Udviklingscenter Greve



Relaterede dokumenter
Udviklingscenter Familiehusene

Udviklingscenter Familiehusene

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Døgncentret Chr. IX s Børnehjem september 2012

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Visitation til specialundervisning 2010/2011

Familier og unge, som er i akut krise på baggrund af voldsomme sociale begivenheder i familien.

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

INDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27

Til. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

Til botilbuddet er tilknyttet et dagtilbud med samme målgruppe jf. Servicelovens 104 (aktivitets- og samværstilbud) med 25 pladser.

Bilag 2 a. Velkommen til Specialbørnehjemmene

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Kvalitetsstandarder for Støttecentret Hjørnehuset, Stationsvej 2, Ørbæk

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

SERVICEDEKLARATION BOTILBUDDET THORVALDSENSVEJ

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær

Bilag 2 til Masterplan på specialundervisningen: Igangværende indsatser

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved. Bøgholt og Miniinstitutionerne - Afdeling Sirius

Åbningstiderne vil være identiske med skolens: Fra kl med mulighed for forlængelse til

Anmeldt tilsyn på Hjortøhus, Svendborg Kommune. torsdag den 10.april 2008 fra kl

Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren

Servicedeklaration for. Bofællesskabet Røde Anes Vej. Thisted Kommune

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

KOMPETENCEBASERET - RULLENDE - ALDERSINTEGRERET - INDSKOLING

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 3. april 2013 ved Bøgholt og Miniinstitutionerne Ungeafdelingen Nordhøj og K58

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Velkommen til vuggestuen

Servicedeklaration for AutismeCenter Region Syddanmark. Afdelingerne

CVR-nr Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao

Forord. Indsættes senere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Ydelseskatalog. Botilbud Ebberød. Boligerne Sophie Magdelenes vej 4. August August 2014

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Boligplan for det specialiserede socialområde

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.

BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

SERVICEDEKLARATION BO- OG HELHEDSTILBUDDET CASSIOPEIA

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Servicedeklaration. Palleshave Bo- og Aktivitetscenter

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Inklusion i Hadsten Børnehave

Bofællesskab Bregnerødvej 55-57

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Mit barn skal i dagtilbud! Hvordan foregår det i Randers Kommune

Tilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej Holstebro

Servicedeklaration for Limfjorden Bofællesskabet Auktionsvej

Øget social- og uddannelsesmæssig indsats for udsatte unge over 18 år i Nørresundby.

Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse

Servicedeklaration. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Børn og unge. Århus Kommune

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Botilbuddet Vangsbovej

Rønde skoles special-klasser

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Kirkeskolens. Håndbog for Klasseforældreråd. Kære forældre på Kirkeskolen!

Villaen. - fra børnehjem til fremtidens børnehjem. Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 73 Offentligt

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Forsorgshjemmet Aas er et tilbud i henhold til Servicelovens 110 der tilbyder midlertidigt ophold, omsorg og støtte til mennesker, som er socialt

Velkommen i Børnehuset

Velkommen på Julemærkehjem

SERVICEDEKLARATION BOFÆLLESSKABET LUNDAGERVEJ

Velkommen til Birkerød Skole

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

VI SER DET ENKELTE M ENNESKE SOM HAVENDE IBOENDE POTENTIALER DER UDVIKLES I SAMSPIL MED ANDRE

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Bofællesskabet Langkærgård

SERVICEDEKLARATION BO- OG TRÆNINGSHUSET VIBEVEJ

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Værd at vide om. Center for Børn & Familier AUG 2017

Englegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Velkommen som ny beboer på Langagergård Plejecenter

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Fåborgvej Vester Skerninge Tlf.: Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.:

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Transkript:

Udviklingscenter Greve er et forebyggelsestilbud i Greve Kommune. Vi udvikler i stedet for at behandle. Udviklingscenter Greve er et tilbud til børn, unge og familier, der har brug for hjælp til at løse aktuelle eller mere langsigtede problemstillinger. Det kan enten være, fordi et barn er ensomt eller bliver mobbet, at forældrene ikke kan enes eller eventuelt er i et misbrug. Afdelinger Vi har flere afdelinger der modsvarer familiernes og de unges behov: Familiehusene, hvis det primære fokus er at arbejde med relationen mellem forældre og børn. Skolen, som også arbejder med relationen i familien, men hvor familien ikke har brug for et decideret døgntilbud. Her arbejder vi blandt andet med, hvordan forældrene kan støtte deres børn i at gå i skole. Ungeafdelingen De Unges Hus, hvor vi har flere tilbud til unge, der har brug for en ekstraordinær støtte eller for at komme væk hjemmefra i en periode. Uanset hvilken afdeling, barnet/familien bliver en del af, bliver hele familien inddraget. Udgangspunktet er at vi forebygger bedst ved at arbejde med det, der er lige rundt om barnet eller den unge. Vi arbejder på familiens præmisser, får familiens medlemmer til at tage ejerskab i forløbet og hjælper dem med at huske deres succeser. Vi tager udgangspunkt i familiernes egne mål og samarbejder med medarbejderne i kommunens forvaltning, skoler og daginstitutioner. Visitation For at komme i Udviklingscenter Greve, kræver det, at barnet bliver visiteret af kommunen. Et forløb starter ofte med, at forældre, lærere eller pædagoger henvender sig, fordi de er bekymrede for barnet. Her vurderer familiens rådgiver, i kommunens Center for Børn og Familier, hvilken løsning der vil være mest hensigtsmæssig. Hvis det f.eks. er mest hensigtsmæssigt, at barnet/familien kommer på Udviklingscenter Greve, tager rådgiveren kontakt til den relevante afdelingsleder. For skolens vedkommende sker visitationen via Det Centrale Visitationsudvalg (CVI), efter indstilling fra skolelederen på den skole, hvor eleven går. Vi løser primært opgaver for familier i Greve Kommune, men har også familier fra andre kommuner. ang. visitation til K-teamet sker via bestillingsskema se www.familiehusene.dk 1

Kontaktpersoner Alle afdelinger arbejder med begrebet kontaktperson/tovholder, som er en medarbejder på afdelingen, der sikrer kontakten mellem Udviklingscenter Greve og øvrige samarbejdspartnere. Kontaktpersonen koordinerer og sørger for kontinuitet i forløbet, aftaler ferier med familien og har særlig opmærksomhed på familien/barnet og deltager i udviklingsmøder og samarbejdsmøder. Forskellige forløb Alle afdelinger tilbyder følgende tre standard forløb: Afklaringsforløb: Her afdækkes hvilke ressourcer og vanskeligheder barnet/familierne står i og hvilke muligheder, de har for at udvikle sig. Forventet varighed: 4 til 6 måneder. Udviklingsforløb: Et udviklingsforløb kan være fortsættelsen af et afklaringsforløb. Her sættes fokus på at arbejde specifikt med de problemstillinger, der er defineret i afklaringsforløbet. Opfølgning: Når et barn/en familie afslutter et ophold i Udviklingscenter Greve, kan de få et opfølgningsforløb, hvis de har brug for det. Dette laves individuelt og kan eventuelt være, at en støtteperson kommer hjem til familien i et aftalt forløb, så familierne hjælpes til at fastholde de nye samspil. Akut modtagelse: Familiehusene og De Unges Hus er døgnåbne hele året og på Strandmarken er der akutfunktion, hvilket betyder, at børn eller hele familier kan komme til med det samme, hvis deres situation gør, at de ikke kan vente, til de eventuelt bliver visiteret. Akutte kan blive i maksimalt 14 dage. Herefter tages der stilling til, hvad de skal, f.eks. at de bliver i Udviklingscenter Greve, men det er ikke givet. 2

Familiehusene Seks familier har i en periode mulighed for at bo i de tre parcelhuse (Strandmarken 47, 53 og 57). Målgruppen er forældre, der har brug for hjælp til at håndtere deres børn. Der kan ligge mange forskellige grunde bag dette. Det kan være fordi: Der er krise i hjemmet på grund af vold eller skilsmisse. Forældrene er meget unge og usikre på forældrerollen og har brug for særlig støtte. Nogle unge kommer allerede, mens kvinden er gravid. Forældre og børn er kørt fast, og forældrene har brug for hjælp til at skabe kontakt til barnet. Greve Kommune har besluttet, at der skal foretages en undersøgelse af forældrenes kompetencer i forhold til at være forældre. Følgende er ikke i målgruppen: Forældre med et akut problem med alkohol eller stofmisbrug. Forældre, der har akut behov for psykiatrisk hjælp. Forældre, der er så truede af vold, at de ikke kan beskyttes godt nok her. Egen dagligdag Familiehusene arbejder for, at forældrene bliver i stand til selv at tage vare på deres børn igen ved at gribe mindst muligt ind i deres liv og ved at de undervejs bevarer mest muligt ansvar for deres egne børn. Og vi støtter dem til at blive de forældre, de gerne vil være. Herudover lærer vi også forældrene at strukturere deres dagligdag på en mere hensigtsmæssig måde. Familiehusene skal forebygge, og vi sætter som udgangspunkt ikke børn i behandling. Samarbejdet mellem familier og personale er en forudsætning for, at familierne udvikler forandringer, der er bæredygtige, efter kontakten til Familiehusene ophører. Det er vores udgangspunkt, at vi samarbejder om at skabe forandringer i den konkrete families hverdagsliv og mønstre, så de nye samspil passer til det liv, de gerne vil leve, når de kommer hjem. Derfor har Familiehusene ingen faste rutiner, familierne laver selv mad og spiser, når det passer ind i deres hverdag. Nogle gange bliver flere familier enige om at lave mad sammen. Faste aktiviteter Mens familierne er i Familiehusene, forventes det, at de deltager i de faste aktiviteter, f.eks. fællesspisning, beboerkaffe, beboermøder og familieture. Derudover planlægger vi sammen med familierne samvær, aktiviteter og ture, der er tilpasset børnenes alder, og familiernes aktuelle ønsker og behov. Vi har også forældrefokus, hvor medarbejderne støtter familierne i at se hinandens ressourcer og potentialer med henblik på, at de kan hjælpe hinanden på vej. Her kan fokus være: på det at være voksen i et parforhold, ulvetimer og eksempelvis det at sætte grænser for sig selv. Dertil kommer at støtte deres samarbejde om børnene med andre offentlige institutioner. Udover vores standarder for indsatserne: akut-, afklarings- og udviklingsforløb, som er faste tilbud i hele Udviklingscenter Greve, laver Familiehusene også forældrekompetenceundersøgelser og 3

overvåget samvær, og vi samarbejder med sundhedsplejen, skoler og daginstitutioner. Efter et ophold i Familiehusene, sker det, at nogle børn får en aflastningsfamilie, så forældrene kan få et pusterum og være nogle gode forældre de allerfleste dage. Nogle forældre kommer hjem til en hverdag helt uden støtte, fordi de ikke har brug for det, mens få børn ikke kommer med hjem, men anbringes f.eks. i en plejefamilie. Familiehusene ligger i Greve Kommune, tæt ved S-tog og bus. Afdelingen består af tre parcelhuse med plads til to-tre familier i hver. Hver familie har deres eget værelse og deles om køkken, stue, vaskerum, toilet og bad med de øvrige familier. Forløbene varierer i tid, men almindeligvis planlægges de for tre måneder ad gangen. Familiehusene har døgnåbent året rundt. Her arbejder fem pædagoger og en afdelingsleder. Familiehusene ligger på Strandmarken 45-57 i Karlslunde, og afdelingen kan kontaktes på tlf. 43 97 33 50 eller direkte på 43 97 33 57. 4

De Unges Hus afdelinger med indsatser for unge Unge, der henvises til Udviklingscenter Greve, har flere forskellige muligheder. De kan enten bo i De Unges Hus to døgnafdelinger (Strandmarken 49, otte unge akut/ afklarende/karlslunde Centervej 106, ni unge - længerevarende) eller være tilknyttet afdelingens Udgående Medarbejder / Turbo/Projektafdelingen, som har kontakt til unge, der bor andre steder i kommunen. De kan også bo i Hyblerne, som er lejligheder, hvor tre unge bor i en lejlighed sammen eller i en ungdomsbolig med tilsyn. For alle unge gælder, at de og deres familier kan få støtte i Omega, hvis den unge eller andre i familien er i misbrug. Karlslunde Centervej 106 (døgnafdeling unge) Døgnafdeling for unge i alderen 14 til18 år, hvor ni unge med særlige behov kan udvikle sig i samspil med andre unge i et voksenstyret ungemiljø. Afdelingen tilbyder en struktureret hverdag med fokus på de unges skolegang, og en sund, social levevis. Gennem dialog og i samvær omkring fælles aktiviteter og positive oplevelser skaber vi en grobund for at udvikle gode relationer. Udgangspunktet er, at skabe gensidig respekt og forståelse ung og pædagog imellem for at påvirke den unges udvikling i positiv retning. Målet er at den unge bliver opmærksom på egne ressourcer og bruge disse til en god og social udvikling. Vi støtter og coacher den unge i at slippe af med uhensigtsmæssige adfærdsformer, og opfordrer den unge til at tage aktiv del i positive relationer, og danne nye sunde netværk. Vi tilstræber et tæt samarbejde med de unges familier. Den unge får ved indflytning en primærpædagog/tovholder, som tager sig af alle de unges forhold, og bl.a. holder forældre og sagsbehandler orienteret. Vi sørger for, at den unge bliver kørt til skole/arbejde/uddannelse hver morgen med madpakke. Om eftermiddagen bliver den unge modtaget af kendte pædagoger og får et sundt eftermiddagstraktement. Vi støtter den unge i på sigt at flytte fra afdelingen i egen bolig og forbereder den unge på de pligter, som følger med et selvstændigt voksenliv, som den unge selv skal tage ansvar for. Når den unge flytter i egen bolig kan Turbo/Projektafdelingen tilbyde et efterværn. På Karlslunde Centervej 106 er der tilknyttet en afdelingsleder og seks socialpædagoger. Strandmarken 49 (akut og afklarende døgnafdeling for unge) Døgnafdeling for unge i alderen 12-15/18 år, hvor forældrene inviteres til at deltage så meget som muligt. De unge bor typisk i huset i et afklaringsforløb på 4 til 6 måneder, mens det undersøges, hvad den unge har svært ved, og hvordan de bedst muligt kan hjælpes videre. Herefter bliver nogle boende lidt længere, enten fordi et andet tilbud først skal findes, eller fordi de skal fortsætte et andet sted f.eks. på Karlslunde Centervej. De fleste unge kommer hjem efter afklaringen. De unge fortsætter deres skole/arbejde og deres almindelige fritidsliv. De skiftes til at lave aftensmad sammen med en pædagog, og spiser sammen kl. 18. Herudover tager de på forskellige udflugter sammen, alle har et kort til det lokale motionscenter, og mandag afholdes beboermøde, hvor de unge har mulighed for indflydelse på, hvad der skal ske i afdelingen. Hver anden torsdag kommer deres forældre til fællesspisning. 5

Strandmarken 49 ligger i Karlslunde, og kan kontaktes på tlf. 43 97 33 50, direkte til afdelingen på 43 97 33 49 eller direkte til afdelingslederen på mobil 30 66 29 94. Her arbejder otte pædagoger og en afdelingsleder, der også er leder for de udgående pædagoger, Hyblerne og Omega. Turbo/Projektafdelingen Turbo tager udgangspunkt i de unges liv med en varieret vifte at handlemuligheder alt efter den enkeltes situation. Udgangspunktet er døgnkontakt til den enkelte unge med fokus på rådgivning og vejledning i hverdagen. Turbo har i perioder tilknyttet værtsfamilier. Turbo/projektafdelingen modtager unge fra 14 til 23 år med særlige behov, formålet er at skabe et skræddersyet tilbud til den enkelte unge. De unge støttes i alle livssituationer, og der tages udgangspunkt i den virkelighed den unge befinder sig i. Den unge kan være uden bolig, bo hjemme eller i egen bolig. Ved indskrivningen får den unge tilknyttet en primærpædagog (eller to). Relationerne mellem ung og voksen er en afgørende i den proces, som skal bringe den unge i positiv udvikling. Den unge har døgnkontakt til pædagogen via en mobiltelefon. Vi støtter den unge i at danne sig overblik over eget liv og dagligdag og søger efter ressourcer og udviklingsmuligheder hos den enkelte. Turbo/Projektafdelingen tilbyder også familiesamtaler med uddannet familieterapeut og forældre tilbydes støttende samtaler. Turbo/projektafdelingen har 18-22 pladser. Kontoret er beliggende Strandmarken 45 og kan kontaktes via afdelingsleder på mobil 20 25 53 55. Der er tilknyttet en afdelingsleder, tre socialpædagoger og en samtale- og misbrugskonsulent. Udgående Medarbejdere De Unges Hus har tilknyttet tre udgående medarbejdere, til i alt otte unge mellem 13 og 18 år. Det er unge og deres familier med behov for støtte fra en medarbejder, som kan kontaktes døgnet rundt. Dette tilbud er typisk relevant for unge, der ikke kan profitere af en døgnanbringelse, eller som gerne vil blive i deres miljø og arbejde med de nære relationer, de har i forvejen. Nogle er også tilknyttet en udgående medarbejder, fordi de ikke magter at bo så tæt på andre, som de ville skulle i f.eks. Strandmarken 49. Tilbuddet er fleksibelt, alt efter hvad den unge har behov for. Både i forhold til hvor massiv en støtte vedkommende har behov for, men også i forhold til, hvor længe de er tilknyttet den udgående medarbejder. Nogle slutter forløbet af med, at de bevarer muligheden for fortsat at ringe. De Udgående pædagoger har kontor i Hyblerne, Hedelyparken 51 i Greve og henvendelse kan ske til afdelingsleder på mobil 30 66 29 94. Hyblerne Hyblerne består af tre lejligheder i en opgang med plads til ni unge under uddannelse eller i arbejde i alderen 18 til 25 år. I særlige tilfælde kan unge få lov til at flytte ind helt ned til 16-års alderen. Værelserne suppleres med ungdomsboliger til yderligere seks unge med tilsyn. Boligerne er beliggende forskellige steder i kommunen. 6

De unge, der bor i Hyblerne, kan af forskellige grunde ikke bo hjemme hos deres familie og er endnu ikke parate til at bo for sig selv. De har typisk brug for støtte for at passe deres skole eller arbejde, ligesom de kan have brug for hjælp til det praktiske i dagligdagen som at holde styr på deres økonomi eller vaske tøj. De unge bor i Hyblerne midlertidigt, og deres lejekontrakt forlænges et år ad gangen, så længe de stadig har brug for det. De unge deler køkken, bad og toilet og er derfor fælles om at gøre disse områder rene. Men ellers passer de sig selv. Da de bor så tæt, kan unge ikke bo i Hyblerne, hvis de har et stofmisbrug, er kriminelle eller har store psykiske problemer. En gang i kvartalet holder beboerne beboermøde med socialmedarbejderen, hvor de drøfter de mere formelle forhold som husorden og vedligeholdelse ect. Herudover holder de fællesaften også med socialarbejderen en til to gange om måneden. De unge skal selv have møbler og køkkenudstyr med, når de kommer, og hver har sit eget skab i køkkenet. Ungdomsboligerne er på cirka 22 m² og 10 m². Nogle gange benyttes Hyblerne som udslusning for unge, der har været døgnanbragt. Socialmedarbejderen kan kontaktes mandag kl. 15-20 og torsdag mellem 16-19 samt efter aftale på tlf. 43 90 56 42 Hyblernes adresse er: Hedelyparken 51 i Greve. En socialmedarbejder og de to udgående medarbejdere er tilknyttet Hyblerne. Omega Omega er et støttetilbud til familier, hvor et eller flere medlemmer er i misbrug. Omega holder til på Hundigeskolen. Tilbuddet består af samtale og gruppeforløb med op til 12 deltagere i hver gruppe. Der optages løbende nye medlemmer, og et forløb varer mellem 6 og 12 måneder. Herudover kan de unge gå i individuelle forløb. Deltagerne inddeles i følgende grupper: Unge i misbrug Teenage-gruppe for unge, der vokser op i familier i misbrug Børne-gruppe for børn, der vokser op i familier i misbrug Forældre til unge i misbrug Her arbejder to misbrugsterapeuter, en udgående medarbejder og afdelingslederen delvist. Henvendelse via mobiltelefon - se pjece eller læs mere på www.omega.greve.dk 7

Skolen Skolen er en del af Greve Kommunes forebyggende arbejde til de børn, der bor hjemme. Her er plads til 19 børn i alderen 6 til 12 år, samt deres forældre. Skolen er inddelt i to specialklasser. Forældrene inddrages mest muligt i forhold til barnet. Børnene er typisk normalt begavede, men er i forskellige sociale vanskelligheder eksempelvis i forhold til at have kontakt med andre. Nogle kan have fået en diagnose som f.eks. ADHD, mens andre har samspils problemstillinger, som eksempelvis har udviklet sig, således at de ikke p.t. kan fungere i almenskolen. Eleverne undervises i basisfag som dansk, matematik og engelsk. Der arbejdes individuelt ud fra deres eget niveau. Herudover undervises de også mere emneorienteret blandt andet naturfag, hvor de har mulighed for at komme på ture ud af huset. Eleverne kan også blive undervist i historie og geografi, i den takt undervisningsmotivationen øges. Gymnastik og svømmeundervisning er obligatorisk. Det foregår på henholdsvis en af almenskolens gymnastiksale eller Karlslundehallerne eller i Greve Svømmehal. Hver elev har undervisnings - og udviklingsplaner, som er lavet i samarbejde med forældre og øvrige samarbejdspartnere. Børnene går typisk i skolen to til tre år. Inden børnene starter, kommer de med deres forældre til et indskrivningsmøde, hvor de hører, hvad Skolen kan hjælpe dem med. Her beskriver forældrene, hvad de ser som deres ressourcer og udfordringer, og hvad de mener, de har behov for at arbejde med. Efter et ophold på skolen kommer eleverne enten tilbage til almenskolen, i deres specialklasser eller måske på en efterskole. Vurderingen af, hvornår eleven skal inkluderes i almenskolen igen tages løbende op på udviklingsmøder, hvor almenskolens skoleleder inviteres med i november/december. Alle elever revisiteres en gang om året. Skolerne er indrettet i to parcelhuse på Strandmarken 45 og 55 i Karlslunde. I løbet af efteråret 2012 flytter skolen til nye lokaler på Karlslunde Centervej 106. Ferierne følger Greve Kommunes skoleferieplan. Skolen kan kontaktes på 43 97 33 50 eller direkte på 43 97 33 45 I skolen arbejder seks lærere, tre pædagoger og en skoleleder Forældrestøtte kan foregå på flere måder: Familiesamtaler, hvor udgangspunktet er barnets trivsel i familien og familiens trivsel betydningen for barnets skolegang. Weekendture for hele familien, hvor der arbejdes med målsætning af de udfordringer, familien mener de har, i forhold til elevens skolegang. Her arbejdes der med de metoder, der er udviklet i den tidligere Familieskole. Familieskole, hvor der arbejdes med eleven og et familiemedlem i en 12 ugers periode. Forudsætningen for at der kan oprettes en Familieskole er, at der kan samles et hold på 5-6 elever, hvor forældrene kan deltage i dagtimerne, uden der skal ydes tabt arbejdsfortjeneste. P.t. er det et tilbud til de 19 elever og deres familier, der er indskrevet i Skolen. Skolesamtaler, hvor der primært arbejdes med de udfordringer det er at have et barn, der skal gå i skole og være parat til faglig indlæring og socialt samspil med andre børn. Løbende telefonisk kontakt og ad hoc samtaler. Gennem støtte fra Greve Familiecentret eller rådgiver fra Center for Børn & Familier. 8

Klub/Sfo støtte Skolen har et tæt samarbejde med Brogården, På alle skolehverdage samt to uger i sommerferien, deltager der personale fra Skolen i arbejdet på Brogården fra kl. 13.30-16.00. Formålet med støtten er at inkludere barnet i fritidstilbuddet. Støtten kan gives i forhold til fire børn. K-team konsulenthjælp i almenskolen Konsulenterne arbejder on-location i familierne og i deres samspil med skolen. Udgangspunktet er, at bevare elevens tilknytning til almenskolen. Det konsultative Teams funktion er at finde frem til, hvordan både lærere og elever kan støttes i at bevare en konkret elevs tilknytning til almenskolen. Det kan dreje sig om både elever, som fortsat møder frem i klassen og om elever med langvarigt og ulovligt fravær. Herudover yder k-teamet støtte til grupper af børn og/eller skoleklasser samt lærere, som oplever vanskeligheder i forhold til trivsel og læring. K-teamet forsøger med sin rejseholdslignende tilgang blandt andet at træde ind, hvor folkeskolelærere sjældent har adgang, nemlig i det direkte samarbejde mellem skolen og forældre i elevernes hjem. Skolen/K-teamet tilbyder to temapakker: 1) dagtilbud/børnehaveklasser 2) Skoler/SFO er. Konsulenterne i begge temapakker har viden og praktisk erfaring med arbejde med familier og børn i vanskeligheder. Der bliver lagt vægt på en praktisk pædagogisk tilgang til den opgave der ønskes løst. Et sparringsforløb vil typisk strække sig over 2-5 måneder. Antal timer aftales i de enkelte forløb. Der er ansat tre skolekonsulenter i K-teamet. Ledelses team Udviklingscenter Greves ledelsesteam består af En forstander og en skoleleder og fire afdelingsledere: Lars Andersen, forstander for Udviklingscenter Greve Niels Busk, afdelingsleder Strandmarken 49/Hyblerne/Omega Jack Olsson, afdelingsleder Karlslunde Centervej 106 Bente Hemmingsen, afdelingsleder Turbo/Projektafdelingen Bettina Sørensen, afdelingsleder Familiehusene Elsebeth Nielsen, Skoleleder Administrations- og Service team består af to kontoransatte (pt. tre), to pedeller og en husholdningsassistent: Nina Andersen, administrativ medarbejder Anne Dorthe Krogh Brilliant, administrativ medarbejder Hanne Lauridsen, administrativ medarbejder Tina Christensen, husholdningsassistent Carsten Pedersen, pedel Glen Stewart, pedel Til administrationen er tilknyttet en udviklingskonsulent og en fagkonsulent: Henrik T. Larsen, udviklingskonsulent, mpo. Peter Bagger, fagkonsulent September 2012/LA 9