IVÆRKSÆTTER STRATEGI for AARHUS KOMMUNE



Relaterede dokumenter
Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi

Entreprenørskab i uddannelserne

Iværksætteri i uddannelsessystemet

KKR Midtjylland 10. juni Status 1. januar 31. maj Strategi

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervsstrategi

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

Business Djurslands 2020 plan.

MEA Silkeborg, 23. februar Hvilke virksomheder skal vi bruge vores tid på?

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland

16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats

UDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig

Strategi og handlingsplan

erhvervsstrategi KORT VERSION

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015)

Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne

Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Etnisk Erhvervsfremme

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

BRN. Strategi

Version 2.0. Kolding Vi designer livet

VORES MISSION VORES VISION. Slagelse Erhvervscenter A/S er tæt på virksomhederne.

Handlingsplan Handlingsplan Erhverv

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Erhvervsstrategi ERHVERVSSTRATEGI FREDERIKSBERG KOMMUNE. Udkast januar Iværksætteri. Kommunal Servicekultur. Internationalisering

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Generel erhvervsservice i Aarhus

Forslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm

Resultater fra erhvervsanalyse af Skive. Præsentation d. 29. august 2018

Region Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007

Bilag : Indsats vedr. rådgivning af iværksættere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Funktionelle erhvervsregioner

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.

Odder Kommunes vision

ERHVERVS POLITIK

Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

Resultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Beskæftigelsesregion Midtjylland Konsulentdagen, 28. november Erhvervsservicesystemet bud på samarbejde og Best Practice

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Godkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Skive Kommunes Erhvervspolitik

Iværksætterkonference Viborg 10. september 2008 v/ Bent Hansen

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

Strategi og handlingsplan

Erhvervspolitik for Fanø Kommune

Løsninger til fremtidens landbrug

Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland

Erhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Projektindstilling. Projekt: SØV. Skanderborg Kommune Dato: 21. februar Version 5. Ansvarlige for projektet. Projektejer. Jan Møller Iversen

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Den internationale handlingsplan (forside)

socialøkonomiske virksomheder

Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN

Erhvervsstrategi. Fælles om fremtiden. Horsens kommune stedet, hvor teknologi får praktisk værdi

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme

UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved

ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI

Erhvervsstrategi

Politik for Kulturhovedstad 2017

Transkript:

IVÆRKSÆTTER STRATEGI for AARHUS KOMMUNE 2011

1 Forord I forbindelse med udarbejdelsen af iværksætterstrategien har der været nedsat en tænketank bredt sammensat af ledende repræsentanter fra erhvervsliv, videninstitutioner, innovationsmiljøer, erhvervsservicesystem, eksperter og myndigheder. Der har desuden været afholdt en række bilaterale møder med andre iværksætteraktører. Som baggrundsmateriale for iværksætterstrategien er der gennemført en statistisk kortlægning af Aarhus Kommunes iværksætterprofil, jf. bilag. Hovedresultaterne fremgår også af stategiens appendiks. Planen er, at initiativerne i iværksætterstrategien sættes i gang i løbet af 2011 og 2012. I den forbindelse vil der blive formuleret konkrete succesmål for hver enkelt initiativ. MEDLEMMER AF TÆNKETANKEN TIL UDVIKLING AF IVÆRKSÆTTERSTRATEGIEN FOR AARHUS ERHVERVSLIVET Adm. direktør Bo Sejer Frandsen Bestyrelsesformand Jens Hørup Regionsdirektør Torben R. Rasmussen Senior Manager Per Frandsen Direktør Christoffer Flintholm Partner Rikke Ullerslev Direktør Peter Dernert Direktør Hanne Wick UDDANNELSESINSTITUTIONER Vicedirektør Flemming Fink Vicedirektør Lasse Munk Madsen INKUBATORMILJØER Managing partner Jarne Elleholm Investor Erik Stridbæk Direktør Arne Vesterdal ERHVERVSFREMMESYSTEMET Direktør Erik Krarup Direktør Torben Vilsgaard Erhvervspolitisk konsulent Anne Gram Direktør Christian Vintergaard EKSPERTER Professor Torben Bager Lektor Kent Nielsen MYNDIGHEDER Afdelingschef Bent Mikkelsen Kontorchef Annette Juhl Analysechef Morten Hvidberg SEKRETARIAT Erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen Konsulent Jesper H. B. Christensen Key2know Amplex Sydbank KPMG WF Enterprise Madebymakers Cadpeople Wick Kommunikation Aarhus Universitet Aarhus Tech Inventure Capital Professionelt bestyrelsesmedlem INCUBA Science Park Væksthus Midtjylland Erhverv Silkeborg Dansk Erhverv Fonden for Entreprenørskab Syddansk Universitet e-statistik Region Midtjylland Aarhus Kommune, Indkøb og Udbud Erhvervs- og Byggestyrelsen Aarhus Kommune Aarhus Kommune

2 Indledning En iværksætter skal forstås bredt. Det kan være en person, der er i færd med at etablere eller har etableret ny virksomhed. Det kan også være en person, der videreudvikler en yngre virksomhed. Samtidig kan iværksættere etablere virksomhed i partnerskab med andre iværksættere. Etablering og udvikling af nye virksomheder spiller en central rolle i erhvervsudviklingen og for den generelle samfundsmæssige udvikling. Nye virksomheder står bag hvert tredje nye job i Danmark. I Danmark er niveauet for virksomhedsopstarter og overlevelsesgrad på niveau med andre udviklede lande i vesten, mens andelen af vækstiværksættere er lavere i Danmark, end de lande vi normalt sammenligner os med. Det understreger behovet for at gøre iværksættere i Danmark endnu mere parate til vækst allerede i den tidlige fase af udviklingen af deres virksomhed. Iværksætterområdet kan ikke anskues isoleret fra den samlede erhvervspolitiske indsats, idet iværksætteri bl.a. har en vigtig rolle i udviklingen af erhvervsklynger inden for cleantech, fødevarer, IT, sundhed, kreative erhverv, som det fremgår af Aarhus Kommunes Erhvervsplan. Den nedsatte tænketank for iværksætterstrategien anbefaler, at strategien skal: være handlingsorienteret ( Mindre snak, mere handling ) have et fremadrettet fokus, ( Mindre bakspejl, mere forrude ). Tænketankens udgangspunkt er, at iværksætterne er, som de er, men at der er behov for en mere fokuseret iværksætterindsats for de ambitiøse iværksættere dvs. Mindre for de 90% og mere for 10%. Tænketanken anbefaler desuden Færre støtteordninger, flere vækstordninger, og Mere selvstændighed og mindre støttepædagog. Endelig er det tænketankens anbefaling, at der skal være sammenhængende tilbud for iværksættere dvs. Færre isolerede tilbud, mere sammenhæng i tilbuddene. Tænketanken betoner endvidere vigtigheden af, at de forskellige iværksætteraktører tager ejerskab og bidrager til, at der gennemføres nogle markante initiativer i forlængelse af iværksætter- strategien.

3 Vision Aarhus får attraktive rammer for, at iværksættere kan udvikle succesfulde vækstvirksomheder Aarhus bliver kendt som en by med et førende miljø for iværksættere med hensyn til gode rammevilkår og resultater Aarhus vil være en by, der er stolt af sine iværksættere, og hvor iværksættere er stolte over at være iværksættere Succesindikatorer Der udvikles enkelte succesindikatorer for rammevilkår (erhvervsklimaet for iværksættere), resultater (opstart, overlevelse, vækst mv.), kendskabsgrad, stolthedsgrad, m.v. Retninger i Aarhus iværksætterstrategi 1. En styrket iværksætterkultur... side 4 2. Styrkede iværksætterkompetencer og kvalifikationer... side 6 3. Mere iværksætterorienterede myndigheder... side 7 4. Styrkelse af nye og mindre virksomheders vidensamarbejde og netværk... side 9 5. Videreudvikling af basal og fokuseret erhvervsservice... side 12 6. Bedre markedsføring som iværksætterby og innovationsby... side 14 De valgte retninger afspejler flere hensyn. For det første er der opmærksomhed på iværksætteren selv. For det andet er der iværksætterens rammer, omgivelser og samarbejdspartnere. For det tredje er der fortællingen, kulturen og markedsføringen af iværksætteri i Aarhus.

4 1. En styrket iværksætterkultur Hvorfor? Iværksætterkultur omfatter bl.a., hvorledes samfundet, byen og det enkelte individ opfatter iværksættere. En kultur, hvor der er opmærksomhed på, at etablering af egen virksomhed kan være et attraktivt alternativ til at være lønmodtager, er basalt for at kunne styrke iværksætterområdet. En iværksætterkultur med en større grad af anerkendelse af iværksættere vil understøtte, at flere potentielle vækstiværksættere vil vælge at starte egen virksomhed. Derfor skal iværksættere i Aarhus fejres og være stolte over at have startet egen virksomhed. Mål Målet er, at en større andel af elever, studerende og færdiguddannede bliver mere opmærksomme på muligheden for at etablere egen virksomhed som del af en erhvervskarriere. Ambitionen er, at alle elever/studerende på et tidspunkt i deres uddannelsesforløb præsenteres for mulighederne ved at blive iværksætter. Derudover er det målet, at iværksætteri bliver mere synligt som et attraktivt alternativ i erhvervskarrieren. Initiativer Foretagsomhed i grundskolen Aarhus Kommunes folkeskoler skal have tilbud om aktiviteter, der bidrager til at tænke foretagsomhed ind i undervisningen. Ved foretagsomhed forstås for eksempel områder som iværksætteri, forretningsudvikling, virksomhedsdrift, idéudvikling og lignende. Børn skal stimuleres til at tænke udvikling og nyt for i højere grad at ruste dem til selvstændigt at starte initiativer op inden for erhverv, frivillighed, foreninger, events og lignende. Aarhus Kommune skal skabe rammer for, at folkeskoler har mulighed for at tilbyde børn og unge uddannelseselementer i foretagsomhed som en integreret del af det eksisterende fagudbud. Projektet tænkes på sigt bredt ud til alle de kommuner, der indgår i Business Region Aarhus-samarbejdet (Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder, Samsø og Aarhus Kommune). Aarhus Kommune, Erhvervsorganisationer, Virksomheder, Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus

5 Fremme positive holdninger til iværksætteri og vækst, fx gennem uddannelse og medier Det overvejes at lave særskilte aktiviteter i forbindelse med iværksætterugen i november målrettet elever/studerende, fx med fokus på målgruppen for etnisk erhvervsfremme. Målrettet indsats for eksempelvis at skabe flere historier i medierne med succesfulde iværksættere, som beskriver, hvad det vil sige at være iværksætter, og hvad der har gjort, at de har fået succes. Uddannelsesinstitutionerne, Studentervæksthus Aarhus, Væksthus Midtjylland, Medierne, Aarhus Kommune Fejring af succesfulde iværksættere Årlig reception for succesfulde iværksættere i Aarhus. Arrangementet skal henvende sig til alle virksomheder, der opfylder nogle fastsatte kriterier. Fx virksomheder der har eksisteret i omkring 2 år. Det skal synliggøres, at det i sig selv er en succes at have etableret en økonomisk bæredygtig virksomhed, hvilket fortjener anerkendelse. Arrangementet skal samtidigt øge iværksætternes overblik over tilbud der kan styrke og accelerere udviklingen af deres virksomhed. I sammenhæng med arrangementet gennemføres en iværksætterkonkurrence. Aarhus Kommune, Væksthus Midtjylland, Øvrige erhvervsfremmeaktører

6 2. Styrkede iværksætterkompetencer og -kvalifikationer Hvorfor? Iværksætterkompetencer omfatter evnen til at anvende sin faglige viden til at skabe værdi gennem nye produkter, tjenester, processer og markeder. Forbedrede iværksætterkompetencer er væsentligt for at øge andelen af succesfulde iværksættere, herunder vækstiværksættere. Iværksætterkompetencer er fx påvirket af adgangen til og indholdet i uddannelserne og kvalificeret rådgivning. En mere afklaret forståelse af, hvad det vil sige at blive iværksætter, kan bidrage til at en højere succesrate blandt dem, der vælger at starte egen virksomhed. Samtidigt vil styrkede kompetencer i at anvende viden til værdiskabelse også gøre de der vælger at blive lønmodtagere til mere innovativ og dermed værdifuld arbejdskraft for deres arbejdsplads. Mål Uddannelsessektoren skal i væsentlig højere grad motivere undervisere og studerende til at tilegne sig entreprenante kompetencer. De studerende skal erhverve kompetence til at kunne anvende deres fag til værdiskabelse, herunder viden om hvad det indebærer at starte egen virksomhed. Initiativer Flere uddannelsestilbud på foretagsomhedsområdet i ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser Aarhus Universitets udnævnelse som Danmarks Entreprenørielle Universitet giver et stærkt udgangspunkt for en markant satsning og et tværinstitutionelt samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner med en vision om, at alle studerende skal stifte bekendtskab med den form for entreprenørskab, som passer til den enkelte studieretning, på det rette tidspunkt i studieforløbet. Der igangsættes bl.a. entreprenørtoning af udvalgte uddannelser, generiske fag til alle uddannelser og one-stop-shop (én indgang) der giver studerende et hurtigt overblik over entreprenørielle tilbud. Det er visionen, at alle ungdomsuddannelsesinstitutioner indarbejder foretagsomhedstænkning generelt i studieordninger og sætter fokus på initiativer, der skaber iværksætterkultur og mentalitet. Aarhus Universitet, Uddannelsesinstitutioner, Fonden for Entreprenørskab

7 3. Mere iværksætterorienterede myndigheder Hvorfor? Det er ikke tilstrækkeligt, at entreprenante personer ser en god mulighed for at etablere en succesfuld virksomhed med vækstpotentiale. Der er en række eksterne rammevilkår, der også skal være til stede for at disse (potentielle) iværksættere gives de bedste vilkår for virksomhedsetablering og -drift. Rammevilkår for start, drift og udvikling af virksomheder reguleres i overvejende grad på nationalt niveau, men det er muligt at påvirke rammebetingelserne gennem initiativer på lokalt og regionalt niveau. Mål Aarhus skal være kendt for at have særdeles attraktive rammevilkår for iværksættere, hvor iværksættere oplever, at det er nemt at samarbejde med det offentlige. I Aarhus skal regulering gøres til en værdiskabende aktivitet for erhvervslivet. Aarhus Kommune skal give en kundeorienteret service i forhold til kommunens kunder, opbygge en serviceorganisation med vægt på kommunikation og værdiskabelse i alle aspekter af kundekontakten samt sikre et klart ejerskab i kundekontakten og fremstå som en samlet kommunal forvaltning. Målet om at være en serviceorienteret og professionel samarbejdspartner skal understøttes af let tilgængelige digitale løsninger med fuld gennemsigtighed om sagernes gang. Initiativer Offentlige indkøb og udbud der fremmer nye og mindre virksomheder som leverandører Den relativt store offentlige sektor i Danmark udgør for nye og mindre virksomheder et stort potentielt marked med muligheder både for et første salg af nye produkter og services og med en efterspørgselsvolumen til at give vækst i virksomheden. Nye og mindre virksomheder peger på følgende udfordringer: Virksomhedernes manglende kendskab til kommunernes indkøb Behov for styrket sparring og vejledning fra den offentlige erhvervsservice Virksomhedernes udfordringer ved at finde en eller flere partnere at indgå i konsortium med De høje krav til dokumentation i forbindelse med tilbud Manglende invitation til nye og mindre virksomheder til at deltage i udbud De kommunale indkøberes bekymring for nye og mindre virksomheders leveringsstabilitet Med udgangspunkt i Aarhus Kommune undersøges mulighederne for at lette disse oplevede udfordringer, dvs. at de specifikke behov og forudsætninger som gør sig gældende for nye og mindre virksomheder tænkes ind i indkøbs- og udbudsreglerne, og samtidig fremme innovation. Aarhus Kommune, Væksthus Midtjylland, Erhvervsorganisationer

8 Iværksætterorienteret myndighedsbetjening Iværksættere ønsker at tale med alle myndigheder på én gang. Der er behov for at arbejde videre med one-stop-shop tænkningen (én indgang) og-så på dette område. Der ønskes en smidig og hurtig offentlig sagsbehandling i forbindelse med bl.a. tilladelser. Initiativet tænkes bl.a. sammen med projektet i Erhvervsplanen om Aarhus som en erhvervsvenlig kommune. I forbindelse med den fysiske planlægning og byudvikling indtænkes muligheder for attraktive iværksætter- og inkubatormiljøer, virksomhedsfællesskaber og erhvervsparker inden for de lovgivningsmæssige muligheder. Dette også ved omdannelse af eksisterende byggeri. Aarhus Kommune

9 4. Styrkelse af nye og mindre virksomheders vidensamarbejde og netværk Hvorfor? Forøget viden i virksomheder omfatter ikke kun spredningen af viden inden for forskning og udvikling samt tilgængeligheden af de nyeste teknologier, men i det hele taget tilgængeligheden til viden i de enkelte virksomheder og hos de enkelte medarbejdere. Det er et vilkår, at nye virksomheder og små og mellemstore virksomheder ikke er innovative i isolation, men snarere er innovative i samarbejde med andre, herunder leverandører og kunder samt videninstitutioner. Derfor er samarbejde og netværk et middel til at mindske flere af de barrierer, som disse virksomheder står overfor. Det være sig utilstrækkelig finansiering, mangel på ledelseskompetencer og teknologiske kompetencer, samt begrænset tidshorisont til at investere langsigtet. Det betyder, at lokale relationer og netværk er kritiske for udvikling og innovation i disse virksomheder. På den anden side er det også nødvendigt, at der kan ske opkobling til en mere global funderet videnspredning. Mål Der opbygges en stærk infrastruktur bestående af vidensamarbejder og netværk imellem virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Initiativer Spin-off virksomheder Nye virksomheder, som etableres med baggrund i eksisterende virksomheder, har større overlevelseschancer end andre nyetablerede virksomheder. De kompetencer, som sådanne iværksættere har, er sammen med deres netværk ikke mindst den virksomhed, som de opstår ud fra afgørende for succes. Ved en spin-off virksomhed forstås en virksomhed, som er baseret på/har sit udspring i en eksisterende virksomheds ressourcer og kompetencer. Ofte har denne type nye virksomheder en bedre overlevelsesrate og vækst end øvrige iværksættere, ligesom spin-off iværksætteren ofte har et højere videnniveau og mere relevant erfaring. Spin-off iværksætteri har således til formål at fremme nye virksomheder, som etableres/udvikles i samspil med en modervirksomhed, hvor særligt mindre virksomheder er i fokus. Indholdet er rettet mod såvel modervirksomheden som spin-off iværksætteren og omfatter motivering af virksomhedsledere til at understøtte spin-off iværksætteri og tilbud til spin-off iværksættere om særlige rådgivningsforløb. Eksisterende virksomheder kan spille en afgørende rolle i skabelsen af nye vækstvirksomheder gennem spin-off. Det bør derfor undersøges nærmere, om der lokalt og regionalt kan gøres mere for at stimulere eksisterende virksomheder og deres medarbejdere til at starte nye virksomheder. Det er her vigtigt både at udnytte de eksisterende regionale og nationale muligheder (fx projektet Accelerace Spin-off) samt interessevaretage med henblik på en styrkelse af disse. Væksthus Midtjylland, Aarhus Kommune

10 Styrke videnspredning gennem netværk Styrkelse af nye og mindre virksomheders netværk, bl.a. således at iværksættere kan inspireres af og afklare samarbejdsmuligheder med andre iværksættere. Iværksættere med forskellige kernekompetencer kan gennem samarbejde med virksomheder netværk med iværksættere hjælpe hinanden til at styrke hinandens virksomheder. Det hensigtsmæssige i at etablere en netværksdannelsesfacilitet på hjemmesiden for den lokale erhvervsservice afklares. Kompetenceudvikling og netværksaktiviteter for mentorerne fra virksomhederne. Styrke mentorordninger for især vækstiværksættere og spin-off iværksættere. Udbygge netværksbaseret organisering mellem forskere og erhvervslivet, herunder på tværs af forskningsmiljøer med henblik på kommercialisering. Det undersøges, hvorvidt der kan skabes et attraktivt miljø for iværksættere, spin-off virksomheder og mindre virksomheder, hvor der tilbydes mentorer, individuel coaching, støtte til markedsanalyser, forretningsskabelse, netværksetablering mv. Kort sagt et miljø der er kendetegnet ved værdiskabende virkelyst, - et iværksættercluster. Miljøet foreslås bygget op af synergimulighederne, der ligger i Væksthus Midtjylland, Østjysk Innovation, INCUBA Science Park (Njubiz) og Studentervæksthus Århus tilstedeværelse på Katrinebjerg. Væksthus Midtjylland, Erhvervsorganisationer, Uddannelsesinstitutioner, Innovationsmiljøer, Aarhus Kommune Matchmaking mellem større veletablerede virksomheder og relevante yngre virksomheder med vækstpotentiale Med inspiration fra de ambassadearrangementer, hvor der inviteres et antal større lokale virksomheder til at mødes med nye og mindre danske virksomheder foreslås, at en række (fx 10-12) større danske virksomheder inviteres til speeddating med yngre virksomheder med vækstpotentiale. Arrangementet indledes med foredrag fx med en mindre virksomhed, der har opnået vækst ved at arbejde sammen med en stor, samt en større virksomhed, der fortæller, hvad det er, de leder efter. Mødernes formål er at undersøge, om der kan være gensidig kommerciel interesse i at samarbejde. Arrangementet bør være tematiseret, fx fokuseret på cleantechområdet. Erhvervsorganisationer, Væksthus Midtjylland, Innovationsmiljøer, Aarhus Kommune

11 Initiativer Bæredygtighed i iværksætteri Bæredygtighed har traditionelt fokuseret på økonomisk bæredygtighed. I de senere år er der i forbindelse med erhvervspolitik og iværksætteri også blevet lagt vægt på andre former for bæredygtighed der bidrager til en hensigtsmæssig samfundsudvikling. Der bør derfor være opmærksomhed på mulighederne i fx klimamæssig, social og kulturel bæredygtighed og iværksætteri. Det anbefales med hensyn til socialøkonomisk iværksætteri at afvente resultaterne af igangværende projekter i andre byer, herunder bl.a. i Københavns Kommune. Aarhus Kommune

12 5. Videreudvikling af basal og fokuseret erhvervsservice Hvorfor? Det er vigtigt, at nye og yngre virksomheder såvel som mindre og mellemstore virksomheder har det rette kendskab til erhvervsservicemulighederne og at erhvervsservicetilbuddene bedst muligt understøtter virksomhedernes behov, så virksomhederne får optimale forudsætninger for at kunne bringe deres virksomhed i en god udvikling. Virksomheder i den midtjyske region tilbydes de mest omfattende tilbud i Danmark med omdrejningspunkt i Væksthus Midtjylland og der er allerede en høj tilfredshed hermed blandt brugerne. Samtidig flytter flere erhvervsfremmeaktører ind på Katrinebjerg. Det betyder, at de forskellige aktører, der er afgørende for at styrke og accelerere virksomheders udvikling, er let tilgængelige. I en lille åben økonomi som den danske er det væsentligt at skabe flere virksomheder, der arbejder internationalt. For at udvikle virksomheder med internationalt potentiale skal virksomhederne fra starten tænkes ind i en global sammenhæng. Mål Tilfredsheden med erhvervsservicen i Aarhus skal yderligere styrkes og erhvervsservicetilbuddene skal resultere i en højere andel af vækstiværksættere. Virksomhederne skal opleve, at Aarhus har et sammenhængende, let tilgængeligt og ubureaukratisk erhvervsservicesystem. Alle iværksættere uanset uddannelsesniveau, branche, m.v. skal tilbydes målrettet erhvervsservice. Initiativer Internationalt orienterede erhvervsservicetilbud styrkes Nye virksomheders internationale orientering og evne til at konkurrere på de globale markeder skal understøttes gennem bl.a. videreudvikling af eksisterende erhvervsservicetilbud. Gennem handlingsorienterede udviklingsforløb der bl.a. har fokus på international kommercialisering, salg, eksport samt ansættelse af internationale medarbejdere. Det nye nationale center for Etnisk Erhvervsfremme, der er lokaliseret i Aarhus, sigter på at samle lokale, regionale og nationale kræfter og kompetencer i en styrket og koordineret indsats inden for etnisk erhvervsfremme. Der er bl.a. fokus på målgrupperne nydanske iværksættere og virksomhedsejere, nydanske unge under uddannelse og expats (international arbejdskraft og medfølgende ægtefælle). Der er en række udfordringer som fx manglende platform for samarbejde mellem aktørerne, manglende professionalisering og kompetencer, fragmenteret projektviden og lav kendskabsgrad. Eksempelvis peger målgruppeundersøgelser på vigtigheden i at kombinere nydanske netværk med danske netværk og i at se etnicitet som en konkurrencemæssig fordel. Det er derfor afgørende at arbejde med etnisk erhvervsfremme i tæt sammenhæng med den almindelige lokale og regionale erhvervsservice. Etnisk Erhvervsfremme, Væksthus Midtjylland og Aarhus Kommune vil i samarbejde styrke tilbuddene bl.a. med baggrund i målgruppeanalyser. Væksthus Midtjylland, Udenrigsministeriet, Etnisk Erhvervsfremme, Aarhus Kommune

13 Styrkede kapitalfremskaffelsesmuligheder Iværksætteres adgang til finansiering har stor betydning for muligheden for opstart, ekspansion og ny forretningsudvikling. Forskellige virksomheder har forskellige kapitalbehov, men hovedparten af iværksætterne har primært behov for lånekapital. Der er derfor behov for at undersøge mulighederne for at udbygge og endnu mere synliggøre vejledning og muligheder for kapitalfremskaffelse fx for mulighederne gennem Vækstfonden i form af Vækstkaution og Kom-i-gang-lån. Aarhus vil arbejde for, at der med udgangspunkt i Vækstfondens vestdanske kontor i Vojens, bliver forbedret adgang til Vækstfondens tilbud via en lokal vækstfondsrepræsentation i miljøet hos Væksthus Midtjylland. Aarhus vil endvidere arbejde for, at de mest perspektivrige iværksættere og unge virksomheder får adgang til udviklingsprogrammer med internationalt islæt som fx Accelerace, hvor målrettet forretningsudvikling kan kombineres med tilførsel af kapital. Danske ventureselskaber er stort set alle lokaliseret i hovedstadsområdet. De ganske få ventureselskaber, som findes i Vestdanmark, er små med stærkt begrænset investeringspotentiale. Geografisk nærhed til de virksomheder, som ventureselskaberne investerer i, er afgørende, bl.a. fordi investorerne ønsker at være i løbende dialog med dem. Aarhus må derfor understøtte venturemiljøet i Aarhusområdet ved at bakke op om de investeringskilder, der er til stede i området og samtidig gøre en indsats for at tiltrække nationale og internationale investorer. De senere års finanskrise har bevirket, at det er blevet vanskeligere at skaffe kapital fra såvel pengeinstitutter som ventureselskaber. Private investorer (business angels) spiller således en central rolle i kapitalfremskaffelsesmulighederne. Aarhus ønsker at bidrage til at skabe rammer for, at byens vækstorienterede iværksættere får optimale vilkår for at præsentere deres projekter for business angels. Dette kan bl.a. gøres ved at fremme rammerne for lokale og regionale business angels ved fx netværksaktiviteter. Endvidere ønskes det sikret, at byens iværksættere får adgang til den effektfulde regionale og fra 2011 også nationale ordning med adgang til en kapitalcoach, der kan bistå perspektivrige iværksættere med kompetencer og netværk ift. kapitalfremskaffelse. Endelig vil Aarhus arbejde for at fremme etableringen af en egentlig Midtjysk Iværksætterfond, der i samspil med andre kapitalkilder kan understøtte unge virksomheders vækst. Væksthus Midtjylland, Banker, Vækstfonden, Østjysk Innovation Styrke og synliggøre rådgivere inden for iværksætteri og virksomhedsudvikling Aarhus rummer en stor og alsidig vifte af rådgivere i forhold til iværksæt-teri og virksomhedsudvikling. Denne styrkeposition skal udnyttes, så der udvikles dels en bred og varieret vifte af brugbare rådgiverydelser og dels en decideret klynge blandt rådgivervirksomhederne. Indsatsen kan tænkes at omfatte bl.a. afdækning af kriterier for det gode konsulentkøb, efteruddannelse af rådgivere, lokalt rådgiverforum, rådgivernetværk/rådgiverdating. I øvrigt er Væksthus Midtjylland projektleder på den nationale Rådgiverbørs. Aarhus Kommune, Væksthus Midtjylland, Rådgiverorganisationer

14 6. Bedre markedsføring som iværksætterby og innovationsby Hvorfor? Et image som en by der tilbyder gode rammevilkår for iværksættere vil tiltrække flere iværksættere. Overblik over og kendskab til vejlednings- og rådgivningsmuligheder for nye virksomheder og yngre vækstvirksomheder mv. er afgørende for de bliver benyttet til at understøtte virksomhedernes udvikling. Mål Aarhus skal blive kendt som en førende iværksætterby og innovationsby, der har et dynamisk og nyskabende image med særligt gode rammevilkår for vækstiværksættere. Aarhus skal være kendt som byen med et synligt overblik over rådgivningsmulighederne og kendt for at rådgivningsmulighederne er let tilgængelige og i geografisk nærhed af hinanden. Initiativer Markedsføring med fokus på: Generelt om alle vejlednings- og rådgivningstilbuddene, herunder one-stop-shop mulighederne. Mangfoldigheden i erhvervsservicetilbuddene, fx synliggøre de hurtige tilbagemeldinger og en minimal administrativ byrde for den enkelte iværksætter eller virksomhed når erhvervsservicetilbud benyttes. Vækstiværksættere, erhvervsmæssige styrkepositioner, fx vindområdet, iværksættermiljøer, og lærerige cases, idet der er mange måder at blive succesfuld iværksætter på. Væksthus Midtjylland, Aarhus Kommune Årlig iværksættermesse Iværksættermessen 2010 videreudvikles samt markeres som et nationalt arrangement. Iværksættermessen skal have en bred forankring af samarbejdspartnere blandt erhvervsfremmeaktører og der skal fokus på netværksdannelse og fagligt udbytte for deltagerne. Erhvervsfremmeorganisationer, Virksomheder, Væksthus Midtjylland

15 Mere internationalt rettet profil Flere engelsksprogede erhvervsservicetilbud fra bl.a. Væksthus Midtjylland, herunder startmøder og specialistmøder for iværksættere, udarbejdelse af engelsksproget erhvervsservicemateriale målrettet expats, den lokale erhvervsservice website med en udbygget engelsksproget version, mv. Væksthus Midtjylland, Aarhus Kommune Væksthus Midtjylland, Aarhus Kommune, Etnisk Erhvervsfremme Bedre til at sætte den nationale dagsorden Nationale tiltag skal også tage udgangspunkt i Aarhusområdets erhvervs-politiske behov. Derfor er det nødvendigt med løbende interessevaretagelse. Dette bidrager til, at Aarhus påtager sig en naturlig rolle som den vest-danske vækstdynamo, også for skabelse og udvikling af nye virksomheder. Aarhus Kommune, Region Midtjylland

16 Appendiks Hovedresultater fra den statistiske kortlægning af iværksætterområdet Erhvervsstruktur i Aarhus Kommune Aarhus Kommune er sammen med København (omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby) Danmarks videncentre med en stor andel af nye virksomheder inden for videnservice og information samt kommunikation. Blandt alle virksomheder etableret i Aarhus Kommune i perioden 2001 til 2007 udgør virksomheder inden for videnservice og information og kommunikation en andel på 29 procent. Blandt de virksomheder, der er etableret i 2001 til 2007, og som forsat er aktive i 2009 udgør virksomheder inden for videnerhvervene 32 procent og de tegner sig for 32 procent af de nye virksomheders samlede jobskabelse. Andre storkommuner som Aalborg og Odense her en erhvervsstruktur, hvor traditionelle erhverv som handel og transport samt bygge og anlæg dominerer i højere grad end det er tilfældet i Aarhus Kommune og København. De mange virksomheder inden for videnerhvervene bidrager til et højt uddannelsesniveau blandt de beskæftigede i de nye virksomheder. Næsten 13 procent af de beskæftigede i de nye virksomheder i Aarhus Kommune havde en universitetsuddannelse. Til sammenligning gælder det for 8 procent på landsplan og under 4 procent i resten af Region Midtjylland. Etableringsrate i Aarhus Kommune Aarhus Kommune er placeret over landsgennemsnittet, når man ser på væksten i antallet af nye virksomheder i perioden 2002 til 2007. Væksten i antallet af nye virksomheder var i perioden på 50 procent. I 2002 blev der etableret omkring 1000 virksomheder i Aarhus Kommune. I 2007 blev der etableret 1443 nye virksomheder. Det er især den økonomiske vækst i perioden 2003 til 2007, der bidrager til den kraftige vækst i antallet af virksomheder. I 2007 var mere end hver 10. firma i Aarhus Kommune også etableret i 2007. Etableringsraten på 11,7 procent er landets tredje højeste og placerer Aarhus Kommune over andre storkommuner som Aalborg og Odense, men under København.

17 Jobskabelse fra nye virksomheder i Aarhus Kommune Det årlige jobbidrag fra nye virksomheder placeret i Aarhus Kommune og etableret i perioden 2001 til 2007 - ligger forholdsvist konstant på 1200 fuldtidsstillinger, målt i 2009. Inkluderes ejerne er antallet af beskæftigede godt og vel 2000 personer. I 2009 havde nye virksomheder med ansatte (etableret i 2003 til 2007) i Aarhus Kommune i gennemsnit 6,1 ansatte. Det er på niveau med landsgennemsnittet. I 2009 var godt otte procent af alle fuldtidsansatte i Aarhus Kommune ansat i virksomheder, der blev etableret i perioden 2003 til 2007. Andelen af alle beskæftigede (inklusiv ejerne) lå på 9,4 procent af den samlede beskæftigelse i den private sektor. De nye virksomheders beskæftigelsesandel på 9,4 procent placerer Aarhus Kommune over landsgennemsnittet. Kilde: estatistik. Resultaterne er taget fra Aarhus Kommunes iværksætterprofil.