Håndtering af underretninger i Furesø Kommune Problemstilling Underretninger fra professionelle samarbejdspartnere og almindelige borgere er en af de vigtigste kilder til at påbegynde en god og effektiv indsats for udsatte børn og unge. Center for Børn og Familier har derfor fokus på at sikre en effektiv forvaltning af de modtagne underretninger. Yderligere har centret fokus på løbende at vurdere, hvordan der sikres tidlige underretninger og underretninger, der muliggør, at forvaltningen kan handle kompetent og målrettet i forhold til den enkelte familie. Dette aktualiseres af den seneste tids mediedækning, hvor der har været rejst tvivl om, hvorvidt kommunerne reagerer tilstrækkeligt hurtigt på underretninger og henvendelser om særlig støtte til børn og unge. KL har også den 15. maj 2012, til alle landets kommuner, sendt et borgmesterbrev og et notat med 12 opmærksomhedspunkter til brug for kommunernes håndtering af underretninger. Begge dele er vedlagt som henholdsvis bilag 1 og bilag 2. 15. maj 2012 Center for Børn og Familie Rådhustorvet 2 3520 Farum Tlf.: 7235 4000 Fax: 7235 4010 Sagsid: 190-2008-10714 Notatets opbygning Centret vil i dette notat fremlægge initiativer, der skal: Fremme antallet af tidligere underretninger til kommunen i bekymringssager. Understøtte at underretninger så vidt muligt sker i en form, der giver centret de bedst mulige betingelser for en hurtig og effektiv sagsbehandling. Tilbyde familier og deres børn hurtig hjælp og støtte i højrisikosager. Notatet forholder sig indledningsvis til fakta om lovgivningsgrundlaget, udviklingen i antal underretninger og kommunens proces for håndtering af underretninger. Afslutningsvis skitseres fire initiativer, der skal sikre en endnu bedre håndtering af underretninger og bekymringer i forhold til udsatte børn og unge. I bilag 3 er der en gennemgang af de 12 opmærksomhedspunkter fra KL og Furesø Kommunes status i forhold til disse 12 punkter. Bilag 4 er kommunens underretningsguide. Lovgivningsgrundlag Grundlæggende er der 3 typer af underretninger som skal håndteres af Center for Børn og Familier: 1. Underretninger fra almindelige borgere: Den generelle underretningspligt retter sig mod alle personer, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt
eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. 2. Underretninger fra personer der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv: Den særlige underretningspligt retter sig mod personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter Serviceloven. 3. Underretning fra forældremyndighedsindehaver: En henvendelse (ansøgning) om særlig støtte kan komme fra såvel barnet /den unge som fra forældremyndighedsindehavere. Efter modtagelsen af en underretning skal forvaltningen på baggrund af underretningen vurdere, om og hvad der skal gøres. Eksempelvis om der er grundlag for at gennemføre en børnefaglig undersøgelse. For alle tre typer henvendelser gælder en ensartet håndtering i centret som fremgår nedenfor. Udvikling i antal underretninger i de seneste 11 måneder Tabel 1 viser udviklingen i antal underretninger de seneste 11 måneder, der er den periode, hvor der er registeret data om modtagne underretninger. Det fremgår af tabellen, at der er en væsentlig stigning i antallet af underretninger. Forvaltningen vurderer det som en positiv udvikling og ønsker at fremme/fastholde et højt antal underretninger da det alt andet lige vil øge muligheden for at kommunen bliver tidligt opmærksom på udfordringer hos barnet, den unge eller familien. Underretninger pr. måned 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-12 feb-12 mar-12 apr-12 maj-12 Underretninger pr. måned 13,00 14,00 18,00 18,00 21,00 22,00 21,00 28,00 34,00 15,00 24,00 Anm.: Data for maj er opgjort pr. 24. maj 2012. På den korte bane vil den stigning i antallet af underretninger, der er set i den sidste 11 måneders periode, medføre et stort pres på de administrative ressourcer i Familierådgivningen. Derudover vil det stigende antal underretninger også afdække forhold hos familierne som vil medføre behov for støtte og dermed udgifter til foranstaltninger. Side 2 af 5
På den længere bane er det dog forventningen, at flere og tidlige underretninger vil medføre, at kommunen tidligere kan tilbyde hjælp og støtte i form af mindre ressourcekrævende foranstaltninger og dermed undgå mere intensive og længerevarende foranstaltningsforløb. Center for Børn og Familier forventer, at dette knæk hen imod en tidlig og mere forebyggende indsats vil kunne ses i perioden 2013/2014. Typer af underretninger og deres videre forløb i centret. Tabellen nedenfor viser årsager til, at kommunen er blevet underrettet for de 10 første underretninger der blev modtaget i maj 2012 samt hvad der p.t. er status i disse sager. Det fremgår af oversigten: I 3 ud af 10 sager er der opstartet en 50-undersøgelse. I 2 ud af 10 sager er vurderingen at der ikke er anledning til 50- undersøgelse/at anden hjælp er tilstrækkelig. I 2 ud af 10 sager er underretningen under yderligere afdækning. I 3 uf af 10 sager afventes endelig stillingtagen til om der skal opstartes en undersøgelse. Under retning Årsag til underretning og fra hvem Videre forløb i kommunen 1 Anonym. Familien bor uhygiejnisk m. rod og lugt. Far formodet alkoholmisbrug. 2 Far skole. Tilspidset familiesituation. 3 Fra skole. Ung har haft det svært i skolen og i forhold til forældre. Mistanke om vold. 4 Fra politiet Tyveri. 5 Fra politiet. Tyveri. 6 Fra efterskole. Ung der hører stemmer og truer med selvmord. 7 Fra skole i samråd med mor. Ung med problematisk samvær med far. 8 Fra skole i samarbejde med mor. Ekstremt skolefravær siden december. 9 Fra privatpraktiserende psykolog. Skilsmissebarn, store uoverensstemmelser de to familier imellem. straf. 10 Fra psykiatrisk center. Lærer henvender sig sammen med pigen pga. suicidalforsøg. Afgjort at der ikke skal opstartes 50 undersøgelse/anden hjælp tilstrækkelig. Underretningen er under afdækning. Opstartet 50 undersøgelse. Opstartet 50 undersøgelse. af 50 undersøgelse. Afgjort at der ikke skal opstartes 50 undersøgelse/anden hjælp tilstrækkelig. 50 undersøgelse eller passivering. 50-undersøgelse eller passivering. Underretningen er under afdækning. Udarbejdet supplerende 50 undersøgelse. Side 3 af 5
Nuværende organisering: Procedurer for håndtering af underretninger i Familierådgivningen Familierådgivningen har oparbejdet en fast procedure, der skal sikre at alle underretninger håndteres hurtigst muligt og med et metodeapparat, der effektivt screener og kategoriserer de underretninger, der modtages. To forhold kendetegner organiseringen: 1. Nedskreven og fast procedure for modtagelse, registrering og videreformidling til rette sagsbehandler af de modtagne underretninger. 2. Systematisk metode til screening af bekymringsniveauet i de modtagne underretninger, hvor områdelederen er inde over håndteringen af alle nye underretninger (underretninger på ukendte børn). Handleguide for underretninger. Furesø Kommune har også implementeret retningslinjer for håndtering af underretninger: Underretningsguide: Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung. (bilag 4). Guiden er omdelt til alle institutioner og skoler i Furesø Kommune i august 2011. Afdelingslederen for Familierådgivningen har fulgt op på denne omdeling ved at have besøgt et stort antal skole og institutioner for at fortælle hvordan der arbejdes med underretninger samt for at afmystificere de bekymringer, der måtte være for at afsende en underretning fra en institution/en skole til Familierådgivningen. Nye og supplerende initiativer Center for Børn og Familier vil i 2012 fortsat arbejde med at styrke både antallet af modtagne underretninger, kvaliteten af de modtagne underretninger samt en effektiv håndtering af underretninger internt i centret. Følgende initiativer vil derfor blive iværksat i 2012: Nem adgang for at underrette Furesø Kommune ved bekymring om mistrivsel hos et barn. Center for Børn og Familier vil lette borgenes såvel som samarbejdspartneres mulighed for at underrette kommunen: Via to skemaer på www.furesoe.dk skal det gøres nemt og legitimt at lave en god underretning. Det ene skema skal anvendes til almindelige borgere og det andet skema skal anvendes af fagpersoner (fx læger, skolelærer, dagplejer, pædagog, sygeplejerske). Begge skemaer skal tillige understøtte borgerne i at give kommunen de relevante oplysninger allerede ved første kontakt til kommunen. Fokus på effektiv screening af bekymringsniveauet i de modtagne underretninger. Center for Børn og Familier vil yderligere styrke arbejdet med at implementere metoden Signs of Safety (SOS). Denne metode er et redskab for undersøgeren til at undgå et ensidigt og ukonstruktivt problemfokus eller Side 4 af 5
et tilsvarende urealistisk ressourcefokus ved at tilstræbe en balanceret risikovurdering mellem fare og sikkerhed for barnet. Modellen retter sig primært mod rådgivere med udredningsopgaver, men modellen er samtidig et meget brugbart redskab til status og refleksion over samarbejdet med familier med meget komplekse vanskeligheder. Hurtig og insisterende indsats når modtagne underretninger giver anledning til bekymring Ved vedtagelsen af lovpakken Barnets Reform, der trådte i kraft 1. januar 2011 blev der åbnet op for, at der kan iværksættes foranstaltninger mens den børnefaglige undersøgelse udarbejdes. Center for Børn og Familier vil udarbejde en projektplan for hvordan vi kan sammensætte et tværfagligt akut-team, der allerede i den helt indledende fase kan tilbyde hjælp og støtte til familien også selvom den børnefaglige undersøgelse endnu ikke er færdigudarbejdet. Implementering af nyt it-system Den 30. maj 2012 afholdes der møde med leverandøren af DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) som er det it-system Furesø Kommune i 2011 har skrevet kontrakt med mhp. at understøtte god sagsbehandling på området for udsatte børn og unge. Center for Børn og Familier vil sammen med leverandøren (KOMBIT) den 30. maj 2012 udarbejde en projektplan, der skal forebygge og håndtere de risici, der ofte er ved implementering af ny it. Center for Børn og familier forventer af DUBU vil bidrage til bedre sagsbehandling gennem mere ensartede arbejdsgange og bedre ledelsesrapportering. Det er centrets vurdering, at ovenstående initiativer vil sikre flere og bedre underretninger, der vil øge muligheden for en tidlig forebyggende indsats. Samt, at initiativerne understøtter et fortsat fokus på en sikker og kvalificeret myndighedssagsbehandling af de modtagne underretninger. KL 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger Bilag 3 sammenholder KLs 12 opmærksomhedspunkter med kommunens nuværende praksis. Det er sammenlagt vurderingen, at der i Familierådgivningen, såvel som i resten af kommunen, er et meget højt fokus på håndtering af underretninger, der modsvarer de krav og forventninger, der er opstillet i KLs notat med 12 opmærksomhedspunkter. Side 5 af 5