Velkommen som Liaison Officer (LO) under Tall Ship Race 2015 i Aalborg

Velkommen som Liaison Officer (LO) under Tall Ship Race 2015 i Aalborg Vi ønsker på Skibsgruppens vegne at byde alle LO er (Forbindelses officerer) velkommen og ser frem til at løse den meget vigtige opgave at være DEM SOM KAN KLARE ALT Dette gælder både de LO er som er meget synlige og som med Deres sproglige kunnen skal være den fremstrakte hånd til de gæstende skibe, såvel som de LO-funktionærer som er i baggrunden, men sørger for at organisationen fungere. Vi er ikke så mange som de tidligere år, så derfor bliver der nok at se til for alle. Flere års planlægning er ved at være på plads og er foretaget med baggrund i de erfaringer vi har høstet under de tidligere arrangementer i 1999, 2004 og 2010. Der vil narturligvis ske mange ændringer, nogle ting er kendte, nogle er fravalgte, dette er jo en del af udviklingen! For at Tall Ship Races igen og igen kan afvikles med succes, med så mange deltagere og tilskuere, må der holdes meget focus på det sikkerhedsmæssige område. Dette gælder både de simple ting som små rifter til personer der falder i vande. Til det værste scenarie med brand ombord i et skib ved kaj, samtidig med masser af tilskuer på kajen. Dette er forhold VI skal holde fokus på! Vi har forsøgt at tage højde for mange forskellige situationer, men erfaringsmæssigt er der altid her og nu opgaver der skal løses, men med Jeres erfaring, viden og entusiasme så skal det nok lykkes. Det vigtigste for os er, at gasterne / gæsterne befinder sig godt og får den hjælp de har behov for med et smil på læben. Nogle skibe er statsejet og for dem er besøget at betragte som et officielt flådebesøg. Her gælder særlige regler når de anløber en dansk havn de vil bl.a. blive serviceret af en officiel LO er fra Søværnet, som tager sig af det ceremonielle, men samtidig har vi en eller flere LO er tilknyttet, som tager sig af det praktiske normal i tæt dialog med Søværnets LO. Vi skal udnytte vores lokale viden, kunnen og Vores danske mentalitet så VI bliver bedre i løbet af dagene under TSR15. Når skibene igen stikker til søs skal VI ALLE kunne løfte armene vejret og med et stort smil tænke tilbage på nogle spændende dage hvor VI var VERDENS BEDSTE LO er og DEM SOM KLAREDE ALT. Lad os sammen løfte denne store opgave, og vide vi har udført en førsteklasses indsats. Lad os vise at vi kan lave en succes igen, ligesom i 1999, 2004 og 2010. Lad os vise at Nordjylland og Aalborg KAN! Velkommen til nogle hårde, men forhåbentlig spændende og fornøjelige døgn! Jan Kondrup Formand for Skibsgruppen Kim Kyst Kristensen Chef Liaison Officer

Skibsgruppen / Forbindelsesofficerer (LO) Instruks for LO OPGAVER: LO er på enhver måde bindeledet mellem det besøgende skib og land i besøgsperioden. LO optræder i den udleverede beklædning og skal bære det udleverede ID-kort. LO er tilknyttet et bestemt skib eller LOC. LO indtager ikke alkohol i tjenestetiden. LO skal overholde knivloven. LO skal på enhver måde servicere skibet. Opgaver kan normalt løses v.h.a. viden fra LO Håndbog. Se hjemmeside. Er opgaven større eller særdeles tidskrævende og / eller kræver eksperthjælp, sker henvendelse til Liaison Operation Center (LOC). LO må på ingen måde binde organisationen økonomisk eller love at ønsker opfyldes gratis. Til rekvirering af brændstof - gas - vand og andet forbrugsmateriale anvendes de dertil beregnede REKVISITIONER. (Vand kun for klasse A skibe). Udleveres fra LOC. LO skal møde til briefing hver morgen kl. 07:30 (mødested tilgår senere). LO skal være ombord kl 08:30 (eller efter aftale med kaptajnen ombord) for videregivelse af dagens orientering og sørge for skibets deltagelse i diverse arrangementer af sportslig, Repræsentativ og kulturel art! LO skal ledsage besætningen eller enkeltmedlemmer til TSR-arrangementer LO skal ledsage enkeltpersoner eller grupper til læge, tandlæge og anden behandling i land. LO fordeler post til skibene. Udleveres fra LOC. LO udfylder dagens dagsrapport / evalueringsskema og afleverer det senest kl. 19.30 på LOC En LO er der ikke overholder LO-codex, kan blive bedt om at fratræde og aflever udleveret materiale m.m. LØSNINGER: Personlige muligheder: Diverse oplysende materialer bl.a. fra hjemmeside. LO Centret har specialister på en række sprog og på forskellige fagområder og et udbygget net af kommunikationsmidler. LOC ( Liaison Operation Center ) Særlig komplicerede sager følger Du til LOC, hvor der er specialister til at tage sig af større opgaver!

Skibsgruppen / Forbindelsesofficerer (LO) Instruks for LO (Første kontakt med skib) Situation: Når skibenes omtrentlige ankomsttid kendes, skal du kunne kaldes med kort varsel. Det materiale, du skal have med ombord er i LOC (Liaison Operation Center). Her skal Du hente det. Opgaver : At gå ombord, og byde skibet velkommen til Aalborg. At skabe en positiv stemning mellem skib og LO organisationen At servicerer skibet og dets besætning. At afleverer den officielle velkomstpakke til hele besætningen. At forklare hvordan LO organisationen fungerer og kan bruges. At udpege de for skibet væsentlige steder på kajen LOC, Crew Service Centre, affaldsbeholdere, vask, bad, osv. At gøre opmærksom på fremgangsmåde ved evt. bestilling af bunker, vand m.m. Udførelse: Når skibet du skal servicere ankommer, tager du det materiale, der skal ombord, med ud på kajen. Du stiller dig på kajen ca. midt for den strækning skibet skal ligge på, og venter til skibet er fortøjet og landgangen sat. Du må IKKE blande dig i trosseføring og fortøjning.(udføres af MHV folk). Når du går ombord - så stop op et øjeblik og se på skibets flag.(høflig gestus). Drej aldrig om på fodballen. Løft fødderne. Træd aldrig i tovværk eller andet løbende gods, der kan få kinker. Husk at dukke hovedet når Du bevæger dig ombord (især i mindre skibe). Ombord må aldrig løbes. Du spørger efter kaptajnen, og præsenterer dig selv og evt. de øvrige tilknyttede LO hvis I er flere. Du beder kaptajnen introducere dig til andre officerer og medlemmer af besætningen. Materialer til skibet, afleveres. Det, der evt. skal samles ind til myndighederne skal overlades dig af kaptajnen eller udpeget officer. Orienter om hvordan Du / I kan kontaktes. (Dit / jeres telefonnr. eller nr. til LOC). Orienter om de aktiviteter skibets besætning skal deltage i. Orienter om de muligheder besætningen har for at klare ting på egen hånd. (Udflugter; aktiviteter) Diverse: Ved LO-Briefing hver morgen kl. 07:30 vil det fremgå, om der er ændringer til det planlagte program. Det drejer sig om at få en god og fortrolig kontakt, så LO bliver brugt godt og hensigtsmæssigt. Hver aften udfyldes Dagsrapport / evalueringsskema i LOC (senest kl. 19:30), så vi til næste dag kan rette eventuelle fejl, eller have supplerende oplysninger klar ved briefingen kl. 07:30.

Skibsgruppen / Forbindelsesofficerer (LO) Instruks for LO-Center (LOC) OPGAVE: LOC er behjælpelig med alle former for opgaver, det være sig opgaver den enkelte LOér ikke kan løse, eller evt. fra besætningsmedlemmer, men fælles for disse opgaver er, at de forsøges løst på en hurtig og efektiv måde, samt i en god tone! Tilbagemeldinger når opgaven er løst er også et væsentlig kriterium! UDFØRELSE: Er en opgaven større eller særdeles tidskrævende og / eller kræver den eksperthjælp, sker henvendelse til Liaison Operation Center (LOC). Ingen må på nogen måde binde organisationen økonomisk eller love, at ønsker opfyldes gratis. Til rekvirering af brændstof- gas- vand og andet forbrugsmateriale anvendes de dertil beregnede REKVISITIONER. (Vand dog kun for klasse A-skibe).LOerne sørger for udlevering af revisioner til skibene. LOC er åben i tidsrummet 08:30-20:00 LOC har specialister på en række sprog og forskellige fagområder. Indtil ca. kl. 20:00 vil der være en lille bemanding, som redigerer næste dags oplæg, behandler Dagsrapporter m.m. LO-BÅDENE dirigeres af Senior LO, som også giver tilladelse til tankning af benzin m.m. Nærmere oplysninger senere. LO skal ledsage besætningen eller enkeltmedlemmer til TSR10-arrangementer eller ledsager enkelt personer eller grupper til læge, tandlæge og anden behandling i land. Efter kl. 20:00 kan assistance fås hos TSR15 Emergency Sta tion på kajen i AAL. Tlf.: XXXXXXXX LOC modtager post til skibene. Posten fordeles af LO. LOC-personel må ikke indtage alkohol i tjenestetiden! ALARM 1-1-2 POLITI 1-1-4 DIVERSE: KOST: Der udleveres spisebilletter til kantine. (Sted tilgår senere) Frokostmadpakker leveres til LOC, hvor LO afhenter dem/kan leveres ud efter nærmere aftale med LOC. Der vil være mulighed for vand, kaffe m.m. I/fra LOC.

Skibsgruppen / Forbindelsesofficerer (LO) Instruks for LO-BÅDE (VIP-Transport) SITUATION: LO-bådene er underlagt LO-organisationen og dirigeres fra LOC (Liaison Operation Center af Senior LO / LO-BÅDE). LO-både er alene til rådighed til transport i skibsgruppens / LO-organisationens regi. Alle ombord skal bære redningsvest under sejlads, alle ombord er underlagt de normale søfartsregler! Udover besætningen, må bådene kun medtage det antal LO-passagerer der er redningsveste til. (DK lov). LO-bådføre breefing hver morgen kl. 08:30 i LOC. LO-Bådene vil skære de normale sejladsruter i Limfjorden. De skal derfor sejles forsvarligt og følge godt sømandskab under hensyntagen til den til enhver tid herskende trafik i havneområdet Bådene skal være et godt eksempel for andre i havnen og for eksempel holde lav fart i nærheden af fortøjede skibe. OPGAVER: At transportere personer og lettere gods alene for LO-organisationen og VIP, men kun efter ordre fra Senior LO i LOC. Ved afsejling til Parade of Sails, skal LO-BÅDENE være sikkerhedsbåde i havneområdet efter nærmere anvisning fra havnekaptajnen. UDFØRELSE: Båden må ikke anvendes til nogen form for sejlads, der ikke er autoriseret af LOC. Anmodning om transport rettes til LOC / Senior LOC. Båden skal være bemandet i hele tjenesteperioden, eller fortøjet og under opsigt og skal kunne kontaktes for umiddelbar sejlads via VHF. Kun de etablerede anløbssteder må bruges. Tanken skal altid være mindst kvartfuld. Tankning sker på LO-bådførens egen foranstaltning. bliver Reservemængde må medtages ombord. (5 Liter). Tankning sker på nærmere anvist sikkerhedsplads i Aalborg Havn, i anvist tidsrum! Førerne blander selv olie i benzinen jvnf. Motorspecifikationerne for den aktuelle motor. (Hvis nødvendigt). DIVERSE Båden fører en særlig afmærkning(tsr15 Flag/Skilt). Bådføreren skal have redningsveste til passagererne. Bådene er ansvars-/ kaskoforsikrede i TSR15 arbejdstid (07.00-20.00), men lægges i hjemhavn udenfor tjenestetiden (20.00-07.00) eller under opsyn efter nærmere aftale. Forsikringen dækker ikke tyveri af motor/grej! KOST: Bådførerne får udleveret spisebilletter, og eller madpakker til hele vagten. (2-3 personer pr.dag pr. båd)

Skibsgruppen / Forbindelsesofficerer (LO) Direktiv for MHV-skibe Deltagende MHV-skibe er oplistet som gæsteskibe i arrangementet: Navn Hjemsted int. c/s Telefon Vagt på civ. kanal 13 MHV811, Apollo Vendsyssel OVMU 30223412 Skagen Control MHV812, Hercules Djursland OVMV 30201404 Hals Control, primær MHV816, Patrioten Aalborg OWMZ 30201778 MHV902, Manø Thyborøn OVLB 30202190 Hals Control, sekundær SITUATION: MHV816 PATRIOTEN,(HVF114, Aalborg) er på sin normale liggeplads og er til rådighed for redningsberedskabet og stiller med trossehold. Øvrige MHV skibe er underlagt TSR10 Skibsgruppe og dirigeres fra Liaison Operation Center (LOC) via OPO HVF114 (Operationsofficeren Flotille 114). Mållinien for TSR 2015 er beliggende??? Efter at have passeret mållinien forventes en del sejlskibe at gå til Aalborg. Når sejlskibene nærmer sig Limfjorden, kan MHV-skibene forvente at skulle være presseskibe og / eller ledsagefartøjer mellem Hals Barre og Aalborg. Sejlads efter nærmere ordre. Efter ankomst til Aalborg lægger MHV-skibe til jvnf. havneplanen. (Bilag i LO Håndbog) Alle større deltagende sejlskibe har AIS. (Bilag i LO Håndbog) OPGAVER: MHV skibene er under kommando af LOC / OPO HVF114 (Operationsofficeren Flotille 114) MHV??? tager station i Skagen og følger hovedfeltet. Håndterer opkald på SKAGEN CONTROL for assistance for deltagende sejlskibe undervejs. MHV og MHV tager station ved Hals for tilsvarende assistance ved anduvning af Limfjorden og passage op til Aalborg, idet det fra Hals Barre kan blive nødvendigt at ledsage / guide skibe ind til Hals Havn / Aalborg Havn. Før anduvning af Hals Barre skal sejlskibene melde sig på??? CONTROL for at melde om de går direkte til Aalborg. Her melder de sig til PORT CONTROL AALBORG og giver melding om anløbstid, slæbebåde m.m. Skibe med over 6 m dybgang skal have lods ombord. Der kan blive tale om at MHV skibene placeres som mærkebåde eller guider gennem Langerak, så der løbende kan meldes om positioner og andet. Dette beordres, hvis det bliver aktuelt.

MHV-skibene udfører diverse opgaver fx sejlads for pressen m.v. under TSR15 AAL. Skibene kan indgå i det overordnede beredskab i arrangementet, fx stille gummibåde til rådighed som LO-både og platform for Redningsberedskab, Politi og SKAT. Der er fortrinsvis behov for sejladser med presse og TV ved anduvning af Limfjorden og ved afsejlingen (Parade of Sail). Der må forventes nogen TV interesse, og vi vil fortrinsvis kun have eet TV hold i hvert skib. (max 15 pers.) I Aalborg bliver kajplads som vist i fortøjningsplan. Opgaverne som nævnt, samt forefalden søtransport og naturligvis SAR samt andre ad hoc assistancer. Påregn, at alle er aktive ved afsejlingen den??? kl. 13.00 (Parade of Sail) I forlængelse heraf kan forlægges til base efter nærmere ordre. UDFØRELSE: LOC/OPO HVF??? beordrer sejlads i relation til arrangementet i perioden???. Ref.: HJK bestemmelse om sejlads med civilt personel. Passagerlister udfyldes jvnf. HJV Bestemmelserne. MATERIEL: TSR10 LO-system kommunikerer på telefonnettet. MHV skibene kommunikerer på VHF og telefon. Telefonliste og LO-Håndbog tilgår. LO både kommunikerer på VHF. Der tilgår ekstra redningsmateriel til skibene (10 pers flåde) og 14stk voksenveste og 5 stk børneveste DIVERSE. a) Hjemmeværnet kan afvikle informationsarrangementer ombord efter nærmere aftale. b) Stedlig kontakt: PL Kim Graversen, HVF114, 30270064 / LT Palle Nielsen. c) Kommunikation efter Race : Civil VHF kanal 13 eller efter ordre fra PORT CONTROL AALBORG. d) Forplejning i Aalborg: Morgen og aften i Kantine; Middag madpakker. Gælder fra den??? kl. 12 e) Besætningerne får udleveret T-shirt og TSR Cap som gave, men optræder i reglementeret uniform.

Egne notater dag, den / 2015

Maritim ordliste A Abehånd Afdrift Agten for tværs Agter Agtergaster Agterhånd Agterklyds Agterpeak Agterspejl Agterstag Agterstævn Amning Amningsmærker Anduve Ankerbøje Ankerklyds Ankerkugle Ankerspil Aptering Arbejder Kugleformet knob til kasteline. Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs En. ca. retning i forhold til båden mellem tværs og agter. Låringsvind. Bagude i et skib. (modsat forude) De gaster der ordner opgaverne i agterskibet. Være i agterhånd. 1. Bagud med sit arbejde. 2. Stå bagved andre. Agtertrossens klyds. Rum/tank i skibets agterende. Skrogets tværgående afslutning agter Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Skibets afslutning agter. Fartøjets dybgående for og agter.(markering for hver decimeter) Se styrlastighed. Decimetermarkering af dybgående for og agter. Fra søen nærmer sig havn eller sømærke under land. Bøje fastgjort til ankeret, for at vise dettes beliggenhed. Bovklyds ved siden af stævnen hvorigennem ankerkæden løber. Sort kugle der om dagen erstatter ankerlanternen. Spil til at hive ankeret op med. Beboelsesrums placering og indretning om læ. Skibet bevæger sig kraftigt i søen. B Bagbord Bak Bakke op Bakkes ud Bakstørn Ballast Banjen Banke Barre Beauforts skala Bedding Bedstemand Beholdne distance Beholdne fart Beholdne kurs Beknibe Bådens venstre side set fremefter Halvdæk forude eller løftet fordæk i et større skib. Servere. Når et spil stikker kæde ud. Opvask/rengøring. Tungt materiale, der anbringes dybt i båden for at forhindre krængning Opholdsrum og soverum for mandskabet. Større vandområde med ret ens, men ufarlig vanddybde. Lavvandet strømskabt område. (Eks. Hals Barre) Vindstyrketabel med betegnelser fra 0 (vindstille) til 12 (orkan) Stativ eller vogn der understøtter og bærer skibet, når det er trukket op på land. Den mest kvalificerede blandt besætningen. Benævnes normalt bådsmand. Distancen over grunden. Bådens fart over grunden. Bådens retning over grunden. Tov der (ofte utilsigtet) sidder fast under f.eks. en klampe eller i et skivgat.

Bermudarig Højt, trekantet storsejl. Den mest almindelige rig på lystfartøjer. Bestik Regnskab over kurser, distancer og position. Bidevind En båd sejler bidevind, når den ligger så tæt til vinden, som den kan, hvis den med fordel skal arbejde sig til luvart Bifyr Fyr i nærheden af et hovedfyr til lettelse af orienteringen i området Bjærge Et sejl eller et flag bjærges når det hales ned. Redde en person op af vandet. Samle en bøje (eller et tabt anker) op i fartøjet. Redde et skib (en havarist) ved at bugsere det sikkert i havn. Et skib kan bjærge sig godt i søen. Bjærgemærs Redningskrans forbundet med flagstage. Blok Et hjul eller skive indbygget i et hus af træ eller jern hvor tovværk skæres igennem. Bolværksmatros Nedladende om en person, der giver sig ud for at have forstand på skibe og sejlads. Bom Rundholt, hvortil et sejls underlig fastgøres for at holdes det strakt Bondenat En hel nats søvn uden at skulle på vagt. Bord Planker, der danner skibets klædning.(skibssiden) Borde Henviser til bådsiden Bordfyldt Vand til lønningen (eller til essingen i en jolle). Bov Den buede del af skibssiden nærmest stævnen. Brakvand Vand med lavt saltindhold (under 2,5 %). Brandgods Udrangeret kassabelt tovværk. Breast Kort fortøjningsline vinkelret på kajen for at holde skibet mod denne. Bredde Ved et steds bredde forstås buen af en meridian, regnet fra ækvator til breddeparallellen gennem stedet Breddeparallel En tænkt cirkel om jorden parallelt med ækvator Brækker Stor sø, der slår ind over båden. Brådsø En sø der brækker ude på det åbne hav.(eller ned over skibet) Bugt En bøjning på et tov. Bund Skroget under vandlinien Bundbrædder Sammensatte brædder, der danner dørken ( gulvet ) Bundprop Prop dybest i bunden af båden, så bundvandet kan løbe ud, når båden er kommet på land Bælgen Den midterste del af skrogets bund og sider. Bændsle Naje to ting sammen ved hjælp af en smækker line. F.eks. en kovs i tovværk. Bøje Forankret beholder/tønde. Også flydende sømærke. I havne også anvendt til fortøjning af skibe. Bøjereb Line fæstnet i ankerets kryds. Har en bøje i enden. Bruges til at katte ankeret med. Bådshage Stage med krog og spids i den ene ende. Den benyttes som hjælpemiddel til at fiske tovværk op m.m. Bådsmand Ældre erfaren matros, der er mønstret som arbejdsleder. Bådsmandspibe Fløjte til at dirigere mandskabet med i marinen. Bruges i dag kun ceremonielt. Bådsmandsstol Sæde med firgrenet hanefod, der ved hjælp af en topjolle i masten kan hejse en reparatør op. Båker Sejladsmærker (ofte anbragt på land) f.eks. til at styre efter eller markere elkabler

C Capstan Casing Cockpit Spil med lodret spiltromle. Maskinrummets overbygning. Bådens opholdsrum uden loft over. Mest i lystfartøjer. D Dagvagten Fra 04-08. Dam Vandfyldt fiskeopbevaringsrum i fiskekutter, vandfornyelse sker gennem huller, så fisken holdes i live. Danske Havnelods Beskrivelser af alle danske havne. Danske Lods Den Danske Lods bind I: omfatter oplysninger af almindelig interesse for skibsfarten. Bind II: omfatter beskrivelser af danske farvande David Lille eller mindre kran. De bjælker (jollebomme) der bærer jollen på hækken kaldes davider. Den blå hylde Søen.(lægge på den blå hylde) Slang for at smide over bord Den Gamle Skipperen. Deplacement Vægten af den vandmasse skibet fortrænger (= fartøjets vægt). Måles i ton. Det er vel Vagthavendes svar på enhver melding fra udkig, lodhiver, rorgænger osv. Deviation Kompassets fejlvisning på grund af påvirkninger fra jerndele og elektriske systemer i båden. Deviationens størrelse er afhængig af bådens kurs Deviationstabel En til båden udarbejdet tabel over deviationen på forskellige kurser Se også deviation. Devierende misvisning Summen af deviation og misvisning. Diametralplan Det langskibs lodrette plan, der deler båden i to ens halvdele Diopter Sigteinstrument, der ved brug placeres oven på kompasset eller pejlskiven. Dreje bi Stoppe farten ved at gå op i vinden. Drift Et fartøj er i drift (driver) hvis ankeret ikke kan holde eller fortøjningerne går løs. Drivanker Flydende anker til at holde en båds stævn eller hæk mod vindretningen i stormvejr (udspændt sejldugspose) Drivgods Fællesbetegnelse for alt der ligger og flyder på borde, køjer, dørk eller dæk. Dræg Lille anker med fire faste flige. Bruges til joller og til at fiske tabte ting op med. Drægtighed Skibets bæreevne (lasteevne). Duc d Albe En solid konstruktion af svære nedrammede pæle. Bruges til fortøjning/forhaling (varpning). Duve Skibets bløde bevægelser langskibs.(modsat hugning) Dybgang Afstanden fra vandspejlet og til kølens underkant. Se Stikker. Dæk Skibets vandtætte loft op imod det fri. Dødssejler Et dårligt sejlende skib. En overtro om overnaturlige natlige sejlere, der varsler storm og ulykke. Dødvande I en fjord nær land, hvor strømmen helt ophører. Kan også være understrøm, i en anden retning end havets overflade. Dønning Havets bølgebevægelse skabt af vind eller store skibe langt borte. Dørk Skibets gulv om læ, f.eks. i kahyt, cockpit o.l.

E Eftermiddagsvagt Efterretninger for Søfarende Ekkolod Ende Entre Evert Fra 12-16. Ofte slås eftermiddagsvagterne sammen, 12-20 under navnet platfod, for at få forløb i vagterne. Udgives ugentligt af Det Kongelige Søkortarkiv. Indeholder aktuelle advarsler samt ændringer til søkort, håndbøger m.v. Elektronisk dybdemåler, der arbejder med lydimpulser Generel betegnelse for et stykke tovværk. Stik mig lige en ende o. lign. Gå om bord fra en jolle eller fra et andet skib. Fladbundet jagtrigget fartøj med sidesværd. F Fald Falde af Faldereb Fange en ugle Fangline Fare til søs Farer Fast Faste part Favn Fedtsmørekop Fender Fenderliste Fetalje Fire af Fisker Fiskeriårbogen Flagspil Flak Flot Flover Fod Foran for tværs Forbåke Forhale Tovværk eller wire til at hejse sejlet med Ændre kurs bort fra vinden (modsat luffe [luve] op) Store skibe har på skibssiden en flytbar trappe for at lette adgangen fra kaj eller skib. Når roeren ikke får sit åreblad op af vandet. Line i jollens for- eller agterende til slæbning eller kortvarig fortøjning. Være ansat på et skib. Opbevares. Eks. Vandslangen farer i forpeaken. Ordre til at tørne (sætte) f.eks. et fald fast om en klampe. Starten på et taljehal. Gammelt dansk mål. 1 favn = 3 alen = 6 fod = 72 tommer = 1,884 meter. Til smøring af f.eks. stævnrør. Skibets stødpuder der beskytter fribordet mod skamfiling. Plast- eller gummipuder til at anbringe udenpå fribordet for at forhindre skroget i at gnide op ad bolværk eller andet fartøj Liste af gummi, plast eller træ, der er ført rundt om båden udenpå fribordet - som regel et lille stykke under skandæklisten (samling af skrog og dæk) - for at hindre båden i at gnide op ad bolværk eller anden båd Proviant. Hejse ned eller slække. Når tovværk (eller et fald, flagline, sejl, anker, ankerkæde ) utilsigtet griber fat i noget. Udgives hvert år. Indeholder også mange oplysninger, som sejlere og sejlsportsfolk kan have gælde af Kort flagstang agter. En mindre sandbanke eller grund. Når et skib igen flyder (er let) efter grundstødning. Vinden flover, når styrken aftager. Samme som at løje af 1 fod = 30,5 cm.(engelsk) eller 1 fod = 31,4 cm. (dansk) En retning mellem bidevind og halv vind, når det anvendes om vindretning i forhold til sejlbåd. I relation til søvejsregler: Vinklen fra ret forude til tværs (90 om styrbord eller bagbord) Skal stå på linie med bagbåken. Markerer en afgrænsning. At flytte båden fra et sted i havnen til et andet

Forhudning Nogle skibe er beklædt (forhudet) med kobberplader udvendigt. Forhånd De søfolk der haler tæt ved blokken. Søfolk der haler i tampen er i agterhånd. Formiddagsvagten Fra 08-12. Forpeak Skibets forreste rum. Bruges ofte som stuverum. Forstag Wire fra stævn til mastetop Forsætning Skibes afdrift på grund af strøm eller vind, forsat fra sin kurs. Fresnéllinse Lanterneglas med riller, der bevirker en bedre spredning af lyset. Fribord Skrogsiden over vandlinien Frisker Vindstyrken tiltager. Frivagt De besætningsmedlemmer der ikke har vagt. Fuldrigger Skib med råsejl på alle master. Førlighed Tovværks omkreds. Ikke at forveksle med diameteren. Første vagt Fra 20-24. G Galease Gangway Gast Gat Gel-coat Gilling Gire Gisse Glas GPS Gæsteflag Gøs Gå klar af Tomastet skib. Forreste mast - stormasten - højest. Agterste mast hedder mesanmasten. Landgang fra skib til kaj. Besætningsmedlem Skibets agterende. Spidsgattet, rundgattet, spejlgattet eller platgattet. Åbning i lønningen. En glasfiberbåds yderste lag Den skrå underside af hækken. Ufrivillige småafvigelser fra kursen på grund af sø, strøm eller vind. Bedømmelse af afstand eller fart ved øjemål eller på grundlag af erfaring Tidsangivelse hver halve time med et system af enkelt og dobbeltslag på skibsklokken. Satellitbaseret navigationssystem. Ved sejlads i andre lande føres det pågældende lands flag i miniature under styrbords salingshorn Orlogsfartøjer til kaj eller for anker fører i stævnen et lille flag (gøs) på en gøsstage. (Gå fri af) Kunne passere uden problemer. Eks. Pynten, grunden, andet skib eller sømærke. H Hale hjem Halekæbe Halløj Hals Halse; (maritim) Halvdæk Halvvind Hammer Tage det slække hjem. Eks. Hale i skødet. Åbent klys på lønningen. Gastens svar når han prajes. Nu mest på skoleskibe. Det forreste nederste hjørne af et sejl. Sejle på styrbords halse; vinden (luv) kommer fra styrbord. Bommen er ud til bb (læ). Sejle på bagbords halse; vinden (luv) kommer fra bagbord. Bommen er ud til stb (læ). Det hævede agterste dæk. Kaldes også poop dæk. Vinden kommer ind vinkelret på kursen. (Tværs.) Vandret tømmer der er boltet på bolværket eller kajen.

Hanefod Strop til fordeling af træk. Eks. på bådsmandsstolen. Havari Alvorlig skade på skib forårsaget f.eks. af sammenstød, grundstødning eller brand. Havgal Søsyg. Hives Trækkes hjem. Eks. Ankeret. Hjerte i wire Kalv. Holde ned på Styre hen imod. Hugge an Hugge i. Hugge i Eks. Karabinhage i et stag. (Det modsatte hedder at hugge ud) Hugge Skibets hårde og hurtige langskibs bevægelser i søen. Hundevagt I Danmark betegnelsen for vagten 2400-0400. Hyre Job ombord. Ansættelse. Sømandens løn kaldes således. Hytte Lille dækshus. Hæk Bruges nu om alle fartøjers agterste del. Hækjolle Sådan kaldes den lille robåd der hænger i davider ud over skibets hæk. Hæl Kølens nederste agterste del. Hældningsviser Krængningsmåler. Klinometer. Højreskåret skrue Skibet går fremad, når skruen går højre om. I I ballast Idvande (ilvande) Iling Tomt skib uden ladning om bord. Strøm, der under land løber modsat hovedstrømmen. Opstår ofte på steder med snævringer eller kraftige slyngninger. Under sejlads i modstrøm kan der spares meget i tid eller brændstof ved at udnytte idvandet. Er man i en kapsejlads, er udnyttelse af idvandet en helt afgørende faktor. Steder hvor idvand og hovedstrøm slår sammen kan der gå nogle svære uberegnelige søer. Hastig vindpust, der skaber små bølger. Forvarsel om tiltagende vind. J Jagt Jolle Jolle Jomfruer Jomfrurejse Jordbær Traditionel skibstype med en enkelt udelt mast (kutter) Lille båd med årer og ofte med sejl. Tov ført over en blok eller et skivgat. Cirkelformet træskive med tre huller, del af taljelignende anordning til opstramning af vanterne. Et skibs første rigtige togt efter søsætningen. Rund tovværksfender med korkfyld, eller rund luftfyldt plasticfender.

K Kabelarhjul Kabelartromle Kabellængde Kabelslået Kabys Kabysrygte Kalv Kappe Kapsejse Karabinhage Kardansk Kast los Kasteblok Katamaran Kending Kiming Kimingen Kineservagt Kinke Kip (Fouten) Kippe Kistebænk Klampe Klare op Klinkbygget Klipperstævn Klos Klyds Klædning Knager Knob Knob Knæ Koffardiskib Kofilnagle Kohale Kontorflag Kordel Kovs Hjul eller tromle på ankerspil. Evt. med udskæringer der passer til ankerkædens led. Se Kabelarhjul. 1/10 sømil = 185,2 meter Venstreslået tovværk. Lukket skibskøkken. Hvis det ikke er et særskilt, aflukket rum, kaldes det for pantry Sladder og rygter af upålidelig karakter. Hjertet i firslået, i flettet tovværk eller wirer. Hugge over. Afskære. Eks. Kappe en trosse. Kuldsejle, vælte, kæntre. Metalkrog, der holdes lukket af fjedermekanisme. Ophængningsmetode der sikrer at kompasset (eller komfuret) altid er vandret. Samme betydning som lad gå. Blok åben i den ene side så et reb hurtigt kan slås om skiven. Vi bruger den ikke. Skib med 2 skrog Man får kending af land, når landet kan øjnes. Den synlige grænselinie mellem himmel og hav. Overgangen mellem fartøjets sider og bund. Gå to vagter uden afløsning. Gå vagt om vagt. Utilsigtet tørn (snoning) på tovværk. Vridning af kordelerne ødelægger tovværket. Revnen mellem tovværkets kordeler. Hilse med flaget. Siddemøbel med indvendig stuveplads under det opklappelige sæde. Fastskruet metal- eller træstykke, der anvende til fastgørelse af fortøjningstov, skøder, fald o.l. Bringe tovværket i orden efter sejlmanøvre. Også at rydde op generelt. Klædningsplankerne er taglagte og er nittet (klinket) sammen. Også ganske udbredt ved træbyggeri på landjorden. Runder indad i modsætning til en jagtstævn der runder udad. Op ad = tæt op ad Eks. Tæt bidevind eller tæt på et sømærke. Åbent beslag med to flanger eller et lukket klyds, hvori fortøjningen lægges, når lønningen/ skandæklisten er højere end kajen eller det sted, hvortil fortøjningen er fastgjort. Skibssidens planker - bordene - danner klædningen. Forlængelsen af skibsrattets egre ud gennem ratkransen. Forskellige knuder der bruges til hver sit formål om bord. Hastighedsangivelse. En sømil (1852meter) udsejlet på en time kaldes en knob. Vinkel-understøtning af træ eller metal. Eks. hvor dæksbjælker samles med bjælkevæger og spanter. Handelsskib der sejler med fragt og el. passagerer. Drejet rundstok i naglebænk til fastgørelse af tovværk. Utaklet tovværkstamp. Firmaflag. (Torm, Mærsk, DFDS, Norden osv.) De tråde, hvoraf et tov eller wire er snoet Galvaniseret jern-, stål-, messing- eller kunststofring, der sættes i tovværkets øjesplejs (eller i sejlets lig )for at skabe et solidt øje.

Koøjer Vinduer med kraftig metalramme i skibssiden eller dækshuse. Krapsø Mindre bølger med kort afstand mellem bølgetoppene Kravelbygget Klædningsplankerne danner en glat side og er spigret og boltet på spanterne. Kronometer Nøjagtigt skibsur der følger UTC-tid. Krydstørner 8-talstørner. En klampe belægges med krydstørn. Krænge Vindens pres får skibet til at ligge på skrå. Kuldsejle Kæntre pga. for stor sejlføring. Kuling (stiv, hård, stormende) Vind med hastighed mellem 13 og 24 m/sek. Kurs Beholdne, sejlet eller styret kurs Kuttendækker Gulvkost til rengøring af dæk og dørk Kvejl Et bundt oprullet tovværk. (Man køber tovværk i hele og halve kvejl - ca. 220/110 meter) Kvejle op Rulle tovværk pænt op (altid med solen, ellers kinker det). Kædekasse I denne opbevares ankerkæden under sejlads. Kædepiber Krumme jernrør der leder ankerkæden ned i kædekassen. Kædesjækel Samler og viser ankerkædens længde. For hver ca. 28m (15 favne). Køje Nu fast seng. Tidligere sov man af pladshensyn i hængekøjer. Nu kun i skoleskibe o. l. Køjesæk Sømandens kuffert. Sæk af ravndug, lukkes med et tov eller en lukkesjækkel. Kølevand Søvand, der holder maskinens temperatur konstant og køler udstødningen. Kølhale I gamle dage krængede man skibet for at skrabe, male og reparere skibets bund. Kølhales Barbarisk straf; delinkventen blev, fastgjort til et tov, trukket rundt under skibet. Kølkiste Vandtæt trækiste, hvori sænkekølen befinder sig. Kølsprængt Når et fartøjs stævne synker ned og midten hæves, siger man at det er kølsprængt. Kølsvin Kraftigt, langsgående tømmer, der ligger over bundstokkene og er boltet til kølen. Kølvandsstribe Skibet laver et spor gennem vandet hvor bølgerne er ændret. L Lejder Lig Livline Lodde Log Luffe Luv Luvart Luvgerrig Læ Lægerig Længde Læns Lænse Låring Bådstige eller trappe Kanterne på et sejl. For-, under- og agterlig Sikkerhedsline Måle vanddybden ved hjælp af håndlod eller ekkolod Instrument til måling af bådens fart gennem vandet At ændre kurs nærmere vinden til vindøjet Side er modsat den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der er tættest til vinden Samme som luv Betegnelse for båd, der drejer op mod vindøjet, når roret slippes Side af en båd er den side, hvor storsejlet føres, altså den side, der vender længst væk fra vinden Betegnelse for en båd, der falder af fra vindretningen, når roret slippes Ved et steds længde forstås buen af stedets breddeparallel fra 0-meridianen til meridianen gennem stedet Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind fra agter. Nøjagtig ret agter = plat læns Sammen som at øse Den del af en båds sider, der er nærmest agterspejlet.

M Mandehul Mane Mellemdæk Misvisning Muse Åbning i tank, hvorigennem der er adgang Flytte eks. En trosse for- eller agterefter Et eller flere dæk under hoveddækket Vinklen mellem retvisende nord (=geografisk nord) og magnetisk nord Sikre eks. en sjækkels skruebolt med garn e.lign., så den ikke opgår. N Nathus Nok Træ- eller metalcylinder, hvori spritkompasset er anbragt. Yderste del af rundholt, f.eks. på bom O Om læ Opskud Overetmærke Overhaling Samme som under dæk. Rum og kahytter indvendig Den fremdrift, der er i båden efter, at sejlene er holdt op med at trække Båker, som når de er overet, danner stedlinie Pludselig og hurtig krængning af skibet P Pantry Pariserøje Pejling Plane Position Pulpit Forpulpit Pæletræk Pøs Bådkøkken, når dette ikke er i særligt aflukket rum En ring i sejldugen til fastgørelse af tovværk Retning fra iagttageren til den genstand, der pejles Båden bliver p.g.a. farten løftet op på vandoverfladen, så vandmodstanden bliver minimal Det sted, hvor båden eller en anden genstand er. Kan udtrykkes ved bredde og længde, eller ved retning og afstand fra et kendt punkt Kraftigt, permanent fastgjort stålgelænder, fastboltet til dækket omkring stævnen. Agterpulpit: Tilsvarende stålgelænder omkring agterenden (kaldes også pushpit) Mål for et skibs evne til at øve træk Spand R Radarreflektor Rank Rebe Rumskøds Rundholt Mangesidet metalgenstand, der reflekterer radarimpulser Om båd, der let krænger (i modsætning til stiv) Mindske sejl Når en sejlbåd sejler en hvilken som helst kurs, som blot ikke er bidevind Mast, bom e.l.

S Salingshorn Træ- eller metaltværstivere mellem mast og vant for at forbedre afstivningen af masten Scepter Stålstøtte for søgelænder Sejlet distance Den distance, et skib sejler gennem vandet (måles af log) Sejllomme Lange, smalle lommer indsyet i sejlets kappe Sejlpinde Anbringes i sejllommerne for at få sejlet til at stå roligt med en jævn kurs Sejsing Sejldugsstrimler til at beslå et sejl til bom eller stag Selvlæns Vandet kan selv løbe ud, f.eks. fra cockpit Sjækkel Jernbøjle med skruebolt til samling af kæder, wirer eller tovværk. Skamfile Eks. tovværk slides Skral vind Når vinden under sejlads ændrer retning mere i stævn vinden skraller Skot Vægge i skrog Skydekappe Luge i ruftag over kahytsnedgang Skære op At styre båden mere op mod vinden (luffe) Skøde Tovværk, der anvendes til at hale og slække i sejlene Skødebarm Det sejlhjørne, der er nærmest skødet Skødeviser Blok eller øje, hvor skødet går igennem Slingregrej Ting, der sikre, at personer eller genstande holdes på plads, når båden arbejder i søen Slække eller Slæk op Fire ud på tovværket Slør Når en sejlbåd sejler en sådan kurs, at vinden kommer ind mellem halvvind og læns Splejsning Sammenføjning af to tov- eller wireender ved at stikke kordelerne ind og ud mellem hinanden Sprayhood Sejldugskaleche over kahytsnedgangen. Tager af for røgvand (sprøjt) og giver læ Spring Dæksplanets kurve set fra siden. Fortøjning fra stævn og agterud samt fra hæk og forud. Anvendes, når båden ligger langs kaj eller anden båd. Herved undgår man, at båden bevæger sig frem og tilbage i forhold til det, den er fortøjet ved. Spygat Vandafløbshuller i skandæksliste og tilsvarende Stag Stålwire i bådens diametralplan til af stivning af masten Stikke ud Slække Stiv Om båd, når den kraftigt modarbejder krængning (i modsætning til rank) Streg Gammeldags inddeling af kompasset. En streg = 11,25. Anvendes ved udkiggens angivelse af en retning i forhold til skibet Styrbord Bådens højre side set fremefter Styrefart Lige netop fart nok til, at båden lystrer roret Stævnrør Rør gennem bund, hvori propellerakslen fra motoren roterer Svaber Langskaftet kost til rengøring af båden Svaj Når en båd ligger fortøjet til pæl eller anker Svanehals Beslag, der forbinder mast og bom. Beslaget bevirker, at bommen både kan bevæges til siderne samt op og ned 7/8 rig Rigtype, hvor forstaget går til 7/8-del af masten, regnet nedefra Sømil 1 sømil = 1 breddeminut = 1.852 meter Søventil; (maritim) hane i bådens bund. Disse bør lukkes, når båden ikke benyttes i længere tid

T Takling Talje Tilrigning Tilsyneladende vind Tofte Tomme Top-coat Topvant Tot Trimaran Tværs Tørn Tørne til Omvikling af en overskåret tovværksende med garn for at undgå, at tovet løber op Et system af blokke for at forøge trækkraften. Et sådant system findes f.eks. ved storsejlsskødehalet At gøre båden sejlklar Som angivet af bådens vindindikator, d.v.s. kombinationen af den virkelige vind og bådens fart. Vinden vil f.eks. på bidevind se ud til at komme mere fra stævnen, end den gør i virkeligheden Siddebænk i en båd 1 engelsk tomme = 2,54 cm. 1 fod = 12 tommer = 0,305 meter En glasfiberbåds inderste lag polyester Det vant, der når højest på masten i hver side At hale så stramt som muligt (udtales tåt ) Skib med 3 skrog Plan vinkelret på bådens diametralplan (midterlinie) At lægge tovværk rundt om en klampe, pullert eller spil Begynde vagten eller arbejdet U Underdrejet Underslå Undervant Man kan ligge underdrejet i hårdt vejr At fastgøre et sejl til en rundholt Det nederste vant i hver side. Det går ofte op til omkring salingshornet V Vant Vantskrue Vindøjet Masteafstivning, stålwirer på tværs af bådens diametralplan Spændeskrue til regulering af vant Nøjagtig den retning, hvor vinden kommer fra Y Yawl Yoghurtbæger 2-mastet traditionelt sejlskib. Nedsættende om glasfiberfartøjer. Ø Øjesplejsning Øjebolt Fast øje på et reb. Bolt med påsvejset ring til at fastgøre f.eks. en blok.