Vejledning Forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Vejledning til kommunale handlingsplaner og beredskabsplaner
Kolofon Udgivelse: Styrelsen for International Rekruttering og Integration Udgivelsesår: 2019 Materialet er samlet og redigeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration Layout/design: Mouret.dk ISBN elektronisk: 978-87-93445-14-4 ISBN tryk: 978-87-93445-15-4 Publikationen kan downloades på uim.dk Der kan frit citeres fra publikationen med angivelse af kilde.
Vejledning Forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Vejledning Forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Indledning Denne vejledning er udarbejdet af Styrelsen for Inter national Rekruttering og Integration for at hjælpe kommuner med at lave en handlings- eller en beredskabsplan. Handlings- og beredskabsplanerne skal bidrage til, at kommuner arbejder systematisk og målrettet med at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Vejledningen anviser både handlemuligheder og inspirer til indholdet af den egentlige handlings- eller beredskabs plan. Indholdet i vejledningen kan derfor med fordel overføres og inddrages i den kommunale handlings- eller beredskabsplan alt efter, hvordan det giver menig i den kommunale kontekst. Vejledningen henvender sig til alle kommunale ledere, koordinatorer og fagpersoner, der udarbejder en kommunal handlings- eller beredskabsplan til forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 4 / 124
Vejledning Forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Læsevejledning Vejledningen giver både grundlæggende viden om området og beskriver med konkrete eksempler, hvad en kommunal handlings- og beredskabsplan kan indeholde. Vejledningen forklarer, hvordan indsatsen på området kan indgå i kommunens øvrige organisering og skabe et solidt grundlag for arbejdet. Desuden får læseren viden om symptomer og signaler samt forebyggende indsatser, der kan bidrage til tidligere opsporing, forebyggelse og håndtering. Til sidst giver vejledningen gode råd til, hvordan kommunen implementerer handlings- eller beredskabsplanen, så den bliver et aktivt værktøj for kommunens ledere og fagpersoner. Materialet er opbygget, så hele eller dele af vejledningen kan anvendes direkte i kommunens handlings- og beredskabsplan eller tilpasses lokalt. Vejledningen kan også bruges som anledning til at se på hvordan eksisterende politikker, som fx beredskabsplaner ved overgreb mod børn og unge, kan bidrage med inspiration og viden til kommunens handlingsplan og arbejde med at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Med fagpersoner henviser vejledningen til den samlede gruppe af kommunens ansatte, der har direkte kontakt til den primære målgruppe af borgere, som handlings- og beredskabsplanen skal hjælpe. Det gælder både medarbejdere med og uden myndighedsansvar, herunder sagsbehandlere, familiekonsulenter, jobkonsulenter, lærere, pædagoger og lignende samt eksterne samarbejdspartnere som politi, krisecenter, institutioner og lignende. Begrebet fagpersoner omfatter ikke civilsamfundsaktører. Når vejledningen henviser til frontpersonale skal det forstås, som de fagpersoner, der er ansat af kommunen og har direkte kontakt til den primære målgruppe, men som ikke har myndighedsansvar. Det kan fx være lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, personale på sprogskoler og aktiveringssteder og lignende. Vejledningen er opdelt i fem dele, hvor del 1 er en generel introduktion til emnet æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Denne del beskriver blandt andet målgrupper, hvornår der skal handles, symptomer og signaler, opmærksomhed om sikkerhed samt forebyggende indsatser. Del 2 er en vejledning til, hvordan kommunen udarbejder en handlingsplan. Den beskriver blandt andet processen for udvikling af en handlingsplan, organisering, implementering og input til opkvalificering. Del 3 er en vejledning til, hvordan kommunen udarbejder en beredskabsplan. Del 4 indeholder skabeloner til henholdsvis en handlingsog beredskabsplan, mens del 5 indeholder relevante bilag, som fx henvendelsesmuligheder, overblik over symptomer og signaler, sagsflow, skema til indsatsbeskrivelser, interessentanalyse med videre. 5 / 124
Hvorfor er det vigtigt at have en kommunal handlings- eller beredskabsplan? For mange fagpersoner i kommunerne er æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol relativt ukendte emner, der derfor kan være svære at håndtere i det daglige arbejde. Hvad stiller man fx op, hvis man oplever, at et barn, en ung eller en voksen er begrænset og kontrolleret i urimelig grad på grund af strenge kulturelle regler? Kommunens forebyggende arbejde kan med fordel beskrives i en handlingsplan, så alle ledere, fagpersoner og samarbejdspartnere kender deres rolle, ansvarsområde og handlemuligheder. I Danmark findes der borgere - børn, unge og voksne, kvinder og mænd - der står i en æresrelateret konflikt eller oplever, at deres liv bliver kontrolleret af andre. Her spiller lærere, sagsbehandlere, sundhedsplejesker, vejledere eller andre kommunale fagpersoner mange gange en afgørende rolle i forhold til at støtte og hjælpe den pågældende borger. En handlingsplan til at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol giver ledere og fagpersoner overblik over kommunens visioner for området, organisering, indsatser og handlemuligheder. En beredskabsplan beskriver kommunens indsatser og sagsgange ved bekymringer og akutte sager. De to planer understøtter kommunens generelle forpligtelse til at arbejde forebyggende, herunder tilbyde børn og unge tidlige og forebyggende indsatser. En forpligtelse der også gælder i forhold til at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Planerne kan bidrage til, at mulige konflikter bliver taget i opløbet, fordi kommunen har klart definerede forebyggende tiltag, og både ledere og fagpersonale ved, hvem der gør hvad. Derudover kan en tydelig og velorganiseret kommunal indsats støtte de børn, unge og voksne, der sætter sig op mod deres familie og netværk, ved at det er tydeligt, at kommunen er parate til at hjælpe. 6 / 124
Vejledning Forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Forskellen på en handlingsplan og en beredskabsplan Handlingsplan En kommunal handlingsplan er både et strategisk og praktisk dokument. Planen beskriver kommunens visioner for området, organisering af området og forebyggende indsatser, men den indeholder også en beredskabsdel, der gør, at kommunens fagpersoner er klar til at handle rettidigt og hensigtsmæssigt, når kommunen får bekymringshenvendelser eller står over for akutte æresrelaterede sager. Handlingsplanen skal medvirke til at: der er klare procedurer, handleveje og et klart kommunalt fokus sikre, at kommunens indsatser er koordineret på tværs af forvaltninger og i tæt samspil med øvrige aktører på området fagpersoner har tilstrækkelig viden til at forebygge, opspore og håndtere sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol forvaltningerne kan håndtere bekymringer og akutte situationer for borgere både over og under 18 år alle arbejder målrettet med at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Beredskabsplan Sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol skal som udgangspunkt håndteres i kommunens almindelige indsatser. Der kan imidlertid ofte opstå tvivl blandt fagpersoner, om hvordan sagerne skal håndteres. Det er derfor hensigtsmæssigt, at kommunen har en beredskabsplan. Til forskel fra en handlingsplan, der altid indeholder en beredskabsdel, kan en beredskabsplan stå alene, hvis kommunen ikke ønsker at iværksætte en handlingsplan. En beredskabsplan forklarer ledere og fagpersoner, hvem de kan henvende sig til, og hvordan de handler. Dette er med til at sikre, at der er ensartede retningslinjer og sagsgange, når kommunen står med sager om æresrelaterede konflikter. Derudover bidrager beredskabsplanen til at skabe opmærksomhed om de særlige sikkerhedsudfordringer, der kan være i denne type sager og hvordan disse håndteres hensigtsmæssigt. Beredskabsplanen skal medvirke til at: fagpersoner ved, hvordan de kan handle i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, og hvem de kan henvende sig til, når de står med bekymringssager og akutte sager for borgere både over og under 18 år forvaltningerne håndterer bekymringer eller sager om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol systematisk fagpersoner ved, hvilke symptomer og signaler de skal være opmærksomme på fagpersoner ved, hvordan de skal handle i forhold til den berørte borgeres sikkerhed og hvad de skal være særligt opmærksomme på i den forbindelse 7 / 124
Indhold Indledning 4 Læsevejledning 5 Hvorfor er det vigtigt at have en kommunal handlings- eller beredskabsplan? 6 Forskellen på en handlingsplan og en beredskabsplan 7 Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 11 Definition 12 Lovgivning 13 Målgruppe 14 Symptomer og signaler 14 Hvordan skal du handle? 19 Bekymring, mistanke og viden 21 Sikkerhed 34 Del 2 - Vejledning til udarbejdelse af handlingsplan 41 Indledning 42 Udvikling af en handlingsplan 43 1. Det indledende arbejde 44 2. Handlingsplanens indhold 52 3. Implementering af handlingsplanen 62 4. Opkvalificering af fagpersoner 63 5. Opfølgning og revision af handlingsplanen 65 Del 3 - Vejledning til udarbejdelse af beredskabsplan 67 Udvikling af en beredskabsplan 68 1. Det indledende arbejde 69 2. Beredskabsplanens indhold 70 8 / 124
Vejledning Forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Del 4 - Skabeloner til handlingsplan og beredskabsplan 77 Skabelon til handlingsplan 78 Skabelon til beredskabsplan 84 Del 5 - Bilag 91 Bilag 1 - Action card 92 Bilag 2 - Hvor kan du henvende dig? 94 Bilag 3 - Symptomer og signaler 98 Bilag 4 - Indledende parathedsvurdering 100 Bilag 5 Spørgeskema til parathedsvurdering 102 Bilag 6 - Indsatsskema 114 Bilag 7 - Implementeringsmodeller 115 Bilag 8 - Vejledning til interessentanalyse 118 Bilag 9 - Fokuscirklen 121 Bilag 10 - Sikkerhedsplan 122 Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Del 2 Vejledning til udarbejdelse af handlingsplan Del 3 Vejledning til udarbejdelse af beredskabsplan Del 4 Skabeloner til handlingsplan og beredskabsplan 9 / 124 Del 5 Bilag
10 / 124
DEL 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 11 / 124
Definition For at være i stand til at handle på en bekymring eller konkret viden om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol er det nødvendigt at kende definitionen af de to begreber. Det skal også være tydeligt hvem, der er målgruppen for den kommunale indsats og for handlingsplanen, da det kan hjælpe til at vide hvornår der skal arbejdes forebyggende og hvornår der skal reageres/ handles. En handlingsplan kan med fordel indlede med at definere begreberne æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, så kommunens indsats tager udgangspunkt i en fælles forståelse af området. Nedenstående definitioner er taget fra henholdsvis vejledning nr. 3 til Serviceloven og den nationale handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol fra 2016. De to definitioner kan skrives ind i handlingsplanen. Æresrelaterede konflikter Vejledning nr. 3 kapitel 2 til Serviceloven definerer æresrelaterede konflikter således: Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et familiemedlem har krænket familiens ære. Æren er tæt knyttet til den unges (kvindes) seksualitet, som skal kontrolleres, så den unge bevarer sin ærbarhed. En krænkelse af familiens ære kan f.eks. opstå i tilfælde, hvor et familiemedlem har en kæreste, har sex uden for ægteskab eller har valgt en ægtefælle mod familiens ønske m.v. Æreskodekset gælder kun i nogle familier, og det er ikke knyttet til bestemte religioner eller kulturer. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. Familien kan både omfatte den nære familie og den udvidede familie også transnationalt. Familiens ære skal således opretholdes både over for den etniske gruppe lokalt og transnationalt. F.eks. kan et fjernt, men indflydelsesrigt familiemedlem, der opholder sig i udlandet, have indflydelse på, hvordan en ung skal leve sit liv i Danmark, ligesom den justits, der i nogle tilfælde udøves i lokalmiljøet, har betydning for familiens ære. Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at familien f.eks. kan opstille restriktioner i forhold til den unges skolegang, fritidsliv, valg af venner m.v. Der kan også være tale om isolering af den unge, indespærring, trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse, tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangsægteskab og i værste fald drab. I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første omgang har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindre indgribende måde. Læs mere på retsinformation: www.retsinformation.dk/forms/ R0710.aspx?id=158930 12 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Negativ social kontrol Den nationale definition af negativ social kontrol kan findes i regeringens handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 1. Her står: Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter handler om handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan f.eks. være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller retten til at be stemme over egen krop. Piger og kvinder er særligt udsatte for negativ social kontrol. Også drenge kan udsættes her for, men det sætter typisk ind på et senere tidspunkt i deres liv, f.eks. i forbindelse med valg af ægtefælle, seksualitet og uddannelse. Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af f.eks. manglende frihed og ligestilling samt deltagelse i skole- og fri tidsaktiviteter. Den sociale kontrol vil ofte af familien blive begrundet i et ønske om at passe på sit barn, så barnet eller den unge ikke får et dårligt rygte, ikke bliver udsat for dårlig påvirkning og ikke har en adfærd, som er i modstrid med familiens æreskodeks. Lovgivning Flere forskellige love har betydning for kommunernes indsats mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det gælder bl.a. lov om social service, straffe loven, udlændingeloven, cpr-loven og ægteskabsloven. Det er i denne sammenhæng vigtig at være opmærksom på SEL 12a, der forpligter kommunerne til at tilbyde rådgivning til personer over 18 år, der henvender sig til kommunen på grund af negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt samt forpligter kommunerne til at tilbyde en handlingsplan ved behov. Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol oplyser om den lovgivning, der er relevant at kende i arbejdet med at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Lovgivningen er illustreret gennem cases, opmærksomhedspunkter og henvisninger. For uddybende viden om lovgivning og handlemuligheder henvises derfor til Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. uim.dk/publikationer/handbog-i-aeresrelaterede-konflikter Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 1 2016 13 / 124
Målgruppe Borgere der er berørt af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, findes ofte i familier og miljøer, der er: præget af, at fællesskabets (fx familiens) interesser står over individets præget af et stærkt køns- og aldershierarki kulturelle eller religiøse minoriteter I Danmark viser erfaringer fra de nationale rådgivninger og tilbud, at størstedelen af de der søger hjælp i forbindelse med en æresrelaterede konflikt har rødder i lande, der er præget af det ovennævnte, og hvor Islam er den største religion. Det er dog vigtigt at understrege, at det æreskodeks der kan give anledning til æresrelaterede konflikter, kun gælder indenfor nogle familier og at det ikke er knyttet til bestemte religioner eller kulturer. Der er således eksempler på æresrelaterede konflikter i familier med kristen-syrisk og kristen-eritreansk baggrund og på negativ social kontrol i romafamilier samt i etnisk danske familier, der fx tilhører lukkede kristne miljøer. Både piger og drenge, mænd og kvinder kan være berørt af problemstillingerne. Da målgruppen kan være kompleks og kan variere i størrelse fra kommune til kommune, kan det være relevant at afdække målgrupperne i kommunen, når man udfærdiger en handlings- eller beredskabsplan. Det giver indsigt i problematikken og er med til at aflive myter og generaliseringer. En afdækning kan fx foretages ved at afholde en workshop (for uddybende beskrivelse se afsnittet afdækningsworkshop i vejledningens del 2) eller ved at kortlægge målgruppen. Symptomer og signaler Voksne, børn og unge der er udsat for negativ social kontrol og mistrives, vil ofte udvise bekymrende adfærd. De symptomer og signaler de udviser, kan være tegn på generel mistrivsel, men de kan også skyldes en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol. Det er derfor vigtigt altid at sammenholde symptomer og signaler med den øvrige viden om den pågældende og dennes familieforhold. Er der fx tale om en familie med stærke køns- og generationshierarkier, hvor ære har stor betydning? Der findes også en række symptomer og signaler, der er specifikke for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det er vigtigt altid at tage disse tegn alvorligt. Det gælder fx: restriktioner i forhold til skolegang, deltagelse på arbejdsmarkedet, sprogskole, fritidsliv m.v. styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan fx være begrænsninger i valg af ægtefælle eller uddannelse, kontrol af beklædning, mobiltelefon, vennekreds og lignende isolering, indespærring, trusler, fysisk og psykisk vold, pres, undertrykkelse eller lignende problematikker Æresrelaterede sager hvor vold er et element, er ofte kendetegnet ved, at volden foregår i de nære relationer. Der kan fx være tale om partnervold, forældre der udøver vold mod deres børn og vold mellem søskende. I nogle tilfælde kan det også være andre familiemedlemmer, der udøver vold mod den/de berørte. 14 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Det er afgørende altid at reagere med det samme i situationer, hvor der fx er frygt for eller tale om genopdragelsesrejser, tvangsægteskab, kvindelig omskæring, religiøse vielser eller tvungen forlovelse. Den faglige observation er vigtig for at vurdere om de symptomer og signaler den pågældende udviser, er tegn på generel mistrivsel eller tegn på, at borgeren er i en æresrelateret konflikt eller berørt af negativ social kontrol. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de berørte ofte vil gøre meget for at skjule, at de er udsat for en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol. Udviser den pågældende flere symptomer eller faresignaler på tværs af de kategorier, der er beskrevet nedenfor og i bilag 3, er der en sandsynlighed for, at der er tale om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol. Oversigten over symptomer og signaler er ikke en facitliste, men en række punkter, der er vigtige at være opmærksom på, og som det anbefales at skrive ind i en handlings- eller beredskabsplan. 15 / 124
Generelle symptomer og signaler Psykiske og fysiske symptomer Generel mistrivsel Ensom Træt Svært ved at sove Koncentrationsproblemer Psykosomatiske symptomer som ondt i hovedet, maven eller andre dele af kroppen Samvittighedskvaler Depression og/eller angstanfald Opgivende og umotiveret Relationsproblemer Forsøg på selvmord eller anden selv skadende adfærd Skyld- og skamfølelser Adfærdsændringer Ændring i påklædning Lyver Mistroisk Aggressiv og udfarende Rastløs Ligeglad Virker bange, angst eller indelukket Bekymret Alt for velfungerende/overtilpasset Begynder at stjæle eller anden afvigende adfærd Begynder at dyrke overdreven sport 16 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Symptomer og signaler særlige for børn og unge under 18 år Skole og fritidsliv Barnet/den unge oplever sociale restriktioner Deltager ikke i skolens arrangementer eller andre fritidsaktiviteter Må ikke deltage i aktiviteter med det modsatte køn - herunder lektieaktiviteter Familien afskærer bestemte uddannelsesvalg Skolepræstationer bliver dårligere Overpræstation hvor næsten al fritid bruges på skolearbejde Meget fravær fra skole (sygdom/pjæk/husarrest) Kommer for sent eller overholder ikke aftaler Lever et dobbeltliv med fx forskel i opførsel i skole og i hjemmet Få eller ingen venner/veninder Hentes af bror eller anden familie lige efter skole Mange pligter og stort ansvar i hjemmet Familierelationer Der tales om forlovelse i hjemmet Familien skal rejse til hjemlandet over en længere periode Er tidligere løbet væk hjemmefra Søster eller bror har været udsat for pres fx til ægteskab Familien overvåger og kontrollerer adfærd og sociale aktiviteter Familien/ægtefælle tjekker mobil og sociale medier fx Facebook Ændringer i familierelationer og roller fx ved faders dødsfald Symptomer og signaler særlige for voksne over 18 år Job og uddannelse Ægtefælle/familien vil bestemme niveau af deltagelse på arbejdsmarkedet og sprogskole Begrænsninger i uddannelsesvalg Stort ansvar og mange forpligtelser i hjemmet Få eller ingen venner/veninder Meget fravær fra sprogskole, aktiveringscenter, praktik og lign. Svær at motivere til aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet/ arbejdsmarkedsrettede aktiviteter Kommer for sent eller overholder ikke aftaler Familierelationer Familien skal rejse til hjemlandet over en længere periode Vedkommende har været på krisecenter eller henvendt sig ang. muligheden herfor Andre i familien fx børn eller søskende har været udsat for pres fx til ægteskab Må ikke deltage i aktiviteter med det modsatte køn Familien/ægtefællen overvåger og kontrollerer adfærd og sociale aktiviteter Familien/ægtefælle tjekker mobil og sociale medier fx Facebook Der har tidligere været vold eller trusler om vold i familien 17 / 124
OBS Særlige opmærksomhedspunkter i alvorlige og akutte sager I alvorlige æresrelaterede sager, hvor borgeren kan være i fare, er det særlig vigtigt at være opmærksom på at: kommunen skal handle med det samme, da den berørte kan være alvorligt truet og have behov for beskyttelse og hjælp til at komme væk hjemmefra med det samme de ulige magtforhold, der kan være i familier med aldersog kønshierarkier, hvor ære spiller en central rolle. Det kan betyde, at samarbejdsmøder med forældrene og/eller familie behandling kan opleves som krænkende for den unge, der ikke er vant til at sige sine forældre imod eller at italesætte egne interesser eller behov borgerens sikkerhed skal tages meget alvorligt. Politiet skal derfor kontakts, så de fx kan udarbejde en risikovurdering evt. med assistance fra de regionale sikkerhedskonsulenter eller VISO hurtigt efter henvendelsen borgere berørt af en æresrelateret konflikt ofte føler sig presset af familien til at tage hjem fra opholdssted eller krisecenter for at vende tilbage til en familie, hvor tilliden er endnu mindre end før de fik kontakt til myndighederne og hvor kontrollen og begrænsningerne bliver værre end før, med risiko for at blive tvangsgift og/eller sendt til forældrenes hjemland, eget hjemland eller dumpet der kan være søskende i familien, der også har behov for hjælp, selvom de ikke er direkte involveret i konflikten det er en fordel, hvis fagpersoner der arbejder med voksne, unge eller børn berørt af æresrelateret konflikter, har viden om traumer og deres betydning, og at kommunen giver tilbud om traumebehandling som en foranstaltning i disse sager kommunen har en beredskabsplan, der giver fagpersonerne overblik over relevante sagsgange samt indsats- og henvendelsesmuligheder ved akutte situationer og bekymringshenvendelser De unges splittelse I æresrelaterede konflikter kan de berørte være splittede i forhold til, hvor alvorligt de oplever familiens undertrykkelse, og hvor meget de ønsker at gøre op med den. Der kan være meget på spil, og det kan have meget alvorlige konsekvenser at gøre op med familiens kontrol og undertrykkelse. Det kan derfor være en længere proces, de berørte skal igennem, inden de er klar til at stå frem og bryde med familiens kontrol, trusler, vold m.v. Som fagperson kan denne ambivalens nogle gange være med til at skabe forvirring om alvor og faresignaler, og om hvornår der skal handles og hvornår man skal se tiden an. Det er derfor vigtigt, at man som fagperson er opmærksom på, at de berørtes reaktion er helt naturlig. Også selvom det kan være svært at forholde sig til, at de kommer med forskellige ønsker, signaler og forklaringer, der gør, at man som fagperson kan opleve det som om, de vildleder en. Særligt hvis den berørte lyver eller gentagende gange trækker sine udsagn tilbage. Dialog, tillid og vedholdenhed er vigtige redskaber, når man skal hjælpe den pågældende til selv at finde frem til den bedst mulige løsning. Det er derfor vigtigt at lytte og holde fast, også selvom den berørte lyver eller trækker sit udsagn tilbage, da det vil vise den pågældende, at der er en vej væk fra den æresrelaterede konflikt eller negative sociale kontrol, når han eller hun er parat til det. 18 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Hvordan skal du handle? Stol på din faglighed, hvis du er i tvivl Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter kan være præget af tabuisering, tvivl og berøringsangst. Som fagperson kan man derfor blive bekymret og tvivle på egen faglighed i sager eller situationer, hvor en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol indgår. Det kan føre til en pendulering mellem overreaktion og usynliggørelse. Det er derfor nødvendigt at balancere tvivlen, så man undgår de store udsving mellem at overog underreagere på en situation eller sag ved at arbejde med tvivlen som et vilkår, så den ikke bliver en barriere for at handle. I den forstand er det helt naturligt at tvivle, men det er vigtigt at håndtere tvivlen professionelt. 2 Disse reaktioner kan skyldes, at man som fagperson måske ikke forstår rationalet bag kontrollen og de stærke æresbegreber, og ikke ved, at det er vigtigt at bruge sine almindelige socialfaglige og pædagogiske kompetencer også når der er tale om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 2 Den professionelle tvivl, SISO Socialstyrelsen, 2014, s. 23. 19 / 124
På grund af dette tabu og manglende viden om handlemuligheder kan det være en vanskelig og kompleks opgave at hjælpe mennesker, der lever med negativ social kontrol eller er udsat for æresrelaterede konflikter. Det er sjældent muligt at få fuld vished om, hvad der er foregået, og som fagperson skal man handle og skabe tryghed, samtidig med at man skal håndtere sin egen tvivl, usikkerhed og forforståelser. Og for at kunne arbejde fagligt og professionelt med tvivlen skal der skabes nogle rammer, der kan rumme, at man som fagperson føler sig sikker. En handlings- eller beredskabsplan skaber konstruktive rammer for den professionelle tvivl ved at understøtte fire grundsten: viden, åbenhed, dialog og handling. For det første skal fagpersonen besidde en grundlæggende faglig viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol For det andet er faglig åbenhed vigtigt for at blive bedre til at håndtere sin tvivl. Med faglig åbenhed menes, at man kan forholde sig til og praktisere en åben tilgang til årsagen til den negative sociale kontrol/ den æresrelaterede konflikt og ikke bare ser kultur og religion, men også ser efter de tegn og reaktioner på negativ social kontrol i familier og relationer, som måske er mindre synlige. Det tredje element er faglig dialog, der handler om, at man føler sig rustet til dialog, om det man ser, hører og oplever, og hvordan der handles bedst og med hensyn til den unge/ voksne som bekymringen retter sig i mod. Betydningen af at indgå i professionel dialog med både kolleger, samarbejdspartnere og med personen selv er central i en tidlig og kvalificeret håndtering. Endelig som et fjerde element er det afgørende at kende til mulighederne for og pligterne til at iværksætte de rette handlinger, når der er bekymring eller viden om æresrelaterede konflikter. For at tvivlen bliver professionel er der behov, for at en handlingsplan understøtter den socialfaglige praksis med mere specifik viden om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter samt skaber gennemsigtighed i forhold til, hvordan der forebygges, hvornår der skal handles og hvordan der skal handles. 20 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Bekymring, mistanke og viden Bekymringsbarometret kan anvendes til at vurdere hvor akut en situation er. I æresrelaterede sager kan man opleve, at situationen kommer ud af kontrol. Derfor kan det være en god idé at anvende bekymringsbarometret, så man hele tiden kan holde for øje, hvor bekymret man reelt skal være. Akut Forhold er opdaget, kæresten har taget billeder og truer med at lægge dem på Facebook Skal tvangsfjernes Er i fare i eget hjem Er truet af nære omsorgspersoner Risiko Er i en situation, der potentielt kan blive farlig Hemmelig kæreste ANGST for at blive opdaget grundet konsekvenserne Klare symptomer på mistrivsel Forebyggende Spørgsmål stilles Ingen grund til bekymring Ingen definerende problemer Bekymringsbarometret til vurdering af æresrelaterede sager er udviklet af EtniskUng www.etniskung.dk/den-gode-samtale/kulturforstaaelse/bekymringsbarometret Fabricius 2014 21 / 124
22 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Børn og unge under 18 år Kommunerne har pligt til at føre tilsyn jf. SEL 146 med børn og unge under 18 år i kommunen. Denne forpligtigelse gælder også børn og unge, der udsættes for negativ social kontrol og/eller vold begrundet i ære. Det samme gør sig gældende i forhold til den skærpede underretningspligt ved bekymring og mistrivsel. Ligesom i andre sociale sager om vold mod børn og unge, er der i sager om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol en forøget risiko for, at barnet/ den unge vil blive udsat for yderligere indskrænkninger eller vold, hvis forældrene får kendskab til, at barnet/den unge har henvendt sig til fagpersoner eller andre voksne. Det er derfor afgørende, at barnet eller den unge bliver taget alvorligt fra første færd, og at man venter med at inddrage forældrene til man kan sikre barnet/den unge mod evt. yderligere overgreb. Det er også vigtigt, at kommunen er opmærksom på, om der er yngre søskende i familien, der på sigt også kan være i risiko for at blive berørt af negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt. Kommunen skal desuden reagere akut ved bekymring for ufrivilligt udenlandsophold eller ægteskab samt ved mistanke, om at en pige vil blive underlagt omskæring ved udenlandsophold. For at forebygge og undgå tvivl om hvornår der skal handles, kan disse forhold med fordel skrives ind i en handlings-/beredskabsplan. 23 / 124
24 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Unge over 18 år og voksne I voksensager kan det ofte være sværere at vide om symptomer og signaler er tegn på, at der er tale om negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt. Fagpersoner kan have vanskeligere ved at vurdere hvornår og hvordan der skal handles, da lovgivningen ikke giver samme mulighed for at gribe ind, som for børn og unge under 18 år. Situationen vil ofte være tilspidset, inden kommunen bliver opmærksom på, at der skal handles, og det vil oftest kræve, at den berørte selv henvender sig til kommunen for hjælp. Kommunen kan fx handle ved: Det er en fordel, hvis handlings-/beredskabsplanen beskriver, hvor i kommunen det lovpligtige tilbud om gratis rådgivning til voksne, der henvender sig på grund af en æresrelateret konflikt, er placeret samt hvor ansvaret for at vurdere, om den berørte har behov for en handleplan er placeret. (Jf. SEL 12a). Det er ikke alle fagpersoner, der skal være eksperter i negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, men de skal være opmærksomme og reagere, hvis de tror, at et barn, en ung eller en voksen er berørt af en æresrelateret problemstilling. henvendelser om vold og trusler fra ægtefælle eller familie konflikter ved ønske om skilsmisse, homoseksualitet eller valg af ægtefælle eller kæreste, der strider mod familiens ønsker restriktioner i forhold til at deltage på arbejdsmarkedet eller vælge egen uddannelse Det er vigtigt at være opmærksom på, om der er børn i familien, der mistrives og om der er behov for at foretage en underretning. 25 / 124
Graden af bekymring, mistanke og viden Følgende afsnit er struktureret ud fra graden af bekymring, mistanke og viden, og giver handlingsanvisninger til fagpersoner på baggrund af, hvor konkret viden den pågældende har. Dette kan med fordel fremgå af en handlingsplan. For viden om lovgivning og kommunernes forpligtelser på området henvises til Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol: uim.dk/filer/nyheder-2018/haandbog-tilkommuner-om-aeresrelaterede-konflikter.pdf 1. grad bekymring Er du bekymret for, at et barn eller ung under 18 år er udsat for negativ social kontrol eller vold, begrundet i ære? En dag møder du Zayneb, der går i 6. klasse. Du kender hende som en livlig, social og aktiv pige, men da du nu møder hende, virker hun reserveret. Hun har svært ved at se dig i øjnene og har dækket sit hår til med et tørklæde. Da du spørger, hvordan det går, svarer hun, at hun har det okay, men at hun har meget at se til, da hun har mange pligter i hjemmet og derfor har været nødt til at holde op med at deltage i fritidsaktiviteter. Du bliver bekymret for hendes ændrede adfærd, hendes fremtoning og hendes isolation fra klassekammeraterne og de sociale aktiviteter. En bekymring er ikke nødvendigvis konkret viden, men en diffus oplevelse af, at noget omkring barnet eller den unge ikke fungerer eller hindrer den pågældende i at trives og udvikle sig. Bekymringen kan opstå gennem samtaler med barnet/den unge, gennem observationer eller på baggrund af udsagn fra andre børn, unge eller voksne omkring barnet/den unge. 26 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Ved en sådan bekymring er det vigtigt, at fagpersoner som det første forholder sig til deres skærpede underretningspligt evt. i samarbejde med nærmeste leder. Derefter kan næste skridt være at kontakte ressourcepersoner/-team i kommunen med viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, hvis kommunen har adgang hertil, for at få sat ord på bekymringen og få sparring til, hvad der skal kigges efter for at få afklaret bekymringen. Det er også muligt at få sparring fra de landsdækkende tilbud til fagfolk fx de regionale sikkerhedskonsulenter, RED Rådgivning eller VISO. Det næste skridt vil være at drøfte med nærmeste leder, hvordan sagen bedst håndteres blandt andet ud fra anbefalinger fra kommunens ressourceperson/-team eller en af de nationale rådgivninger. Det kan fx være en aftale om en periode med observation og evt. samtaler med barnet/den unge, om hvilke regler der gælder i hjemmet eller hvorfor han eller hun ikke må deltage i forskellige aktiviteter. Kommunen kan evt. også kontakte eller afholde samtaler med forældrene om deres generelle syn på børneopdragelse og børns/unges deltagelse i aktiviteter udenfor hjemmet. Hvis bekymringen går på, om barnet er udsat for overgreb i hjemmet (fysisk, psykisk eller seksuelt), begrundet i familiens forestillinger om ære, er det vigtigt, jævnfør det kommunale beredskab til håndtering af sager med overgreb mod børn og unge, at der ikke tales med forældrene om en evt. underretning. Det er den ansvarlige forvaltning fx Børne- og ungeforvaltningen, der vurderer, hvornår for ældrene skal orienteres samt tager sig af orienteringen. Er du bekymret for, at en ung over 18 år eller en voksen er udsat for negativ social kontrol eller fysisk, psykisk eller seksuel vold begrundet i et stærkt æreskodeks? Amina har været i Danmark i mange år, men taler kun lidt dansk, da hun har brugt en del år på barsel og på at passe familien. Det seneste år har hun gået til danskundervisning. Hun melder sig ofte syg, og har derfor meget fravær fra undervisningen. Hun henviser også til sit helbred, hver gang det kommer på tale, at hun skal i virksomhedspraktik. Hendes mand er sød og passer godt på hende. Han henter og bringer hende hver dag. Du bliver bekymret, for om det er Aminas helbredsproblemer, der begrænser hende eller om det er hendes mands ønske, om at hun er hjemme og tager sig af familien, der begrænser hendes aktiviteter udenfor hjemmet. Ved bekymring for at en ung eller voksen over 18 år befinder sig i en æresrelateret konflikt eller er berørt af negativ social kontrol skal nærmeste leder informeres, så der kan lægges en plan for fx observation og opfølgning på den pågældende. Såfremt kommunen har et ressourceteam/-person med viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, skal teamet/personen kontaktes for at få viden om hvordan sagen bedst håndteres og om der er særlige opmærksomhedspunkter. Det kan også være hensigtsmæssigt at kontakte et af de nationale rådgivningstilbud på området. Det gælder særligt, hvis kommunen ikke har egen ressource person/- team på området. Endelig kan det også være en god idé at tale med den berørte selv. Det er imidlertid vigtigt IKKE at kontakte forældre, ægtefælle eller anden familie, da det kan forværre situationen. 27 / 124
2. grad Konkret mistanke Har du mistanke, om at et barn eller ung under 18 år har været, eller aktuelt er udsat for, alvorlig social kontrol eller fysisk, psykisk eller seksuel vold begrundet i et stærkt æreskodeks? Maliha er en sjov og udadvendt 16-årig pige. I modsætning til sine søstre gør hun alt, hvad hun kan for at leve ligesom sine danske klassekammerater. Du ved, at hun sniger sig med til fester i ungdomsklubben, uden at hendes forældre ved det. Du har også lagt mærke til, at hun den senere tid har haft et meget tæt forhold til klassekammeraten Eigil. Du ved, at hendes forældre ikke vil billige et kæresteforhold slet ikke til en etnisk dansk dreng. Efter en weekend kommer Maliha ikke i skole, hendes forældre har ikke meldt hende syg. Du hører ikke fra hende de næste to uger. Da hun kommer tilbage er hun begyndt at gå med tørklæde og lange løstsiddende kjoler. Hun holder sig for sig selv og taler ikke med de andre i klassen. Hendes klasselærer henvender sig til dig, da hun er bekymret, for om det er Malihas forældres reaktion og handlinger, der er anledningen til pigens adfærdsændring. Du er også bekymret for hendes ændrede adfærd og opførsel, og det bekymrer dig, at hun ikke virker glad og trives som tidligere. Mistanken kan opstå på baggrund af direkte observationer, barnets/den unges egne udsagn eller udsagn fra andre om barnet/den unge. Første skridt som fagperson er at kontakte den nærmeste leder og i fællesskab udarbejde en underretning til kommunens socialforvaltning. Hvis kommunen har en ressourceperson/-team med viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, kan der med fordel rettes henvendelse hertil med henblik på vejledning om de æresrelaterede aspekter af underretningen. Det er også muligt at kontakte den regionale sikkerhedskonsulent, RED Rådgivning eller VISO for sparring. Det er vigtigt IKKE at orientere forældrene, men at overlade det til den ansvarlige forvaltning fx Børne- og ungeforvaltningen og specialister i æresrelaterede konflikter at vurdere, hvornår familien skal inddrages. 28 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Har du konkret mistanke, om at en ung over 18 år eller en voksen har været, eller aktuelt er udsat for alvorlige sociale restriktioner eller fysisk, psykisk eller seksuel vold begrundet i et stærkt æreskodeks? Elham er 19 år og går i 3. g. Hun en dygtig elev, der bruger næsten alt sin tid på at lave lektier. Hun deltager aldrig i skolens fester eller andre aktiviteter uden for skoletid. Hun var heller ikke med på studietur i 2. g. Midt i 3. g. begynder hun at have meget fravær og hendes præstationer falder drastisk. Du har også overhørt en samtale, hvor hun fortalte en klassekammerat, at hendes forældre ikke må vide, at hun er kæreste med jævnaldrende dreng og at de har planer om at stikke af sammen efter studentereksamen. Tegn på at en voksen eller ung over 18 år er berørt af en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol kan komme til udtryk på mange måder, men kan også være svære at få øje på, da den berørte mange gange vil gå langt for at skjule situationen. Mistanken kan opstå ved direkte kontakt med den berørte, ved at den unge/voksne kommer med udtalelser, der kan indikere, at der kan være tale om en æresrelateret sag eller en sag om negativ social kontrol, men det kan også være udtagelser fra andre om den pågældende, der giver grund til mistanke. Ved mistanke om at en voksen eller ung over 18 år er berørt af en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol, skal man som fagperson handle, som i andre sager, hvor der er mistanke om mistrivsel, vold, fare for den berørte m.v. Det vil sige i første omgang at kontakte den nærmeste leder for sammen at beslutte, hvordan sagen skal håndteres. Da det ikke er muligt at underrette på voksenområdet, kan der i stedet sendes besked til kommunens voksenteam, der fx kan sende et opsøgende team hjem til den berørte. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvornår man inddrager forældre og øvrige familiemedlemmer inklusiv ægtefælle i sagen. Det er helt almindeligt at inddrage forældre og familie i den kommunale sagsbehandling. I alvorlige æresrelaterede sager kan det imidlertid være forbundet med en sikkerhedsrisiko, hvis familien inddrages, inden den berørte er sikret. Indledningsvist skal det derfor afklares, om samtaler med den berørte skal finde sted uden familiemedlemmers tilstedeværelse. Der kan med fordel tages kontakt til den regionale sikkerhedskonsulent, der blandt andet kan bidrage til en risikovurdering af den berørte, til RED Rådgivning eller til VISO for sparring. Hvis det er relevant i den pågældende sag, kan den boligsociale indsats også kontaktes, da der kan være fagpersoner lokalt, som har god kontakt til den berørte. 29 / 124
3. grad Viden Har du konkret viden om situationer, hvor et barn eller ung under 18 år er udsat for negativ social kontrol eller har konflikter med familien begrundet i ære, som påvirker barnet/den unges muligheder for udvikling og trivsel eller har været eller aktuelt er udsat for alvorlige sociale restriktioner eller fysisk, psykisk eller seksuel vold, begrundet i et stærkt æreskodeks? Du har kendt Hassan i en årrække. Han er en omsorgsfuld storebror, der altid følger sine to ældre søstre til og fra deres uddannelsesinstitution. Hassan er bedste venner med Thomas, som du ved, er homoseksuel. Da du ved, at Hassans forældre er restriktive og har mange regler, Hassan skal følge, har du i en periode været bekymret, for hvordan forældrene forholder sig til venskabet. En dag kommer Hassan i skole med blå mærker i ansigtet. Hassan siger, at der nok kommer til at gå lidt tid, inden han kommer i skole igen, da hans forældre mener, at det vil være bedst, hvis han tilbringer en tid hos familie i forældrenes oprindelsesland. Du er bange, for at det kan skade Hassan, og at han måske kan få svært ved at komme tilbage til Danmark, hvis han bliver sendt til forældrenes oprindelsesland. Viden om at et barn eller ung er i en æresrelateret konflikt eller er berørt af negativ social kontrol kan komme fra udsagn fra barnet/den unge selv, fra vidner eller fra den/de personer, som har udsat barnet/den unge for indskrænkninger eller overgreb. Første skridt er at kontakte den nærmeste leder og i fællesskab udarbejde en underretning til kommunens socialforvaltning. Hvis kommunen har et ressourceteam/-person eller andre specialister med viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, er det en god idé at kontakte teamet/personen med henblik på vejledning om de æresrelaterede aspekter af underretningen. Hvis kommunen ikke har egne specialister, kan den regionale sikkerhedskonsulent, RED Rådgivning eller VISO kontaktes for sparring og vejledning. Udenfor almindelig arbejdstid kan den sociale bagvagt kontaktes. Desuden er der mulighed for at kontakte politiets ressourceperson med specialiseret viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol for at gøre opmærksom på, at et barn/ung er udsat for en æresrelateret konflikt eller vold. I alvorlige/akutte sager skal politiets ressourceperson udarbejde en risikovurdering samt eventuelt yde hjælp til at få den berørte i sikkerhed. I nogle tilfælde kan der være behov for at placere den berørte på en af de specialiserede institutioner eller på RED Safehouse. Det er vigtigt IKKE at orientere forældrene, men at overlade det til den ansvarlige forvaltning fx Børne- og ungeforvaltningen og specialister i æresrelaterede konflikter at vurdere hvornår familien skal inddrages. 30 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Har du konkret viden om situationer, hvor en ung over 18 år eller en voksen er udsat for negativ social kontrol eller har konflikter med familien begrundet i ære, som påvirker den pågældendes trivsel eller har været eller aktuelt er udsat for alvorlige sociale restriktioner eller fysisk, psykisk eller seksuel vold, begrundet i et stærkt æreskodeks? Miriam på 24 år fortæller, at hendes far har presset hende til at droppe ud af sygeplejerskeuddannelsen, fordi han har fundet ud af, at hun vil komme til at være i fysisk kontakt med mænd. Hun fortæller også, at hun er bange, fordi hendes familie har mistanke om, at hun har en kæreste. De har truet hende med at tage hende med til læge for at få tjekket, om hun stadig er jomfru, og har fortalt hende, at hun til sommer skal forloves med sin fætter, der bor i forældrenes oprindelsesland. Du er bekymret for Miriams trivsel og frygter, hvad forældrene vil gøre, hvis hun modsætter sig forlovelsen eller pludseligt bliver sendt ud af landet for at blive gift med sin fætter. Som fagperson er det vigtigt straks at kontakte nærmeste leder for sammen at udarbejde en plan for videre handling. Det kan fx være, at den berørte skal have hjælp til at komme på krisecenter eller RED Safehouse. Hvis kommunen har et ressourceteam/-person eller andre specialister med viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, kan de, som på børne- og ungeområdet, kontaktes med henblik på vejledning om de æresrelaterede aspekter af sagen, herunder særligt sikkerhedsaspektet i sagen. Hvis kommunen ikke har egne specialister til håndtering af æresrelaterede konflikter kan den regionale sikkerhedskonsulent, RED Rådgivning eller VISO kontaktes for sparring og vejledning. Den regionale sikkerheds konsulent kan rådgive om sagens sikkerhedsaspekter samt koordinere og følge op på sagen. I alvorlige/ akutte sager skal politiets ressourceperson kontaktes med henblik på, at der bliver udarbejdet en risikovurdering samt evt. ydet hjælp til at få den pågældende i sikkerhed. Konkret viden om at en ung/voksen er i en æresrelateret konflikt kan komme fra den berørte selv, fra vidner eller fra udøverne af negativ social kontrol. 31 / 124
OBS Hvordan handler du ved akutte og alvorlige henvendelser? Kommunen bør altid handle ved en akut eller alvorlig henvendelse om en æresrelateret konflikt, da det kan være den eneste chance for at hjælpe den pågældende. Akutte henvendelser er karakteriseret ved, at kommunen skal handle med det samme, da den berørte kan være alvorligt truet og have behov for beskyttelse og hjælp til at komme væk hjemmefra. Det kan fx være på grund af vold eller overgreb. Det er derfor afgørende, at kommunen har en beredskabsplan, der giver fagpersonerne overblik over relevante sagsgange samt indsats- og henvendelsesmuligheder ved akutte situationer. I akutte sager kan der fx være tale om genopdragelsesrejser og andre former for ufrivilligt udenlandsophold, hvor ægtefælle eller forældre placerer den pågældende i udlandet uden pas m.v., livstruende vold, tvangsægteskab, religiøse vielser eller kvindelig omskæring. En henvendelse om en alvorlig eller akut situation vil typisk komme fra en front- eller myndighedsperson eller fra den berørte selv. Det er afgørende, at kommunen tager den berørtes sikkerhed meget alvorligt. Det vil sige tager kontakt til politiet og udarbejder en risikovurdering evt. med assistance fra den regionale sikkerhedskonsulent eller VISO hurtigt efter henvendelsen. I alvorlige og akutte sager er det vigtigt, at kommunen er opmærksom på, at der kan være søskende i familien, der også har behov for hjælp, selvom de ikke er direkte involveret i konflikten. Det er vigtigt, at kommunen altid handler i akutte eller alvorlig henvendelse om en æresrelateret konflikt, da det kan være den eneste chance for at hjælpe den pågældende. 32 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Hvornår kontaktes forældre, familie og pårørende? Der findes familier, hvor æren har så stor betydning, at forældre og øvrig familie er villige til at gribe til vold overfor den, der har forbrudt sig mod familiens æreskodeks. Da det kan være svært at gennemskue, hvor alvorlig blandt andet truslen om vold fra familien er, er det i akutte sager vigtigt, at den berørte borger bliver bragt i sikkerhed, inden familien bliver kontaktet. Det kan fx være ved at placere den pågældende et sikkert sted, som fx et kontor i den kommunale forvaltning, på skolen eller lignende, hvor familien ikke har adgang. Det kan også være hensigtsmæssigt at udarbejde en sikkerhedsplan, så den pågældende ved, hvad han/hun kan gøre, hvis situationen eskalerer. I særligt alvorlige situationer kan det være nødvendigt at placere den pågældende på et krisecenter, RED Safehouse eller en af de specialiserede opholdsinstitutioner, inden familien kontaktes. For børn og unge under 18 år må hensynet til forældrene ikke overskygge beskyttelsen af barnet eller den unge. I den indledende kortlægning af sager, hvor der er bekymring for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, er det vigtigt, at kommunen vurderer risikoen, inden de kontakter forældrene. Derudover kan kommunen overveje, hvordan de sikrer barnet/den unge, hvis det bliver nødvendigt. Der kan også være behov for at kontakte den regionale sikkerhedskonsulent og eventuelt politiets ressourceperson for at få en vurdering af situationen og handlemuligheder. OBS Det er vigtigt at være opmærksom på, at truslen kan stige drastisk i det øjeblik familien får at vide at den unge/ voksne er gået til myndighederne, da det kan opleves som stærkt æreskrænkende. Det kan derfor alene af den grund være nødvendigt at anbringe barnet/den unge på et anonymt opholdssted, og for de over 18-årige transportere vedkommende til et krisecenter eller RED Safehouse indtil truslens alvor er afklaret. For de under 18-årige kan partshøring af familien skabe en akut fare for barnet/den unges sikkerhed, som gør en beslutning om placering uden for hjemmet nødvendig. Der findes flere oplysninger om at undlade partshøring i Forvaltningslovens 19, stk. 2, der beskriver muligheden for, at man i særlige situationer kan undlade partshøring af forældremyndighedsindehaverne. Læs mere i Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol: uim.dk/publikationer/ handbog-i-aeresrelaterede-konflikter 33 / 124
Sikkerhed I en æresrelateret sag er det afgørende, at der tages højde for den enkeltes sikkerhed, allerede fra de første tegn på bekymring rejser sig. Dette fremhæves tydeligt i både en handlings- og beredskabsplan. Det kan fx bringe barnet, den unge eller voksne i fare, hvis en bekendt, et familiemedlem eller en fra netværket eller boligområdet har set den pågældende tale med lærere, medarbejdere fra kommunen, sprogskole, aktiveringscenter eller lignende, da denne person kan sladre". I alvorlige og akutte sager kan det være nødvendigt at bringe borgeren i sikkerhed inden forældre, ægtefælle eller familie får kendskab til deres henvendelse. Det er derfor nødvendigt at vurdere risikoen og lave en individuel og koordineret sikkerhedsplan (Se bilag 10), der beskriver: hvad den pågældende skal gøre, hvis familien/ægtefællen/forældrene får kendskab til henvendelsen. Hvad gør den unge, hvis tingene pludseligt spidser til? hvem kan den unge kontakte, hvordan og på alle tider af døgnet? hvem reagerer og hvordan, hvis den unge fx ikke vender tilbage på aftalte tidspunkter? RED Rådgivning har lavet en sikkerhedsliste (etniskung.dk/_files/dokumenter/foldere/sikkerhedsliste.pdf) målrettet unge, men det er også relevant at gennemgå listen i sager på voksenområdet. Listen kan også med fordel bruges som opmærksomhedspunkter for kommunen. Det er også afgørende at være opmærksom på pres fra familien/ ægtefælle/ forældre og søskende, følelser af skyld og skam, bekymring for hvordan de har skadet deres familie o. lign., der kan være årsag til, at den berørte tager kontakt til familien eller har lyst til det. Det er derfor vigtigt at overveje hvem der er ansvarlig for at hjælpe med at håndtere denne type situation samt afdække, hvorvidt der findes personer i den pågældendes omgangskreds, der kan skabes kontakt til uden, at det bringer den pågældende i fare. 34 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Det anbefales, at kommunen har en beredskabsplan, der beskriver, hvordan fagpersoner tager hånd om borgerens sikkerhed i akutte æresrelaterede sager 35 / 124
Risikovurdering Ved henvendelser om en alvorlig æresrelateret konflikt skal det altid undersøges med det samme, om den pågældende er i akut fare for overgreb fra familien fx tvangsægteskab eller vold/drab. Frygter den berørte borger et overgreb, er det vigtigt at tage denne frygt alvorligt. Det er vigtigt at være opmærksom på, at den berørte kan have behov for beskyttelse mod andre end den nære familie fx netværket i boligområdet, familie i ind- og udlandet og lignende. Samtidigt er det vigtigt at være opmærksom på, at der i nogle familier kan være dramatisk sprogbrug, der ikke nødvendigvis er udtryk for, hvordan man konkret vil handle. Det der derfor vigtigt at synliggøre evt. uklarheder og tvivlsspørgsmål i samtalen, så den berørte får den rigtige hjælp. For at kunne handle hensigtsmæssigt anbefales det, at kommunen i alvorlige æresrelaterede sager udarbejder en kvalificeret vurdering af risikoen. Vurderingen kan med fordel udarbejdes af fagfolk, som er uddannet til dette, så der hverken over- eller underreageres. Nedenfor følger de to mest anvendte metoder til sikkerhedsvurdering. Patriark 3 Politiet har uddannet medarbejdere i hele landet, der kan foretage en risikovurdering efter det forskningsbaserede risikovurderingssystem Patriark. Da der er forskel på, hvad politiet kan, og hvad de sociale myndigheder kan og skal, er det dog vigtigt, at der også udarbejdes en risikovurdering med et socialfagligt sigte. Hvis kommunen ikke selv har fagpersoner, der er uddannet til dette, kan kommunen kontakte den regionale sikkerheds konsulent, VISO eller RED Rådgivning, der er certificerede i at anvende Patriark. (Se bilag 11) Signs of Safety 4 Signs of Safety er en metode til risikovurdering i børnesager og til at styrke det tværfaglige samarbejde mellem familier og fagpersoner omkring udsatte børn og unge. Signs of Safety har et overordnet mål om at skabe samarbejde og partnerskab med familien om en løsning, der kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet. Metoden har fokus på beskyttelsesfaktorer og på at skabe grundlag for en balanceret risikovurdering af barnet og familien. Signs of Safety har været anvendt i Danmark siden 2006 og benyttes af en række kommuner. Da et grundprincip i Signs of Safety-tilgangen er at inddrage og etablere partnerskab med familien og netværket, kan metoden i sin generelle form være proble matisk i sager, der omhandler æresrelaterede konflikter på grund af følgende: 3 http://sifer.no/verktoy/detalj/patriark 4 https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksinddragende-metoder/hvad-er-signs-of-safety 36 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol For omfattende inddragelse af forældrene kan få børn/ unge til at trække deres udtalelser tilbage, fordi de kommer i klemme. Er dette tilfældet, kan disse børn/ unge ende med at stå helt uden mulighed for at få hjælp. Metoden stiler mod at inddrage det brede familienetværk. Da det i forhold til æresrelaterede konflikter i høj grad handler om at begrænse, hvor bredt viden om problemer i en given familie spreder sig, kan brugen af metoden risikere at gøre mere skade end gavn. INFO Læs mere i Metodehæfte til arbejde med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. uim.dk/publikationer/ metodehaefte Metodehæfte til arbejde med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Signs of Safty kan dog i nogle sager anvendes som en strukturende metode til at afklare sager og fremme samarbejdet, ligesom metoden kan bruges i samspil med udarbejdelse af risikovurderinger som fx PATRIARK. Her kan Signs of Safety-skemaet med de tre kolonner: Hvad bekymrer (risikofaktorer), Hvad fungerer (beskyttelses faktorer), Hvad skal der ske samt Sikkerhedsskalaen anvendes. 37 / 124
Hvornår skal politiet inddrages? Det er vigtigt at kontakte politiet, når der er behov for at få en sag efterforsket yderligere. I alvorlige sager, hvor barnet, den unge eller voksne har behov for at komme til fx et opholdssted, kan politiet stå for transporten. Det kan også være hensigtsmæssigt at lade politiet fortælle familien, at den pågældende person er et sikkert sted og samtidig instruere familien, om at de ikke skal forsøge at finde vedkommende. I tilfælde hvor en ung eller voksen forlader familien for at gå under jorden, er det også vigtigt at underrette politiet, så de ikke går i gang med at eftersøge den pågældende, hvis familien melder vedkommende savnet. Sikkerhedskonsulenterne Som led i den Nationale handlingsplan til forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol fra 2016 blev der etableret et nationalt team af sikkerhedskonsulenter på æresområdet. Teamet består af en række sikkerhedskonsulenter, der er forankret i Aalborg Kommune - dækker Region Nord, Aarhus Kommune - dækker Region Midtjylland, Odense Kommune - dækker hhv. Region Syddanmark og Region Sjælland samt Københavns Kommune - dækker Region Hovedstaden. Sikkerhedskonsulenterne kan kontaktes og benyttes af både borgere og fagpersoner. INFO Samarbejde med politiets ressourceperson Hver politikreds har udpeget en medarbejder, der er kvalificeret til at håndtere æresrelaterede sager. Det er en god idé, at kommunen løbende har kontakt til politiets ressourceperson i forhold til sparring og håndtering af æresrelaterede sager, ligesom det er vigtigt, at politiets ressourceperson indgår i kommunens beredskabsplan. Sikkerhedskonsulenterne yder generel sparring og rådgivning i konkrete æresrelaterede sager. De leverer en håndholdt indsats og kan bistå med: Rådgivning om håndtering af sager Screening og risikovurdering Henvise til og koordinere aktører i sagsforløbet Opfølgning på sager 38 / 124
Del 1 Viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol Støtte til fagpersoner Sikkerhedskonsulenten kan understøtte fagpersoner i kommunen blandt andet ved at koordinere mellem indsatser og aktører tilknyttet den berørte borger på tværs af kommune, statslige myndigheder og andre indsatser fx i frivilligt regi. Sikkerhedskonsulenterne kan også udføre risikovurderinger i alvorlige og akutte sager samt understøtte, at de rette aktører bidrager til det konkrete sagsforløb på det rette tidspunkt. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil gøre brug af sikkerhedskonsulenterne. Sikkerhedskonsulenterne har ikke myndighedsansvar og det er altid den kommunale myndighedsperson, der har ansvar for borgerens sag. Støtte til borgere Sikkerhedskonsulenterne kan yde støtte til både mænd og kvinder under og over 18 år, som står uden et stabilt socialt/familiært netværk og hvis sikkerhed er truet som følge af en æresrelateret konflikt. Sikkerhedskonsulenten kan rådgive den pågældende om, hvordan man selv kan handle for at mindske risikoadfærd og dermed undgå sikkerhedsbrister. INFO Kontakt sikkerhedskonsulenterne Region Nord Fiolla E-mail: fiha-fb@aalborg.dk Telefon: 25 20 28 49 Region Midt Bettina E-mail: bgra@aarhus.dk Telefon: 41 87 20 49 Heidi E-mail: brhei@aarhus.dk Telefon: 41 87 26 18 Mette E-mail: mbach@aarhus.dk Telefon: 41 87 44 64 Region Syd Jesper E-mail: jeand@odense.dk Telefon: 24 79 45 70 Region Hovedstaden Region Sjælland Joakim E-mail: e34d@kk.dk Telefon: 24 87 10 53 Zeynep E-mail: zeyba@odense.dk Telefon: 24 79 45 11 39 / 124
40 / 124
DEL 2 Vejledning til udarbejdelse af handlingsplan 41 / 124
Indledning Vejledningen henvender sig til alle de professionelle, der i deres arbejde har kontakt med børn, unge og voksne, der kan være berørt af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det vil typisk være både ledere og fagpersoner med og uden myndighedsansvar på henholdsvis børne- og ungeområdet og på voksenområdet. Myndighedsniveauet er de personer, der kan handle og iværksætte foranstaltninger i sager, hvor børn, unge eller voksne er berørt af en æresrelateret konflikt. For at sikre den bedst mulige sagsbehandling er det afgørende, at myndighedsniveauet er rustet til at håndtere bekymringssager og sager af akut karakter. Fagpersoner uden myndighedsansvar har behov for viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på et niveau, der gør dem i stand til at handle, hvis de møder børn, unge eller voksne, der er berørt af problematikken. Vejledningen er bygget op, så den understøtter kommunens indsats på tre områder: Tidlig forebyggende indsats (opbyggende) Handlingsplanen skal understøtte den almene forebyggelsesindsats i kommunen. Håndtering af bekymringer og konkret viden (foregribende) Handlingsplanen skal understøtte en systematisk og effektiv håndtering af bekymringshenvendelser og henvendelser, hvor der er konkret viden om negativ social kontrol. Handling i akutte situationer (indgribende) Handlingsplanen skal understøtte handling i uventede akut opståede æresrelaterede konflikter. 42 / 124
Del 2 Vejledning til udarbejdelse af handlingsplan Udvikling af en handlingsplan Dette afsnit er et forslag til, hvordan en handlingsplan kan udvikles. Det er tanken, at den enkelte kommune tilpasser processen og indholdet til lokale forhold og behov. INFO Gratis rådgivningstilbud til kommunerne Styrelsen for International Rekruttering og Integration har et rejsehold, der rådgiver kommunerne om at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Rejseholdet bistår også kommunerne med at udarbejde handlings- og beredskabsplaner og kan fx stå for facilitering af aktiviteter, input og sparring på handlingsplanen, procesplanlægning, implementering m.v. Der er mulighed for at få både telefonisk rådgivning og besøg af rejseholdet. Kontaktoplysninger Telefon: 72 14 23 23 Mail: aere@siri.dk Handlingsplanen behøver ikke nødvendigvis at være et langt og udførligt dokument. Det at skrive handlingsplanen vil dog ofte være en forholdsvis stor opgave. Er flere medarbejdere involveret i skriveprocessen eller selv hvis opgaven ligger hos én enkelt medarbejder - kan det være en god ide at udarbejde en proces- og milepælsplan, der forklarer, hvem der udarbejder hvilke afsnit hvornår. Derudover kan en evt. godkendelse af handlingsplanen fx på forvaltnings- og politisk niveau også indgå i planen. Arbejdet med at udvikle en handlingsplan kan inkludere følgende faser: 1. Det indledende arbejde a. Afdækning b. Fokus og ressourcer i udviklingen af en handlingsplan c. Kortlægning af kommunens udfordringer og indsatser (fundament) d. Data- og vidensbehov 2. Handlingsplanens indhold 3. Implementering af handlingsplanen 4. Opkvalificering af fagpersoner 5. Opfølgning og revision af handlingsplan 43 / 124
INFO Aalborg Kommune har udarbejdet en strategi med et stærkt fokus på forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Strategien er suppleret af action cards, der beskriver, hvornår der skal handles og i hvilke situationer. Strategien er politisk godkendt og kan findes på kommunens hjemmeside. Følgende er en gennemgang af de faser, der kan være i arbejdet med en handlingsplan samt de aktiviteter, der ligger under hver enkelt fase. 1. Det indledende arbejde Når en ung fortæller sin klasselærer, at hans/hendes forældre truer med sende ham/hende på genopdragelsesrejse i forældrenes oprindelsesland, fx fordi den unge har en kæreste, så kræver det en indsats fra flere forvaltningsområder i kommunen at håndtere sagen. Udover den unges skole skal der sendes en underretning til den ansvarlige forvaltning fx Børne- og ungeforvaltningen. Har forældrene en sag i jobcentret, er det vigtigt at inddrage sagsbehandleren, så der udarbejdes en samlet og koordineret plan for håndtering af sagen. Håndtering og forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol kræver med andre ord en tværgående og koordineret indsats, der understøttes af et godt samarbejde på tværs af fagforvaltninger og myndighedsniveauer. For at indfri dette er det nødvendigt fra starten at fastlægge hvem der har ansvar for handlingsplanen samt inddrage ledere og medarbejdere fra en række forskellige fagforvaltninger. Så handlingsplanen får den nødvendige faglige bredde og tyngde. 44 / 124
Del 2 Vejledning til udarbejdelse af handlingsplan a. Afdækning Det er en god ide at indlede udviklingen af handlingsplanen med at afdække hvem der skal inddrages i arbejdet med handlingsplanen og på hvilket niveau. Afdækningen kan synliggøre, hvilke centrale aktører/ fagområder internt i kommunen, der skal indgå i en tværgående arbejdsgruppe med ansvar for handlingsplanen. Afdækningen kan også vise, hvilke interne og eksterne øvrige myndigheder og samarbejdspartnere, der med fordel kan bidrage med viden til kommunens handlingsplan, ligesom den kan spille ind i en plan for opkvalificering og vidensudbredelse i forbindelse med implementering af handlingsplanen. Afdækningen er også central for at skabe ejerskab for og kendskab til handlingsplanen bredt, allerede fra begyndelsen af processen. Et bredt ejerskab kan bidrage til, at ledere og medarbejdere anvender handlingsplanen det vil sige de arbejdsgange, indsatser og handleveje der er truffet beslutning om, i praksis. Kommunen kan i afdækningen med fordel stille sig selv følgende spørgsmål: Der kan derudover være en styrke i at kortlægge hvilke eksterne samarbejdspartnere, der med fordel kan inddrages i arbejdet med handlingsplanen og i kommunens indsats på området. Blandt eksterne myndigheder og aktører er det eksempelvis Politiet, krisecentre, læger og psykiatrien, sprogskoler, anden aktør i beskæftigelsesindsatsen samt Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Derudover ligger der også et ofte uudforsket potentiale i at samarbejde med civilsamfundet om at håndtere og forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. I mange kommuner er der eksempelvis boligsociale helhedsplaner og lokale foreninger, som fx hjemstavnsforeninger, der har vigtig viden, netværk og aktiviteter, og som det kan være relevante at tænke ind i en tidlig forebyggende indsats. Som led i afdækningen kan kommunen med fordel indlede udviklingsarbejdet med at lave en interessentanalyse. Analysen kan synliggøre, hvem det vil være hensigtsmæssigt indgår i arbejdet med handlingsplanen og på hvilket niveau. (Vejledning til interessentanalyse bilag 7) Hvilke forvaltninger/teams har ansvaret for kommunens indsats på området? Hvilke ledere har ansvaret for handlingsplanen? Hvilke hhv. ledere og medarbejdere skal bidrage til udviklingen af handlingsplanen? Hvilke fagpersoner har en central rolle ift. at udvikle og varetage opgaven i praksis? Hvilke ledere og medarbejdere skal vide, at handlingsplanen findes? 45 / 124
OBS Anbefalinger Kommunen kan fx: nedsætte en tværgående arbejdsgruppe, som består af ledere fra relevante fagområder, der sikrer ledelsesmæssig forankring og mandat til at træffe beslutninger, koordinatorer og fagpersoner, der kan bidrage med input til handlingsplanen samt den/de medarbejder(e), der skal skrive handlingsplanen udpege en primær projektleder til at binde processen sammen afsætte ressourcer til at gennemføre den væsentligste del af skrivearbejdet. Det kan fx være en medarbejder fra staben, ledelsessekretariatet eller lignende. udpege en forvaltning og team, der er primær ansvarlig ejer af handlingsplanen både i udviklingsperioden, men også efterfølgende for at sikre kontinuerlig opdatering af planen, herunder beredskabet, viden om ny lovgivning, indsatser og metoder, kompetenceudvikling af nye fagpersoner m.v. Det vil ofte være de samme personer, der er med til at udvikle og udarbejde handlingsplanen, der skal føre handlingsplanen ud i livet. Det er derfor vigtigt at inddrage relevante ledere og fagpersoner på tværs af fagforvaltninger allerede fra begyndelsen af processen, da det kan bidrage til at sikre: 1. det bedst mulige produkt 2. ejerskab til handlingsplanen og et solidt fundament for implementeringen, så planen bliver kendt og anvendt, og ikke ender som et skuffedokument. INFO Tværfaglig arbejdsgruppe hvem kan inddrages? Børne- og ungeområdet; fx SSP, PPR, skoler og daginstitutioner, børne- og familieafdelingen, døgnvagt. Voksenområdet; fx jobcenter, integrationsafdelingen, SSP+, sprogskoler, krisecenter, familiekonsulenter og - behandlere, social-voksenområdet. Input til handlingsplanen hvem kan inddrages? Boligsociale indsatser Politiets ressourceperson Civilsamfundet fx hjemstavnsforeninger Fritidsområdet UU-vejledning Udvalgte ungdomsuddannelser Sundhedsplejen 46 / 124
Del 2 Vejledning til udarbejdelse af handlingsplan b. Fokus og ressourcer i udviklingen af en handlingsplan For at få indblik i hvor det er hensigtsmæssigt for kommunen at lægge flest ressourcer i arbejdet med handlingsplanen, kan det være en fordel at starte med at udfylde en indledende parathedsvurdering, hvor kommunen scorer sig selv på en skala fra ét til fem ud fra en række spørgsmål. (Bilag 4) For at få et grundigere indblik i hvordan kommunen prioriterer sine ressourcer, kan kommunen udarbejde en udvidet parathedsvurdering ved at udfylde Spørgeskema til parathedsvurdering. (Bilag 5) Formålet med den udvidede parathedsvurdering er at: a. kortlægge kommunens egen praksis og organisering på området og synliggøre den overordnede ramme for en tværgående indsats på området b. være springbræt for at udarbejde en målrettet handlingsplan til at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol I Spørgeskema til parathedsvurdering spørges ind til følgende temaer: Parathed ift. at udarbejde en handlings- eller beredskabsplan Ledelse og strategisk forankring Beredskab, forebyggelse, indsatser og metoder Organisation og samarbejde Ressourcer og kompetencer Spørgeskema til parathedsvurdering udfyldes i et samarbejde mellem relevante ledere og fagpersoner på tværs af fagforvaltninger og drøftes gerne i arbejdsgruppen. Derudover kan eksterne samarbejdspartnere som eksempelvis krisecenter, politiets ressourceperson og boligsociale medarbejdere inddrages efter behov. Det er vigtigt at inddrage alle relevante interne og eksterne parter, da det sikrer, at alle væsentlige perspektiver på kommunens indsats dækkes. 47 / 124
48 / 124
Del 2 Vejledning til udarbejdelse af handlingsplan c. Kortlægning af kommunens udfordringer og indsatser (fundament) Når der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe, er næste skridt at afdække de konkrete forudsætninger og det lokale udgangspunkt i kommunen for at udarbejde en handlingsplan. Det kan derfor være en god idé at starte med fx at gennemføre en afdækning af den nuværende situation i forhold til parathed, udfordringer, omfang og indsatser/ tilbud samt kortlægning af arbejdsgange. Afdækningsworkshop Har arbejdsgruppen ikke tilstrækkelig viden til at besvare Spørgeskema til parathedsvurdering, kan denne viden fx indhentes ved at afholde en afdækningsworkshop. En afdækningsworkshop kan tydeliggøre kommunens udfordringer med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt synliggøre, hvorvidt kommunens indsatser og tilbud matcher udfordringerne. En sådan afdækning kan give arbejdsgruppen en del af den viden, der skal til for at besvare Spørgeskema til parathedsvurdering og interessentanalysen, og dermed bidrage til at skabe et solidt grundlag for det videre arbejde med handlingsplanen. For at få mest mulig viden om kommunens udfordringer og indsatser kan det være en god idé, at workshoppens deltagere repræsenterer en bred gruppe af fagområder, civilsamfund, kommunale fagpersoner og ledere samt eksterne samarbejdspartnere. Det kan fx være repræsentanter for jobcentret, familieafdelingen, børne- og ungeområdet, skoler, daginstitutioner, UU-vejledningen, sundhedsplejen, boligsociale indsatser, mødre-, fædreog familieindsatser, krisecenter og politiets ressourceperson. 49 / 124
d. Data- og vidensbehov Som led i at styrke kommunens indsats til forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol kan det være gavnligt at have konkrete data om fx antal og type af æresrelaterede sager i kommunen. Indsamler og anvender kommunen ikke allerede data på området, vil en datadrevet tilgang ofte kræve en yderligere indsats i forlængelse af udvikling af handlingsplanen. I prioriteringen af dataindsamling og anvendelse er det en fordel først og fremmest at indsamle målrettet data på sagsniveau i kommunen. Indsamlingen kan give konkret viden om situationen i kommunen, der kan anvendes til ledelsesinformation, opfølgning, dokumentation og evaluering på sager og indsatser, styrke registreringspraksis og sagsflow samt bidrage til at kvalificere beslutninger og prioriteringer og målrette kommunens indsats. Arbejdet med data kan med fordel tage udgangspunkt i de tre niveauer, som fremgår af figuren her: 1 Målrettet data Data indsamlet i den enkelte kommune specifikt målrettet at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. 2 Kommunedata Kommunespecifikke data indsamlet i den enkelte kommune. 3 Offentlig data Offentligt tilgængelige data på kommuneniveau fra open source og Danmarks Statistik. 50 / 124
Del 2 Vejledning til udarbejdelse af handlingsplan Det første niveau omhandler data, som kommunen selv indsamler, og som giver specifikt viden om sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Denne type registrering vil for langt de fleste kommuner kræve etableringen af en ny registreringspraksis. Data på dette niveau kan både indhentes via simpel anonym registrering af eksempelvis antal bekymringshenvendelser og antal konkrete sagsforløb i kommunen, hvor ære eller negativ social kontrol spiller en rolle. Ønsker kommunen data med en højere detaljeringsgrad, men fortsat anonym registrering, kan det eksempelvis også noteres, hvor henvendelsen kommer fra og hvilket fagområde, der henvender sig med en bekymring eller konkret sag. Alternativt kan kommunens ressourceperson på området hvis kommunen har en, have til opgave at indsamle viden om fx antal og karakter af sager. Det tredje niveau omhandler indsamling af offentligt tilgængelige data på kommuneniveau, og tager udgangspunkt i datakilder, man som kommune altid har adgang til. Det kan eksempelvis være data om beskæftigelse, uddannelse, anbringelse og indbyggersammensætning fra Danmarks Statistik og Styrelsen for It og Lærings datavarehus, Integrationsbarometret fra Udlændingeog Integrationsministeriet eller boligområder, der har en helhedsplan fra Boligsocialt Danmarkskort. Data på det tredje niveau vil ikke kunne give en 1:1- sammenhæng mellem de udvalgte indikatorer og den reelle situation i kommunen, men kan bidrage til at afdække, hvad kommunen på nuværende tidspunkt ved, og skabe fundament for en overvejelse af, hvad der yderligere er behov for at vide. Det andet niveau er at overveje, hvilken data kommunen internt har adgang til for at kunne følge omfanget af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol lokalt. Det kan eksempelvis være tal om fravær og trivsel på skole- og klasseniveau, information om underretninger af mistanke om udenlandsophold jf. fraværsbestemmelse om genopdragelsesrejser, antal indbyggere i udsatte boligområder, uddannelsesniveau, religiøse friskoler i kommunen, fravær fra sprogskoler og aktivering eller lignende. 51 / 124
2. Handlingsplanens indhold Dette afsnit gennemgår indholdet i en kommunal handlingsplan med udgangspunkt i den viden, der er beskrevet i del 1. Afsnittet er en trin for trin-guide, og vejleder i, hvordan hovedtemaerne i skabelonen til handlingsplan i vejledningens del 4, udfyldes. Skabelonen i vejledningens del 4 kan anvendes som inspiration til at skrive handlingsplanen. Skabelonen tager udgangspunkt i, at en kommunal handlingsplan overordnet indeholder tre elementer: 1. Formål og vision / strategi 2. Organisering af praksis 3. Indsatser og tilbud Det er ikke afgørende, at der benyttes en bestemt skabelon, men det kan være en fordel som minimum at gennemgå skabelonen, da den sikrer, at handlingsplanen kommer omkring helt centrale områder. De væsentligste temaer er: Centrale definitioner og evt. lovgrundlag Formål med handlingsplanen Strategiske målsætninger og prioriterede indsatsområder Handlingsplanens sammenhæng med kommunens overordnede politikker samt andre handlingsplaner eller strategier Tydeliggøre det politiske ejerskab og det strategiske såvel som praktiske ansvar Overblik over og målsætninger for den forebyggende indsats Opfølgning på handlingsplanens indsatser Implementering og opkvalificering Nedenstående afsnit adresserer de væsentligste fokusområder, aktiviteter og tiltag i en handlingsplan, uanset om kommunen vælger at anvende skabelonen i vejledningens del 4 eller en anden model. INFO Feedback på handlingsplanen Det kan også være en god idé at få andre til at gennem læse og give feedback på handlingsplanen. Eksempelvis kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration, give gode råd og input til, hvad andre kommuner har gjort og tænkt samt hvad der er god praksis på området. Kontakt Rejseholdet Mail: aere@siri.dk Telefon: 72142333 52 / 124
Del 2 Vejledning til udarbejdelse af handlingsplan Formål og vision / strategi Til at begynde med skal kommunen beslutte sig for, hvad ambitionen for handlingsplanen er. Skal handlingsplanen være et strategisk og politisk dokument, skal det primært anvendes i praksis eller skal det både være politisk og praktisk anvendeligt? Formål og vision kan kobles til kommunens strategi for forebyggelse i almindelighed. Har kommunen eksempelvis en generel forebyggelses-, medborgerskabs- eller familiepolitik kan disse udgøre et centralt springbræt for arbejdet med visionen for handlingsplanen. For at det fremgår tydeligt, hvad kommunen ønsker at opnå, er det afgørende at drøfte: hvilke målsætninger kommunen har hvilke indsatsområder der skal prioriteres om handlingsplanen skal danne rammen for at forebygge og håndtere sager og om den skal udgøre den strategiske retning for kommunens arbejde på området Visionen er kommunens målsætninger for at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol generelt såvel som kommunens målsætninger for handlingsplanen specifikt. Kommunens vision og konkrete målsætninger for området, kan bidrage til at rammesætte kommunens arbejde, og understøtte, at der kan følges op på indsatserne. Da forebyggelse og håndtering af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er et relativt lille indsatsområde i mange kommuner, kan det i nogle tilfælde være en fordel at skrive handlingsplanen ind i en allerede eksisterende handlingsplan. Det kan fx være det lovpligtige beredskab på overgrebsområdet eller kommunens SSP-strategi. INFO Odense Kommune har valgt at indarbejde kommunens beredskab til håndtering af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter børne- og ungesager i kommunens beredskabsplan til forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge. Planen kan findes på kommunens hjemmeside. Hvis handlingsplanen skrives ind i en eksisterende handlingsplan, der kun omfatter borgere over 18 år eller borgere under 18 år, vil der være behov for enten at udarbejde en selvstændig handlingsplan for de, der ikke er omfattet, hvad end det er de over eller under 18-årige, eller skrive den del handlingsplanen sammen med en anden allerede eksisterende plan. 53 / 124
Organisering af praksis I en beskrivelse af organiseringen fastlægges og beskrives rolle- og ansvarsfordelingen mellem funktioner og forvaltninger for at sikre at opgaven ikke bliver afhængig af enkeltpersoner og at der er en tydelig beredskabsorganisering, som kommunen kan trække på i akutte sager. For at kvalificere kommunens organisering kan følgende spørgsmål besvares: Hvem har ansvaret på politisk niveau i kommunen? Hvilke forvaltningschefer har det strategiske ansvar i kommunen? Hvilke fagpersoner har ansvar i daglig praksis i forhold til: a. den gennerelle forebyggende indsats b. håndtering af sager om bekymring og konkret viden c. alvorlige og akutte situationer Det er vigtigt at klarlægge rolle- og ansvarsfordeling tidligt i arbejdet med handlingsplanen. Det er fx en god ide at beslutte, hvilken forvaltning og team, der er primær ansvarlig for handlingsplanen, herunder har ansvar for at sikre kontinuerlig opdatering af beredskab, ny viden om indsatser og metoder, kompetenceudvikling af nye fagpersoner m.v. Såfremt det ikke er muligt at afklare den fulde ansvarsfordeling fra starten, kan eksisterende mødefora, gerne med deltagelse af relevante team- og/ eller centerchefer, anvendes fremfor at etablere nye mødefora. I forhold til praksis er det særligt vigtigt at afklare hvordan området varetages på tværs af børneog ungeområdet og voksenområdet. Det kan fx være en fordel at etablere én indgang for henvendelser til kommunen. Det kan fx være ved at udpege en ressourceperson eller -team, der kan kontaktes. Det er vigtigt at være opmærksom på, at kommunen enten har én indgang for henvendelser på henholdsvis børne- og ungeområdet og én på voksenområdet, eller én fælles indgang, der kan håndtere henvendelser på begge områder. Der findes en række modeller, kommunen kan tage udgangspunkt i, når den skal forebygge eller håndtere æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Da arbejdet på området oftest udspringer af eksisterende indsatser på børne- og ungeområdet, voksenområdet og beskæftigelses- og integrationsområdet, er det vigtigt, at den model, der skrives ind i handlingsplanen, tager udgangspunkt i den eller de forebyggelsesmodeller, kommunen har valgt at anvende i det øvrige forebyggende arbejde. Det kan fx være børnelinealen eller forebyggelsestrekanten. Modellen er mindre vigtig, det afgørende er derimod, at kommunens forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol kan anvendes på de tre indsatsniveauer: Forebyggende indsatser (opbyggende), indsatser ved bekymring og konkret viden (foregribende) samt indsatser der kan anvendes ved alvorlige og akutte situationer (indgribende). INFO Frederikshavn Kommune har valgt at oprette et kommunalt infohus, RESK-Teamet, der både håndterer æresrelaterede sager og sager om ekstremisme. 54 / 124