Guide til danske råvarer



Relaterede dokumenter
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8

Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne

VIdEn VæKST BalanCE LÆRER- VEJLEDNING MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD. lærervejledning 1/17

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

og dermed kan udvikle deres sensoriske erfaringer, der er grundlag for at kunne agere i madområdet med det komplekse udbud af fødevarer.

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Kompetencemål for Madkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

Fra hjemkundskab til madkundskab. Læringsmålstyret undervisning

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Madskoler 2012 Instruktørmøde

Smagens Dag Smag med chokolade. Lærervejledning

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Center for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen

Temaet for Smagens dag 2011 er: Smag på sæsonen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Hjemkundskab Eksperimenterende bageforløb

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

viden vækst balance Æggelab Æggets madtekniske egenskaber Æggelab 1/15

Økologisk og konventionelt produceret svinekød. Tværfagligt samarbejde i fagene madkundskab og geografi. Skrevet af: Katrine, Laila, Heidi og Mette

Undervisningsplan for hjemkundskab

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Aktiv rundt i danmark. rundt i. danmark. Få inspiration til aktivitetsøvelser Klassetrin

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Undervisningsplan for hjemkundskab

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

MADKUNDSKAB smag på skolehaven SIDE 1 MADKUNDSKAB. Smag på skolehaven

Madkundskab Fælles Mål

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Læseplan for faget madkundskab

Hjemkundskab og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen:

VIDEN VÆKST BALANCE KØDSOVS LÆRERVEJLEDNING 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D

Til middag hos... Aktivitets-overview

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

KØD MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

Læseplan for faget madkundskab. Indledning Faget madkundskab er et etårigt obligatorisk fag i folkeskolen, som placeres mellem 4. og 7. klasse.

MANGOEN. Et undervisningsforløb

AL HILAL SKOLEN. Slutmål for faget hjemkundskab

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Mad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

MØRT OG IKKE TØRT - STEGNING AF KØD

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Naturens spisekammer: Æbler hvordan gemmer vi sæsonens frugt?

Årsplan i dansk 6. A 2013/2014

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Kompetencemål for Hjemkundskab

Prøver evaluering undervisning

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

Børnecentret Høllevang kostpolitik

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Mål, tidsforbrug og baggrund. Landbrug Målet er, at eleverne reflekterer over, hvad de forbinder med landbrug.

Når du smager på mad, tænker du næsten altid på smagssansen. Men du bruger alle dine fem sanser, når du spiser og vurderer smagen.

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Ernæringsassistent

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Livsstilscafeen indholdsoversigt

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

Børn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune

Pædagogisk it-vejleder uddannelse. Tema 2, opgave 3 vurdering af digitale læremidler. Jacob Kjær Hansen 2006/2007 Side 1 af 10

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Vejledning til prøven i valgfaget madkundskab

AKTIVITET 4: OPBEVAR FØDEVARER KORREKT

KOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles

Mariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik

Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik

Profil af ernæringsassistenten

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Kost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium

Mad- og måltidspolitik i Marthagården

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Tjener

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kilde:

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE

Man smager med alle sanser

11.12 Specialpædagogik

Målstyret undervisning i danskfaget

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben)

Transkript:

VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer

guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle, der ønsker viden om opbevaring og brug af råvarer, der produceres i Danmark, og som indgår i danskernes måltider. Denne lærervejledning er udarbejdet med henblik på råvareguidens brug i folkeskolen fra 6. klasse og med særligt blik for hjemkundskabsundervisning, idet arbejdet med råvarer indgår som et centralt element i hjemkundskabs kundskabs- og færdighedsområder. Råvareguidens opbygning og indhold Guiden ligger på www.skolenoglandbruget.dk og på www.hjemkundskabsforum.dk Guide til danske råvarer er et elektronisk opslagsværk, hvor informationer om danske råvarer er samlet i et link. Guiden kan bruges i elektronisk form til at orientere sig i flere afsnit eller til at fordybe sig i enkelte afsnit om en råvare. Ved opslag på guidens forside giver menupunkterne i venstre side en hurtig oversigt over guidens indhold, og det er let og hurtigt at klikke sig videre ind på de forskellige hovedafsnit. Hvert hovedafsnit er opdelt i flere delafsnit, som vises i menuform under hovedafsnittene. Antallet af underafsnit er meget forskelligt fra to til femten, ligesom tekstafsnittene er forskellige i omfang. De fleste afsnit er illustreret med billeder eller andre illustrationer, fx en tabel, og der linkes flere steder til hjemmesider, hvor der kan hentes yderligere informationer om råvaren eller emnet. De fleste afsnit afsluttes med en ordbog, der ganske kort definerer forskellige begreber i forhold til afsnittet. Råvareguiden og hvert afsnit kan hentes i pdf format på hjemmesiden. Råvareguidens indhold Guide til danske råvarer indeholder følgende afsnit: Dansk madkultur Madens opgave i din krop Vi spiser med alle sanser Mærkning Kartofler Sukker Kød Vildt Fisk og skaldyr Korn, mel og gryn Mælkeprodukter og ernæring Æg Fedtstoffer Frugt og grønt Som det ses af afsnitsoverskrifterne, omhandler guiden danske råvarer, men der er også afsnit om dansk madkultur, madens opgave i kroppen, sanser og grundsmage og mærkning. Disse fire afsnit relaterer sig til valg af råvarer og den kontekst, råvarer er en del af, når forbrugeren reflekterer over valg af råvarer. Råvareguiden i hjemkundskab Guide til danske råvarer er et opslagsværk, hvor elever og lærer hurtigt kan finde information om de enkelte råvarer. Det er vigtigt, at denne teoretiske viden indgår sammen med praktiske, analyserende og æstetiske opgaver med råvarerne. Eleverne skal præsenteres for råvarerne og arbejde med dem gennem alsidige læringsforløb, så de tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv, som det står i formålet for hjemkundskab. Råvareguiden og Fælles Mål for hjemkundskab Råvareguidens afsnit er alle relevante i forhold til undervis- LaNDBRUG & FØDEVARER side 2

ningen i hjemkundskab, hvor Fælles Mål 2009 er retningsgivende og bindende for valg af indhold og undervisningens tilrettelæggelse. Råvareguiden kan inddrages, når der arbejdes efter udvalgte slutmål for den obligatoriske undervisning, hvor undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kundskabs- og færdighedsområde Sundhed Kost, ernæring, hygiejne Slutmål redegøre for energibehov og energigivende stoffers, fibres, vitaminers og mineralers ernæringsmæssige betydning vurdere, planlægge og tilberede dagskost, måltider og retter ud fra kostanbefalinger og digitale kostberegninger have en forståelse af de almindeligste opbevarings- og konserveringsprincipper anvende almene hygiejneprincipper ved tilberedning, opbevaring og konservering af fødevarer. Kultur æstetik livskvalitet Madlavning og måltider tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder få en forståelse af mad og måltider i et socialt, kulturelt og historisk perspektiv tage stilling til madens og måltidets betydning for sundhed og livskvalitet for én selv og for andre. Samfund ressourcer og miljø etik Fødevarer, forbrug, hygiejne sætte navne på almindeligt anvendte råvarer/fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne vurdere en vare ud fra en varedeklaration og have kendskab til mærkningsordninger få en forståelse af fødevarers vej fra jord til bord (oprindelse, sæson, produktion, distribution, indkøb, anvendelse og bortskaffelse) analysere forskellige fødevaregruppers kvalitet i forhold til smagsmæssige og madtekniske egenskaber, sundhed, miljø, etik og pris forklare madens, forbrugets og hygiejnens/husholdningens betydning for miljø, sundhed og livskvalitet tage kritisk stilling som forbruger såvel som til vilkår for at leve bæredygtigt og med både sundhed og livskvalitet. Fagets virksomhedsformer forklare, forstå, anvende, analysere og vurdere viden af fagteoretisk art kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger. LaNDBRUG & FØDEVARER side 3

Råvareguiden i undervisningen Råvareguiden kan være et læremiddel i hjemkundskab i mange sammenhænge, når fokus er på råvarekendskab. Det kan fx være i forhold til en råvares produktion, opbevaring, mærkning, anvendelse, sundhed og smag. Guide til danske råvarer er ikke didaktiseret. Det er den enkelte undervisers opgave at vurdere, hvorledes guiden kan anvendes i forhold til den aktuelle undervisning, hvor elevforudsætninger, sammenhæng og progression i klassens årsplan og rammer er væsentlige elementer i forhold til valg af læremiddel. En råvare er et læremiddel i sig selv, og guiden kan let bringes i spil, når der skal findes svar på elevernes spørgsmål, nysgerrighed og undren i forhold til arbejdet med danske råvarer. Læreren kan bruge råvareguiden i sin forberedelse og evt. printe enkelte afsnit ud, som eleverne skal arbejde ud fra i undervisningen. Læreren kan også forberede sig ved at orientere sig i den elektroniske form og vælge afsnit og links ud, som eleverne skal arbejde med i elektronisk form i undervisningen og som optakt eller underbygning af det praktiske arbejde og dermed i relation til de råvarer, der skal arbejdes praktisk med i den givne hjemkundskabslektion. Råvareguidens afsnit indeholder fakta og informationer, som den enkelte elev eller mindre grupper kan orientere sig i og drøfte i forbindelse med det teoretiske og praktiske arbejde i hjemkundskab. Med adgang til Internettet i hjemkundskabslokalet er det hurtigt at finde information og svar på mange spørgsmål om danske råvarer fra produktion til råvaren præsenteres for forbrugeren i supermarkedet. Med skærm eller interaktiv tavle i hjemkundskabslokalet er det let hurtigt at fremvise billeder eller andre illustrationer fra råvareguiden, som kan drøftes, bearbejdes og sammenfattes i fællesskab. LaNDBRUG & FØDEVARER side 4

VIDEN VÆKST BALANCE GUIDE TIL DANSKE RÅVARER eksempler på anvendelse af Guide til danske råvarer i hjemkundskabsundervisningen. Fokus på en råvare: Fisk Emnet fisk er ofte et emne i årsplanen. Underviseren opstiller mål for forløbet fisk under hensyntagen til elevforudsætninger, progression i undervisningen og de antal gange, emnet er en del af årsplanen. Eleverne kan inddrages i planlægningen af emnet, blandt andet ved at de orienterer sig i råvareguiden i afsnittet: Fisk og skaldyr. Her kan eleverne læse det indledende afsnit og dermed komme med forslag til, hvilke slags fisk de kunne tænke sig at arbejde med under emnet fisk. Hvis det er muligt, kan eleverne besøge den lokale fiskehandler, der på baggrund af elevernes spørgsmål, som de har forberedt ud fra råvareguiden om fx opbevaring, sæson og tilberedning, fortæller om forskellige fisk. Måske får eleverne en spændende opskrift med hjem fra fiskehandleren? I hjemkundskabslokalet tilbereder eleverne de friske fisk. Kendetegn på god og frisk fisk repeteres, evt. ud fra en plakat, hvor kendetegnene fra guiden er printet i stor størrelse og hængt op i lokalet. Landbrug & Fødevarer Ved hjælp af afsnittet ernæring og de opgivne tabeller kan eleverne undersøge de valgte fisks sundhedsværdi og diskutere hvordan fisk kan indgå i en sund kost. Eksemplet vil let kunne overføres til andre råvarer. Eleverne vælger i grupper en dansk råvare, de vil arbejde med i undervisningen. Hver gruppe skal vælge en råvare fra guiden. Grupperne får til opgave at undersøge: Hvordan produceres råvaren? Hvordan skal råvaren opbevares? Hvordan kan I se, at råvarens kvalitet er i top? Beskriv råvarens sundhedsværdi Hvilke retter kender I, hvor råvaren indgår? Tilbered mindst to retter, hvor råvaren indgår. Anvend forskellige tilberedningsteknikker. Hver gruppe udarbejder et kort oplæg om råvaren, og præsenter råvaren og de retter, den har tilberedt, for klassen. Hvad blev grupperne mest overrasket over at lære om den valgte råvare? Evaluer: I hvor høj grad nåede klassen de opstillede mål? Scoremiddagen Undervisningen starter med blindsmagning af tre forskellige råvarer, som læreren har valgt, fx et stykke gulerod, lidt havregryn og et lille stykke skinke. Eleverne skal gætte, hvilke råvarer de smager. Læreren vejleder eleverne undervejs i at smage. Er det ikke praktisk muligt at besøge en lokal fødevareforhandler i skolens nærområde, kan underviseren medbringe den valgte råvare og føre dialogen med eleverne om råvaren. Vælg en råvare Underviseren og eleverne opstiller i fællesskab mål for forløbet. Hvad er vigtigt at lære om en råvare? Hvad står der i Fælles Mål? Læreren beder eleverne smage på tre andre råvarer, fx et stykke æble, lidt rasp og et lille stykke røget fisk. Er der forskel på smagsoplevelsen ved blindsmagning og ved smagning, hvor råvaren kan ses? Svarene begrundes. Hvilke sanser bruger vi, når vi smager? Diskuter! Del eleverne i fem grupper: en smags-, lugte-, syns-, høre- og følesansgruppe. LaNDBRUG & FØDEVARER side 5

Hver gruppe demonstrerer deres sans. Grupperne kan hente hjælp i råvareguidens afsnit: Vi spiser med alle sanser. Hvad betyder sanserne for smagsoplevelsen? Planlæg i fællesskab en scoremiddag, hvor der er tænkt på alle sanser. Sammensæt en score-menu. Indtænk alle sanserne: Smags-, lugte-, syns-, høre- og følesansen. Stikord: Madens smag, konsistens og lugt Madens udseende, bl.a. farver, anretning og pynt Valg af service Borddækning Omgivelser Musik Tilbered scoremiddagen som en del af et filmklip: Scoremiddagen. Optag filmklippet på mobiltelefonen, og læg det på Skoletube. Aftal med en parallelklasse, at den skal se filmklippet og give feedback på deres oplevelse af det. Forklar parallelklassen, hvilke overvejelser og valg, der var gjort i forhold til opgaven om scoremiddagen. Top 10 aftensmad Klassen undersøger, hvilke retter der er mest populære i klassen, på årgangen eller på skolen. De 10 mest populære retter samles til en Top 10 liste. Top 10 listen sammenlignes med den liste, der er under afsnittet Dansk madkultur i råvareguiden. Eleverne læser hele afsnittet, og begrebet sund mad diskuteres ud fra teksten og afsnittet: Kostråd. Via Internettet kan eleverne finde flere oplysninger om de 8 kostråd. Eleverne kan via de 8 kostråd vurdere, om retterne på Top 10 listen lever op til anbefalingerne i de 8 kostråd. Eleverne tilbereder i grupper de tre mest sunde retter fra Top 10 listen. Forbrug og deklaration Et mål i hjemkundskab er, at eleverne kan læse og forstå en varedeklaration. Læreren har indkøbt forskellige produkter, hvorpå eleverne kan læse varedeklarationerne. Hvilke oplysninger oplever eleverne, at de får fra deklarationen? Hvordan synes eleverne en varedeklaration burde se ud? Hvilke oplysninger mener eleverne, forbrugerne har brug for? To og to fremstiller eleverne en enkel salat, som de udarbejder en deklaration for. Salaten skal pakkes som en færdigret, og deklarationen sættes fast på salaten. Eleverne studerer hinandens produkter og deklarationer og giver hinandens respons på opgaven. Læreren sammenfatter og konkluderer i forhold til elevernes ønsker for deklarationer. Den korte skriftlige sammenfatning hænges op i lokalet. Eleverne fordeler salaterne imellem sig. Har deklarationen betydning for, hvilken salat den enkelte har lyst til at spise? Salaterne smagsvurderes. Kan smag deklareres? Næste lektion i hjemkundskab starter med, at eleverne læser afsnittet: Mærkning i råvareguiden, der beskriver en deklaration og viser eksempler på en kort og en lang deklaration, som kan hjælpe eleverne til at vide, hvad deklarationen skal indeholde og forstå oplysningerne. Det diskuteres, om de officielle retningslinier passer til elevernes ønsker for deklarationer, som blev sammenfattet i sidste lektion. Andre mærkninger inddrages. Råvareguiden indeholder flere eksempler på mærkninger, som lærer og elever kan studere, inden eleverne tager på besøg i et supermarked eller anden butik i skolens nærmiljø. Eleverne medbringer et skema, hvor de kan gøre notater om, hvilke deklarationer og andre mærkninger forskellige fødevarer har. Eleverne får måske mulighed for at købe produkter med hjem, hvor deklarationen er særlig tydelig og i overensstemmelse med de beskrevne elevønsker. Opdager eleverne mærkninger, som ikke har været en del af undervisningen, fotograferer eller tegner eleverne dem, så de kan arbejde videre med disse i undervisningen. Morgenmad Målet er, at eleverne skal sammensætte et morgenmåltid, der giver energi til dagens udfordringer. I dialogisk form finder elever og lærer frem til kriterier for et energifyldt morgenmåltid. Forslag til morgenmadsprodukter noteres løbende på tavlen, så der efterhånden er en liste over forslag til råvarer, der kan indgå i et morgenmåltid. Listen gennemgås, og det vurderes, og der konkluderes i forhold til, hvilke levnedsmiddelgrupper de energifyldte råvarer tilhører. I afsnittet: Mælk og ernæring under Mælk og mælkeprodukter kan tabellen over mælkeprodukternes energi- og ernæringsindhold være en hjælp til at vurdere mælkeprodukterne i forhold til at vælge mælkeprodukt til morgenmaden. I afsnittet: Ernæring under Korn, mel og gryn kan tabellen over kornprodukter være en hjælp til eleverne, når de skal vurdere valg af brødtype til deres morgenmad. Eleverne tilbereder i grupper et energifyldt morgenmåltid. Grupperne præsenterer deres morgenmåltider for hinanden og begrunder deres valg. Grupperne giver respons på hinandens valg af morgenmåltider i forhold til de opstillede mål for undervisningen. LaNDBRUG & FØDEVARER side 6

GUIDE TIL DANSKE RÅVARER lærervejledning Udgivet af: Landbrug & Fødevarer, januar 2012 Forfatter: Hanne Birkum Grafisk design: e-types Grafisk opsætning: artegrafix ved Søs Jensen Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V www.lf.dk www.skolenog landbruget.dk info@lf.dk