Skolens funktion og det pædagogiske indhold

Relaterede dokumenter
Skolens funktion og det pædagogiske indhold

Skolens funktion og det pædagogiske indhold

Referat. Børne- og Undervisningsudvalget

Oplæg til drøftelse af IT- strategi

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

LÆRINGSCENTER SØNDERMARKSKOLEN

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Hornbæk Skole Randers Kommune

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:

De pædagogiske læreplaner og praksis

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

LÆRING DER SÆTTER SPOR

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016

Forord. og fritidstilbud.

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Nordvestskolens værdigrundlag

En fælles bestræbelse

Helhedsskole på Issø-skolen.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

IT- og mediestrategi på skoleområdet

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune Formål

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Vision, værdier og menneskesyn

Indhold. Dagtilbudspolitik

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

IC3. Akademisk inklusion. Rasmus Alenkær, PhD

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Resultat elevtrivsel Virksomhedsleder alle 2012 Frekvensanalyse (44 besvarelser svarende til 77,2 %)

Enestuer er vigtige for relationen mellem patient og pårørende. Enestuer forebygger at patienten bliver stresset og bange

REFLEKSIONSSKEMA ET DIALOGREDSKAB

PÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/ Fysiske omgivelser

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Fælles Pædagogisk Grundlag

Tirsdalens Skole skoleåret 2015/16 Elever klasse 4 spor. 655 elever, 27 (28) almenklasser, 3 specialklasser.

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Resultat elevtrivsel Virksomhedsleder vl-13 december 2013 Frekvensanalyse (21 besvarelser svarende til 84 %)

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Optimering af sfo/indskoling

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

Læreplan for Privatskolens børnehave

Børnehuset Æblehuset Dalbugten Herlev ÆBLEHUSETS VISION

Tema Mål Metoder Handleplan

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

9 punkts plan til Afrapportering

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Transkript:

R I N G S T E D K O M M U N E V I G E R S T E D S K O L E - O V E R B Y G N I N G Skolens funktion og det pædagogiske indhold December 2011

1 Skolens pædagogiske indhold...2 1.1 De overordnede værdier for skolen...2 1.2 Skolens idegrundlag, indhold og rammer...2 2 Funktioner og rum...3 2.1 Biologilokale... 4 2.2 Skolens læringscenter (bibliotek)...4 2.3 Basislokaler... 5 2.4 Nye specialklasselokaler...6 2.5 Nye IT-faciliteter... 6 Indledning: Skolens funktionskrav bygger på de ideer der blev politisk vedtaget i forbindelse med drøftelse om bygning af Solhammerskolen. De er således inspireret af en fagcentertanke. Det betyder, at der skal være fokus på undervisningens tilrettelæggelse samt på samspillet mellem fagene og skolens fysiske indretning, således at denne skaber rum for fagfordybelse, alsidige læringsformer og etablering af fagfællesskaber på tværs af klasser. Funktionskravene er justeret således, at de er målrettede elever, undervisning og læring i udskolingen, samt ombygning på bibliotek, naturfagsområde og specialklasseafsnit. I kravene er der desuden taget højde for, at der er tale om modernisering frem for nybygning. Side 1 af 8

1 Skolens pædagogiske indhold 1.1 De overordnede værdier for skolen s udskoling skal være en arkitektonisk og funktionel helhed, som hensigtsmæssigt integrerer de forskellige funktioner. Der skal skabes rammer, der understøtter den enkelte elevs forskellige måder at være intelligent og kompetent på, og skal understøtte den enkelte elevs læringspotentiale ved bl.a. at skabe gode rammer for at arbejde med fagene, og for at anvende undervisningsdifferentiering i klasserne og holddeling i og på tværs af klasserne. De fysisk rammer skal i sin udformning invitere til nysgerrighed, udforskning, kreativitet og faglig fordybelse ved at give mulighed for vedvarende stimulering gennem bedst mulig social interaktion, gennem brug af alle relevante medier og ved at være tilstrækkeligt fleksibel til, at den enkelte har mulighed for at beskæftige sig med noget meningsfuldt på et udfordrende niveau. Miljøet skal understøtte udviklingen af vore intellektuelle, emotionelle, kreative og sociale kompetencer. 1.2 Skolens idegrundlag, indhold og rammer Læring Udskolingen, biblioteket og naturfagsområdet skal opfattes som et samlet læringsrum, hvor alle kvadratmetre skal inddrages. Der skal være en udstrakt grad af rumlig og funktionel fleksibilitet, og mange områder skal indeholde flere funktioner. Fleksibiliteten skal komme til udtryk ved, at skolen skal indeholde en mangfoldighed af rumstørrelser, -typer og forløb. Tilsammen skal de give et udbud af rum og rumlige oplevelser, som skal danne rammen om mange forskellige læringsaktiviteter. Det skal f.eks. indtænkes hvordan forbindelsesvejenes egen enkeltfunktionalitet kan overskrides og udvides, således at de også kan tjene andre formål Fællesskaber De fysiske rammer skal understøtte etablering af meningsfylde fællesskaber. Fællesskaberne skal tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, og være med til at udvide deres horisonter. Rammerne skal fleksibelt skabe muligheder for at etablere fællesskaber på tværs af klasser, årgange og fag. Samt skabe muligheder for at fællesskaberne kan have både et fagligt og/eller et socialt indhold og sigte. Fællesskaberne kan variere i størrelse, og der skal derfor sikres rammer der både kan rumme det lille fællesskab hvor få interagerer, og det store fællesskab hvor mange samles. Rammerne skal endvidere kunne rumme det spontane møde og de planlagte forløb. Side 2 af 8

Elever med særlige behov skal inkluderes og være en naturlig del af fællesskaberne. Det er derfor væsentligt, at skolens rammer både skaber en tryg base til disse elever, samtidig med at der skabes mulighed for interaktion med jævnaldrende elever fra almenmiljøet. Lys Lys er et element, der i høj grad har betydning for vores oplevelse. Lys er med til at give oplevelsen karakter og gennem målrettet brug af lys, kan vi skabe særlige stemninger, som trandenscerer rummets iboende karakter. Der skal således tænkes i, hvordan lys kan medvirke til at give arkitekturen stemning og oplevelseskarakter. Ligeledes bør der tænkes i hvordan man gennem brug af indfald af dagslys, kan lege med mulighederne for at lade naturens vekslen og dagslysets foranderlige karakter stemme rummet. Det er ønsket at skabe en skole, der bringer mennesket og dets oplevelse af rum i centrum. Det handler om at få gjort arkitekturen levende, så den ikke bliver en statisk kulisse, men i stedet udgør en stadig pirring af vores sanser, som baner vej for nye oplevelser og gør relationen til brugerne både aktivt udfordrende og sansemæssigt fortryllende. Lyd Ligesom lyset har lyden stor betydning for, hvordan eleverne vil bruge og opleve skolen. Der skal være balance mellem efterklangstid, baggrundsstøj og lydisolering. I et rum med god akustik er den ønskede lyd forstærket, mens den uønskede lyd er fjernet eller reduceret kraftigt, således at den ikke forstyrrer. 2 Funktioner og rum I forhold til rum og funktioner skal der moderniseres og foretages følgende ændringer; Etablering af nyt biologilokale i forbindelse med eksisterende fysiklokale Etablering af nyt biblioteksområde Etablering af nye basisområder i udskoling Etablering af nye specialklasselokaler Etablering af nye IT-faciliteter Side 3 af 8

2.1 Biologilokale Biologilokalet skal skabe gode rammer for oplevelser, analyser og erkendelser. Dette gælder både i fagundervisningen, i tværfaglige projekter, og ved elevernes selvstændige eksperimenteren. Der skal skabes fleksibilitet i indretningen, således at det bliver muligt enkelt og hurtigt at indrette med forskellige bordopstillinger, hvor eleverne kan udføre forsøg, og hvor læreren frit kan cirkulære rundt mellem eleverne. Funktioner og aktiviteter: Lokalet skal rumme op til 28 elever og 2 lærere Lokalet skal indrettes således, at det er muligt at gennemføre undervisning med mange forskellige læringsstile, herunder at rumme elever med særlige behov Udearealerne skal kunne inddrages I biologilokalet skal der være følgende fastmonterede inventar: o Faste installationer ført via fast laboratoriebord langs lokalets vægge med mulighed for at stille 6 flytbare elevarbejdsborde i samme højde vinkelret på. De flytbare arbejdsborde skal kunne rumme 4-5 elever der udfører forsøg. Laboratoriebordene langs vægge skal hver el-udtag, vaske, underskabe og tørrestativ o 1 lærerinstruktionslaboratoriebord, som skal være synligt for alle elever, og så læreren står med front mod eleverne ved instruktion og forsøgsopstilling. Lærerinstruktionsbordet skal indeholde samme faciliteter, udstyr og installationer som elevlaboratorieøerne 2.2 Skolens læringscenter (bibliotek) Skolens læringscenter skal benyttes af alle på skolen og være et centralt læringsog arbejdsrum i skolens dagligdag. Det er her, man skaffer sig informationer og bearbejder dem for eventuelt at formidle dem til andre. Læringscentret skal være rammen om mange former for aktiviteter samt stedet, hvor der er udstilling af kunst og elevarbejder. På den måde skal læringscentret afspejle skolens kultur og holdning til læring. I læringscentret skal der være plads til den enkeltes fordybelse samt steder, hvor mindre grupper og hele klasser kan opholde sig. Det er her, man kan låne og læse bøger, såvel faglige som skønlitterære, og det er også herfra, alle skolens undervisningsmidler administreres. IT er en integreret del af læringscentret, og det skal danne ramme om oplevelser og samvær, også med fritidsordningen som en naturlig bruger. Side 4 af 8

Læringscentret skal: Fremstå lyst med god balance mellem dagslys og kunstlys og med god mulighed for regulering heraf Være et åbent lokale med få ydervægge, og tilgængeligt for alle typer af målgrupper Være indrettet således, at dagligdagen kan være præget af forskellige aktiviteter og rumme brugere med forskellige behov. Læringscentret skal således have plads til f.eks. pc-arbejdspladser, lytte- og læsepladser, fordybelse m.v. Rumme hyldemetre for skøn- og faglitteratur Fungere som værested for større børn og unge Fungere som ramme for oplæsning/højtlæsning/stillelæsning Indeholde skranke og selvbetjeningsfaciliteter 2.3 Basislokaler Basislokalerne skal skabe gode rammer for: Faglig fordybelse og faglig dialog mellem eleverne og mellem elever og lærere Understøtte elevernes kreative og skabende kompetencer Fleksibilitet i form af brug af forskellige undervisnings- og arbejdsformer At eleverne kan blive medskabere af undervisningen og af læreprocesserne At eleverne kan sætte deres egne præg på indretning og brug af lokaler og faciliteter Rumme en vekselvirkning mellem planlagte og spontane aktiviteter Inklusion mellem almen- og specialområdet Funktioner og aktiviteter: Der skal etableres gode overgange mellem klasserum og fællesarealer, således at de både kan ske adskillelse og i nogen grad samling af rummene. Der skal endvidere indtænkes gode overgange mellem inde- og uderum, således at uderummet kan bruges som ekstra oplevelses- og læringsrum. Side 5 af 8

2.4 Nye specialklasselokaler Dette område skal rumme undervisning til ca. 12 elever. Der skal være mulighed for fællesundervisning, samt undervisning i grupper og på individniveau. Der skal tages højde for, at elevgruppen i særlig grad har brug for ro og overskuelighed, for at kunne koncentrere sig og opnå læring. Specialklasselokalerne skal skabe gode rammer for: Faglig fordybelse og faglig dialog mellem eleverne og mellem elever og lærere Understøtte elevernes kreative og skabende kompetencer Fleksibilitet i form af brug af forskellige undervisnings- og arbejdsformer At eleverne kan blive medskabere af undervisningen og af læreprocesserne At tilpasse undervisningen til den enkelte elevs behov Funktioner og aktiviteter: Der skal etableres gode overgange mellem klasserum og fællesarealer, således at de både kan ske adskillelse og i nogen grad samling af rummene. 2.5 Nye IT-faciliteter De virtuelle faciliteter skal understøtte elevernes læring og deres brug af forskellige læringsformer. Det skal også understøtte, at eleverne bliver aktive medspillere og medskabere af undervisningsforløb og læringsprocesser. Der skal etableres en ny infrastruktur og en VDI-løsning Infrastruktur: Sikret god trådløs dækning over alt i alle udskolingsområderne dvs. både fællesrum og undervisningslokaler. Mulighed for / adgang til opkobling af elevernes eget udstyr på skolens net, både pc er, tablets og smartphones. Infrastruktur elementet herunder x-felter, switche, kabling og Access punkter m.m., er allerede beskrevet temmelig grundigt i infrastrukturhandleplanen for skolen. VDI: Adgang via Internettet til VDI løsningen på alle elektroniske enheder såvel på skolen som hjemme. Via løsningen skal man sikkert og nemt/brugervenligt kunne tilgå et fleksibelt udvalg undervisningsressourcer herunder programmer, dokumenter, filmklip og lignende, printerfunktion, adgang til internet, adgang til personlige drev m.m. Side 6 af 8

Programpakker m.m. skal kunne tilføjes, indstilles og fjernes så løsningen kan tilpasses afhængig af skole, undervisning og elever. Løsningen skal være fleksibel og også kunne tilpasses/serviceres af SkoleIT teknikkeren i Ringsted. Adgang via UNI-login for alle elever og medarbejdere. Side 7 af 8