Bilagshæfte Fremtidens psykiatri Februar 2008 Psykiatriplanen i Region Syddanmark
Indhold Politiske hensigtserklæringer Præmisser for planlægningen og indledende modelskitser Forlig om sygehusstruktur i Region Syddanmark Forlig om psykiatristruktur i Region Syddanmark Afgrænsning af retspsykiatrien i Region Syddanmark Specialeplanlægning af børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark Specialeplanlægning af voksenpsykiatrien i Region Syddanmark Planlægning af gerontopsykiatrien i Region Syddanmark Patient- og pårørendepolitik i psykiatrien i Region Syddanmark Strategi for kompetenceudvikling i psykiatrien i Region Syddanmark Strategi for psykiatrisk forskning i Region Syddanmark
Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i 2007 godkendt på regionsrådsmøde den 5. marts 2007 1. Politiske hensigtserklæringer for den videre psykiatriplanlægning i 2007 Den politisk vedtagne vision fra 2006 for psykiatrien i Region Syddanmark er: At udvikle den psykiatriske virksomhed ud fra nøglebegreberne kvalitet, sammenhæng og høj grad af tilgængelighed i dialog med patienter, brugere og pårørende At optimere psykiatriområdets ressourcer gennem innovative og forskningsbaserede initiativer, der bidrager til den faglige udvikling såvel regionalt som nationalt At videreudvikle en kultur, der fremmer glæde og udviklingsmuligheder hos den enkelte og som skaber tillid til området hos såvel brugere og borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere Visionen sætter fokus på følgende centrale temaer for psykiatri-indsatsen i Region Syddanmark: 1. Sammenhæng 2. Tilgængelighed (og specialisering) 3. Kvalitet 4. Faglighed og engagement 5. Dialog tillid/tryghed 6. Nytænkning-forskning 7. Effektiv ressourceudnyttelse I forhold de enkelte temaer skal den kommende psykiatriplanlægning tage afsæt i følgende hensigtserklæringer: 1. Den sindslidende skal opleve sammenhæng i behandlingen og sammenhæng med den socialpsykiatriske indsats. Sindslidende skal have den nødvendige, men samtidig mindst indgribende hjælp, så de kan leve en så normal tilværelse som muligt. Derfor: er der brug for en bred vifte af almenpsykiatriske og specialiserede tilbud. skal debuterende yngre psykisk syge have hurtig og intensiv hjælp med henblik på at forbedre mulighederne for rehabilitering skal ældre med sindslidelser på linie med andre patienter sikres mulighed for i eget hjem eller på plejehjem ambulant udredning og behandling fra udgående teams og om nødvendigt indlæggelse mhp. diagnosticering og behandling skal de psykiatriske tilbud fungere så tæt på patienterne som muligt og velkoordineret mellem kommuner, praksislæger, behandlingspsykiatri/socialpsykatri, somatik m.v.. For nogle sindslidende er der behov for specialiserede tilbud skal Det gode patientforløb være omdrejningspunktet for organisering af den psykiatriske indsats skal der på børne- og ungdomspsykiatriske område sikres et tæt samarbejde med kommunerne, så børne- og ungdomspsykiatrien får bedre muligheder for at målrette indsatsen i behandlingssystemet mod dem, der har gavn af den
2. Regionens tilbud skal udvikles mod endnu højere grad af tilgængelighed. Tilgængelighed er meget andet end en fysisk tilgængelighed, det kan også være gennem forskellige kommunikationsplatforme. Langt de fleste sindslidende, der har brug for et behandlingstilbud i regionen skal have det i psykiatriens basisenhed den lokale distriktspsykiatriske/ambulante tilbud eller den nærmeste almenpsykiatriske afdeling. Der skal samtidig være den nødvendige og tilstrækkelige specialisering af det psykiatriske behandlingstilbud. Derfor: skal distriktspsykiatrien/den ambulante psykiatri være indgangsporten og omdrejningspunktet i den fremtidige behandlingspsykiatri. skal der arbejdes henimod en veludbygget distriktspsykiatri med bl.a. opsøgende psykoseteams og tidlige interventions team/opus-teams. Herved kan indsatsen over for den enkelte sindslidende bliver bedre og ikke mindst bedre planlagt, så behovet for skadestuer og akut indlæggelse blive mindre. skal ventetiden på børne- og ungdomspykiatrisk behandling ned gennem en styrkelse af området og en øget udnyttelse og koordinering af de eksisterende børne- og ungdomspsykiatriske tilbud skal den retspsykiatriske indsats styrkes for at dække regionens behov og sikre en høj kvalitet i tilbuddet. Der skal ses på både sengekapaciteten, der er under pres og ikke mindst styrkelse af den særlige ambulante og opsøgende indsats for denne målgruppe. skal der tænkes i nye tiltag fx regionalt dækkende akuttelefon, telemedicin, elektronisk kommunikation der kan bidrage til at forbedre borgernes og psykiatriens samarbejdspartners oplevelse af tilgængelighed 3. Der skal sættes større fokus på kvalitet i den samlede indsats for sindslidende. Derfor: skal psykiatrien etablere en kvalitetsorganisation på alle niveauer og sammen med somatikken indgå i et fælles kvalitetsarbejde med patientsikkerhed og akkreditering skal socialpsykiatrien og den samlede indsats mellem de enheder der behandler og støtter de psykiske syge evalueres systematisk skal der løbende laves patienttilfredshedsundersøgelser og resultaterne heraf skal bruges aktivt i forbedring af indsatsen skal mulighederne for reduktion af tvang vurderes løbende 4. En indsats af høj faglig kvalitet og med nærvær i relationen til de sindslidende forudsætter et velkvalificeret og motiveret personale alle steder, der arbejder med psykisk syge. Derfor: er efteruddannelse og et godt arbejdsmiljø centrale faktorer i den nødvendige udvikling af de faglige kompetencer skal der skabes vilkår, der understøtter, motiverer og fastholder det nuværende personale og rekruttering af nye medarbejdere skal mulighederne for bedre rekruttering af læger, effektiv tilrettelæggelse af indsatsen i retning af mere tid til patientkontakt og mere dagtid/mindre vagttid og at andre medarbejdergrupper varetager opgaver, der i dag varetages af læger indtænkes i planlægningen skal der sikres opdateret viden hos alle der arbejder med psykisk syge det gælder også almen praksis, privatpraktiserende speciallæger og kommunerne.
Det skal sikre at nye viden og medicin bruges konstruktivt i den samlede behandling af patienterne. 5. Patienter og pårørende er vigtige samarbejdspartnere, der skal inddrages i regionens tilbud og tilrettelæggelse og udvikling af disse. Adgang til viden om psykisk sygdom er centralt. Respekt og synlighed om psykiatrien og de sindslidende i forhold til befolkningen/borgerne er centralt for både de sindslidendes livsbetingelser og psykiatriens arbejdsvilkår. Derfor: skal der udarbejdes en patient- og pårørendepolitik, der skal udgøre den overordnede ramme for indsatsen skal patienterne og de pårørende, som patienterne ønsker inddraget, tages med på råd i tilrettelæggelse af den konkrete indsats. skal kontakten mellem patient og behandler være præget af den synsvinkel at det er muligt helt eller delvist at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser skal der sikres adgang til patient- og pårørendeundervisning, der sikrer dem den nødvendige viden om sygdommen, der skal til for at de kan leve i og med den psykiske sygdom og bidrage til at understøtte behandlingen. skal børn i familier med psykisk syge have særlig opmærksomhed skal informationsindsatsen overfor den øvrige befolkning styrkes gennem fx regionalisering af Psykiatrisk Informationscenter i Vejles nuværende informationsindsats og i tæt samarbejde med kommunerne skal den proaktive eksterne kommunikation styrkes bl.a. arbejde med fortællinger om den vellykkede psykiatri. 6. Psykiatrien ønsker at være en vidensskabende organisation gennem styrket fokus på nytænkning og forskning indenfor regionens egen psykiatri. Sammen med inddragelse og spredning af den nyeste viden, der er samlet udenfor regionen skal det sikre at den psykiatriske behandling og støtte baseres på den nyeste evidens. Derfor: skal der udvikles en forskningsstrategi for psykiatrien, der både skal sikre et stærkt forskningsmæssigt centrum - regionens universitetsafdeling - og understøtte forskningsaktiviteter rundt om i regionen. skal der være fokus på både grundforskning og sundhedstjenesteforskning skal kvalitetsudvikling på det socialpsykiatriske område opprioriteres skal psykiatrien indgå i tæt samarbejde med det øvrige sundhedsområde og Syddansk Universitet på forskningsområdet 7. Region Syddanmarks samlede forbrug på psykiatriområdet er lavt, sengetallet er lavt og produktiviteten er samlet set høj sammenlignet med resten af landet. Indenfor regionen er der dog en stor variation på disse områder. Psykiatrien skal selv bidrage til finansiering af udviklings- og forskningsaktiviteter gennem løbende fokus på effektiv ressourceudnyttelse i driften. Derfor: skal der løbende gennemføres benchmarking, best practice målinger mellem afdelinger og centre i regionen skal de psykiatriske sengeafdelinger have den nødvendige volume, der skal til for at sikre både en rationel drift og en høj faglig kvalificeret og specialiseret behandling. Det kan fx være nødvendigt at samle sengepsykiatrien på færre matrikler sideløbende med udbygning af distriktspsykiatrien i lokalområdet. skal planlægningen sikre flere tilgængelige behandlingsressourcer i dagtiden og mere tid til patientkontakt. Det kan ske gennem færre beredskaber end i dag.
skal sengekapaciteten, som en meget udgiftstung behandlingsform, samlet set og på de enkelte områder vurderes kritisk. På nogle områder er der et pres på sengekapaciteten, mens der på andre områder tegner sig muligheder for reduktion gennem omlægning til mere ambulant behandling. Samlet set kunne det fx gå i retning af uændret antal senge, men en anden fordeling end i dag. skal der ske en udvikling i retning af øget ambulant behandling, der hvor det er fagligt, kvalitetsmæssigt og økonomisk-effektivt velbegrundet og fordelagtigt.
Område: Det Psykiatriske område Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: 07/8839 Dato: 11. maj 2007 /revideret 22. maj 2007 Udkast til notat Psykiatriplan Præmisser for planlægningen og indledende modelskitser Dette udkast til notat danner udgangspunkt for et høringsnotat, som vil blive udbygget med yderligere uddybninger og konsekvenser af de her fremstillede temaer og modeller. Høringsnotatet vil blive udarbejdet frem til regionsrådets behandling af høringsgrundlaget den 25. juni 2007. Tilrettelæggelsen af den fremtidige psykiatri i Region Syddanmark vil allerede i planlægningsfasen kunne påvirke driften, idet man kan risikere, at personalet på de afdelinger, der foreslås lukket, begynder at orientere sig mod andre jobmuligheder. Dette forhold vil indgå i den videre planlægning. Indledning Region Syddanmark igangsatte i efteråret 2006 arbejdet med en udviklingsplan for psykiatrien. Planen skal sætte rammerne for fremtidens psykiatri i Region Syddanmark. Henover årsskiftet 2006-07 er der udarbejdet en statusrapport og gennemført en udviklingsplankonference den 9. marts 2007. Efterfølgende har der været nedsat 3 faglige temagrupper. Temagrupperne, der dækker voksenpsykiatri, gerontopsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri, har udarbejdet hver sit overordnede oplæg til specialeplanlægningen i forhold til distriktspsykiatri, den sengebaserede psykiatri og den øvrige ambulante psykiatri. I arbejdet er der tillige taget udgangspunkt i rapport om fremtidens retspsykiatri fra november 2006. Specialeplanlægningen har afledte konsekvenser i forhold til almen praksis og speciallægepraksis. Disse konsekvenser vil blive håndteret i forbindelse med specialeplanlægningen for de respektive områder. Temagruppernes rapporter danner det faglige grundlag for det videre arbejde med planlægningen af det fremtidige psykiatritilbud i Region Syddanmark. På regionsrådsmødet den 7. maj 2007 blev det besluttet, at psykiatriens arbejde med udviklingsplanen skal koordineres med processen om akutberedskaber på det somatiske område. Dette notat opridser præmisserne for planlægningen og præsenterer en skitse over 6 modeller for den fremtidige regionale struktur i psykiatrien. Begrebsafklaring I relation til planlægningen af det psykiatriske tilbud i Region Syddanmark opereres med nogle grundlæggende begreber.
En hovedfunktion defineres jf. Sundhedsstyrelsen som en funktion, der omfatter ca. 90 % af al aktiviteten indeholdende forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering ved sygdomme og tilstande, hvor såvel sygdom som sundhedsvæsenets ydelser er hyppigt forekommende, hvor ydelserne er af begrænset kompleksitet, og hvor ressourceforbruget ikke tilsiger en samling af ydelserne. Inden for hovedfunktionen kan der være en vis specialisering. Til en hovedfunktion er der knyttet et antal distrikspsykiatriske centre og en døgnfunktion. Et distriktspsykiatrisk center er et lokalt forankret tilbud om ambulant behandling og del af en hovedfunktion. Distriktspsykiatrien er indgangsporten til behandlingspsykiatrien og omdrejningspunktet for samarbejdet med kommuner og praktiserende læger/speciallæger. Distriktspsykiatriens kendetegn er den tværfaglige og tværsektorielle indsats, som i særlig grad fokuserer på patientens sociale omgivelser, social inklusion, sociale behov, netværksarbejde og forebyggelse i lokalsamfundet. En specialfunktion er en regionsdækkende funktion, som omfatter diagnostik, behandling og rehabilitering ved sygdomme og tilstande, hvor sygdom eller sundhedsvæsenets ydelser forekommer relativt sjældent, og/eller hvor ydelserne er af betydelig kompleksitet, og/eller hvor ressourceforbruget tilsiger en vis samling af ydelserne. Et kompetencecenter er en specialiseret konsulentfunktion for hele regionen, som er placeret hos et team af specialister inden for en af hovedfunktionerne. Præmisser for det videre planlægningsarbejde Nedenfor redegøres for de væsentlige præmisser, som er rammesættende for, hvordan det psykiatriske behandlingstilbud i Region Syddanmark tilrettelægges fremover. Præmisserne tager afsæt i de faglige anbefalinger, som de 3 temagrupper har afgivet i rapporterne om børne- og ungdomspsykiatri, voksenpsykiatri og gerontopsykiatri, suppleret med andre relevante anbefalinger fra regionalt og nationalt hold. 1. Tilgængelighed En grundlæggende præmis for den fremtidige tilrettelæggelse af psykiatrien i Region Syddanmark er, at borgerne oplever en øget tilgængelighed af de psykiatriske tilbud. Tilgængelighed er ikke nødvendigvis en øget geografisk nærhed til en sengeafdeling, men nærmere øget tilgængelighed i form af udvidede behandlingstilbud, udvidede åbningstider m.v. Temagrupperne anbefaler, at den ambulante psykiatri/distriktspsykiatrien danner indgangsporten til de psykiatriske behandlingstilbud. Distriktspsykiatrien skal være forankret i lokalområderne og organiseret, så hver kommune kun er tilknyttet et distriktspsykiatrisk center. I meget store kommuner vil der kunne være flere distriktspsykiatriske centre. På den baggrund anbefales, at der sker en udbygning af den ambulante psykiatri/distriktspsykiatri både geografisk, men også i form af udvidede åbningstider og med tilbud om subakut vurdering indenfor 24-48 timer, samt døgndækket hotline telefonfunktion for kendte brugere. 2. Rekruttering og fastholdelse Prognoser fra Sundhedsstyrelsen peger i retning af, at der, med den nuværende alderssammensætning for psykiatere og øvrige tendenser, i 2020 på landsplan vil være 40 % færre psykiatriske speciallæger i voksen- og gerontopsykiatrien end i dag. For børne- og ungdomspsykiatrien forudses derimod en stigning i antallet af speciallæger over de næste 10 år. Side 2 af 19
Psykiatriplanlægningen skal tage højde for ovennævnte problemstilling. Indsatsen skal tilrettelægges, så de eksisterende ressourcer anvendes bedst muligt. Dette gøres ved at etablere funktioner, der er så robuste, at de kan modstå udsving i forhold til speciallægedækningen. Det betyder, at flest mulige lægeressourcer skal anvendes til dagarbejde ved at reducere antallet af akutte beredskaber og vagtberedskaber i døgnfunktionerne. Samtidig skal indsatsen for at rekruttere og ikke mindst fastholde personale intensiveres. 3. Samarbejde med primærsektoren For at sikre koordination og sammenhæng i patientforløbene, skal samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien og praktiserende læger/speciallæger samt kommunerne være koordineret og veludbygget. Et samarbejde, som i forhold til kommunerne er centreret om distriktspsykiatrien, der med sin lokale forankring udgør den primære samarbejdspartner for kommunen. I forhold til praksis vil samarbejdet være centreret om mulighederne for henvisning, supervision, second opinion samt opfølgning og tilbagemelding i forhold til fælles patienter. 4. Specialfunktioner og kompetencecentre Region Syddanmark har i dag psykiatriske specialfunktioner indenfor oligofreni, retspsykiatri (se afsnit 9), demens, seksuelle forstyrrelser og spiseforstyrrelser. Det anbefales, at disse funktioner videreføres og udvikles. Derudover anbefales det, at der etableres kompetencecentre indenfor misbrugspsykiatri, affektive lidelser af kompleks karakter, svære psykotiske lidelser, patienter med svære personlighedsforstyrrelser, psykoterapi, rehabilitering, psykofarmakologi, neuropsykiatri, svært adfærdsforstyrrede og konsultationsliaisonpsykiatri. På områderne døvepsykiatri, katastrofe- og militærpsykiatri samt transkulturel psykiatri vil Region Syddanmark fortsat benytte sig af de eksisterende landsfunktioner. Etableringen og bevarelsen af specialfunktioner/kompetencecentre er uafhængig af strukturen i psykiatrien. Planlægning og placeringen af specialfunktioner/kompetencecentre vil blive inddraget på et senere stadie i processen. 5. Befolkningsunderlag for og størrelse af en voksenpsykiatrisk hovedfunktion Når den fremtidige struktur for psykiatrien lægges fast, tages der udgangspunkt i voksenpsykiatrien, som er den største målgruppe for behandlingspsykiatrien. Målet for den fremtidige struktur er, at der opbygges fagligt robuste og bæredygtige funktioner, der fremadrettet sikrer det psykiatriske tilbud. Bæredygtigheden sikres ved, at funktionen har det fornødne patientunderlag, således at langt hovedparten af alle psykiatriske lidelser og kompleksitetsgrader indenfor hovedfunktionens målgruppe kan behandles. På den måde opnås en faglig bredde og et fagligt miljø, der muliggør en vis grad af subspecialisering i funktionen. Dette kan i sidste ende forventes at bidrage til rekruttering og fastholdelse af personale, samt give en hensigtsmæssig og rationel arbejdstilrettelæggelse. I dag er der voksenpsykiatriske døgnfunktioner 9 steder i regionen. Dette giver et gennemsnitligt optageområde på ca. 130.000 borgere. Den faglige temagruppe anbefaler, at befolkningsunderlaget for en voksenpsykiatrisk hovedfunktion fremadrettet er 250-300.000 borgere. En voksenpsykiatrisk hovedfunktion er opbygget af en ambulant funktion (distriktspsykiatri, ambulatorier og ambulante team) og en døgnfunktion. Side 3 af 19
Til hver hovedfunktion knyttes et antal distriktspsykiatriske centre med et optageområde på 55-60.000 borgere. Størrelsen og antallet af de distriktspsykiatriske centre tilpasses kommunegrænser og øvrige lokale forhold, således at hver kommune kun er tilknyttet et distriktspsykiatrisk center. 6. Psykiatriske skadestuer I regionen findes der pt. 3 åbne uvisiterede psykiatriske skadestuer i Odense, Kolding og Esbjerg. Derudover er der mulighed for akut vurdering og eventuel indlæggelse på de øvrige 6 døgnfunktioner. De faglige temagrupper har drøftet spørgsmålet om åbne uvisiterede skadestuer indgående. Temagrupperne for børne- og ungdomspsykiatri og gerontopsykiatri anbefaler ikke oprettelse af selvstændige skadestuefunktioner for deres områder, men peger på en fortsat integration med voksenpsykiatrisk skadestue. Temagruppen for voksenpsykiatri har peget på to væsentlige forhold, der gør det relevant at overveje, hvorvidt de åbne uvisiterede skadestuer fremadrettet skal erstattes af visiterede skadestuefunktioner kombineret med andre akut-tilbud. Temagrupperne peger på, at når den anbefalede udbygning af de ambulante tilbud i form af en øget tilgængelighed i distriktspsykiatrien, udvidede åbningstider, akuttelefon, og mulighed for subakut vurdering indenfor 24-48 timer, er gennemført, vil behovet for akut indlæggelse være reduceret. Denne udvikling støttes af repræsentanter for kommunerne og almen praksis i temagrupperne. Det andet væsentlige forhold er ressourceforbruget i form af vagtberedskab ved en åben uvisiteret skadestue overfor den psykiatrifaglige nytte, der genereres via tilbuddet. Temagruppen anser det for fuldt forsvarligt overfor borgerne og fornuftigt både fagligt og økonomisk, at Region Syddanmark på sigt etablerer visiterede skadestuer frem for åbne, uden at dette vil forringe muligheden for akut vurdering og indlæggelse. Over for dette står at en helt åben skadestuefunktion for nogle grupper af brugere og deres pårørende i dag står som et sikkerhedsnet under deres tilværelse I forhold til den videre proces omkring tilrettelæggelsen af det psykiatriske tilbud bliver akut beredskab/skadestue belyst som et selvstændigt tema, der vil indgå i høringsprocessen. 7. Gerontopsykiatri Gerontopsykiatrien findes i dag 4 steder i Region Syddanmark. Fremadrettet anbefaler temagruppen, at der etableres 4-6 gerontopsykiatriske hovedfunktioner i regionen, hvor døgnfunktionen er placeret i tilknytning til en voksenpsykiatrisk døgnfunktion. Den ambulante funktion kan placeres i lokalområdet, men der skal sikres en tilknytning til døgnfunktionen for at fastholde et fagligt miljø. Det foreslås, at antallet af gerontopsykiatriske hovedfunktioner tilpasses antallet af voksenpsykiatriske hovedfunktioner. Gerontopsykiatrien har et nært samarbejde med især de medicinske specialer samt neurologi og geriatri. Derfor anbefaler temagruppen, at gerontopsykiatrien placeres ved et somatisk akutsygehus eller hvis dette ikke er muligt ved et somatisk sygehus med medicinske specialer og geriatri. En placering i tilknytning til en voksenpsykiatrisk funktion prioriteres højere end en placering i tilknytning til somatikken, hvis ikke begge hensyn kan tilgodeses. 8. Børne- og ungdomspsykiatri Regionen har i dag børne- og ungdomspsykiatriske funktioner 4 steder med forskellige aldersmålgrupper. Side 4 af 19
Temagruppen har anbefalet, at målgruppen for børne- og ungdomspsykiatrien er alle 0-17 årige og en fleksibel afgrænsning mellem voksen- og børne- og ungdomspsykiatrien, når det gælder aldersgruppen 18-20 år. Det betyder, at der for denne aldersgruppe i hvert enkelt tilfælde vil ske en vurdering/afvejning af, i hvilket regi den unge skal behandles. Temagruppen anbefaler, at der etableres 4 børne- og ungdomspsykiatriske hovedfunktioner baseret på ambulant aktivitet og med mulighed for døgnpladser 1-4 af disse steder. Det anbefales endvidere, at døgnfunktionerne for børne- og ungdomspsykiatrien skal ligge i tilknytning til en voksenpsykiatrisk døgnfunktion. Derudover vurderes en placering i tilknytning til en pædiatrisk afdeling at være hensigtsmæssig. 9. Retspsykiatri Retspsykiatri er en specialfunktion, som i dag er placeret 2 steder i regionen. Temagruppen for voksenpsykiatri har anbefalet, at alle regionale specialfunktioner samles et sted i regionen af hensyn til opbygning af den fornødne specialisering. Der bør være en voksenpsykiatrisk døgnfunktion i tilknytning til retspsykiatrien bl.a. af hensyn til vagtdækning og uddannelse. Det anbefales, at den samlede kapacitet indenfor retspsykiatrien udbygges fra de nuværende 30 til 60 døgnpladser. Heraf vil et antal pladser være reserveret til anbringelsesdømte. Derudover skal tilbuddet indeholde en ambulant funktion med distriktspsykiatriske tilbud. Det foreslås, at den regionale retspsykiatriske specialfunktion samles et centralt sted i regionen. Der peges på Middelfart som en naturlig placering, idet de fysiske rammer og forhold for funktionen på stedet er tidssvarende med forventet mulighed for udbygning. Det bør undersøges, om det af geografiske hensyn er hensigtsmæssigt at oprette en satellit og/eller udgående funktion. 10. Planlægning ud fra eksisterende sengekapacitet Psykiatriaftalen for 2007-10 slår fast, at den samlede sengekapacitet i psykiatrien på landsplan ikke bør reduceres yderligere. I Region Syddanmark er der pt. 582 psykiatriske sygehussenge, som fordeler sig som vist nedenfor. Placering Normeret antal senge (budget 2007) voksen Retspsykiatri Geronto Børn Unge Esbjerg 48 12 Hviding 33 12 Augustenborg 65 10 8 Haderslev 32 10 Kolding 55 5 15 Vejle 40 Middelfart 34 18 8 Svendborg 54 Odense 99 16 8 I alt 460 30 44 5 43 Som udgangspunktet ligger Region Syddanmark lavere end landsgennemsnittet, når det gælder sengekapacitet i voksenpsykiatrien, nemlig 5,88 seng pr. 1000 indbyggere mod 6,28 seng på landsplan. Side 5 af 19
Det foreslås derfor, at man i den videre planlægning arbejder ud fra en dimensionering af sengekapaciteten, som er svarende til den nuværende. Det kan her og nu konstateres, at der vil komme et pres for en udvidelse af behandlingskapaciteten generelt inklusive sengekapaciteten, se afsnit 13 om udviklingsperspektiver. I forbindelse med alle fremtidige udvidelser af aktivitets/serviceniveauet inden for psykiatrien såvel ambulant som i f.t. døgnpladser, skal det vurderes i hvor høj grad, udvidelsen kan ske ved konvertering af senge indenfor den eksisterende kapacitet Med den foreliggende anbefaling om udvidelse af målgruppen for den specialiserede retspsykiatriske indsats (se afsnit 9) vil der allerede på kort sigt skulle ske en konvertering mellem voksenpsykiatriske døgnpladser og retspsykiatriske pladser. Herudover vil der som konsekvens af afgrænsningen for henholdsvis geronto- og børne- og ungdomspsykiatrien skulle ske en konvertering indenfor den nuværende sengekapacitet. 11. Samling af døgnfunktion Temagruppen for voksenpsykiatrien har anbefalet, at hovedfunktionernes døgnpladser samles, således at antallet af døgnfunktioner svarer til antallet af hovedfunktioner. For voksenpsykiatrien betyder det, at hver hovedfunktion bør have 95-115 døgnpladser opdelt i flere afsnit. En funktion af denne størrelse vil muliggøre stordriftsfordele, en vis faglig subspecialisering samt reducere antallet af lægeligt vagtberedskaber. 12. Sikring af sammenhæng til somatikken Voksenpsykiatrien samarbejder med de medicinske specialer, neurologi og i et vist omfang gynækologi/obstetrik samt anæstesiologi. Hertil kommer gerontopsykiatriens samarbejde med geriatrien og børne- og ungepsykiatriens samarbejde med pædiatrien. Det vil derfor alt andet lige være en fordel, at placeringen af psykiatriens hovedfunktioner koordineres med placeringen af nævnte somatiske specialer, så der sikres mulighed for tæt samarbejde på tværs af somatik og psykiatri på disse områder. 13. Udviklingsperspektiver Der er mange faktorer, der bevirker, at der i årene fremover vil være et øget pres på behandlingskapaciteten i psykiatrien. Disse faktorer og tendenser skal der tages højde for i planlægningen. I øjeblikket foregår der en diskussion om behovet for flere døgnpladser og ambulante tilbud i retspsykiatrien. Fra såvel politisk som faglig side er der en erkendelse af, at der er et øget behov for tilbud, der er målrettet denne gruppe. Den nationale psykiatriaftale lægger op til en styrkelse af de ambulante tilbud til specifikke grupper, så der bliver landsdækkende tilbud om opsøgende psykoseteam og tidlig interventionsteam (målrettet unge skizofrene). Med psykiatriaftalen indføres der fra 2010 en behandlingsgaranti på 2 måneder omfattende alle psykiatriske lidelser. Danske Regioner har beregnet, at dette kan kræve en udvidelse af behandlingskapaciteten på 20-25 %. Gruppen af ikke psykotiske patienter vil også blive omfattet af behandlingsgarantien, hvilket betyder, at behandlingskapaciteten overfor denne målgruppe skal udvides. På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, om denne kapacitetsudvidelse skal ske i almenpraksis, speciallægepraksis eller i den regionale behandlingspsykiatri. Side 6 af 19
På børne- og ungeområdet foreligger der anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen om, at kapaciteten skal være gearet til at håndtere 1-2 % af børne- og ungdomspopulationen. Temagruppen for børne- og ungdomspsykiatri anbefaler, at kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark dimensioneres, så 1½ % af aldersgruppen 0-17 år og 2 % af aldersgruppen 18-20 år kan håndteres. Med den nuværende kapacitet kan regionen håndtere ca. 1,1 % af den samlede gruppe. Temagruppen vurderer, at hovedparten af kapacitetsudvidelsen skal ske på det ambulante område og kun vil berøre døgnpladserne marginalt. Den demografiske udvikling i regionen viser, at aldersgruppen af 70 +-årige stiger med 9 % frem til 2011, og at gruppen i 2016 vil være 29 % større end i dag. Denne udvikling modsvares ikke af et tilsvarende fald i aldersgrupperne for børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Der vil således være et øget pres på behandlingskapaciteten qua den demografiske udvikling. Samlet set betyder alle disse faktorer et øget pres på kapaciteten. Ved dimensioneringen af hovedfunktionerne skal der i den igangværende planlægning tages højde for den fremtidige udvikling. På nuværende tidspunkt kan behovet kun konkretiseres for retspsykiatrien, hvor kapaciteten anbefales fordoblet, hvilket der tages højde for i nuværende planlægning. Inden en konkret udvidelse skal det vurderes, i hvor høj grad udvidelsen kan gennemføres gennem en konvertering indenfor de eksisterende rammer, eller om udvidelsen kræver tilførsel af nye ressourcer. Set i lyset af regionens på landsplan høje produktivitetsniveau forudses det, at ikke hele udvidelsen kan gennemføres indenfor de eksisterende rammer. 14. Fysiske rammer I forbindelse med en ændring af strukturen i psykiatrien vurderes det som vigtigt, at de fremtidige funktioner placeres i nogle fysiske rammer, der som minimum er tidssvarende og ideelt set tilpasset fremtidens krav. Region Syddanmark har opstillet nogle overordnede målsætninger for de fysiske rammer i psykiatrien: Fleksibilitet, der tillader opdeling af patientgruppen i mindre (skærmede) enheder Enestuer Den fornødne plads til terapeutiske og rekreative aktiviteter Tilstrækkelig plads i patienternes enestuer og fællesarealer Let adgang til udemiljø Miljøet skal være så bo-lignende som muligt. Konkret anbefales det fra temagruppen om voksenpsykiatri, at princippet om at døgnafsnit opbygges som skærmede enheder og ikke åbne/lukkede afsnit, indgår i al planlægning omkring de fysiske rammer. Modeller for den fremtidige organisering af psykiatrien i region Syddanmark Ud fra de opstillede præmisser for planlægning af psykiatriområdet beskrives nedenfor en række generelle principper for psykiatriens organisering, samt nogle modeller for placeringen af døgnfunktionerne i psykiatrien. Tilrettelæggelse af hovedfunktionerne Principperne for tilrettelæggelsen af hovedfunktionerne er: Robusthed: de eksisterende ressourcer anvendes bedst ved at etablere funktioner, der mindsker sårbarheden i forhold til udsving i speciallægedækningen. Ligeledes viser erfaring, at rekrutteringen har bedre forhold i større frem for mindre enheder. Side 7 af 19
Kvalitet: behandlingen er tilrettelagt, så en hovedfunktions behandlingsspektrum kan omfatte langt hovedparten af alle psykiatriske lidelser og kompleksitetsgrader inden for hovedfunktionens målgruppe. Lokal specialisering: En samling af døgnfunktionerne på færre matrikler sikrer en faglig bredde og et faglig miljø, der muliggør en vis specialisering indenfor funktionen. Samtidig reduceres antallet af læger i vagtberedskab. De fremtidige funktioner placeres i nogle fysiske rammer, der som minimum er tidssvarende og ideelt set tilpasset fremtidens krav. Hovedfunktion - Distriktspsykiatri Den primære indgang til psykiatrien er den ambulante psykiatri og i særdeleshed de distriktspsykiatriske centre. Hvert center skal i udgangspunktet dække et befolkningsgrundlag på 55.- 60.000 personer. Hensynet til at følge kommunegrænserne kan betyde, at denne regel vil skulle fraviges i nedadgående retning mht. befolkningsunderlag. Centret vil så have et mindre volume. I andre tilfælde vil ét center skulle dække flere befolkningsmæssigt små kommuner for at opnå et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag. Ligeledes vil tilrettelæggelsen af det distriktspsykiatriske center i nogle af de befolkningsmæssigt store kommuner skulle tilpasses befolkningsstørrelsen, således at ét center vil skulle betjene et større befolkningsunderlag end 60.000 og være normeret herefter i forhold til antal behandlere mv. Forslag til optageområder for de distriktspsykiatriske centre er vist på kort i bilag 1. Der er ikke sat navne på de byer, der skal huse centrene. Det afklares på et senere tidspunkt. Hovedfunktion stationær kapacitet I dag er der døgnsenge i psykiatrien på følgende ni steder (se også bilag 2): Ribe Esbjerg Vejle Kolding Haderslev Augustenborg Middelfart Odense Svendborg Udfra målet om at en hovedfunktion skal have et optageområde på 250-300.000 indbyggere, ønsket om at samle alle døgnsengene indenfor hver hovedfunktion ét sted og etablere én central regional retspsykiatrifunktion i Middelfart, kan der umiddelbart peges på følgende fremtidige hovedfunktionsområder defineret udfra kommunegrænser: 1. Vestjylland: Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Billund kommuner (235.000 indb.) 2. Trekantsområdet: Vejle, Kolding og Fredericia kommuner (241.000 indb.) 3. Sydjylland: Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg kommuner (233.000 indb.) 4. Vestfyn: Middelfart, Nordfyn og Assens kommuner (108.000 indb.) til almen voksenpsykiatri og regionsfunktion for retspsykiatrien) 5. Øvrige Fyn: Odense, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg kommuner (373.000 indb.) Side 8 af 19
Når det gælder gerontopsykiatrien placeres de gerontopsykiatriske senge i tilknytning til voksenpsykiatriens sengefunktioner. Når det gælder børne- og ungdomspsykiatrien skal der placeres 4 ambulante hovedfunktioner og 1-4 døgnfunktioner. Det anbefales at døgnfunktionerne placeres i sammenhæng med en voksenpsykiatrisk hovedfunktion. Der vil med dette oplæg fremover kun være psykiatriske døgnfunktioner fem steder i regionen. I forhold til det vestjyske hovedfunktionsområde (1) er det naturligt geografisk og i forhold til hvor den nuværende kapacitet er, at pege på Esbjerg som stedet for den nødvendige udbygning til den stationære funktion. Det betyder, at den stationære aktivitet i Ribe (Hviding) vil skulle ophøre. Der vil være 3 distriktspsykiatriske centre knyttet til denne hovedfunktion. I forhold til hovedfunktionsområdet dækkende Trekantsområdet (2) er der 2 umiddelbare alternativer for placering af en udbygget hovedfunktion nemlig Kolding og Vejle. Der vil være tilknyttet 3 distriktspsykiatriske centre til funktionen. I forhold til det Sydjyske hovedfunktionsområde (3) peges der på 3 alternative placeringer af en fuldt udbygget hovedfunktion med 4 distriktspsykiatriske centre. I Augustenborg og Haderslev eksisterer der allerede stationære funktioner, som kunne udbygges. Aabenraa er en mulig placering for en helt nybygget hovedfunktion. En placering i Aabenraa vil være central i forhold til optageområdet. På Fyn er der et samlet befolkningsunderlag på 480.000 borgere, som umiddelbart vil kunne skabe underlag for 2 lige store afdelinger med ca. 100 døgnpladser hver. Den geografiske fordeling af befolkningen, med en kraftig koncentration i og omkring Odense, betyder, at det ikke er muligt at opbygge 2 ligeværdige hovedfunktioner. Dertil kommer hensynet til at sikre de psykiatriske funktioner i Odense bærekraft til at være kernen i psykiatriens universitetsfunktion samt samarbejdet med OUH. Derfor bør en hovedfunktion med døgn funktion placeres i Odense med i alt 4 distriktspsykiatriske centre. Hovedfunktionens størrelse vil give muligheder for specialisering og understøttelse af de regionale specialfunktioner, der forventes placeret i tilknytning til Universitetsfunktionen. Set i lyset af det store optageområde for afdelingen i Odense (5), kunne det overvejes at etablere en satellit til den stationære hovedfunktion. Det kunne ske i Svendborg, hvor psykiatrien allerede har moderne og tidssvarende faciliteter. Denne løsning er imidlertid ikke i overensstemmelse med temagruppernes anbefalinger af underlag og volumen for en døgnfunktion. Det skal i givet fald nærmere analyseres hvilke stationære opgaver, der vil kunne løses i en satellitfunktion i Svendborg. Den mindste almenpsykiatriske hovedfunktion på Vestfyn (4) er betinget af, at hovedfunktionen for retspsykiatri er placeret i Middelfart med 40-60 senge. Specialeuddannelse og sikkerhedsnormering i den retspsykiatriske funktion fordrer tilstedeværelse af en almenpsykiatrisk døgnfunktion. Det vil betyde, at den samlede døgnfunktion kan komme op på de knap 100 senge, der er anbefalet for de fremtidige døgnfunktioner. Den mindre voksenpsykiatriske døgnfunktion i Middelfart (med 2 distriktspsykiatriske centre) vil skulle samarbejde med døgnfunktionen i Odense eller trekantsområdet for at dække alle subspecialer. Det skal afklares, hvorvidt der skal være en mindre satellit af den regionale retspsykiatriske funktion i Esbjerg med et antal døgnpladser. Med udgangspunkt i ovenstående kan der opstilles 6 hovedmodeller til illustration af alternativer for placering af fremtidens psykiatriske hovedfunktioner (se bilag 3a-3f for kort med placering af døgnfunktionerne). For hver hovedmodel findes der en variant med en satellit til Odense hovedfunktionens stationære kapacitet i Svendborg. Side 9 af 19
Model A Placering Befolkningsgrundlag Almen Rets Geronto B&U -ambulant B&U -senge Esbjerg 235.000 X (X) X X (X) Middelfart 108.000 A X X Odense 373.000 X X X X (+Svendborg) B (X) (X) Vejle 241.000 X X X (X) Haderslev 233.000 X X X (X) A: Befolkningsgrundlaget for Middelfart angiver grundlaget for almen voksenpsykiatri. B: Funktionen i Svendborg er i givet fald tænkt som en satellit til hovedfunktionen i Odense Model B Placering Befolkningsgrundlag Almen Rets Geronto B&U -ambulant B&U -senge Esbjerg 235.000 X (X) X X (X) Middelfart 108.000 A X X Odense 373.000 X X X X (+Svendborg) B (X) (X) Vejle 241.000 X X X (X) Aabenraa 233.000 X X X (X) A: Befolkningsgrundlaget for Middelfart angiver grundlaget for almen voksenpsykiatri. B: Funktionen i Svendborg er i givet fald tænkt som en satellit til hovedfunktionen i Odense Model C Placering Befolkningsgrundlag Almen Rets Geronto B&U -ambulant B&U -senge Esbjerg 235.000 X (X) X X (X) Middelfart 108.000 A X X Odense 373.000 X X X X (+Svendborg) B (X) (X) Vejle 241.000 X X X (X) Augustenborg 233.000 X X X (X) A: Befolkningsgrundlaget for Middelfart angiver grundlaget for almen voksenpsykiatri. B: Funktionen i Svendborg er i givet fald tænkt som en satellit til hovedfunktionen i Odense Model D Placering Befolkningsgrundla g Almen Rets Geronto B&U -ambulant B&U -senge Esbjerg 235.000 X (X) X X (X) Middelfart 108.000 A X X Odense 373.000 X X X X (+Svendborg) B (X) (X) Kolding 241.000 X X X (X) Aabenraa 233.000 X X X (X) A: Befolkningsgrundlaget for Middelfart angiver grundlaget for almen voksenpsykiatri. B: Funktionen i Svendborg er i givet fald tænkt som en satellit til hovedfunktionen i Odense Side 10 af 19
Model E Placering Befolkningsgrundlag Almen Rets Geronto B&U -ambulant B&U -senge Esbjerg 235.000 X (X) X X (X) Middelfart 108.000 A X X Odense 373.000 X X X X (+Svendborg) B (X) (X) Kolding 241.000 X X X (X) Augustenborg 233.000 X X X (X) A: Befolkningsgrundlaget for Middelfart angiver grundlaget for almen voksenpsykiatri. B: Funktionen i Svendborg er i givet fald tænkt som en satellit til hovedfunktionen i Odense Model F Placering Befolkningsgrundlag Almen Rets Geronto B&U -ambulant B&U -senge Esbjerg 235.000 X (X) X X (X) Middelfart 108.000 A X X Odense 373.000 X X X X (+Svendborg) B (X) (X) Kolding 241.000 X X X (X) Haderslev 233.000 X X X (X) A: Befolkningsgrundlaget for Middelfart angiver grundlaget for almen voksenpsykiatri. B: Funktionen i Svendborg er i givet fald tænkt som en satellit til hovedfunktionen i Odense Side 11 af 19
Bilag Bilag 1 Side 12 af 19
Bilag 2 Side 13 af 19
Bilag 3a Side 14 af 19
Bilag 3b Side 15 af 19
Bilag 3c Side 16 af 19
Bilag 3d Side 17 af 19
Bilag 3e Side 18 af 19
Bilag 3f Side 19 af 19
Forlig om sygehusstrukturen i Region Syddanmark Undertegnede parter er enige om, at bygge fremtidens sygehusvæsen i Region Syddanmark på følgende grundlag: Visionen for den nye sygehusstruktur er at sikre højest mulig kvalitet i modtagelse, udredning og behandling af akutte patienter. Borgerne skal kunne regne med dette høje kvalitetsniveau uanset, om man indlægges dag, aften, nat eller weekend. Det betyder, at der etableres fælles akutmodtagelser på 5 sygehusmatrikler i regionen, hvor der i den akutte modtagelse vil være flere specialister i tjeneste døgnet rundt. Samlingen af akutmodtagelserne betyder også, at mange borgere vil få længere til akutmodtagelsen end i dag idet der satses på kvalitet frem for nærhed. Det er helt afgørende, at den længere afstand ikke fører til ringere behandling af syge eller tilskadekomne i den allerførste fase. Samlingen af akutmodtagelserne må heller ikke føre til generel utryghed for borgerne. Der skal derfor ske en oprustning af den præhospitale indsats i regionen, således at der bliver en regionsdækkende indsats med lægebiler (bemandet med anæstesiologer eller speciallæger med særlig præhospital uddannelse) og akutbiler (bemandet med evt. traumesygeplejersker eller paramedicinere), som kan sikre hurtig behandlingsindsats af akut syge og tilskadekomne overalt i regionen. Det er endvidere visionen at sikre fastholdelse og udvikling af et stærkt universitetssygehus i regionen, der kan levere højtspecialiseret behandling til regionens borgere og gøre sig fagligt gældende nationalt og internationalt. Det nye sygehusvæsen i Region Syddanmark kan ikke etableres uden store anlægsinvesteringer. Der skal investeres i renoveringer, udbygninger og nybygning af sygehuse: For at sikre den ønskede udvikling af regionens universitetssygehus skal der ske en nybygning af universitetssygehuset ved Syddansk Universitet i Odense nær ved motorvejen. I Sønderjylland skal der nybygges et akutsygehus med en central placering i forhold til befolkningscentrene i landsdelen og ved den nye motorvejsstrækning mod Sønderborg. Det nye sygehus erstatter sygehusene i Aabenraa og Sønderborg Der træffes ikke endelig beslutning om anvendelsen af de sygehuse, som ikke er udpeget til akutsygehuse eller specialsygehuse. På baggrund af den stærkt stigende ambulante aktivitet skal det undersøges, i hvilken udstrækning disse sygehuse kan omdannes til sammedagssygehuse. Der er med dette forlig ikke taget stilling til alle spørgsmål om det fremtidige sygehusvæsen. Der skal derfor efterfølgende udarbejdes en nærmere implementeringsplan. Denne plan skal udarbejdes med omfattende inddragelse af ledere og fagpersoner og ikke mindst de nyetablerede sygehusledelser. Der forelægges på regionsrådsmødet 20. december 2007 en plan for processen frem til implementeringsplanen. Forligsparterne er enige om, at der hermed skabes grundlag for et bæredygtigt, fremtidssikret og effektivt sygehusvæsen i Region Syddanmark. Der er derudover tale om en velafbalanceret struktur
med sygehusenheder af en passende størrelse, som sikrer ligeværdighed og mulighed for sund kappestrid sygehusene imellem. Planen for sygehusstrukturen skal ses som et element i den samlede sundhedsplanlægning i regionen, der tillige omfatter den øvrige specialeplanlægning, praksisplanlægning, planlægning vedr. kommunesamarbejdet m.v. De nærmere punkter i forliget er følgende: Akutsygehuse Der etableres 5 akutsygehuse i Region Syddanmark: Esbjerg Sygehus, Kolding Sygehus, Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus samt et nyt akutsygehus i Sønderjylland. Sygehuset i Sønderjylland bygges ved den nye motorvejsstrækning til Sønderborg. Sønderborg Sygehus og Aabenraa Sygehus nedlægges på længere sigt som somatiske sygehuse. De 5 akutsygehuse organiseres i 4 sygehusenheder med hver sin sygehusledelse. De 4 sygehusenheder er: Sydvestjysk Sygehus: Esbjerg, Grindsted, Varde og Brørup. Sygehus Sønderjylland: Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev samt nyt sønderjysk akutsygehus. Sygehus i trekantsområdet: Kolding, Vejle, Middelfart og Fredericia. Universitetshospital: Odense Universitetshospital med tilknytning af Nyborg, Svendborg, Faaborg Ærø samt Ringe. På sygehuset i trekantsområdet etableres en fusionsledelse - i en overgangsperiode med 4 medlemmer - 2 fra hver sygehusenhed. På OUH/Svendborg etableres også en fusionsledelse udvalgt fra de to sygehusledelser og fra centerchefniveauet på OUH. Den fælles ledelse/direktion kommer til at bestå af en adm. direktør og 5 direktører. Odense Universitetshospital er uændret regionens universitetshospital med modtagelse af patienter på højtspecialiseret niveau fra hele regionen, herunder traumecenter For at sikre den forsatte udvikling af regionens universitetshospital nybygges der et syddansk universitetshospital tæt ved Syddansk Universitet og med let adgang fra motorvejene. De 5 akutsygehuse modtager akutte patienter inden for områderne intern medicin, herunder kardiologi, kirurgi og ortopædkirurgi og indrettes med en fælles akut modtagelse. Akutsygehusene etableres med beredskab og faciliteter som anbefalet af Sundhedsstyrelsen for hhv. fælles akutmodtagelser og traumecenter. Akutsygehusene i Esbjerg, Kolding, Sønderjylland og Odense modtager endvidere akutte patienter inden for øre næse halsområdet, neurologi, gynækologi/obstetrik (fødeafdeling) og pædiatri (herunder neonatal funktion). Der er ikke taget stilling til, hvorvidt Svendborg på langt sigt skal have en gynækologisk/obstetrisk afdeling. Der er uvisiteret skadestue på de 5 akutsygehuse. For at sikre Odense Universitetshospital fortsat mulighed for udvikling af de højt specialiserede funktioner sker der en udveksling af basispatienter mellem Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, således at Svendborg Sygehus får et befolkningsunderlaget for akutmodtagelsen på 200.000 indb. Fordelingen af akuttte patienter kommer således ikke til at følge princippet om nærmeste sygehus. Dette gælder dog ikke 112-patienter (kørsel 1 med blink og horn), der altid køres til nærmeste akutsygehus. De to fynske akutsygehuse får således delvist overlappende optageområder,
hvilket stiller særlige krav til samarbejde og koordinering, som sikres via den fælles sygehusledelse. Befolkningsunderlaget 1 for de 5 akutsygehuse er ca. følgende: o Esbjerg Sygehus: 219.000 o Kolding Sygehus 299.000 o Nyt akutsygehus i Sønderjylland 230.000 o Odense Universitetssygehus/Svendborg 429.000 Specialsygehuse Vejle Sygehus skal på baggrund af de særlige kompetencer på sygehuset være specialsygehus med særlig vægt på kræftbehandling: o Udredning af kræft o Kirurgisk behandling af bryst og tarm kræft o Onkologi: Kemo- og strålebehandling o Hæmatologi m.v. Der skal derudover være en stor og bredt dækkende medicinsk afdeling på Vejle Sygehus. I kraft af det høje beredskabsniveau, som der vil være på sygehuset (intensiv, anæstesi, organkirurgi og radiologi), samt på baggrund af optageområdets størrelse vil Vejle Sygehus kunne modtage stort set samtlige intern medicinske patienter. Derudover får Vejle Sygehus funktioner som specialsygehus for elektiv ortopædkirurgi, ambulant kirurgisk og medicinsk behandling inden for en række områder. I den videre specialeplanlægning skal undersøges, hvordan regionale funktioner kan placeres på Vejle Sygehus. Der søges indgået aftale med Region Midtjylland om, at Vejle Sygehus betjener den sydlige del af Region Midtjylland inden for de nævnte kræftfunktioner samt andre relevant områder Der etableres en skadeklinik på Vejle Sygehus Grindsted Sygehus varetager indtil videre modtagelse af akutte selekterede intern medicinske patienter samt udvalgte elektive behandlinger inden for kirurgiske specialer Skadeklinikken på Grindsted Sygehus videreføres Friklinikken i Give skal udvikles i takt med behovet for fleksibel behandlingskapacitet bl.a. på baggrund af det udvidede frie sygehusvalg. Det forventes, at aktiviteterne på Friklinikken gradvist vil fylde hele Give Sygehus Der etableres et regionsdækkende rygsygehus for medicinsk og kirurgisk rygbehandling på Middelfart Sygehus. Den højtspecialiserede rygbehandling fortsætter på Odense Universitetshospital. På Middelfart Sygehus vil der endvidere være sammedagsbehandling inden for andre områder samt skadeklinik Der gennemføres et udredningsarbejde vedr. neurorehabliteringen i Region Syddanmark bl.a. med henblik på afklaring af funktionerne på Ringe Sygehus Sammedagssygehuse På baggrund af den stærke stigning i det ambulante område, skal grundlaget for på sigt at omdanne sygehusene i Brørup, Tønder, Haderslev, Fredericia, Faaborg og Nyborg til sammedagssygehuse med ambulant medicinsk behandling og sammedagskirurgi nærmere vurderes. 1 Jf. side 42 i høringsgrundlaget. Befolkningsunderlaget på 230.000 for det nye akutsygehus i Sønderjylland er skønnet med udgangspunkt i et befolkningsunderlag på 245.000 til et akutsygehus i Aabenraa. Forskellen på 15.000 er tillagt Kolding. Skønnet er baseret på en vestlig placering på strækningen mellem Kliplev og Sønderborg.
Skadeklinikkerne i Tønder og Haderslev videreføres. Ø-sygehus Ærø Sygehus status som ø-sygehus er uændret. Øvrige funktioner Planlægningen af placeringen af øvrige funktioner, herunder de tidligere amtsspecialer afventer Sundhedsstyrelsens specialeudmelding. Det præhospitale område Det præhospitale område skal styrkes, således at der i hele Region Syddanmark er en supplerende præhospital indsats ud over ambulanceberedskabet. Det betyder, at der skal ske en udbygning med lægebiler og akutbiler. Den nærmere placering fremgår af bilaget. Lægebilen i Aabenraa flyttes til det nye akutsygehus. Dækningen med ambulanceberedskaber i Region Syddanmark fastlægges i forbindelse med udbuddet af ambulancetjenesten. Psykiatri Visionen for fremtidens psykiatri er at sikre højest mulig kvalitet, sammenhæng og tilgængelighed i behandlingen af mennesker med sindslidelser. Det skal overordnet ske ved dels at satse på en udbygget lokalpsykiatri tæt på borgerne med en større vifte af specialiserede ambulante tilbud, og dels ske ved at samle døgnbehandlingen på færre steder for at sikre høj kvalitet, mulighed for specialisering og bedre udnyttelse af psykiatriens højt specialiserede medarbejdere. I hovedtræk indeholder forliget følgende funktioner og placeringer: Hovedfunktioner: Der etableres følgende geografiske hovedfunktionsområder i psykiatrien gældende for alle patientgrupper (børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien, gerontopsykiatrien og oligophrenipsykiatrien): o Vestjylland: Esbjerg, Fanø, Varde, Billund og Vejen kommuner (235.000 indb.) o Sønderjylland: Tønder, Aabenrå, Haderslev og Sønderborg kommuner (233.000 indb.) o Lillebælt: Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Nordfyn og Assens (349.000 indb) o Fyn: Odense, Kerteminde, Nyborg, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø (373.000 indb) Der skal være psykiatridøgnfunktioner indeholdende ungdomspsykiatriske, voksenpsykiatriske og gerontopsykiatriske senge i Vejle (nybyggeri), Aabenra (i det nuværende somatiske sygehus), Esbjerg (udbygning af eksisterende funktion) og Odense (en del af det nye universitetssygehus). I Lillebæltsområdet skal der udover Vejle være en psykiatridøgnfunktion i Middelfart med voksenpsykiatriske senge, der skal dække behovet for almenpsykiatrisk døgnbehandling for borgere i Middelfart, Assens og Nordfyns kommuner