Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold

Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge Vandløbsloven være en udyrket bræmme på 2 meter. Denne regel skal beskytte vandløbsbrinkerne mod udskridning og reducere risikoen for, at der kommer gødning og sprøjtemidler i vandløbet i forbindelse med markarbejdet. For yderligere at reducere denne risiko, kan der mange steder søges om tilskud til at dyrke marken langs vandløb med sprøjtefri randzone. Desuden er det muligt at udlægge brak langs vandløb. Et udtaget areal skal være minimum 10 meter bredt i mindst halvdelen af markens længde og udgøre mindst 0,10 ha. I randzoner langs søer, åbne vandløb, kystlinjer og beskyttede fortidsminder kan der dog braklægges arealer med en bredde på mindst 5 meter i hele markens længde og en størrelse på mindst 0,05 ha. De 2 meter dyrkningsfrie bræmmer kan indgå i 5 meter randzonen langs vandløb med mindre 2 meter bræmmerne havde status som permanent græs i 2003. Det er målet, at der udlægges op mod 30.000 ha 10 m dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer frem mod 2009, samt yderligere 20.000 ha frem mod 2015. Hvor der er mark til afgræsning langs vandløbet, er græsning og høslæt i bræmmen tilladt. Det er tilladt at vedligeholde eksisterende hegn, hvilket i praksis betyder, at man må skifte en pæl eller klokke, men ikke udskifte hele hegnet. Nye hegn skal placeres uden for 2 meter bræmmen. Det er dokumenteret, at brink- og bræmmevegetationen har flere forskellige plantearter med en græsmark som nabo, hvorimod en dyrket mark som nabo resulterer i færre plantearter og en bræmmevegetation karakteriseret af arter som burre-snerre og alm. kvik, dvs. arter begunstiget af gødningspåvirkning fra den dyrkede mark. Spørgsmålet er, hvordan man etablerer og plejer disse brakbræmmer, så de kommer naturen til gavn og ikke bliver opformeringssteder for flerårigt markukrudt og invasive arter, som kæmpe bjørneklo, havearter af gyldenris, rynket rose, japansk pileurt etc. Gammel brak Den gamle og uplejede brak er vokset til i mandshøje skud af ager-tidsel og stor nælde. Disse planter har tilknyttet mange insekter, som nyder markens blomsterflor, men hvis denne vegetation dominerer langs de fleste vandløb, bliver det meget ensformigt. Brakpleje i form af slåede striber vil være til gavn for vildtet og gøre det lettere at færdes her. Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 1 af 11

Formål og metode ved brakbehandlinger Dynamoprojektet med brakbræmmer havde til formål at se på forskellige metoder til at etablere brak. Brakarealerne blev etableret langs Spang Å hos landmand Gunnar Frøslev, ved Gårdvej i nærheden af Torp. Arealerne blev udlagt i efteråret 2003 og grænsede op til en gammel brakmark, ligeledes langs Spang Å. Der indgik tre etableringsmåder, som er sammenlignet med gammel brak (se nedenstående foto fra 21. juli 2004). Behandlinger: 1. 2. 3. 4. Gammel brakmark med ager-tidsel og stor nælde Kløvergræsudlæg efterår 2003 Rajgræsudlæg efterår 2003 Uden behandling (stub) kun opvækst af spildfrø fra sidste høst og frøbank Brakbehandlinger langs vandløb God afstand mellem mark i omdrift og vandløb er en god metode til at mindske risikoen for, at naturen i vandløbs-bræmmer og i vandløbet påvirkes af sprøjtemidler. Men etableringsmetoden og driften er også væsentlige for natureffekten af en brakbræmme. Gammel brakmark Rajgræsudlæg Kløvergræsudlæg Ubehandlet Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 2 af 11

Sommeren 2004 blev planterne på arealerne registreret med en vurdering af deres forekomst på en tretrinsskala. For hvert behandlingsfelt er der udarbejdet lister over plantearter, og der er givet værdien 3 for dominerende arter, værdien 2 for relativt almindelige arter og værdien 1 for arter der forekommer sporadisk ( hist og her ). Lister over plantearterne er vedlagt som Bilag 1. Samtidig blev vegetationens dækningsgrad og højde vurderet. Analysen blev suppleret af en fotodokumentation (se boks side 2). Arealerne blev ikke slået i 2004. I 2005 blev brakarealet nærmest vandløbsbræmmerne slået midt sommer, mens brakarealet langs mark i omdrift forblev uslået. Resultater første år Der er ikke specielt sjældne arter på arealerne, som det fremgår af plantelisterne. På fig. 1 ses antal plantearter per behandling der var flest arter på den ubehandlede parcel og færrest arter på den gamle brakmark. Antal plantearter på gamle brakmarker vil variere fra lokalitet til lokalitet. Den gamle brakmark, der er beskrevet her, har ikke så mange arter, men der er en højere andel af flerårige arter end i en nyudlagt brak. Alt i alt giver en kombination af vedvarende og nyudlagt brak samlet set en større plantediversitet i området. Antal plantearter ved forskellige brakbehandlinger 30 Flerårige Enårige Antal arter 20 10 0 Gammel brakmark Kløvergræsudlæg Rajgræsudlæg Ubehandlet Fig. 1. Antal plantearter per behandling med andelen af flerårige og enårige planter (der er enkelte toårige med i gruppen af enårige). Planter kan fungere som fødegrundlag for insekter, og en stor variation i insektbestanden kan have en værdi i sig selv. Desuden danner både planter og insekter grundlag for dyr højere oppe i fødekæden, også for jagtbare dyr som agerhøne og rådyr. De insekter, fugle foretrækker som fødeemne, er afhængige af tokimbladet ukrudt. For agerhøne vil ungerne ernærer sig af insekter, hvorimod de voksne fugle spiser grønne skud af bl.a. græs og kløver i foråret og forsommeren, og senere på sæsonen fortrinsvis frø af forskellige plantearter, f.eks. frø af forskellige pileurter. Desuden indgår spildkorn i deres ernæring. For fuglene er der altså varierende behov, afhængig af om det er fugleunger eller voksne fugle. Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 3 af 11

Forekomsten af insekter, der er gode fuglefødeemner, blev inddraget i en undersøgelse af effekterne af sprøjtefrie randzoner i sædskiftemarker, 1987-92. Disse insekter viste sig især knyttet til tre plantefamilier: Korsblomstfamilien, syrefamilien og kurveblomstfamilien. Selv om disse tre familier kun udgjorde 30 % ved optælling af kimplantebestanden i den nævnte undersøgelse, så var de alligevel vært for 91 % af de nævnte planteædende insekter (se rapport om randzoner). Sammenkobles plantearternes forekomst på brakarealerne på Mors med insekters tilknytning til plantefamilier kan man beregne en indeks-værdi, der viser, hvilke behandlinger der forventes at støtte disse insekter bedst (fig. 2). Som det ses, viser indekset at der var bedst mulighed for insekterne i ubehandlet og i kløvergræsbrak, men ikke så gode muligheder i den gamle brakmark. 16 Indeks for tilknyttede planteædende insekter Indeksværd 12 8 4 0 Gammel brakmark Kløvergræsudlæg Rajgræsudlæg Ubehandlet Fig. 2. Indeks for insekter, der er gode fuglefødeemner, på de forskellige brakbehandlinger. Se note om indeks, Bilag 2. Planterne kan som nævnt også være direkte fødeemner for fugle, og her kan vi specielt se på arter som vejpileurt og alm. fuglegræs, som gode fødeemner. Disse arter vægtede mest i brak med rajgræsudlæg og kløvergræsudlæg, og forekom slet ikke på den gamle brakmark. Desuden kan vegetationens friskhed, åbenhed og højde være en indikation for, hvor god og tilgængelig føde, der kan hentes af vilde dyr på brakarealerne. Noter fra behandlingernes tilstand i juli er samlet i tabel 1. For de insekter, der er knyttet til jordbunden er det fordelagtigt, at der er områder med bar jord, og bl.a. for fuglene er det fordelagtigt, at der er områder med lav vegetation, hvor de kan sole sig blive varme og tørre. Tabel 1. Vegetationens tilstand, plantedække og højde ved de forskellige behandlinger den 21. juli 2004. Behandling Vegetationens tilstand Plantedække i % Højde i cm (cirka) Gammel brakmark Relativ frisk 100 80 Kløvergræsudlæg Frisk og blomstrende 100 40 Rajgræsudlæg Frisk og blomstrende 95 50 Ubehandlet Vissen, næsten afblomstret 100 70 Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 4 af 11

Konklusion vedrørende vegetationen det første år og etableringsmetode 1. 2. 3. 4. 5. Flest plantearter i ubehandlet brak Ikke særligt sjældne plantearter at tage hensyn til på de undersøgte arealer Ubehandlet gav flest arter af relevans for fugleungers insekt-fødegrundlag i juni Kløvergræs gav både gode muligheder for insekter og for friske skud til fugle og vildt Gammelt brak har i dette tilfælde en uinteressant arts sammensætning få arter, dog en stor andel vedvarende arter, agertidslerne kan være interessante for insekter som sommerfugle og humlebier. Vandløbsbræmme Vandløbsbrinken er domineret af alm. kvik og draphavre. Vandløbsbræmmen er domineret af alm. kvik, ager-tidsel, stor nælde og kruset skræppe. Der er tale om højtvoksende, flerårige arter, der begunstiges af det høje næringsniveau i bræmmen. Små plantearter har ingen chance her. Slåning af visse strækninger af bræmmen tidligt på sæsonen, vil give levemulighed for flere arter og samtidig reducere trykket af ager-tidsel og alm. kvik ind i marken. Forskellige vegetationstyper i vandløbsbrink og -bræmme langs Spang Å. Brakbræmmer 2. år efter etablering Brakfelterne blev etableret i efteråret 2003 og deres tilstand er her vist med foto i bilag 3, september 2005, dvs. to år efter etableringen. Den uslåede del af bræmmen langs den dyrkede mark består i alle behandlingerne af en tyk måtte af afblomstret græs. Hvor brakken er etableret fra stubmark, ses desuden afblomstrede standere af kruset skræppe. Den slåede del af bræmmen har genvækst af friske græsskud. Hvor brakken er etableret fra stubmark brydes græsdækket af andre arter. I alle behandlinger er der etableret en sammenhængende vegetation, dvs. potentialet for næringsstofopsamling er her i andet år ikke påvirket af etableringsmåden. Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 5 af 11

Brakbehandlinger langs vandløb fotodokumentation af brakbræmmer i 2. år efter etablering (september 2005). Uslået brak langs mark Slået brak langs mark Detalje i slået brak Vandløbsbræmme ved brak Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 6 af 11

På detaljebilleder ses tydelige forskelle i vegetationen som følge af de forskellige etableringsmetoder. Hvid-kløver findes stadig, hvor den blev udsået. Etablering med rajgræs gav ikke plads til andre arter. Flest vilde urter var der stadigvæk, hvor bræmmen var etableret ud fra stubmark. Græs i god vækst efter såning, og vilde urter, er vigtige for såvel rådyr som hare. Vandløbsbræmmernes vegetation består ligesom den gamle brak af højtvoksende, næringsbegunstiget urter, bl.a. ager-tidsel, alm. kvik og stor nælde. Dette uanset etableringsmetode. Vandløbsbræmmernes vegetation vil kunne ændre sig til højere naturindhold, hvis de udsættes for en plejedrift med slåning. Konklusion vedrørende vegetation andet år og etableringsmetode Kun hvor brakbræmmen blev etableret som stub, var der mulighed for at vilde urter kunne etabler sig Brakfelterne havde sammenhængende vegetationsdække i andet år uanset etableringsmetode Potentialet for at tilbageholde næringsstoffer anses ikke for at være påvirket af etableringsmetoden, i det mindste fra og med andet år. Anbefalinger vedrørende brakbehandlinger langs vandløb Til første års brakmarker synes en kombination af ubehandlet og kløvergræs at være fordelagtig dvs. en tynd eller sjusket udsået kløvergræs. Første års brakmarker afhugges så snart det er tilladt, dvs. i begyndelsen af juli, således at der kan opnås en højere andel af friske skud og samtidig bliver frøene mere tilgængelige for fuglene sensommer og efterår. Efterfølgende år kan brakarealerne afhugges for at undgå store tidselproblemer, og for at få flere vilde dyr til området, idet det giver nyvækst og bedre føde til vildtet. Samtidig med at arealerne gøres mere tilgængelige, roder dyrene op i jordbunden og efterlader små felter med mange blomstrende urter til insekterne. Vandløbsbræmmerne er meget domineret af høje urter. En slåningspleje af bræmmerne samtidig med slåning af brakken vil kunne fremme en mere alsidig natur. Der vil fortsat være høj vegetation i brinkerne langs vandløbet til skjul for insekter og den højere fauna. Sprøjteskade pas på med krydsoverensstemmelse Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 7 af 11

Yderligere forsøg på arealet kunne være at sammenligne det at holde området kort i maj (to tidlige slåninger) sammenlignet med sent slåningstidspunkt, 1. juli, som er den tidligst mulige sommerslåning ifølge nuværende brakregler. Dvs.: a) Slå brakbræmmen et par gange i foråret, f. eks. 30. april og 20. maj. b) Slå brakbræmmen 1. juli. En tidlig slåning forventes at hæmme græsserne og give urterne bedre levevilkår. Desuden vil de tidlige slåninger holde græsset med nyvækst til vildtet. Ud over forsøgsopsætningen her kan man sige, at uanset 1. års brak eller vedvarende brak vil en afslået bane gennem hele sæsonen være godt for vildtet så der er et sted hvor de kan sole sig og finde friske skud. Brakmarker må ikke slås fra 1. maj til 30. juni med mindre plantedækket gennem hele foråret er holdt helt kort ved slåning med jævne mellemrum, hvilket sikkert bedst kan overkommes på mindre arealer. Referencer Hald, A.B., Pontoppidan, H., Reddersen, J. & Elbek-Pedersen, H. 1994. Sprøjtefri randzoner i sædskiftemarker. Plante- og insektliv samt udbytter: Landsforsøg 1987-92. Miljøstyrelsen. - Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen 6: 157 s. Hald, A.B. 2000. Naturen i vandløbsbræmmer. 17. Danske Planteværnskonference, marts 2000. DJF-Rapport 23: 63-72. Hald, A.B. 2002. Impact of agricultural fields on vegetation of stream border ecotones in Denmark. Agriculture, Ecosystems & Environment. 89: 127-135. Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 8 af 11

Bilag 1. Lister over plantearter fundet i juli 2004 på forskellige etablerings typer for brak på Mors I plantelisterne nedenfor er det angivet, om planten er enårig (E), to-/fåårig (T) eller flerårig (F) Behandling 1 Gl. brakmark bund 100 % dækket af vegetationen fremtræder som relativ frisk vegetation og blomstrende ca. 80 cm høj vegetation. Art Forekomst Agertidsel F 3 Alm. kvik F 3 Alm. rapgræs F 3 Kruset skræppe F 2 Rørgræs F 3 Stor nælde F 3 Vild kørvel T 2 Alm. hanekro E 1 Burre snerre E 1 Horse tidsel T 1 Draphavre F 1 Fløjlsgræs F 1 Lyse-siv F 1 Lådden dueurt F 1 Mose-bunke F 1 Behandling 2 Kløvergræs udlæg bund 100 % dækket af vegetationen fremtræder som frisk og blomstrende ca. 40 cm høj vegetation. Art Forekomst Lugtløs kamille E 3 Alm. rajgræs F 3 Hvidkløver F 3 Alm. rapgræs F 2 Alm. fuglegræs E 2 Enårig rapgræs E 2 Hyrdetaske E 2 Knæbøjet rævehale F 2 Skive kamille E 2 Vej pileurt E 2 Alm. hanekro E 1 Alm. svinemælk E 1 Fersken pileurt E 1 Flyvehavre E 1 Havre E 1 Mark forglemmigej E 1 Raps E 1 Triticale E 1 Vinterhvede E 1 Kruset skræppe F 1 Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 9 af 11

Behandling 3 Rajgræs udlæg bund 95 % dækket af vegetationen fremtræder som frisk og blomstrende ca. 50 cm høj vegetation. Art Forekomst Alm. fuglegræs E 3 Lugtløs kamille E 3 Skivekamille E 3 Vej pileurt E 3 Alm rajgræs F 3 Enårig rapgræs E 2 Fersken pileurt E 2 Hyrdetaske E 2 Rød tvetand E 2 Ager stedmoder E 1 Alm. hanekro E 1 Alm. svinemælk E 1 Bleg pileurt E 1 Havre E 1 Hvidmelet gåsefod E 1 Mark forglemmigej E 1 Triticale E 1 Vild kørvel T 1 Ager tidsel F 1 Hvidkløver F 1 Kruset skræppe F 1 Behandling 4 Stub uden behandling bund 100 % dækket af vegetationen fremtræder vissen og næsten afblomstret, ca. 70 cm høj vegetation. Art Forekomst Lugtløs kamille E 3 Alm. fuglegræs E 2 Enårig rapgræs E 2 Hyrdetaske E 2 Skivekamille E 2 Ager stedmoderblomst E 1 Alm. dværgløvefod E 1 Alm. svinemælk E 1 Alm. vinterkarse E 1 Grøn høgeskæg E 1 Haremad E 1 Raps E 1 Vej pileurt E 1 Horsetidsel T 1 Agertidsel F 1 Alm. rajgræs F 1 Butbladet skræppe F 1 Eng rottehale (Timothe) F 1 Følfod F 1 Glat vejbred F 1 Knæbøjet rævehale F 1 Lav ranunkel F 1 Mark forglemmigej F 1 Mælkebøtte F 1 Regnfang F 1 Stor nælde F 1 Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 10 af 11

Bilag 2. Beregning af indeks for planteædende insekter, der er fuglefødeemner Nye brakarealer og sprøjtefrie randzoner kan have en gavnlig effekt på fuglelivet. Af de tokimbladede urter er det især arter af korsblomstfamilien, syrefamilien og kuveblomstfamilien, der har stor betydning for de insekter, der danner fødegrundlag for fuglene. Det gælder f.eks. snudebiller, tæger, bladbiller og bladhvepselarver, der er helt eller delvist afhængige af det tokimbladede ukrudt. Planterne registreret på Mors er vægtet ud fra deres værdi i forhold til værdien af samtlige arter (bilag 1). Således er agertidsel ved behandling 1 med en forekomst på 3 vægtet til totalforekomst på 100 % dækket bund (3*100/27=11,11), denne værdi er ganget med 0,06 (se tabel 2 kurvblomstfamilien) og bidrager med værdien 0,66 til indeksværdien for denne behandling. Per behandling er indeksværdien summeret op for alle de tokimbladede planter. Talmaterialet kan forfines ved mere nøjagtige angivelser på enkeltarter, men her er brugt data som angivet i undersøgelsen over sprøjtefrie randzoner. Tabel 2. Insekter, der er fundet at være væsentlig fugleføde, er knyttet til forskellige vilde plantearter (ukrudt) i sprøjtefrie randzoner. Fordeling af de fundne insekter og deres tilhørsforhold til forskellige plantearter er opgjort som andel, udarbejdet ud fra rapport om sprøjtefrie randzoner i sædskiftemarker (se referenceliste). Plantegruppe Opgjort som andel Violfamilien 0,00 Kurvblomstfamilien 0,06 Nellikefamilien 0,01 Korsblomstfamilien 0,74 Rubladfamilien 0,00 Salturtfamilien 0,01 Ærenprisfamilien 0,00 Syrefamilien 0,12 Tvetand spp. m.v. 0,00 Nælde spp. 0,03 Ærteblomstfamilien 0,02 Øvrige 0,00 1,00 Lisbeth Nilsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk, april 2006. Side 11 af 11