Finansforbundets magasin nr. 8, 2008 Nyt syn på arbejdslivet Finansforbundet har med en formulering af otte livsfaser lagt op til en grundlæggende nytænkning i synet på medarbejderne Læs side 20
indhold Nyheder Finanskrisen har kostet 2.500 mia. Leder Katastrofal bankledelse Krisen der ikke ville klinge af Den amerikanske subprime-krise har rundet et år Mennesker er langt mere end deres alder Finansforbundet lancerer ny livsfasepolitik Familieånden i Frøs En lille jysk sparekasse hævder sig blandt landets bedste arbejdspladser Globalt Uetiske investeringer i fødevarer Bliver medarbejderne set, hørt og forstået Jyske Bank har en dybere mening med at rose Kulturarven er i fare Pengeinstitutterne er for dårlige til at bevare interiører Ægtepar føler sig dårligt rådgivet Fik medhold i klage over mangelfuld rådgivning i FTF-A Spørgehjørnet Regler for opsigelse i prøvetiden Medlemsservice Attraktive rabatter hos FolkeFerie Medlemsservice Nyt fra IT-klubben Medlemsservice Arrangementer for Ledige & Seniorer Finansjob Drømmejob i Sydfrankrig 04 07 14 20 28 39 42 48 50 52 54 55 56 58 Til fitness med hjernen Tema: Ytringsfrihed Dramaet om dankortet 24-27 32-39 47 Hjernetræning kan være med til at forebygge stress Det er en menneskeret at kunne ytre sig frit, men ikke alle finansansatte føler, de har ret til at sige deres mening For 25 år siden indførtes dankortet efter en længere diskussion for og imod Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 8, september 2008, 17. årgang Næste nummer 3. oktober 2008 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Christian Kjær ck@finansforbundet.dk Mads Anker (DJ), mda@finansforbundet. dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest onsdag den 17. september. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: 54.000 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territotium Finans september 2008 3
Nyheder Kokain på pengesedler 94 procent af de spanske eurosedler indeholder spor af kokain. I gennemsnit er der 155 mikrogram per pengeseddel, oplyser kemikere fra Valencias Universitet. Tyske eurosedler indeholder kun en femtedel af den mængde kokain, der i gennemsnit er på spanske eurosedler. Der foreligger ikke nogen tal for danske pengesedler. Finanskrisen har kostet 2.500 mia. Et år efter finanskrisens start runder regningen nu 500 milliarder dollar svarende til over 2.500 milliarder kroner. Ifølge det internationale nyhedsbureau Bloomberg har mere end 100 banker og finanshuse været direkte involveret i krisen med store nedskrivninger til følge. Og der er ingen garanti mod, at regningen bliver endnu større. Det fortsætter med at sprede sig fra den ene til den anden, så det er vanskeligt at vide, hvornår disse nedskrivninger stopper, siger en analytiker i London til nyhedsbureauet. Finanssektorens krise har dog ikke efterladt et tilsvarende stort tomrum i pengekassen. Det er således lykkedes at rejse 353 milliarder dollar i frisk kapital, svarende til, at der mangler mere beskedne 148 milliarder dollar i det samlede regnestykke. Pengene er blandt andet kommet fra rige investorer og fonde i Mellemøsten, der har investeret massivt i den globale banksektor. De største tabere på finanskrisen er ifølge Bloomberg Citigroup, Merrill Lynch og UBS, der samlet har sat over 150 milliarder dollar til. Foto: Scanpix Økonomispil til børn Danske Bank lancerer deres første håndgribelige del af bankens program for finansiel forståelse, undervisningsspillet pengeby.dk, som henvender sig til børn i alderen 5-7 år. Undervisningsspillet går ud på at tjene penge ved at sortere pakker på posthuset og samle æbler i en plantage og bruge pengene på for eksempel at købe tøj og legetøj eller spare dem op til tidsrejser. På den måde håber Danske Bank, at børnene lærer at styre deres egen økonomi. Børnene bliver stillet over for nogle valg, hvor de skal prioritere brugen af deres penge. Det giver dem en basal finansiel forståelse, hvor de lærer, at penge skal tjenes, før de kan bruges, siger Henrik Normann, der er direktør for Danske Bank DK. Han henviser i øvrigt til, at halvdelen af børnene i alderen fem til syv år i dag får lommepenge, og at 90 procent af dem selv bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Og det er i det lys, vigtigheden af en finansiel forståelse hos poderne skal ses. Pengeby.dk er blevet til i samarbejde med en række organisationer og institutioner som for eksempel Red Barnet og Danmarks Matematiklærerforening./MDA 4 Finans september 2008
nyheder Ansatte står sammen Medarbejderne vil arbejde hårdt for at få gjort Roskilde Bank klar til et salg i fremtiden, siger fællestillidsmand Linda Larsen Foto: Christoffer Regild Fællestillidsmand Linda Larsen. Nyheden om, at Nationalbanken og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser overtager Roskilde Bank, som konsekvens af at der ikke var fundet interesserede købere til banken, blev modtaget meget forskelligt af de 650 medarbejdere mandag den 25. august. Ifølge fællestillidsmand Linda Larsen var der både eksempler på den begejstrede medarbejder, der synes, at der er kommet en god løsning på bankens problemer, og på den, der synes situationen er flov. Der er nogle medarbejdere, der har svært ved at identificere sig med en bank, der ikke har haft styr på forretningen, forklarer hun. På et informationsmøde for bankens medarbejdere i Roskildehallerne var stemningen dog præget af kampgejst og sammenhold. Formålet med mødet var at fortælle medarbejderne, at vi er nødsaget til at stå sammen. Situationen gør det nødvendigt. Vi skal få styr på butikken, siger Roskilde Banks administrerende direktør Søren Kaare-Andersen, som igennem salgsprocessen har været i daglig kontakt med Nationalbanken, som iværksatte redningsplanen for banken. Ifølge redningsplanen vil Michael den nuværende Budolfsen Roskilde Bank træde i betalingsstandsning, og aktiviteterne i banken overdrages til den nyetablerede bank med det midlertidige navn Den Nye Bank. Den nyetablerede bank forventes at ændre navn til Roskilde Bank A/S og har til formål at drive bankvirksomhed og fortsætte som hidtil med den overdragne virksomhed. Samtlige medarbejdere overgår til Den Nye Bank Linda Larsen har opskriften klar for, hvordan medarbejderne kommer videre efter udmeldinger om lemfældig kreditpolitik og griskhed i Roskilde Bank: Vi får nu nogle helt nye og klare procedurer, vi skal arbejde efter. De har ikke været der før, men nu skal de bruges og dermed får medarbejderne muligheden for at gøre de rigtige ting rigtigt. Ifølge Linda Larsen er medarbejderne klar til at arbejde hårdt for at få gjort Roskilde Bank klar til et salg i fremtiden. Både for deres faglige stoltheds skyld, men også for at jage håbet om, at deres egne medarbejderaktier en dag skal blive penge værd igen. Søren Kaare-Andersen, som fortsætter som direktør i Den Nye Bank, bebuder en kulturændring. "Hvis vi formår at gribe momentet, kan vi ændre kulturen hurtigt. Det er klart, der ikke sker en kulturændring over night. Men der er skabt grobund for at skabe den, understreger Søren Kaare-Andersen. For at rette kursen op er banken blevet tilført seks kreditmedarbejdere udefra. Nordea, Danske Bank og Nykredit har hver stillet to medarbejdere til rådighed i oprydningen af Roskilde Banks dårlige forretningsengagementer. Det sker blandt andet for, at de resterende medarbejdere kan koncentrere sig om de sunde kunder, som er bankens hovedkundegrundlag. I Finansforbundet følger man løbende udviklingen i Roskilde Bank. Vi stiller hele vores apparatur til rådighed. Det kan være uddannelsesrådgivning, karriererådgivning eller socialrådgivning. Vi er i tæt dialog med de tillidsvalgte og Linda hernede, og vi stiller op med alt det, som de har behov for. Vi er indstillet på tæt dialog med virksomheden i forhold til, at det vil være bedst for alle parter, at aktiviteterne sker i et godt samarbejde, understreger næstformand Michael Budolfsen. /MDV + BV Læs også Lederen side 7 Finans september 2008 5
nyheder Foto: Lars Bahl Et bankrøveri hver tredje dag I årets første otte måneder er der begået næsten 80 røverier mod pengeinstitutter, hvilket er markant flere ende de to foregående hele år. Ny hjemmeside giver gode råd til røveriramte Antallet af bankrøverier er steget eksplosivt hen over sommeren. Siden Finans i juni skrev, at antallet af bankrøverier stagnerede med henvisning til 23 begåede røverier i årets første kvartal har en bølge af røverier skyllet hen over danske pengeinstitutter. Pr. 30. juni var der ifølge Finansrådet begået 58 røverier, og i perioden 1. juli til 15. august er der begået yderligere 19 bankrøverier, viser magasinet Finans optælling. Dermed er der allerede begået flere bankrøverier i år end i 2007 og 2006, hvor tallene var henholdsvis 71 og 69. Nordea og Danske Bank, som er blandt de hårdest ramte banker, bebuder nu, at man vil fjerne kontanter fra filialer og gøre dem til rene rådgivningsbanker. Finansforbundet har for nylig lanceret en ny hjemmeside, som er fyldt med gode råd til de røveriramte, deres pårørende og kolleger, samt til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. På siden kan man eksempelvis få anvisninger til, hvordan man som kollega til en røveriramt kan yde psykisk førstehjælp i minutterne efter røveriet. Der er vejledning til, hvordan man anmelder røveri som ansat, og skal man vidne i en røverisag, kan man læse mere om, hvad der kræves af dig, og hvordan en retssag forløber. Du kan klikke dig ind på Finansforbundets røverihjemmeside på finansforbundet.dk/røveri /CJO Nedskrivninger øget med 6.890 procent Royal Bank of Scotland den næststørste bank på de britiske øer øgede sine nedskrivninger med ikke færre end 6.890 procent fra 86 millioner pund i første halvår 2007 til intet mindre end 5.925 millioner pund i første halvår af 2008. Det resulterede samtidig i det første underskud i banken i 40 år et minus på 761 millioner pund, skriver Nyhedsbureauet Direkt. Royal Bank of Scotland købte sidste år ABN Amros investeringsenhed og asiatiske aktiviteter for 22 milliarder dollar. 1,1 kreditkort pr. dansker Antallet af kreditkort er øget kraftigt i de senere år, og ifølge en opgørelse fra juni er der nu 5,8 millioner kreditkort i omløb blandt danskerne. Det er næsten 400.000 flere end i 2007, og 2,5 millioner flere end i 2000. Detr er især Mastercard og VisaDankort, der udstedes flere af i bankerne. Det traditionelle Dankort uden kredit er derimod på retur. Siden 2000 er der blevet næsten en halv million færre traditionelle dankort. En cykel til alle bankansatte Motion og sundhed står højt på dagsordenen i mange finansvirksomheder, og i den norske bank Sparebank 1 Midt-Norge har man valgt at sætte direkte handling bag ordene. Samtlige 1.100 ansatte har fået foræret en cykel af banken, som de opfordres til at bruge flittigt. Således har Sparebank1 Midt-Norge arrangeret sin egen cykelrute over fjeldet ved Oppdal. Banken bruger knap fem millioner kroner på initiativet, skriver Finansfokus, der udgives af det norske finansforbund. 6 Finans september 2008
leder Katastrofal bankledelse Situationen i Roskilde Bank er trist for både aktionærer, lokalsamfund og medarbejdere. Det er også en ulykkelig sag, der kaster mørke skygger over hele den finansielle sektor. Men bankens skæbne er alene et udtryk for enorme svigt i den basale bankledelse og fatal mangel på risikostyring Formand Allan Bang, næstformand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Mandag den 25. august kom meddelelsen om, at Nationalbanken og Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker var trådt til med en omfattende redningsaktion af Roskilde Bank. Situationen var langt værre end den chokerende melding fra juli om forventede tab i nærheden af en milliard kroner på udlån til fejlslagne byggeprojekter. Efter en omfattende revisionsgennemgang kunne bankens ledelse nu konstatere, at bankens bøger var så belastede, at der kunne lægges mindst endnu en milliard til tabene, og at ingen potentielle købere vil røre banken med en ildtang. I Roskilde slås man nu for at redde stumperne, så banken på sigt kan sælges. Hvor lang tid det vil tage, og om det vil lykkes, er der ingen, der ved med sikkerhed. Men at driften af banken nu er nationaliseret og i hænderne på Nationalbanken er ikke set i Danmark siden Landmandsbankens krak i 1920 erne. Det er i allerhøjeste grad en problematisk situation, der ikke kan undgå at påvirke hele den finansielle sektor. Ikke mindst på omdømmet. Derfor er det vigtigt at slå fast: Sagen om Roskilde Bank handler ikke om en sektor i krise, men om voldsomt hasarderet og fejlslagen virksomhedsdrift. Når man gambler højt, kan man også tabe stort. Det gælder overalt i erhvervslivet, og derfor er Roskilde Bank ikke et symptom på en finansiel sektor i generel krise. Der har været sagt og skrevet en hel del om ledelsens rolle i sagen, men når der skal gøres status, er der ingen andre steder at placere ansvaret. Roskilde Bank blev kørt af sporet som følge af dårlig bankledelse, der tilskyndede den lemfældige kreditkultur, som nationalbankdirektør Nils Bernstein bemærkede. I jagten på hurtige gevinster, der kunne presse aktiekursen i vejret, var ingen risici tilsyneladende for store. Og med en så voldsom eksponering over for byggeprojekter, der var nærmere venturekapital end almindelig bankforretning, styrtdykkede kreditkvaliteten sammen med ejendomsmarkedet. Det er et problem, som kun den øverste ledelse kan være ansvarlig for. Men medarbejderne i Roskilde Bank mærker naturligvis også til efterdønningerne. Selv om der umiddelbart ikke er planer om fyringer, så stiger medarbejderne nu om bord i et tog med ukendt endestation. Og det er svært. Finansforbundet er derfor i tæt dialog med tillidsfolkene og har oprettet et omfattende kriseberedskab. Vi vil gøre vores for at støtte medarbejderne i en tid, hvor de skal arbejde op ad bakke for at genoprette Roskilde Bank. Finans september 2008 7
nyheder Digitale opslagstavler vinder frem Foto: Jakob Mark Detailhandelen har brugt dem længe. Og nu har også bankerne fået øjnene op for det såkaldte indoor-tv. En slags digital opslagstavle, der giver mulighed for at brande banken over for de kunder, der kommer ind i filialen. Sparekassen Østjylland i Århus er et af de mange pengeinstitutter, der har investeret i indoor-tv. Vi ønskede at give vores kunder en let adgang til informationer om sparekassens mange tilbud fra kontomuligheder og rådgivning til for eksempel ændringer af arveloven. Samtidig kan det være med til at give dem en god oplevelse i sparekassen, siger markedssupporter i Sparekassen Østjylland Lasse Christensen./CK 8 Finans september 2008
nyheder Nedskæringer i IBM Et større antal medarbejdere er blevet præsenteret for fratrædelsesordninger. Finansforbundet er klar med rådgivning og hjælp til berørte medlemmer IBM, der med 6.200 ansatte er en af landets største it-arbejdspladser, er i gang med en større sparerunde, som koster adskillige medarbejdere jobbet. Informationschef i IBM Marie-Louise Arnfast bekræfter, at man har tilbudt en række medarbejdere fratrædelsesordninger, men ønsker ikke at oplyse hvor mange. Ifølge Computerworld skal i alt 190 stillinger skæres bort. Initiativet sker i forlængelse af, at vi over længere tid har gennemført en række omstruktureringsprojekter, som skal optimere vores it-service over for kunderne. Disse projekter nærmer sig nu deres afslutning, og vi har som følge heraf en ubalance, når vi kigger på vores ressourcesituation. Som regel løser vi den slags udfordringer gennem interne rokader, men i sjældne tilfælde og i begrænset omfang tilbyder vi også frivillige fratrædelsesordninger som supplement, siger Marie-Louise Arnfast. Stefan Jørgensen, formand for personaleforeningen i IBM-SDC mener hverken forberedelsen eller gennem,førelsen af besparelserne har været perfekt. IBM lever ikke op til medarbejdernes berettigede forventninger til hjælp og rådgivning i en sådan situation. Man siger, at man vil optimere itservicen over for kunderne. Det kan jeg ikke forstå, når man også giver tilbuddet til medarbejdere i afdelinger, hvor der er meget travlt, ja ligefrem måske overarbejde, siger Stefan Jørgensen. Flere af de medarbejdere, som er tilbudt fratrædelsesordninger, er medlemmer af Finansforbundet. Vi ser bekymret på udviklingen og hjælper vores medlemmer, så godt vi kan, med rådgivning, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen. /CJO Nordiske banker undviger krisen En gennemgang af 48 nordiske bankers halvårsresultater foretaget af Månedsbrevet Bankinfo viser, at kun fire regnskaber er direkte negative. De fire banker med negative resultater er, ifølge Bankinfo, Fionia Bank med fire millioner kroner, Hvidbjerg Bank med minus en million, Max Bank med et underskud før ekstraordinære hensættelser og skat på 24 millioner kroner samt Alm. Brand Bank med minus 220 millioner kroner. Påbud til banker Finanstilsynet har tre gange i årets første kvartal udstedt et såkaldt mere alvorligt påbud til finansielle virksomheder. I alle tilfælde vedrørte påbuddene ændring af årsregnskaber eller ændring af regnskabspraksis, fremgår det af Finanstilsynets Kvartalsnyt. 127 gange i første kvartal 2008 gav Finanstilsynet alvorlige påbud, som for en stor dels vedkommende drejede sig om bedre styring. I alt har 88 pengeinstitutter fået et alvorligt påbud, mens livsforsikringsselskaber og pensionskasser tegnede sig for 19. 2.700 danskere pr. bankfilial Danmark har et langt mere udbygget filialnet af pengeinstitutter end de øvrige nordiske lande. I gennemsnit betjener en dansk filial knap 2.700 danskere, mens en finsk i gennemsnit betjener næsten 3.200 indbyggere. Sverige har færrest filialer i forhold til befolkningens størrelse. Her er der en filial per 4.500 indbyggere, mens man i Norge har en filial af et pengeinstitut for hver 3.800 indbyggere. Det viser tal fra Nordisk Bankstatistik 2006. Finans september 2008 9
nyheder Finansansatte: Vi kan ikke ytre os frit 12 procent af Finansforbundets medlemmer føler, arbejdspladsen hæmmer dem i at bruge deres ytringsfrihed, viser rundspørge. Overraskende, lyder det fra bankerne. Uheldigt, mener Finansforbundet 111 ud af 950 af Finansforbundets medlemmer oplever, at deres arbejdsplads direkte eller indirekte begrænser deres mulighed for at skrive læserbreve, deltage i politiske aktiviteter, ytre deres meninger offentligt eller på anden vis bruge deres ytringsfrihed. Det fremgår af en rundspørge om ytringsfrihed, som magasinet Finans har foretaget. 75 procent af de adspurgte, svarende til 722 personer, oplever sig til gengæld ikke begrænsede af arbejdspladsen. Jeg er overrasket over, at det alligevel er så stor en procentdel, der oplever ansættelsesforholdet som en barriere og føler sig begrænsede i at ytre sig. Det er ærgerligt, for det er ikke det, der er vores tilgang til det, siger Knud Nørbo, HR-direktør i Jyske Bank. Hos Finansforbundet kalder man netop den del af undersøgelsens resultat for uheldig og bekymrende, men minder samtidig om, at konkrete tilfælde med problemer omkring ytringsfriheden i bankerne er sjældne. Hvis man alligevel kommer i tvivl om, hvorvidt man kan ytre sig om et konkret emne, anbefaler Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, at man spørger en af bankens tillidsvalgte, om der kan opstå problemer i det konkrete tilfælde. På baggrund af undersøgelsen anbefaler han ligeledes sektoren klart at definere, hvad de ansatte kan ytre sig om, og hvad man gerne ser dem holde sig fra. Virksomhederne er nødt til klart at definere, hvad medarbejderne kan ytre sig om, og hvad de ikke kan sige, så medarbejderne ved, hvad de har at forholde sig til, siger Kent Petersen. Han erkender, at det også er på kanten at diktere, hvad de ansatte må sige under ansættelsesforholdet. Men jeg synes alligevel, det er bedre, at det er tydeligt beskrevet for de ansatte. Og så giver det samtidig mulighed for at tage diskussionen for de fagligt valgte, siger næstformanden og anbefaler de ansatte at henvende sig til Finansforbundet, hvis de føler, de har fået en uretmæssig mundkurv på af banken. Og hvis vi vurderer, der er en sag, så kører vi den. For vi er selvfølgelig meget optagede af retten til at ytre sig, siger Kent Petersen. 25 procent af de adspurgte i magasinets Finans rundspørge, svarende til 238 personer, forventer, at det ville give dem problemer i ansættelsesforholdet, hvis de skrev et læserbrev med holdninger, som virksomheden er uenig i. 39 ud af 950 adspurgte medlemmer af Finansforbundet, svarende til 4,1 procent, har i konkrete tilfælde været uenige med arbejdsgiveren i, hvad de måtte eller ikke måtte sige i offentligheden. Af de 39, som har oplevet problemer med ytringsfriheden, angiver ni, at uenigheden har haft konsekvenser i form af advarsler eller lignende. /CK Læs tema side 32-39 Udstilling om Dankortet Dansk Pengemuseum, der er en afdeling af Danmarks Industrimuseum i Horsens, fortæller i en særudstilling fra 30. august til 3. november historien om Dankortet, som i disse dage fejrer 25 års fødselsdag. På udstillingen kan man se og læse historien om Dankortets tilblivelse og den heftige debat, der fulgte Dankortet fra 1981 til 1985 samt kortets udvikling og de pædagogiske og reklamemæssige tiltag, der gjordes for at få danskerne til at anvende kortet. Desuden kan man opleve forskellige TV-klip og reklameindslag fra 1980 erne, ligesom man kan se en samling af de forskellige terminaler, der har været anvendt gennem tiden. I uge 42 kan man tage børnene med på museet og få deres tegninger trykt på et børnedankort. Museet har åbent alle ugens dage fra kl. 11-16. 10 Finans september 2008
Jeg arbejder i Bankpension, og vi er kun 21 ansatte Vi ved det godt. Man bliver ikke festens midtpunkt ved at fortælle om Bankpension. Det er i orden. For så interessant er emnet jo heller ikke. Med mindre selvfølgelig man er ansat i en finansiel virksomhed, som er medlem af Bankpension. Så kan man nok holde sig vågen længe nok til at høre, at vi siden 1991 har præsteret at have en omkostningsprocent, der er blandt markedets laveste. Det giver jo flere penge i pension. Vi tager os af det kedelige, så din pension bliver sjovere Finans september 2008 11
nyheder 20 procent færre finanselever i år Finanssektoren har reduceret antallet af finanselever med 147 personer i forhold til sidste år, og 231 i forhold til 2006. Selv om bankerne rekrutterer flere finansøkonomer, er det samlede elevindtag faldet. Det finder Finansforbundet betænkeligt I 2007 tog bankerne 739 ind ad den traditionelle elevvej, men i år er der kun udsigt til 592 ifølge Finansrådet. Det svarer til et fald på 20 procent, og i forhold til 2006, hvor pengeinstitutterne ansatte 823 nye finanselever, er der 28 procent færre i år. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, undrer sig over det markante fald. Bankerne skal passe på, at de ikke igen kommer ud i en situation, hvor de mangler rådgivere, sådan som det har været tilfældet tidligere. Det kan godt være, at man har tilpas med bankrådgivere lige nu, men det er ikke sikkert, man har nok om fem år, hvis ikke man uddanner nogle flere nu. Mange tusind bankansatte vil nemlig trække sig tilbage på grund af alder i løbet af de kommende år, siger Michael Budolfsen. Danske Bank er en af de finansvirksomheder, som i år tager færre finanselever ind. Banken ansatte sidste år cirka 90 finanselever, mens det i år bliver til godt 60 svarende til et fald på 30 procent. Det lavere antal finanselever i år hænger sammen med, at vi har en noget lavere personaleomsætning end finanssektoren generelt. I Danske Bank skal vi være med til at uddanne den arbejdskraft, som der er behov for, og det mener jeg, at vi lever fuldt op til. Men når der generelt tages færre finanselever ind end tidligere, er det også et udtryk for, at den traditionelle elevuddannelse er under pres fra finansøkonomuddannelse og finanstrainées, siger Bent Jespersen, underdirektør i Danske Banks HR-afdeling. Jyske Bank har besluttet helt at droppe traditionelle finanselever og tager i stedet finansøkonomer ind. Netop finansøkonomuddannelsen er et hit blandt unge. Antallet af nye finansøkonomstuderende er således steget med 10 procent fra 899 i 2007 til 991 i år. Men det er stadig færre end i 2006 og 2005, hvor henholdsvis 1.042 og 1.015 påbegyndte uddannelsen. Som det fremgår af tabellen under artiklen her, er tendensen dog stadigvæk, at bankerne samlet set tager færre elever og finansøkonomer ind i år end i de foregående år. Det kan hænge sammen med, at der er kommet et skift i forventningerne til fremtiden ude i bankerne. Og så tager man også anderledes profiler ind. For eksempel ansætter man flere akademikere, og flere med en fortid som butiksansatte kommer også ind som kundemedarbejdere via Flexfinansuddannelsen, siger kontorchef Peter Frederiksen fra Finansrådet. Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, mener ikke, at bankernes regnskaber for første halvår af 2008 indikerer, at der er brug for færre bankansatte fremover. Aktiviteten i sektoren er uændret. Faktisk øger bankerne indtægterne på renter og gebyrer, og det er tegn på, at den traditionelle bankforretning fortsat går godt. Derfor er der ikke noget fornuftigt argument for at bremse op og tage færre elever ind, end man har gjort tidligere, siger Michael Budolfsen. /CJO Nyansatte finanselever og finansøkonomer i bankerne i perioden 2004-2008 Finanselever Finansøkonomer I alt 2004: 529 56 585 2005: 664 131 795 2006: 823 190 1.013 2007: 739 324 1.063 2008: 592 942 350* (Kilde: Finansrådet) Michael Budolfsen. *. Tallet er baseret på dimittend-tallene fra de enkelte skoler. 56-58 procent af dimittenderne får ifølge statistikken job i pengeinstitutter. 12 Finans september 2008
L ANG SYNET INVEST E R I N G Lang sigt er ikke så langt, som det lyder Helt enkelt handler det om at sætte investeringerne optimalt sammen uanset om pengene skal være investeret i 3 eller 20 år. Læs mere om langsigtede investeringer på sparinvest.dk, hvor du også kan deltage i vores jubilæumsquiz.
År 2 efter subprime-krisen Af Louise With, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel krisen der ikke ville klinge af De mest optimistiske analytikere har allerede lagt kreditkrisen i graven flere gange, men i august rundede krisen sin 1-årsdag, og den gør stadig ingen tegn til at takke af. Finans tegner et øjebliksbillede af USA s skrantende økonomi, et år efter at boligboblen bristede Solen har skinnet på Wall Street og resten af New York, men det er mildt sagt ikke solskinsnyheder, der har præget USA s økonomi denne sommer. Aktiemarkedet har tabt og tabt - med de amerikanske finansaktier i spidsen for nedturen. De største banker og finanshuse har sendt kvartalsregnskaber på gaden med nye milliardtab på bundlinjen. Og heller ikke på boligmarkedet er der nogen optimisme at hente: Stadig flere tvangsauktioner og stadig flere heftige prisfald. At sige, at det har været en turbulent sommer i USA s og hele klodens finansielle hovedstad, er nærmest en underdrivelse. Da investeringsbanken Bear Stearns tilbage i marts måned var tæt på kollaps og blev solgt til spotpris til JP Morgen Chase, mente mange ellers, at det værste af kreditkrisen nu var fortid. Regeringen vedtog en stimulanspakke og sendte skattelettelser i omløb for godt 100 milliarder dollar - og en forsigtig optimisme bredte sig. Flere analytikere mente, at USA s økonomi kunne være i bedring allerede i anden halvdel af 2008. I dag, få måneder senere, tales der mere om en mulig global recession. Og der tales om, hvorvidt krisen i USA kan være W-formet, så der er endnu en nedtur på vej et såkaldt double dip, før det går opad igen. Hvad er der sket? Bølger af tvangsauktioner Kreditkrisen begyndte på USA s overophedede og overbelånte boligmarked, og det er også stadig boligmarkedet, der har 14 Finans september 2008
hovedrollen, vurderer Torsten Sløk, direktør i analyseafdelingen hos Deutsche Bank i New York. Så længe der er usikkerhed om, hvor langt huspriserne skal ned, så er der også usikkerhed om alle de værdipapirer, der er forbundet til boligmarkedet og dermed især om bankerne, fordi de ligger inde med mange af de her usikre papirer, ikke mindst realkreditobligationer, siger han og fortsætter: Når huspriserne en dag begynder at stabilisere sig, så kommer der en anden klarhed. Som det ser ud nu, så er huspriserne allerede faldet cirka 18 procent fra toppen i 2006, og det er det største fald nogensinde. Nu er spørgsmålet så: Kan det blive meget værre? Og det kan det muligvis godt, men vi tror, at vi har den største del af tilpasningen bag os. Nye tal fra analysebureauet RealtyTrac viser, at antallet af indledte tvangsauktioner steg med 55 procent fra juli 2007 til 2008. I alt fik en ud af hver 464 amerikanske boligejere et varsel om tvangsauktion. Og hvad værre er: Nu er det ikke kun de risikable subprimeog Alt-A-lånere, der er i problemer. Også de såkaldte primelånere, som burde være de sikreste på markedet, begynder at komme bagud med betalingerne i langt større tal end hidtil, viser data fra bureauet LoanPerformance. Samtidig klarer Finans september 2008 15
År 2 efter subprime-krisen og ideologiske slagsmål af den ophedede slags dem vender vi tilbage til. gruppen af lånere fra 2007 sig op mod tre gange så dårligt som dem, der tog et boliglån i 2006, og det har givet ny frygt for, at endnu en bølge af tvangsauktioner er på vej. Desperationen blandt USA s boligejere er til at få øje på også for politikerne i kongressen, som sidst i juli rykkede ud med en redningsplan, der skal hjælpe 400.000 boligejere med at omlægge til billigere og mindre risikable lån. Planen gav også førstehjælp til de to realkredit-giganter Fannie Mae og Freddie Mac, der tilsammen ejer eller garanterer op mod halvdelen af alle boliglån i USA. Statsgarantien til de to vaklende giganter kom dog ikke i hus uden både politiske Stor beholdning af giftigt affald For USA s banker og finanshuse er problemet først og fremmest, at de stadig ikke kan sætte præcise tal på deres tab heller ikke selvom kreditkrisen nu er godt et år gammel, hvis man regner efter de første hasteindgreb fra den amerikanske og europæiske centralbank i august 2007. Så længe det er usikkert, hvor mange husejere der skal igennem en tvangsauktion, så kan der heller ikke sættes nogen sikker værdi på alle de værdipapirer, der har forbindelse til boligmarkedet de har fået tilnavnet toxic waste : giftigt affald. Finanshuset Merrill Lynch (ML) var en af de mest aktive spillere på markedet for opkøb af boliglån, der blev pakket, skåret i skiver og solgt videre som komplekse værdipapirer en populær og givtig forretning for bankerne under de senere års stejle optur. Men da boligboblen brast, brændte ML inde med store mængder af de såkaldte Collateralized Debt Obligations eller CDOs. I løbet af 2008 har direktør John Thain adskillige gange erklæret, at papirernes værdi nu var nedskrevet så meget, at der umuligt kunne opstå nye tab eller behov for ny kapital og hver gang har han måttet tage ordene i sig igen. I august besluttede Thain så at skille sig af med det giftige affald en gang for alle. Han solgte CDOs for 30,6 milliarder dollar til en salgspris på 6,7 milliarder eller blot 22 procent af den nominelle værdi. Køberen, en investor i Texas, fik sågar ML til at finansiere 75 procent af købet selv. Thain ville åbenbart meget gerne af med papirerne. Ifølge direktøren så har de tegnet sig for over 50 procent af ML s samlede tab det seneste år, og nu håber han at kunne se fremad. Men på Wall Street har salget rejst spørgsmålet om, hvorvidt andre banker ligger inde med tilsvarende eller endnu større mængder giftigt affald? Spekulative angreb mod enkelte banker Psykologi og tillid er afgørende på ethvert finansmarked og endnu mere afgørende i krisetider, forklarer Torsten Sløk: Vi kan jo ikke udelukke, at der kan dukke flere dårlige nyheder op. Det er svært at vide, om de banker, som går ud og offentliggør deres tab - er de langt foran konkurrenterne med at nedskrive? For så vil jeg da anbefale at købe deres aktier. Eller er de langt bagefter? For så vil jeg selvfølgelig 16 Finans september 2008