Arbejdsrelaterede lidelser i bevægeapparatet

Arbejdsrelaterede lidelser i bevægeapparatet Fysioterapeut uddannelsen UC-syd Januar 2011

Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-,, arm-,, håndbesvh ndbesvær

Forkortelser MSD EHR OR

Dagens emner MSD generelt Arbejdsrelation OE Nakke Lænderyg UE

Forebyggelse At fremme sundhed At bevare sundhed At genoprette sundhed, når n r den er forringet At mindske lidelse Disse mål m l er indeholdt i begrebet forebyggelse Last JM: A Dictionary of Epidemiology. Oxford University press, Oxford 1988 21. januar 2011

21. januar 2011 DE SKIFTER HVER HALVE TIME!!

Betyder bevægeapparatets sygdommme noget for folkesundheden?

Sundhed og sygdom i Danmark Muskel-skeletlidelse skeletlidelse Broget gruppe: ondt i ryg, nakke, skuldre, slidgigt, fibromyalgi, piskesmæld osv 20% af alle førtidspensionerf 12% af voksne har rygsygdom, 35-50% 50% haft ondt i ryggen inden for sidste år Risiko: arbejdet/løft ft,, motion, arveligt, ukendt 21. januar 2011

Arbejdsbetinget eller Arbejdsrelateret

Anmeldte arbejdsbetingede lidelser til AT/ASK i 2009 Nakke, skulder, arm 13% Rygsygdomme 17% 28% Andre sygdomme i bevægeapparat Hudsygdomme Høresygdomme 3% 3% 10% 11% 9% 6% Lungesygdomme Kræftsygdomme Psykisk sygdom/gener Andet/uoplyst 21. januar 2011

Arbejdsbetingede sygdomme- Anerkendelse 2003-9 Anerkendelse 2003 2005 2007 2009 Kræftsygdomme 54,2 55,5 37,7 29,2 Psykiske sygdomme 6,2 6,3 4,9 6,6 Nervesygdomme 16,3 19,2 24,7 22,3 Høresygdomme 27,8 31,7 52,9 50,5 Lungesygdomme 34,5 36,0 33,4 30,4 Hudsygdomme 86,8 71,2 73,7 77,1 Rygsygdomme 22,5 16,2 21,4 17,1 Andre sygdomme i 4,6 5,8 12,5 12,2 bevægeapparatet I alt 23,5 18,5 24,6 24,4 21. januar 2011

Tungt arbejde NAK 2005 Rang af 71 Tungt arbejde faggrupper Løft over 10 kg mindst 1/4 af tiden Pct. 1 Reddere 63,49 2 Dagplejere 53,16 3 Selvstændige, byggeri 52,39 4 Bygningsarbejdere, ufaglærte 47,49 5 Blikkenslagere 40,44 6 Slagteriarbejdere 39,13 7 Bygningsarbejdere, faglærte 38,80 8 Tømrere og snedkere 38,62 55 Læger og tandlæger 1,69 Total 14,54 21. januar 2011

Erhvers-indl indlæggelses registeret 2005, mændm Slidgigt i Knæ: Automekaniker: Elektriker: Læge: Murer /Brolægning: Tømrer/snedker: 21. januar 2011

Erhvervs Hospitaliserings Registeret 2005, mændm Slidgigt i Knæ: Læge: 0.46* Automekaniker: 0.96 Elektriker: 1.14 Tømrer/snedker: 1.41* Murer /Brolægning: 1.44* 21. januar 2011

Overekstremiterne

Francois de Voltaire1694-1778 1778 L art de la médecine m consiste à distraire le malade pendant que la nature le guérit rit

Arbejdsmedicinsk afdeling Håndtering af en lidelse i bevægeapparatet Anamnese Helbred (bevægeapparat, andet) Arbejdseksponering / arbejdskrav Objektiv undersøgelse Rekvirering af yderligere data - viderehenvisning Peer review - konference Konklusion Diagnose Ætiologi(er) - herunder relation til arbejde

Sygdomsætiologi sygdomsårsag Hvorfor er vi interesserede i ætiologi? Forebyggelse Behandling Kompensation

Ætiologi Erhvervssygdomme (occupational diseases) Monofaktorielle. Sjældne, forsvinder, nye opstår Sygdomme i bevægeapparatet: Hypothenar hammer syndrome? Arbejdsrelaterede sygdomme (work-related related diseases) Multifaktorielle Hyppige folkesygdomme Sygdomme i bevægeapparatet: Rotator cuff syndrom, mb. Raynaud

Ætiologi Hvordan kan vi udtale os om årsagssammenhæng? ng? Analytisk ætiologisk forskning Parallelslutninger Klinisk erfaring Narrativer Sund fornuft

Primære sp Arbejdsanamnesen re spørgsmål l ved sygdom i bevægeapparatet Hvad laver du? Mener du, at din sygdom kan skyldes arbejde? Hvilke skadelige påvirkninger p kan der være v påp dit arbejde? Symptomændringer arbejde/weekend-ferier? Kolleger med tilsvarende symptomer/sygdom? Tidligere skadelige arbejdspåvirkninger og evt. sammenhæng ng med aktuel sygdom?

Arbejdsanamnesen Særlige fokusområder ved sygdom i øvre bevægeapparat Stilling og bevægem gemønster Kraftbrug Cyklustid Variation Patienten viser, hvorledes arbejdet udføres - evt. værktøj j med Pauser Uvant arbejde

Formålet med analysen af arbejdet ved sygdom i øvre bevægeapparat Kobling af den objektive undersøgelse til belastningsanamnesen Kan belastningen være v en nødvendig n og tilstrækkelig årsag til den diagnosticerede sygdom?

Cervikal degeneration Diskusdegeneration Spondylose Facetledsarthrose Cervikalt rodtryk Diskusprolaps Facetled Sygdomme i nakken Myoser/myofascielt smertesyndrom Muskler Sener Insertioner Smerter fra nerver

Sygdomme i skulder Acromioklavikulær r arthrose Bursitis Rotator cuff syndrom (tendinitis/ruptur), impingement Supraspinatus Infraspinatus Biceps Dysfunktioner/ubalancer Myoser myofascielt smertesyndrom Påvirkning af plexus brachialis/kar til armen Apertura thoracis superior syndrom Costoklavikulært syndrom Pectoralis minor syndrom

Sygdomme i albue, håndled h og håndh Epicondylitis Lateralis Medialis Tendinitis/tenosynovitis De Quervain syndrom Springfinger Ganglier Mb. Raynaud/VWF Nervelidelser N. medianus N. radialis/interosseus posterior N. ulnaris

Hvor ses belastningslidelser i overekstremiteten? Almen medicin Fysio- og ergoterapi Ortopædkirurgi - håndkirurgi Reumatologi Neurologi - neurofysiologi Arbejdsmedicin - socialmedicin Manuel medicin Alternativ medicin

Konstateringer: Sygdomme i øvre bevægeapparat Mange og vanskelige patienter Mange undersøgere i mange specialer Forskellige diagnostiske traditioner Forskellig diagnostisk grundighed Mange meninger - forskellige diagnoser Trivialdiagnoser Patienter hjælpes ikke - dårlige behandlingsresultater

Diagnostiske epinymer Almindelige diagnostiske tolkninger Efter lokalisation Skulder: Rotator cuff Albue: Epicondylitis Efter smertekarakter og paræstesier Karpaltunnel syndrom Cervikalt rodtryk Efter lokaliseret ømhed Myoses varia, myoses nuchae Tendinitis antebrachii Af kraftnedsættelse ttelse og føleforstyrrelsef Smertebetinget kraftnedsættelse ttelse Diffuse føleforstyrrelser

Hyppige symptomer Smerte Forværring rring af smerten efter belastning Jagende eller brændende smerter Udtrætning tning Kraftnedsættelse ttelse Taber ting ud af hånden h / mellem fingrene

Manglende fund Atypisk eller ingen fund ved impingement test - Ledhævelse - Seneskedehævelse - Epikondyl ømhed

Karakteristika for mange patienter med sygdom i bevægeapparatet Kan ikke bruge den syge legemsdel fx. Armen Føler sig opfattet som hypokondre Udstødningstruede dningstruede

Diagnostik Rimelige forventninger til klinikeren Hvilket væv v v er sygt? Hvor sidder sygdommen? Hvilken patologi drejer det sig om?

Gentager de hyppige symptomer Smerte Forværring rring af smerten efter belastning Jagende eller brændende smerter Udtrætning tning Kraftnedsættelse ttelse Taber ting ud af hånden h / mellem fingrene Hvilken/hvilke anatomiske struktur kunne dette pege på? p

Diagnosen Anatomi og fysiologi Mønstergenkendelse Funktionsdiagnostik Meningsfuld forklaring Behandlingsresultater

Rammazzini, B: De Morbis Artificum 1700 Kærneområder i arbejdsmedicinen Det væsentligste v og mest potente er påvirkning p af håndterede materialer, som frigiver skadelige dampe og meget fine partikler og medfører særlige s sygdomme. Det andet tilskriver jeg visse voldsomme og unaturlige stillinger af kroppen, som medfører at den vitale maskines struktur bliver sås påvirket, at der gradvis udvikles alvorlig sygdom.

Historiske Diagnostiske epinymer Trade palsies Fokal dystoni, muskelsygdomme, psykosomatik? Skrivekrampe Telegrafistkrampe Pianistkrampe Etc. Nutidige Symaskinesygdom Musearm

Diagnostiske epinymer Tautologiske diagnoser Der indiceres en antaget sygdom og årsag, men uden påvist patologi, og uden sikker sammenhæng ng med belastning Ca. ¾ af patienter med smerter og funktionsforstyrrelser i armen er ikke diagnosticerbare ved konventionel undersøgelse Occupational cervicobrachial disorder (OCD) Cumulative trauma disorder (CTD) Repetition Strain Injury (RSI) Overbelastning

Karakteristika for den arbejdsmedicinske patient med smerte og funktionsforstyrrelse i overekstremiteten Er er det relevant at overveje en neuropatisk genese? Smerte - neurogen (?) Motoriske forstyrrelser Sensoriske forstyrrelser

Neurogen* smerte? * Pain initiated or caused by a primary lesion or dysfunction or transitory t pertubation in the peripheral or central nervous system Kliniske tegn Dårlig effekt af almindelige analgetika Projektion til det innerverede territorium (men patologien sidder ikke nødvendigvis, n hvor symptomerne er værst) v Spontan eller abnorm stimulus-udl udløst smerte (tardiv smerte) Allodyni eller ikke-smertende abnorme spontane og udløste sensoriske fænomener f (paræstesi og dysæstesi) stesi) Tendens til spredning

Fokal nervediagnostik: Manuel vurdering af isometrisk kraft i individuelle muskler En klassisk metodologi: Lister G 1993, Seddon HF 1954, Lundborg G 1988, Tubiana R et al.1996. Kendall FP et al. 1983. Karpaltunnel syndrom (APB svag, FPL normal) Pronator syndrom (APB svag, FPL svag) Radialtunnel syndrom (ECU svag, ECRB/L normal) Saturday night palsy (ECU svag, ECRB/L svag) Ulnaris - håndled (ADM svag, FDP IV-V V normal) Ulnaris - sulcus (ADM svag, FDP IV-V V svag)

Princip for fokal diagnostik ved undersøgelse af muskelkraft

Princip for fokal diagnostik ved undersøgelse af muskelkraft

Princip for fokal diagnostik ved undersøgelse af muskelkraft

Tegn påp neuropati ved uklassificerbar/uspecifik arbejdsrelateret skulder/arm smerte? Øget vibrationstærskel rskel 1-2 Abnorme upper limb tension tests 3-4 Nedsat nerve mobilitet 5-8 Abnorm ømhed af nerver 9 Allodynt response for vibration over tærskelvt rskelværdienrdien 1 1. Greening & Lynn. Int.Arch.Occup.Environ.Health 1998 2. Doezie et al. J.Hand Surg.Am.1997 3. Elvey et al. Aust.Fam.Physician 1986 4. Byng. Man.Ther.1997 5. Greening et al. Lancet 1999 6. Dilley et al. Ultrasound Med.Biol. 2001 7. Greening et al. J.Hand Surg.2001;26B 8. Lynn et al. J.Physiol.2001 9. Hall &.Elvey. Man.Ther.1999.

Eksempel: Abnorm vibrationstærskel rskel Greening J & Lynn B. Int.Arch.Occup.Environ.Health 1998;71:29-34

Udviklingsprojekt Ph.D stud Lise Hedegaard Laursen

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten Materiale og metoder 82 arme med eller uden symptomer Primære re undersøger Anamnese Konventionel objektiv undersøgelse Diagnostisk konklusion Blindede undersøgere 1 og 2 Detaljeret objektiv neurologisk undersøgelse Scoring efter anatomiske mønstrem Diagnostiske konklusioner 1 og 2

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten Blindet objektiv undersøgelse Semikvantitativ vurdering Kraft: 14 muskler Sensibilitet: 7 homonyme områder Let berøring, ring, smerte, vibration (256 Hz) Abnorm ømhed ved let tryk over nerver: 10 lokalisationer

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten Primær r screening af isometrisk muskelkraft: 3 antagonist par. Armen placeres, sås musklen sås vidt muligt arbejder isoleret. Pectoralis major Deltoideus posterior Biceps brachii Triceps Flexor carpi radialis Extensor carpi radialis brevis

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten På baggrund af anatomi og algoritme stillingtagen til: Ingen nervepåvirkning virkning Tilstedeværelse af nervepåvirkning virkning Mønstre af fund Lokalisation af nervepåvirkning virkning

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten Reliabilitet: Fandt de to blindede undersøgere det samme? Enkelte parametre Muskelkraft: Median kappa = 0.54 (0.25-0.72) 0.72) Sensibilitet: Median kappa: aestesi = 0.69 (0.31-0.90) 0.90) algesi = 0.48 (0.42-0.69) 0.69) vibrationstærskel rskel = 0.58 (0.45-0.70) 0.70) Allodyni: Median kappa = 0.53 (0.29-0.69) 0.69) Tilstedeværelse af nervepåvirkning: virkning: Kappa = 0.75 Lokalisation af nervepåvirkning: virkning: Median korrelation = 0.75 (0.45-0.83) 0.83)

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten Validitet: Hvad skal der sammenlignes med? Golden standard = facitliste Elektrofysiologi? MR? UL? Andet? Da der ikke kan defineres en golden standard kan kriterievaliditet ikke beregnes.

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten Validitet: Hvad skal der sammenlignes med? Derimod kan tilstedeværelse af relevante symptomer afspejle perifer neuropati Derfor mulighed for at estimere construct validitet Er der sammenhæng ng med Smerte? Soven/dødhed? dhed? Subjektiv svaghed?

Nerveentrapment i overekstremiteten Resultater: Validitet i forhold til symptomstatus Korrelation mellem kliniske fund og symptomstatus: 0.86, p < 0.001 Ved fuld enighed: Diagnostisk sensitivitet: 0.73 (0.79, 0.84) Diagnostisk specificitet: 0.86 (0.90, 0.90) Positiv prædiktiv værdi: v 0.90 (0.83, 0.88) Negativ prædiktiv værdi: v 0.93 (0.87, 0.89)

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten Resultater: Validitet i forhold til symptomstatus 38 symptomatiske OE: Enighed om tilstedeværelse i 28 Enighed om fravær r i 4 Uenighed i 6 44 aldrig-symptomatiske OE: Enighed/uenighed om nervepåvirkning virkning i 2/1

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten. Konklusioner Høj j reliabilitet Høj j prædiktiv værdi v i forhold til forekomst af relevante symptomer - construct validity

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten Diskussion Er der virkelig tale om nervepåvirkning? virkning? Anatomiske mønstre m af motoriske og sensoriske udfald og ømhed over nerver Er nervepåvirkning virkning almindelig? Synes hyppig i den undersøgte population (Enighed i 28 af 38 symptomatiske arme) Ekstern validitet? Bør r undersøges Kan uklassificerbare armsmerter repræsentere nervepåvirkning? virkning? Det foreslås, s, at betegnelsen undgås, med mindre nervepåvirkning virkning kan udelukkes

Nervepåvirkning virkning i overekstremiteten Forskelle fra den almindelige opfattelse Fokus påp de motoriske funktioner Sjældent: Cervikalt rodtryk Karpaltunnel syndrom Ulnaris kompression ved albuen Hyppigt: Plexus brachialis - især r infraklaviculært rt N. medianus N. radialis/n. interosseus post. Multipel entrapment Double crush?

Behov for gentagelse af undersøgelsen Hovedparten var alvorligt syge duer metoden også på mindre alvorligt ramte?

Rambøll ll- undersøgelsen Et samarbejde mellem Rambøll, Fysioterapeut Karen Uhre, AM-gruppen og Arbejdsmedicinsk afdeling Sammenhæng ng mellem angivne symptomer og fund ved blindet klinisk undersøgelse af armens nerver

Metoder: Symptomer (den side som bruges til musen) Summeret smerte gennem de sidste 3 måneder m kvantificeret påp VAS-skala 0 9 Skulder Albue Hånd/håndledndled Min. score = 0. Max. Score = 27

Metode: Blindet klinisk undersøgelse Kraft i udvalgte individuelle muskler 1 Sensibilitet bestemte steder påp huden 2 Abnorm nerveømhed bestemte steder 2 Mønstre af ovenstående ende 2 1. Jepsen JR et al. Manual strength testing in 14 upper limb muscles. A study of the inter-rater rater reliability Acta Orthop Scand 2004;75:442-48 48 2. Jepsen JR et al. Diagnostic accuracy of the neurological upper r limb examination I. Inter-rater rater reproducibility of findings and patterns. BMC Neurology. In press. s.

Metoder: Muskelkraft Isometrisk kraft i 11 individuelle muskler Vurderet manuelt (score påp skala 0 5) Undersøgte muskler: Pectoralis Deltoideus Latissimus dorsi Infraspinatus Biceps Triceps Flexor carpi radialis (FCR) Extensor carpi radialis brevis (ECRB) Extensor carpi ulnaris (ECU) Abductor pollicis brevis (APB) Abductor digiti minimi (ADM)

Metoder: Undersøgelse af muskelkraft

Metoder: FølesansF 5 forskellige nervers territorier Smertesans (nålestik) Vibrationssans (stemmegaffel 256 Hz) Undersøgte nerver: Axillaris Musculocutaneus Radialis Medianus Ulnaris

Metoder: Ømhed af nerver Abnorm ømhed (mekanisk allodyni) over nerver påp 7 lokalisationer Undersøgte lokalisationer: Plexus brachialis (nervepleksus ved skulderen) over nøglebenetn ved nøglebenetn under nøglebenetn N. medianus ved albuen ved håndledet h (karpaltunnelen) N. interosseus posterior N. ulnaris ved albuen

Metoder: Definition af mønstrem Ved de tidligere undersøgelser defineret 3 typiske mønstre m af fund og ofte i kombination: Mønster i overensstemmelse med påvirkning p af nervepleksus ved skulderen Mønster i overensstemmelse med påvirkning p af midternerven ved albuen Mønster i overensstemmelse med påvirkning p af spolebensnerven ved albuen 1 Vores hypotese har været, v at disse mønstre m kunne genfindes hos symptomatiske computer operatører rer og i højere h grad være v til stede hos disse end hos computer operatører rer uden symptomer 1. Jepsen, J. Riis: Upper limb neuropathy in computer operators? A clinical case study of 21 patients BMC Musculoskel. Dis. 2004;5:26

Mønstre af neurologiske udfald

Metode: MønstreM Nervepleksus ved skulderen (Plexus brachialis): I. Svag deltoideus, biceps og flexor carpi radialis. II. Øget vibrationstærskel rskel påp pegefinger. III. Ømhed over plexus. Spolebensnerven (N. interosseus post.): I. Svag extensor carpi ulnaris. II. Ømhed over nerven. Midternerven (N. medianus) ved albuen: I. Svag flexor carpi radialis. II. Øget vibrationstærskel rskel påp anden finger. III. Ømhed over nerven.

Resultater: Symptomer Smerter 54 Skulder 39 Albue 14 Hånd/håndled ndled 40 Svaghed 12 Soven/dødhed dhed 24 Smerte, svaghed og soven/dødhed dhed 4 Kun hos 16 personer var der et summeret smertescore >4.

Resultater: Sammenhæng ng mellem smertescore og identifikation af mønster m for nerveplexus ved skulderen 7 6 5 4 3 2 1 83 Absent Present Brachial neuropathy (cord level) 9

Resultater: Sammenhæng ng mellem smertescore og identifikation af mønster m for midternerven 6 5 4 3 2 1 78 Absent Median neuropathy (elbow) 14 Present

Resultater: Sammenhæng ng mellem smertescore og identifikation af mønster m for spolebensnerven 6 5 4 3 2 1 68 Absent 24 Present Posterior interosseous neuropathy

Resultater: Sammenhæng ng mellem smertescore og mønstre m (Mann-Whitney) Lokalisation Antal med lokalisationen U Signifikans Nervepleksus ved skulderen 9 213.5 0.031 Spolebensnerven 24 566 0.023 Midternerven 14 370 0.050

Resultater: Test for trend for sammenhæng ng mellem smertescore og fund Lokalisation Muskler Items i modellen Nerveømhed Føleforstyrrelser Z P Nerveplexus ved skulderen Deltoideus, biceps, triceps, FCR, ECRB, ECU, APB Plexus brachialis (chord), interosseus post., medianus (albue) Axillaris, musculocutaneus medianus 2.98 0.003 Spolebensnerven ECU Interosseus post. - 2.45 0.014 Midternerven FCR, APB Medianus Medianus 2.35 0.019

Konklusion Vore tidligere undersøgelser af armens nerver hos svært syge PC-operat operatører rer henvist til arbejdsmedicinsk afdeling har vist tegn påp en påvirkning p af nervepleksus ved skulderen og af to nerver ved albuen Vi har nu fundet de samme forandringer hos PC- operatører rer i arbejde Tilstedeværelse af disse forandringer er klart relateret til symptomer Sammenhængen ngen er statistisk højsignifikant, h selvom vi har studeret en forholdsvis lille gruppe med fåf og lette symptomer.

Hvad så? s International enighed om, at PC arbejde kan være v forbundet med symptomer herunder smerter Uenighed om, hvad disse smerter kan repræsentere Vi mener, at smerterne kan skyldes nervepåvirkning. virkning. Som konsekvens heraf har vi over ½ år r afprøvet effekten af et udspændingsprogram, som tilsigter at løsne nerverne, hvor vi mener, de kan være v irriterede.

Ændring i gener?

Oplevet ændring: Summeret Esbjerg Århus Percent 0 20 40 60-5 0 5 10-5 0 5 10 Graphs by afdeling sumchan

Resultaterne: Interventionsgruppe Rambøll Esbjerg: Signifikant symptomreduktion Kontrolgruppe Rambøll Århus: Ingen ændring

Hvordan hjælpes patienten med arbejdsrelateret sygdom i det øvre bevægeapparat? Kan patientens ressourcer øges? Kan kravene til patienten reduceres? Midlertidigt? Permanent? Kan usunde påvirkninger p fra arbejde reduceres? Til gavn for patienten Til gavn for andre Kompensation

Behandling af sygdom i øvre bevægeapparat Hurtig, rigtig og præcis diagnose Aflastning i passende tid Behandling af eventuelt disponerende tilstand Målrettet behandling Selvbehandling, fx. Motion/træning, ning, selvudspænding eller aflastning Fysioterapi, ergoterapi Medicin Kirurgi Justering af ergonomi og arbejdsorganisation eller ændret arbejde Gradueret og timet optræning til optimalt niveau Genoptagelse af arbejde til optimalt niveau Vedligeholdelse af arbejdsevnen - fx. træning eller udspænding

Behandling Mange behandlere mangler fantasi! Mange er sammen med patienten i kort tid! Fysioterapeuten ser ofte patienten i et forløb Fysioterapeuten skal være v Fantasifuld Offensiv opmærksom påp funktionsforstyrrelser vide hvilke, der kan afhjælpes - og hvordan

Orthoser Korset, håndledsskinne, h halskrave Fordele, når: n Der er brug for imobilisation/stabilisation Det er forudsætningen for aktivitet i andre kropsdele Det er nødvendigt n for smertelindring Ulemper: Inaktivitet Reduceret bevægelighed Både og: Synlighed. Legitimerer sygerolle (kan være v fordel eller ulempe) Synlighed. Skærper opmærksomheden

Work hardening /tr /træning Indikationer og kontraindikationer Kan måske m være v relevant, hvis smerteforværring rring ikke er udtryk for progredierende sygdom Hvis neurogen smerte - pas på! p Hvis tardiv smerteforværring rring - pas på! p Hvis patient uden kropsfornemmelse - pas på! p Hvis hårdkogt h vestjyde - pas på! p

Nakke MSD uafhængig af skulder/arm MSD

Niosh Tension Neck Syndrome: OR > 3 for Statisk stilling og statisk belastning i nakke og skulder EHR Indlæggelse for diskusprolaps: OR forhøjet i stort set alle chaufør-fag fag

Årsager til lænderyglidelse?

This graph displays the percentage of variability in disc degeneration (based on signal intensity, disc bulging, and disc height explained) in the T12 L4 and L4 S1 spinal regions explained by specific occupational and leisure physical-loading loading factors and age compared with that explained by familial aggregation (the combined effect of genetics and shared environment Videman. Spine 1999: 24(11), 1164

NIOSH Lænderygsygdom Tungt fysisk arbejde Belæg/evidens for sammenhæng ng Løft og kraftbetonede bevægelser, ex. skub og træk Klart belæg/evidens for sammenhæng ng Akavede arbejdsstillinger Belæg/evidens for sammenhæng ng Helkropsvibrationer Stærkt belæg/evidens for sammenhæng ng Statiske arbejdsstillinger sikker sammenhæng ng 93

NIOSH Jobkrav (ex. tempo, stress, sværhedsgrad) Øget hyppighed af lænderygsygdoml Jobindflydelse Få undersøgelser konklusion Social støtte tte undersøgelse konklusion Jobtilfredshed entydig konklusion Undersøgelser inkonklusive Metodeproblemer 94

Lænderygsmerter 95

Akutte/kroniske lænderygsmerterl farligt at have ondt i ryggen Bedre at gåg på arbejde, selv om du har ondt Langvarig sygemelding forbedrer ikke situationen -> > ofte risiko for afskedigelse

Fear avoidance ( frygt( frygt- forebyggelse ) Dine spændinger gør, g at du lever som påp tynd is. Det gør r bevægelserne mere ukoordinerede, sås ryggen lettere kommer i en smertende yderstilling. Hvis du hører h en lyd i din bils motor og måske m er bekymret for, om den snart går g r i stå,, hvad en reparation vil koste osv., sås fylder lyden meget. Fortæller en mekaniker dig, at den intet betyder, sås hører du den ikke/langt mindre.

Sygemeldte

Under-ekstremiteterne ekstremiteterne

Hofte arthrose Landmænd Årsag?

Knælidelser Dansk Ph.D studie Lilly Kirkeskov Jensen Gulvlæggere > tømrere t > elektrikere

Forebyggelse Gulvlæggere