Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Forside Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Skilleblad: 2 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Sjakbajs Planlægning og styring, marts 2009 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling.
Forord Dette undervisningsmateriale er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. Undervisningsmateriale er udarbejdet for at understøtte uddannelsesmål 40509 Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet, hvorefter deltagerne ud fra tegnings- og beskrivelsesmateriale og ud fra bygherrens og arbejdsgiverens mål for projektet kan planlægge og forberede byggeproduktionen. Deltagerne kan medvirke ved opstart af byggesagen og kan tilrettelægge byggepladsens indretning under hensyntagen til risici for projektet i alle byggeprocessens faser. I den forbindelse kan deltagerne anvende APV til risikoafdækning af de valgte arbejdsmetoder og kan inddrage vinterforanstaltninger i planlægningen. Deltagerne kan ligeledes medvirke ved planlægning af bemanding, ressourcer, leverancer og optimering af logistikken med henblik på at undgå unødige omkostninger i form af ventetid, spild og brækage gennem anvendelse af principperne i det trimmede byggeri. Endelig kan deltagerne anvende almindeligt kendte værktøjer til planlægning og styring, herunder også digitale værktøjer. Uddannelsens varighed er 3 dage og henvender sig til personer med beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet, der har eller ønsker beskæftigelse som sjakbajs.. Udvalget takker Flemming Grangaard og Brian Dahl Steinicke Thomsen, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Side 2
Når en enkel byggesag eller anlægsopgave skal planlægges, må vi tage hensyn til følgende: Tidsrammen at blive færdige til tiden at andre entreprenører kan komme til at underentreprenører kan komme til at der slæk for en usikkerhed i planlægning og udførelse at der tages rimeligt hensyn til vejrlig, både mandskabets og aktiviteternes vejrligs følsomhed må indgå. Rækkefølgen at arbejdet deles op i passende afsnit at arbejdet kan udføres i en logisk rækkefølge at rækkefølgen vælges med henblik på en rationel udnyttelse af ressourcerne herunder kontinuitet i arbejdet at gentagelseseffekten udnyttes så vidt muligt at der tages hensyn til andre arbejdspladser, som skal udføres samtidigt. Bemanding og materiel at der tages hensyn til begrænsninger i mængde og dygtighed hos mandskab at der tages hensyn til maskinernes ydeevne og egnethed til opgaverne samt til den mængde maskiner, man kan råde over at man tilstræber optimal ydelse fra alle ressourcerne Materialetilførsel at materialer kommer til pladsen i den rækkefølge, de skal bruges i, og til tiden at man undgår oplagring, så vidt det er muligt at flytteafstande og mængder er gennemtænkt at oplagring og flytning sker hensigtsmæssigt, når det alligevel er nødvendigt at materialerne egner sig til arbejdsprocessen (eller omvendt) at indkøb foretages så fordelagtigt som muligt og i nogle tilfælde afpasset efter andre arbejdspladser at materialerne overhovedet kan skaffes Arbejdsprocesserne at arbejdsprocesserne er de enklest mulige at jord kun skal flyttes én gang at stilladser kun skal rejses én gang m.m. Opfølgning Side 3
at de planer, vi laver, egner sig til opfølgning af arbejdet, hvad angår tid og ressourceforbrug f. eks. omkring akkorder og målbarhed i forhold til stadeopgørelse hen i gennem sagen at planerne egner sig for den økonomiske opfølgning, vi vil foretage. Denne liste har kun medtaget de vigtigste forhold, og den kunne forlænges i det uendelige. Det er klart, at der er rig anledning til at fare vild i alt dette, og det sker da også dagligt på vore arbejdspladser. Det kan for mere enkle entrepriser tilrådes at udføre enkle, fleksible planer, der ikke medtager for mange detaljer, at følge disse planer og dagligt og ændre dem, når det er nødvendigt for at nå målet. Planerne vil normalt være bedst som stavdiagrammer eller cyklogrammer, (når det er egnede opgaver) og bør kun undtagelsesvis fylde mere end A4. Det skal føres ajour f.eks. med farveblyant og tegnes, så snart de bliver uaktuelle eller uoverskuelige. Man bør vogte sig for mere avancerede teknikker, da disse kræver både tid og ekspertise og sjældent forbedrer planlægningen på de mere almindelige entrepriser. Også på regningsarbejder o. lign. bør der laves en plan - den kan dels fortælle bygherren, hvad der venter ham og dels oplyse mandskabet om, hvad der skal ske, begge dele er af stor betydning i hverdagen. Det at få en byggeplads til at fungere kræver planlægning. Før arbejdet går i gang laves en omfattende produktionsplan med stavdiagrammer og så videre. Men hvis alting går efter planen ved alle, at der er noget galt. Ofte er der allerede sket ændringer inden arbejdet overhovedet er sat i gang, og undervejs i arbejdet sker der en masse ændringer, Dels som følge af projektet, dels som følge a en lang række uforudsete hændelser, At dette er en uomgængelig kendsgerning i enhver entreprenørs liv er ikke et argument for, at produktionsplanlægningen er overflødig, kun for at den ikke kan stå alene. Ude på byggepladsen må vi til stadighed korrigere vore planer og finde på nødløsninger for at imødegå det uforudsete. For i videst muligt omfang at komme disse uforudsete hændelser i forkøbet er det nødvendigt at planlægge den daglige arbejdsrytme for vort ansvarsområde. Dette gælder naturligvis uanset arbejdets og arbejdspladsens størrelse og kompleksitet. Det er også oftest nødvendigt at foretage denne delplanlægning i flere tempi eller detaljeringsgrader. Ved større arbejder vil man, udover den overordnede planlægning, lave en detailplan for en periode, normalt en uge. Jeg skal bruge den og den kran på onsdag. Er den klar og kan Side 4
jeg få den? På torsdag kl. 10 skal jeg bruge beton. Har jeg bestilt den og husker leverandøren det? På detailplanet er det også en god ide at lave en plan for dagen, enten om morgenen eller om aftenen. Da der ofte er travlt om morgenen er det nok bedst at gøre det om aftenen. Skriv alt det ned, der skal laves i løbet af dagen og overvej, hvad der kan gå galt. Overvej også, hvad du kan gøre, hvis noget gå galt. Følg planen op og check af, efterhånden som tingene gøres. De fleste ledere fører en dagbog. Det er en vældig god ide, dels for siden at kunne dokumentere, hvad der rent faktisk foregik, men også for at overveje med dig selv, hvad du kunne have gjort for at undgå at situationen opstod og endelig for at finde ud af, hvad der er det bedste at gøre, hvis situationen alligevel opstår igen. Vi har ikke så mange rutiner i vor branche, men dem der er, kunne vi måske med fordel notere op i en checkliste. Derved opnår vi, at vi slipper for at skulle planlægge den samme opgave igen og igen, og vi reducerer risikoen for forglemmelser og fejl i væsentlig grad. Som en anden form for checkliste kunne du måske prøve at holde din egen planlægning op mod følgende spørgsmål: Bliver arbejdet færdigt til tiden, og i den rigtige kvalitet? Går arbejdet glat? Fordeler du arbejdet på den mest effektive måde? Prioriterer du opgaverne rigtigt? Delegerer du så meget som muligt? Er materialer og materiel fremme til tiden? Spildes der tid med at lede efter værktøj, tegninger og så videre? Er du sikker på at arbejdspladsen er tilrettelagt så hensigtsmæssigt som muligt? Til slut et par bemærkninger om dette at planlægge. For det første skal det erkendes, at det tager tid at planlægge. Med den tid det tager at afhjælpe det glemte og uforudsete er meget længere og det glemte og uforudsete kan desuden blive en meget dur affære. For det andet må vi være opmærksomme på, at vi aldrig helt kan undgå uforudsete hændelser. Men måske kan vi, ved en omhyggelig planlægning, undgå nogen af dem og reducere skaden ved nogle andre. Side 5