Omkostningsvurdering af Multisystemisk Terapi (MST) November 2015
Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk Forfatter: Center for Data, Analyse og Metode Udgivet 28-01-2016 Download eller sesti til rapporten på www.socialstyrelsen.dk. Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kort om metoden... 5 Input og antagelser... 6 Kilder... 6 Scenariespecifikation... 6 Omkostningskomponenterne... 6 Resultater... 9 Bilag A: Modellen for omkostningsvurderinger... 10 3
Indledning Socialstyrelsens mål er at arbejde videns- og evidensbaseret. Vi har derfor fokus på at udvikle og implementere indsatser, der er veldokumenterede og baseret på viden om målgruppe, metode, implementering, effekter og økonomi. Viden om økonomi indebærer optimalt set to elementer: Et estimat for omkostninger forbundet med indsatsen og et estimat for de forventede nettogevinster, der følger af indsatsens formodede effekt. I denne rapport præsenteres omkostningsvurderingen af Multisystemisk Terapi (MST). Vurderingen er lavet med Socialstyrelsen model til omkostningsvurderinger. Denne beskrives kort i bilag A. For yderligere uddybning henvises til Socialstyrelsens Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder 1. Omkostningerne beregnes som de gennemsnitlige omkostninger pr. deltagerforløb i et specificeret scenarie. Resultatet af omkostningsvurderingen være et andet, hvis forholdene i scenariet ændres. En samlet omkostningsvurdering består af et kvantitativt estimat sammen med en kvalitativ beskrivelse af de omkostningselementer, der ikke kan kvantificeres og/eller værdisættes. Begge dele behandles ligeværdigt i den samlede omkostningsvurdering. 1 http://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialstyrelsens-viden/quickguide-tilomkostningsvurderinger.pdf 4
Kort om metoden MST er et intensivt behandlingstilbud, der sigter mod at forhindre, at den unge begår kriminalitet eller udvikler misbrug. MST inddrager både den unges forældre og øvrige netværk. Forældrene hjælpes til at finde forældrerollen igen og herefter fastholde den. Forældrene har derfor en central rolle i behandlingen, som foregår i den unges eget hjem. Medarbejdere, der arbejder med MST, er forankret i teams. Hvert team består af én vejleder og 2 til 4 terapeuter. Vejlederen er leder af teamet, og terapeuterne forestår behandlingen af familierne. 5
Input og antagelser Kilder Omkostningsvurderingen er lavet på baggrund af de tilgængelige oplysninger om MST. De tilgængelige oplysninger kan findes her: http://vidensportal.socialstyrelsen.dk/temaer/udadreagerendeadfaerd/indsatser/mst-multisystemisk-terapi http://socialstyrelsen.dk/born-og-unge/programmer-med-evidens/mst Der har dog vist sig et behov for at supplere de tilgængelige oplysninger for at kunne lave en så fuldstændig omkostningsvurdering som muligt. Derfor har Socialstyrelsens interne fagpersoner bistået med yderligere oplysninger, som har ledt til nedenstående antagelser i omkostningsvurderingen. Scenariespecifikation Omkostningsvurderingen bygger på et scenarie, hvor en kommune etablerer ét MSTteam med tre terapeuter, én vejleder og én administrativ medarbejder (10 timer pr. uge). Et MST-forløb antages at vare 5 måneder, og hver terapeut antages at kunne behandle 4 familier af gangen. Det giver et forventet caseload på 10 familier pr. terapeut hvert år i alt 29 forløb pr. år pr. team. Vi har lavet både en ex post og en ex ante vurdering af omkostningerne. Ex post fordi metoden har været implementeret siden 2003. Ex ante fordi metoden stadig er under udvikling, fx medtages misbrugstest som en del af MST i 2015 og det har vi taget højde for i omkostningsvurderingen. Omkostningskomponenterne Forberedelse Indsatsen kræver en række forberedelsesaktiviteter. Derudover skal der købes en éngangslicens i USA, som også dækker et boosterseminar ved opstart. Uddannelse Udgiften til uddannelse af terapeut og vejleder baseres på et prisestimat fra MST- Danmark. MST-Danmark oplyser, at uddannelsen til terapeut koster 5.100 kr. pr. deltager, mens uddannelsen til vejleder koster 4.750 kr. pr. deltager dertil skal lægges udgifter i forbindelse med rejse, ophold og forplejning. Vi har derfor estimeret udgiften ved hver uddannelse vedrørende rejse, ophold og forplejning. Rejseudgifter, ophold og forplejning under uddannelse baseres på de generelle estimater for indlandsrejser, beskrevet i vejledningens Del 2, Trin 2 ovenfor. Vi tager udgangspunkt i, at uddannelsen kan finde sted i Danmark, da det bliver en mulighed i den første del af 2015 og det er forventeligt, at de fleste kommuner vil vælge denne mulighed frem for en uddannelse i USA, der er langt mere bekostelig. Drift af indsatsen Medarbejdernes tidsforbrug Arbejdet med MST kræver, at medarbejderen afsætter tid til flere aktiviteter. 6
For det første skal terapeuten have kontakt til lokale samarbejdspartnere. For det andet skal terapeuten kunne afholde telefonkonsultationer i de tilfælde, hvor familierne ikke har kunnet møde op til de aftalte konsultationer. For det tredje skal både terapeuterne og vejlederne deltage i en række årlige boosterseminarer, så de kan vedligeholde og videreudvikle deres kompetencer. Vi antager, at tidsforbruget til disse aktiviteter ligger indenfor MST-medarbejdernes almindelige arbejdstid, fordi MST-medarbejdere arbejder fuld tid med MST. Det betyder, at omkostningen ved tidsforbruget til disse aktiviteter indgår i lønnen. Ekstra rådighed udenfor normal arbejdstid Terapeuterne skal indgå i en vagtordning, så teamet er til rådighed 24 timer i døgnet. Samtidig skal vejlederen stå til rådighed for terapeuterne i teamet 24 timer i døgnet. MST- medarbejderne skal selvsagt kompenseres for den rådighed, der kræves af dem. Vi har derfor antaget i modellen, at der gives et årligt tillæg per medarbejder i teamet som kompensation for ekstra rådighed ved vagtordning og weekendarbejde. Tillægget er estimeret til 30.000 kr. årligt og er baseret på ikke-offentliggjorte arbejdstidsaftaler fra kommuner, der har indført MST. Kørsel til familier og samarbejdspartnere Det er desuden en stor del af arbejdet med MST, at medarbejderen kører rundt. Hovedsageligt til familierne, men også til lokale samarbejdspartnere. Derfor har vi valgt at øge overheaden på lønnen fra 20 pct. til 22 pct. Det giver mulighed for, at den enkelte medarbejder kan køre op til 15 km pr. dag. Estimatet er baseret på, at der i nogle kommuner er større geografiske afstande end i andre. Derfor bør brugeren tilpasse de 2 pct. på overheaden, så den passer bedst muligt med det pågældende behov for kørsel. TAM- og Outcomeinterviews MST-behandlingen kræver en række interviews før, under og efter forløbet. Formålet med interviewene er, at vurdere den unges udvikling. TAM er fællesbetegnelsen for de interview, der ligger i forløbsperioden, mens Outcome interviews betegner de interviews, der finder sted 6, 12 og 18 måneder efter forløbets afslutning. Der er stor forskel på, hvor meget det koster at afholde interviewrækken alt efter behovet for tolkebistand. Derfor er det nødvendigt, at brugeren antager en fordeling af behovet for tolkebistand i kommunen, for hverken at over- eller undervurdere omkostningen ved interviewrækken. Ifølge MST-Danmark er det rimeligt at antage, at 25 pct. af alle familier har brug for tolkebistand. Vi har baseret udgiften til interviews uden tolk på MST-Danmarks priser, mens udgiften til tolk er baseret på MST-Danmarks aftale med et tolkebureau. Misbrugstest Misbrugstest bliver i 2015 en del af MST, såfremt der måtte være behov. På nuværende tidspunkt har vi ikke mange kilder til at vurdere omfanget af omkostningen ved misbrugstest. Socialstyrelsen har dog i to kommuner finansieret de nødvendige materialer i 2012-2014 såsom urintests og alkometer. Derfor baserer vi estimatet på et gennemsnit af de to kommuners udgifter selvom der er meget stor variation kommunerne imellem. Estimatet er en årlig udgift på 3.530,5 kr. for hvert team. 7
Medarbejdernes lønniveau Terapeuterne såvel som vejlederne antages at have et lønniveau svarende til det for en psykolog i en kommune. Den administrative medarbejder antages at have en løn på niveau med kontor- og it-personale i kommunerne. Investeringer i materiel Ingen. Øvrige omkostninger Ingen. Tilskud Staten giver kommunen et engangstilskud på 200.000 ved opstart af MST. 8
Resultater Her præsenteres resultaterne baseret på ovenstående input og antagelser. Scenariet bag beregningen ses i tabel 1. Tabel 1: Specifikation af scenariet bag beregningen Antal driftsår 5 Antal gennemførte deltagerforløb pr. år 29 Det samlede kvantitative omkostningsestimat ses i tabel 2. Tabel 2: Kvantitativt omkostningsestimat Omkostning Samlet Kommune Stat Omkostninger, pr. gennemført deltagerforløb 119.356 kr. 116.414 kr. 1.500 kr. I tabel 3 ses en opgørelse over den samlede omkostningsvurdering pr. gennemført forløb dvs. både det kvantitative omkostningsestimat og de ikke-kvantificerede omkostninger. Tabel 3: Samlet overblik over omkostningerne Omkostningselement Kvantitativt omkostningsestimat, Ikke-kvantificerede omkostninger pr. gennemført deltagerforløb Forberedelse 1.725 kr. Parathedsanalyse Implementeringsplan Uddannelse 1.643 kr. Drift af indsatsen 115.987 kr. Investeringer 0 kr. Øvrige omkostninger 0 kr. Tilskud 0 kr. I alt 119.356 kr. Følsomhedsanalyse Resultaterne beskrevet ovenfor er afhængige af den tidshorisont, som er valgt i scenariespecifikationen. Derfor har vi lavet omkostningsvurderingen ved forskellige tidshorisonter for at vise variationen i resultatet. Tabel 4 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger ved forskelligt antal driftsår. Tabel 4 viser resultatet for de samlede kvantitative omkostninger. Tabel 4: Følsomhedsanalyse Omkostning Drift i 10 år Drift i 3 år Omkostninger, pr. gennemført forløb 118.577 kr. 120.398 kr. 9
Bilag A: Modellen for omkostningsvurderinger Socialstyrelsens model for omkostningsvurderinger baserer sig på følgende principper: Budgetøkonomisk opgørelse Omkostningsvurderingens fokus er på de faktiske udgifter forbundet med opstart og drift af en given indsats eller metode, dvs. der er tale om en budgetøkonomisk opgørelse. Det betyder bl.a., at omkostningerne opgøres ekskl. moms, i det omfang den pågældende aktør er fritaget for betaling heraf, hvilket normalt gør sig gældende for offentlige myndigheder. Udgifterne opdeles på de centrale aktører - typisk kommunen og de øvrige offentlige kasser. Den budgetøkonomiske opgørelse adskiller sig fra den velfærdsøkonomiske tilgang, som opgør og værdisætter al ressourceforbrug forbundet med indsatsen i pengeenheder (eksempelvis anvendelse af private borgeres tid). For uddybning heraf henvises til Socialstyrelsens brugervejledning for samfundsøkonomiske evalueringer 2. Scenarieberegning Beregningen foretages for et eller flere specificerede scenarier, hvor der bl.a. indgår antagelser om indsatsens omfang og varighed. Disse antagelser er afgørende for omkostningsestimatet. Jo større en del af omkostningerne der er faste, dvs. er uafhængige af antal driftsår for indsatsen og/eller omfanget af indsatsen, jo mere vil omkostningsestimatet variere som følge af det opstillede scenarie. I de tilfælde, hvor mange omkostninger er faste, vil det være hensigtsmæssigt at opstille flere scenarier, så man får et spænd for omkostningerne. Bruttoomkostninger Vi estimerer bruttoomkostningerne ved indsatsen. Dvs. at vi ikke modregner de besparelser, der følger af et eventuelt bortfald af en eksisterende indsats overfor målgruppen. Faste priser Alle omkostninger opgøres i faste priser for det aktuelle prisår. Omkostninger per deltagerforløb baseret på nettonutidsberegning Resultatet opgøres som omkostninger pr igangsat og pr. gennemført deltagerforløb. Disse er estimeret på baggrund af de samlede omkostninger opgjort som nettonutidsværdien (NNV) over driftsperioden. I beregningen af NNV anvender vi en diskonteringsrate på 4 pct. 2 http://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/socialstyrelsensviden/samfundsokonomisk-evaluering-pa-socialomradet-brugervejledning.pdf 10
Opstartsomkostninger Vi beregner også opstartsomkostningerne. Opstartsomkostninger omfatter omkostninger til de aktiviteter, der skal gennemføres, inden driften af indsatsen kan gå i gang. Restværdi af investeringer Som udgangspunkt medregner vi restværdi af investeringer, der evt. ikke er afskrevet ved driftsperiodens udløb. Hvis der fx foretages en investering ved opstart på 100 kr. med en levetid på 10 år, vil omkostningerne i et treårigt projekt beløbe sig til 30 kr. hvis man ser bort fra diskonteringsraten. Såfremt der ikke er medregnet restværdi, har vi angivet dette under beskrivelsen af den pågældende investering. Overhead For nogle omkostningselementer kan der være dele af ressourceforbruget, der ikke fanges med det anvendte prisestimat. I de tilfælde tilføjer vi et overhead på omkostningen. Dette gælder bl.a. for omkostninger til medarbejdere. Her bruger vi lønudgifterne som prisestimat og medregner et overhead for de øvrige omkostninger til medarbejdere (f.eks. udgifter til medarbejderadministration, kontorplads, IT mv). Enhedspriser og centrale parametre Omkostningsvurderingen er baseret på en række enhedspriser og centrale parametre, der er generelle i den forstand, at de kan gå på tværs af indsatser. Disse omfatter: - Diskonteringsrate (4 pct.) - Standard overhead (20 pct.) - Deflator (forbrugerprisindekset) - Timenorm for offentligt ansatte (1.418 timer) - Lønninger for offentligt ansatte: (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) - Estimat for rejseomkostninger og dagpenge ved overnatning indenlands og udenlands - Satser for hoteldispensation ved overnatning indenlands og udenlands - Estimat for udgifter til teknisk udstyr. 11