Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Relaterede dokumenter
Lov om havstrategi 1)

Bekendtgørelse af lov om havstrategi 1)

BILAG. til. Kommissionens direktiv

Forslag. Lov om havstrategi 1)

Forslag. Lov om havstrategi 1)

Forslag til Lov om havstrategi 1

Forslag. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi 1)

GRUNDNOTAT til FMPU og FEU

DIREKTIVER. (EØS-relevant tekst)

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. januar 2017 (OR. en)

KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU)

Miljørapport for forslag til Havstrategiens indsatsprogram

Miljøudvalget MIU alm. del Bilag 69 Offentligt. Danmarks Havstrategi. Basisanalyse

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Danmarks Havstrategi. Basisanalyse

Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Forslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet)

KONSEKVENSVURDERING I FORHOLD TIL DANMARKS HAVSTRATEGI VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. januar 2017 (OR. en)

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Danmarks Havstrategi. Forslag til indsatsprogram 21. december Høringsversion. Foto: DSFMB v/kathrine Jessen

Den Europæiske Unions Tidende L 164/19 DIREKTIVER

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. januar 2017 (OR. en)

BILAG. til. Kommissionens afgørelse

Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev

Forslag. til. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi 1

På vej mod god miljøtilstand i de danske farvande?

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Danmarks Havstrategi. Overvågningsprogram

Udfordringer og indsatser på havet

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Strategisk Miljø Vurdering

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport. 1 Miljømålsrapport

BILAG. til KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) /...

Basisanalyse for Vandområdeplaner

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Strategisk MiljøVurdering

Økonomien i havstrategidirektivet

1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Stenrev som virkemiddel:

Jagten på den gode økologiske tilstand

OVERVÅGNING AF GRUNDVAND I DANMARK LOVMÆSSIGE FORPLIGTIGELSER

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

NOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST Ref. diman Den 16. januar 2015

Naturstyrelsens høringsnotat vedrørende Overvågningsprogrammet for Danmarks første Havstrategi

Høringsnotat vedr. første del af Danmarks Havstrategi II. Indholdsfortegnelse NOTAT. Vand og Hav Den 29. april 2019

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Naturtilstanden i vandløb og søer

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Danmarks Havstrategi II

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Forslag. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi 1)

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Forslag. Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse og lov om havstrategi 1)

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Modtager: Naturstyrelsen NOTAT 3.4. Klassifikation af biodiversitetstilstanden i de danske farvande en indikator-baseret statusvurdering

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Miljørapport for forslag til beskyttede områder i Kattegat

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Greenpeace høringssvar Den danske havstrategi. Den marine strategi er ment som et værktøj til at genoprette tilstanden i de europæiske havområder.

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

UDPEGNING AF HAVSTRA- TEGI-OMRÅDER I KATTEGAT

Strategisk MiljøVurdering

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Endelave Havbrug. 26. januar

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Tildækning og befæstning af havbunden

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Strategisk MiljøVurdering

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Modo finem justificat?

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Sektion for Marin biodiversitet og eksperimentel biologi

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Transkript:

Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen

Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God miljøtilstand 4 1.3 Miljømålene 5 1.4 Sammenhæng mellem god miljøstand og miljømål 5 1.5 Metode 6 1.6 Valg af indikatorer for vurdering af miljømål 7 1.7 Notatets indhold og opbygning..8 2. Miljømål for tilstand 11 2.1 Biodiversitet 11 2.2 Tilstanden i kommercielt udnyttede fiskebestande 18 2.3 "Havets fødenet" 20 2.4 Tilstanden for eutrofiering 20 2.5 Havbundens integritet 22 3. Miljømål for påvirkninger 24 3.1 Ikke-hjemmehørende arter 25 3.2 Udnyttelse af fiskebestande 26 3.3 Påvirkning af "havets fødenet" 28 3.4 Menneskeskabt eutrofiering 29 3.5 Påvirkning af havbundens integritet 33 3.6 Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber 34 3.7 Forurenende stoffer i havmiljøet 34 3.8 Forurenende stoffer i fisk og skaldyr 36 3.9 Marint affald 36 3.10 Indførelse af energi, herunder undervandsstøj 38 4. Ordliste og definitioner... 41 5. Havstrategidirektivets liste over deskriptorer 44 \, "'i E, -. i * ; ^.. - ". i " in

5. Havstrategidirektivets liste over deskriptorer Dl D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold. Ikke-hjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosystemerne i negativ retning. Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt ligger inden for sikre biologiske grænser og udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand. Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet og på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne. Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden. Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især bentiske økosystemer ikke påvirkes negativt. Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning. Koncentrationer af forurehende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger. Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller andre relevante standarder. Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet. i;'! f l Hl"^P::i Dll «Ildførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havøet i negativ retning. \ For at beskrive god miljøtilstand, som omhandlet i 7, skal der tages hensyn til hver af de kvalitative deskriptorer, der er opført på listen i dette bilag, med henblik på at identificere de deskriptorer, der skal anvendes til at beskrive god miljøtilstand for den pågældende havregion eller subregion. Hvis miljøministeren mener, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende én eller flere af disse deskriptorer, forelægger ministeren Kommissionen en begrundelse herfor 44

m> Miljøministeriet Naturstyrelsen Danmarks Havstrategi Basisanalyse

FORORD 4 0. SAMMENFATNING 5 0.1 Karakteristika 5 0.2 Miljøbelastninger og påvirkninger... j... 10 1. INTRODUKTION 16 1.1 Hvad er et økosystem? 16 1.2 Lovmæssig og geografisk afgrænsning 17 1.3 Regionale havkonventioner 18 1.4 Krav til basisanalysen 19 2. KARAKTERISERING AF MILJØTILSTANDEN 20 2.1 Fysiske og kemiske forhold ii...ji,...j.«,* 20 2.1.1 Topografi og dybdemåling af havbunden 20 2.1.2 Temperaturforhold og isdække, strømhastighed, upwelling, bølgeeksponering, blandingskarakteristika, turbiditet, opholdstid. #. 21 2.1.3 Rummelig og tidsmæssig fordeling af saltholdighed 26 2.1.4 Rummelig og tidsmæssig fordeling af næringsstoffer (DIN, TN, DIP, TP, TOC) og ilt 27 2.1.5 Forsuringen af havet - ph og pco2..! ;t. 32 2.2 Habitattyper 33 2.2.1 Indledning 33 2.2.2 Fremherskende habitattyper...,. 33 2.2.3 Udpegning og kortlægning af særlige habitattyper 34 2.2.4 Væsentlige habitattyper IL... 39 2.3. Biologiske forhold 45 2.3.1 Plante - og dyreplankton 45 2.3.2 Planteplankton 46 2.3.3 Dyreplankton 47 2.3.4 Blomsterplanter, makroalger og bunddyr 47 2.3.5 Fiskebestandenes struktur 51 2.3.6 Populationsdynamik, udbredelsesområde og status for marine pattedyrarter 56 2.3.7 Populationsdynamik, udbredelsesområde og status for havfugle 58 2.3.H Populationsdynamik, udbredelsesområde og status for andre arter 61 2.3.9 Forekomst, tæthed og rumlig udbredelse af ikke-hjemmehørende arter 63 2.4 Andre forhold 67 2.4.1 Kemikalier 67 3. KARAKTERISERING AF MILJØBELASTNINGER OG PÅVIRKNINGER 72 3.1 Fysisk tab 72 3.1.1 Tildækning 72 3.1.2 Befæstning 75 3.2 Fysisk skade 77 3.2.1 Råstofindvinding herunder stenfiskeri 77

3.2.2 Bundtrawling 3.2.3 Muslingeskrab 3.3 Andre fysiske forstyrrelser 3.3.1 Undervandsstøj (f.eks. fra skibsfart, akustisk undervandsudslyr) 3.3.2 Affald i havet 3.4 Indgreb i hydrologiske processer 3.5 Kontaminering med farlige stoffer samt systematisk og/eller forsætlig udledning af stoffer 3.5.1 Tilførsel af syntetiske forbindelser 3.5.2 Tilførsel af ikke-syntetiske stoffer og forbindelser 3.5.3 Tilførsel af radionukleider 3.6 Tilførsel af næringsstoffer og organiske stoffer 3.6.1 Tilførsel af kvælstof og fosfor 3.6.2 Tilførsel af organisk stof 3.6.3 Samlede tilførsler 3.7 Biologisk forstyrrelse 3.7.1 Tilførsel af mikrobiellepatogener 3.7.2 Indførelse af ikke-oprindelige arter og flytninger 3.7.3 Selektiv udtagning afarter, herunder tilfældige fangster af ikke-målarter 79 81 81 81 85 88 88 89 94 L#97 w... 98 99 102 102 103 103 105 111 4. INTEGRERET VURDERING AF MILJØTILSTANDEN 4.1 Samlet vurdering af eutrofieringstilstanden 4.1.1 Resultater for eutrofieringstilstanden i de danske havområder 4.1.2 Diskussion af resultater for eutrofieringstilstanden i de danske havområder 4.2 Samlet vurdering af biodiversiteten 4.2.1 Foreløbige resultater for biodiversitetstilstanden for de danske havområder 4.2.2 Diskussion af de foreløbige resultater for biodiversitetstilstanden for de danske havområder 4.3 Samlet vurdering af påvirkningerne fra miljøfarlige stoffer 4.3.1 Resultater for og diskussion af tilstanden for miljøfremmede stoffer i de danske havområder 4.4 Foreløbig integreret vurdering af miljøtilstanden i de danske havområder 118 120 120 121 121 121 122 122 122 126 5. FORELØBIG VURDERING AF KUMULATIVE MENNESKELIGE PÅVIRKNINGER OG EFFEKTER I DE DANSKE HAVOMRÅDER 5.1 Datagrundlag og metoder 5.2 Resultater.P 5.3 Hvilke påvirkninger er de væsentligste? 129 129 130 134 I""