Projekt Nærvær i Nærmiljøet Projektbeskrivelse

Projekt Nærvær i Nærmiljøet Projektbeskrivelse Forebyggelsescentret Langeland Kommune August 2011 PDF processed with CutePDF evaluation edition www.cutepdf.com

Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Baggrund for projektet...3 2.1 Opdrag fra Sundhedsstyrelsen...3 2.2 Projektets sundhedsforståelse...3 2.3 Model for projekt Nærvær i Nærmiljøet...4 3 Nærmiljøet på Sydlangeland...5 3.1 Nærmiljøets geografi og demografi...5 3.2 Relationer og ressourcer...5 3.3 Udfordringer i nærmiljøet...6 3.4 Målgrupper...6 4 Projektets opbygning...8 4.1 Projektmål...8 4.2 Temaer og målsætninger...12 4.3 Indsatsområder...12 5 Indsatser i forhold til risikoadfærd...13 5.1 Rygning...14 5.2 Kost...16 5.3 Fysisk aktivitet...18 5.4 Alkohol...20 5.5 Sociale relationer og mental sundhed...22 6 Tværgående elementer...24 6.1 Borgerinddragelse...24 6.2 Motiverende metoder...26 6.3 Etablering af sunde rammer...26 6.4 Rekruttering og fastholdelse...27 7 Organisering af projektet...28 8 Forankring...28 9 Formidling og kommunikation...29 10 Udfordringer og barrierer...30 10.1 Projektområdets størrelse...30 10.2 Kontakt til og motivation af mindre ressourcestærke borgere...30 10.3 Sundhedsforståelse...30 10.4 Borgerinddragelse...30 10.5 Samarbejde om drift af projektet...31 11 Egenevaluering...31 12 Tidsperspektiv...32 13 Perspektivering...32 13.1 Vision og bærende principper...33 14 Bilag...35 14.1 Målhierarki efter LFA-metoden (Logical Framework Approach)...35 14.2 Organisationsdiagram...40 14.3 Kommunikationsplan...41 14.4 Litteraturliste...43 Side 2 af 43

Projektbeskrivelse 1 Indledning Projekt Nærvær i Nærmiljøet er et 4-årigt projekt finansieret af regeringens SATS-pulje midler og administreret af Sundhedsstyrelsen. Projektet handler om at styrke borgernes sundhed og trivsel på Sydlangeland. Der er ansat 2 projektkoordinatorer til at koordinere projektets aktiviteter. Projektområdet bebos af godt 3500 borgere fordelt på et 120 km2 stort område og er kendt for et initiativrigt lokalmiljø. Undersøgelser viser imidlertid også, at området er præget af en demografi med mange ældre, relativt få erhvervsaktive og et lavt uddannelses- og indkomstniveau. Borgerne har bl.a. som følge heraf en række udfordringer i forhold til sundhed, trivsel og velfærd. Formålet med denne reviderede projektbeskrivelse er at definere projektets formål, mulige målgrupper, indsatsområder og aktiviteter. Projektbeskrivelsens udformning bygger på krav fra Sundhedsstyrelsen og på viden om lokalområdet fremkommet i en analyse af lokalsamfundet på Sydlangeland (udgivet af ForebyggelsesCentret, maj 2011). Lokalsamfundsanalysen kan med fordel læses som baggrund for projektbeskrivelsen. Rapporten kan findes på ForebyggelsesCentrets hjemmeside: www.forebyggelsescentret.dk 2 Baggrund for projektet 2.1 Opdrag fra Sundhedsstyrelsen Det overordnede formål med SATS-puljen Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet er at styrke trivsel og sundhed generelt i nærmiljøer med høj koncentration af mindre ressourcestærke borgere. Formålet er desuden at afprøve og udvikle metoder i nærmiljøet og at dokumentere effekterne heraf, så viden om succesfulde indsatser kan overføres til Sundhedsstyrelsen og til andre kommuner. 12 kommuner i Danmark har fået tilført midler til lokale sundhedsfremmende projekter inden for rammerne af denne SATS-pulje. Projekterne er fra Sundhedsstyrelsens side bygget op omkring en model for rekruttering og fastholdelse af mindre ressourcestærke borgere. Modellen indeholder tre centrale elementer: Inddragelse af nærmiljøet med det formål at skabe indsatser, der vedvarende er meningsfulde for borgerne og dermed fastholder deres engagement i gennemførslen af indsatserne Motiverende metoder med det formål at motivere borgerne til at ændre adfærd Sunde rammer i nærmiljøet ved at prioritere arbejdet med sunde rammer inden for alle kommunes institutioner, fritidsmiljøer osv. I modellen er det obligatorisk, at projektet i sine indsatser skal arbejde med KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol, motion) og mental sundhed. Langeland Kommune har derudover valgt, at projektet skal inddrage flg. faktorer: sociale relationer, uddannelse samt kulturel stolthed. I forhold til rygning skal projektet følge en særlig model for pro-aktiv rekruttering i forbindelse med rygestopaktiviteter og sundhedssamtaler, som bl.a. indebærer at borgerne skal opsøges personligt for at blive inviteret til tilbud, der er tilpasset nærmiljøet. De midler, der er tilført projekt Nærvær i Nærmiljøet, skal således anvendes, så de opfylder Sundhedsstyrelsens krav og samtidig målrettes de reelle udfordringer og behov, der eksisterer på Sydlangeland. 2.2 Projektets sundhedsforståelse Projekt Nærvær i Nærmiljøet bygger på en positiv, bred sundhedsforståelse. Sundhedsforståelsen har sin oprindelse hos WHO, som definerer sundhed ikke blot som fravær af sygdom og svagelighed, men også som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Langeland Kommunes sundhedspolitik bygger også på denne sundhedsforståelse og lægger vægt på både livsstil og levekår som afgørende aspekter for det enkelte menneskes sundhedstilstand. Side 3 af 43

Projektbeskrivelse Visionen for borgernes sundhed er et langt og godt liv på Langeland. Sundhedspolitikken kan findes på ForebyggelsesCentrets hjemmeside: www.forebyggelsescentret.dk Projektet tager afsæt i denne helhedsorienterede tilgang, som gør op med udbredte opfattelser af, at der udelukkende er tale om selvvalgt livsstil blandt de borgere, der f.eks. ryger eller drikker for meget. I projekt Nærvær i Nærmiljøet anerkendes det, at borgernes sundhed påvirkes af mange forhold, hvoraf nogle er uden for den enkeltes handlerum, og at borgernes muligheder for at leve et sundt liv påvirkes af de sociale og strukturelle forhold, som hverdagslivet finder sted inden for. Begrebet social kapital siger noget om et samfunds sociale struktur, især den sociale sammenhængskraft eller solidaritet. Den sociale kapital er ikke knyttet til individer men til fællesskabet og lokalsamfundet. En høj grad af social kapital i et lokalsamfund menes at have indflydelse på borgernes sundhed og trivsel, der hvor de bor, og det er derfor et begreb, som projekt Nærvær i Nærmiljøet kobler sig til i sin sundhedsforståelse. Kulturel kapital er også væsentlig i forbindelse med læring og ændring af eksisterende kulturer. Endelig er empowerment begrebet også en inspiration til projektets sundhedsforståelse. Empowerment handler om at udvikle sine evner til at håndtere hverdagslivet (subjektiv dimension) og til at få indflydelse på samfundet (objektiv dimension) og har således også en forbindelse til sundhed og trivsel. Se mere om projektets sundhedsforståelse i lokalsamfundsanalysen. Rapporten kan findes på ForebyggelsesCentrets hjemmeside: www.forebyggelsescentret.dk 2.3 Model for projekt Nærvær i Nærmiljøet De ovenstående teoretiske betragtninger og væsentligste elementer ved projekt Nærvær i Nærmiljøet er her sammensat i en model for, hvordan projektet skal forholde sig til disse i arbejdet med at styrke sundhed og trivsel på Sydlangeland. Lokalsamfundsanalysen peger på en række temaer/udfordringer i forhold til sundhed og trivsel på Sydlangeland. Disse er fremkommet på baggrund af lokalsamfundsanalysens resultater samt projektopdraget fra Sundhedsstyrelsen og projektets sundhedsforståelse. Resultater fra Region Syddanmarks sundhedsprofil er også indgået i analysen. Med baggrund i projektets sundhedsforståelse er det vigtigt at arbejde med sundhedstemaerne på flere niveauer. I henhold til Sundhedsstyrelsen kan kommunerne med fordel arbejde med planlægning af forebyggelsesindsatser i forhold til tre niveauer individuelt, socialt og strukturelt (Sundhedsstyrelsen, 2007). Projektet vil derfor udvikle flerstrengede indsatser, som planlægger og igangsætter aktiviteter på flere niveauer overfor definerede målgrupper. En flerstrenget indsats vil således være sammensat af mindst to eller flere aktiviteter som inkluderer flere niveauer. Side 4 af 43

Projektbeskrivelse Ved udviklingen af konkrete aktiviteter skal teorierne om kapitaler og empowerment indarbejdes som tværgående elementer. Det skal således overvejes, om der i aktiviteterne kan indbygges elementer, der understøtter eller styrker lokalsamfundets kapitaler, særligt den sociale kapital, og den enkeltes empowerment. Borgerne skal inddrages i udviklingen af aktiviteterne under de flerstrengede indsatser ved hjælp af forskellige borgerinddragende metoder tilpasset tema, målgruppe og nærmiljø. Projektet vil arbejde med to strategier: En aktivitetsstrategi, der primært udspringer af de ønsker og behov for aktiviteter, som frivillige foreninger, netværk og borgere har ideer til og lyst til at igangsætte, og som projektet kan medvirke til at støtte og facilitere. Aktiviteterne skal ligge inden for projektets temaer og skal forholde sig til de tværgående elementer. Denne strategi bygger på en høj grad af empowerment og deltagelse og understøtter den sociale kapital. En planlægningsstrategi, der arbejder ud fra en systematisk tilgang med at planlægge og gennemføre flerstrengede indsatser målrettet grupper med særlige behov. En flerstrenget indsats indebærer, at der udvikles aktiviteter, som retter sig mod ændringer af forhold på flere niveauer, dvs. individuelt, socialt og strukturelt. På den måde forsøges der med forskellige typer af og kombinationer af aktiviteter at gøre noget ved årsagerne til sundhedsproblemer. Målgrupperne inddrages i udformningen af indsatserne, således at deres ønsker og præferencer for at deltage er afdækket. Det overvejes at planlægge og gennemføre nogle af indsatserne i samarbejde med forskere som bl.a. vil sikre at indsatserne dokumenteres grundigt. De to strategier vil anvendes sideløbende. 3 Nærmiljøet på Sydlangeland 3.1 Nærmiljøets geografi og demografi Projektområdet er identisk med den tidligere Sydlangeland Kommune, som svarer til et område på 120 km2, og der bor i alt 3.568 beboere. Næsten alle borgere i området er etniske danskere. Projektområdet er kendetegnet ved en række mindre landsbyer, hvoraf de største er Lindelse, Kædeby, Humble, Ristinge, Tryggelev, Magleby og Bagenkop og derudover større landområder med spredt bebyggelse. De midaldrende og ældre borgere fylder relativt mere i området end de yngre borgere. En tredjedel af borgerne i området har grundskolen som senest afsluttede uddannelse, mens næsten halvdelen har en erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse, og knap hver femte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Knap halvdelen af borgerne på Sydlangeland (45%) er i beskæftigelse, mens 49% står uden for arbejdsmarkedet, dvs. pensionister, førtidspensionister eller hjemmegående. 75% af gruppen, der ikke er i beskæftigelse, er i pensionsalderen, og deres fravær på arbejdsmarkedet kan derfor beskrives som naturlig. 29% af alle husstande er beboet af enlige og blandt disse er mange pensionister. 3.2 Relationer og ressourcer På baggrund af lokalsamfundsanalysen kan det siges, at borgerne på Sydlangeland er glade for at bo der, hvor de bor, eftersom de giver udtryk for, at de føler sig trygge, og der er tillid og gode sociale relationer i området. Resultaterne af analysen viser også, at der er mange gode ressourcer i området, som projektet kan bygge på. Der er forholdsvis gode fysiske ressourcer i form af lokaler og udendørsområder, gruppebaserede ressourcer i form af foreninger, netværk, offentlige og private arbejdspladser og kulturelle ressourcer i form af traditioner og arrangementer, hvoraf mange har foregået i årevis. Der er villighed i området til at levere frivilligt arbejde, og der er ildsjæle, som brænder for lokal udvikling. Flere landsbyer i området oplever et godt sammenhold og fællesskab, og især i foreningerne er der en vilje til forandring, som projektet kan koble sig til og arbejde med sundhed og trivsel ud fra. Side 5 af 43

Projektbeskrivelse 3.3 Udfordringer i nærmiljøet Lokalsamfundsanalysen viser dog også, at der er en række udfordringer i forhold til borgernes sundhed og trivsel. Der peges på en risikoadfærd blandt Sydlangelands borgere i forhold til nogle af de traditionelle KRAM-faktorer, særligt kost, rygning og alkohol. Flertallet af borgerne angiver at spise sundt, men målt i BMI er over halvdelen af borgerne enten overvægtige (37%) eller svært overvægtige (20%). Disse procentsatser er højere end de tilsvarende for borgerne i Region Syddanmark (35% overvægtige og 14% svært overvægtige) og de nationale tal for hele Danmark (33% og 13%) 1. Samtidigt ryger knapt en tredjedel af områdets voksne borgere og har røget i mange år. I Region Syddanmark ryger godt 22% af borgerne, og på landsplan ryger knapt 21% af befolkningen. Størstedelen af borgerne drikker alkohol, og herunder er der en gruppe af mænd, som drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede lavrisikogrænse på 14 genstande om ugen (20%). Dette tal er på niveau med det tilsvarende tal for Region Syddanmark (21,5%). Der er også en mindre del af områdets borgere (15%), som oplever økonomiske afsavn i en sådan grad, at det påvirker deres mulighed for at deltage i det lokale liv, og de oplever oftere mentalt underskud og er mindre fysisk aktive end resten af borgerne. Sundhedsprofilen peger desuden på nogle konkrete grupper i området, som oplever ringere sundhedstilstand, herunder områdets kvindelige borgere, de ældre samt personer uden uddannelse ud over folkeskolen eller med en erhvervsuddannelse. 3.4 Målgrupper Projektets målgruppe er borgere bosiddende på Sydlangeland, og derfor udgør alle borgere en potentiel målgruppe for projektets aktiviteter. Med udgangspunkt i lokalsamfundsanalysen kan der dog peges på nogle grupper i området med særlige behov, som projektet skal tage højde for i udviklingen af indsatser. 3.4.1 Målgrupper med særlige behov De følgende målgrupper har særlige behov for målrettede aktiviteter og indsatser: Børn og unge Lokalsamfundsanalysen har ikke direkte inddraget børn og unge, og nærmiljø-sundhedsprofilen indeholder ikke data om børn og unge under 18 år. Børn og unge er dog blevet nævnt flere gange som en vigtig målgruppe under de interviews, som projektet har afholdt med ressourcepersoner i nærmiljøet. Det nævnes, at der mangler attraktive aktiviteter for børn og unge samt et værested for unge, særligt i alderen fra 12 til 16 år. Nogle af foreningerne i området oplever, at det er blevet sværere at fastholde de større børn og unge, hvilket delvist sammenkobles med, at folkeskolen i området er blevet lukket for de større børn, som nu skal til Rudkøbing for at gå i skole. Børnene dyrker nu også nogle af deres fritidsaktiviteter i Rudkøbing, hvilket går ud over tilslutningen til de lokale aktiviteter. Derudover er børnetallet generelt faldende i området. Langeland Kommune har i foråret 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i 7.-10. klasse vedrørende de unges alkoholerfaring og vaner samt brug af rygning og rusmidler. Overordnet viser undersøgelsen, at de unge på Langeland starter lidt tidligere med at drikke end på landsplan, og at den tidlige alkoholdebut har en sammenhæng med alkoholhyppighed og erfaringer med rygning og hash. Modsat landstendensen har de langelandske piger et større alkoholforbrug end drengene. Flere af de unge på Langeland får alkohol af deres forældre, hvilket også har en betydning for de unges alkoholforbrug. 11 % af de unge på Langeland ryger til dagligt, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet (en lignende national undersøgelse har vist, at 4% ryger hver dag 2 ). 1 De nævnte tal fra Region Syddanmark og for hele Danmark stammer fra regionale og nationale sundhedsprofiler for 2010. 2 Undersøgelse af 11-15 åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008. Sundhedsstyrelsen, 2010. Side 6 af 43

Projektbeskrivelse Voksne og ældre, der oplever stress og belastninger Områdets arbejdssøgende borgere oplever at have et mindre mentalt overskud i hverdagen end andre borgere. De kvindelige borgere oplever i højere grad end mændene stress-symptomer og belastninger i hverdagen. Tilsvarende er der flere borgere, som lider økonomiske afsavn i hverdagen, og som samtidig oplever stress og belastninger. Det er særligt sygdom hos én selv eller hos familie og nære venner, der er kilde til stress i hverdagen, men også borgernes økonomiog arbejdssituation bliver angivet som belastninger, der påvirker den mentale sundhed. Desuden er der en mindre gruppe af borgere i nærmiljøet, som oplever ensomhed. Det er særligt områdets enlige ældre borgere, men også flere af områdets yngre borgere. Mænd, der drikker for meget Mændene på Sydlangeland drikker i højere grad alkohol end kvinderne. Derudover er der flere med grundskole, erhvervsuddannelse eller kort videregående uddannelse, der drikker alkohol end personer med en gymnasial eller en lang videregående uddannelse. Sundhedsstyrelsen arbejder med en lav risiko grænse (7/14 genstande ugentligt for hhv. kvinder og mænd) og en høj risiko grænse (14/21 genstande) for alkoholindtagelse pr. uge. 20% af mændene på Sydlangeland drikker mellem 15 og 30 genstande om ugen (kvinder: 2%), dvs. at de drikker over lavrisikogrænsen på 14 genstande. Det vides ikke, hvor mange ud af disse, der drikker over højrisikogrænsen på 21 genstande. 2% af mændene drikker over 30 genstande om ugen (kvinder: 0%). Kun 5% af borgerne mener, at de har behov for at nedsætte deres alkoholforbrug. Fysisk inaktive voksne og ældre Hver femte af områdets beboere angiver, at de har stillesiddende fritidsbeskæftigelser. Områdets ældre beboere er generelt mindre fysisk aktive end de yngre. Borgernes uddannelsesmæssige baggrund spiller desuden ind på den fysiske aktivitet, idet borgere med grundskole som eneste uddannelse generelt er mindre fysisk aktive end de øvrige borgere. Endelig er der en tendens til, at borgere, der oplever økonomiske afsavn i hverdagen, er mindre fysisk aktive. Samtidigt angiver kvinderne i området, at de har lidt sværere ved at motivere sig til at dyrke motion sammenlignet med mændene. Ressourcesvage familier Interviews samt møder afholdt i forbindelse med lokalsamfundsanalysen peger på, at ressourcepersoner i området ser en række familier med særligt vanskelige forhold som en oplagt målgruppe. Projektet vil i samarbejde med institutioner og fagprofessionelle i området forsøge at indkredse denne målgruppe nærmere og udvikle indsatser, der tager hånd om hele familien. Overvægtige De fleste borgere i nærmiljøet vurderer, at de i høj grad (42%) eller meget høj grad (25%) spiser sundt. Målt ud fra BMI er over halvdelen af de voksne borgere i området dog overvægtige (57%), fordelt på 37% overvægtige og 20% svært overvægtige. Flere mænd end kvinder befinder sig i gruppen af overvægtige. Målgruppen peger på billigere sunde fødevarer som et element, de kunne tænke sig med henblik på at forbedre deres kostvaner, men også rådgivning fra en diætist, foredrag og motionstilbud er former for tilbud, som de kunne tænke sig. Rygere 29% af borgerne over 18 år ryger, hvilket er højere end landsgennemsnittet på 21%. Langt de fleste af rygerne (93%) har røget i mere end 10 år, og må derfor formodes at være nikotinafhængige. Der er ingen særlige målgrupper blandt borgere på over 18 år på Sydlangeland, der skiller sig ud i forhold til rygning. Lidt over halvdelen af rygerne overvejer at holde op, men de fleste af dem har ikke nogen konkrete eller aktuelle planer om at effektuere rygestoppet. Blandt de borgere, der overvejer at stoppe, ønsker mange ingen hjælp dertil (46%), og kun 4% nævner et gratis rygestopkursus som en form for hjælp, de gerne vil have, hvis de skulle holde op med at ryge. Side 7 af 43

Projektbeskrivelse Eftersom 11% af de unge på 7.-10. klassetrin på Langeland ryger til dagligt og denne gruppe er større end landsgennemsnittet, vil de unge også udgøre en målgruppe. 3.4.2 Alle har ressourcer Projekt Nærvær i Nærmiljøet mener, at alle har ressourcer, og disse ressourcer skal gerne bringes i spil i projektet i form af frivillighed, deltagelse og engagement. To tredjedele af borgerne enten udfører frivilligt arbejde (36%) eller har udført frivilligt arbejde (28%), og der er således frivillige ressourcer i området, som den sundhedsfremmende indsats kan trække på. Der er en stor gruppe af borgere på Sydlangeland som engagerer sig i deres lokalområde og sætter ting i gang, lever sundt og har gode netværk via arbejde, foreningsliv og naboskab., Det er blandt disse grupper af borgere, at projektet kan forvente at finde frivillige kræfter til at stå for aktiviteter og hjælpe med at rekruttere til deltagelse. Det er vigtigt, at denne gruppe føler, at projekt Nærvær i Nærmiljøets tilbud også henvender sig til dem, og de vil bl.a. kunne trække de mindre ressourcestærke med sig, hvorved der opnås et løft for hele området. Blandt de tidligere nævnte målgrupper med særlige behov og blandt borgere, der ikke tidligere har været frivillige, er der også ressourcer til stede, som projektet skal forsøge at aktivere og motivere til at stå for aktiviteter osv. Projekt Nærvær i Nærmiljøet mener således, at den sociale kapital på Sydlangeland bedst styrkes ved at have alle med. Det er vigtigt, at alle skal have mulighed for at deltage i så stor en del af projektets aktiviteter og indsatser som muligt. Projektet ønsker ikke at stigmatisere målgrupperne og vil derfor tænke i helheder i forhold til udvikling af konkrete aktiviteter, således at målgrupperne nås ved samtidig at lade borgerne som helhed deltage i projektet. Dette udelukker dog ikke, at visse aktiviteter udvikles med ganske særlige målgrupper for øje. 4 Projektets opbygning Projektet vil arbejde med målhierarkier som planlægningsredskab. Målhierarkier opstilles typisk i tabelform for overskuelighedens skyld. Tanken er, at der er en logisk sammenhæng mellem aktiviteter, output, delmål og mål, således at gennemførelsen af aktiviteter fører til opnåelse af output (resultater), som igen medvirker til at nå projektets mål. For hvert af disse niveauer etableres der succeskriterier, som indikerer hvad man vil bruge som kriterium for at målet nås. Der peges på datakilder for, hvordan data for succeskriterier skal indhentes, og endelig opstilles der forudsætninger, som skal være til stede for at målet kan indfries. I kapitel 4 og 5 præsenteres målhierarkier for projektet på de forskellige niveauer. Se desuden bilag 1 for et samlet målhierarki for projektet. Hierarkiet er bygget op omkring LFA-metoden (Logical Framework Approach). 4.1 Projektmål Projekt Nærvær i Nærmiljøet har som overordnet mål at styrke sundhed og trivsel på Sydlangeland via samarbejde mellem lokale partnere. Desuden er det et mål at afprøve og udvikle nye metoder for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i Langeland Kommune. Projektet har desuden 4 delmål, som kombinerer individuelle, sociale og strukturelle faktorer. Disse delmål understøtter de overordnede mål. Side 8 af 43

Overordnede mål: Overordnede mål Succeskriterier Datakilder Forudsætninger At fremme sundhed og trivsel på Sydlangeland hos den enkelte borger såvel som fællesskabet gennem borgerinddragelse og lokalt samarbejde. At afprøve, udvikle, implementere og dokumentere konkrete metoder for sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser. Institutioner, foreninger og virksomheder i området vurderer, at fokus på sundhed og trivsel på Sydlangeland er styrket Fagprofessionelle i området vurderer, at fokus på sundhed og trivsel på Sydlangeland er øget Borgere i området vurderer, at fokus på sundhed og trivsel på Sydlangeland er øget Nye metoder er afprøvet og effekten er dokumenteret Kvalitative interviews Fokusgruppe-interviews Midtvejs- og slutevaluering Institutioner, foreninger, virksomheder og fagprofessionelle involveres aktivt i projektet Borgerne inddrages i udviklingen af projektet Viden om metoder tilegnes løbende af projektets ansatte og partnere

Projektbeskrivelse Delmål efter 4 år: Delmål Succeskriterier Datakilder Forudsætninger 1. Borgerne på Sydlangeland oplever, at deres sundhed og trivsel i forhold til risikofaktorer er styrket, og at de har haft indflydelse på projektets aktiviteter (individuelt niveau). 15% af deltagerne på rygestopkurser er røgfrie ved kursusafslutning 75% af deltagerne i fysiske aktiviteter indikerer, at de er blevet mere fysisk aktive 75% af deltagerne i aktiviteter omkring kost angiver, at de spiser mere varieret og følger kostanbefalinger 50% af deltagerne i aktiviteter vedrørende alkohol indikerer, at de har fået større forståelse for alkoholproblematikker, og at de har ændret adfærd 50% af deltagerne i aktiviteter vurderer, at de har styrket deres sociale relationer og netværk 25% af deltagerne indikerer, at de har haft indflydelse på projektets aktiviteter Rygestop-databasen Spørgeskemaundersøgelser Borgerne ønsker at styrke deres sundhed og trivsel Borgerne ønsker at deltage i projektets aktiviteter 2. Borgerne indgår i det lokale fællesskab omkring sundhed og trivsel i form af bl.a. øget deltagelse i lokale netværk og foreninger og/eller i dannelsen af nye foreninger (socialt niveau og social kapital). Foreninger og netværk har fået flere medlemmer Foreninger og netværk indikerer, at der er flere der yder frivilligt arbejde 2 nye foreninger er oprettet Borgere i området vurderer, at det lokale fællesskab er styrket og udvidet Data fra foreninger og netværk Kvalitative interviews Foreningsliste Fokusgruppe-interviews Foreninger og netværk vil inddrage nye kræfter Borgere i området ønsker at yde en frivillig indsats Borgere i området ønsker at deltage i det lokale fællesskab Side 10 af 43

3. Samarbejdet mellem de kommunale institutioner, det private erhvervsliv og de frivillige foreninger på Sydlangeland er styrket i forhold til løsningen af sundhedsmæssige udfordringer, og eksisterende aktiviteter i nærmiljøet i Sydlangeland er løftet, således at de i højere grad inddrager sundhedsfremme og forebyggelse (strukturelt niveau). Institutioner, foreninger og virksomheder vurderer, at trekantsamarbejdet omkring sundhed og trivsel er styrket Fagprofessionelle i området vurderer, at trekantsamarbejdet omkring sundhed og trivsel er styrket Borgere i området vurderer, at trekantsamarbejdet omkring sundhed og trivsel er styrket De ovennævnte grupper vurderer, at aktiviteter i området i højere grad inddrager sundhedsfremme og forebyggelse Projektbeskrivelse Fokusgruppe-interviews Institutioner, foreninger, virksomheder og fagprofessionelle ønsker at samarbejde om at styrke sundhed og trivsel Foreninger og netværk ønsker at udvikle de eksisterende aktiviteter 4. Der er udarbejdet beskrivelser for alle indsatser i projektet, herunder beskrivelser af metoder, mål, succeskriterier og aktiviteter. Der foreligger projekt- og metodebeskrivelser for alle projektets indsatser Viden og erfaringer om metoder er formidlet internt i Langeland Kommune og eksternt til Sundhedsstyrelsen og andre relevante interessenter Egne registre Evalueringer Liste over møder Kommunikationsplan Beskrivelser udarbejdes systematisk ved opstart af indsatser og aktiviteter Side 11 af 43

4.2 Temaer og målsætninger De temaer, som projektet vil arbejde med, er valgt ud fra Sundhedsstyrelsens opdrag og resultaterne fra lokalsamfundsanalysen. Derudover er temaerne også udvalgt med henblik på at kunne understøtte de ovennævnte mål for projekt Nærvær i Nærmiljøet. Til hvert tema er der knyttet en målsætning. De 9 temaer og målsætninger er: 1. Rygning Reducere antallet af borgere der ryger 2. Fysisk aktivitet Flere er fysisk aktive 3. Kost Stimulere til at træffe sunde valg om kost 4. Alkohol Reducere alkoholforbruget 5. Sociale relationer og mental sundhed Indtænke sociale relationer i udviklingen af aktiviteter med henblik på at understøtte/styrke den mentale sundhed 6. Motivation af mindre ressourcestærke borgere Udvikle måder at engagere og motivere de borgere, der normalt ikke deltager så tit 7. Øget samarbejde mellem partnere i området Styrke samarbejdet mellem de kommunale institutioner, det private erhvervsliv og de frivillige foreninger, herunder støtte foreningerne i at nytænke deres formål og aktiviteter 8. Styrke sundhed og trivsel i eksisterende aktiviteter Indbygge mere sundhed og trivsel i allerede eksisterende aktiviteter og netværk 9. Stærkt fællesskab og kulturel stolthed Udnytte den stærke fællesskabs-følelse og kulturelle stolthed i udviklingen af aktiviteter 4.3 Indsatsområder Nedenstående figur illustrerer, hvordan projekt Nærvær i Nærmiljøet påtænker at arbejde med de præsenterede temaer og målgrupper. De 9 temaer har forskellige karaktertræk. Temaerne 1-5 relaterer sig til KRAM-faktorerne og mental sundhed og repræsenterer temaer, som der kan knyttes kvantitative og kvalitative succeskriterier til. Projektets konkrete indsatser skal udvikles inden for rammerne af disse fem obligatoriske temaer.

Projektbeskrivelse Temaerne 6-9 er i højere grad udtryk for temaer, som repræsenterer metoder, som kan understøtte arbejdet med de første fem temaer, og de skal derfor tænkes på tværs. Disse temaer knytter sig også til social kapital og empowerment begreberne samt borgerinddragelse, som er tværgående elementer, der skal tages højde for ved udviklingen af indsatser. I udviklingen af indsatser ud fra temaerne skal der desuden være aktiviteter, der er tilpasset de forskellige definerede målgrupper. 5 Indsatser i forhold til risikoadfærd Med udgangspunkt i ovenstående figur beskrives i dette afsnit indsatser i forhold til de fem temaer relateret til risikoadfærd (KRAM-faktorer og mental sundhed). Inden for hver indsats præsenteres udfordringer, mulige målgrupper, metoder, det ønskede output, succeskriterier, datakilder, forudsætninger og forslag til aktiviteter. Forslagene til aktiviteter indeholder idéer til aktiviteter, som bl.a. er fremkommet under interviews og møder med ressourcepersoner fra Sydlangeland. Det skal understreges, at alle forslagene ER forslag, og de kan i samarbejde med lokalsamfundet videreudvikles eller ændres. Aktiviteterne er opdelt efter, om de primært er målrettet ændringer på det individuelle, sociale eller strukturelle niveau. I det omfang det giver mening peges der endvidere på mulige arenaer og aktører for aktiviteterne samt overvejelser omkring forankring 3. Igennem hele projektperioden vil projekt Nærvær i Nærmiljøet arbejde med at afprøve og udvikle nye sundhedsfremmende metoder. I det følgende beskrives metoderne på et ret overordnet niveau indenfor hvert indsatsområde. Igennem projektperioden vil metoderne for aktiviteter beskrives løbende, således at der kan bibringes viden om, hvad der virker inden for de enkelte indsatsområder. 3 De understregede ord repræsenterer krav fra Sundhedsstyrelsen til elementer, der skal indgå i den reviderede projektbeskrivelse. Side 13 af 43

5.1 Rygning Målsætningen for temaet Rygning er: reducere antallet af borgere, der ryger. Udfordring Målgrupper Metoder Output /resultat 29% ryger Unge Pro-aktiv Antallet af dagligt på Voksne rekruttering borgere Sydlangeland Motiverende der ryger 93% af samtale reduceres rygerne har røget i over 10 år 11% af unge i 7.-10. klasse ryger dagligt på Langeland Succeskriterier Datakilder Forudsætninger Forslag til aktiviteter Mindst 100 Hververe fører Rygestopaktiviteter Rygestop personer har protokol over uddannelse været kontaktet antal kontaktede gennemføres Motiverende med tilbud om Rygerne informationsmøder rygestopaktiviteter ønsker hjælp pr. år til rygestop Rygestop Min. 2 rygestop rådgivning kurser pr. år Data fra Rygestop 1 rygestop Rygestopbasen kampagner kampagne pr. og år forebyggelse Kvit og vind konkurrence

Udfordringen omkring rygning på Sydlangeland er klar: der er en forholdsvis stor gruppe af borgere over 18 år, som ryger dagligt og næsten alle rygere har røget i mange år. Derudover er der en gruppe af unge, som ryger, og denne gruppe er større end landsgennemsnittet. Projektet ønsker at rette indsatsen mod rygning mod målgrupperne unge og voksne i højere grad end ældre borgere i erkendelse af, at det alt andet lige er lettere at ændre vaner for yngre end ældre borgere. Projektet vil anvende pro-aktive metoder til at rekruttere borgerne til rygestop aktiviteter, herunder direkte opsøgning via telefon, på gadeplan og via stande i forbindelse med lokale arrangementer. Der vil blive tilbudt rygestoprådgivning både som individuelle forløb og som gruppeforløb. Disse vil bygge på Kræftens Bekæmpelses metoder Individuel rygeafvænning, Gruppebaseret rygeafvænning, Kom og Kvit målrettet særligt udsatte borgere og X-hale særligt i forhold til unge. Ved at arbejde med både individuelle og gruppebaserede forløb kan borgernes forskellige ønsker og behov imødekommes i forhold til, hvordan de gerne vil arbejde hen imod at blive røgfrie. Begge typer forløb bygger på motiverende samtalemetoder. Forløbene vil tilbydes flere steder i nærmiljøet efter behov og være fleksible i forhold til intensitet og tidspunkt. Mulige aktiviteter indeholder: Individuelt: Uddannelse af projektkoordinator samt lokal person til rygestopinstruktører Efteruddannelse i koncepterne Kom og Kvit og X-hale Pro-aktiv rekruttering til rygestop Individuel rygestop rådgivning Socialt: Motiverende informationsmøder som opfølgning på den opsøgende rekruttering med henblik på at få rygere til at begynde på et forløb om rygestop rådgivning Gruppebaseret rygestop rådgivning flere steder i nærmiljøet og på forskellige tidspunkter Kvit og vind konkurrencer, hvor enkeltpersoner eller landsbyer kan konkurrere om præmier efter en vis røgfri periode Strukturelt: Lokale rygestopkampagner i forbindelse med nationale kampagner f.eks. målrettet unge på 7.-10. klassetrin, herunder fokus på forebyggelse af rygestart Røgfri kontrakter, hvor unge forpligter sig på ikke at bruge tobak. Der er tale om gensidige kontrakter mellem den unge og forældrene, hvor begge parter lover at stoppe med at ryge eller skabe et røgfrit hjem. Inspireret af projekt X:it målrettet elever i 7.-9. klasse. Mulige arenaer inkluderer lokale kulturelle og sportslige arrangementer, skoler, foreninger og fritidsmiljøer, jobcenteret og arbejdspladser. Forankringen af aktiviteter relateret til rygestop understøttes ved at uddanne en lokal person som rygestopinstruktør. Denne person er allerede identificeret, og vedkommende har et godt netværk blandt unge mennesker på Langeland, hvilket vedkommende kan benytte i forhold til den proaktive rekruttering.

5.2 Kost Målsætning for dette tema: stimulere til at træffe sunde valg om kost. Udfordring Målgrupper Metoder Output /resultat 37% er Overvægtige Små skridt Der overvægtige mænd samtale træffes 20% er svært Børn og unge Flerstrengede sunde overvægtige Ressourcesvage indsatser valg om Flere mænd kost end kvinder familier er overvægtige Flere blandt dem med lav uddannelse Succeskriterier Datakilder Forudsætninger Forslag til aktiviteter Deltagelse fra alle Observation Aktiviteter Fællesspisning aldersgrupper i omkring kost fællesspisning og overvægt inkl. børnepasning Mad- og gennemføres og måltidspolitikker Kvalitative Borgerne motion på plads hos alle interviews ønsker hjælp Forældreskole institutioner og til at træffe foreninger og 10% sunde valg Temadage af virksomheder om kost om sund med mere end 10 Aktørerne kost i skoler ansatte ønsker at og virk. 2 tilbud pr. år til arbejde med Sund ølsmagning grupper med politikker særlige behov Mad- og måltidspolitik

Udfordringen i forhold til kost på Sydlangeland hænger sammen med overvægt, idet over halvdelen af borgerne over 18 år er overvægtige. Der er flere mænd end kvinder, som er overvægtige, hvorfor mænd udgør en oplagt målgruppe. Overvægtige børn og unge er også en vigtig målgruppe. Iflg. lokale ressourcepersoner er en del overvægtige børn og unge at finde i de mindre ressourcestærke familier. Metodemæssigt vil projektet arbejde med aktiviteter, som adresserer ændringer på flere niveauer i forhold til kost, dvs. individuelle, sociale og strukturelle forhold, eftersom der er evidens for, at livsstilsændringer i forhold til kost ikke indtræder ved kun at fokusere på et af disse forhold (Sundhedsstyrelsen, 2007). Rent praktisk kan det betyde, at det er vigtigt at starte med at introducere socialt orienterede aktiviteter, da disse bygger på og videreudvikler de sociale relationer og derved bidrager til at styrke den sociale kapital i området. De individuelt orienterede aktiviteter understøtter tankerne om den enkeltes empowerment. Projektet vil også gøre brug af bl.a. samtalemetoden de små skridt, som motiverer til vægttab i samarbejde med borgeren ud fra dennes situation og formåen. Mulige aktiviteter er: Individuelt: Individuelle motivationssamtaler om vægttab baseret på små skridt metoden Socialt: Gruppebaserede motivationssamtaler om vægttab baseret på små skridt metoden, og hvor netværkstilgangen udgør en social støtte i arbejdet med livsstilsændringer Billig og sund fællesmadlavning og -spisning 2-3 steder i projektområdet i f.eks. forsamlingshuse eller skoler med inddragelse af en ernæringskyndig person. Aktiviteten kan evt. kombineres med fælles motion og mulighed for børnepasning. Forældreskole, hvor forældre lærer om betydningen af sund kost for deres børns sundhed og trivsel, herunder sammenhæng mellem fysisk og mental sundhed. Inddragelse af skolesundhedsplejersker. Sund ølsmagning eller anden kreativ aktivitet som opstart til at tiltrække (overvægtige) mænd til et forløb/netværk om mænds sundhed og trivsel, herunder ikke-kedelig sund kost og idéer til at komme i gang med motion. Dette kan evt. kombineres med kampagnen Men s Health Week i uge 24 og tilslutning til aktiviteter listet på hjemmesiden www.sundmand.dk Strukturelt: Udvikling og implementering af tidssvarende mad- og måltidspolitikker i områdets institutioner, foreninger og virksomheder. Eksempler på mulige arenaer inkluderer forsamlingshuse, skoler, foreninger, sundhedsplejen, jobcenteret, dagligvarebutikker. Ved aktivt at inddrage borgerne i gennemførelsen af aktiviteter relateret til kost kan disse videreføres og forankres lokalt. En aktivitet som f.eks. fællesspisning kan kobles på eksisterende aktiviteter, netværk eller foreninger og derved skabes der lokalt ejerskab inden for rammerne af nuværende organisatoriske set-up i nærmiljøet. Sundhedsplejen vil kunne inddrages i udviklingen af konkrete aktiviteter i forhold til børn og deres forældre og vil således være en arena, hvor nogle af aktiviteterne vil kunne forankres.

5.3 Fysisk aktivitet Målsætning: Flere er fysisk aktive. Udfordring Målgrupper Metoder Output /resultat 18% har Børn og unge Motiverende Flere er stillesiddende Voksne samtale fysisk Ældre Flerstrengede aktive adfærd i Overvægtige indsatser fritiden Ensomme Gruppebaserede Særligt ældre Inaktive og kvinder kvinder aktiviteter har sværere ved at motivere sig til at dyrke motion Succeskriterier Datakilder Forudsætninger Forslag til aktiviteter Afholdelse af Egne registre Aktiviteter Udendørs motivationssamtaler omkring fitness- bevægelse område til Aftale om Aftalegrundlag gennemføres leg og fritidspas med Borgerne motion deltagelse fra ønsker flere Fritidspas til lokale foreninger muligheder børn Etablering af for Børn og motionsrute bevægelse unge 2 tilbud pr. år til Foreninger festival grupper med ønsker at Firmasport særlige behov samarbejde Motionsrute Geocaching Dans Kampagner

Udfordringen i forhold til fysisk aktivitet er, at knapt hver femte voksen over 18 år har stillesiddende fritidsbeskæftigelser, og at ældre og kvinder har sværere ved at motivere sig til at dyrke motion. Der er flere mulige målgrupper i forhold til fysisk aktivitet, hvoraf overvægtige, ældre og kvinder synes oplagte, men også børn og unge, der er overvægtige. Metodemæssigt vil projektet arbejde med aktiviteter, som adresserer ændringer på flere niveauer i forhold til fysisk aktivitet, dvs. individuelle, sociale og strukturelle forhold. Rent praktisk kan det betyde, at det er vigtigt at starte med at introducere socialt orienterede aktiviteter, da disse bygger på og videreudvikler de sociale relationer og derved bidrager til at styrke den sociale kapital i området. De individuelt orienterede aktiviteter understøtter tankerne om den enkeltes empowerment. Projektet vil også gøre brug af samtalemetoden den motiverende samtale, eftersom Langeland Kommune har gode erfaringer med at motivere og vejlede til fysisk aktivitet på baggrund af denne metode. Projektet vil ligeledes gøre brug af gruppedannelser, da sociale grupper kan fremme deltagelse pga. det sociale og forpligtende element, der opstår over for andre deltagere i gruppen. Mulige aktiviteter indebærer: Individuelt: Individuelle motivationssamtaler om motion baseret på den motiverende samtale Socialt: Gruppebaserede motivationssamtaler om fysisk aktivitet baseret på den motiverende samtale metode, og hvor netværkstilgangen udgør en social støtte i arbejdet med livsstilsændringer Udendørs motionsområde, der appellerer til leg, motion og socialt samvær for alle aldre. Området skulle gerne være så attraktivt, at det kan udgøre et udflugtsmål for borgere fra hele projektområdet. Fritidspas til børn, som ikke er aktive i foreningslivet. Passet giver dem mulighed for at shoppe rundt mellem forskellige foreninger/aktiviteter og derved udforske forskellige idrætsgrene Børn og unge festival med fokus på leg, motion og sund mad Firmasport i forlængelse af arbejdsdagen, så det er let og ligetil at motionere og kan udføres sammen med kolleger Motionsrute med afmærkninger og angivelse af distancer, f.eks. i kombination med geocaching, som er en slags orienteringsløb der foregår ved hjælp af GPS Dans for forskellige aldersgrupper Strukturelt: Lokale aktiviteter i forbindelse med Sundhedsstyrelsens nationale kampagner f.eks. kampagnen Get Moving, som skal bidrage til at gøre flere børn og unge fysisk aktive 60 min. om dagen (forår 2012). Foreningerne er en ressource i forhold til fysisk aktivitet i lokalsamfundet, og det kan være en god idé at arbejde med at videreudvikle foreningernes formål og aktiviteter, så de svarer til tiden og til borgernes ønsker og behov. Arenaer i relation til fysisk aktivitet kan være skoler, institutioner, foreninger og arbejdspladser. Fællesarealer, naturområder eller udflugtsmål, som lægger op til leg og bevægelse kan også siges at være arenaer. Ved aktivt at inddrage borgerne i gennemførelsen af aktiviteter relateret til fysisk aktivitet kan disse videreføres og forankres lokalt. I forhold til den lokale forankring og det lokale ejerskab er idrætsforeningerne en vigtig ressource i nærmiljøerne på Sydlangeland. Foreningerne er flere steder under pres pga. dalende medlemstilslutning, og de er opmærksomme på, at der er behov for at tænke nyt. Det er derfor nødvendigt, at udvikling af eksisterende eller nye aktiviteter tænkes sammen i en proces omkring videreudvikling af foreningerne og deres rolle i lokalsamfundet.

5.4 Alkohol Målsætning for temaet Alkohol: reducere alkoholforbruget. Udfordring Målgrupper Metoder Output /resultat 22% af Unge Motiverende Alkoholforbruget mændene Mænd samtale drikker mere Ressourcesvage Metoder der reduce- end har fokus på res anbefalet familier hele familien Flere blandt dem med lav uddannelse Kun 5% mener, at forbruget bør sænkes Succeskriterier Datakilder Forudsætninger Forslag til aktiviteter 10 henvisninger Egne registre Aktiviteter Sundhedssamtaler pr. år til omkring alkoholbehandling alkohol Alkoholbehandling eller -rådgivning gennemføres Alkoholpolitikker Kvalitative Borgerne og på plads hos alle interviews ønsker at rådgivning institutioner og reducere Alkoholpolitikker foreninger og 10% alkoholforbruget i af virksomheder institutioner, med mere end 10 Aktørerne foreninger ansatte ønsker at og virksomheder 10 personer er Egne registre arbejde med trænet i positiv politikker Kampagner konfrontation og vedr. tidlig opsporing alkohol 1 alkoholkampagne pr. år 1 tilbud pr. år til grupper med særlige behov

Udfordringen i forhold til alkohol er, at en mindre andel af primært voksne mænd på Sydlangeland drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler. Blandt de, der drikker, er det kun en lille del, der mener, at forbruget af alkohol bør sænkes. Målgruppen er således mænd, men også unge, da Langeland Kommunes ungeundersøgelse viser, at flere unge drikker på Langeland sammenlignet med landsgennemsnittet. Alkohol er et svært og følsomt emne at håndtere. Litteraturstudier fra Sundhedsstyrelsen (2010a) viser, at erfaringerne med alkoholindsatser over for mænd er, at det er vanskeligt at få mænd til at ændre adfærd inden for dette område. Metodisk set vil projektet anvende den motiverende samtalemetode i forbindelse med ønske om livsstilsændringer og herunder også spørge ind til alkoholforbrug. Personer, der drikker for meget vil blive forsøgt henvist til alkoholbehandling og/eller rådgivning. Indsatser over for børn og forældre i familier med alkoholproblemer vil blive søgt afprøvet via metoder, der sætter fokus på hele familien i samarbejde med fagprofessionelle. Derudover vil projektet bruge strukturelle tiltag som en indgang til at sætte alkohol på dagsordenen i forskellige arenaer. Arenaer i forhold til mænd og alkohol kan være arbejdspladser og foreninger. I forhold til de unge er skoler, foreninger og andre mødesteder oplagte arenaer. Mulige aktiviteter kan være: Individuelt: Individuelle motivationssamtaler om livsstilsændring baseret på den motiverende samtale, herunder emnet alkoholforbrug Henvisning til individuel alkoholbehandling og -rådgivning Socialt: Sund ølsmagning, som blev nævnt under Kost som et eksempel på en kreativ aktivitet til at tiltrække og rekruttere særligt mænd, kan også bruges i forhold til at få en ikkehøjtidelig debat om alkoholvaner og -forbrug Strukturelt: Lokale aktiviteter i samarbejde med relevante organisationer i forbindelse med Sundhedsstyrelsens nationale alkoholkampagne i uge 40-41 (kampagnens fokus i 2011 er på lavrisikogrænsen på hhv. 7 genstande for kvinder og 14 genstande for mænd) Formulering og udmøntning af alkoholpolitikker i foreninger, institutioner og virksomheder, herunder træning af nøglepersoner i, hvordan de griber ind og hjælper kolleger eller medborgere bl.a. ved positiv konfrontation og tidlig opsporing I forhold til forankring af aktiviteter vedrørende alkohol vil arbejdet med at støtte lokale foreninger, virksomheder og institutioner i at formulere egne alkoholpolitikker i sig selv udgøre en forankring. Ved at temaet italesættes og ved at lokale nøglepersoner får redskaber til, hvordan alkoholproblemer kan tages op, skabes der forhåbentligt lokalt ejerskab til også at følge op på egne alkoholpolitikker.

5.5 Sociale relationer og mental sundhed Målsætning: indtænke sociale relationer i udviklingen af aktiviteter med henblik på at understøtte/styrke den mentale sundhed. Udfordring Målgrupper Metoder Output /resultat Kvinder, Unge Integration af Den arbejdssøgende Ensomme mental mentale og Voksne uden sundhed i alle sundhed økn. dårligt arbejde indsatser styrkes stillede føler Ressourcesvage samtale indtænke Motiverende ved at sig oftere stresset og familier sociale mangler relationer overskud i udviklingen Enlige og af yngre aktiviteter borgere oplever ensomhed Succeskriterier Datakilder Forudsætninger Forslag til aktiviteter 20 nye Egne registre Aktiviteter Aktiviteter besøgsvenner omkring med socialt Oprettelse af sociale indhold netværk for relationer og Aktiviteter enlige/ensomme mental på tværs af 10 personer er sundhed alder trænet i social gennemføres Netværk af inklusion Ensomme og mentor / 1 tilbud pr. år til mindre besøgsven grupper med ressourcestærke Kulturcenter Trygge særlige behov borgere rammer ønsker hjælp

I forhold til mental sundhed er udfordringen, at grupper af mindre ressourcestærke borgere oplever stress og manglende overskud. Kvinder på Sydlangeland oplever i højere grad end mændene belastninger i hverdagen. En mindre gruppe af særligt enlige ældre borgere oplever ensomhed, men ensomhed eksisterer også blandt flere af områdets yngre borgere. Dårlig mental sundhed hænger sammen med at have det dårligt på en lang række kendte indikatorer for sundhed og sygelighed (Sundhedsstyrelsen, 2010b). Iflg. Sundhedsstyrelsen (2010b) er der en klar sammenhæng mellem sociale relationer og den mentale sundhedstilstand, og det er den del af den mentale sundhed projektet vil rette indsatsen imod. Metodisk vil projektet arbejde med mental sundhed som en integreret del af socialt orienterede aktiviteter under alle indsatsområder. Tanken er, at ved at fremme de sociale relationer i området styrkes både den sociale kapital og den mentale sundhed. Der vil herunder være fokus på at forsøge at samle borgerne i sociale aktiviteter, der appellerer til flere målgrupper på tværs af bl.a. alder og lokale geografiske skel for at øge den brobyggende sociale kapital. Derudover vil projektet udvikle aktiviteter rettet særligt mod de ovennævnte målgrupper, som har en øget risiko for trivselsproblemer i forhold til mental sundhed. Målgrupperne vil inddrages i udviklingen af aktiviteterne. Mulige aktiviteter relateret til mental sundhed er: Individuelt: Individuelle motivationssamtaler om livsstilsændring baseret på den motiverende samtale, herunder emnet sociale relationer og mental sundhed Tilbud om besøgsven, selvhjælpsnetværk eller gruppebaseret støtte, særligt i forhold til ensomme ældre. Besøgsvenner kan f.eks. følge de ældre til lokale sociale tilbud. Socialt: Sociale aktiviteter i trygge rammer gerne koblet med fysisk aktivitet, da der er evidens for at fysisk aktivitet er positivt associeret til mental sundhed Samarbejde med hjemmeplejen og med frivillige foreninger som Ældresagen om udvikling af aktiviteter for ensomme ældre. Netværk for yngre, enlige borgere, f.eks. omkring en fælles interesse. Strukturelt: Træning for nøglepersoner i institutioner, foreninger og virksomheder i at skabe større social inklusion, således at organisationen/nærmiljøet opleves som inkluderende, tryg og støttende for alle uanset race, kultur, seksuel orientering, sygdomsforekomst osv. Arenaer for aktiviteter omkring mental sundhed er alle de steder, hvor aktiviteter foregår, da mental sundhed er en integreret del af mange indsatser. Derudover er der specifikke arenaer, hvor særligt sårbare målgrupper oftere optræder så som jobcentre, hjemmeplejen, lægepraksis. Den lokale forankring skal tænkes i forhold til de eksisterende aktiviteter, eftersom mange af områdets nuværende aktiviteter givetvis forholdsvis let kan videreudvikles, så der i endnu højere grad tages højde for skabelse af sociale relationer som fundament for at styrke den mentale sundhed.

Projektbeskrivelse 6 Tværgående elementer Sundhedsstyrelsens model for projektet indeholder, som nævnt, flg. overordnede elementer: borgerinddragelse, motiverende metoder, etablering af sunde rammer, rekruttering og fastholdelse. Disse elementer er tværgående i forhold til indsatserne relateret til KRAM-faktorerne. Projekt Nærvær i Nærmiljøet har i lokalsamfundsanalysen identificeret en række tværgående temaer, jvf afsnit 4.2 og 4.3. Disse temaer repræsenterer tilgange til at arbejde med sundhed og trivsel i nærmiljøet. Temaerne integreres her i præsentationen af de tværgående elementer. I det følgende beskrives metoder til at arbejde med de tværgående elementer og mulige tværgående aktiviteter. 6.1 Borgerinddragelse Et vigtigt element i projekt Nærvær i Nærmiljøet er inddragelsen af borgere og andre lokale aktører i udviklingen af indsatser til fremme af sundhed og trivsel på Sydlangeland. Inddragelse af borgere i nærmiljøet skal i denne sammenhæng forstås som en metode, hvor borgere og andre lokale aktører får mulighed for og tilskyndes til medansvar for og reel medbestemmelse i udviklingsprocesser, der vedrører deres egen sundhed og trivsel. Omfanget af borgerinddragelsen kan variere i løbet af projektets faser og aktiviteter, da det ikke altid er hensigtsmæssigt, at der er fuld borgerinddragelse. I starten af projektet vil borgerinddragelsen være mere begrænset, indtil rammerne for projektet er på plads. Det er vigtigt at kommunikere tydeligt til borgerne om omfanget af inddragelsen, således at det er klart, hvilke områder de kan få indflydelse på og hvilke, der er fastlagte i forhold til projektets rammer. Der kan være grupper i lokalsamfundet, som det kan være svært at inddrage og som vælger deltagelse fra i mange sammenhænge. De mindre ressourcestærke borgere i projektområdet bliver ofte af de mere ressourcestærke omtalt som dem, der normalt ikke deltager så tit. I interviews med ressourcepersoner i området er det tydeligt, at der gøres mange overvejelser omkring, hvordan man f.eks. får flere af dem, der ikke deltager så tit til at komme i foreningerne og være en del af lokale netværk og aktiviteter. I projekt Nærvær i Nærmiljøet skal der udvikles metoder til at engagere og motivere de mindre ressourcestærke borgere, f.eks. ensomme og personer, der drikker for meget. Projektet vil involvere de fagprofessionelle, som har kontakten til disse borgere og evt. repræsentanter for særlige grupper og sammen med dem vurdere, hvordan borgerne bedst inddrages i udviklingen af indsatser og rekruttering til deltagelse i aktiviteter. Projektet vil anvende forskellige metoder til borgerinddragelse med det mål for øje, at forskellige deltagelsesformer åbner op for bredere deltagelse. Flg. liste er nogle af de metoder til borgerinddragelse, som projekt Nærvær i Nærmiljøet kan trække på: NICE Storbritanniens National Institute for Health and Clinical Execellence (NICE) anbefaler bl.a., at man udvikler politikker for borgerinddragelse, sikrer sig at der er villighed til at dele magt fra myndighedernes side, uddanner fagprofessionelle og alm. borgere i netværksdannelse og udvikler relevante strategier til at involvere borgerne (NICE, 2008). Appreciative Inquiry AI tager udgangspunkt i, hvad institutioner og personer kan, og hvad de har succes med og ikke i, hvad de ikke kan, eller hvad der er problemfyldt. Ideen er, at de involverede parter i projektet opdager deres egne og samtidig deres fælles ressourcer. Herefter kan der udvikles fælles projekter og tiltag, der har gode muligheder for at gro ud af et lokalt ejerskab, da der primært fokuseres på allerede tilstedeværende ressourcer. AI-metoden har bl.a. dannet baggrund for et vellykket byudviklingsprojekt i USA, som hedder Imagine Chicago. Se mere om projektet her: www.imaginechicago.org Side 24 af 43

Projektbeskrivelse ABCD (Asset Based Community Development) ABCD er en ressourcebaseret tilgang til udvikling i og af lokalområder. ABCD sætter særligt fokus på de ressourcer, der ligger indbygget i sociale relationer, sådan som de kommer til udtryk i formelle og uformelle foreninger og netværk. ABCD metoden går ud på at udvikle drømme og idéer for lokal udvikling, kortlægge ressourcer (hvem og hvad kan bidrage), koble ressourcerne (hvordan kan ressourcerne samarbejde) og mobilisere ressourcerne til handling. Metoden udmøntes i fastlagte forløb omkring en række workshops. Se mere om ABCD metoden og dens grundlæggere via dette link: www.abcdinstitute.org Vejlemodellen Vejlemodellen er en kombination af ABCD-metoden og undervisning i AI, som med succes har været anvendt i forhold til lokal byudvikling i projekt Byen i Balance i boligområdet Nørremarken i Vejle og i landsbyer i Vejle Kommune. Se mere her: www.lokalsamfund.vejle.dk/page28671.aspx Borgercentreret innovation Borgercentreret innovation tager udgangspunkt i borgernes adfærd, ønsker og behov. Ved systematisk at involvere borgerne i innovationsforløb kan der opnås ny indsigt og inspiration til nye idéer og værdiskabende løsninger. En proces til at gennemføre borgercentrerede innovationsforløb bør gennemgå fire faser: at fokusere på målet for innovation, at opleve borgernes virkelighed, at skabe nye koncepter, at insistere på gennemførelse af de løsninger, der udvikles (Bason et al., 2009). Forskellige mødeformer Der kan veksles mellem forskellige mødeformer, f.eks. fremtidsværksteder, cafémøder, gå-ture, alt afhængig af mødernes formål, tema og deltagere. De konkrete metoder til borgerinddragelse, som vil blive udvalgt og anvendt i løbet af projektet vil blive nedskrevet og dokumenteret. Uanset hvilke metoder, der vælges, og hvilken grad af borgerinddragelse, der anvendes, er det væsentligt, at samarbejdet i og omkring projektet bygger på: a) respekt for borgernes ønsker, behov og forskelligheder og respekt for de vilkår og rammer, som Langeland Kommune og projektets ledelse er underlagt, og b) dialog, ligeværdighed og klarhed over konsekvenserne af de beslutninger, der tages i projektet. Mulige tværgående aktiviteter indeholder: Individuelt: Projektet ønsker at gøre det muligt og nemt for borgerne at fremkomme med idéer og ønsker til aktiviteter. Socialt: Workshops/borgermøder, hvor nærmiljøets beboere får mulighed for at fremkomme med og videreudvikle idéer til sundhedsfremmende aktiviteter inden for rammerne af projektet. Nedsættelse af arbejdsgrupper bestående af borgere og fagprofessionelle omkring udviklingen og gennemførslen af konkrete aktiviteter. Strukturelt: Repræsentanter for institutioner, foreninger og virksomheder på Sydlangeland er medlemmer af projektets styregruppe, hvilket vil fremme det tværfaglige og tværkulturelle samarbejde omkring sundhedsfremme og bidrage til større sammenhæng i indsatserne for fremme af sundhed i nærmiljøet. Uddannelse af lokale agenter / ambassadører / håndværkere, som kan facilitere idégenerering og projektudvikling lokalt samt rekruttere lokalt til projektets aktiviteter. Side 25 af 43

Projektbeskrivelse 6.2 Motiverende metoder Motiverende metoder er afgørende, fordi udfordringen med at ændre og fastholde adfærd kan være meget vanskelig uden hjælp. Motiverende metoder kan inspirere og motivere til, at den enkelte kommer ud over ambivalensen i forhold til sin egen sundhedsadfærd og handler på en måde, som personen selv ønsker. I forhold til arbejdet med motiverende metoder tager projektet overvejende afsæt i en netværkstilgang, hvor opbygningen af sociale relationer og handlekompetencer er forudsætningen for omlægning af livsstil. Derfor søger projektet at arbejde med at udvikle tiltag og aktiviteter inden for den gruppebaserede tilgang til motiverende metoder, hvor netværket udgør en social støtte i arbejdet med livsstilsændringer. Ved at arbejde med livsstilsændringer i grupper er der mulighed for at arbejde mere helhedsorienteret og integrere den fysiske, mentale og sociale sundhed, hvilket kan være en fordel i arbejdet med mindre ressourcestærke borgere, som har udfordringer inden for flere områder. I nogle aktiviteter/situationer vil der arbejdes med individuelle samtaler, der bedre kan målrettes den enkeltes interesser og forandringsparathed i forhold til ønsket om at gennemgå en livsstilsændring. Samtalerne kan både varetages af fagprofessionelle og af frivillige borgere fra området, som selv har gennemgået en livsstilsændring. Disse borgere kan via en faglig opkvalificering støtte andre borgere, der ønsker at ændre livsstil. Efter uddannelse kan borgerne kaldes f.eks. kaldes sundhedsambassadører e.l. I projektet vil der gøres brug af den motiverende samtale som metode, da den er særlig anvendelig i situationer med ønske om adfærdsændringer. Langeland Kommune anvender den motiverende samtale som et centralt kommunikationsredskab flere steder i kommunen. Samtaleformen er kendetegnet ved at motivere til forandring ved at fokusere på styrker, ressourcer og kompetencer, at synliggøre borgerens egne ideer om forandring og problemløsning, at undersøge hvad der virker trods problemerne, samt at bidrage til flere perspektiver og handlemuligheder. I forhold til ønske om vægttab er metoden små skridt til vægttab anvendt af Langeland Kommune med succes. Metoden kan ikke ses som en decideret slankekur, men snarere som varige adfærdsændringer, der ofte medfører et varigt vægttab. Den enkelte borger bestemmer selv sine små skridt, således at ændringerne bliver så effektive og realistiske som mulige. Med hensyn til alkoholforebyggelse har Langeland Kommune afholdt kurser, som lærer alle kommunens medarbejdere at håndtere alkoholrelaterede problemstillinger og bringe emnet på banen, når der er anledning til bekymring. Mulige tværgående aktiviteter indebærer: Individuelt: Individuelle samtaler som motivation/støtte til livsstilsændringer. Socialt: Gruppebaserede samtaler som motivation/støtte til livsstilsændringer. Strukturelt: Faglig opkvalificering af interesserede fagprofessionelle til at varetage sundhedssamtaler i motiverende og anerkendende metoder hovedsageligt i forhold til gruppeforløb. Uddannelse af frivillige sundhedsambassadører som ønsker at hjælpe andre til livsstilsændringer 6.3 Etablering af sunde rammer Sunde rammer handler om at skabe et sundhedsfremmende miljø for borgerne via konkrete indsatser og politikker. Forskellige forhold er med til at skabe rammer for en sund levevis, og de fleste af dem handler om mere end forhold, der er direkte relateret til sundhedsfremme. Langeland Kommune har en sundhedspolitik som lægger vægt på både livsstil og levekår som afgørende aspekter for det enkelte menneskes sundhedstilstand. Politikken fremhæver, at ansvaret for sundhedsindsatser i kommunen er fordelt mellem kommunen, den enkelte borger og fællesskabet. Side 26 af 43

Projektbeskrivelse Indsatserne skal inddrage samarbejdspartnere og interessenter inden for det private erhvervsliv og det frivillige foreningsliv. Politikken er derfor med til at understøtte en rammesættende indsats i nærmiljøet ved at prioritere arbejdet med sunde rammer inden for kommunens institutioner og fritidsmiljøer. Projekt Nærvær i Nærmiljøet vil metodemæssigt arbejde med sunde rammer i form af et trekantsamarbejde mellem lokale institutioner, foreninger og virksomheder i erkendelse af at disse tre typer af aktører spiller en væsentlig rolle for borgernes sundhed og trivsel og den lokale udvikling generelt. Institutionerne er ramme for sundhed for f.eks. børnene i skole og børnehave og for de ældre borgere, der benytter hjemmeplejen eller bor på plejehjem, og for medarbejdere på institutionerne. Virksomheder udgør arbejdspladser og kan også være ramme for dele af sundheden, f.eks. når det drejer sig om fødevarebutikker eller kantiner i sportshaller. Foreningerne udgør en vigtig ramme for borgernes fritidsliv, og projektet vil gerne støtte foreningerne i at nytænke deres formål og videreudvikle eksisterende aktiviteter, således at de fortsat kan udgøre en væsentlig ramme for den lokale sundhed og trivsel. Trekantsamarbejdet er repræsenteret i projektets styregruppe sammen med kommunale ledere fra de forskellige afdelinger. Denne organisering faciliterer et øget tværfagligt og tværkulturelt samarbejde omkring etablering af sunde rammer på Sydlangeland og er samtidigt direkte borgerinddragende i forhold til projektet. Mulige tværgående aktiviteter indeholder: Tværsektoriel og tværfaglig involvering af fagprofessionelle i udviklingen af aktiviteter, f.eks. anlæg af motionsrute eller udendørs træningsområde med bevægelsesmuligheder for alle aldre Videreudvikling af eksisterende aktiviteter på Sydlangeland til at indeholde et øget fokus på sundhed og trivsel bl.a. gennem styrkelse af de sunde rammer i områdets foreninger og institutioner 6.4 Rekruttering og fastholdelse I forhold til rekruttering til sundhedsfremmende aktiviteter er det vigtigt, at tilbud om f.eks. rygestopkurser og motionstilbud fremstår som åbne og positive tilbud til alle borgere, og at et evt. nej til deltagelse respekteres. Det er også vigtigt at indbygge sociale elementer i tilbuddene, da aktiviteter tiltrækker, men relationer fastholder. Via de borgerinddragende metoder vil det være muligt at rekruttere og forhåbentligt også fastholde deltagerne, da de selv har haft mulighed for at være med til at præge aktiviteterne. Det er defineret fra Sundhedsstyrelsens side, at projektet skal anvende den pro-aktive metode til rekruttering og fastholdelse af borgerne. Borgerne skal således opsøges via telefon, kontakt på gadeplan og ved offentlige arrangementer og tilbydes rygestopkurser og sundhedssamtaler, og på sigt vil der være andre tilbud om deltagelse i aktiviteter. På Sydlangeland er der flere mindre nærmiljøer, oftest i relation til de mindre landsbyer, som oplever et stærkt lokalt fællesskab, hvilket kommer til udtryk i en høj grad af oplevet tryghed og tillid. Der er kulturel stolthed på Sydlangeland omkring mange forskellige emner, f.eks. at være øbo, fisker, Bagenkopper, den smukke natur, et område med mange kunstnere osv. Den kulturelle stolthed viser sig også ved, at der er stærke kulturelle traditioner i området, og at der især blandt de ældre borgere er god tilslutning til lokalhistoriske foreninger. Projektet ser det stærke fællesskab og den kulturelle stolthed som en ressource, som projektet kan udnytte i positiv forstand. Fællesskabet kan udnyttes til at rekruttere til deltagelse i aktiviteter via sneboldsmetoden, eftersom mange kender hinanden på tværs af alder og andre skel. Projektet kan koble sig på lokale kulturelle arrangementer og tænke på at tale til den kulturelle stolthed i udviklingen af aktiviteter og kampagner, som passer til nærmiljøet. Side 27 af 43

Projektbeskrivelse Det er desuden meningen, at aktørerne i trekantsamarbejdet skal bidrage til udviklingen af aktiviteter og rekruttering af deltagere i deres nærmiljøer. De har et lokalt netværk i forvejen og har en naturlig indgang til deres medborgere, som de kan benytte sig af til at rekruttere til projektets aktiviteter. Med hensyn til rekruttering af mindre ressourcestærke borgere, f.eks. ensomme og personer, der drikker for meget, vil projektet ligeledes samarbejde med relevante fagprofessionelle, som har en direkte indgang til disse borgere og pro-aktivt opfordre dem til at deltage i aktiviteter, som er udviklet med henblik på netop den pågældende målgruppe. I forhold til det kommunikative vil rekruttering suppleres med udarbejdelse af flyers, brochurer, opslag og annoncer og omtale i lokale medier. SMSer og/eller emails kan anvendes til at minde borgerne om dagens aktivitet, så interessen for deltagelse fastholdes. Mulige tværgående aktiviteter indeholder: Pro-aktiv rekruttering via telefon, på gadeplan, ved offentlige arrangementer Lokale partnere rekrutterer i deres netværk Sneboldstrategien anvendes til at opfordre borgerne til at sprede budskabet og tage nogle, som de kender, med til aktiviteterne Anvendelse af elektronisk kommunikation til fastholdelse af deltagere 7 Organisering af projektet Projektområdets borgere er repræsenteret i projektorganisationen i form af det omtalte trekantsamarbejde, som består af lokale institutioner, foreninger og virksomheder. Repræsentanter fra trekantsamarbejdet deltager som medlemmer i projektets styregruppe. Styregruppen er sammensat så medlemmerne i videst muligt omfang repræsenterer de tre ben i samarbejdet og samtidigt udgør et geografisk repræsentativt udsnit af projektområdet. Styregruppen består desuden af kommunale ledere fra afdelingerne børn og unge, socialområdet og forebyggelse. Styregruppen er ansvarlig for projektets overordnede gennemførelse i henhold til denne projektbeskrivelse og opdraget fra Sundhedsstyrelsen. Medlemmerne fra trekantsamarbejdet har en særlig rolle i styregruppen i forhold til at komme med råd og viden om projektområdet, herunder hvordan borgerne bedst inddrages. Disse medlemmer har ligeledes en vigtig rolle i forhold til at formidle projektets tanker i lokalsamfundet og til at bistå med rekruttering til konkrete aktiviteter. Den daglige planlægning og gennemførsel af projektet varetages af to projektkoordinatorer med sparring fra sundhedsfaglige kolleger i ForebyggelsesCentret. I forhold til gennemførslen af konkrete indsatser vil der være mange lokale partnere og frivillige borgere involveret, og nogle af disse vil sandsynligvis optræde i flere indsatser. Der oprettes arbejdsgrupper, som er ansvarlige for gennemførslen af aftalte aktiviteter. Se bilag 2 for organisationsdiagram. 8 Forankring Ved at inddrage borgere, fagprofessionelle, institutioner, foreninger og virksomheder i området skabes der gode forudsætninger for, at aktiviteter kan videreføres og forankres lokalt. Projektets intention om at indbygge mere sundhed og trivsel i allerede eksisterende aktiviteter vil også lægge op til lokalt ejerskab og gøre forankringen lettere at opnå. Projektet skal således ikke opfattes som en konkurrent til eksisterende foreninger og aktiviteter men støtte en bæredygtig udvikling af aktiviteter og nye idéer, som naturligt kan forankres hos eksisterende aktører og i relation til eksisterende arenaer. Side 28 af 43

Projektbeskrivelse Spørgsmålet om forankring vil generelt blive taget op i forbindelse med igangsætning af aktiviteter. For at sikre forankring hos gennemgående partnere og lette samarbejdet kan det overvejes at udarbejde partnerskabsaftaler, som fastlægger roller og ansvar. Se desuden kapitel 5, hvor forankring er beskrevet i relation til de enkelte indsatser omkring risikoadfærd. 9 Formidling og kommunikation Kommunikation handler om at inddrage og give muligheder for feedback. De to afgørende omdrejningspunkter for kommunikation i projektet er for det første at have klare mål og for det andet at have et klart billede af målgrupperne. Klare mål sætter rammen for, hvad der skal opnås med kommunikationen, og et klart billede af målgrupperne er vigtigt for at kunne nå målene, da kommunikationen skal tage højde for forskellige interesser og forudsætninger hos målgrupperne. Budskabet i projektets kommunikationsindsats vil i første omgang være relateret til at få kendskabet til projektet og dets rammer bredt mere ud, dernæst at inddrage målgrupperne på Sydlangeland i udviklingen af aktiviteter og endelig at opfordre til deltagelse i aktiviteter. Budskaberne skal udvikles hen ad vejen og gøres mere konkrete, når de kobles til egentlige begivenheder i form af møder og aktiviteter. Hver gang der tilrettelægges et møde, en event, en aktivitet, et kursus, en temadag e.l. skal det overvejes, hvad det betyder for kommunikationen. Budskaberne skal tænkes i forhold til, hvad det er borgeren skal gøre, når han/hun har forstået budskabet. Der skal altså være et call to action i budskaberne, som fortæller hvad der er i det for borgeren ( what s in it for me ). Projektet vil kommunikere via forskellige kanaler til forskellige målgrupper. Målgrupperne er borgere på Sydlangeland, målgrupper i forhold til forskellige typer af risikoadfærd (se afsnit 3.4), fagprofessionelle, ressourcepersoner under trekantsamarbejdet, medarbejdere i kommunale afdelinger, politikere. Projektet vil også kommunikere bredere ud i landet senere i projektperioden, særligt i forhold til metodeudvikling og resultater af indsatser. Projektet vil anvende både brede og snævre kommunikationskanaler i formidlingen af budskaber relateret til projektet. Brede kommunikationskanaler indebærer artikler og annoncer i lokalaviserne Øboen og Fyns Amts Avis, flyers, brochurer, hjemmeside, nyhedsbreve, opslag i nærmiljøet. Snævre kommunikationskanaler kan være emails, sms, telefon, arrangementer, formelle og uformelle møder alt efter, hvilken målgruppe der er tale om. Når der er tale om kommunikation i forhold til en specifik målgruppe skal dette selvfølgelig afspejles i valg af kommunikationskanal, og der vil det naturlige valg være at benytte en snæver kanal. For at lykkes med at nå borgerne er det helt afgørende at være bevidst om at kommunikere gennem de netværk, som målgrupperne på Sydlangeland er i kontakt med. Med netværkskommunikation menes den samtale om emnet (sundhed og trivsel), som foregår i de sociale rum, som målgrupperne færdes i. Netværkskommunikation bygger altså på dialog. I forhold til rekruttering til deltagelse i aktiviteter er det også vigtigt at kommunikere gennem de netværk, som målgrupperne i nærmiljøet er i regelmæssig kontakt med. Der kan være tale om netværk af fagprofessionelle i området, men også lokale netværk i form af foreninger osv. Side 29 af 43