Støj i dagtilbud til børn (forebyggelse heraf)

Støj i dagtilbud til børn (forebyggelse heraf) ANBEFALING Støj er et større sundhedsmæssigt problem, end de fleste er klar over, og der kan altid gøres en ekstra indsats for at nedsætte støjen. Sundhedsstyrelsen anbefaler: Forebyggelse af støj i dagtilbud begynder allerede på projekteringsstadiet, men det har ligeså stor betydning, at alle tekniske, pladsmæssige og pædagogiske muligheder for at bekæmpe støj efterfølgende udnyttes langt bedre end hidtil. De omfattende støjproblemer, der belaster både børn og voksne i dagtilbud, bør ikke undervurderes. Der er behov for en bred indsats, der omfatter mange forskelligartede værktøjer, hvilket fører til mange forskellige løsninger. Forebyggelse af støjproblemer i dagtilbud kan iværksættes på flere måder samtidig i den enkelte daginstitution. Det følgende er en oversigt over nogle af de initiativer, som kan iværksættes lokalt Tilgange - Børnemiljøvurdering (BMV) - Arbejdspladsvurderinger (APV) - Arbejdsmiljøvurdering Sikkerhedsgruppen - Etablering af MED-aftaler 1 om medindflydelse - Temadage og møder - Støjvogter-kurser - Etablering af netværk og ERFA-grupper 2 - Konsulentbistand Gennemgå mulighederne for støjdæmpning - Bedre pladsforhold - Rensning af ventilationsanlæg og dæmpning af ventilationsstøj - Lukke døre til rum med støjende maskiner - Placering af værksteder, tumlerum og lignende for sig selv - Opdeling af lokaler ved hjælp af fleksible rumadskillelser, som foldevægge, flytbare skillevægge og reoler efter børnenes aktiviteter 1 Aftale om medindflydelse og medbestemmelse. 2 Gruppestyret erfaringsopsamling. 1

- Indretning af steder og rum til urolige børn og voldsom leg og rolige steder og rum, hvor børnene kan få ro, tegne mv. - Reduktion af efterklangs tid. Støjdæmpning i opholdsrum - Støjdæmpende plader på vægge - Støjdæmpende plader i loftet - Udskiftning af hårde gulvmaterialer med halvhårde materialer - Anvendelse af mindre, vaskbare lege- og gulvtæpper (skal vaskes regelmæssigt) - Ophængning af gardiner ved alle vinduer (skal vaskes regelmæssigt) Støjdæmpning af inventar - Filtdupper, tæpperester, tennisbolde, dupsko mv. under borde og stole - Voksduge på borde - Udskiftning af støjende plastkasser med kurve til legetøj - Støjdæmpning af klodser og kasser Pædagogik - Regulering af støjende hovedfærdselsårer - Opdeling af børn i mindre grupper - Opdeling af store støjbelastede rum med reoler, planter, støjdæmpende vægge mv. - Indretning af stillerum og rolige nicher - Omfordeling af larmende aktiviteter - Regler for elektronisk lyd (inkl. larmende legetøj) - Samarbejde med forældrene - Forskydning af støjende aktiviteter til uderummet (se neden for) - Iværksættelse af (støjvogter)projekter Nyindretning og øget anvendelse af uderum - Støjafskærmning af uderum - Øget udeophold legepladsen som støj- og stressafhjælper - Anvendelse af legepladsen i funktionel sammenhæng med andre legepladser, idræts- og sportsanlæg og nærliggende naturområder, herunder plæner, skrænter og bakker mv. De voksne bør diskutere lyd og støj med børnene. Sundhedsstyrelsen fraråder generelt, at børn i daginstitutioner selv bruger og styrer mobiltelefoner, discmen, mp3-spillere, I-pods, stereoanlæg og lignende, samt støjende legetøj, så længe de ikke kan forventes at have forståelse for betydningen af at beskytte høreorganet, ved at regulere lydstyrken. Hos større børn bør de voksne hjælpe børnene til at forstå betydningen af lyd og støj. BAGGRUND Anledning 2

Der har igennem de seneste 30 år været en støt stigende erkendelse af støjproblemerne i samfundet generelt, og især i danske dagtilbud. I de fleste tilfælde ligger efterklangstiden (se neden for) dog under grænsen på 0,6 sekunder, der er fastsat i bygningsreglementet. Sundhedsstyrelsen har fundet behov for at udarbejde et særskilt rådgivningsnotat om støj og børn, da børn i dagtilbud ikke er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen. Dette rådgivningsnotat afløser tidligere notater og skrivelser vedrørende forebyggelse af skader på hørelsen og andre skadevirkninger hos børn i dagtilbud som følge af støj. Det udsendes opdateret med baggrund i forskning og hidtidige erfaringer. Problemstilling Antallet af institutionsbørn er steget med over 50 % siden 1990, og det har medført en betydelig tilgang af børn til daginstitutionsområdet, uden at der er sket en tilsvarende udvidelse af pladsforholdene. Der er påvist en sammenhæng imellem antallet af børn per m 2 og støjniveauet, der således vokser med øget børnetæthed, især i vuggestuer. En række undersøgelser har desuden vist, at hovedparten af personalet i daginstitutioner oplever omfattende støjproblemer. Der er erfaringsmæssigt en god sammenhæng mellem den oplevede støj og det aktuelle målte støjniveau i daginstitutioner. Mange af de voksne angiver, at de får symptomer som øresusen (tinnitus), hovedpine, træthed, hæshed mv. Placering af institutionen i forhold til eksterne støjkilder, indretningen og antallet af børn pr. kvadratmeter, spiller erfaringsmæssigt en stor rolle for støjniveauet. Lyd og støj Støj anses for at være den fysiske miljøfaktor, der påvirker flest mennesker. Siden den første miljølov trådte i kraft i 1974, har der været arbejdet med at bekæmpe de omfattende støjproblemer, der plager det moderne samfund, herunder også i dagtilbud til børn. Støj defineres her som enhver lyd, der uafhængig af niveau kan producere en uønsket fysisk eller psykologisk effekt hos et individ, og som kan påvirke de sociale færdigheder hos den enkelte eller i en gruppe. Støj kan være ønsket af børn selv til trods for, at den kan være skadelig, fx høj musik. Det er det enkelte menneskes personlige lydoplevelse, der er afgørende for, hvornår lyd opleves som støj. Der er således stor forskel på voksne menneskers individuelle følsomhed over for lyd og støj, og det er også kendt, at børn kan være mere følsomme over for lyd end voksne. Lyd(tryksniveau) og støj måles og anføres altid i decibel (db). Det menneskelige øre kan lige netop opfatte en ændring i lydens styrke på ca. 2 db. Stiger lydstyrken med 6-10 db, vil de fleste mennesker opleve det, som om lyden er fordoblet. Omvendt opfattes en dæmpning på 6-10 db som en halvering af lydstyrken. 3

Optræder flere støjkilder samtidigt, kan deres lydstyrke i db ikke uden videre lægges sammen. Lydstyrken af lige kraftige støjkilder er 3 db højere, end lydkilderne hver for sig. Hvis trafikken på en vej fx stiger til det dobbelte, svarer det til en stigning i støjniveauet på 3 db. Måles lyden igennem et A-filter, får man et tal for lydens styrke, der svarer til menneskers lyd-indtryk. Støjmålinger måles derfor i det såkaldte A-vægtede lydtrykniveau (db(a)). På almindelig taleafstand vil en persons hvisken svare til 20-30 db(a). Almindelig tale vil svare til ca. 60 db(a), mens råben svarer til 80-90 db(a). Man bør være opmærksom på sammenhængen mellem taleniveau og baggrundstøj. Når der er baggrundsstøj, er man nødt til at tale kraftigere for at blive hørt. Nedsættes baggrundsstøjen kan taleniveauet nedsættes. Støj kan antage meget specielle former, fx dyb støj, som kan optræde som brusen og brummen (lavfrekvent lyd eller infralyd). Menneskers reaktion på støj Mennesker har meget forskellig følsomhed over for støj. Oplevelsen af støj som en gene er ikke alene afhængig af lydens styrke. Selv meget svage støjformer kan være meget generende (som det kendes fra fx myg i soveværelset). En lang række både objektive og subjektive faktorer har således betydning for støjopfattelsen. Blandt de objektive faktorer kan nævnes støjens styrke og karakter og dens variation med tiden. De subjektive faktorer har især tilknytning til den enkelte persons holdning til støjkilden, muligheden for kontrol over støjkilden, og personens evne til problemhåndtering. Vedvarende støjbelastning over 75-80 db(a) indebærer risiko for høreskader, og over 85 db(a) for alvorlige høreskader. Risikoen for høreskader er næsten tre gange så høj ved en støjbelastning på 90 db(a) som ved 86 db(a). Accepten af støj kan være stor, hvis årsagerne er kendte. Støj kan imidlertid medføre nedsat hørelse og kognitive problemer. Hertil kommer overanstrengelse af stemmebåndene, hvis man er nødsaget til at tale højere for at overdøve støjen. Støj kan således medføre en række alvorlige gener og sundhedsskader: Nogle børn og voksne er særligt følsomme over for lyde og støj, og de vil reagere kraftigere - og over for svagere støj - and andre gør. Støj kan forringe velbefindende og funktionsdygtighed - og dermed sundhed hos både børn og voksne. Børn, der udsættes for vedvarende støj, kan få problemer med at høre sproget og forstå tale, hvilket kan medføre forsinket sprogforståelse og taleudvikling. Det gælder især børn med midlertidig eller varig hørenedsættelse. Desuden kan støj medføre at børn får indlæringsproblemer på grund af forstyrret koncentrationsevne og motivation og kommunikationsbesvær. 4

Støj kan medføre stressbetingede fysiske reaktioner, herunder forhøjet blodtryk, forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme, hormonelle forstyrrelser og søvnforstyrrelser. Støj kan medføre psykiske reaktioner, herunder stress, hovedpine, træthed, tunghedsfornemmelse og humørsvingninger og selv svag støj kan være psykisk belastende. Støj kan belaste stemmen og kan medføre irritation i halsen, hæshed og stemmeproblemer, herunder knuder på stemmebåndene, talevanskeligheder og dårlig sangstemme. Vedvarende støjbelastning over 70-80 db(a) indebærer risiko for høreskader, herunder hørenedsættelse. Vedvarende støjbelastning over 85 db(a) indebærer risiko for alvorlige høreskader, herunder tinnitus, og denne risiko bliver tre gange større, hvis belastningen ligger over 95 db(a). Kraftig impulsstøj (knaldgeværer, slag imod metal mv.), hvor spidsværdierne overstiger 130-140 db(a), kan skade hørelsen selv ved ganske få og kortvarige påvirkninger. Støj, herunder høj musik kan give anledning til permanent susen for ørerne (tinnitus) og lydoverfølsomhed. Støj kan medføre ulykker, fordi støjen gør det svært for børn at høre advarsler. Støj avler støj dvs. støjen bliver værre og værre. Der er i dag let adgang til en lang række vejledninger og pjecer (se nedenfor), der er udsendt i papir- eller elektroniske udgaver med det formål at fungere som udgangspunkter for en lokal dialog om, hvad lyd og støj er, hvordan de kan måles, hvilke skader de kan medføre, hvorledes støj kan håndteres og støjgener og støjskader kan forebygges. Grænseværdier Støj kan, som nævnt, medføre skader på høreorganet i det indre øre. Der er derfor fastsat forskellige støjgrænser (grænseværdier) med det formål at beskytte befolkningens hørelse. Støjgrænser kan være fastsat som kravværdier eller som vejledende normer, der primært gælder for voksne, og kun i begrænset omfang for børn (se nedenfor). Udendørs Børn er meget udendørs, og derfor er det vigtigt også at se på udendørs støj. Desuden trænger udendørs støj ind i bygninger. Der findes vejledende støjgrænser fra Miljøstyrelsen for de fleste former for udendørs (ekstern) støj. Disse grænser er almindeligvis fastlagt ud fra undersøgelser af store befolkningsgruppers opfattelse af støjen (se fx Miedema 2001). Disse støjgrænser er udtryk for en støjbelastning, som Miljøstyrelsen anser for at være miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Der er tale om en afvejning af de virkninger, som støjen har på mennesker og samfundsøkonomiske hensyn. Der vil således typisk være 10-15 % af befolkningen (de mest støjfølsomme), som angiver, at de er stærkt generet af støjen under en vejledende støjgrænse. 5

Miljøstyrelsens vejledende grænser for udendørs støj, herunder lavfrekvent støj, omkring daginstitutioner findes på http://www.mst.dk/stoej/stoejgraenser. Den støj, som frembringes af legeredskaber og børnenes leg uden dørs i dagtilbud, er også omfattet af de regler om kommunens indgreb over for generende støj, som er fastsat i Miljøbeskyttelsesloven. Derfor kan det være nødvendigt fx at opsætte støjskærme omkring udendørs legearealer, hvis institutionen er placeret uheldigt i forhold til omliggende boliger. Indendørs Det anføres i bygningsreglementet (BR-08), afsnit 6.1, at bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima. Bygninger og deres installationer skal udformes, så generende lyd fra tilgrænsende rum, fra bygningens installationer, samt fra nærliggende veje og jernbaner, begrænses (afsnit 6.4.3). Samtidig fastsætter bygningsreglementet en række krav, som gælder indendørs i daginstitutioner. Disse lydkrav omfatter vigtige lydmæssige (akustiske) dimensioner af støjproblematikken, herunder Luftlydisolation (lydisolation) drejer sig om at begrænse lydens transmission fra et rum til at andet, fx tale, musik mv. Trinlydsniveau drejer sig om at begrænse den støj, der opstår i andre rum ved fodtrin på trapper eller gulve. Støjniveau, hvorved der især peges på, hvorledes man kan begrænse støj fra installationer og maskiner eller uden for fra veje og jernbaner. Efterklangstiden, der afhænger af et rums lydabsorberende overflader og størrelse, er et udtryk for, hvor hurtigt lyden dør ud i rum, fx trapperum eller opholdsrum. Arbejdstilsynet har fastsat en støjgrænse på arbejdspladsen for de ansatte voksne, men denne støjgrænse gælder ikke for børn. Grænseværdien for støj i daginstitutioner er således 85 db målt som A-vægtet lydtrykniveau integreret over arbejdsdagen (8 timer). Grænseværdien er fastsat for at begrænse risikoen for invaliderende høre tab. Hvis støjen er højere end 80 db, skal der stilles høreværn til rådighed. Efterklang tiden afhænger af rummets lydabsorberende overflader og størrelse. Efterklangstiden bør normalt ikke være over 0,5 0,8 sekunder. Den relateres til støjens forskellige frekvensområder, der er nærmere beskrevet i Bygningsreglementet. I daginstitutioner skal efterklangstiden være under 0,6 sekund og gerne lavere, fx 0,4 sekund. Arealkrav Antallet af personer i et rum i forhold til dettes størrelse (personbelastningen) har stor betydning for udviklingen af støj, luftkvalitet og sygelighed. 6

Det overordnede krav til forholdene i daginstitutioner i bygningsreglementets (BR-08) kapital 6.4.1 er, at Bygninger skal planlægges, projekteres, udføres og indrettes, så brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold. Samtidig anføres det, at sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold i bygninger omfatter også komfort og velvære. Høje støjniveauer har til trods herfor i mange år været et problem i de fleste daginstitutioner, og man har ofte fremhævet de sundhedsmæssige konsekvenser heraf. Sundhedsstyrelsen udtalte således allerede i 1999, at det bedst muligt bør sikres, at børns ophold i daginstitutioner ikke medfører skader på deres hørelse, indlæring og sproglige udvikling. Bygningsreglementet (BR-08) foreskriver, at opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn mindst skal have et frit gulvareal på 3 m 2 pr. barn i vuggestuer og 2 m 2 pr. barn i daginstitutioner. Opholdsarealer for børn bliver dog normalt mere anvendelige, når man øger arealet, evt. i form af aktivitetsrum i umiddelbar tilknytning til rummet: Kvalitetsniveau A Et frit gulvareal på mindst 3 m 2 pr. barn i vuggestuer og 2 m 2 pr. barn i børnehaver. Kvalitetsniveau B Et frit gulvareal på mindst 4,5 m 2 pr. barn i vuggestuer og 3,5 m 2 pr. barn i børnehaver. Kvalitetsniveau C Som B suppleret med aktivitets rum. Ved opgørelse af pladsforholdene i en daginstitution medregnes de rum, der ved projekteringen af daginstitutionen indgik til ophold for børnene, herunder alrum, grupperum, legerum, hvilerum og liggehaller. Plads til senge/hvilelejer og evt. nagelfast inventar regnes ikke som frit gulvareal og skal lægges oven i de ovenstående arealangivelser. Erhvervs- og Byggestyrelsen, der fortolker bygningsreglementet, har desuden over for Sundhedsstyrelsen oplyst, at man i praksis ved beregningen af det frie gulvareal kan fratrække det areal, der optages af fast inventar som fx radiatorer, faste reoler og kommoder. Der findes ikke specificerede bestemmelser om rumindhold 3 eller arealer til børn i fritidshjem, skolefritidsordninger eller klubber, der henhører under folkeskoleloven og Undervisningsministeriet. For disse institutioner må kommunen/bygherren ud fra den konkrete situation vurdere, hvor stort gulvarealet og luftrummet skal være. Elektronisk udstyr og legetøj Mindre børn kan ikke forventes at forstå betydningen af, at de kan beskytte høreorganet ved at regulere lydstyrken på udstyr og elektroniske apparater, som de kommer i besiddelse af. Det er derfor vigtigt, at de voksne diskuterer lyd og støj med børnene, så de efterhånden lærer at håndtere mobiltelefoner, discmen, mp3-spillere, I-pods, stereoanlæg og lignende uden at skade hørelsen. Det samme gælder støjende legetøj, herunder knaldgeværer og lignende. 3 Rumindhold i lokaler til børn måles i m 3 luftrum. 7

Vejledninger, anbefalinger, rapporter notater mv. Indretning af daginstitutioner. Branchevejledning. 2. Udgave. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (www.bar-sosu.dk). Daginstitutioner for børn og unge. Arbejdsmiljøvejviser 46. Arbejdstilsynet, september 2007 Miljø og Sundhed for Børn og Unge. Inspirationskatalog til kommunerne. Sundhedsstyrelsen, 2007. At - Vejledning om støj D.6.1. Arbejdstilsynet, juli 2007. Basisværktøjer til BMV-arbejdet. Dansk Center for Undervisningsmiljø, 2007. Erfaringer med og forslag til at reducere støjskader og støjgener hos børn og unge. Bistrup ML. Rapport til Sundhedsstyrelsen, 2006 En kvantitativ undersøgelse af børn og unges oplevelse af støj og støjgener. Rapport til Sundhedsstyrelsen fra Epinion a/s, 2005. Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Hoffmeyer D & Petersen CM. Vejledning. Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2004. Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Erhvervs og Boligstyrelsen, maj 2004. Ajourføring af kravniveauet for lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri. Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003 www.ebst.dk Støj i daginstitutioner. Elektronisk branchevejledning. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed. D. 23. juni 2003. Strategi for begrænsning af vejstøj. Delrapport 2. Støj, gener og sundhed. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 53, 2003. Sæt ikke grænser for dine sanser. Lyden og det lærende miljø. Saint-Gobain Ecophon AB, 2002. Children and Noise Prevention of Adverse Effects. Eds. ML Bistrup & L Keiding. National Institute of Public Health, Copenhagen, 2002. Health Effects of Noise on Children and Perception of the Risk of Noise. Ed. ML Bistrup. National Institute of Public Health, Copenhagen, 2001. 8

Støj og uderum om brug af udendørsarealer til forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Laursen SE. Socialministeriet, 2001. Støj i daginstitutioner om praktiske/tekniske løsninger til dæmpning af støjen i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Thomsen US & Pedersen S. Socialministeriet 2001. Støj og pædagogik om sammenhængen mellem pædagogik og forebyggelse af støj i daginstitutioner og skolefritidsordninger. Liberg U & Mikkelsen P. Socialministeriet, 2001. Indeklimahåndbogen. Red. O Valbjørn. 2. Udgave. Statens Byggeforskningsinstitut, 2000. Om natten er der stille, men om dagen Branchevejledning om støj i daginstitutioner. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed, 2000. Sundhedsstyrelsens skrivelse til Sundhedsministeriet af 3. maj 2000 om tinnitus. Støjvogterprojektet Ørenlyd. Et projekt om støjreducering i daginstitutioner og skolefritidsordninger. BUPL, Roskilde Amt og Roskilde kommune, 1999. Voss P & Saleh PA: Støj i vuggestuer, børnehaver og skolefritidsordninger. Indflydelsen af børnetallet. Rapport nr. D-1130-A. Udført for BUPL af Ingemansson, København d. 14. August 1998. Støj og Indeklima. Rapport om støj og indeklimaforhold i danske børneinstitutioner. BUPL, august 1998. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering nr. 9, Miljøstyrelsen 1997. Lydforhold i kontor-, daginstitutions- og skolebyggeri problemstillinger og handlingsmuligheder. Udarbejdet af Laboratoriet for Akustik, Danmarks Tekniske Universitet. Bygge- og Boligstyrelsen, november 1995. Hjemmesider Velfærdsministeriet Undervisningsministeriet www.social.dk www.uvm.dk 9

Sundhedsstyrelsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens website om støj Erhvervs- og Byggestyrelsen Statens Byggeforskningsinstitut Center for indeklima & Energi, DTU Arbejdstilsynet APV-guiden Arbejdsmiljø Det Nationale Center for Arbejdsmiljøforskning Statens Institut for Folkesundhed Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Dansk Center for Undervisningsmiljø Kommunernes Landsforening Forbundet for Pædagoger og Klubfolk Fag og Arbejde www.sst.dk www.mst.dk www.skruned.dk www.ebst.dk www.sbi.dk www.ie.dtu.dk www.at.dk www.apvguiden.dk www.arbejdsmiljøweb.dk www.arbejdsmiljoforskning.dk www.si-folkesundhed.dk www.bar-sosu.dk www.dcum.dk www.kl.dk www.bupl.dk www.foa.dk Udvalgte videnskabelige nøgleartikler mv. Carlsson P-I et al.: The Influence of genetic variation in oxidative stress genes of human noise susceptibility. Hearing Research 2005; 202(1-2):87-96, Ear damage caused by leisure noise (editorial). Noise and Health 2001;4(13):1-16. Miedema HME: Annoyance from transportation noise: Relationship with exposure metrics DNL and DENL and their confidence intervals. Environmental Health Perspectives 2001;109(6):409-416. 10

Objektiv målemetode for impulsers tydelighed og for tildeling af impulstillæg. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 1/2001. Evans GW & Hygge S Noise Effects on Cognition in Children. EC Seminar on Children and Noise. June 19-20, Copenhagen, 2000. Guidelines for community noise. Ed. B Berglund, TH Lindvall & DH Schwela. World Health Organization, 1999. Udvalgt lovgivning mv. Bygningsreglement 2008 (BR-08) www.ebst.dk Anvisning om bygningsreglement 2008. SBi-anvisning 216. Statens Byggeforskninginstitut, 2008. Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger. Lydbestemmelser og anbefalinger. SBi-anvisning 218. Statens Byggeforsknings Institut, 2007. Lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om støjgrænser på arbejdspladsen. Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven) Dato 090709 11