemført af TNS Opinion & Social efter anmodning fra Europa-Parlamentet

Indholdsfortegnelse 2. ULIGHED MELLEM MÆND OG KVINDER...53

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om EØF-typegodkendelse og - verifikation

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Frivilligt arbejde og solidaritet mellem generationerne

Eurobarometer - november 2012 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 78.2)

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

TABEL I: DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK I DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR (EU-28) (UDEN TILPASNINGER)

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

Format Forklaring Bemærkning / cifre Bindestregen og skråstregen skal ikke altid medtages (de udelades f.eks. ved it-behandling).

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

Rapport om vælgerundersøgelse efter valget 2009

Paneuropæisk opinionsundersøgelse vedrørende arbejdssikkerhed og - sundhed

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 13. januar 2012 (16.01) (OR. en) 5313/12 TRANS 9

Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C - Forbindelser med borgerne ENHEDEN FOR ANALYSE AF DEN OFFENTLIGE OPINION

Europæerne i 2016: Opfattelse og forventninger, bekæmpelse af terrorisme og radikalisering

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/EP 82.4) 2014 Eurobarometer ANALYTISK OVERBLIK

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 7. maj /Lene Skov Henningsen

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/EP 79.5)

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2014

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter Del II ANALYTISK OVERBLIK

Svarstatistik for Flexicurity

Høring af stakeholders om udformningen af politikken overfor mindre virksomheder på nationalt/regionalt plan

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

NOTAT. Implementering af EU's indre markedslovgivning

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SAMMENFATTENDE ANALYSE

BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

A8-0321/78. Andrzej Grzyb Fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (COM(2017)0653 C8-0393/ /0291(COD))


Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0467 Offentligt

I. ANMODNING OM OPLYSNINGER om udstationering af arbejdstagere i forbindelse med levering af en tjenesteydelse

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af

EUROBAROMETER OPFATTELSER AF EUROPA-PARLAMENTET I DANMARK INTERREGIONAL ANALYSE

Eurobarometers standardundersøgelse fra efteråret 2018: Flertallet har et positivt billede af EU forud for valget til Europa-Parlamentet

7. Internationale tabeller

Tabeller til besvarelse af spørgsmål 178 fra Finansudvalget

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien. AL Albanien T T T.

Hvor skal der betales vejskatter? ISO Land Tyskland Østrig Schweiz Polen Tjekkiet Slovakiet Ungarn Belgien

BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM FØDEVARER OG FØDEVAREINGREDIENSER, SOM ER BEHANDLET MED IONISERENDE STRÅLING I 2010

Fattigdom i EU-landene

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 112 final - BILAG 1 til 9.

Vejledning til indberetning af store debitorer (KRES)

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 147 Offentligt

PGI 2. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 19. juni 2018 (OR. en) EUCO 7/1/18 REV 1

Vejledning til indberetning af store debitorer

Special EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING

Eurobarometer, Europa-Parlamentet (Standard EB 74.3 om energi) Europæerne og energi

Vejledning til indberetning af store debitorer

Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2017) 242 final BILAG 1.

MØDER MELLEM BORGERE

Studie som opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 STUDIE SOM OPFØLGNING PÅ VALGET TIL EUROPA- PARLAMENTET 2014

BILAG. til forslag til. Rådets afgørelse

Eurobarometer - november 2011 Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB/PE 76.3)

Bruxelles, den COM(2016) 85 final ANNEX 4 BILAG. til

Europæerne to år før valget til Europa-Parlamentet i 2014 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB/Parlamentet 77.4)

Kollokvium den 2. marts 2010: "Horisont 2014: Hvilke bånd mellem kvinder og EU? " Kvinder og EU Præsentation ved TNS Opinion

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

(EØS-relevant tekst) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 sammenholdt med artikel 218, stk.

Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder

Kvinder og valg til Europa Parlamentet

Europa-Parlamentets Særlige Eurobarometer Frivilligt arbejde. Bruxelles, den 27. juni 2011 SAMMENDRAG

Trafiksikkerhed: det europæiske handlingsprogram giver fortsat gode resultater målet om færre trafikdræbte på Europas veje i 2010 kan nås

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Transkript:

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING2 RESUMÉ5 1 EUROPÆERNE OG ENERGIBESPARELSER6 11 Personlig adfærd6 12 Foranstaltninger til nedbringelse af energiregningerne12 2 ENERGITAKSTERNES INDFLYDELSE PÅ BEKÆMPELSEN AFFATTIGDOM OG TØDELSE18 3 EUROPÆERNES SYN PÅ EN FÆLLES ENERGIPOLITIK23 31 Eu's mål 23 32 Hovedfordelene ved et integreret europæisk energinet26 33 Etableringen af et europæisk energifællesskab30 KONKLUSION 34 1

INDLEDNING Energiforsyningen har en central betydning for EU's funktion, da den ikke kun påvirker EU-borgernes dagligdag og trivsel, men også EU's økonomi som helhed De europæiske institutioner har følgelig besluttet at tage et særligt hensyn til energispørgsmål i EU's vækststrategi for det kommende tiår, kendt som "Europa 2020-strategien" Denne strategi omfatter en række energirelaterede mål 1, nemlig et mål om en reduktion af drivhusgasemissionerne på det interne plan, et mål om forbedring af ressourceeffektiviteten og et mål om en reduktion af energiforbruget At tage hånd om energispørgsmål af hensyn til EU's fremtid og dets 500 mio borgere er så meget desto vigtigere, fordi yderligere udvidelser af EU venter forude, og dette vil forstærke de problemer, EU har med at imødegå energiudfordringen, da nogle af de nye medlemmer ikke kun vil have forældede energiinfrastrukturer, men også mindre konkurrencedygtige energisektorer Hertil kommer, at situationen i Mellemøsten og i Maghreblandene vækker bekymring, hvad angår EU's energileverancer Libyen leverer feks ca 10 % af EU's olie og 3 % af dets gas, men 20 % af Italiens olie På denne baggrund har Europa-Parlamentet bestilt denne Eurobarometerundersøgelse for at foretage en grundig analyse af EU-borgernes holdning til disse energirelaterede spørgsmål Feltarbejdet på denne Eurobarometerundersøgelse blev gennemført i slutningen af februar og i starten af marts 2011 inden Fukushimakatastrofen Undersøgelsen blev bestilt af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation Feltarbejdet gennemførtes af TNS Opinion & Social, idet ca 26836 europæere i alderen 15 eller derover blev adspurgt ved personlige interview af institutterne under TNS Opinion & Social (interviewerne stillede spørgsmålene i respondenternes i eget hjem) Den anvendte metode er den, der benyttes til Standardeurobarometerundersøgelser i Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Kommunikation (Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion) Et teknisk notat vedrørende de interview, der er gennemført af institutterne under TNS Opinion & Social, er vedlagt denne rapport I notatet beskrives den metode, som er blevet benyttet under disse interview samt konfidensintervallerne 1 http://wwweuroparleuropaeu/oeil/filejsp?id=5844842&noticetype=null&language=en 2

Undersøgelsen dækker de 27 medlemsstater og er et led i runde EB 751 Den består i nye spørgsmål, men også et tidligere spørgsmål, som blev stillet i forbindelse med en Eurobarometerundersøgelse i april-maj 2006 2, der sætter os i stand til at måle ændringer Den overordnede analyse og de sociodemografiske analyser er baseret på resultaterne for EU-27, dvs gennemsnittet af resultaterne fra de 27 medlemsstater Dette gennemsnit vægtes, så det afspejler den faktiske befolkning i de enkelte medlemsstater Vi tilføjer også en kort kommentar om, hvordan svarene varierer i forhold til respondenternes sociodemografiske kendetegn (køn, alder osv) og en række andre indikatorer, såsom respondenternes problemer med betalingen af regninger Nærmere oplysninger findes på Europa-Parlamentets websted over Eurobarometerundersøgelser på følgende adresse: http://wwweuroparleuropaeu/parliament/public/staticdisplaydo?lan guage=en&id=40 Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle respondenterne over hele Europa, der har brugt deres tid på denne undersøgelse Uden deres aktive deltagelse ville denne undersøgelse ikke have været mulig 2 http://eceuropaeu/public_opinion/archives/ebs/ebs_262_enpdf 3

Note I rapporten henvises der til landene ved deres officielle forkortelser FORKORTELSER EU27 DK EU-27-medlemsstaterne Ved ikke BE CZ BG DK DE EE EL ES FR IE IT CY LT LV LU HU MT NL AT PL PT RO SI SK FI SE UK Belgien Den Tjekkiske Republik Bulgarien Danmark Tyskland Estland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Republikken Cypern Litauen Letland Luxemburg Ungarn Malta Nederlandene Østrig Polen Portugal Rumænien Slovenien Slovakiet Finland Sverige Det Forenede Kongerige ***** 4

RESUMÉ Hovedkonklusionerne af denne Eurobarometerundersøgelse er som følger: - I løbet af det seneste år har mere en otte ud af 10 europæere ændret adfærd for at nedbringe deres energiforbrug Kun 17 % har ikke gennemført nogen energibesparende foranstaltninger, et fald på 4 procentpoint siden april 2006 - Når det gælder energibesparelser, foretrækker europæerne helt klart foranstaltninger, der ikke indebærer nogen økonomiske udgifter Således har mere end halvdelen skåret ned på lys og anvendelsen af elektriske husholdningsmaskiner (55 %) og mere end fire ud af 10 har skåret ned på varme og/eller luftkonditionering (43 %) - Udbredelsen af intelligente energimålere betragtes som den bedste fremgangsmåde, når det gælder nedbringelse af energiregningerne, idet 47 % af europæerne peger på denne løsning Af andre foranstaltninger, der tænkes at kunne nedbringe energiregningerne, kan nævnes skattenedsættelser for borgere, der forbedrer deres husstands energieffektivitet (40 %), tæt fulgt af konkurrence mellem energileverandørerne (36 %) Indførelsen af energiregninger, som er enklere og lettere at forstå, blev nævnt mindre hyppigt (23 %) - Mere end seks ud af 10 europæere mener, at indførelsen af en energitakstpolitik for borgere i vanskeligheder kunne hjælpe disse med at undgå af blive ramt af fattigdom og udstødelse (62 %) Et flertal af respondenter i 23 ud af de 27 medlemsstater mener, at lavere energipriser ville have en positiv indflydelse på bekæmpelsen af fattigdom og udstødelse - Otte ud af 10 europæere ønsker, at målet om at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020 gøres obligatorisk for de 27 EU-medlemsstater Denne opfattelse deles af et stort flertal af respondenterne i alle medlemsstater - Europæerne mener, at hovedfordelene ved et kommende integreret europæisk energinet, som anbefalet af Europa-Parlamentet, ville være en reduktion af energiudgifterne (59 %) og bedre udnyttelse af forskellige energityper, såsom vedvarende energi (47 %) - Mere end tre fjerdedele af europæerne er enige i, at etableringen af et europæisk energifællesskab ville øge EU's internationale indflydelse i energispørgsmål 5

1 EUROPÆERNE OG ENERGIBESPARELSER For at opfylde nogle af målene i Europa 2020-strategien og navnlig for at reducere drivhusgasemissionerne med 20 % i forhold til 1990-niveauet inden 2020 er det nødvendigt at spare energi, og her kan offentligheden bidrage ved at ændre adfærd 11 Personlig adfærd [SP16] 3 - Et meget stort flertal af europæerne har taget skridt til at spare energi - Vi startede med at spørge europæerne, hvad de have gjort personligt for at nedbringe deres energiforbrug I løbet af det seneste år har mere en otte ud af 10 europæere tilpasset deres adfærd for at nedbringe deres energiforbrug Kun 17 % har ikke gennemført nogen energibesparende foranstaltninger - Når det gælder energibesparelser, foretrækker europæerne helt klart foranstaltninger, der ikke indebærer nogen økonomiske udgifter Således har mere end halvdelen skåret ned på lys og anvendelsen af elektriske husholdningsmaskiner (55 %) og mere end fire ud af 10 har skåret ned på varme og/eller luftkonditionering (43 %) 3 SP16 Har du i løbet af det seneste år truffet nogen af følgende foranstaltninger for at spare energi? 6

- De øvrige foreslåede foranstaltninger, der er dyrere eller mere restriktive, blev nævnt mindre hyppigt Således har 19 % af respondenterne isoleret deres hjem, hvilket repræsenterer en udgift En lille procentdel af europæerne har ændret deres mobilitetsvaner Således har 19 % benyttet bilen i mindre udstrækning, 14% har anvendt offentlig transport i større udstrækning, og 12 % har sænket kørehastigheden Dog har kun 6 % af europæerne udskiftet bilen med én, der anvender mindre brændstof Endelig har 7 % af europæerne taget initiativ til at spare energi på arbejdet Der kan noteres en række ændringer, siden spørgsmålet blev stillet første gang i april-maj 2006, men alt i alt er dataene forholdsvis stabile Der kan noteres en stigning på 7 procentpoint i antallet af respondenter, der peger på den hyppigst nævnte foranstaltning, dvs skære ned på varme og anvendelse af elektriske husholdningsmaskiner, mens andelen af respondenter, der har nedsat kørehastigheden, er faldet betydeligt (12 %, -4 procentpoint) Den anden større ændring er faldet i andelen af respondenter, der ikke har gjort noget for at spare energi (fra 21 % til 17 %) Det fremgår således, at opmærksomheden omkring behovet for at foretage besparelser er vokset Forskelle mellem medlemsstater En første analyse af grupperne af lande afslører forskelle i adfærd mellem før-2004-eu-medlemsstaterne 4 og dem, der tiltrådte EU i 2004 og derefter 5 Mens 46 % af respondenterne i før-2004-landene har skåret ned på varme og/eller luftkonditionering for at spare energi i det seneste år, har kun en tredjedel af respondenterne i efter 2004/2007-landene (33 %) gjort det samme Hertil kommer, at mere end én ud af fem respondenter i før-2004- landene har benyttet bilen i mindre udstrækning (21 %) i sammenligning med kun 11 % i efter-2004/2007-landene En fjerdel af respondenterne i de lande, der tiltrådte EU i 2004 eller 2007, har imidlertid isoleret huset i sammenligning med 17 % af dem i før-2004-landene 4 Følgende lande var medlemmer af EU før maj 2004: Belgien, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Østrig, Portugal, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige De vil i denne undersøgelse blive omtalt som før-2004-landene 5 Følgende lande tiltrådte EU i maj 2004 eller januar 2007: Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Republikken Cypern, Litauen, Letland, Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Slovenien og Slovakiet De vil i denne undersøgelse blive omtalt som efter-2004/2007-landene 7

Trods visse udsving mellem medlemsstater har mindst trefjerdele af respondenterne i alle lande taget skridt til at nedbringe energiforbruget I Malta har næsten alle indbyggere truffet energibesparende foranstaltninger (97 %) Et særlig højt antal respondenter i Luxembourg (92 %) og Sverige og Slovenien (begge 90 %) har også truffet energibesparende foranstaltninger Omvendt er respondenterne i Spanien (21 %), Letland (22 %), Rumænien (23 %) og Grækenland (24 %) - alle sammen lande, der oplever alvorlige økonomiske problemer - mindst tilbøjelige til at have gjort en indsats for at spare energi I detaljer: - I Malta (87 %), Portugal (76 %), Slovenien (70 %) og Cypern (67 %), har mere end to tredjedele af respondenterne skåret ned på lys og anvendelsen af elektriske husholdningsmaskiner i sammenligning med mindre end halvdelen i Irland, Italien, Frankrig, Nederlandene, Slovakiet, Den Tjekkiske Republik og Belgien Alt i alt har et absolut flertal af respondenterne i 20 medlemsstater skåret ned på lys og anvendelsen af elektriske husholdningsmaskiner for at spare energi - Mere end halvdelen af respondenterne har skåret ned på varme og/eller luftkonditionering i Malta (68 %), Tyskland (59 %), Luxembourg (57 %) og Slovenien (53 %) Langt færre respondenter har imidlertid foretaget sådanne beskæringer i de baltiske lande (Letland (8 %), Litauen (10 %) og Estland (18 %) - I Luxembourg, Tyskland, Sverige, Østrig og Frankrig har mindst en fjerdedel af respondenterne benyttet bilen i mindre udstrækning for at spare energi Respondenterne i Bulgarien, Polen og Rumænien er de mindst tilbøjelige til at have foretaget sådanne beskæringer på dette område - Resultaterne, hvad angår øget anvendelse af offentlig transport, afspejler tendenser i anvendelsen af bilen, hvilket er logisk, da førstnævnte adfærd er en naturlig konsekvens af sidstnævnte Således er respondenterne i Luxembourg og Sverige mere tilbøjelige til at have benyttet offentlig transport i større omfang Omvendt er respondenterne i Irland, Portugal og Cypern de mindst tilbøjelige til at have ændret adfærd på denne måde 8

QA16 During the past year, have you done any of the following to save energy? - MULTIPLE ANSWERS POSSIBLE - Cut down on lighting and the use of domestic electrical appliances Cut down on heating or/ and air conditioning Used your car less Insulated your house (walls, windows, etc) Used public transport more Reduced your driving speed Took initiatives to save energy at work Changed your car to another one which uses less fuel None EU27 55% 43% 19% 19% 14% 12% 7% 6% 17% PRE-2004 54% 46% 21% 17% 15% 14% 8% 7% 17% POST-2004/07 59% 33% 11% 25% 10% 5% 6% 4% 18% BE 48% 50% 22% 29% 16% 18% 10% 11% 14% BG 53% 46% 10% 19% 11% 2% 5% 2% 19% CZ 45% 30% 14% 30% 14% 5% 5% 5% 20% DK 64% 38% 19% 23% 12% 13% 13% 14% 17% DE 64% 59% 26% 16% 15% 18% 8% 11% 15% EE 55% 18% 17% 40% 17% 5% 10% 6% 12% IE 51% 52% 24% 24% 10% 13% 9% 7% 18% EL 56% 50% 22% 7% 10% 8% 4% 2% 24% ES 58% 38% 16% 5% 15% 11% 6% 2% 21% FR 46% 46% 25% 21% 13% 23% 7% 6% 16% IT 49% 33% 14% 16% 10% 5% 6% 5% 20% CY 67% 55% 20% 13% 3% 8% 6% 6% 19% LV 61% 8% 11% 23% 12% 4% 6% 4% 22% LT 62% 10% 12% 30% 14% 4% 8% 6% 18% LU 62% 57% 30% 26% 30% 25% 13% 13% 8% HU 65% 42% 13% 25% 12% 5% 4% 1% 11% MT 87% 68% 15% 6% 15% 11% 19% 7% 3% NL 46% 46% 20% 18% 16% 13% 9% 7% 16% AT 50% 40% 25% 18% 18% 13% 10% 6% 18% PL 65% 30% 9% 20% 9% 5% 6% 5% 15% PT 76% 33% 11% 16% 4% 4% 5% 2% 12% RO 54% 33% 9% 28% 10% 3% 6% 2% 23% SI 70% 53% 22% 35% 15% 17% 10% 10% 10% SK 45% 42% 11% 37% 7% 4% 8% 6% 18% FI 53% 31% 24% 16% 16% 10% 4% 7% 19% SE 63% 32% 26% 15% 29% 16% 13% 14% 10% UK 50% 50% 24% 25% 21% 14% 10% 9% 16% Highest percentage per country Highest percentage by item Lowest percentage per country Lowest percentage by item 9

Sociodemografisk analyse En analyse af resultaterne af denne undersøgelse afslører en række sociodemografiske forskelle: - De kønsrelaterede forskelle er ubetydelige, idet kvinder dog er lidt mere tilbøjelige end mænd til ikke kun at have skåret ned på lys og anvendelsen af elektriske husholdningsmaskiner, men også til at have skåret ned på varme og/eller luftkonditionering for at spare energi Mænd er imidlertid mere tilbøjelige til at have ændret deres rejsevaner, specielt anvendelsen af bilen - Respondenternes alder er et mere følsomt kriterium Således er de yngste respondenter - trods det at de ofte går forrest, når det gælder miljøbevidsthed - mindst tilbøjelige til at have ændret adfærd, mens respondenterne i aldersgruppen 40-54 er mest tilbøjelige til at have taget skridt til at nedbringe energiforbruget - Forskelle i uddannelsesniveau har en forholdsvis lille indvirkning Vi noterer blot, at respondenter, der har forladt skolen tidligst, er mindst tilbøjelige til at have ændret deres transportvaner - Endelig er de respondenter, der har de største økonomiske problemer, også de, der har foretaget de største besparelser, både ved at skære ned på varme og anvendelsen af elektriske husholdningsmaskiner og ved at skære ned på varmeforbruget og/eller anvendelsen af luftkonditionering Dette er logisk nok, eftersom disse energibesparelser resulterer i umiddelbare økonomiske besparelser De er imidlertid mindre tilbøjelige til at have ændret deres rejsevaner, måske fordi de normalt anvender bilen til arbejdsformål 10

QA16 During the past year, have you done any of the following to save energy? - MULTIPLE ANSWERS POSSIBLE - Cut down on lighting and the use of domestic electrical appliances Cut down on heating or/ and air conditioning Used your car less Insulated your house (walls, windows, etc) Used public transport more Reduced your driving speed EU27 55% 43% 19% 19% 14% 12% Gender Male 53% 41% 21% 20% 13% 14% Female 57% 44% 17% 18% 14% 10% Age 15-24 44% 33% 12% 11% 21% 5% 25-39 56% 43% 19% 18% 13% 13% 40-54 58% 46% 21% 21% 12% 15% 55 + 57% 44% 20% 21% 13% 11% Education (End of) 15-57% 43% 16% 16% 10% 9% 16-19 55% 44% 20% 19% 11% 12% 20+ 57% 46% 24% 24% 17% 16% Still studying 46% 32% 10% 11% 26% 5% Difficulties paying bills Most of the time 58% 47% 15% 15% 12% 10% From time to time 55% 43% 17% 16% 13% 10% Almost never 55% 43% 21% 21% 14% 13% 11

12 Foranstaltninger til nedbringelse af energiregningerne [SP18] 6 - Udbredelsen af intelligente energimålere betragtes som den mest effektive fremgangsmåde, når det gælder nedbringelse af energiregningerne - Ud over deres individuelle foranstaltninger blev europæerne også spurgt om, hvilke foranstaltninger de mente var de mest effektive, når det gælder nedbringelse af energiregningerne De blev bedt om at vælge hvilken to af fire foranstaltninger, som anbefales af Europa-Parlamentet, der ville sætte dem i stand til at nedbringe deres energiregninger Knap halvdelen af europæerne (47 %) mener, at udbredelsen af intelligente energimålere ville være en effektiv måde at nedbringe energiregningerne på Fire ud af 10 respondenter pegede på skattenedsættelser for forbrugere, der forbedrer deres husstands energieffektivitet (40 %), og mere end en tredjedel mener, at konkurrence mellem energileverandørerne også ville bidrage til at nedbringe energiregningerne (36%) Endelig mener godt en fjerdedel af europæerne, at hvis energiregningerne blev gjort enklere og lettere at forstå, ville det bidrage til at nedbringe dem (23 %) 6 SP18 Hvilke to af følgende foranstaltninger mener du som energiforbruger ville gøre det muligt for dig at nedbringe dine energiregninger? 12

Forskelle mellem medlemsstater En analyse af resultaterne efter datoen for tiltrædelsen af EU afslører en række forskelle Respondenterne i før-2004-landene er mere tilbøjelige end dem i de nyere EU-medlemsstater til at pege på udbredelsen af intelligente energimålere og skattenedsættelser (henholdsvis 49 % og 41 % i sammenligning med 42 % og 35 %) Respondenterne i efter-2004/2007-landene er imidlertid mere tilbøjelige til at pege på konkurrence mellem energileverandørerne (40 % mod 34 %), som de placerer næsthøjest blandt de foranstaltninger, der kan tænkes at nedbringe deres energiregninger Ellers er resultaterne for disse spørgsmåls vedkommende forholdsvis blandede og afviger fra land til land En betydelig procentdel af respondenterne støtter imidlertid de fire foreslåede foranstaltninger I detaljer: - 14 lande går ind for udbredelsen af intelligente energimålere, som sætter husstandene i stand til at anvende energi, når det er billigst og regulere deres energiforbrug Dette var således den hyppigst nævnte foranstaltning i Italien, Sverige, Danmark, Østrig, Portugal, Den Tjekkiske Republik, Irland, Grækenland, Ungarn, Det Forenede Kongerige, Estland (på lige fod med konkurrence mellem energileverandører), Polen og Spanien Selv om det ikke var det hyppigst nævnte forslag, blev anvendelsen af intelligente energimålere nævnt af mere end 50 % af respondenterne i Cypern, Slovenien og Nederlandene - I syv andre lande var den hyppigst nævnte foranstaltning skattenedsættelser for forbrugere, der forbedrer deres husstands energieffektivitet (og dermed begrænser unødvendigt energiforbrug), nemlig Cypern, Nederlandene, Malta, Slovenien, Finland, Luxembourg og Frankrig - Syv andre lande mener, at konkurrence mellem energileverandørerne ville være den bedste måde at nedbringe energiregningerne på, nemlig Slovakiet, Litauen, Letland, Tyskland, Rumænien, Belgien og Estland (på lige fod med udbredelsen af intelligente energimålere) 13

- Endelig fremgår det, at der er et problem med indviklede energiregninger i Bulgarien, hvor dette var det hyppigst nævnte svar, idet 45 % af respondenterne erklærede, at hvis energiregningerne blev gjort enklere og lettere at forstå, ville det bidrage til at nedbringe dem Omvendt rangerede denne foranstaltning på sidstepladsen i 24 ud af de 27 medlemsstater Ud over Bulgarien var Østrig og Det Forenede Kongerige de eneste to andre lande, hvor denne foranstaltning ikke rangerede på sidstepladsen 14

QA18 According to you as an energy consumer, which two of the following measures would allow you to d - MAX 2 ANSWERS - Widespread installation of smart energy meters in each household Tax breaks for consumers who improve the energy efficiency of their household Creating the conditions for d providers to com EU27 47% 40% 36% PRE-2004 49% 41% 34% POST-2004/07 42% 35% 40% BE 46% 40% 42% BG 41% 29% 42% CZ 51% 36% 41% DK 58% 55% 29% DE 47% 39% 49% EE 42% 27% 42% IE 49% 42% 36% EL 48% 41% 46% ES 40% 36% 36% FR 49% 53% 33% IT 59% 34% 29% CY 57% 64% 37% LV 33% 43% 52% LT 36% 37% 54% LU 47% 54% 32% HU 48% 43% 33% MT 37% 59% 36% NL 52% 59% 20% AT 54% 46% 29% PL 41% 34% 36% PT 52% 22% 42% RO 37% 32% 44% SI 54% 57% 35% SK 46% 30% 55% FI 45% 56% 39% SE 59% 51% 37% UK 44% 39% 20% Highest percentage per country Highest percentage by item 15

- Selv om alder også har en forholdsvis begrænset indvirkning, er der ikke desto mindre visse forskelle Således er ældre mindre tilbøjelige end gennemsnittet til at mene, at udbredelsen af intelligente energimålere, skattenedsættelser og konkurrence mellem energileverandører ville nedbringe deres energiregninger De er imidlertid mere tilbøjelige til at mene, at en forenkling af regningerne kunne bidrage til at nedbringe dem De lader til at finde det vanskeligere end de øvrige aldersgrupper at forstå deres energiregninger - Uddannelsesniveauet er et mere følsomt kriterium I lighed med ældre er de dårligst uddannede respondenter mindre tilbøjelige til at pege på de forskellige punkter med undtagelse af en forenkling af energiregningerne, som de er mere tilbøjelige til at nævne - Økonomiske problemer udløser også forskelle, specielt hvad angår idéen om skattenedsættelser for borgere, der forbedrer deres husstands energieffektivitet 43 % af dem, der næsten altid har problemer med betalingen af regninger, nævnte således dette punkt i sammenligning med kun 32 % af dem, som næsten aldrig har sådanne problemer 16

55 + 43% 36% 33% 27% Education (End of) 15-42% 33% 32% 28% 16-19 48% 39% 37% 24% 20+ 51% 47% 37% 18% Still studying 48% 39% 36% 19% 17

Europæerne blev derfor bedt om deres syn på dette spørgsmål De blev først mindet om, at 116 mio europæiske borgere på nuværende tidspunkt risikerer at blive ramt af fattigdom og udstødelse 8 - Et klart flertal af europæerne mener, at særlige energitakstforanstaltninger kunne bidrage til at bekæmpe fattigdom og udstødelse - Mere end seks ud af 10 europæere mener, at en særlig energitakstpolitik kunne bidrage til at hindre, at sårbare borgere rammes af fattigdom og udstødelse (62 % inklusive 24 %, der er fast overbevist herom, og som svarede "ja, bestemt") Et betragteligt mindretal af europæerne er imidlertid mere skeptiske Således mener knap en tredjedel ikke, at en tilpasning af energitaksterne ville hindre borgere i at blive ramt af fattigdom og udstødelse (32 %) 7 Se navnlig: Europæerne og krisen: http://wwweuroparleuropaeu/parliament/public/staticdisplaydo?language=en&refreshcache=yes& pagerank=4&id=40 8 SP20 116 mio EU-borgere (dvs knap en fjerdedel af hele Europas befolkning) risikerer at blive ramt af fattigdom og udstødelse Mener du, at særlige energitakstforanstaltninger kunne bidrage til at hindre, at disse mennesker rammes af fattigdom og udstødelse? 18

Forskelle mellem medlemsstater Forskellene mellem medlemsstater er langt mere udtalte omkring dette spørgsmål En analyse af resultaterne efter landegrupper afslører forholdsvis klare forskelle I euroområdelandene mener således et flertal af respondenter, at særlige energitakstforanstaltninger kunne bidrage til at hindre, at de mest sårbare borgere rammes af fattigdom og udstødelse (58 %), mens et betragteligt mindretal tvivler på, at en sådan strategi vil have nogen indflydelse (38 %) Meningerne i ikkeeuroområdelandene er langt mere entydige (67 % mener, at særlige energitakstforanstaltninger kunne bidrage til at beskytte sårbare borgere, mens 25 % er uenige heri) Der er afvigende meninger om dette spørgsmål i medlemsstaterne: - Andelen af respondenter, der mener, at en særlig takstpolitik kunne hindre nogle borgere i at blive ramt af fattigdom og udstødelse, varierer fra 83 % i Malta til 36 % i Danmark Spredningen af svarene er derfor forholdsvis stor, selv om et flertal af respondenter er enige i forslaget 19

20

(51 %), der rangerer som nr 22, hvad angår BNP i EU Det er derfor muligt, at resultaterne i højere grad påvirkes af de faktiske energitakster i de forskellige lande 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 DK NL DE FI SE IT EE CZ SI AT ES EL PT SK LV PL LT RO 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% HU BG LU EU27 IE FR CY BE UK MT 21 GDP per capita (in thousands of euros/head) % Yes *BNP pr indbygger: Eurostat 2008

tilbøjelige til at mene, at en foranstaltning af denne type kunne bidrage til at hindre, at de mest sårbare borgere rammes af fattigdom og social udstødelse Respondenter, der næsten aldrig har problemer med betalingen af regninger ved månedens slutning er lidt mindre tilbøjelige end gennemsnittet til at mene, at særlige takster ville beskytte sårbare borgere mod at blive ramt af fattigdom og social udstødelse QA20 Do you think that specific energy tariff measures could contribute to avoiding these people falling into poverty and exclusion? Total 'Yes' Total 'No' Don't know EU27 62% 32% 6% Difficulties paying bills Most of the time 67% 26% 7% From time to time 65% 30% 5% Almost never 59% 36% 5% 22

medlemsstater En detaljeret analyse af svarene viser, at knap halvdelen af europæerne klart går ind for at gøre dette mål obligatorisk 48 % svarede "ja, bestemt" i sammenligning med 33 %, som svarede "ja, muligvis" Kun 14 % af respondenterne ønsker ikke, at dette mål gøres obligatorisk for alle EU-lande (10 % "nej, muligvis ikke" og 4 % "nej, bestemt ikke") 9 SP17 EU og dets medlemsstater har opstillet et mål om at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020 Mener du, at dette mål bør gøres obligatorisk i alle EU-medlemsstater, for at det kan opfyldes? 23

2004/2007-landene er mindre sikre Hér svarede 37 % "ja, bestemt", mens 42 % svarede "ja, muligvis" Der er endnu større forskelle mellem medlemsstaterne: - Andelen af "ja, bestemt"-svar varierede i betydelig grad fra land til land Mindst seks respondenter ud af 10 i Sverige (60 % "ja, bestemt"-svar), Slovenien (63 %), Belgien (64 %), Frankrig (65 %), Cypern (66 %) og - mest slående - Luxembourg (74 %) er overbevist om, at målet om at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020 bør gøres obligatorisk for alle EU-lande - Omvendt svarede kun en tredjedel eller færre respondenter i Østrig (32 %), Irland (29 %), Portugal (28 %) og Den Tjekkiske Republik (26 %) således med bestemthed Trods disse gradsforskelle står dog det faktum tilbage, at et meget stort flertal af respondenterne mener, at alle lande burde være tvunget til at opfylde målsætningen om at reducere energiforbruget inden 2020 24

Sociodemografisk analyse En sociodemografisk analyse afslører kun få forskelle Inden for alle kategorier mener et stort flertal af respondenterne, at målet om at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020 bør gøres obligatorisk for alle EU-medlemsstater 25

Ét punkt skiller sig klart ud som hovedfordelen ved et integreret energinet (svar, "først") En reduktion af energiudgifterne var det første punkt, som blev nævnt af mere end en tredjedel af respondenterne (36 %) langt forud for de andre punkter På andenpladsen blev bedre udnyttelse af forskellige energityper, navnlig vedvarende energi nævnt af en femtedel af respondenterne (20 %), efterfulgt af sikrere energileverancer (16 %), en styrket forhandlingsposition i forhold til andre lande eller grupper af lande (10 %) og endelig en øget solidaritet mellem EU-medlemsstaterne (8 %) Denne rækkefølge forbliver uændret, når vi ser på alle svarene tilsammen (svarene: "først" - "og dernæst") Knap seks ud af 10 respondenter nævnte en reduktion af energiudgifterne (59 %) foran en bedre udnyttelse af 10 SP19 På grund af forekomsten af 27 nationale net har EU ikke et integreret energinet Hvilke hovedfordele ville der ifølge dig være ved at etablere et sådant net? Først? (KUN ÉT SVAR) Og dernæst? (MULIGHED FOR FLERE SVAR) 26

Forskelle mellem medlemsstater Svarenes styrke varierer medlemsstaterne imellem, idet et fald i energiudgifterne dog nævnes som det første punkt i de fleste - I 21 medlemsstater ses en reduktion af energiudgifterne som hovedfordelen i forbindelse med etableringen af et integreret europæisk energinet I Slovenien rangerede dette punkt på linje med en bedre udnyttelse af vedvarende energikilder (58 % i begge tilfælde) - I seks lande nævnes imidlertid en bedre udnyttelse af forskellige energityper, navnlig vedvarende energi, først, nemlig Danmark (66 %), Sverige (63 %), Østrig (59 %), Tyskland (54 %), Nederlandene (51 %) og Finland (45 %) Der er tale om lande, der traditionelt er mest opmærksomme på spørgsmålet om vedvarende energikilder 11 - I Østrig (54 %) og Grækenland (50 %) mener mindst halvdelen af respondenterne, at et integreret europæisk energinet ville bidrage til sikrere energileverancer Dette punkt blev også nævnt meget hyppigt i Tyskland (49 %), Bulgarien (48 %) og Malta (47 %) - Endelig er respondenterne i Cypern (41 %) og Frankrig (40 %) mest tilbøjelige til at mene, at solidariteten mellem medlemsstaterne ville blive styrket som følge af et integreret energinet Respondenterne i Slovenien (40 %) og Tyskland (39 %) er mest tilbøjelige til at mene, at et europæisk energinet ville styrke EU's kapacitet, når det gælder forhandlingen af større kontrakter 11 Se navnlig Standardeurobarometer 74 24: Prioriteter på energiområdet: http://eceuropaeu/public_opinion/archives/eb/eb74/eb74_eu20_enpdf 27

BE 69% 43% 24% 31% 38% BG 51% 44% 48% 24% 26% CZ 65% 57% 28% 29% 26% DK 43% 66% 29% 34% 23% DE 51% 54% 49% 39% 31% EE 48% 38% 34% 23% 18% IE 72% 55% 33% 32% 24% EL 71% 54% 50% 32% 27% ES 66% 46% 42% 21% 20% FR 50% 45% 18% 29% 40% IT 70% 51% 37% 26% 20% CY 75% 62% 45% 22% 41% LV 58% 33% 39% 19% 24% LT 52% 37% 42% 19% 23% LU 49% 45% 24% 31% 28% HU 73% 51% 35% 28% 18% MT 55% 35% 47% 31% 19% NL 50% 51% 26% 32% 24% AT 56% 59% 54% 37% 38% PL 62% 40% 41% 19% 22% PT 72% 47% 34% 15% 26% RO 70% 44% 37% 25% 28% SI 58% 58% 31% 40% 33% SK 67% 52% 41% 25% 23% FI 39% 45% 38% 28% 16% SE 34% 63% 31% 32% 24% UK 55% 36% 27% 23% 12% Highest percentage per country Highest percentage by item Lowest percentage per country Lowest percentage by item 28

tilbøjelige end de, der næsten aldrig har økonomiske problemer, til at nævne en reduktion af energiudgifterne, måske fordi de håber, at et integreret europæisk energinet ville have en sådan effekt QA19T Main advantages of putting in place a EU integrated energy network Decrease in energy costs Better use of varying types of energy, particularly use of renewables Safer delivery of energy Greater capacity for the EU to negotiate major contracts with countries outside its borders or with regional networks as the Mediterranean or Baltic networks Increased solidarity among the EU Member States EU27 59% 47% 35% 28% 25% Education (End of) 15-64% 40% 38% 21% 22% 16-19 61% 47% 37% 28% 25% 20+ 53% 52% 32% 34% 27% Still studying 55% 52% 33% 26% 25% Difficulties paying bills Most of the time 65% 45% 37% 23% 23% From time to time 66% 48% 37% 26% 24% Almost never 55% 47% 35% 30% 26% 29

internationale scene større vægt, når det gælder energispørgsmål Mere en tre fjerdedele af europæerne erkender, at EU ville høste fordele med hensyn til international indflydelse i energispørgsmål som følge af etableringen af et europæisk energifællesskab (78 %, hvoraf de 27 % er "fuldt enige" i forslaget) En lille procentdel af respondenterne er ikke enige i udsagnet (13 %) og 9 % svarede "ved ikke" 12 SP21 Europa-Parlamentet så gerne, at der blev etableret et europæisk energifællesskab Kan du i denne forbindelse oplyse, i hvilken udstrækning du er enig eller uenig i følgende udsagn: Etableringen af et europæisk energifællesskab ville bla give EU's stemme på den internationale scene større vægt, når det gælder energispørgsmål 30

Letland og Estland (73 % i alle fire lande) og i Rumænien og Den Tjekkiske Republik (begge 72 %) er imidlertid lidt mindre tilbøjelige til at støtte dette udsagn Hvis vi fokuserer på "fuldt enig"-svarene, noterer vi, at respondenterne i Cypern skiller sig ud fra de andre europæere, idet kun knap to tredjedele af respondenterne her bakker stærkt op om dette udsagn (64 %) Noget efter følger respondenterne i Malta (46 %) og Belgien (41 %) Omvendt er den mest udtalte modstand meget marginal, idet andelen af dem, der var "helt uenige" udgjorde under 10 %, selv i Det Forenede Kongerige (9 %) 31

32

following statement: Establishing a European Community for energy would, among other things, allow the EU to have a stronger voice on the international scene concerning energy issues Total 'Agree' Total 'Disagree' Don't know EU27 78% 13% 9% Age 15-24 81% 9% 10% 25-39 82% 10% 8% 40-54 79% 14% 7% 55 + 75% 14% 11% Education (End of) 15-72% 13% 15% 16-19 79% 13% 8% 20+ 82% 13% 5% Still studying 83% 8% 9% Respondent occupation scale Self- employed 78% 15% 7% Managers 84% 12% 4% Other white collars 81% 12% 7% Manual workers 80% 12% 8% House persons 73% 12% 15% Unemployed 79% 10% 11% Retired 73% 15% 12% Students 83% 8% 9% 33

Hovedresultaterne af denne Eurobarometerundersøgelse er som følger: For det første er andelen af europæere, der har truffet energispareforanstaltninger, øget en smule siden 2006 Dengang erklærede 21 % af respondenterne spontant, at de ikke havde foretaget sig noget i det foregående år for at spare energi, et tal, der nu er faldet til 17 % For at spare energi har europæerne først og fremmest truffet foranstaltninger, der ikke indebærer nogen ekstraudgift Således har mere end halvdelen skåret ned på lys og anvendelsen af elektriske husholdningsmaskiner, og mere end fire ud af 10 har skåret ned på varme og/eller luftkonditionering En række foranstaltninger ses som en effektiv måde at nedbringe energiregningerne på Udbredelsen af intelligente energimålere blev således nævnt af knap halvdelen af europæerne Fire ud af 10 respondenter mener, at skattenedsættelser for borgere, der har forbedret deres husstands energieffektivitet, ville bidrage til at nedbringe energiregningerne Godt en tredjedel peger på konkurrence mellem energileverandørerne og knap en fjerdedel ønsker, at deres energiregninger gøres enklere I et EU, som fortsat er mærket af den økonomiske og finansielle krise, betragtes særlige energitakstforanstaltninger som et effektivt middel til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse Mere end seks ud af 10 europæere er enige heri, og dette er flertallets opfattelse i 23 medlemsstater Kun i de nordiske lande og i Nederlandene er et flertal af respondenterne skeptiske i denne forbindelse Europæerne er tiltrukket af fælles energiløsninger Et meget stort flertal går ind for, at målet om at reducere energiforbruget med 20 % inden 2020 gøres obligatorisk i de 27 EU-medlemsstater Denne opfattelse deles af et stort flertal i alle medlemsstater 34

35